Pia Kjærsgaard. Pia. Lokalportræt Albertslund s. 16. Fordi jeg var nød t til de t. taler ud s. 6

Transkript

1 Nr. 6 november årgang 27mm 157,5mm d lig. jeg jo. polit ker, g være t hr. ar. Pia Kjærsgaard minent evne til at mange alminden har gjort det til ningen og give jernvilje har hun ke holdninger og sket og Dansk DF om sit liv, både undet og formet ent. Hvad hun kostninger, der e liv. Et stærkt r Carlsen. Fordi jeg var nød t til de t nu med catwalk s. 4 Pia Kjærsgaard taler ud s. 6 Naboer fra Helvede s. 8 Det vrimler med ekstremister s. 12 Grænsehandel i Gekås s. 26 Fordi jeg var nød t til de t Pia Kjærsgaard y l d e n d Lokalportræt Albertslund s. 16

2 Leder Vi mangler ham I juni for 50 år siden drog præsident John F. Kennedy til Berlin. En tur, der blev et triumftog for ham, berlinerne og USA. I november samme år tog han til Dallas, Texas, og blev skudt. TRIUMF OG TRAGEDIE Om få dage er det præcis 50 år siden, at håbet brast. Da præsident Kennedy den 22. november 1963 kl vinkede til texanerne på Elm Street og Dealey Plaza downtown Dallas, da han langsomt passerede forbi i sin specialfremstillede, skudsikre, men åbne Ford Lincoln, blev det sidste gang, amerikanerne og verden fik et vink fra den 46-årige præsident. Han døde den fredag i en regn af kugler, hvor mange skændes man stadig om her 50 år efter, affyret af en eller flere gerningsmænd - antallet skændes mange også fortsat om. Uanset antallet af mordere, skud, skudvinklerne og motiverne står det fast, at præsidenten døde af et skud, der ramte ham i hovedet og smadrede kranie og hjerne eftertrykkeligt. Med Kennedys pludselige, brutale død, døde også i næsten samme sekund en generations forhåbninger om ægte forandring, årtier før Change (forandring, red.) blev et smart valgslogan, en ny amerikansk storhed og stolthed, et lederskab, der skulle bringe velstand, fremgang og fred til verdens frie lande, jo ikke mindst USA. Efter Kennedys død eskalerede amerikanernes krig i Vietnam, der endte med at eksplodere i skødet på Det Hvide Hus senere ledere. Mange husker USA s forsmædelige nederlag og flugten fra Saigon i 1975 efterladende sig masser af pro-amerikanske vietnamesere, der kom i hænderne på de sejrende kommunister, og amerikanske krigsfanger i nordvietnamesiske fangelejre og fængsler. John F. Kennedy og Kennedy-arven har intet direkte med Dansk Folkeparti eller Danmark at bestille. Men præsident Kennedy og hans bror, senator Robert Bob Kennedy, der blev myrdet i Los Angeles i1968 af palæstinenseren Sirhan Bishara Sirhan, indgød ikke blot amerikanske vælgere men borgere i hele den frie verden Præsident John F. Kennedy, 20. januar november 1963, evnede at sætte ord på en hel fri verdens håb og drømme. Den slags politikere er der knaphed på. stort håb, tillid til fremtiden og tro på, at tryghed og fred er muligt, selv om verden trænger sig på med kaos, krig og problemer. I realiteten er arven efter Kennedy mere, hvad han indgød af mod og tro på fremtiden, og hvad han kunne have udrettet, var han ikke blevet myrdet, end hvad han fik udrettet i de godt 1000 dage i Det Hvide Hus. Kennedy var en ny tids politiker. Han blev efterfulgt af sydstatsmanden Lyndon Johnson, der nok var en stor, social bevidst reformator men som bar byrden af Vietnamkrigen og hans egen regerings massive amerikanske optrapning af krigen fra 1965 og frem. Derfor trak Johnson sig som præsident-kandidat i 1968 velvidende, at han nok ville tabe, og Robert Kennedy kastede sig ind i racet for at blive Demokraternes præsident-kandidat, bl.a. på en dagsorden om at stoppe den stadigt mere upopulære og udsigtsløse krig i Vietnam. Robert Kennedy blev dræbt, som sin bror af et skud i hovedet, og døde Grundlovsdag Den republikanske Richard Nixon, der tabte til John Kennedy i 1960, vandt præsidentposten senere i 1968, da han ikke var oppe imod en Kennedy. Resten er, som man siger, historie. Nixon fik nedtrappet krigen i Vietnam, men måtte som den første, og foreløbig eneste, amerikanske præsident luske af fra embedet i unåde i august 1974, da han og hans stab var blevet afsløret i ulovlig aflytning af Demokraternes kontor i Watergate-komplekset i Washington og efter i et par år at have forsøgt at dække over sagen. Uværdigt og forkludret. Og Nixon bekræftede med eller uden rette vælgerne i, at politikere er upålidelige, visionsløse, forkrampede, gammeldags og system-tænkende. Her 50 år efter Kennedys død skal vi ikke spørge, hvad politikerne kan gøre for os, men spørge, hvad vi sammen kan gøre for at sikre os selv bedre politikere! Politikere, som tør sige tingene, som de ser dem, har modet til at favne hver borger frem for blot at sikre systemerne, har viljen til at kæmpe for målene, uanset omkostningerne og har evnen til at erkende, at landet er borgernes, ikke hverken politikernes, statens, kommunens eller andre systemers. Det begynder med os selv. Det begynder med, at vi stemmer ved valgene og vælger de rigtige politikere. Sønd. Foto: Scanpix 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Husk der skal stemmes på næste tirsdag! Tirsdag den 19. november det vil sige om kun lidt over en uge er der valg til byråd og regionsråd. Og nu er vi for alvor kommet i valgkampsstemning! Valgplakater i lygtepælene, valgbrochurer i vores postkasser og valgkampagner på gågader og i butikscentre. For første gang nogensinde opstiller Dansk Folkeparti i alle landets kommuner! En milepæl! Det kan vi godt være stolte af! I Dansk Folkeparti er vi helt klar til valget. Vi har gode kandidater til byråd og regionsråd. Kandidater, som vil kæmpe for Dansk Folkepartis mærkesager i det lokale og regionale. Jeg har haft lejlighed til at møde mange af vores kandidater de seneste uger, og det har været en fornøjelse at give en hånd med. Jeg når desværre ikke hele vejen rundt i landet inden valget, men håber snart i anden forbindelse at få lejlighed til at kigge forbi de områder, jeg ikke når at besøge i denne omgang. Resultatet for os kan i høj grad blive afgjort af, om vores vælgere får stemt. Derfor er det vigtigt, at vi er aktive og synlige til sidste dommerfløjt kl. 20 tirsdag den 19. november. Alle bidrag tæller - store som små - og vi er taknemmelige for alle, som giver en hånd med! Rigtig god valgkamp og husk at få stemt! B Behov for en lov-og-orden pakke Her i efteråret har finanslovsforhandlingerne fyldt en del her på Christiansborg. Dansk Folkeparti offentliggjorde i starten af september et udspil til finansloven for 2014, hvor et af vores hovedpunkter var en lov-og-ordenpakke. Vi har i den grad brug for at opprioritere retsområdet. Det halter gevaldigt i øjeblikket. Danmark er ramt af en voldsom indbrudsbølge. Nye tal fra det Kriminalpræventive Råd viser, at der er anmeldt tre gange så mange indbrud i Danmark set i forhold til Sverige og Norge. Østeuropæiske kriminelle fra især Rumænien, Litauen og Polen udgør desværre en stor del af den statistik. I Fagbladet Dansk Politi fremgår det, at antallet af indbrud er steget med 46 pct siden Danmark indtrådte i Schengen i 2001, og i 2011 var der 140 pct flere taske- og lommetyverier end i Hvor vi dog savner en grænsekontrol! Vi ser også en stigende kriminalitet blandt asylansøgere, som kommer til landet. Sidste år blev hver sjette asylansøger sigtet for kriminalitet. Der skal handling til! Hvis man som asylansøger laver kriminalitet, så skal personens asylbehandling stoppes med øjeblikkelig virkning! Et andet område, som skal prioriteres, er en større indsats i forhold til den verserende bandekonflikt, som stadig skaber stor utryghed i hele landet. Stadig ser vi knivstikkerier, skudepisoder og kæmpeslagsmål både i hovedstadsområdet men også i de større provinsbyer rundt i landet. Regeringen har taget initiativ til en bandepakke langt om længe men den er for uambitiøs. Hvorfor gør man intet reelt for at hjælpe de mange danskere, der plages af at have en rockerborg i deres nabolag og hvorfor tager man ikke initiativ til at udvise flere af de udenlandske kriminelle bandemedlemmer? C Vi skal have en ældrepleje i top Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte overraskende ikke ældreområdet med ét ord i sin åbningstale i Folketinget i oktober, og i regeringens finanslovsforslag til finansloven for 2014 blev ældreområdet heller ikke prioriteret. Men vi må håbe, at ældreområdet alligevel er en del af finansloven for næste år. (En aftale om finansloven for 2014 er forventeligt netop lavet, som dette blad sendes ud!) Dansk Folkeparti vil nemlig have en ældrepleje i top - og der er meget, der skal rettes op. Mange steder i landet er der problemer med såvel den praktiske hjælp som den personlige pleje. Eksempelvis er der ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre, at ældre kan blive hjulpet med toiletbesøg. Der er mange steder simpelthen ikke personale nok. Derfor er der rigtig mange plejehjemsbeboere, der går med ble. Uværdigt! Ældreområdet er en af Dansk Folkepartis absolutte mærkesager, og vi vil presse på for at sikre en ordentlig og værdig ældrepleje. Det har vores ældre medborgere i dén grad fortjent! Foto: Carsten Lundager 3

4 Årets udgivelse René Christensen på charmetur Kristian Thulesen Dahl med sort humor i mundvigen Catwalk p Pia Kjærsgaard, Pia Adelsteen, Karina Adsbø stensen og Morten Marinus entrede catwalk ring fredag den 11. oktober. Pia Adelsteen: Sort på hvidt Af René Teige Foto Carsten Lundager To slemme drenge med lakridspibe! Formand i DF Brøndby, Poul Gaardbo og gruppeformand Peter Skaarup Dansk Folkeparti vandt kulturnatten. Sådan sk..! For da Borgen fredag den 11. oktober åbnede dørene for tusindvis af kulturnatgæster, var det på 1. sal - til højre for Landstingssalen i værelse 1-133, det foregik. Her kunne man indlede med at bakke.. eller sagt på anden vis sætte en særdeles EU-politisk ukorrekt lakridspibe godt fast i mundvigen, så det blev med et skævt smil, at aftenens DF gimmick blev belønnet. Og så var aftenens eller nattens clou end ikke på trapperne snarere på catwalk en, hvor en række Folketingsmedlemmer fra DF, Pia Kjærsgaard, Pia Adelsteen, Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Peter Skaarup, René Christensen og Morten Marinus skridtede den røde (catwalk) løber af for at promenere designeren Justian Kunz s seneste design. 4

5 Peter Skaarup viser casual mode. Jim Lyngvild havde styr på underholdningen Værdiordfører i galla Morten Marinus m.m. å Borgen l, Liselott Blixt, Peter Skaarup, René Chrien ved Dansk Folkepartis kulturnatmarke- Liselott Blixt indtog også catwalken At klæder skaber folk, må man nok endnu engang konstatere. Jim Lyngvild sørgede for morsom og kompetent præsentation og bandt i det hele taget aftenen sammen med viden og vid. Politik blev der naturligvis også plads til. Partiformand Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og værdiordfører Pia Kjærsgaard gav hver et indlæg. Desuden stillede en række af DF s MF ere op og svarede på spørgsmål ved en dertil indrettet Politisk Spørgebar. Det musikalske blev der bestemt heller ikke sparet på. Anette Heick og Søren Sebber fik de mange gæster til at stemme i med et repertoire af livsglade melodier. Der var næppe én eneste, som følte kulturnat åbningstiden fra til for lang. Anette Heick og Søren Sebber for fuld udblæsning 5

6 Udgivelse Pia: Her er mit liv 1. november for blot en uge siden udkom biografien Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det. En bog, hvor de store følelser formelig emmer fra 336 sider med mange illustrationer. Hvor man både græder og griner med en af dansk politisk histories mest udskældte, beundrede og knaldhamrende dygtige, skånselsløst ærlige og misundelsesværdigt modige politikere. Tekst og foto: René Teige Pia Kjærsgaard blev ikke overraskende kontaktet af flere forlag i forbindelse med, at hun ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2012 meddelte sin afgang som partiformand. Forlagene ønskede alle at få lov at udgive hendes biografi frem til dette det seneste punktum i Pia Kjærsgaards både politiske og private liv. Det blev Gyldendal, der løb med opgaven. Jeg er på det tidspunkt i mit liv (Pia Kjærsgaard fylder 67 år den 23. februar 2014, red.) hvor jeg har levet et langt liv også politisk Jeg har 30 års jubilæum den 10. januar Jeg tror, at det vil interessere mange mennesker at få kendskab til, hvad der egentlig er sket i mit liv. For mig har det politiske og private liv altid hængt sammen. Jeg har aldrig delt tingene Det er klart, at når man når den alder, jeg har nået, så har man oplevet mange ting. Mange virkelig gode men også mindre gode ting. Og det fortæller jeg også om i den bog, fordi det har med mig at gøre. Jeg lavede så en aftale med Jette Meier Carlsen, som jeg har fortalt bogen til. Og jeg synes egentlig, at hun har udtrykt det meget udmærket: Hun ville gerne lave en bog om, hvad jeg er formet og rundet af. Pia Kjærsgaard og Jette Meier Carlsen ved receptionen på Gyldendahl, hvor et halvt hundrede gæster deltog ved udgivelsen af Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det. Farvel til fordomme Der er udgivet en del bøger om, af og med Pia Kjærsgaard. Fra 1998 til 2013 er det blevet til hele 11 udgivelser. Den seneste Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det er ifølge hovedpersonen den absolut mest uddybende om hendes liv. Om alle de kvinder, hun er: Hustruen, moderen, veninden, politikeren, privatmennesket Jeg fortæller, hvem jeg er på alle planer. Om min familie, mine børn, min mand, mit liv, min barndom og min afdøde bror, som er en stor del af min historie. Jeg har gjort det her fordi tingene jo griber ind i hinanden, har haft indflydelse på, hvilken 6

7 politiker, jeg er blevet, hvilket selvfølgelig er det, folk primært kender mig for. Det har jeg meget gerne ville give et billede af. Når jeg udgiver min biografi, er det også for at få aflivet de sidste fordomme om mig. Folk kan læse og derefter dømme. Jeg tror, der er nogle, der vil ændre holdning til min person. Men det krævede da mange overvejelser, indrømmer Pia Kjærsgaard. Åbent hjerte og sind Min bog går tæt på. Det har hele tiden været min holdning, at når jeg efter mange år der var jo en biografi i 1998 skulle lave den næste, var det på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg godt syntes, at jeg kunne gå tættere på. Det er en meget ærlig bog både om mit private og mit politiske liv. Og jeg kan i hvert fald stå inde for den, 100 procent, siger Pia Kjærsgaard. Beslutningen om at åbne sit hjerte, sit sind og hele tilgangen til livet har ikke været nem. Overvejelserne har været mange og ind i mellem svære. Det er noget, der har påvirket. Meget endda. Men jeg er helt tryg ved, at jeg kan sige, at det her er mig. Det har været det vigtigste, siger Pia Kjærsgaard, som efter meddelelsen om hendes afgang som partiformand ganske mange gange er blevet spurgt, hvad hun nu skulle lave. Nu fik hun jo masser af tid Jeg må sige, at det har jeg ikke lige oplevet og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det sagde Pia Kjærsgaard dengang. Hendes fornemmelse var, at hun ville få akkurat så travlt, som hun hele tiden har haft. Det blev så bare på en anden måde. Og den fornemmelse holdt stik. Lige nu er det bogen, kommunalvalget, næstformand i Folketingets Præsidium. Ordførerposten og masser af interviews. De seneste to måneder har også været travle på anden vis: I september: Den længst siddende kvinde i folketinget. I oktober: Dansk Folkepartis 18 års fødselsdag I november: Udgivelse af Fordi jeg var nødt til det Rabat til medlemmerne Og 10. januar: 30 års jubilæum i Folketinget. Pia er i øvrigt allerede nu den kvinde, der har siddet længst i Folketinget nogensinde. Absolut velkomne begivenheder. Mærkedage og sejre Mærkedage betyder virkelig meget for mig. Jeg er ikke den type, der rejser væk på mærkedage. Jeg elsker at fejre dem, hvad enten det er mig selv, der skal fejres, eller det er andre. Jeg synes virkelig, at man skal værdsætte mærkedage. De betyder noget for os alle sammen. Og hvorfor ikke..? Der er vigtige skel i ens liv at Et signeret eksemplar af Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det kan rekvireres fra DF Butikken til rabatpris. Henvendelse for bestilling: Henning Christensen tlf / eller via hjemmesiden df-butikken@mail.dk Medlemsprisen kr. 205,-, hertil kommer forsendelsesomkostninger på kr. 55,- har jeg haft nogen..? Det ved jeg faktisk ikke. Også på den måde kan man vel sige, at mit politiske liv har været yderst anderledes end, jeg vil næsten sige alle andre politikeres. Men det har også givet mig meget. Jeg synes, jeg har brugt mit liv godt og rigtigt. Det har for mig været afgørende. Lige til Feministprisen Den 10. januar 2014 har Pia Kjærsgaard som nævnt siddet i Folketinget i 30 år. Et bemærkelsesværdigt jubilæum, som blandt meget andet har været præget af en kønsmæssig udvikling. Jeg har ikke på noget tidspunkt været ked af at være politiker, heller ikke på de dage, hvor det måske har været lidt hårdt. Specielt i Fremskridtspartiet. Men jeg synes, at jeg med alt, den bog fortæller, kan runde af med at sige, at mit liv har været godt og rigt både det private og det politiske. Der har været sorger, som i ethvert menneskes liv, men bestemt også glæder, mest glæder. fejre. Dagene bringer jo minder og en masse tanker frem i en. At markere og fejre dagene er også en måde at se fremad på, at tænke: hvad er så det næste, hvad arbejder vi så hen i mod? Dansk Folkeparti har jo lige haft 18 års fødselsdag. Hvor jeg dog glæder mig, til vi har 25 års fødselsdag! Det skal fejres alt sammen. Men et er mærkedage, noget andet politiske sejre. Og dem har Pia Kjærsgaard vundet mange af. Hun understreger, at hendes største politiske sejr var, da danskerne sagde ja til kronen og nej til euroen i Det fører naturligt nok til spørgsmålet om, hvad det største politiske nederlag så har været. Uha, siger Pia Kjærsgaard og holder en pauser. Så ler hun og spørger: Jamen , I mine første år i Folketinget var jeg jo den eneste kvinde, der optrådte i partilederrunderne. Nu er der nærmest overvægt af kvinder. Ved næste valg bliver det så fifty-fifty, fordi Kristian Thulesen Dahl er blevet formand efter mig. Men det er rigtigt. Der er sket en drastisk ændring, når det gælder kønsfordelingen. Jeg har bare ikke tænkt så meget over det. Jeg går ikke op i det. Jeg har jo tidligere sagt med et stort smil at jeg burde have fået Feministprisen for lang tid siden, med alt det jeg har været igennem. Jeg har jo nok ikke haft den korrekte, politiske indstilling, men i virkeligheden har jeg gået meget igennem specielt som kvinde. Jeg har ikke tænkt så meget over, at jeg primært har samarbejdet med mænd. Det har jeg jo, men jeg kunne og kan lige så godt arbejde sammen med kvinder, siger Pia Kjærsgaard. Hun er helt på det rene med det faktum, at stærke kvinder kan skræmme mænd langt væk. I traditionelle forhold er det jo mændene, der har lederrollen eller sådan vil de gerne have, at det skal fremstå? Njahhh, jeg vil nok mene, at jeg er mindre konfliktsky, end mange af de mænd jeg har kendt. Jeg tager konfrontationen, og det tror jeg i virkeligheden at kvinder er lidt bedre til, hvis jeg endelig skal sætte folk lidt i bås, hvad jeg egentlig ikke bryder mig om. Jeg har aldrig Fortsættes side 30 > 7

8 Utryghed Naboerne fra Helvede Jeg er ikke en nabofjendsk ligusterfacist. Der har tidligere boet støjende folk med frådende kamphunde og utraditionelle adfærdsmønstre inde i det hus, men de føltes aldrig som en trussel. Den hysteriske berøringsangst, som kommunen og resten af systemet har vist overfor den her romafamilie, er bare næsten ikke til at bære. Slet ikke, når samfundet vælger at efterlade familien i et hus få meter fra vores, og så ellers lukker øjnene for de problemer, det har medført. Af Helene MacCormac Frygten er det værste. Hver gang vi hører en lyd ude i haven, eller en puslen ved døren. Når der er bål og råben, og dukker mystiske biler op og læsses varer af om natten. Døgnet rundt er vi bange for, hvad vores naboer kan finde på at gøre. Det er i sandhed naboerne fra Helvede. Ordene kommer fra Henriette Attardo i Birkerød. Umiddelbart ligner hun ikke en kvinde, som lader sig skræmme af hvad eller hvem som helst. Øjnene lyner, og hun fægter med hænderne, når hun taler om sine nye naboer; en romafamilie med en kendt og alenlang straffeattest, som har boet i nabohuset på Birkerød Kongevej siden den 1. marts i år. Jeg er ikke en nabofjendsk ligusterfacist. Der har tidligere boet støjende folk med frådende kamphunde og utraditionelle adfærdsmønstre inde i det hus, men de føltes aldrig som en trussel. Den hysteriske berøringsangst, som kommunen og resten af systemet har vist overfor den her romafamilie, er bare næsten ikke til at bære. Slet ikke, når samfundet vælger at efterlade familien i et hus få meter fra vores, og så ellers lukker øjnene for de problemer, det har medført, siger Henriette Attardo. Dræbt med kosteskaft Familien Attardo var bekymret over de nye naboer fra begyndelsen. I et lille samfund som Birkerød tog det nemlig ikke mange dage, fra nabofamilien flyttede ind, til det gik op for de omkringboende, at det ikke var hvilken som helst romafamilie, som var flyttet ind. I 2007 blev den 17-årige Katja Fromberg Larsen i Birkerød dræbt på brutal vis af sin romakæreste. Den 22-årige Srdjan Dimic tæskede pigen ihjel med et kosteskaft, mens hans forældre overværede og lod drabet ske. Moderen i familien stjal efterfølgende den dræbte piges guldsmykker. Sønnen blev senere idømt 12 års fængsel. Han afsoner fortsat, og vil blive udvist fra Danmark til Serbien for bestandigt efter afsoning. Faderen og moderen blev i første omgang tiltalt for medvirken til drab, men slap med en dom for ikke at have tilkaldt hjælp til pigen, mens mishandlingen stod på. Efter drabet blev huset i Birkerød revet ned, da det ellers ville stå som et symbol på det modbydelige drab. Lokalområdet var rystet over at noget så bestialsk kunne finde sted i deres ellers så fredelige og venlige nabolag. Den del af romafamilien, som ikke sad i fængsel, fik anvist en bolig i Halsnæs kommune. Faderen i romafamilien er senere blevet udvist af Danmark, efter at han i 2009 fik en dom på to og et halvt års fængsel, for at have voldtaget sin datter. Faderen er dog ved flere lejligheder blevet set i Birkerød, fortæller folk i området. Du kan nok forestille dig at vores små nakkehår rejste sig, da vi opdagede, at det var denne Dimicfamilie, som Halsnæs kommune havde haft held til sende dem tilbage til Birkerød kommune. Så kunne Halsnæs slippe for de sociale problemer, vold og kriminalitet, som denne familie fører med sig. Det var nok også derfor, Halsnæs kommune betalte for indskud og et halvt års husleje til romafamiliens nye lejemål, siger Henriette Attardo. Brandvæsenet nægtede at rykke ud Problemerne lod heller ikke vente på sig. Huset er ejet af en lokal bilforhandler, og ifølge lejekontrakten stod der to personer på lejekontrakten. Der gik dog ikke længe før endnu en familie, og flere voksne børn med små børn flyttede ind i huset. Og så kom der gang i aktiviteterne. Beboerne i nabohuset stod først op ud på eftermiddagen, og når mørket faldt på, blev der tændt store bål i haven, hvor der blev råbt og skreget. I løbet af natten har vi kunnet se hvordan mystiske biler dukker op i indkørslen, og der bliver slæbt stereoanlæg, fladskærme, og genstande i sorte plastiksække ind til huset. Vi ringede naturligvis til politiet, da vi observerede det første gang, men da politiet nogle dage efter lavede en razzia i huset ved højlys dag og en enkelt om aftenen, fandt man ikke så meget som skyggen af tyvekoster. De var fjernet eller solgt videre. Men problemerne er der stadig. Naboer har oplevet, at deres havemøbler er forsvundet, samtidig med at romafamilien pludselig har tilsvarende havemøbler stående. Et Jysk Sengetøjslager lige i nærheden har haft en bølge af butikstyverier. Men ingen tør anmelde tyverierne, fordi de er bange for, hvad romafamilien kan finde på at gøre ved Henriette Attardo foran indkørslen til roma-huset. dem. Selv udlejeren er bange for, hvad der sker med hans biler, hvis han smider romafamilien ud. Han har ellers kendt til familiens forhistorie hele tiden, og bærer en stor del af ansvaret for, at familien nu atter kan terrorisere i Birkerød. Vi har tigget og bedt ham om, at få familien til at flytte ud, men han tør ikke, og er nok også glad for den pæne husleje, han hver måned indkasserer fra kommunen. Af og til står der knallerter, biler eller trailere udenfor indkørslen til huset. Stjålne køretøjer eller til transport af tyvekoster. Vi har i hvert fald en klar fornemmelse af, at de står væk fra ejendommen, så det ikke kan bevises, at romaerne har noget med dem at gøre. De er snu, og tydeligvis vant til at sno sig i den kriminelle verden de lever i, siger Henriette Attardo. I sommer udviklede en af de natlige bålfester i romafamiliens have sig voldsomt. En grill og et bål var faretruende nær på Attardofamiliens plankeværk, så de holdt brandvagt hele natten, og turde ikke gå i seng. Jeg kontaktede den efterfølgende dag brandvæsenet. Da de fik adressen lød beskeden, at det hus ville de ikke nærme sig, fordi flere brandfolk allerede har oplevet, at blive truet af Dimicfamiliens medlemmer. Ikke videre betryggende, siger hun. Henriette Attardo har også uden held rendt de kommunale myndigheder på dørene, for 8

9 Idyllisk sensommerstemning i haven i Birkerød. Men skinnet bedrager. Få meter fra den velpassede have tændes store bål, lyssky personer kører til og fra naboadressen, hvorfra råben og skrigen bryder freden. at få dem til at tage hånd om problemerne i romahuset. Hun har talt med politikere i byrådet, men de har alle lagt afstand til sagen. Lad dem dog leve deres parallel-liv Vi har ofte fået den besked, at vi jo bare kan flytte. Vi har et dejligt hus, som vi selv har bygget. Vi har levet i fred og fordragelighed med naboerne i mere end ti år. Hvorfor skal VI flytte? Og hvem i alverden vil købe vores hus med de naboer? spørger hun. Henriette Attardo har også samlet underskrifter ind fra mere end 80 beboere i området, som ikke finder det rimeligt, at de skal leve med den frygt, det giver, at have den kriminelle og voldelige romafamilie boende i området. Borgmester Jens Ive (V) modtog underskrifterne. Henriette Attardo så ham stå og kigge ind mod huset en eftermiddag, men mere kom der ikke ud af borgerprotesten. Heller ikke Om dagen ånder alt fred og idyl, men ved tusmørkets komme starter de lyssky aktiviteter. kommunens ansvarlige på børneområdet har reageret på hendes henvendelser. Jeg synes jo ikke, det er i orden at være vidne til, hvordan de små børn i huset bliver råbt af og udsat for fysisk vold. Vi kan høre, når de voksne klasker til børnene. Jeg har talt med en lokal SSP-konsulent om problemerne, men han bad mig simpelthen om at lade være med at røre ved sagen, fordi kommunen har opgivet at gøre mere. Lad dem dog leve deres parallel-liv. De gør jo ikke deres naboer noget, lød rådet fra SSP-konsulenten, fortæller Henriette Attardo. Hun arbejder selv med socialt udsatte børn, og er ikke et øjeblik i tvivl om, at myndighederne ville have grebet ind, hvis det var en dansk familie, som behandlede små børn på den måde. Kommunen lukker øjnene, mens tingene får lov til at udvikle sig, siger hun. I tiden op til drabet i 2007 var forholdene stort set de samme. Naboer, skolekammerater, lærere og andre med kontakt til familien Dimic havde gjort Rudersdal kommune opmærksom på problemerne. Srdjan var berygtet i skolen. Han tævede de andre elever, satte ild på pigers hår og andre helt forstyrrede ting. Huset de boede i var dengang, som i dag, en central for tyvekoster og stjålne biler. Naboerne levede i frygt og blev jævnligt truet af familiemedlemmerne. Men kommunen gjorde ingenting. Havde man grebet ind og udvist familien dengang, havde Katja måske været i live i dag, siger Henriette Attardo. Peter Skaarup: Romafamilien i Birkerød bør udvises Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup er chokeret over Henriette Attardos historie om sine naboer. Det er dybt urimelige forhold Henriette Attardos familie og de andre naboer lever med. Mange af os har nok prøvet nabostridigheder om hækkens højde eller lidt støj fra fester, men forholdene i Birkerød er på ingen måde acceptable. Ikke kun af hensyn til de nærmeste naboer, men også på grund af den samfundsmæssige belastning, sådan en familie er. Peter Skaarup vil tage fat i justitsminister Morten Bødskov (S), og bede ham handle i sagen. Den pågældende familie har tydeligvis ingen intentioner om at integrere sig i det danske samfund. Foruden den drabsdømte søn og den voldtægtsdømte far, er der betydelig kriminalitet og meget asociale adfærdsmønstre forbundet med denne familie. Hvis det foregår i det omfang, som Henriette Attardo beskriver, så bør der være basis for en udvisning, for det er tilsyneladende en familie, der ikke vil Danmark noget godt. Det er stærkt bekymrende, at faderen efter en dom for voldtægt af sin egen datter og en udvisningsdom, fortsat har adgang til Danmark og familien i Birkerød. Her må der kunne sættes effektivt ind, og få denne person sendt tilbage til Serbien. Man kan jo kun gisne om hvordan det ellers vil gå, når familiens søn, som begik drabet i 2007, skal udvises. Skal han så også efterfølgende på samme måde kunne færdes uhindret på gader og stræder i Birkerød, spørger Peter Skaarup. Det er udtryk for en forkvaklet hensyntagen og berøringsangst hos myndighederne. Selvfølgelig skal der gribes ind overfor de forhold, Henriette Attardo fortæller om, og selvfølgelig skal fredelige borgere i Birkerød ikke bare lære at leve med frygten for vold og kriminalitet, fordi en romafamilie har slået sig ned i deres nabolag, fastslår Peter Skaarup. 9

10 Kommunalvalg Langt fra Christiansborg Efterårsvejret er usædvanligt lunt og Vesterhavet ligger unaturligt spejlblankt til glæde for tyske, norske og danske turister, som lader ferieåret klinge af i Jammerbugt kommunes mange små, kystnære bysamfund. Dansk Folkeblad har sat DF s kommunalordfører, MF Morten Marinus stævne på en lille café i Blokhus for at tale om det snarlige kommunalvalg. Af René Teige Kommunalvalget kommer til at handle om at sikre fokus på de ting, vi i Dansk Folkeparti arbejder for, nemlig et højt serviceniveau i ældreplejen, sikring og udbygning af nærdemokratiet samt sørge for at folk stadig kan komme i kontakt med kommunerne trods digitalisering, at der ikke er nogen, som skal hægtes af på grund af den teknologiske udvikling. Sidstnævnte er for DF et af de helt store temaer ved kommunalvalget. Morten Marinus, som er DF s kommunalordfører på Christiansborg, er også medlem af byrådet i Jammerbugt. Og han er klar i mælet, når det drejer sig om tvangsdigitalisering, sådan som mange, især ældre, opfatter statens og kommunernes satsning på de kommende års teknologiske udvikling. Dansk Folkeparti vil slås for, at dem, der har en alder, der betyder, at de ikke er online eller ikke magter at være med på det offentliges krav om, at kommunikationen skal foregå via computere, de skal fortsat kunne få hjælp hos kommunale borgerservicecentre, fastslår Morten Marinus. Han henviser til den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen om danskernes adgang til computer og internet samt anvendelse af disse. Undersøgelsen viser, at danskere over 65 år ikke har adgang til internettet. Vi skal sørge for, at de ikke bliver holdt ude, men at de kan få den hjælp, som de har behov for. Det synes jeg faktisk er en kommunal opgave. Men vi har i Dansk Folkeparti samme holdning på Christiansborg, siger Morten Marinus. Han går ud fra, at DF s kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater i kommunalvalgkampen har gjort det helt klart, at en stemme på DF sikrer, at der vil blive arbejdet for, at ingen bliver tromlet i den teknologiske udvikling. Den nye scene på torvet i Blokhus er et kunstværk i sig selv og skal nok sætte ekstra gang i den lokale underholdning, mener Morten Marinus. DF kræver lokale afstemninger Morten Marinus understreger, at et andet stort kommunalvalg-emne er udlændingeproblematikken. Man ser jo i mange af landets kommuner, at udlændingeproblematikken fylder mere og mere i den kommunale hverdag. Der kommer jo flere og flere til landet specielt på grund af regeringens politik. Derfor er spørgsmålet mange steder: Hvad gør man med hensyn til integration, og skal man have flere asylcentre, når der kommer stadig flere flygtninge til kommunerne. Jeg ved, at det i mange kommuner bliver diskuteret, om der skal afholdes lokale folkeafstemninger om disse ting, som fylder så 10

11 meget i borgernes hverdag, siger Morten Marinus. Han oplyser, at Dansk Folkeparti går ind for, at berørte kommuner skal have muligheden for at afholde disse afstemninger. Det er da helt naturligt, at man må inddrage borgerne noget mere, når der træffes beslutninger om etablering af asylcentre ikke mindst fordi folk bliver utrygge, fordi de ikke bliver hørt, når beslutninger om asylcenterbyggerier bliver truffet, siger han og giver et helt aktuelt eksempel: I Jammerbugt kommune har vi et kæmpestort asylcenter i Tranum, der er igangsat et arbejde for at få flere bopælspladser til asylsøgere i Brovst by, og nu taler man om, at vi jo har et plejecenter i den nordlige ende af kommunen, som lige nu ikke er fuldt besat med ældre. Nu har udlændingeservice set sig varm på plejecentret og foreslår, at det kan de da overtage som asylcenter. Det vil betyde, at denne lille landsby, som har 20 plejehjemspladser må afgive stedet, så man kan få plads til 80 asylsøgere. Her er det et klart krav fra DF, at i den sag skal man høre lokalbefolkningen, om det er en god idé. Jeg vil understrege, at det synes jeg ikke, det er, siger Morten Marinus. Han gør opmærksom på, at eksemplet ikke enestående. Der er andre kommuner, som har samme problem, blandt andet nabokommunen Thisted, som jo har et stort asylcenter i Hanstholm. Tragikomisk robotdebat Det er ikke alene tvangsdigitalisering og øget tilstrømning af asylsøgere, der resulterer i krav om flere og større asylcentre, som er emner i valgkampen. Det er også de efterhånden ganske flittigt omtalte robotstøvsugere, som indgår i de kommunale tilbud på hjemmeplejefronten. Vores socialordfører (Karin Nødgaard, red.) har kritiseret disse robotstøvsugere. Det kommer næppe bag på nogen, at min holdning til disse snurrende, runde sager er, at de er helt i hegnet. De kan ikke komme ind i hjørnerne, de kan ikke komme op i sofaen og de kan slet ikke komme op og fjerne edderkoppespind i loftet, fastslår Morten Marinus, som ellers ikke er ganske afvisende overfor velfærdsteknologiske landvindinger. For der er mere heldige eksempler end robotstøvsugere. Eksempelvis elektriske vasketoiletter, som ifølge Morten Marinus bliver fremtiden. Jeg tror, at mange ældre vil føle, at det vil være mere privat at gå i enrum, når nævnte toiletter er installeret. Men robotstøvsugerne må vi altså snart se at få lagt på hylden, siger han. Solen er så småt ved at gå ned bag klitterne, og vi er glade for at have fået et par tæpper med på udeserveringen. Vi er på varm kaffe og sidder i læ. Imens er butikkerne torvet rundt så småt ved at lukke. En sjovere valgkamp Her er det ikke som i København, hvor døgnlange åbningstider mere er reglen end undtagelsen. Men brugen af lukkeloven er ikke eneste forskel på hovedstaden og småbysamfundene i Jammerbugt. Også valgemnerne kan i den grad støde sammen. Jeg har jo erfaret, at i Københavns kommune vil Frank Jensen (overborgmesteren, red.) legalisere hash, griner Morten Marinus med en hovedrysten. Det er da i hvert fald ikke noget, jeg er stødt på i Jylland. Morten Marinus sætter i med en hjertelig latter. Jeg vil sige det på den måde, at det måske kunne gøre valgkampen sjovere Her i Jammerbugt handler det om skolelukninger, om man skal lave plejehjem om til asylcentre, om at skabe arbejdspladser. Det er gået ned ad bakke i en årrække, så det er ikke nemt, men vi vil slås for det. Her er turismen en væsentlig medspiller. Hvis vi ikke havde den, ville det hele gå fuldstændigt fløjten. Politisk samspil DF s partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, har netop meddelt, at Dansk Folkeparti nu stiller op i samtlige 98 danske kommuner for første gang. En meddelelse der glæder Morten Marinus. Jeg synes, det ser spændende ud både kommunalt og regionalt. Jeg tror, vi får en eller anden form for fremgang, siger han forsigtigt. Ved seneste kommunalvalg i 2009 fik DF 8,1 procent af stemmerne en fremgang på 2,2 procent. Og ved regionalvalget fik DF en tilsvarende fremgang til 9,2 procent af stemmerne. KV13 Men et er DF s valgresultat den 19. november, noget andet er stemmetallet for de øvrige partier og udsigterne for efterfølgende samarbejde. Det er jo lige meget, hvem man arbejder sammen med lokalt, V eller S eller forskellige grupperinger. Blot vi får så meget som muligt af vores politik igennem, understreger Morten Marinus. For selvom kommunerne er blevet store, tror jeg, det handler om kemi et langt stykke ad vejen. Man kan finde kommuner, hvor Socialdemokratiet vil nedlægge små skoler og andre kommuner, hvor de vil bevare små skoler. Om der kommer en borgmesterpost eller to til Dansk Folkeparti er jo svært at sige. Men jeg håber da på, at vores indflydelse bliver større. Også fordi vi i Dansk Folkeparti har et samspil mellem landspolitikere og lokalpolitikere, siger han og uddyber: Man har tit oplevet konservatives, Venstres og socialdemokratiets byrådsmedlemmer tale imod deres MF ere på Christiansborg. Det kommer man ikke til at opleve, når det gælder Dansk Folkeparti. For os handler det om at være borgernære, når beslutninger fra Christiansborg bliver ført ud til kommunerne. Så kan borgerne se, at det her også har betydning for deres hverdag. Det er et enestående samarbejde, vi har i DF også på det område. Derfor er jeg glad for som kommunalordfører på Borgen også at være med i Kommunernes Landsforenings repræsentantskab, hvor jeg møder andre DF-repræsentanter, byrådsmedlemmer, som jeg kan fortælle, hvad vi sidder og arbejder med på Christiansborg, og de kan give vigtig feed back om arbejdet i kommunerne. Det tror jeg, vi får kredit for ved valget, siger Morten Marinus. Et kryds ved Dansk Folkeparti ligger lige til den flade mener Morten Marinus 11

12 Muslimers holdning Det vrimler med ekstremister Det anerkendte amerikanske forskningscenter Pew Research Forum har undersøgt muslimers holdning til deres religion i en række lande. Resultaterne er både opsigtsvækkende og sørgelige og de tyder på, at en hel religions tilhængere tilsyneladende har meldt sig ud af moderniteten. Af Kenneth Kristensen Berth Der er sandt for dyden sjældent meget opmuntrende nyt at fortælle fra den muslimske verden. Det såkaldte Arabiske Forår blev, da opstanden startede i 2010, sammenlignet med Murens Fald i Men ikke meget tyder her knap tre år efter på, at den sammenligning har overlevet tidens tand. En nyligt offentliggjort undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew Research Forum peger således snarere på, at en ny middelalder truer i den muslimske verden. Pew Research Forum har undersøgt muslimers holdning til tilværelsen i 38 forskellige lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og i Europa og resultaterne er slående. Selv nogle af de mest modbydelige straffeformer i sharia nærer kolossal stor folkelig opbakning i de muslimske lande. Tag eksempelvis spørgsmålet om stening af utro ægtefælle. I Pakistan bakker 89 procent af de adspurgte borgere op om dette fænomen. I Afghanistan er det 85 procent og de palæstinensiske territorier og Ægypten følger lige i hælene med henholdsvis 84 procent og 81 procents tilhængere af stening. Også når det gælder fysisk afstraffelse for tyveri er der en ganske betragtelig opbakning. 88 procent af de adspurgte pakistanere erklærer sig som tilhængere heraf. 81 procent af afghanerne, 76 procent af palæstinenserne og 70 procent af ægypterne bakker også op. I forhold til dødsstraf for frafald fra islam er opbakningen også kolossal. Flest tilhængere findes i Ægypten, hvor 86 procent af befolkningen bakker op om, at muslimer, der forlader islam skal slås ihjel. Dernæst følger Jordan med 82 procents opbakning og Afghanistan og Pakistan med henholdsvis 79 og 76 procents tilslutning til dødsstraf for konvertitter. Nej til selvmordsbomber Et af de få opmuntrende momenter i rapporten vedrører spørgsmålet om, hvorvidt selvmordsbomber er acceptabelt. Her er der i alle de undersøgte lande et overvældende flertal Opbakningen til stening som straffemetode i den muslimske verden er forbavsende høj. Selv i lande, der ikke praktiserer stening er over halvdelen positivt stemt over for stening. Her er det en 48-årig somalisk mand, der i Afgoye-provinsen bliver stenet for utroskab. En lokal islamistisk domstol fandt ham skyldig i utroskab og dømte ham til stening af befolkningerne, der siger, at selvmordsbomber ikke eller kun sjældent er acceptable med en undtagelse, nemlig i de palæstinensiske territorier, hvor befolkningen er delt nogenlunde lige over. 49 procent mener, at selvmordsbombninger aldrig eller sjældent kan retfærdiggøres. 40 procent mener, at de ofte eller en gang imellem kan retfærdiggøres. Også i Afghanistan, Ægypten og Bangladesh er der en betragtelig opbakning til selvmordsbomber som tæller mellem 26 og 39 procent af befolkningen. Hvis tallene er repræsentative for befolkningen vil det ikke desto mindre sige, at omkring 21 millioner ægyptiske muslimer faktisk er tilhængere af at anvende selvmordsbombninger i religionens tjeneste. Også når det omhandler det, rapporten karakteriserer som moralske spørgsmål, er opbakningen til klassiske muslimske værdier intakt. Afstandtagen fra indtagelse af alkohol er 12

13 i den muslimske verden AP Photo/Farah Abdi Warsameh således meget, meget høj. Med få undtagelser er det mellem en og tre procent af befolkningen, der vurderer indtagelse af alkohol som moralsk acceptabelt. Højest er procentsatsen i afrikanske lande som Tchad, Mocambique og Congo. Der er faktisk flere muslimer i disse lande, der accepterer alkohol end i Bosnien, Kosovo, Rusland og Albanien. Seksuelt samkvem uden for ægteskabet mødes også med næsten total afstandtagen. I en stribe lande f.eks. Irak, de palæstinensiske territorier, Pakistan, Tadsjikistan, og Azerbaijan er det faktisk 0 procent af befolkningerne, der mener, at sex uden for ægteskabet er acceptabelt. Bosnien og Albanien adskiller sig på dette spørgsmål markant fra de øvrige muslimske lande idet omkring en fjerdedel i de to lande betragter seksuelt samkvem som acceptabelt. Bandlyser homoseksuelle Men det gælder ikke hvis det seksuelle samkvem finder sted mellem to parter af samme køn. Her er det næsten umuligt at opdrive muslimer, der accepterer homoseksuelle forhold. I fire lande Azerbaijan, Tadsjikistan, Etiopien og Cameroun er det 0 procent af de adspurgte, der accepterer homosex, i 15 andre lande er det en procent af de adspurgte og i fire lande, når vi op på tre procents accept. I Mellemøsten og Nordafrika er det i alle lande to procent eller mindre, der accepterer seksuelt samkvem selv i lande som Albanien og Bosnien er accepten nede på 5 procent. Størst accept findes i det ellers i pressen meget omtalte homo-fjendske land Uganda her er 12 procent af de adspurgte muslimer indforstået med, at homoseksuelle må have seksuelt samkvem. Til gengæld er der stadig stor opbakning til polygami altså at mænd må have mere end en kone. Opbakningen er største i de afrikanske lande og mindst i de europæiske og centralasiatiske lande. I fem af seks undersøgte lande i Mellemøsten og Nordafrika ligger accepten af polygami i underkanten af 50 procent. I det sidste land, Tunesien, der forinden det arabiske forår, blev betragtet som et af de mest progressive muslimske lande finder 67 procent af befolkningen derimod, at polygami er uacceptabelt. Kvinder må kun vælge muslimske mænd Også når det handler om andre aspekter af ligestilling mellem kønnene er resultaterne oprørende. Således er det i langt hovedparten af landene over 80 procent af de adspurgte, der svarer ja til at en hustru altid skal adlyde sin mand. Og modstanden mod at muslimske kvinder kan gifte sig med ikke-muslimske mænd er enorm. I et par lande Egypten og Jordan har man ikke kunnet finde en eneste person, der har villet tilkendegive, at det var i orden. I flere andre lande ligger tallet under fem procent. Nogen større tolerance er der, når det gælder det modsatte forhold altså en muslimsk mand ægter en ikke muslimsk kone her ligger tallene typisk med omkring en tredjedel, der accepterer et sådant forhold. Et af de største paradokser i undersøgelsen er, at mens langt hovedparten af de adspurgte uanset land sætter stor pris på vestlig underholdning eksempelvis tv, musik og lignende, så mener mellem 60 og 80 procent samtidig, at vestlig underholdning er moralsk korrumperende. Så mange muslimer føler sig altså tiltrukket af vestlig kultur, men mener samtidig, at den er farlig, når det handler om at opretholde en høj moral. Måske er det af samme grund at forbavsende mange muslimer også i lande som Kosovo og Bosnien siger, at alle eller langt de fleste af deres venner er muslimer. Tallene varierer fra 78 procent i Rusland til 100 procent i Tunesien. USA er undtagelsen Undersøgelsen har desværre ikke forholdt sig til muslimer, der lever i den vestlige verden med en markant undtagelse nemlig muslimer bosiddende i USA. Disse betragtes ofte som nogle af de mest velintegrerede i verden blandt andet fordi muslimer, der bor i USA, typisk er kommet til landet ikke som asylansøgere men som arbejdskraft og dermed har foretaget et positivt tilvalg af USA. Nogle af de spørgsmål, der er stillet i den aktuelle undersøgelse, ligner spørgsmål som man i 2011 i en anden undersøgelse stillede amerikanske muslimer. Her viser det sig, at amerikanske muslimer har flere venner, der ikke er muslimer, i mindre grad finder, at der er en konflikt mellem det religiøse og det moderne liv og oftere siger, at selvmordsbomber aldrig kan retfærdiggøres. Ikke desto mindre er det stadig syv procent af amerikanske muslimer, der mener, at selvmordsangreb indimellem kan retfærdiggøres og en procent, der mener, at de ofte kan retfærdiggøres. Det overordnede resultat, der står tilbage, når man har gjort sig fortrolige med rapporten er imidlertid deprimerende. De holdninger, der tilkendegives af flertal nogle gange kolossalt store flertal af de adspurgte muslimer er så langt fra vestlig kultur, at det er vanskeligt at se, hvordan de to veje kan mødes. Og forestillingen om at det kun er et lille mindretal af muslimer, der indtager ekstremistiske synspunkter og at de i virkeligheden mener det samme, som vi gør i Vesten rammer Pew Research Forum en tyk pæl igennem. 13

14 Umage regler Regeringens ulidelige Kina-hykleri Regeringen præsterede hykleri af værste slags, da den af hensyn til den offentlige orden fór voldsomt frem mod demonstranter under statsbesøget fra Kina sidste år, mens demonstrationer var helt i demokratiets ånd, under statsbesøget fra Vietnam i september i år. Af Lars Ohlsen I slutningen af september kunne forbipasserende se en gruppe herboende vietnamesere og danske sympatisører demonstrere foran Christiansborg. Demonstranterne luftede ganske fredeligt deres utilfredshed med den vietnamesiske diktator Truong Tan Sang, der var på statsbesøg i Danmark. Det vietnamesiske styre krænker menneskerettighederne, og systemkritiske skribenter bliver idømt lange fængselsstraffe, lød det blandt andet fra de demonstrerende. Demonstrationen var helt i demokratiets ånd, og naturligvis fik deltagerne uhindret lov at protestere med skilte og ord. Men Vietnam-demonstrationen fortalte også en ganske anden historie. Nemlig en grim fortælling om hykleri af allerværste skuffe fra regeringens side. For da Danmark i sommeren 2012 havde statsbesøg fra Kina, blev demonstranterne chikaneret af danske myndigheder. Blandt andet har Københavns Politi oplyst, at betjente fratog demonstranterne deres tibetanske flag af hensyn til den offentlige orden. Under den nylige Vietnamdemonstration blev det Sydvietnamesiske flag luftet helt uden indblanding fra ordensmagtens side. Det kan jo ikke tolkes i anden retning, end at der er forskel på, om man demonstrerer mod det vietnamesiske diktatur eller det kinesiske. Sådan må det ikke være, og det lugter langt væk af, at den danske regering ligger på maven for Kina. Det ser ud til, at Kina er så stor en nation, at regeringen bare føjer dem, også i Danmark. Det er uværdigt, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. Peter Skaarup har derfor blandt andet spurgt justitsminister Morten Bødskov om, hvorfor politiet greb ind over for de tibetanske flag, mens de vietnamesiske flag fik lov at vaje. Regeringen sylter svar I forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i juni sidste år var det ikke kun tibetanske flag, som politiet fjernede. En journalist fra Ekstra Bladet blev også fjernet og anholdt, da han ville sætte en Kina-kritisk plakat op ved Den Lille Havfrue som en hilsen til den kinesiske præsident fra avisen. Ekstra Bladet har siden forsøgt at få aktindsigt for at finde ud af, om politiet under statsbesøget fik videre beføjelser for at undgå, at den kinesiske præsident blev stødt af demonstranter. For den slags er han jo næppe vant til i sit hjemland. Men gennem 15 måneder har Thorning og resten af regeringen undveget at svare på aktindsigten, og i skrivende stund er der stadigvæk ikke udsigt til, at avisen får et endeligt svar om sagen. Det er ganske rystende. Man kan jo ikke undgå at have på fornemmelsen, at regeringens helt usædvanlige smøleri skyldes, at der er noget at komme efter. Regeringen burde have fremlagt de her oplysninger for lang tid siden, så vi kan få klarhed over, hvor ordren til den usædvanlige og udemokratiske opførsel fra politiets side egentlig kom fra, siger Peter Skaarup. Glade vietnamesere Forskellen på demonstrationer mod henholdsvis diktaturet i Beijing og undertrykkerne i Hanoi vakte i øvrigt overraskelse hos vietnameserne. Det virker mærkeligt, at der er forskel. Vi ville bare gøre opmærksom på, at de millioner, Danmark afleverer til Vietnam, går til det kommunistiske parti - ikke det vietnamesiske folk. Vi er meget tilfredse med, at vi kan stå her på pladsen, sagde talsmanden for Frie Vietnamesere i Danmark, Nguyen Huong Kim, til Ekstra Bladet i forbindelse med demonstrationen foran Christiansborg. 14

15 EU Socialistisk ønske om europæisk superstat En ny gruppe i Europa-Parlamentet arbejder nu åbenlyst for en forfatning, der vil indføre en central EU-regering, en EU-højesteret samt kræve, at medlemslandene respekterer EU s værdier. Morten Messerschmidt betegner det som uhyggeligt. Af Karsten Lorentzen Husker nogen efterhånden supereuropæeren Jacques Delors? Han var en fransk socialist og formand for EU-Kommissionen, da danskerne skulle stemme om unionen i Det var ham, der forvandlede EU-modstanden fra primært at være socialistisk til at blive borgerlig. I dag er han glemt, mens hans ånd præger stadig tankegangen i EU. Socialisterne kan ikke få EU nok. De har nemlig fundet ud af, at EU fungerer på samme måde som et kæmpemæssigt socialkontor. Her er der altid penge nok, for europæerne betaler via skatten. Den såkaldte Spinelli-gruppe i EU-Parlamentet opkaldt efter endnu en socialist, italieneren Altiero Spinelli ( ), som også lægger navn til den største bygning i Parlamentets kompleks i Bruxelles vil have indført en ny forfatning for EU. Med en rigtig føderation, en rigtig regering, højesteret efter amerikansk forbillede samt fælles finanspolitik. Folk er ærgerlige over EU s mangel på demokrati. Men i virkeligheden handler det om mangel på regering, lyder argumentet fra den britiske liberale MEP Andrew Duff og den tidligere premierminister i Belgien, supereuropæeren Guy Verhofstadt. De mener, at krisen i Europa primært skal tilskrives manglen på fælleseuropæisk styring, og det vil de nu råde bod på. Planerne, som er blevet til i samarbejde med den tyske Bertelsmann-Stiftung, kan læses i et 300 sider langt udkast til A fundamental Law of the European Union eller med andre ord grundlov, og læsningen kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver med fornuften nogenlunde i behold. Som forhenværende premierminister i Belgien hører begreber som demokrati og nationalfølelse ikke til Guy Verhofstadts stærke sider. Derfor ønsker han sammen med en blanding af liberale og socialister en ny forfatning for Europa, der sætter nationalstaterne helt ud af spillet. End ikke kritik af EU skal være tilladt, da dette vil være i strid med EU s værdier. Også den danske socialdemokratiske MEP Britta Thomsen deltager i det udemokratiske projekt. Vil nedlægge nationalstadierne EU skal defineres som en føderation af medlemsstater, der skal forpligtes til at respektere EU s værdier. EU-Kommissionen skal forvandles til en egentlig EU-regering, og Den Europæiske Centralbanks magt skal styrkes, og der lægges op et slags fællesskab om gæld. Hertil kommer, at der ikke længere skal være enstemmighed mellem medlemslandene om traktatændringer. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt glæder sig over den klare udmelding fra socialisternes side, fordi det nu må være klart for enhver, hvad det præcis er, EU-tilhængerne går og drømmer om. Han har det bedst med ærlighed, og Spinelli-gruppen er hudløst ærlig Jeg kan kun glæde mig over, at dette kommer frem i dagens lys inden valget til EU- Parlamentet i maj. Nu kan danskerne sort på hvidt se, at socialisterne ønsker at nedlægge nationalstaterne og fjerne al suverænitet fra medlemslandene. Det må betegnes som en befriende klar udmelding, og jeg ser meget frem til at høre mere om regeringens reaktion på dette meget vidtgående forslag til en ændring af traktaten, siger Morten Messerschmidt. Han advarer mod, at forslaget ikke alene vil underminere den nationale selvbestemmelse i medlemslandene, men at det også indeholder decideret totalitære takter, der leder tanker hen på de gamle diktaturstater i Østeuropa. Jeg hæfter mig ved, at medlemslandene skal forpligtes til at leve op til EU s værdier. Disse værdier kan jo af den ikke-folkevalgte EU-Kommission og EU-Domstol fortolkes efter forgodtbefindende og vil naturligvis også blive det. I realiteten betyder det, at EUskeptikere- og modstandere dermed skal udelukkes helt fra at sætte deres præg på debatten. Det får mig virkelig til at gyse. Hellere penge end demokrati Morten Messerschmidt tilføjer, at pengespildet i EU-systemet er omfattende og at en del af manøvren med at tilrane sig mere magt også handler om lettere adgang til europæernes penge. EU har pøset milliarder af kroner ud til nyttesløse projekter på eksempelvis social- og arbejdsmarkedsområdet. EU-revisionens rapporter er hvert år fyldt med den ene rædselsberetning efter den anden, og jeg havde aldrig anet, at jeg hver dag i flere måneder kunne fylde et indlæg med en ny historie om pengespild. Det hele er varm luft og tomme projekter, siger Morten Messerschmidt. Spinelli-gruppens forslag skal ifølge ham ses som en konsekvens af de rød-grønne partiers ønske om, at EU skal komme dem til undsætning i deres egne medlemslande, hvor den politiske dagsorden som regel går ud på at sætte tæring efter næring og spænde livremmen ind. Men han advarer om, at landene kommer til at betale en meget dyr pris for gruppens planer om en føderation. Socialisterne i Spinelli-gruppen har vist, at de er villige til at sælge ud af deres egne landes suverænitet for en pose penge. At de er villig til at sætte demokratiet i anden række. Det er det meget uhyggelige ved gruppens forslag. Jagten på milliarder og atter milliarder har gjort dem blinde for det faktum, at EU s planøkonomi måske i sig selv er en del af årsagen til den strukturelle krise i EU, og at befolkningerne kommer til at betale en meget høj pris, siger Morten Messerschmidt. 15

16 Lokalportræt DF-Albertslund: Tryg hverdag d Under parolen Tryg hverdag din hverdag går DF-Albertslund til valg på et løfte om større tryghed for borgerne. Wrap - Fischeye Vallensbæk Af Karsten Lorentzen På Københavns Vestegn ligger Albertslund Kommune som et slags monument over velfærdssamfundets opblomstring i 1960 erne og 70 erne. Byen har ikke udviklet sig som andre danske byer, men er blevet til på et tegnebord. Det er en planlagt by med ensartede boligområder bestående af etageejendomme, rækkehuse og parcelhuse. Byen var en del af den socialdemokratiske velfærdsvision om lys, luft og grønne områder som erstatning for hovedstadens trange og utidssvarende bebyggelser. Kommunen har også stadig et solidt socialistisk flertal med ni socialdemokrater og seks SF-medlemmer i det 21 medlemmer store byråd. I dag døjer Albertslund med de samme problemer som tilsvarende forstæder andre steder i landet; sociale problemer, kriminalitet og en meget høj andel af udlændinge. For Albertslunds vedkommende udgør andelen af indvandrere og deres efterkommere omkring 23 procent af kommunens indbyggere, og det stiller store krav til indsatsen med integration og kriminalitetsbekæmpelse. Under parolen Tryg hverdag din hverdag går DF-Albertslund derfor til valg på et løfte om større tryghed for borgerne i Albertslund. Nyttejob til ældreområdet Det forklarer lokalformand og medlem af byrådet i Albertslund, Danni Olsen. Han peger på, at Dansk Folkepartis politik ikke kun retter sig mod skabelsen af tryghed i forhold til kriminalitet, men også i forhold til, at forældre trygt skal kunne sende deres børn i skole, og at kommunens ældre får en god og tilstrækkelig pleje. Selv om Dansk Folkeparti med sine to medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke sidder på de afgørende stemmer, har det alligevel været muligt at få indflydelse på kommunens politik eksempelvis i forbindelse med de seneste to års budgetforhandlinger. Jeg er ret stolt over, at vi under de seneste budgetforhandlinger fik øremærket ti af de såkaldte nyttejob, der er resultat af kontanthjælpsreformen, til rengøring og havearbejde hos kommunens ældre. Jeg havde gerne set, at det var blevet til flere, men omvendt skal man også passe på med for meget skiftende hjælp til ældre, siger Danni Olsen. Han fortæller, at Dansk Folkeparti ligeledes sidste år fik sat sit præg på budgettet under indtryk af en bølge af påsatte brande rundt omkring i kommunen hvor det blandt andet gik ud over kommunale bygninger. Ildspåsættere fængslet Der kom flere og flere påsatte brande. Vi måtte gøre noget, men kunne slet ikke få borgmesteren i tale. Men i forbindelse med akutpakken ville S og SF gerne have noget igennem på beskæftigelsesområdet, og det krævede, at de fik Dansk Folkeparti med, og så lykkedes det os at få øget beredskabet og overvågningen af de kommunale bygninger. Indsatsen endte med at skaffe politiet beviser nok til at få fængslet gerningsmændene. Det var jo ikke som sådan en del af aftalen, men en effekt af den øgede overvågning med vagter og mobile kameraer. Det viser, at man kan bruge det at sidde med ved bordet til noget fornuftigt, siger Danni Olsen. Ét er bekæmpelsen af kriminalitet noget andet er at forhindre, at den overhovedet opstår. Det kræver en ordentlig integrationsindsats, og her halter meget ifølge Danni Olsen bagefter i Albertslund Kommune. Ikke mindst fordi man helt har overladt det til indvandrere fra ikke-vestlige lande at sammensætte integrationsrådet i kommunen. Kun denne gruppe har stemmeret og kan lade sig vælge. Det er ifølge Danni Olsen mere segregation end integration. Jeg vil i hvert fald ikke kalde det integration. Den skal jo foregå mellem danskere og indvandrere. Det er fuldstændig vanvittigt faktisk. Man kan jo ikke integrere en gruppe borgere ved kun at høre, hvad de selv synes. Til gengæld er elever med anden etnisk baggrund end dansk spredt rundt omkring på skolerne. Det har man altid gjort her i byen. Men alligevel bliver man ved med at tale om, at man skal lære dansk som andetsprog det kører man nogle programmer med. Men det nytter jo slet ikke noget. Det er en mærkelig måde at opdele børn efter, hvor deres bedste- 16

17 in hverdag Arkitekter og byplanlægger med socialdemokratisk ideologi i årerne fik lov at boltre sig, da forstaden Albertslund blev født på et tegnebord. I dag har kommunen næsten indbyggere, hvoraf 23 procent er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det giver kommunen en masse udfordringer på integrationsområdet og med bekæmpelse af forebyggelse af kriminalitet. En indsats, som Dansk Folkeparti er stærkt engageret i. forældre kommer fra, siger han og ryster på hovedet. Visioner for KL Om Dansk Folkepartis udsigter ved valget den 19. november er Danni Olsen forsigtig optimist på vegne af Dansk Folkeparti, men til gengæld mere pessimistisk med hensyn til, hvorvidt det lykkes at rykke på de overordnede magtforhold i kommunen. Ved det sidste valg var vi kun 21 stemmer fra at få valgt en tredje kandidat, og vi har den seneste tid haft en pæn medlemsfremgang. Men på grund af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis magt er ekstra mandater meget dyre, siger han. Men Danni Olsens politiske horisont standser ikke ved kommunegrænsen. Han vil også gerne ændre på den måde, som KL (Kommunernes Landsforening) fungerer. Her er der efter hans mening nemlig alt for lidt debat i offentligheden, og befolkningen kan ikke kende forskel på partierne, når de optræder i medierne, fordi de frem for alt er konsensussøgende. KL bør i langt højere grad afspejle de forskellige holdninger i partierne. Det kan være meget svært for folk at kende forskel på partierne, fordi alle klapper hinanden på ryggen og siger de samme ting. Det kan være fint nok i mange sager, men efterhånden er ældreområdet så presset, at vi i Dansk Folkeparti bliver nødt til at kunne skille os ud og sige, at vi ikke vil være med mere. Der skal mere debat ind i KL. I stedet for at tage diskussionerne bag lukkede døre og bagefter gå ud og være enige for rullende kameraer, bør uenighederne komme frem i offentlighedens lys. Hvis vi skal fortsætte med at have de politiske partier repræsenteret i KL, skal vi også kunne gå ud og sige, hvad vi mener. Ellers kunne vi nøjagtigt ligeså godt have en gruppe embedsmænd siddende. Jeg mener sådan set, at muligheden for en debat allerede er til stede ligesom vi kender det fra kommunalbestyrelserne, siger Danni Olsen. Han fortæller, at valgkampen er i fuld gang nu, og at Dansk Folkeparti stiller med meget dygtige og engagerede kandidater. Plakaterne er blevet hængt op, men den historiske storm, der raser lige uden for vinduerne giver Danni Olsen en anelse om, at en del nok allerede er blæst væk, og at nye derfor må hænges op de kommende dage. Dansk Folkeparti stiller med et stærkt team i Albertslund den 19. november. Målet er at få valgt tre kandidater det var man kun 21 stemmer fra ved sidste kommunalvalg i 2009, hvor to kandidater opnåede valg. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 17. årgang, nr. 6/2013. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: Gyldendal Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Jul i Silkeborg Dansk Folkepartis lokalafdeling i Silkeborg inviterer til julefrokost fredag den 22. november. Arrangementet finder sted klokken i Motorbådsklubben Åhavevej 9 i Silkeborg. Pris for deltagelse er 200 kroner for medlemmer og 250 kroner for ikkemedlemmer. Prisen inkluderer en øl og en snaps. Tilmelding kan ske til formand Harry E. Madsen på tlf eller pr. anni.madsen@mail-telia.dk Indmeldelse betaler sig Skive Lokalforening holder julefrokost for medlemmer med ledsagere fredag den 22. november kl på Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A, 7840 Højslev. Klummen KALENDER Medlemspris er 100 kroner, mens ledsagere, der ikke er medlemmer af DF, skal betale 200 kroner. Arrangøren oplyser, at hvis man sig ind i partiet senest fredag aften den 22. november, koster deltagelse i frokosten 100 kroner. Tilmelding er nødvendig og skal meddeles senest den 15. november. Ring eller mail til næstformand Alis Olesen (alis-olesen@fiberpost.dk) Eller formand Inge Lise Lyse / , mail til frulyse@gmail.com Jul i Ringsted Dansk Folkeparti s lokalafdeling i Ringsted inviterer torsdag den 28. november 2013 kl i kantinen på Ringsted Rådhus, Sct. Bendtsgade 1 til julekomsammen og en god snak om by- og regionsrådvalget, som jo finder sted tirsdag den 19. november. Der vil der være rig mulighed for at få en god debat med vores tre byrådsmedlemmer: Det kan vi ikke være bekendt En bombe i valgkampen eller..? De seneste ugers afsløringer af voldsomme besparelser på ældreområdet har rejst en debat, som nok skal smitte af på det kommende valg. Blandt andet i Køge er 240 ældre borgere blevet omvisiteret ikke for at yde mere og bedre hjælp, men for at spare på samme. Formanden for ældrerådet i Køge, Ole Christensen siger, at yderligere besparelser vil udvikle sig til direkte vandrøgt. Ældre Sagen oplyser, at halvdelen af landets ældreråd melder, at stort set alle modtagere af hjemmehjælp oplever nedskæringer. Læg dertil at kommuner tvangsgenoptræner folk. Ikke for at gøre dem raske, men for at de kan klare sig længere i eget hjem så kommunerne kan give spareskruen et ekstra vrid. Et svigt, som bør stå øverst på listen, når slutspurten frem mod valget sættes ind den kommende uge. tei- 18

19 KALENDER KALENDER Opstilling af Folketingskandidater Per Nørhave: Økonomiudvalget, Plan- og Boligudvalget samt Klima- og Miljøudvalget. Daniel Nørhave: Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Trivselsudvalget samt Region Sjælland. Anders Weber: Ældreudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget. Derudover vil folketingsmedlem Karin Nødgaard fortælle om den aktuelle landspolitiske situation. Tilmelding til arrangementet skal ske til eller på tlf (hverdage fra kl til senest onsdag den 20. november 2013 kl ). Tag familien med DF Gribskov lokalforening holder juletræsfest for medlemmerne og deres familier. Der blændes op for julestemningen søndag den 8. december kl i det hyggeligt pyntede Kulturhus, Lille Sal, Skolegade Helsinge. På juletræsfestens program er der også julebingo med præmier til både voksne og børn. Endvidere bliver serveret gløgg og æbleskiver, kaffe med småkager samt selvfølgelig godteposer til børnene efter at træet er blevet tændt Arrangementet er gratis. Tilmelding for børn under 13 år er nødvendig. Henvendelse til lokalformand Ole Præst tlf eller df.gribskov@gmail. com Lokalforening/er: DF Hjørring Valgkreds: Hjørringkredsen Tid og sted: Tirsdag den 3. december 2013 kl i kantinen på Sindal gamle rådhus, Vendelbogade 7, 9870 Sindal. Henvendelse til: Lokalformand Vivi Jensen tlf Lokalforening/er: DF Fredericia Valgkreds: Fredericiakredsen Tid og sted: Onsdag den 26. marts kl på Hotel Postgaarden Oldenborg Gade 4, 7000 Fredericia Henvendelse til: Lokalformand Jesper Strøm, tlf / Glen står vagt om Danmark Lokalforeningen DF Helsingør har valgt Glen Madsen til Folketingskandidat i Helsingørkredsen. Han oplyser, at hans mærkesager er indvandringsproblematikken, EU samt en indsats for børn, der bliver hårdt ramt af skilsmissestrid om bopæl og samvær. Glen Madsen har været sergent i Militær Politiet og er lige nu vagt i Magasin. Karin Nødgaard opstiller i Slagelse Karin Nødgaard er netop valgt som Dansk Folkepartis Folketingskandidat i Slagelse kredsen. Dermed er DF s socialordfører og medlem af gruppebestyrelsen klar til at tage en fjerde tørn som MF. Karin Nødgaard, der er uddannet folkeskolelærer, blev valgt til Folketinget for DF i 2005 og genvalgt i 2007 og Hun har været DF s kultur- og medieordfører samt idrætsordfører og formand for Folketingets Kulturudvalg. Den nyvalgte kandidat er født den 10. januar 1966 som datter af Dansk Folkepartis medstifter, tidligere MF og medlem af Folketingets Præsidium for Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard og handelsskolelærer Hanne Nødgaard. -Jeg er meget glad for at stille op i netop Slagelsekredsen, som jo var min fars kreds, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, der blandt andet har medført, at jeg har talt ved en række af kredsens arrangementer, siger Karin Nødgaard. Krarup vil på Tinge DF lokalforeningerne Middelfart og Nordfyn har valgt Jesper Krarup til Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Jesper Krarup er 53 år og fængselslærer i Renbæk Statsfængsel. Desuden er han brandkaptajn i det lokale brandvæsen i Højer ved den dansk-tyske grænse, hvor han også bor. Derfor er en af den nyvalgte kandidats mærkesager genindførelse af grænsekontrollen. DF - gør det selv DF s lokalafdelinger i Allerød og Rudersdal har valgt Jan-Erik Messmann som ny Folketingskandidat i Rudersdalkredsen. Hvis navnet får en klokke til at ringe, er det danske forståeligt. Jan-Erik Messmann er nemlig gør-det-selv-guruen fra TV2 s boligmagasin Godt begyndt, hvor Messmann var vært i ni år. Blandt hans mærkesager er trafik, miljø, byggeri og veje. Men også ældre, syge og handicappede. 19

20 Nyt fra Borgen V. René Teige Pia udsolgt Lørdag den 29. oktober fandt et helt særligt velgørenhedsarrangement for første gang i Danmark sted på Hotel Marienlyst. Efter amerikansk forbillede havde mere end et halvt hundrede mennesker betalt for menu, underholdning og koncert samt og det har nok været den væsentligste årsag til den velbesøgte aften at sidde til bords med en kendt person. En af de særligt heldige kom til at sidde til bords med Pia Kjærsgaard. Dansk Folkepartis værdiordfører var sammen med skuespilleren Ulf Pilgaard de to kendisser, hvis bordpladser blev først udsolgt, melder arrangøren. Arrangementet var sat i værk til fordel for Scleroseforeningen. Damernes nat Søndag den 6. oktober var Ladies Night i Hillerød. Og DF stillede med både kvinder og mænd med pavillon, valgplakater og flyers op til kommunalvalget. Damernes nat fandt sted i kulde og blæst med konkurrence fra TV2 s jubilæumsudsendelser, så fremmødet var ikke helt som tidligere år. Alligevel melder DF Hillerød om god interesse og tilkendegivelser med hensyn til DF s initiativ. Vandretæppet på rette plads Mandag den 7. oktober blev Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, MF Liselott Blixt hædret af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Det skete ved en sammenkomst på Liselott Blixt kontor på Christiansborg. Du får æren af at have vort vandretæppe hængende på dit kontor, fordi du i dit folketingsarbejde har vist stor interesse for at forbedre forholdene for psykiatriens brugere, men også for dit ihærdige politiske arbejde for nedbringelse af tvangen i psykiatrien, lød de rosende ord fra Lars Kristensen fra LAP s landsledelse. Især sundheds- og psykiatriordførerens forslag om at gøre en region tvangsfri som forsøg og senere implementere de gode erfaringer i de øvrige regioner, har imponeret LAP. Liselott Blixt var beæret over hædersbeviset: Psykiatrien ligger mig meget på sinde og er et område, jeg prioriterer højt i mit politiske arbejde, sagde Liselott Blixt blandt andet i sin takketale. Hun lovede også at fortsætte kampen for en psykiatri, som kan hjælpe psykisk syge i deres nærmiljø døgnet rundt. Liselott Blixt er udover jobbet som MF også medlem af Greve kommunalbestyrelse, hvor hun sidder i både økonomi- og planudvalget samt social- og sundhedsudvalget. Dermed arbejder hun også for en kommunal psykiatriplan, hvor alle borgere, der får en psykiatrisk diagnose, skal sikres en handlingsplan fra bopælskommunen. 20