Børnehaven Lindehuset er en kommende privat institution pr. 1. januar 2015 tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnehaven Lindehuset er en kommende privat institution pr. 1. januar 2015 tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem i Danmark."

Transkript

1

2 2

3 INDLEDNING Den pædagogiske udviklingsplan er udarbejdet løbende i 2009 og evalueret i 2014 Den beskriver vores pædagogiske praksis, vores pædagogiske principper samt hvordan vi arbejder med læringsmiljø og udvikling. 3

4 FAKTA OM LINDEHUSET. Børnehaven Lindehuset er en kommende privat institution pr. 1. januar 2015 tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem i Danmark. Om private institutioner En privat institution fungerer på fuldstændig samme vilkår som en offentlig institution, med samme tilskud, åbningstider, søskenderabat, friplads muligheder mv. Den store forskel er, at vi holder fast på små børnehavegrupper i trygge hjemlige rammer, frem for de børnefabrikker der skyder op indenfor det offentlige. Derudover bestræber vi os på at levere et førsteklasses serviceniveau til jer forældre. Børnehaven, som blev bygget i 1974, er beliggende i et stille og roligt villakvarter tæt på Jyllinge Skole, svømmehal, idrætsfaciliteter og bibliotek. Vi ligger i kort gåafstand til fjorden og til offentlige transportmuligheder. Børnehaven har gennemsnitlig 45 børn fra 3-6 år fordelt på 3 stuer og vi ligger vægt på at være en lille institution med nærvær og hvor vi alle kender hinanden og i fællesskab skaber de positive rammer til vores børn. Institutionen er godkendt til 60 børn. Åbningstiden er; Mandag Fredag: Lukkedage: Onsdag før påske, 1. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag, 24. december, dagene mellem jul og nytår og den 31. december. Børnehaven er indrettet med 3 stuer, hvor børnene er fordelt fra 3 6 år. Vi har et køkkenalrum, som er husets hjerte og et puderum, som også bliver brugt til soverum. Stuerne hedder: Skovtroldestuen med 15 børn Krudtuglestuen med 15 børn Krokodillestuen med 15 børn Legepladsen er vores andet rum og vi har en fantastisk legeplads, som vi bruger hver dag. Legepladsen har et kuperet terræn med masser af bevoksning, her er jungle, buske, træer og gamle frugttræer, sandkasse, cykelbaner, boldbane, gyngestativer, bålplads, rutsjebaner, kælkebakke, plantekasser og udeværksted. 4

5 PERSONALESAMMENSÆTNINGEN. Institutionen har en blanding af gammelt erfarent personale og nye medarbejdere, der sammen skaber et dejligt arbejdsmiljø for hinanden og for børn og forældre. Der er pr ansat 3 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 3 medhjælpere. Lederen sætter stor vægt på at være en del af personalet, være synlig for børn og forældre og tager del i det daglige pædagogiske arbejde med børnene. SKOVTROLDESTUEN: Lisbeth Pedersen pædagog 35 timer Kadir Soysal pædagogmedhjælper 35 timer KROKODILLESTUEN: Tanja Jakobsen stedfortræder 32 timer Lilian Brønsbjerg leder 30 timer KRUDTUGLESTUEN: Natascha Lystrup pædagogmedhjælper 37 timer Lene Kyster pædagogmedhjælper 32 timer KONTORET: Lilian O. Brønsbjerg leder 7 timer Tanja Jakobsen stedfortræder 3 timer 5

6 EVALUERING AF SIDSTE ÅRS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN ÅRET DER GIK 2013/2014 HVAD ER DER SKET DET SIDSTE ÅRS TID HER I HUSET? Hvis vi går et helt år tilbage, så er vores lærerplaner præget af, at vi er et hus med mange traditioner og vi kører ligesom med nogle mere eller mindre faste ting i løbet af året. Vi har i løbet af året haft 2 temaer, hvor vi fordyber os i et emne. I foråret havde vi aldersopdelte grupper på tværs i huset, hvor børnene lavede en masse forskellige ting. Storbørnsgruppen var meget kulturelle og var af sted på ture og se slotte, museer, domkirken osv. Mellembørnene havde fokus på naturen og var på forskellige ture i bl.a. skov, strand, Danmarks Akvarium osv. Rytmikgruppen gik i dybden med deres sangskat, de arbejdede videre med de sange og sanglege, de havde været igennem i løbet af vinteren. De emneuger vi lige har haft var stueopdelte. Skovtroldestuen arbejdede med emnet krop og sundhed. Krokodillestuen med her bor jeg Krudtuglestuen med emnet sund mad og motion Vi har arbejdet i aldersopdelte grupper engang om ugen, hvor de små har lavet rytmik, sunget og danset om tirsdagen på Krudtuglestuen. Mellembørnene har bl.a. været på ture ud af huset, malede T-shirts, klippede julepynt og pyntede biblioteket, malede fastelavnstønder og klippede gækkebreve. Storbørnsgruppen har bl.a. tegnet dem selv og deres familie, lavet rimeopgaver, øvet med saks og holde ordentlig på skriveværktøj, øvet toiletbesøg og øvet trafik, de sluttede af med et besøg på trafiklegepladsen på Østerbro. Når året så er omme, så afslutter man sin aldersgruppe med en tur eller en fest. De små var på bondegårdsbesøg ude i Østrup, hvor de er med til at fodre dyr, (og de har stort set alle slags dyr), nusser kaniner og fik en hestetrækketur. Mellembørnsgruppen var i skoletjenesten i zoo. Vi vælger altid fødekæder, så kan man nemlig kigge på og røre ved nogle bestemt udvalgte dyr og fodre dem og nogle af dem spiser faktisk også hinanden. Nogle af de dyr der er, er så bl.a. mus, skildpadder, marsvin og slanger. Og så kan man kigge på kranier og skind. Vi var selvfølgelig også rundt i zoo og se alle de andre dyr 6

7 og havde madpakker med. Vi var af sted i 2 grupper for hvis man skal have mest muligt ud af besøget i skoletjenesten, så skal man ikke være for mange. Slangerne i år var ikke så sjove, synes de voksne. De havde fået nogle nye røde slanger og de var ikke så rolige som de gamle afrikanske hussnoge. Sjovt nok så var de børn jeg havde ikke så skeptiske over slangerne, men da musene lavede pølser på nogle af børnene, det var totalt grænseoverskridende. Bare turen derind er en oplevelse i sig selv. Når vi står på toget i Ølstykke er der jo ikke ret mange mennesker i toget, men efterhånden som vi kommer længere ind mod byen, jo flere mennesker er der i toget. Storbørnsgruppen afsluttede med en discofest. De fleste børn overnattede i børnehaven sammen med nogle frivillige forældre og det gik vist nok meget godt. Der var nogle af de voksne, der fik sovet mindre godt i uvante omgivelser, men alt i alt var det en god fest og så er det jo hyggeligt at spise morgenmad her i børnehaven sammen med mor og far inden man går hjem. Vi har været til børneidræt med vores mellembørn og de store børn i hallen med Kjersten ved roret og det er noget vores børn elsker, hun er simpelthen så dygtig. Og så spiser de madpakker inden de kommer tilbage igen. Vi holdt også en del fester sidste år. Vi havde i efteråret en halloweenfest. Vi pyntede op med flagermus, hekse, edderkopper, græskar og havde en ulækker fællesbuffet i køkkenet. Og de fleste af børnene var klædt ud som et eller andet uhyggeligt. Vi holdt en julefest, arrangeret af festudvalget med æbleskiver og gløgg, der var luciaoptog og drengene var nisser, der delte pebernødder ud. Vi dansede rundt om juletræet og kaldte på julemanden udenfor. Vi holdt fastelavnsfest eller vi slog i hvert fald katten af tønden og her var børnene også klædt ud. Vi fik kåret en kattekonge og kattedronning på hver stue og vi spiste fastelavnsboller. Vi var i Ishøj teater og se Trylledrikken. I månederne efter jul havde vi et drengeprojekt, hvor vi havde fokus på drengegruppens trivsel. Vi var på skift enten på Naturværkstedet Engen eller i vores værksted udenfor. Vi havde her i foråret en arbejdsdag hvor der kom en del forældre og hjalp med en masse ting. Vi fik malet lidt indenfor, lavet en del udenfor og ryddet op hist og her. Vi havde bedsteforældredag, det er efterhånden blevet en helt festdag. Et meget hyggeligt arrangement hvor vi får plantet vores krukker og plantekasser til med masser af blomster. Og så har vi det berømte kagebord med rigtig mange lagkager. 7

8 Festudvalget arrangerede også vores sommerfest med skovtursmadpakke, ballonkongen og der var planlagt forskellige aktiviteter på boldbanen. Vejrguderne var ikke rigtig med os, så vi flyttede det til Baunehøjskolen og det var slet ikke så ringe endda. Der var hoppeborg og legeaktiviteter og hjemmeis-bilen kom jo også forbi. De fysiske rammer er der gjort lidt ved. Vi fik malet garderoberne og køkkenalrummet og skiftet de gamle garderober ud og vi har fået nyt indgangsparti i syd. Kaffedage Det er jeres arrangement. Vi holder kaffedag hver anden måned. Før sommerferien, efter sommerferien og dec er fælles kaffedage. Feb, april, okt er stuekaffedage. Vores forventninger: I hjælper til. I passer selv jeres børn, når I er her Vi synes at det er hyggeligt, at man kan servere kage. Hvor meget kage synes I jeres børn må spise? Vi synes, at 1 stk. kage er nok. Børnene får først kage, når I er her og dem der ikke er hentet eller vi ved ikke kan nå at blive hentet får kage 8

9 LINDEHUSETS BØRNE OG LÆRINGSSYN. Børnesyn Når et nyt barn starter i Lindehuset, vil det blive mødt af positive og anerkendende voksne, der har lyst til at lære det enkelte barn at kende, og møder barnet med respekt for den særlige personlighed samt de særlige forudsætninger, kompetencer og potentialer, barnet kommer med. Vi ser barnet som et kompetent, selvstændigt og nysgerrigt individ. I Lindehuset arbejder vi med at have fokus på barnets ressourcer, da vi ved, at dette er udgangspunktet for god udvikling. Barnet har en aktiv rolle i egen udvikling. Børn er sociale væsner, og har som udgangspunkt lyst til at være en del af fællesskabet. Udvikling sker ikke uden de tætte relationer i meningsfulde og lærende fællesskaber. Nogle børn trives rigtig godt med få venskaber, andre med mange. Med udgangspunkt i dette er det den voksnes rolle og ansvar at sætte nogle rammer, så der skabes en god vekselvirkning mellem, at barnet dels oplever sig selv som et dejligt og unikt individ, dels oplever sig selv som en meningsfuld og medansvarlig del af fællesskabet. Vi er som voksne bevidste om, at vi fungerer som vigtige rollemodeller, og de værdier vi sætter for børnene skal afspejles i den måde, vi alle behandler hinanden på. Læringssyn Når vi i Lindehuset tænker børns læring, ser vi at børn lærer hele tiden. Vi oplever, at der er rigtig mange læringsrum i løbet af en helt almindelig dagligdag. Disse læringsrum kan f. eks være omkring: morgenmaden, legen, samlingen, frokosten, garderoben, legepladsen o.s.v. Rum der giver rig mulighed for meningsfuld og varieret læring. Legen skal fremhæves som noget centralt, når vi tænker børns læring. Når barnet leger og er optaget af ting, prøver det at skabe sin egen udgave af tilværelsen og forstå den. I legen kan alt lade sig gøre, mange roller kan afprøves i forhold til sig selv og andre. Oplevelser og ting barnet har set og hørt, gode som svære, bearbejdes via legen på børnenes præmisser. Legen udgør en del af en stor og lang læringsproces, hvor barnet udvikler sig og skaber sin identitet. Børn der trives og har det godt, har mest overskud til at lære. Børn efterligner og lærer af hinanden. Små lærer af de store. Vi lærer alle af hinanden. Derfor anerkender vi vigtigheden af de tætte relationer i meningsfulde og lærende fællesskaber. Børn befinder sig i nuet og fordyber sig, hvis der gives rum og tid til det. Børn lærer bedst, når noget giver mening. Vi ved, at børn lærer forskelligt og har forskellige indgangsvinkler til meningsfuld læring. Derfor er det den voksnes rolle og ansvar at udvise nærvær og forståelse og kunne tage barneperspektivet. Derved skabes der mulighed for at kunne tage 9

10 afsæt lige netop der, hvor det enkelte barn er, og være den støttende og guidende voksne i barnets læreproces. Den voksne har medansvar for at skabe et positivt, anerkendende og trygt miljø, der understøtter den gode læring. Personalet skal skabe rammer, der giver mulighed for god vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter, så læringsmulighederne bliver varieret. Derved har børnene også mulighed for både at opleve voksne, der tør vise vejen og bevidst sætte rammerne, men også voksne der sætter børnenes medbestemmelse højt og lytter til deres ideer. Igen fungerer de voksne som vigtige rollemodeller. 10

11 Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehaven Lindehuset vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken) Nedbringe indtagelsen af sukkerholdige produkter i institutionen Inddrage børnene i indkøb og forberedelse af et måltid. Tage hensyn til børn med særlige kostbehov Måltider foregår i et stille og roligt og familiært miljø Konkrete aktiviteter A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet Vi har en dialog med A forældrene ved afholdelse af fødselsdage og de forventninger vi har med hensyn til hvad der serveres for børnene. Vi ønsker ikke slikposer og sodavand., men opfordrer forældrene til at kigge på s hjemmeside. Vi tilbyder morgenmad A og indholdet svarer til det fødevarestyrelsen anbefaler. Vi har en løbende A dialog med forældre om, hvad der er hensigtsmæssigt at putte i en madpakke. Stuerne har en A månedlig maddag, hvor børnene inddrages i indkøb og tilberedning af maden Vi inddrager mad fra A andre kulturer i vores temadage Varmer gerne mad i A mikroovn, hvis det er et behov. Børn med individuelle behov aftales med personalet. Børnene sidder ved A små borde og har skiftevis opgaver med hensyn til afviklingen Tidsplan (for nye aktiviteter) Fra sommeren

12 af måltidet. Dække bord osv. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehaven Lindehuset vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål med bevægelsespolitikken) Skabe attraktive og sunde miljøer, der giver mulighed for bevægelse på mange niveauer både ude og inde. Medvirke til at børnene bevarer bevægelsesglæde og er fysisk aktive hver dag Konkrete aktiviteter I køkken /alrummet har børnene mulighed for at bygge en sansebane I puderummet har børnene puder og ribber som de kan klatre i og tumle rundt i. Børnehaven har en kuperet legeplads som indbyder til mange forskelligartede legemuligheder, så som gynger, klatrestativer, træer som må klatres i, cykelbaner, rulle/trille og kælke på bakken. Vi er bevidste om at børnene selv afprøver/gør ting. Vi giver børnene lov til at overskride grænser. F. eks klatre højt op, rulle ned ad bakken, gynge højt og hoppe udover. Vi diskuterer tit, hvor grænserne går. A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet A A A A A Tidsplan (for nye aktiviteter) 12

13 Sikre at personalet omkring børnene er gode rollemodeller og igangsættere i forhold til bevægelse. Vi er bevidste om at give børn lov til at bevæge sig i deres naturlige tempo. Giver man børn lov, skal de nok få løbet og bevæget sig. Mellem og store børn går til børneidræt en gang om ugen hele vinterhalvåret, og i den forbindelse opfanges de børn, der kunne have brug for ekstra motorisk opmærksomhed. De små laver rytmik hjemme i huset en gang om ugen. Børnene kommer på skift i svømmehallen. Vi er bevidste om bevægelseslege til samling Vi igangsætter bevægelseslege på legepladsen. Vi har 2 årlige temaperioder, som ofte er temaer, hvor kroppen bruges meget. Inddrage forældrene til aktiv Vi har et årligt deltagelse overlevelsesløb i tråd med skolernes motionsløb, som vi ønsker, at forældrene deltager i. Vi ønsker en fast fysisk aktivitet til den årlige sommerfest. A A A A A A A/N A/N A/N 13

14 LINDEHUSETS PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Vores overordnede pædagogiske principper bygger på anerkendelse og selvhjulpenhed, og at vi tager hensyn til det enkelte barns behov. At børnene møder voksne, der ser muligheder i stedet for begrænsninger At børn møder positive voksne, der fortæller dem, at de kan li dem for det de er At børn møder nogle voksne, der kan se deres kompetencer og hjælper dem i deres udvikling At forskellige børn må noget forskelligt At børn får rørt sig og får frisk luft hver dag At alle hjælper hinanden med at holde en god tone At vi holder fast i vores traditioner, som giver børnene varierede og gode oplevelser At børnene kender deres nærmiljø At vi ikke altid skal noget, men giver børn frihed til at gøre hvad de har lyst til At vi ikke vil bruge tid på at finde glemte sager, men meget hellere vil give kys og kram Vi arbejder dagligt med at skabe nærvær og omsorg for det enkelte barn og vi deler rundhåndet ud af knus og kram. 14

15 LINDEHUSETS BØRNE - OG LÆRINGSMILJØ Når vi i Lindehuset ser på vores Børne- og Læringsmiljø, vægter vi højt at skabe et miljø, hvor børnene føler sig trygge, bliver genkendt og set af de voksne og føler sig holdt af. Et fællesskab hvor alle børn har lyst til at komme, fordi det et rart, sjovt og spændende sted at være. For at opnå dette, vægter vi som voksne at være anerkendende, rolige og hjælpsomme overfor børnene. Vi vægter glæden og humoren i vores arbejde. Vi ved at vores arbejdsglæde er med til at skabe det gode miljø. Vi synes, det er vigtigt, at vi er nærværende, arbejder med de tætte relationer og rummer børnenes forskelligheder. I det gode miljø for både børn og voksne, er vi bevidste om, at være synlige voksne, der på en støttende og guidende måde er med til at skabe læringsmiljøer omkring børnene, så de vokser og udvikler sig. Vi tager afsæt i både gruppens og den enkeltes forudsætninger, så alle oplever læring og føler sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber. Vi er bevidste om at skabe varierede aktiviteter. Vi prøver at tilgodese både drengenes og pigernes forskellige behov. Vi forsøger at skabe god vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter, og mellem de voksenstyrede og børnestyrede aktiviteter. På den måde tilgodeser vi alle læreplanstemaerne, det hele menneske samt mange forskellige måder at lære på. 15

16 Fysisk børnemiljø Lindehuset er et gammelt men hyggeligt hus i løbende renovering. Vi har f.eks. lige fået ny belysning i en del af huset, og har fået ny gulvbelægning og nyt køkken i foråret Der er høje og lave borde/stole på alle stuerne. Der er mulighed for at bygge sansebane og lege med store klodser i vores køkken/alrum. Vi har et puderum med ribber til fysiske udfoldelser. Vi har et støjøre, som hjælper børn og voksne med at være opmærksomme på at reducere støj. Vi indretter rummene med støjreducerende materialer. Vi har nogle fantastiske udfoldelsesmuligheder på vores legeplads, som vi er glade for og bruger meget. Der er buske, skov, bakker, udeværksted, boldbane, cykelbaner, sandkasse, bålplads, gynger, skib og diverse legeredskaber. Mange træer og solsejl. Vi har løbende legepladscheck, brandtilsyn, bygningstilsyn, hygiejnekurser. Psykisk børnemiljø Vi vægter, at der er en god atmosfære i huset, hvor der er plads til forskelligheder. Vi holder samling, hvor alle kommer til orde, og alles mening er lige vigtig. Vi lærer børnene, at et godt fællesskab uden mobning er vigtigt. Vi støtter børnene i at sætte ord på deres følelser og hjælper dem med at løse deres konflikter hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at børnene føler sig set, hørt og respekteret, da det er det, de så vil møde verden med. Æstetisk børnemiljø Vi har et inspirerende udemiljø, der giver mange udfoldelsesmuligheder og sanseindtryk. Vi forsøger med vores indretning at lave tydelige miljøer for børnene, der opfordrer til god leg og varieret læring. Vi oplever også, at de fysiske rammer sætter nogle begrænsninger. Det er et gammelt hus med få store rum, vi kunne bruge flere mindre rum. Vores værker /puderum samt alrum kunne indrettes mere inspirerende og indbydende. Vi er opmærksomme på, at have en varieret udsmykning, hvor børnenes egne produkter er synlige på vægge og i glasskabe. Børnene skal opleve, at det er deres sted. Vi er bevidste om at indrette med ting udefra, der bidrager til et rart og inspirerende læringsmiljø. Vi kunne ønske os et fast kreativt rum, hvor de kreative processer og den æstetiske læringsproces i højere grad kunne komme til udfoldelse. I den æstetiske læringsproces har børnene mulighed for at forholde sig sansende og kreativt til verden, være i flow, vende tingene på hovedet, være nyskabende som modtræk til logikken, som ofte er mere fremherskende. Vi ved, at ved at højne det æstetiske læringsmiljø, kan vi i højere grad tilgodese og nå børn med særlige behov. 16

17 DEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLAN OG BØRNEMILJØVURDERING BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Vores mål Hvad vil vi opnå At barnet udvikler sit selvværd og sin personlighed, så det kan indgå i det sociale samvær. At børnene føler sig set og hørt. Læringsmiljø principper Ved samling fortælle om dets evt. legetøj og stille sig frem. Der skal være plads til forskellighed. Der er åbenhed. Voksenhand linger konkrete aktiviteter Der er selvbestemm else. Det er i orden at sige til og fra. Ser børnenes kompetencer og tager udgangspunkt derfra. Målet er nået når Når barnet kan give udtryk for dets følelser og behov. Når barnet kan indgå i et socialt samvær. At barnet er læringsparat og har lyst til at lære. Dokumentati on Vi tager billeder. Vi skriver dagbog. Vi har en digital billedramme med billeder fra dagens gøremål. A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet A Vi har samling. Børn har medbestemm else. Der er åbenhed. Vi tager 17

18 Hjælper børnene til nye kompetencer gennem tryghed og tillid. Når barnet anerkender sine egne følelser. Når barnet kan fortælle om dets oplevelser. billeder og skriver dagbog. Vi ser og hører børnene. N Vi skal have den digitale billedramme op igen. 18

19 SOCIALE KOMPETANCER Vores mål Hvad vil vi opnå At børnene skaber gode venskaber. At vi holder samling hvor børnene lærer at lytte og udtrykke sig. At børnene lærer at løse konflikter. At børnene lærer at hjælpe hinanden. At børnene lærer at løse opgaver sammen med andre. Læringsmiljø principper Lave små rum med mulighed for forskellige aktiviteter. Lave små grupper ved samling og spisning Voksenhand linger konkrete aktiviteter Vise respekt for det enkelte barn. Vi skal hjælpe børnene igennem en konflikt de ikke selv kan løse. Være rollemodeller. At se, at det enkelte barn har ret til fællesskab, men også ret til at vælge fra. Målet er nået når Barnet har lært at løse konflikter selv på en positiv måde og når det kan argumentere og give plads til andres mening Dokumentati on Tage billeder også digital fotoramme. Skrive dagbog. Barnets bog. A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet A Hjælper børnene til venskaber. Lærer og hjælper dem til at udtrykke sig i samling og stå frem. Lærer børnene at indgå i fællesskab med andre (gennem leg). Hjælper med de svære konflikter. Viser børnene respekt 19

20 SPROG Vores mål Hvad vil vi opnå At børnene lærer at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. At børn bliver gode til at lytte, tale, fortælle og tegne. At børn får interesse for tegn, tal, symboler og bogstaver. At børn kan bruge sit eget og aflæse andres kropssprog. Læringsmiljø principper Vi skaber rammer, hvor børn har mulighed for at udtrykke sig sprogligt. Vi indhenter materialer til sproglige øvelser. Vi vægter den sproglige kommunikati on. Voksenhand linger konkrete aktiviteter Vi holder samling. Vi har små spisegrupper. Vi fortæller historier, synger, læser bøger og leger sanglege. Vi laver rim og remser og laver mundmototrik øvelser. Vi lærer børnene at lytte til hinanden. Vi har storbørnsgru ppe, hvor vi arbejder med tal, symboler, trafik, former og farver. Målet er nået når Børn selv tegner og fortæller om oplevelser. Kan genkende tal, symboler, bogstaver, former, farver og trafikskilte. Når børn kan udtrykke sig verbalt og nonverbalt. Når børn selv laver rim og remser. Når børn selv kan sætte ord på deres følelser og løse deres konflikter Dokumentati on Vi tegner oplevelser. Vi tager billeder. Vi laver skolerelatere de opgaveark. Vi laver sprogscreeni ngstest. A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet Vi låner bøger på biblioteket. Vi lærer børn at aflæse andres kropssprog. Vi sætter ord på konflikter 20

21 KROP OG BEVÆGELSE Vores mål Hvad vil vi opnå Nedbringe indtagelsen af sukkerholdig e produkter i institutionen Inddrage børnene i indkøb og forberedelse af et måltid Tage hensyn til børn med særlige kostbehov Måltider foregår i et stille, roligt og familiært miljø Skabe attraktive og sunde miljøer, der giver mulighed for bevægelse på mange niveauer både inde og ude Medvirke til at børnene bevarer bevægelsesg læde og er fysisk aktive hver dag Læringsmiljø principper Stuerne har en månedlig maddag, hvor børnene inddrages i indkøb, valg af mad og tilberedning Børnene sidder ved små borde og har skiftevis opgaver med hensyn til afviklingen af måltidet. Dækker bord osv. I køkken/alrum met har børnene mulighed for at bygge en sansebane I puderummet har børnene puder og ribber, som de kan klatre i og tumle rundt i. Børnehaven har en kuperet legeplads som indbyder til mange Voksenhand linger konkrete aktiviteter Vi har dialog med forældrene ved afholdelse af fødselsdage og de forventninger vi har med hensyn til, hvad der serveres for børnene. Vi ønsker ikke slikposer og sodavand, men opfordrer forældrene at kigge på hjemmeside. Vi tilbyder morgenmad og indholdet svarer til det fødevarestyr elsen anbefaler. Vi har løbende dialog med forældre om, hvad der er hensigtsmæs sigt at putte i en madpakke. Vi inddrager Målet er nået når Børnene selv interesserer sig for og kan skelne mellem hvad der er sundt og usundt at spise. Når børnene hellere beder om vand frem for saftevand og andre sukkerholdig e drikke Når børnene selv er igangsættere af evt. bevægelsesl ege Når børn tør overskride grænser for, hvad de troede var deres fysiske formåen. Dokumentati on Vi tager billeder A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet A 21

22 Sikre at personalet omkring børnene er gode rollemodeller og igangsættere i forhold til bevægelse Inddrage forældrene til aktiv deltagelse forskelligarte de legemulighed er, så som gynger, klatrestativer, træer som må klatres i, cykelbaner, rulle/trille og kælke på bakken Vi er bevidste om, at give børn lov til at bevæge sig i deres eget tempo. Giver man børn lov, skal de nok få løbet og bevæget sig mad fra andre kulturer i vores maddage og varmer gerne mad til børnene i vores mikroovn. Vi er bevidste om at børnene selv afprøver/gør ting. Vi giver børnene lov til at overskride grænser. F. eks klatre højt op, rulle ned ad bakken, gynge højt og hoppe udover. Vi diskuterer tit, hvor grænserne går. Mellem og store børn går til børneidræt en gang om ugen hele vinterhalvåret og i den forbindelse opfanges de børn, der kunne have brug for ekstra motorisk opmærksom 22

23 hed. De små laver rytmik hjemme i huset en gang om ugen. Vi benytter boldbanen lige udenfor institutionen, går tit ture i lokalmiljøet og tager ofte på ture til forskellige steder, som kan udfordre motorikken så som div. skove, legepladser, til vandet m.m. Vi er bevidste om bevægelsesl ege til samling Vi igangsætter bevægelsesl ege på legepladsen. Vi har 2 årlige temaperioder, som ofte er temaer, hvor kroppen bruges meget. Vi har et årligt overlevelses løb i tråd 23

24 med skolernes motionsløb, som vi ønsker, at forældrene deltager i Vi ønsker en fast fysisk aktivitet til den årlige sommerfest. 24

25 NATUREN OG NATUFÆNOMENER Vores mål Hvad vil vi opnå At børnene lærer at have respekt for naturen. At børnene får en glæde ved naturen. At børnene bruger deres sanser i naturen. At børnene oplever de forskellige årstider. At børnene får kendskab til naturfænome ner. At børnene får kendskab til fødekæder. At børnene får kendskab til hvor maden kommer fra. Læringsmiljø principper De voksne deler deres viden med børn. De voksne er rollemodeller. De voksne undrer sig med børnene. De voksne fordyber sig med børnene. Voksenhand linger konkrete aktiviteter Vi tager på skovtur med børnene. Vi tager på fjordture med børnene. Vi besøger Engen. Børnene planter blomster til bedsteforæld redag og passer blomsterne hele sommeren. Børnene oplever naturen på legepladsen f. eks træerne, mariehøns m.m. De voksne laver rammer for forskellige oplevelser, f. eks vand, mudder, bål m.m. Målet er nået når Når børnene overskrider nogle grænser, f. eks rører ved mudder, biller m.m. Når vi kan se deres glæde ved at være i naturen. Når de efterspørger oplevelser. Når børnene har fået en viden og forståelse for naturen. Dokumentati on Vi tager billeder. Vi skriver dagbog. Vi laver plancher. Børnene tegner. Vi nedskriver børnenes egne fortællinger. Vi udstiller i glasskabe A = aktivitet vi allerede gør N = forslag til ny aktivitet A Vi tager på årlig tur til Zoo skoletjeneste. 25

26 Vi tager på årlig bondegårdst ur. Vi har månedlig maddag. Vi har temauger. At børnene bliver miljøbevidste Vi laver rammer/aktivi teter hvor vi genbruger m.m. evt. temauger Når børnene har fået en bevidsthed om miljøet Vi udstiller det genbrugte/pl anter blomster i kompost N Besøg i zoo skoletjeneste 26

27 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Vores mål Hvad vil vi opnå At børnene får et kendskab til den kultur vi lever i. At børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige former for udtryksforme r og materialer. At børnene får kendskab til andre kulturer. At børnene får kendskab til lokalmiljøets kultur og kulturelle tilbud. Læringsmiljø principper At de voksne er villige til at dele deres viden. At vi har mange forskellige materialer m.v. til rådighed f.eks. instrumenter, klippe/klistre m.m. At vi har et fordomsfrit miljø, hvor der er plads til at undre sig og være anderledes. At de voksne finder egen kreativitet frem og sætter i gang. Voksenhand linger konkrete aktiviteter Vi har mange maddage. Vi synger, danser, spiller, laver sanglege, tegner, klipper og klistrer og læser bøger. Vi har ugentlig gruppedag med kreative aktiviteter som ofte tager udgangspunk t i vores traditioner. Vi har rytmikgruppe 1 gang ugentlig. Vi arrangerer fællesfester i huset i forbindelse med traditioner og højtider. Målet er nået når Børnene genkender og spørger til de årlige traditioner og højtider. Når børnene tør og har lyst til at udtrykke sig på forskellige måder. Når børnene har en forståelse for det der kan være anderledes. Børnene har lyst til at deltage i diverse arrangement er. Dokumentati on Vi tager billeder. Vi skriver dagbog. Vi laver plancher. Vi laver produkter i forbindelse med f.eks. højtider/traditi oner. Vi udstiller børnenes værker. Vi udgiver børnefortælli nger. Noget vi gør i forvejen /noget nyt vi ønsker at gøre. A/N A Vi har temauger f.eks. cirkus. Vi har en årlig teatertur til Ishøj. 27

28 Vi går til computerleg på biblioteket. Vi pynter biblioteket til jul. Vi går på Fjordmuseet. Vi går til gudstjeneste i kirken til jul. N Vi går til fastelavn på plejehjemmet Fastelavn på plejehjemmet 28

29 BØRNEINTERVIEWS Spørgsmålene er stillet til børnene i små og store grupper og vi har lavet en sammenfatning af nogle af alle svarene. Hvad er det sjoveste i børnehaven? Det er sjovest at være ude Det er sjovest at lege med lego Det er sjovest at lege med sine venner At lege på værkeren Hvor kan I bedst lide at lege på stuen? Mange synes, det er tårnet, hvor man kan lege i fred Pigerne synes rigtig godt om dukkekrogen Drengene at lege med lego Hvor kan I bedst lide at lege på legepladsen? Mange synes godt om den store rutsjebane Mange godt om skoven, hvor man kan klatre i fred I tårnet ved stammerne At lege med vennerne udenfor Hvor kan I bedst lide at lege i huset? Hele huset, bare man har vennerne med Dukkekrogen Tårnet På værkeren Hvordan synes I de voksne er i børnehaven? Næsten alle synes, at de voksne er søde Men de kan være sure, når man ikke hører efter De voksne er sjove Hvad synes I er sjovest til samling? Når Henry (stuebamsen)kommer frem og man måske skal have ham med hjem Når man har legetøj med Hvad synes I der mangler i børnehaven? Mere sejt lego bl.a. Lego starwars Sandting Gode/pæne dukker Sminkebord Levende dyr Et rum med løfteting så man kan blive stærk! Der mangler noget i børnemapperne Playstation med tv og spil 29

30 Hvad synes I er det kedeligste i børnehaven? Gymnastik At lege udenfor At tie stille At lege med noget, man ikke gider At sidde stille Det kedeligste er at være oppe og skændes med de andre børn 30

31 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV At der er børn med særlige behov i Lindehuset, er en del af hverdagen og har altid været det. Når vi skal se på hvem børn med særlige behov er, er det en mangfoldig gruppe. Det kan være børn, der har brug for særlig opmærksomhed i en periode af dagligdagen, eller i en periode af deres liv af mange forskellige årsager. Det kan også være børn, der har brug for mere permanent støtte p.g.a. et fysisk eller psykisk handicap eller andre vedvarende vanskeligheder. Ud fra en helt individuel vurdering af det enkelte barns behov, vurderes det i tæt samarbejde med forældrene, hvilken form for hjælp og støtte der skal sættes i værk. Nogle gange er en ekstra indsats og opmærksomhed fra husets personale nok til at hjælpe barnet, andre gange er det nødvendigt at kontakte eller henvise til andre fagpersoner som f.eks.: talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske, småbørnskonsulent, familiecentret, sagsbehandler, specialpædagoger eller andre, for at hjælpe barnet bedst muligt. Når vi i Lindehuset skal vurdere, om et barn har behov for særlig støtte, bliver iagttagelserne af barnet dels drøftet på stuemøder, med ledelsen, på personalemøder, med forældrene og evt. andre fagpersoner med mere specifik viden. I dagligdagen handler det om, som vi også tidligere har beskrevet, at de voksne udviser nærvær og forståelse og kan tage barneperspektivet. At have fokus på barnets styrker og positive kompetencer. Det handler om, at forskellige børn må noget forskelligt, og om hele tiden at lave nogle rammer og tilrettelægge en pædagogik, så også børn med særlige behov får en god og udviklende hverdag og inkluderes i fællesskabet. Som personale skal vi være rummelige overfor forskelligheder og kunne tage hensyn til særlige individuelle behov. Vi har et udvidet forældresamarbejde, som ofte betyder ekstra daglig kontakt og flere møder. Også møder med andre fagpersoner, hvor vi modtager supervision og specifik råd og vejledning i.f.t. det enkelte barns behov. At tage hensyn til børn med særlige behov i Lindehuset kan f.eks. være: - At barnet får lov til at hvile midt på dagen - At der tages hensyn til barnets behov for særlig kost - At der laves små spisegrupper - At vi har samling i små grupper - At den voksne er særlig tæt på barnet i forskellige situationer - At der arrangeres lege eller ture i mindre grupper 31

32 - At barnet får ekstra tid eller ro i en given situation - At man indretter stuen på en særlig måde - At man understøtter det talte ord visuelt med billeder eller piktogrammer - At man tilrettelægger aktiviteter, der passer til barnets særlige behov De politiske rammer omkring arbejdet med børn med særlige behov, skifter hele tiden, og som personale i en daginstitution forsøger man hele tiden så godt man kan, at omstille sig og leve op til nye mål og måder at gøre ting på. Ofte oplever man heldigvis, at de pædagogiske rammer, strukturer og aktiviteter man sætter i værk omkring barnet med særligt behov, samt de nye erfaringer og den ny viden man får, næsten altid kommer hele børnegruppen positivt til gavn. Der sker en faglig udvikling i huset og en oplevelse af at børnene inkluderes i fællesskabet. I Roskilde kommune har man udarbejdet Roskildemodellen, som er en handleguide for medarbejdere i.f.t. at styrke den tidlige indsats i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov. To personaler i Lindehuset har indtil videre været på kursus i Roskildemodellen, herunder lært om Børnelinealen og Kompetenceanalysemodellen, som begge er redskaber til dels at vurdere barnets vanskelighed og behov for støtte, dels gennem systematiske iagttagelser at få øje på barnets positive kompetencer i.f.t. arbejdet med barnets udvikling og inklusion i fællesskabet. Vi er i gang med at implementere redskaberne i Lindehuset, som en del af arbejdet med børn med særlige behov. 32

33 BESKRIVELSE AF ARBEJDET MED DOKUMENTATION, EVALUERING OG OPFØLGNING Her i huset bruger vi mange forskellige former for dokumentation, disse er bl.a. beskrevet i vores læreplanstemaer Stuerne har hver en dagbog, hvor vi skriver ned, hvad der er sket på den enkelte stue i løbet af dagen. På sigt gerne med farvede understregninger, der tydeligere kan vise, hvilke læreplanstemaer der har været i spil denne dag. Stuerne har hver et kamera og vi tager rigtig mange billeder, som vi understøtter med det skrevne ord og hænger dem op på stuernes opslagstavler, så det er synligt for børnene at genkalde sig situationen og samtale om den med forældre og andre børn. Nogle gange tegner børnene deres oplevelser Nogle gange fortæller børnene om deres oplevelser Stuerne har hver et glasskab med alt muligt konkret Vi har ofte emner på vores p-møder, som omhandler pædagogik og praksis og evaluering af denne. Vi evaluerer med børnene og bliver klogere på deres oplevelser af situationen Ligeledes på stuemøder evalueres dagligdags gøremål, ture og projekter. Vi er for nylig startet op med en evalueringsmetode for at blive klogere på, om vi gør det, som vi tror vi gør og som synliggør vores pædagogiske praksis. Vi arbejder bl.a. med at blive mere præcise i vores målformulering, da det også giver en bedre mulighed for at evaluere. 33

34 FORÆLDRESAMARBEJDE I LINDEHUSET LÆGGER VI VÆGT PÅ ET GODT FORÆLDRESAMARBEJDE OMKRING BØRNENE. Ved et godt forældresamarbejde forstår vi: At der en gensidig tillid, åbenhed og respekt mellem forældre og personale. At der er et godt samarbejde mellem personale og forældre, da det er en vigtig forudsætning for en velfungerende og hyggelig institution. Derfor gør personalet følgende. Er åbne og imødekommende overfor forældrene og lytter til dem. Giver forældrene besked, hvis der har været noget specielt med deres barn i dagens løb. Afholder samtaler. Tilbyder nye forældre en samtale efter 3 måneder, tilbyder en samtale i den måned barnet har fødselsdag og til kommende skolebørn en førskole samtale. Hvis forældrene derudover ønsker en samtale om deres barn, aftaler vi en tid. I tilfælde af akut opståede problemer, vil vi selvfølgelig tage samtalen med det samme, hvis I/vi vurderer, at det ikke kan vente. Støtter og rådgiver forældre, hvis deres barn får brug for ekstra støtte og anden form for hjælp. Afholder forældremøde i september/oktober måned. Deltager i de forskellige forældrearrangementer, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Skriver i dagbøgerne om dagens begivenheder og evt. skriver informationer på tavlerne rundt om i huset. Hænger jævnligt billeder op af dagens begivenheder på stuernes opslagstavler Udsender nyhedsbrev hver anden måned. 34

35 BESTYRELSESARBEJDE FORÆLDREBESTYRELSENS OPGAVER Forældrebestyrelsen fungerer som bindeled mellem personale og forældrene og har medansvar for visse beslutninger. Den handler indenfor mål og rammer. Den fastlægger principper for institutionens virke. Den ansætter lederen og uddelegerer til denne, indstillingsret vedrørende ansættelse og afskedigelse af personale. Den modtager sammen med personalet forslag udefra til ønskede ændringer. FORÆLDREBESTYRELSENS ARBEJDE OG KOMPETANCER. Forældrebestyrelsens kompetenceområder og opgaver er, at fastlægge de overordnede principper for driften af Børnehaven Lindehuset, udarbejde en skriftlig virksomhedsplan i samarbejde med institutionens ledelse og medarbejdere, samt sikre, at den tildelte budgetramme anvendes til de lovpligtige formål. Virksomhedsplanen bruges som et internt styringsredskab, således, at målsætninger, forskellige aktiviteter og handlingsplaner er kendte og tilgængelige. Derudover bruges virksomhedsplanen til at informere bredere til forældre og andre om institutionens målsætninger og aktiviteter. Virksomhedsplanen bruges ligeledes til orientering og tilbagemelding til kommunalpolitikkerne og administration om institutionens målsætning, fastsatte principper og anvendelse af budgetrammen. Virksomhedsplanen gælder for et år ad gangen og revideres løbende af personale og bestyrelse i fællesskab. Forældrebestyrelsens møder: Forældrebestyrelsen afholder 4 møder årligt, med mindre presserende omstændigheder kræver flere. Der skrives referat af alle møder og referaterne er offentlig tilgængelige, dog bliver personrelaterede oplysninger samt oplysninger omfattet af tavshedspligten holdt ude af referaterne. Referater opsættes på tavler i begge indgange. FORÆLDREBESTYRELSEN ER: Formand: Jens Pødenphant Næstformand: Christina Byrdal Øvrige medlemmer: Christina Veerman PernilleParsner Greve Rasmus Fugmann 35

36 Medarbejderrepræsentant: Lisbeth Pedersen Sekretær: Leder. Lilian O. Brønsbjerg Stedfortræder. Tanja jakobsen Suppleanter: Helle Breaum Jette Bekker 36

37 PERSONALESAMARBEJDE LINDEHUSET SKAL VÆRE EN GOD ARBEJDSPLADS MED ET GODT PERSONALESAMARBEJDE. Ved en god arbejdsplads forstår vi: At personalet trives, er engagerede, aktive, ansvarlige og positive. At der er en fælles forståelse og respekt personalet imellem. Alle visioner for vort arbejde med børnene fungerer kun i en velfungerende personalegruppe, der er præget af tryghed, åbenhed og ærlighed. Derfor gør ledelsen følgende: Uddelegerer både et pædagogisk og økonomisk ansvar til stuepersonalet. Sikrer et højt informationsniveau. Yder personalepleje. Afholder personalesamtaler én gang årligt. Afholder personaledage og eksterne fælleskurser. Afholder personalemøder, hvor der er mulighed for at drøfte pædagogisk udvikling, den daglige pædagogik o.a. Sørger for at alle beslutninger og tiltag bliver drøftet på møderne. Tilbyder kurser og efteruddannelser, for at fastholde og udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde og for at dygtiggøre den enkelte medarbejder. Tilstræber så stor arbejdsglæde og tilfredshed blandt personalet som muligt. Lader den enkelte medarbejders personlighed få plads, støtter at det er en ressource, at vi er forskellige. Lægger vægt på, at personalet gør det, han/hun er god til og øver sig i det, han /hun vil blive bedre til. Sikrer at personalet og ledelse er åbne over for hinanden og er parate til at indgå kompromiser. Giver mulighed for at grine sammen, men samtidig arbejder disciplineret. Tilkendegiver, at alle er ansvarlige for, at der er en god stemning i huset. 37

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9 Indhold Lidt om Rønnehuset s. 2 Pædagogisk målsætning s. 3 Rønnehusets dagligdag s. 6 Forældresamarbejde s. 8 Studerende s. 9 Praktiske oplysninger s. 10 Se også vores hjemmeside for yderligere oplysninger

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

Den første tid i Børnehuset. Vi vil fra personalets side gøre vores til, at børn og forældre får en god start i Børnehuset.

Den første tid i Børnehuset. Vi vil fra personalets side gøre vores til, at børn og forældre får en god start i Børnehuset. Om Børnehuset Søndergården. Børnehuset Søndergården ligger i et spændende, nybygget boligområde med mange forskellige bebyggelser. Området er tæt beliggende ved Måløv station og ved flotte grønne områder.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk Informationsmateriale til nye forældre i Delfinhusets børnehaven Indholdsfortegnelse Delfinhuset.... 2 Dagsrytme.... 3 Aktiviteter. 4 Forældresamarbejde.. 5 Status- og udviklingssamtalen.... 5 Modulordning

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 4 3.1 Holstebro kommunes børne-

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads.

Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads. VIRKSOMHEDSPLAN Fribørnehuset Øster Jølby, Præstbrovej 276, 7950 Erslev, 97741157 Overordnet Fribørnehuset Øster Jølby er et Grundtvig-koldsk børnehus for børn fra 24 uger til skolestart. Fribørnehuset

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Velkommen til Magdalene Haven

Velkommen til Magdalene Haven Velkommen til Magdalene Haven Vi er glade for, at I har valgt Magdalene Haven og vi håber at I bliver glade for at have jeres barn her i vores hus. Magdalene Haven er en integreret institution bygget i

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere