Pia Kjærsgaard. Pia. Lokalportræt Albertslund s. 16. Fordi jeg var nød t til de t. taler ud s. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pia Kjærsgaard. Pia. Lokalportræt Albertslund s. 16. Fordi jeg var nød t til de t. taler ud s. 6"

Transkript

1 Nr. 6 november årgang 27mm 157,5mm d lig. jeg jo. polit ker, g være t hr. ar. Pia Kjærsgaard minent evne til at mange alminden har gjort det til ningen og give jernvilje har hun ke holdninger og sket og Dansk DF om sit liv, både undet og formet ent. Hvad hun kostninger, der e liv. Et stærkt r Carlsen. Fordi jeg var nød t til de t nu med catwalk s. 4 Pia Kjærsgaard taler ud s. 6 Naboer fra Helvede s. 8 Det vrimler med ekstremister s. 12 Grænsehandel i Gekås s. 26 Fordi jeg var nød t til de t Pia Kjærsgaard y l d e n d Lokalportræt Albertslund s. 16

2 Leder Vi mangler ham I juni for 50 år siden drog præsident John F. Kennedy til Berlin. En tur, der blev et triumftog for ham, berlinerne og USA. I november samme år tog han til Dallas, Texas, og blev skudt. TRIUMF OG TRAGEDIE Om få dage er det præcis 50 år siden, at håbet brast. Da præsident Kennedy den 22. november 1963 kl vinkede til texanerne på Elm Street og Dealey Plaza downtown Dallas, da han langsomt passerede forbi i sin specialfremstillede, skudsikre, men åbne Ford Lincoln, blev det sidste gang, amerikanerne og verden fik et vink fra den 46-årige præsident. Han døde den fredag i en regn af kugler, hvor mange skændes man stadig om her 50 år efter, affyret af en eller flere gerningsmænd - antallet skændes mange også fortsat om. Uanset antallet af mordere, skud, skudvinklerne og motiverne står det fast, at præsidenten døde af et skud, der ramte ham i hovedet og smadrede kranie og hjerne eftertrykkeligt. Med Kennedys pludselige, brutale død, døde også i næsten samme sekund en generations forhåbninger om ægte forandring, årtier før Change (forandring, red.) blev et smart valgslogan, en ny amerikansk storhed og stolthed, et lederskab, der skulle bringe velstand, fremgang og fred til verdens frie lande, jo ikke mindst USA. Efter Kennedys død eskalerede amerikanernes krig i Vietnam, der endte med at eksplodere i skødet på Det Hvide Hus senere ledere. Mange husker USA s forsmædelige nederlag og flugten fra Saigon i 1975 efterladende sig masser af pro-amerikanske vietnamesere, der kom i hænderne på de sejrende kommunister, og amerikanske krigsfanger i nordvietnamesiske fangelejre og fængsler. John F. Kennedy og Kennedy-arven har intet direkte med Dansk Folkeparti eller Danmark at bestille. Men præsident Kennedy og hans bror, senator Robert Bob Kennedy, der blev myrdet i Los Angeles i1968 af palæstinenseren Sirhan Bishara Sirhan, indgød ikke blot amerikanske vælgere men borgere i hele den frie verden Præsident John F. Kennedy, 20. januar november 1963, evnede at sætte ord på en hel fri verdens håb og drømme. Den slags politikere er der knaphed på. stort håb, tillid til fremtiden og tro på, at tryghed og fred er muligt, selv om verden trænger sig på med kaos, krig og problemer. I realiteten er arven efter Kennedy mere, hvad han indgød af mod og tro på fremtiden, og hvad han kunne have udrettet, var han ikke blevet myrdet, end hvad han fik udrettet i de godt 1000 dage i Det Hvide Hus. Kennedy var en ny tids politiker. Han blev efterfulgt af sydstatsmanden Lyndon Johnson, der nok var en stor, social bevidst reformator men som bar byrden af Vietnamkrigen og hans egen regerings massive amerikanske optrapning af krigen fra 1965 og frem. Derfor trak Johnson sig som præsident-kandidat i 1968 velvidende, at han nok ville tabe, og Robert Kennedy kastede sig ind i racet for at blive Demokraternes præsident-kandidat, bl.a. på en dagsorden om at stoppe den stadigt mere upopulære og udsigtsløse krig i Vietnam. Robert Kennedy blev dræbt, som sin bror af et skud i hovedet, og døde Grundlovsdag Den republikanske Richard Nixon, der tabte til John Kennedy i 1960, vandt præsidentposten senere i 1968, da han ikke var oppe imod en Kennedy. Resten er, som man siger, historie. Nixon fik nedtrappet krigen i Vietnam, men måtte som den første, og foreløbig eneste, amerikanske præsident luske af fra embedet i unåde i august 1974, da han og hans stab var blevet afsløret i ulovlig aflytning af Demokraternes kontor i Watergate-komplekset i Washington og efter i et par år at have forsøgt at dække over sagen. Uværdigt og forkludret. Og Nixon bekræftede med eller uden rette vælgerne i, at politikere er upålidelige, visionsløse, forkrampede, gammeldags og system-tænkende. Her 50 år efter Kennedys død skal vi ikke spørge, hvad politikerne kan gøre for os, men spørge, hvad vi sammen kan gøre for at sikre os selv bedre politikere! Politikere, som tør sige tingene, som de ser dem, har modet til at favne hver borger frem for blot at sikre systemerne, har viljen til at kæmpe for målene, uanset omkostningerne og har evnen til at erkende, at landet er borgernes, ikke hverken politikernes, statens, kommunens eller andre systemers. Det begynder med os selv. Det begynder med, at vi stemmer ved valgene og vælger de rigtige politikere. Sønd. Foto: Scanpix 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Husk der skal stemmes på næste tirsdag! Tirsdag den 19. november det vil sige om kun lidt over en uge er der valg til byråd og regionsråd. Og nu er vi for alvor kommet i valgkampsstemning! Valgplakater i lygtepælene, valgbrochurer i vores postkasser og valgkampagner på gågader og i butikscentre. For første gang nogensinde opstiller Dansk Folkeparti i alle landets kommuner! En milepæl! Det kan vi godt være stolte af! I Dansk Folkeparti er vi helt klar til valget. Vi har gode kandidater til byråd og regionsråd. Kandidater, som vil kæmpe for Dansk Folkepartis mærkesager i det lokale og regionale. Jeg har haft lejlighed til at møde mange af vores kandidater de seneste uger, og det har været en fornøjelse at give en hånd med. Jeg når desværre ikke hele vejen rundt i landet inden valget, men håber snart i anden forbindelse at få lejlighed til at kigge forbi de områder, jeg ikke når at besøge i denne omgang. Resultatet for os kan i høj grad blive afgjort af, om vores vælgere får stemt. Derfor er det vigtigt, at vi er aktive og synlige til sidste dommerfløjt kl. 20 tirsdag den 19. november. Alle bidrag tæller - store som små - og vi er taknemmelige for alle, som giver en hånd med! Rigtig god valgkamp og husk at få stemt! B Behov for en lov-og-orden pakke Her i efteråret har finanslovsforhandlingerne fyldt en del her på Christiansborg. Dansk Folkeparti offentliggjorde i starten af september et udspil til finansloven for 2014, hvor et af vores hovedpunkter var en lov-og-ordenpakke. Vi har i den grad brug for at opprioritere retsområdet. Det halter gevaldigt i øjeblikket. Danmark er ramt af en voldsom indbrudsbølge. Nye tal fra det Kriminalpræventive Råd viser, at der er anmeldt tre gange så mange indbrud i Danmark set i forhold til Sverige og Norge. Østeuropæiske kriminelle fra især Rumænien, Litauen og Polen udgør desværre en stor del af den statistik. I Fagbladet Dansk Politi fremgår det, at antallet af indbrud er steget med 46 pct siden Danmark indtrådte i Schengen i 2001, og i 2011 var der 140 pct flere taske- og lommetyverier end i Hvor vi dog savner en grænsekontrol! Vi ser også en stigende kriminalitet blandt asylansøgere, som kommer til landet. Sidste år blev hver sjette asylansøger sigtet for kriminalitet. Der skal handling til! Hvis man som asylansøger laver kriminalitet, så skal personens asylbehandling stoppes med øjeblikkelig virkning! Et andet område, som skal prioriteres, er en større indsats i forhold til den verserende bandekonflikt, som stadig skaber stor utryghed i hele landet. Stadig ser vi knivstikkerier, skudepisoder og kæmpeslagsmål både i hovedstadsområdet men også i de større provinsbyer rundt i landet. Regeringen har taget initiativ til en bandepakke langt om længe men den er for uambitiøs. Hvorfor gør man intet reelt for at hjælpe de mange danskere, der plages af at have en rockerborg i deres nabolag og hvorfor tager man ikke initiativ til at udvise flere af de udenlandske kriminelle bandemedlemmer? C Vi skal have en ældrepleje i top Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte overraskende ikke ældreområdet med ét ord i sin åbningstale i Folketinget i oktober, og i regeringens finanslovsforslag til finansloven for 2014 blev ældreområdet heller ikke prioriteret. Men vi må håbe, at ældreområdet alligevel er en del af finansloven for næste år. (En aftale om finansloven for 2014 er forventeligt netop lavet, som dette blad sendes ud!) Dansk Folkeparti vil nemlig have en ældrepleje i top - og der er meget, der skal rettes op. Mange steder i landet er der problemer med såvel den praktiske hjælp som den personlige pleje. Eksempelvis er der ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre, at ældre kan blive hjulpet med toiletbesøg. Der er mange steder simpelthen ikke personale nok. Derfor er der rigtig mange plejehjemsbeboere, der går med ble. Uværdigt! Ældreområdet er en af Dansk Folkepartis absolutte mærkesager, og vi vil presse på for at sikre en ordentlig og værdig ældrepleje. Det har vores ældre medborgere i dén grad fortjent! Foto: Carsten Lundager 3

4 Årets udgivelse René Christensen på charmetur Kristian Thulesen Dahl med sort humor i mundvigen Catwalk p Pia Kjærsgaard, Pia Adelsteen, Karina Adsbø stensen og Morten Marinus entrede catwalk ring fredag den 11. oktober. Pia Adelsteen: Sort på hvidt Af René Teige Foto Carsten Lundager To slemme drenge med lakridspibe! Formand i DF Brøndby, Poul Gaardbo og gruppeformand Peter Skaarup Dansk Folkeparti vandt kulturnatten. Sådan sk..! For da Borgen fredag den 11. oktober åbnede dørene for tusindvis af kulturnatgæster, var det på 1. sal - til højre for Landstingssalen i værelse 1-133, det foregik. Her kunne man indlede med at bakke.. eller sagt på anden vis sætte en særdeles EU-politisk ukorrekt lakridspibe godt fast i mundvigen, så det blev med et skævt smil, at aftenens DF gimmick blev belønnet. Og så var aftenens eller nattens clou end ikke på trapperne snarere på catwalk en, hvor en række Folketingsmedlemmer fra DF, Pia Kjærsgaard, Pia Adelsteen, Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Peter Skaarup, René Christensen og Morten Marinus skridtede den røde (catwalk) løber af for at promenere designeren Justian Kunz s seneste design. 4

5 Peter Skaarup viser casual mode. Jim Lyngvild havde styr på underholdningen Værdiordfører i galla Morten Marinus m.m. å Borgen l, Liselott Blixt, Peter Skaarup, René Chrien ved Dansk Folkepartis kulturnatmarke- Liselott Blixt indtog også catwalken At klæder skaber folk, må man nok endnu engang konstatere. Jim Lyngvild sørgede for morsom og kompetent præsentation og bandt i det hele taget aftenen sammen med viden og vid. Politik blev der naturligvis også plads til. Partiformand Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og værdiordfører Pia Kjærsgaard gav hver et indlæg. Desuden stillede en række af DF s MF ere op og svarede på spørgsmål ved en dertil indrettet Politisk Spørgebar. Det musikalske blev der bestemt heller ikke sparet på. Anette Heick og Søren Sebber fik de mange gæster til at stemme i med et repertoire af livsglade melodier. Der var næppe én eneste, som følte kulturnat åbningstiden fra til for lang. Anette Heick og Søren Sebber for fuld udblæsning 5

6 Udgivelse Pia: Her er mit liv 1. november for blot en uge siden udkom biografien Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det. En bog, hvor de store følelser formelig emmer fra 336 sider med mange illustrationer. Hvor man både græder og griner med en af dansk politisk histories mest udskældte, beundrede og knaldhamrende dygtige, skånselsløst ærlige og misundelsesværdigt modige politikere. Tekst og foto: René Teige Pia Kjærsgaard blev ikke overraskende kontaktet af flere forlag i forbindelse med, at hun ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2012 meddelte sin afgang som partiformand. Forlagene ønskede alle at få lov at udgive hendes biografi frem til dette det seneste punktum i Pia Kjærsgaards både politiske og private liv. Det blev Gyldendal, der løb med opgaven. Jeg er på det tidspunkt i mit liv (Pia Kjærsgaard fylder 67 år den 23. februar 2014, red.) hvor jeg har levet et langt liv også politisk Jeg har 30 års jubilæum den 10. januar Jeg tror, at det vil interessere mange mennesker at få kendskab til, hvad der egentlig er sket i mit liv. For mig har det politiske og private liv altid hængt sammen. Jeg har aldrig delt tingene Det er klart, at når man når den alder, jeg har nået, så har man oplevet mange ting. Mange virkelig gode men også mindre gode ting. Og det fortæller jeg også om i den bog, fordi det har med mig at gøre. Jeg lavede så en aftale med Jette Meier Carlsen, som jeg har fortalt bogen til. Og jeg synes egentlig, at hun har udtrykt det meget udmærket: Hun ville gerne lave en bog om, hvad jeg er formet og rundet af. Pia Kjærsgaard og Jette Meier Carlsen ved receptionen på Gyldendahl, hvor et halvt hundrede gæster deltog ved udgivelsen af Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det. Farvel til fordomme Der er udgivet en del bøger om, af og med Pia Kjærsgaard. Fra 1998 til 2013 er det blevet til hele 11 udgivelser. Den seneste Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det er ifølge hovedpersonen den absolut mest uddybende om hendes liv. Om alle de kvinder, hun er: Hustruen, moderen, veninden, politikeren, privatmennesket Jeg fortæller, hvem jeg er på alle planer. Om min familie, mine børn, min mand, mit liv, min barndom og min afdøde bror, som er en stor del af min historie. Jeg har gjort det her fordi tingene jo griber ind i hinanden, har haft indflydelse på, hvilken 6

7 politiker, jeg er blevet, hvilket selvfølgelig er det, folk primært kender mig for. Det har jeg meget gerne ville give et billede af. Når jeg udgiver min biografi, er det også for at få aflivet de sidste fordomme om mig. Folk kan læse og derefter dømme. Jeg tror, der er nogle, der vil ændre holdning til min person. Men det krævede da mange overvejelser, indrømmer Pia Kjærsgaard. Åbent hjerte og sind Min bog går tæt på. Det har hele tiden været min holdning, at når jeg efter mange år der var jo en biografi i 1998 skulle lave den næste, var det på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg godt syntes, at jeg kunne gå tættere på. Det er en meget ærlig bog både om mit private og mit politiske liv. Og jeg kan i hvert fald stå inde for den, 100 procent, siger Pia Kjærsgaard. Beslutningen om at åbne sit hjerte, sit sind og hele tilgangen til livet har ikke været nem. Overvejelserne har været mange og ind i mellem svære. Det er noget, der har påvirket. Meget endda. Men jeg er helt tryg ved, at jeg kan sige, at det her er mig. Det har været det vigtigste, siger Pia Kjærsgaard, som efter meddelelsen om hendes afgang som partiformand ganske mange gange er blevet spurgt, hvad hun nu skulle lave. Nu fik hun jo masser af tid Jeg må sige, at det har jeg ikke lige oplevet og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det sagde Pia Kjærsgaard dengang. Hendes fornemmelse var, at hun ville få akkurat så travlt, som hun hele tiden har haft. Det blev så bare på en anden måde. Og den fornemmelse holdt stik. Lige nu er det bogen, kommunalvalget, næstformand i Folketingets Præsidium. Ordførerposten og masser af interviews. De seneste to måneder har også været travle på anden vis: I september: Den længst siddende kvinde i folketinget. I oktober: Dansk Folkepartis 18 års fødselsdag I november: Udgivelse af Fordi jeg var nødt til det Rabat til medlemmerne Og 10. januar: 30 års jubilæum i Folketinget. Pia er i øvrigt allerede nu den kvinde, der har siddet længst i Folketinget nogensinde. Absolut velkomne begivenheder. Mærkedage og sejre Mærkedage betyder virkelig meget for mig. Jeg er ikke den type, der rejser væk på mærkedage. Jeg elsker at fejre dem, hvad enten det er mig selv, der skal fejres, eller det er andre. Jeg synes virkelig, at man skal værdsætte mærkedage. De betyder noget for os alle sammen. Og hvorfor ikke..? Der er vigtige skel i ens liv at Et signeret eksemplar af Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det kan rekvireres fra DF Butikken til rabatpris. Henvendelse for bestilling: Henning Christensen tlf / eller via hjemmesiden Medlemsprisen kr. 205,-, hertil kommer forsendelsesomkostninger på kr. 55,- har jeg haft nogen..? Det ved jeg faktisk ikke. Også på den måde kan man vel sige, at mit politiske liv har været yderst anderledes end, jeg vil næsten sige alle andre politikeres. Men det har også givet mig meget. Jeg synes, jeg har brugt mit liv godt og rigtigt. Det har for mig været afgørende. Lige til Feministprisen Den 10. januar 2014 har Pia Kjærsgaard som nævnt siddet i Folketinget i 30 år. Et bemærkelsesværdigt jubilæum, som blandt meget andet har været præget af en kønsmæssig udvikling. Jeg har ikke på noget tidspunkt været ked af at være politiker, heller ikke på de dage, hvor det måske har været lidt hårdt. Specielt i Fremskridtspartiet. Men jeg synes, at jeg med alt, den bog fortæller, kan runde af med at sige, at mit liv har været godt og rigt både det private og det politiske. Der har været sorger, som i ethvert menneskes liv, men bestemt også glæder, mest glæder. fejre. Dagene bringer jo minder og en masse tanker frem i en. At markere og fejre dagene er også en måde at se fremad på, at tænke: hvad er så det næste, hvad arbejder vi så hen i mod? Dansk Folkeparti har jo lige haft 18 års fødselsdag. Hvor jeg dog glæder mig, til vi har 25 års fødselsdag! Det skal fejres alt sammen. Men et er mærkedage, noget andet politiske sejre. Og dem har Pia Kjærsgaard vundet mange af. Hun understreger, at hendes største politiske sejr var, da danskerne sagde ja til kronen og nej til euroen i Det fører naturligt nok til spørgsmålet om, hvad det største politiske nederlag så har været. Uha, siger Pia Kjærsgaard og holder en pauser. Så ler hun og spørger: Jamen , I mine første år i Folketinget var jeg jo den eneste kvinde, der optrådte i partilederrunderne. Nu er der nærmest overvægt af kvinder. Ved næste valg bliver det så fifty-fifty, fordi Kristian Thulesen Dahl er blevet formand efter mig. Men det er rigtigt. Der er sket en drastisk ændring, når det gælder kønsfordelingen. Jeg har bare ikke tænkt så meget over det. Jeg går ikke op i det. Jeg har jo tidligere sagt med et stort smil at jeg burde have fået Feministprisen for lang tid siden, med alt det jeg har været igennem. Jeg har jo nok ikke haft den korrekte, politiske indstilling, men i virkeligheden har jeg gået meget igennem specielt som kvinde. Jeg har ikke tænkt så meget over, at jeg primært har samarbejdet med mænd. Det har jeg jo, men jeg kunne og kan lige så godt arbejde sammen med kvinder, siger Pia Kjærsgaard. Hun er helt på det rene med det faktum, at stærke kvinder kan skræmme mænd langt væk. I traditionelle forhold er det jo mændene, der har lederrollen eller sådan vil de gerne have, at det skal fremstå? Njahhh, jeg vil nok mene, at jeg er mindre konfliktsky, end mange af de mænd jeg har kendt. Jeg tager konfrontationen, og det tror jeg i virkeligheden at kvinder er lidt bedre til, hvis jeg endelig skal sætte folk lidt i bås, hvad jeg egentlig ikke bryder mig om. Jeg har aldrig Fortsættes side 30 > 7

8 Utryghed Naboerne fra Helvede Jeg er ikke en nabofjendsk ligusterfacist. Der har tidligere boet støjende folk med frådende kamphunde og utraditionelle adfærdsmønstre inde i det hus, men de føltes aldrig som en trussel. Den hysteriske berøringsangst, som kommunen og resten af systemet har vist overfor den her romafamilie, er bare næsten ikke til at bære. Slet ikke, når samfundet vælger at efterlade familien i et hus få meter fra vores, og så ellers lukker øjnene for de problemer, det har medført. Af Helene MacCormac Frygten er det værste. Hver gang vi hører en lyd ude i haven, eller en puslen ved døren. Når der er bål og råben, og dukker mystiske biler op og læsses varer af om natten. Døgnet rundt er vi bange for, hvad vores naboer kan finde på at gøre. Det er i sandhed naboerne fra Helvede. Ordene kommer fra Henriette Attardo i Birkerød. Umiddelbart ligner hun ikke en kvinde, som lader sig skræmme af hvad eller hvem som helst. Øjnene lyner, og hun fægter med hænderne, når hun taler om sine nye naboer; en romafamilie med en kendt og alenlang straffeattest, som har boet i nabohuset på Birkerød Kongevej siden den 1. marts i år. Jeg er ikke en nabofjendsk ligusterfacist. Der har tidligere boet støjende folk med frådende kamphunde og utraditionelle adfærdsmønstre inde i det hus, men de føltes aldrig som en trussel. Den hysteriske berøringsangst, som kommunen og resten af systemet har vist overfor den her romafamilie, er bare næsten ikke til at bære. Slet ikke, når samfundet vælger at efterlade familien i et hus få meter fra vores, og så ellers lukker øjnene for de problemer, det har medført, siger Henriette Attardo. Dræbt med kosteskaft Familien Attardo var bekymret over de nye naboer fra begyndelsen. I et lille samfund som Birkerød tog det nemlig ikke mange dage, fra nabofamilien flyttede ind, til det gik op for de omkringboende, at det ikke var hvilken som helst romafamilie, som var flyttet ind. I 2007 blev den 17-årige Katja Fromberg Larsen i Birkerød dræbt på brutal vis af sin romakæreste. Den 22-årige Srdjan Dimic tæskede pigen ihjel med et kosteskaft, mens hans forældre overværede og lod drabet ske. Moderen i familien stjal efterfølgende den dræbte piges guldsmykker. Sønnen blev senere idømt 12 års fængsel. Han afsoner fortsat, og vil blive udvist fra Danmark til Serbien for bestandigt efter afsoning. Faderen og moderen blev i første omgang tiltalt for medvirken til drab, men slap med en dom for ikke at have tilkaldt hjælp til pigen, mens mishandlingen stod på. Efter drabet blev huset i Birkerød revet ned, da det ellers ville stå som et symbol på det modbydelige drab. Lokalområdet var rystet over at noget så bestialsk kunne finde sted i deres ellers så fredelige og venlige nabolag. Den del af romafamilien, som ikke sad i fængsel, fik anvist en bolig i Halsnæs kommune. Faderen i romafamilien er senere blevet udvist af Danmark, efter at han i 2009 fik en dom på to og et halvt års fængsel, for at have voldtaget sin datter. Faderen er dog ved flere lejligheder blevet set i Birkerød, fortæller folk i området. Du kan nok forestille dig at vores små nakkehår rejste sig, da vi opdagede, at det var denne Dimicfamilie, som Halsnæs kommune havde haft held til sende dem tilbage til Birkerød kommune. Så kunne Halsnæs slippe for de sociale problemer, vold og kriminalitet, som denne familie fører med sig. Det var nok også derfor, Halsnæs kommune betalte for indskud og et halvt års husleje til romafamiliens nye lejemål, siger Henriette Attardo. Brandvæsenet nægtede at rykke ud Problemerne lod heller ikke vente på sig. Huset er ejet af en lokal bilforhandler, og ifølge lejekontrakten stod der to personer på lejekontrakten. Der gik dog ikke længe før endnu en familie, og flere voksne børn med små børn flyttede ind i huset. Og så kom der gang i aktiviteterne. Beboerne i nabohuset stod først op ud på eftermiddagen, og når mørket faldt på, blev der tændt store bål i haven, hvor der blev råbt og skreget. I løbet af natten har vi kunnet se hvordan mystiske biler dukker op i indkørslen, og der bliver slæbt stereoanlæg, fladskærme, og genstande i sorte plastiksække ind til huset. Vi ringede naturligvis til politiet, da vi observerede det første gang, men da politiet nogle dage efter lavede en razzia i huset ved højlys dag og en enkelt om aftenen, fandt man ikke så meget som skyggen af tyvekoster. De var fjernet eller solgt videre. Men problemerne er der stadig. Naboer har oplevet, at deres havemøbler er forsvundet, samtidig med at romafamilien pludselig har tilsvarende havemøbler stående. Et Jysk Sengetøjslager lige i nærheden har haft en bølge af butikstyverier. Men ingen tør anmelde tyverierne, fordi de er bange for, hvad romafamilien kan finde på at gøre ved Henriette Attardo foran indkørslen til roma-huset. dem. Selv udlejeren er bange for, hvad der sker med hans biler, hvis han smider romafamilien ud. Han har ellers kendt til familiens forhistorie hele tiden, og bærer en stor del af ansvaret for, at familien nu atter kan terrorisere i Birkerød. Vi har tigget og bedt ham om, at få familien til at flytte ud, men han tør ikke, og er nok også glad for den pæne husleje, han hver måned indkasserer fra kommunen. Af og til står der knallerter, biler eller trailere udenfor indkørslen til huset. Stjålne køretøjer eller til transport af tyvekoster. Vi har i hvert fald en klar fornemmelse af, at de står væk fra ejendommen, så det ikke kan bevises, at romaerne har noget med dem at gøre. De er snu, og tydeligvis vant til at sno sig i den kriminelle verden de lever i, siger Henriette Attardo. I sommer udviklede en af de natlige bålfester i romafamiliens have sig voldsomt. En grill og et bål var faretruende nær på Attardofamiliens plankeværk, så de holdt brandvagt hele natten, og turde ikke gå i seng. Jeg kontaktede den efterfølgende dag brandvæsenet. Da de fik adressen lød beskeden, at det hus ville de ikke nærme sig, fordi flere brandfolk allerede har oplevet, at blive truet af Dimicfamiliens medlemmer. Ikke videre betryggende, siger hun. Henriette Attardo har også uden held rendt de kommunale myndigheder på dørene, for 8

9 Idyllisk sensommerstemning i haven i Birkerød. Men skinnet bedrager. Få meter fra den velpassede have tændes store bål, lyssky personer kører til og fra naboadressen, hvorfra råben og skrigen bryder freden. at få dem til at tage hånd om problemerne i romahuset. Hun har talt med politikere i byrådet, men de har alle lagt afstand til sagen. Lad dem dog leve deres parallel-liv Vi har ofte fået den besked, at vi jo bare kan flytte. Vi har et dejligt hus, som vi selv har bygget. Vi har levet i fred og fordragelighed med naboerne i mere end ti år. Hvorfor skal VI flytte? Og hvem i alverden vil købe vores hus med de naboer? spørger hun. Henriette Attardo har også samlet underskrifter ind fra mere end 80 beboere i området, som ikke finder det rimeligt, at de skal leve med den frygt, det giver, at have den kriminelle og voldelige romafamilie boende i området. Borgmester Jens Ive (V) modtog underskrifterne. Henriette Attardo så ham stå og kigge ind mod huset en eftermiddag, men mere kom der ikke ud af borgerprotesten. Heller ikke Om dagen ånder alt fred og idyl, men ved tusmørkets komme starter de lyssky aktiviteter. kommunens ansvarlige på børneområdet har reageret på hendes henvendelser. Jeg synes jo ikke, det er i orden at være vidne til, hvordan de små børn i huset bliver råbt af og udsat for fysisk vold. Vi kan høre, når de voksne klasker til børnene. Jeg har talt med en lokal SSP-konsulent om problemerne, men han bad mig simpelthen om at lade være med at røre ved sagen, fordi kommunen har opgivet at gøre mere. Lad dem dog leve deres parallel-liv. De gør jo ikke deres naboer noget, lød rådet fra SSP-konsulenten, fortæller Henriette Attardo. Hun arbejder selv med socialt udsatte børn, og er ikke et øjeblik i tvivl om, at myndighederne ville have grebet ind, hvis det var en dansk familie, som behandlede små børn på den måde. Kommunen lukker øjnene, mens tingene får lov til at udvikle sig, siger hun. I tiden op til drabet i 2007 var forholdene stort set de samme. Naboer, skolekammerater, lærere og andre med kontakt til familien Dimic havde gjort Rudersdal kommune opmærksom på problemerne. Srdjan var berygtet i skolen. Han tævede de andre elever, satte ild på pigers hår og andre helt forstyrrede ting. Huset de boede i var dengang, som i dag, en central for tyvekoster og stjålne biler. Naboerne levede i frygt og blev jævnligt truet af familiemedlemmerne. Men kommunen gjorde ingenting. Havde man grebet ind og udvist familien dengang, havde Katja måske været i live i dag, siger Henriette Attardo. Peter Skaarup: Romafamilien i Birkerød bør udvises Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup er chokeret over Henriette Attardos historie om sine naboer. Det er dybt urimelige forhold Henriette Attardos familie og de andre naboer lever med. Mange af os har nok prøvet nabostridigheder om hækkens højde eller lidt støj fra fester, men forholdene i Birkerød er på ingen måde acceptable. Ikke kun af hensyn til de nærmeste naboer, men også på grund af den samfundsmæssige belastning, sådan en familie er. Peter Skaarup vil tage fat i justitsminister Morten Bødskov (S), og bede ham handle i sagen. Den pågældende familie har tydeligvis ingen intentioner om at integrere sig i det danske samfund. Foruden den drabsdømte søn og den voldtægtsdømte far, er der betydelig kriminalitet og meget asociale adfærdsmønstre forbundet med denne familie. Hvis det foregår i det omfang, som Henriette Attardo beskriver, så bør der være basis for en udvisning, for det er tilsyneladende en familie, der ikke vil Danmark noget godt. Det er stærkt bekymrende, at faderen efter en dom for voldtægt af sin egen datter og en udvisningsdom, fortsat har adgang til Danmark og familien i Birkerød. Her må der kunne sættes effektivt ind, og få denne person sendt tilbage til Serbien. Man kan jo kun gisne om hvordan det ellers vil gå, når familiens søn, som begik drabet i 2007, skal udvises. Skal han så også efterfølgende på samme måde kunne færdes uhindret på gader og stræder i Birkerød, spørger Peter Skaarup. Det er udtryk for en forkvaklet hensyntagen og berøringsangst hos myndighederne. Selvfølgelig skal der gribes ind overfor de forhold, Henriette Attardo fortæller om, og selvfølgelig skal fredelige borgere i Birkerød ikke bare lære at leve med frygten for vold og kriminalitet, fordi en romafamilie har slået sig ned i deres nabolag, fastslår Peter Skaarup. 9

10 Kommunalvalg Langt fra Christiansborg Efterårsvejret er usædvanligt lunt og Vesterhavet ligger unaturligt spejlblankt til glæde for tyske, norske og danske turister, som lader ferieåret klinge af i Jammerbugt kommunes mange små, kystnære bysamfund. Dansk Folkeblad har sat DF s kommunalordfører, MF Morten Marinus stævne på en lille café i Blokhus for at tale om det snarlige kommunalvalg. Af René Teige Kommunalvalget kommer til at handle om at sikre fokus på de ting, vi i Dansk Folkeparti arbejder for, nemlig et højt serviceniveau i ældreplejen, sikring og udbygning af nærdemokratiet samt sørge for at folk stadig kan komme i kontakt med kommunerne trods digitalisering, at der ikke er nogen, som skal hægtes af på grund af den teknologiske udvikling. Sidstnævnte er for DF et af de helt store temaer ved kommunalvalget. Morten Marinus, som er DF s kommunalordfører på Christiansborg, er også medlem af byrådet i Jammerbugt. Og han er klar i mælet, når det drejer sig om tvangsdigitalisering, sådan som mange, især ældre, opfatter statens og kommunernes satsning på de kommende års teknologiske udvikling. Dansk Folkeparti vil slås for, at dem, der har en alder, der betyder, at de ikke er online eller ikke magter at være med på det offentliges krav om, at kommunikationen skal foregå via computere, de skal fortsat kunne få hjælp hos kommunale borgerservicecentre, fastslår Morten Marinus. Han henviser til den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen om danskernes adgang til computer og internet samt anvendelse af disse. Undersøgelsen viser, at danskere over 65 år ikke har adgang til internettet. Vi skal sørge for, at de ikke bliver holdt ude, men at de kan få den hjælp, som de har behov for. Det synes jeg faktisk er en kommunal opgave. Men vi har i Dansk Folkeparti samme holdning på Christiansborg, siger Morten Marinus. Han går ud fra, at DF s kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater i kommunalvalgkampen har gjort det helt klart, at en stemme på DF sikrer, at der vil blive arbejdet for, at ingen bliver tromlet i den teknologiske udvikling. Den nye scene på torvet i Blokhus er et kunstværk i sig selv og skal nok sætte ekstra gang i den lokale underholdning, mener Morten Marinus. DF kræver lokale afstemninger Morten Marinus understreger, at et andet stort kommunalvalg-emne er udlændingeproblematikken. Man ser jo i mange af landets kommuner, at udlændingeproblematikken fylder mere og mere i den kommunale hverdag. Der kommer jo flere og flere til landet specielt på grund af regeringens politik. Derfor er spørgsmålet mange steder: Hvad gør man med hensyn til integration, og skal man have flere asylcentre, når der kommer stadig flere flygtninge til kommunerne. Jeg ved, at det i mange kommuner bliver diskuteret, om der skal afholdes lokale folkeafstemninger om disse ting, som fylder så 10

11 meget i borgernes hverdag, siger Morten Marinus. Han oplyser, at Dansk Folkeparti går ind for, at berørte kommuner skal have muligheden for at afholde disse afstemninger. Det er da helt naturligt, at man må inddrage borgerne noget mere, når der træffes beslutninger om etablering af asylcentre ikke mindst fordi folk bliver utrygge, fordi de ikke bliver hørt, når beslutninger om asylcenterbyggerier bliver truffet, siger han og giver et helt aktuelt eksempel: I Jammerbugt kommune har vi et kæmpestort asylcenter i Tranum, der er igangsat et arbejde for at få flere bopælspladser til asylsøgere i Brovst by, og nu taler man om, at vi jo har et plejecenter i den nordlige ende af kommunen, som lige nu ikke er fuldt besat med ældre. Nu har udlændingeservice set sig varm på plejecentret og foreslår, at det kan de da overtage som asylcenter. Det vil betyde, at denne lille landsby, som har 20 plejehjemspladser må afgive stedet, så man kan få plads til 80 asylsøgere. Her er det et klart krav fra DF, at i den sag skal man høre lokalbefolkningen, om det er en god idé. Jeg vil understrege, at det synes jeg ikke, det er, siger Morten Marinus. Han gør opmærksom på, at eksemplet ikke enestående. Der er andre kommuner, som har samme problem, blandt andet nabokommunen Thisted, som jo har et stort asylcenter i Hanstholm. Tragikomisk robotdebat Det er ikke alene tvangsdigitalisering og øget tilstrømning af asylsøgere, der resulterer i krav om flere og større asylcentre, som er emner i valgkampen. Det er også de efterhånden ganske flittigt omtalte robotstøvsugere, som indgår i de kommunale tilbud på hjemmeplejefronten. Vores socialordfører (Karin Nødgaard, red.) har kritiseret disse robotstøvsugere. Det kommer næppe bag på nogen, at min holdning til disse snurrende, runde sager er, at de er helt i hegnet. De kan ikke komme ind i hjørnerne, de kan ikke komme op i sofaen og de kan slet ikke komme op og fjerne edderkoppespind i loftet, fastslår Morten Marinus, som ellers ikke er ganske afvisende overfor velfærdsteknologiske landvindinger. For der er mere heldige eksempler end robotstøvsugere. Eksempelvis elektriske vasketoiletter, som ifølge Morten Marinus bliver fremtiden. Jeg tror, at mange ældre vil føle, at det vil være mere privat at gå i enrum, når nævnte toiletter er installeret. Men robotstøvsugerne må vi altså snart se at få lagt på hylden, siger han. Solen er så småt ved at gå ned bag klitterne, og vi er glade for at have fået et par tæpper med på udeserveringen. Vi er på varm kaffe og sidder i læ. Imens er butikkerne torvet rundt så småt ved at lukke. En sjovere valgkamp Her er det ikke som i København, hvor døgnlange åbningstider mere er reglen end undtagelsen. Men brugen af lukkeloven er ikke eneste forskel på hovedstaden og småbysamfundene i Jammerbugt. Også valgemnerne kan i den grad støde sammen. Jeg har jo erfaret, at i Københavns kommune vil Frank Jensen (overborgmesteren, red.) legalisere hash, griner Morten Marinus med en hovedrysten. Det er da i hvert fald ikke noget, jeg er stødt på i Jylland. Morten Marinus sætter i med en hjertelig latter. Jeg vil sige det på den måde, at det måske kunne gøre valgkampen sjovere Her i Jammerbugt handler det om skolelukninger, om man skal lave plejehjem om til asylcentre, om at skabe arbejdspladser. Det er gået ned ad bakke i en årrække, så det er ikke nemt, men vi vil slås for det. Her er turismen en væsentlig medspiller. Hvis vi ikke havde den, ville det hele gå fuldstændigt fløjten. Politisk samspil DF s partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, har netop meddelt, at Dansk Folkeparti nu stiller op i samtlige 98 danske kommuner for første gang. En meddelelse der glæder Morten Marinus. Jeg synes, det ser spændende ud både kommunalt og regionalt. Jeg tror, vi får en eller anden form for fremgang, siger han forsigtigt. Ved seneste kommunalvalg i 2009 fik DF 8,1 procent af stemmerne en fremgang på 2,2 procent. Og ved regionalvalget fik DF en tilsvarende fremgang til 9,2 procent af stemmerne. KV13 Men et er DF s valgresultat den 19. november, noget andet er stemmetallet for de øvrige partier og udsigterne for efterfølgende samarbejde. Det er jo lige meget, hvem man arbejder sammen med lokalt, V eller S eller forskellige grupperinger. Blot vi får så meget som muligt af vores politik igennem, understreger Morten Marinus. For selvom kommunerne er blevet store, tror jeg, det handler om kemi et langt stykke ad vejen. Man kan finde kommuner, hvor Socialdemokratiet vil nedlægge små skoler og andre kommuner, hvor de vil bevare små skoler. Om der kommer en borgmesterpost eller to til Dansk Folkeparti er jo svært at sige. Men jeg håber da på, at vores indflydelse bliver større. Også fordi vi i Dansk Folkeparti har et samspil mellem landspolitikere og lokalpolitikere, siger han og uddyber: Man har tit oplevet konservatives, Venstres og socialdemokratiets byrådsmedlemmer tale imod deres MF ere på Christiansborg. Det kommer man ikke til at opleve, når det gælder Dansk Folkeparti. For os handler det om at være borgernære, når beslutninger fra Christiansborg bliver ført ud til kommunerne. Så kan borgerne se, at det her også har betydning for deres hverdag. Det er et enestående samarbejde, vi har i DF også på det område. Derfor er jeg glad for som kommunalordfører på Borgen også at være med i Kommunernes Landsforenings repræsentantskab, hvor jeg møder andre DF-repræsentanter, byrådsmedlemmer, som jeg kan fortælle, hvad vi sidder og arbejder med på Christiansborg, og de kan give vigtig feed back om arbejdet i kommunerne. Det tror jeg, vi får kredit for ved valget, siger Morten Marinus. Et kryds ved Dansk Folkeparti ligger lige til den flade mener Morten Marinus 11

12 Muslimers holdning Det vrimler med ekstremister Det anerkendte amerikanske forskningscenter Pew Research Forum har undersøgt muslimers holdning til deres religion i en række lande. Resultaterne er både opsigtsvækkende og sørgelige og de tyder på, at en hel religions tilhængere tilsyneladende har meldt sig ud af moderniteten. Af Kenneth Kristensen Berth Der er sandt for dyden sjældent meget opmuntrende nyt at fortælle fra den muslimske verden. Det såkaldte Arabiske Forår blev, da opstanden startede i 2010, sammenlignet med Murens Fald i Men ikke meget tyder her knap tre år efter på, at den sammenligning har overlevet tidens tand. En nyligt offentliggjort undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew Research Forum peger således snarere på, at en ny middelalder truer i den muslimske verden. Pew Research Forum har undersøgt muslimers holdning til tilværelsen i 38 forskellige lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og i Europa og resultaterne er slående. Selv nogle af de mest modbydelige straffeformer i sharia nærer kolossal stor folkelig opbakning i de muslimske lande. Tag eksempelvis spørgsmålet om stening af utro ægtefælle. I Pakistan bakker 89 procent af de adspurgte borgere op om dette fænomen. I Afghanistan er det 85 procent og de palæstinensiske territorier og Ægypten følger lige i hælene med henholdsvis 84 procent og 81 procents tilhængere af stening. Også når det gælder fysisk afstraffelse for tyveri er der en ganske betragtelig opbakning. 88 procent af de adspurgte pakistanere erklærer sig som tilhængere heraf. 81 procent af afghanerne, 76 procent af palæstinenserne og 70 procent af ægypterne bakker også op. I forhold til dødsstraf for frafald fra islam er opbakningen også kolossal. Flest tilhængere findes i Ægypten, hvor 86 procent af befolkningen bakker op om, at muslimer, der forlader islam skal slås ihjel. Dernæst følger Jordan med 82 procents opbakning og Afghanistan og Pakistan med henholdsvis 79 og 76 procents tilslutning til dødsstraf for konvertitter. Nej til selvmordsbomber Et af de få opmuntrende momenter i rapporten vedrører spørgsmålet om, hvorvidt selvmordsbomber er acceptabelt. Her er der i alle de undersøgte lande et overvældende flertal Opbakningen til stening som straffemetode i den muslimske verden er forbavsende høj. Selv i lande, der ikke praktiserer stening er over halvdelen positivt stemt over for stening. Her er det en 48-årig somalisk mand, der i Afgoye-provinsen bliver stenet for utroskab. En lokal islamistisk domstol fandt ham skyldig i utroskab og dømte ham til stening af befolkningerne, der siger, at selvmordsbomber ikke eller kun sjældent er acceptable med en undtagelse, nemlig i de palæstinensiske territorier, hvor befolkningen er delt nogenlunde lige over. 49 procent mener, at selvmordsbombninger aldrig eller sjældent kan retfærdiggøres. 40 procent mener, at de ofte eller en gang imellem kan retfærdiggøres. Også i Afghanistan, Ægypten og Bangladesh er der en betragtelig opbakning til selvmordsbomber som tæller mellem 26 og 39 procent af befolkningen. Hvis tallene er repræsentative for befolkningen vil det ikke desto mindre sige, at omkring 21 millioner ægyptiske muslimer faktisk er tilhængere af at anvende selvmordsbombninger i religionens tjeneste. Også når det omhandler det, rapporten karakteriserer som moralske spørgsmål, er opbakningen til klassiske muslimske værdier intakt. Afstandtagen fra indtagelse af alkohol er 12

13 i den muslimske verden AP Photo/Farah Abdi Warsameh således meget, meget høj. Med få undtagelser er det mellem en og tre procent af befolkningen, der vurderer indtagelse af alkohol som moralsk acceptabelt. Højest er procentsatsen i afrikanske lande som Tchad, Mocambique og Congo. Der er faktisk flere muslimer i disse lande, der accepterer alkohol end i Bosnien, Kosovo, Rusland og Albanien. Seksuelt samkvem uden for ægteskabet mødes også med næsten total afstandtagen. I en stribe lande f.eks. Irak, de palæstinensiske territorier, Pakistan, Tadsjikistan, og Azerbaijan er det faktisk 0 procent af befolkningerne, der mener, at sex uden for ægteskabet er acceptabelt. Bosnien og Albanien adskiller sig på dette spørgsmål markant fra de øvrige muslimske lande idet omkring en fjerdedel i de to lande betragter seksuelt samkvem som acceptabelt. Bandlyser homoseksuelle Men det gælder ikke hvis det seksuelle samkvem finder sted mellem to parter af samme køn. Her er det næsten umuligt at opdrive muslimer, der accepterer homoseksuelle forhold. I fire lande Azerbaijan, Tadsjikistan, Etiopien og Cameroun er det 0 procent af de adspurgte, der accepterer homosex, i 15 andre lande er det en procent af de adspurgte og i fire lande, når vi op på tre procents accept. I Mellemøsten og Nordafrika er det i alle lande to procent eller mindre, der accepterer seksuelt samkvem selv i lande som Albanien og Bosnien er accepten nede på 5 procent. Størst accept findes i det ellers i pressen meget omtalte homo-fjendske land Uganda her er 12 procent af de adspurgte muslimer indforstået med, at homoseksuelle må have seksuelt samkvem. Til gengæld er der stadig stor opbakning til polygami altså at mænd må have mere end en kone. Opbakningen er største i de afrikanske lande og mindst i de europæiske og centralasiatiske lande. I fem af seks undersøgte lande i Mellemøsten og Nordafrika ligger accepten af polygami i underkanten af 50 procent. I det sidste land, Tunesien, der forinden det arabiske forår, blev betragtet som et af de mest progressive muslimske lande finder 67 procent af befolkningen derimod, at polygami er uacceptabelt. Kvinder må kun vælge muslimske mænd Også når det handler om andre aspekter af ligestilling mellem kønnene er resultaterne oprørende. Således er det i langt hovedparten af landene over 80 procent af de adspurgte, der svarer ja til at en hustru altid skal adlyde sin mand. Og modstanden mod at muslimske kvinder kan gifte sig med ikke-muslimske mænd er enorm. I et par lande Egypten og Jordan har man ikke kunnet finde en eneste person, der har villet tilkendegive, at det var i orden. I flere andre lande ligger tallet under fem procent. Nogen større tolerance er der, når det gælder det modsatte forhold altså en muslimsk mand ægter en ikke muslimsk kone her ligger tallene typisk med omkring en tredjedel, der accepterer et sådant forhold. Et af de største paradokser i undersøgelsen er, at mens langt hovedparten af de adspurgte uanset land sætter stor pris på vestlig underholdning eksempelvis tv, musik og lignende, så mener mellem 60 og 80 procent samtidig, at vestlig underholdning er moralsk korrumperende. Så mange muslimer føler sig altså tiltrukket af vestlig kultur, men mener samtidig, at den er farlig, når det handler om at opretholde en høj moral. Måske er det af samme grund at forbavsende mange muslimer også i lande som Kosovo og Bosnien siger, at alle eller langt de fleste af deres venner er muslimer. Tallene varierer fra 78 procent i Rusland til 100 procent i Tunesien. USA er undtagelsen Undersøgelsen har desværre ikke forholdt sig til muslimer, der lever i den vestlige verden med en markant undtagelse nemlig muslimer bosiddende i USA. Disse betragtes ofte som nogle af de mest velintegrerede i verden blandt andet fordi muslimer, der bor i USA, typisk er kommet til landet ikke som asylansøgere men som arbejdskraft og dermed har foretaget et positivt tilvalg af USA. Nogle af de spørgsmål, der er stillet i den aktuelle undersøgelse, ligner spørgsmål som man i 2011 i en anden undersøgelse stillede amerikanske muslimer. Her viser det sig, at amerikanske muslimer har flere venner, der ikke er muslimer, i mindre grad finder, at der er en konflikt mellem det religiøse og det moderne liv og oftere siger, at selvmordsbomber aldrig kan retfærdiggøres. Ikke desto mindre er det stadig syv procent af amerikanske muslimer, der mener, at selvmordsangreb indimellem kan retfærdiggøres og en procent, der mener, at de ofte kan retfærdiggøres. Det overordnede resultat, der står tilbage, når man har gjort sig fortrolige med rapporten er imidlertid deprimerende. De holdninger, der tilkendegives af flertal nogle gange kolossalt store flertal af de adspurgte muslimer er så langt fra vestlig kultur, at det er vanskeligt at se, hvordan de to veje kan mødes. Og forestillingen om at det kun er et lille mindretal af muslimer, der indtager ekstremistiske synspunkter og at de i virkeligheden mener det samme, som vi gør i Vesten rammer Pew Research Forum en tyk pæl igennem. 13

14 Umage regler Regeringens ulidelige Kina-hykleri Regeringen præsterede hykleri af værste slags, da den af hensyn til den offentlige orden fór voldsomt frem mod demonstranter under statsbesøget fra Kina sidste år, mens demonstrationer var helt i demokratiets ånd, under statsbesøget fra Vietnam i september i år. Af Lars Ohlsen I slutningen af september kunne forbipasserende se en gruppe herboende vietnamesere og danske sympatisører demonstrere foran Christiansborg. Demonstranterne luftede ganske fredeligt deres utilfredshed med den vietnamesiske diktator Truong Tan Sang, der var på statsbesøg i Danmark. Det vietnamesiske styre krænker menneskerettighederne, og systemkritiske skribenter bliver idømt lange fængselsstraffe, lød det blandt andet fra de demonstrerende. Demonstrationen var helt i demokratiets ånd, og naturligvis fik deltagerne uhindret lov at protestere med skilte og ord. Men Vietnam-demonstrationen fortalte også en ganske anden historie. Nemlig en grim fortælling om hykleri af allerværste skuffe fra regeringens side. For da Danmark i sommeren 2012 havde statsbesøg fra Kina, blev demonstranterne chikaneret af danske myndigheder. Blandt andet har Københavns Politi oplyst, at betjente fratog demonstranterne deres tibetanske flag af hensyn til den offentlige orden. Under den nylige Vietnamdemonstration blev det Sydvietnamesiske flag luftet helt uden indblanding fra ordensmagtens side. Det kan jo ikke tolkes i anden retning, end at der er forskel på, om man demonstrerer mod det vietnamesiske diktatur eller det kinesiske. Sådan må det ikke være, og det lugter langt væk af, at den danske regering ligger på maven for Kina. Det ser ud til, at Kina er så stor en nation, at regeringen bare føjer dem, også i Danmark. Det er uværdigt, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. Peter Skaarup har derfor blandt andet spurgt justitsminister Morten Bødskov om, hvorfor politiet greb ind over for de tibetanske flag, mens de vietnamesiske flag fik lov at vaje. Regeringen sylter svar I forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i juni sidste år var det ikke kun tibetanske flag, som politiet fjernede. En journalist fra Ekstra Bladet blev også fjernet og anholdt, da han ville sætte en Kina-kritisk plakat op ved Den Lille Havfrue som en hilsen til den kinesiske præsident fra avisen. Ekstra Bladet har siden forsøgt at få aktindsigt for at finde ud af, om politiet under statsbesøget fik videre beføjelser for at undgå, at den kinesiske præsident blev stødt af demonstranter. For den slags er han jo næppe vant til i sit hjemland. Men gennem 15 måneder har Thorning og resten af regeringen undveget at svare på aktindsigten, og i skrivende stund er der stadigvæk ikke udsigt til, at avisen får et endeligt svar om sagen. Det er ganske rystende. Man kan jo ikke undgå at have på fornemmelsen, at regeringens helt usædvanlige smøleri skyldes, at der er noget at komme efter. Regeringen burde have fremlagt de her oplysninger for lang tid siden, så vi kan få klarhed over, hvor ordren til den usædvanlige og udemokratiske opførsel fra politiets side egentlig kom fra, siger Peter Skaarup. Glade vietnamesere Forskellen på demonstrationer mod henholdsvis diktaturet i Beijing og undertrykkerne i Hanoi vakte i øvrigt overraskelse hos vietnameserne. Det virker mærkeligt, at der er forskel. Vi ville bare gøre opmærksom på, at de millioner, Danmark afleverer til Vietnam, går til det kommunistiske parti - ikke det vietnamesiske folk. Vi er meget tilfredse med, at vi kan stå her på pladsen, sagde talsmanden for Frie Vietnamesere i Danmark, Nguyen Huong Kim, til Ekstra Bladet i forbindelse med demonstrationen foran Christiansborg. 14

15 EU Socialistisk ønske om europæisk superstat En ny gruppe i Europa-Parlamentet arbejder nu åbenlyst for en forfatning, der vil indføre en central EU-regering, en EU-højesteret samt kræve, at medlemslandene respekterer EU s værdier. Morten Messerschmidt betegner det som uhyggeligt. Af Karsten Lorentzen Husker nogen efterhånden supereuropæeren Jacques Delors? Han var en fransk socialist og formand for EU-Kommissionen, da danskerne skulle stemme om unionen i Det var ham, der forvandlede EU-modstanden fra primært at være socialistisk til at blive borgerlig. I dag er han glemt, mens hans ånd præger stadig tankegangen i EU. Socialisterne kan ikke få EU nok. De har nemlig fundet ud af, at EU fungerer på samme måde som et kæmpemæssigt socialkontor. Her er der altid penge nok, for europæerne betaler via skatten. Den såkaldte Spinelli-gruppe i EU-Parlamentet opkaldt efter endnu en socialist, italieneren Altiero Spinelli ( ), som også lægger navn til den største bygning i Parlamentets kompleks i Bruxelles vil have indført en ny forfatning for EU. Med en rigtig føderation, en rigtig regering, højesteret efter amerikansk forbillede samt fælles finanspolitik. Folk er ærgerlige over EU s mangel på demokrati. Men i virkeligheden handler det om mangel på regering, lyder argumentet fra den britiske liberale MEP Andrew Duff og den tidligere premierminister i Belgien, supereuropæeren Guy Verhofstadt. De mener, at krisen i Europa primært skal tilskrives manglen på fælleseuropæisk styring, og det vil de nu råde bod på. Planerne, som er blevet til i samarbejde med den tyske Bertelsmann-Stiftung, kan læses i et 300 sider langt udkast til A fundamental Law of the European Union eller med andre ord grundlov, og læsningen kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver med fornuften nogenlunde i behold. Som forhenværende premierminister i Belgien hører begreber som demokrati og nationalfølelse ikke til Guy Verhofstadts stærke sider. Derfor ønsker han sammen med en blanding af liberale og socialister en ny forfatning for Europa, der sætter nationalstaterne helt ud af spillet. End ikke kritik af EU skal være tilladt, da dette vil være i strid med EU s værdier. Også den danske socialdemokratiske MEP Britta Thomsen deltager i det udemokratiske projekt. Vil nedlægge nationalstadierne EU skal defineres som en føderation af medlemsstater, der skal forpligtes til at respektere EU s værdier. EU-Kommissionen skal forvandles til en egentlig EU-regering, og Den Europæiske Centralbanks magt skal styrkes, og der lægges op et slags fællesskab om gæld. Hertil kommer, at der ikke længere skal være enstemmighed mellem medlemslandene om traktatændringer. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt glæder sig over den klare udmelding fra socialisternes side, fordi det nu må være klart for enhver, hvad det præcis er, EU-tilhængerne går og drømmer om. Han har det bedst med ærlighed, og Spinelli-gruppen er hudløst ærlig Jeg kan kun glæde mig over, at dette kommer frem i dagens lys inden valget til EU- Parlamentet i maj. Nu kan danskerne sort på hvidt se, at socialisterne ønsker at nedlægge nationalstaterne og fjerne al suverænitet fra medlemslandene. Det må betegnes som en befriende klar udmelding, og jeg ser meget frem til at høre mere om regeringens reaktion på dette meget vidtgående forslag til en ændring af traktaten, siger Morten Messerschmidt. Han advarer mod, at forslaget ikke alene vil underminere den nationale selvbestemmelse i medlemslandene, men at det også indeholder decideret totalitære takter, der leder tanker hen på de gamle diktaturstater i Østeuropa. Jeg hæfter mig ved, at medlemslandene skal forpligtes til at leve op til EU s værdier. Disse værdier kan jo af den ikke-folkevalgte EU-Kommission og EU-Domstol fortolkes efter forgodtbefindende og vil naturligvis også blive det. I realiteten betyder det, at EUskeptikere- og modstandere dermed skal udelukkes helt fra at sætte deres præg på debatten. Det får mig virkelig til at gyse. Hellere penge end demokrati Morten Messerschmidt tilføjer, at pengespildet i EU-systemet er omfattende og at en del af manøvren med at tilrane sig mere magt også handler om lettere adgang til europæernes penge. EU har pøset milliarder af kroner ud til nyttesløse projekter på eksempelvis social- og arbejdsmarkedsområdet. EU-revisionens rapporter er hvert år fyldt med den ene rædselsberetning efter den anden, og jeg havde aldrig anet, at jeg hver dag i flere måneder kunne fylde et indlæg med en ny historie om pengespild. Det hele er varm luft og tomme projekter, siger Morten Messerschmidt. Spinelli-gruppens forslag skal ifølge ham ses som en konsekvens af de rød-grønne partiers ønske om, at EU skal komme dem til undsætning i deres egne medlemslande, hvor den politiske dagsorden som regel går ud på at sætte tæring efter næring og spænde livremmen ind. Men han advarer om, at landene kommer til at betale en meget dyr pris for gruppens planer om en føderation. Socialisterne i Spinelli-gruppen har vist, at de er villige til at sælge ud af deres egne landes suverænitet for en pose penge. At de er villig til at sætte demokratiet i anden række. Det er det meget uhyggelige ved gruppens forslag. Jagten på milliarder og atter milliarder har gjort dem blinde for det faktum, at EU s planøkonomi måske i sig selv er en del af årsagen til den strukturelle krise i EU, og at befolkningerne kommer til at betale en meget høj pris, siger Morten Messerschmidt. 15

16 Lokalportræt DF-Albertslund: Tryg hverdag d Under parolen Tryg hverdag din hverdag går DF-Albertslund til valg på et løfte om større tryghed for borgerne. Wrap - Fischeye Vallensbæk Af Karsten Lorentzen På Københavns Vestegn ligger Albertslund Kommune som et slags monument over velfærdssamfundets opblomstring i 1960 erne og 70 erne. Byen har ikke udviklet sig som andre danske byer, men er blevet til på et tegnebord. Det er en planlagt by med ensartede boligområder bestående af etageejendomme, rækkehuse og parcelhuse. Byen var en del af den socialdemokratiske velfærdsvision om lys, luft og grønne områder som erstatning for hovedstadens trange og utidssvarende bebyggelser. Kommunen har også stadig et solidt socialistisk flertal med ni socialdemokrater og seks SF-medlemmer i det 21 medlemmer store byråd. I dag døjer Albertslund med de samme problemer som tilsvarende forstæder andre steder i landet; sociale problemer, kriminalitet og en meget høj andel af udlændinge. For Albertslunds vedkommende udgør andelen af indvandrere og deres efterkommere omkring 23 procent af kommunens indbyggere, og det stiller store krav til indsatsen med integration og kriminalitetsbekæmpelse. Under parolen Tryg hverdag din hverdag går DF-Albertslund derfor til valg på et løfte om større tryghed for borgerne i Albertslund. Nyttejob til ældreområdet Det forklarer lokalformand og medlem af byrådet i Albertslund, Danni Olsen. Han peger på, at Dansk Folkepartis politik ikke kun retter sig mod skabelsen af tryghed i forhold til kriminalitet, men også i forhold til, at forældre trygt skal kunne sende deres børn i skole, og at kommunens ældre får en god og tilstrækkelig pleje. Selv om Dansk Folkeparti med sine to medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke sidder på de afgørende stemmer, har det alligevel været muligt at få indflydelse på kommunens politik eksempelvis i forbindelse med de seneste to års budgetforhandlinger. Jeg er ret stolt over, at vi under de seneste budgetforhandlinger fik øremærket ti af de såkaldte nyttejob, der er resultat af kontanthjælpsreformen, til rengøring og havearbejde hos kommunens ældre. Jeg havde gerne set, at det var blevet til flere, men omvendt skal man også passe på med for meget skiftende hjælp til ældre, siger Danni Olsen. Han fortæller, at Dansk Folkeparti ligeledes sidste år fik sat sit præg på budgettet under indtryk af en bølge af påsatte brande rundt omkring i kommunen hvor det blandt andet gik ud over kommunale bygninger. Ildspåsættere fængslet Der kom flere og flere påsatte brande. Vi måtte gøre noget, men kunne slet ikke få borgmesteren i tale. Men i forbindelse med akutpakken ville S og SF gerne have noget igennem på beskæftigelsesområdet, og det krævede, at de fik Dansk Folkeparti med, og så lykkedes det os at få øget beredskabet og overvågningen af de kommunale bygninger. Indsatsen endte med at skaffe politiet beviser nok til at få fængslet gerningsmændene. Det var jo ikke som sådan en del af aftalen, men en effekt af den øgede overvågning med vagter og mobile kameraer. Det viser, at man kan bruge det at sidde med ved bordet til noget fornuftigt, siger Danni Olsen. Ét er bekæmpelsen af kriminalitet noget andet er at forhindre, at den overhovedet opstår. Det kræver en ordentlig integrationsindsats, og her halter meget ifølge Danni Olsen bagefter i Albertslund Kommune. Ikke mindst fordi man helt har overladt det til indvandrere fra ikke-vestlige lande at sammensætte integrationsrådet i kommunen. Kun denne gruppe har stemmeret og kan lade sig vælge. Det er ifølge Danni Olsen mere segregation end integration. Jeg vil i hvert fald ikke kalde det integration. Den skal jo foregå mellem danskere og indvandrere. Det er fuldstændig vanvittigt faktisk. Man kan jo ikke integrere en gruppe borgere ved kun at høre, hvad de selv synes. Til gengæld er elever med anden etnisk baggrund end dansk spredt rundt omkring på skolerne. Det har man altid gjort her i byen. Men alligevel bliver man ved med at tale om, at man skal lære dansk som andetsprog det kører man nogle programmer med. Men det nytter jo slet ikke noget. Det er en mærkelig måde at opdele børn efter, hvor deres bedste- 16

17 in hverdag Arkitekter og byplanlægger med socialdemokratisk ideologi i årerne fik lov at boltre sig, da forstaden Albertslund blev født på et tegnebord. I dag har kommunen næsten indbyggere, hvoraf 23 procent er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det giver kommunen en masse udfordringer på integrationsområdet og med bekæmpelse af forebyggelse af kriminalitet. En indsats, som Dansk Folkeparti er stærkt engageret i. forældre kommer fra, siger han og ryster på hovedet. Visioner for KL Om Dansk Folkepartis udsigter ved valget den 19. november er Danni Olsen forsigtig optimist på vegne af Dansk Folkeparti, men til gengæld mere pessimistisk med hensyn til, hvorvidt det lykkes at rykke på de overordnede magtforhold i kommunen. Ved det sidste valg var vi kun 21 stemmer fra at få valgt en tredje kandidat, og vi har den seneste tid haft en pæn medlemsfremgang. Men på grund af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis magt er ekstra mandater meget dyre, siger han. Men Danni Olsens politiske horisont standser ikke ved kommunegrænsen. Han vil også gerne ændre på den måde, som KL (Kommunernes Landsforening) fungerer. Her er der efter hans mening nemlig alt for lidt debat i offentligheden, og befolkningen kan ikke kende forskel på partierne, når de optræder i medierne, fordi de frem for alt er konsensussøgende. KL bør i langt højere grad afspejle de forskellige holdninger i partierne. Det kan være meget svært for folk at kende forskel på partierne, fordi alle klapper hinanden på ryggen og siger de samme ting. Det kan være fint nok i mange sager, men efterhånden er ældreområdet så presset, at vi i Dansk Folkeparti bliver nødt til at kunne skille os ud og sige, at vi ikke vil være med mere. Der skal mere debat ind i KL. I stedet for at tage diskussionerne bag lukkede døre og bagefter gå ud og være enige for rullende kameraer, bør uenighederne komme frem i offentlighedens lys. Hvis vi skal fortsætte med at have de politiske partier repræsenteret i KL, skal vi også kunne gå ud og sige, hvad vi mener. Ellers kunne vi nøjagtigt ligeså godt have en gruppe embedsmænd siddende. Jeg mener sådan set, at muligheden for en debat allerede er til stede ligesom vi kender det fra kommunalbestyrelserne, siger Danni Olsen. Han fortæller, at valgkampen er i fuld gang nu, og at Dansk Folkeparti stiller med meget dygtige og engagerede kandidater. Plakaterne er blevet hængt op, men den historiske storm, der raser lige uden for vinduerne giver Danni Olsen en anelse om, at en del nok allerede er blæst væk, og at nye derfor må hænges op de kommende dage. Dansk Folkeparti stiller med et stærkt team i Albertslund den 19. november. Målet er at få valgt tre kandidater det var man kun 21 stemmer fra ved sidste kommunalvalg i 2009, hvor to kandidater opnåede valg. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne Elmenhoff, Preben Espersen, Søren Henriksen, Martin Larsen, Merete Dea Nødgaard, Karin Skaarup, Peter, Thomsen, Steen Vistisen, Anders Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia Adsbøl, Karina Ahrendtsen, Alex Blixt, Liselott Bøgsted, Bent Christensen, René Christiansen, Kim Dahl, Jens Henrik Th Dahl, Kristian Th Dencker, Mette Hjermind Dencker, Mikkel Dohrmann, Jørn dk Espersen, Søren Flydtkjær, Dennis Henriksen, Martin Kjærsgaard, Pia Krarup, Marie Langballe, Christian Marinus, Morten Nødgaard, Karin Skibby, Hans Kristian Skaarup, Peter Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 17. årgang, nr. 6/2013. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: Gyldendal Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Jul i Silkeborg Dansk Folkepartis lokalafdeling i Silkeborg inviterer til julefrokost fredag den 22. november. Arrangementet finder sted klokken i Motorbådsklubben Åhavevej 9 i Silkeborg. Pris for deltagelse er 200 kroner for medlemmer og 250 kroner for ikkemedlemmer. Prisen inkluderer en øl og en snaps. Tilmelding kan ske til formand Harry E. Madsen på tlf eller pr. Indmeldelse betaler sig Skive Lokalforening holder julefrokost for medlemmer med ledsagere fredag den 22. november kl på Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A, 7840 Højslev. Klummen KALENDER Medlemspris er 100 kroner, mens ledsagere, der ikke er medlemmer af DF, skal betale 200 kroner. Arrangøren oplyser, at hvis man sig ind i partiet senest fredag aften den 22. november, koster deltagelse i frokosten 100 kroner. Tilmelding er nødvendig og skal meddeles senest den 15. november. Ring eller mail til næstformand Alis Olesen Eller formand Inge Lise Lyse / , mail til Jul i Ringsted Dansk Folkeparti s lokalafdeling i Ringsted inviterer torsdag den 28. november 2013 kl i kantinen på Ringsted Rådhus, Sct. Bendtsgade 1 til julekomsammen og en god snak om by- og regionsrådvalget, som jo finder sted tirsdag den 19. november. Der vil der være rig mulighed for at få en god debat med vores tre byrådsmedlemmer: Det kan vi ikke være bekendt En bombe i valgkampen eller..? De seneste ugers afsløringer af voldsomme besparelser på ældreområdet har rejst en debat, som nok skal smitte af på det kommende valg. Blandt andet i Køge er 240 ældre borgere blevet omvisiteret ikke for at yde mere og bedre hjælp, men for at spare på samme. Formanden for ældrerådet i Køge, Ole Christensen siger, at yderligere besparelser vil udvikle sig til direkte vandrøgt. Ældre Sagen oplyser, at halvdelen af landets ældreråd melder, at stort set alle modtagere af hjemmehjælp oplever nedskæringer. Læg dertil at kommuner tvangsgenoptræner folk. Ikke for at gøre dem raske, men for at de kan klare sig længere i eget hjem så kommunerne kan give spareskruen et ekstra vrid. Et svigt, som bør stå øverst på listen, når slutspurten frem mod valget sættes ind den kommende uge. tei- 18

19 KALENDER KALENDER Opstilling af Folketingskandidater Per Nørhave: Økonomiudvalget, Plan- og Boligudvalget samt Klima- og Miljøudvalget. Daniel Nørhave: Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Trivselsudvalget samt Region Sjælland. Anders Weber: Ældreudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget. Derudover vil folketingsmedlem Karin Nødgaard fortælle om den aktuelle landspolitiske situation. Tilmelding til arrangementet skal ske til eller på tlf (hverdage fra kl til senest onsdag den 20. november 2013 kl ). Tag familien med DF Gribskov lokalforening holder juletræsfest for medlemmerne og deres familier. Der blændes op for julestemningen søndag den 8. december kl i det hyggeligt pyntede Kulturhus, Lille Sal, Skolegade Helsinge. På juletræsfestens program er der også julebingo med præmier til både voksne og børn. Endvidere bliver serveret gløgg og æbleskiver, kaffe med småkager samt selvfølgelig godteposer til børnene efter at træet er blevet tændt Arrangementet er gratis. Tilmelding for børn under 13 år er nødvendig. Henvendelse til lokalformand Ole Præst tlf eller com Lokalforening/er: DF Hjørring Valgkreds: Hjørringkredsen Tid og sted: Tirsdag den 3. december 2013 kl i kantinen på Sindal gamle rådhus, Vendelbogade 7, 9870 Sindal. Henvendelse til: Lokalformand Vivi Jensen tlf Lokalforening/er: DF Fredericia Valgkreds: Fredericiakredsen Tid og sted: Onsdag den 26. marts kl på Hotel Postgaarden Oldenborg Gade 4, 7000 Fredericia Henvendelse til: Lokalformand Jesper Strøm, tlf / Glen står vagt om Danmark Lokalforeningen DF Helsingør har valgt Glen Madsen til Folketingskandidat i Helsingørkredsen. Han oplyser, at hans mærkesager er indvandringsproblematikken, EU samt en indsats for børn, der bliver hårdt ramt af skilsmissestrid om bopæl og samvær. Glen Madsen har været sergent i Militær Politiet og er lige nu vagt i Magasin. Karin Nødgaard opstiller i Slagelse Karin Nødgaard er netop valgt som Dansk Folkepartis Folketingskandidat i Slagelse kredsen. Dermed er DF s socialordfører og medlem af gruppebestyrelsen klar til at tage en fjerde tørn som MF. Karin Nødgaard, der er uddannet folkeskolelærer, blev valgt til Folketinget for DF i 2005 og genvalgt i 2007 og Hun har været DF s kultur- og medieordfører samt idrætsordfører og formand for Folketingets Kulturudvalg. Den nyvalgte kandidat er født den 10. januar 1966 som datter af Dansk Folkepartis medstifter, tidligere MF og medlem af Folketingets Præsidium for Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard og handelsskolelærer Hanne Nødgaard. -Jeg er meget glad for at stille op i netop Slagelsekredsen, som jo var min fars kreds, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, der blandt andet har medført, at jeg har talt ved en række af kredsens arrangementer, siger Karin Nødgaard. Krarup vil på Tinge DF lokalforeningerne Middelfart og Nordfyn har valgt Jesper Krarup til Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Jesper Krarup er 53 år og fængselslærer i Renbæk Statsfængsel. Desuden er han brandkaptajn i det lokale brandvæsen i Højer ved den dansk-tyske grænse, hvor han også bor. Derfor er en af den nyvalgte kandidats mærkesager genindførelse af grænsekontrollen. DF - gør det selv DF s lokalafdelinger i Allerød og Rudersdal har valgt Jan-Erik Messmann som ny Folketingskandidat i Rudersdalkredsen. Hvis navnet får en klokke til at ringe, er det danske forståeligt. Jan-Erik Messmann er nemlig gør-det-selv-guruen fra TV2 s boligmagasin Godt begyndt, hvor Messmann var vært i ni år. Blandt hans mærkesager er trafik, miljø, byggeri og veje. Men også ældre, syge og handicappede. 19

20 Nyt fra Borgen V. René Teige Pia udsolgt Lørdag den 29. oktober fandt et helt særligt velgørenhedsarrangement for første gang i Danmark sted på Hotel Marienlyst. Efter amerikansk forbillede havde mere end et halvt hundrede mennesker betalt for menu, underholdning og koncert samt og det har nok været den væsentligste årsag til den velbesøgte aften at sidde til bords med en kendt person. En af de særligt heldige kom til at sidde til bords med Pia Kjærsgaard. Dansk Folkepartis værdiordfører var sammen med skuespilleren Ulf Pilgaard de to kendisser, hvis bordpladser blev først udsolgt, melder arrangøren. Arrangementet var sat i værk til fordel for Scleroseforeningen. Damernes nat Søndag den 6. oktober var Ladies Night i Hillerød. Og DF stillede med både kvinder og mænd med pavillon, valgplakater og flyers op til kommunalvalget. Damernes nat fandt sted i kulde og blæst med konkurrence fra TV2 s jubilæumsudsendelser, så fremmødet var ikke helt som tidligere år. Alligevel melder DF Hillerød om god interesse og tilkendegivelser med hensyn til DF s initiativ. Vandretæppet på rette plads Mandag den 7. oktober blev Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, MF Liselott Blixt hædret af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Det skete ved en sammenkomst på Liselott Blixt kontor på Christiansborg. Du får æren af at have vort vandretæppe hængende på dit kontor, fordi du i dit folketingsarbejde har vist stor interesse for at forbedre forholdene for psykiatriens brugere, men også for dit ihærdige politiske arbejde for nedbringelse af tvangen i psykiatrien, lød de rosende ord fra Lars Kristensen fra LAP s landsledelse. Især sundheds- og psykiatriordførerens forslag om at gøre en region tvangsfri som forsøg og senere implementere de gode erfaringer i de øvrige regioner, har imponeret LAP. Liselott Blixt var beæret over hædersbeviset: Psykiatrien ligger mig meget på sinde og er et område, jeg prioriterer højt i mit politiske arbejde, sagde Liselott Blixt blandt andet i sin takketale. Hun lovede også at fortsætte kampen for en psykiatri, som kan hjælpe psykisk syge i deres nærmiljø døgnet rundt. Liselott Blixt er udover jobbet som MF også medlem af Greve kommunalbestyrelse, hvor hun sidder i både økonomi- og planudvalget samt social- og sundhedsudvalget. Dermed arbejder hun også for en kommunal psykiatriplan, hvor alle borgere, der får en psykiatrisk diagnose, skal sikres en handlingsplan fra bopælskommunen. 20

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Jeg er glad for at få lov til at stå her i foran alle jer frontkæmpere og fredselskere. Se at der er vilje og vej.

Jeg er glad for at få lov til at stå her i foran alle jer frontkæmpere og fredselskere. Se at der er vilje og vej. Grüs Gott venner. Alle, der ser Drengene fra Angora, har selvfølgelig set Simon Kvam sige farvel. Det gør han på sydtysk. Og det lidt specielle ved den hilsen er, at den både betyder goddag og farvel.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Liu Tianlong fremvises

Liu Tianlong fremvises Foto:Scanpix/AFP Liu Tianlong fremvises for tilskuerne på et stadion i Chengdu, inden han henrettes for mord og røveri. Nakkeskud er den mest udbredte henrettelsesmetode i I flere år har der været rapporter

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere