DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE."

Transkript

1 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. VED H. J. HUITFELDT-KAAS. Det gamle Norske Aristokrati, der i det fjoltende og tildels j det femtende Aarhundrede endnu var ganske talrigt, var ved Reformationstiden svundet ind til et meget lidet Antal Familier, idet de betydeligere Slægter virkelig vare uddøde, medens en overvejende Del af de mindre paa Grund af Fattigdom og deraf følgende uligebyrdige Ægteskaber ophølte at være Adel og efterhaanden gik over i Bondestand. Gjennem hele det syttende Aarhundrede var der af indfødte Slægter kun et høist ubetydeligt Antal, der endnu - og endog det med Vanskelighed - formaaede at hævde sit Adelskab (Bagge, Dahl, Galde, Galtung, Handingmand, Rosensværd, Rytter, Skak, Skaktavl, Tordenstjerne, Botnerslægten); af disse vare Familierne Bagge, Skak og Tordenstjerne adlede ved Patenter i det 16de Aarhundrede, og flere af dem maatte for at haandhæve sin Adel søge Fornyelse derpaa, saaledes Rosensværd i det 15de, Galtung og Skaktavl i det 17de, Tordenstjerne og Botnel' i det 18de Aarhundrede. Ikke desto mindre vare samtlige disse Slægter uddøde eller forsvundne ved indeværende Aarhundredes Begyndelse med Undtagelse af Familien Galtung, der dog næsten levede i Bondestand og først i den nulevende Generation i sin ældste Linie atter indtager en mere fremtrædende Stilling. Hist. Tld kr. 2. R. V. 10

2 146 H. J. HUITFELDT KAA8. Paa Reformationstiden udgik det gamle Norske Aristokratis anseeligste Slægter med Ahner i Middelalderens Høvdingeætter og Kongehuset, idet Gyldenløvernes og Rømernes sidste Spirer (Rigshovmesteren Nils Henrikssøn til 0steraat og hans Frue Ingerd Ottesdatter) kun efteriode fem Døtre, ved. hvis Ægteskab med, Danske Adelsmænd hine Slægters Godser gik over til disses Descendenter af Familierne Lunge, Lykke, Urup, Litle, ~jelke, Huitfeldt, Bildt, Lange, Budde, Wind, Schade, Rosenkrantz, Kaas, Marschalck, Pultz, Folckersahm, Mangelsen, Tritzschler, Liitzow, Wedel-Jarlsberg m. fl., eller med andre Ord de fleste i Norge bosatte Adelsslægter, der spillede en mere fremtrædende Rolle der i det l7de og l8de Aarhundrede. Alle de ovennævnte Slægter (med Undtagelse af Dahl og Tordenstjerne, for hvis Vedkommende saadant ei kan paavises) samt de Norske eller i Norge bosatte Slægter Galde, Brockenhuus, Jernskjæg (Baden), m. fl. nedstamme fra Hafthorsønnernes i det l4de Aarhundrede, især ved sit Svogerskab med Kongehuset, mægtige Slægt og kunne tildels henføre sin Godsbesiddelse til denne Familieforbindelse, men det blev dog især Gyldenløve- og Rømer-Ætternes Slægtkreds, der i 200 a. 300 Aar fonnaaede at danne det egentlige Norske Aristokrati fra Reformationen og henimod Nutiden. Alle nuleveiide Adelsslægter med denne Nedstammeise kunne alene hidlede den gjennem Familierne Bildt, Budde eller Huitfeldt, af hvilke kun den sidste nu lever hertillands. Vel ere ikke faa Slægter i denne Mellemtid blevne adlede ved kongelige Patenter, men kun faa af disse have ved Jordegodsbesiddelse, standsmæssige Giftermaal, Embeder eller Rigdom formaaet at hævde sin Stilling for et længere Tidsrum. Af fremmed Adel have ikke faa Slægter, navnlig Tyd-

3 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 147 ske og nogle Franske, været bosatte i Norge. Enkelte have opnaaet Anerkjendelse som Dansk-Norsk Adel, medens andre have undladt at sikre sig denne, hvad der ogsaa før Forordningen om Indfødsretten af 15de Januar 1776 var af mindre Betydning. De fleste af dis-se Slægter have ogsaa virkelig været anseede som Dansk-Norsk Adel og indgaaet Forbindelser med den indfødte eller naturaliserede Adel. Endelig oprettedes ved Rangforordningerne mellem 1693 og 1730 en arvelig Adel, beroende paa, at en uadelig Mand eller ikke naturaliseret fremmed Adelsmand opnaaede et Embede i en af de 3 første Rangklasser. Enkelte af de Familier, der fik Adelskab paa denne Maade (den saa- ~ kaldte Rangadel) opnaaede ved sine Embedsstillinger og Rigdom i forrige Aarhundrede ikke liden Betydning og indgik adelige Ægteskaber, som f. Ex. Familierne de Tonsberg, Hausmann, Storm, Sibbern ID. fl.; de fleste af dem ere imidlertid atter uddøde. Loven af lste August 1821 tilsigtede "at ophæve Adelen i Norge". Samtiden var ikke tilstrækkelig opmærksom paa, at man herved overskred den Grændse, inden hvilken Lovgivningen har Magt til at virke. Historiske Facta kunne ikke ophæves ved Love, og da Adelskab allerede constitueres ved ægte agnatisk Nedstammeise fra adelige Forfædre, bliver dette ligefuldt bestaaende uagtet Ophævelsen af.gjældende, støne eller mindre Privilegier, hvilke en herskende Majoritet altid vil have i sin Magt at fjerne, endog uden Erstatning. Af samme Grund maa ogsaa Benævnelserne Greve og Baron fremdeles tilkomme de Slægter, der af den Dansk-Norske Regjering vare optagne i disse Afdelinger af Adelen; her er nemlig ikke Tale om noget Privilegium men kun om 10*

4 148 H. J. HUITFELDT-KAAS. et Udtryk for det historiske Factum, at Stamfaderen til en ægte, agnatisk Descendents i sin Tid har tilhørt denne Stand. Lovens eneste Virkning har egentlig kun været at forvirre Begreberne om Adelskab, der paa Grund af dens Overskrift og Indhold stadig forvexles med adelige Privilegier. Den Reclamation af Adelskab, som efter Opfordring fandt Sted for en Del - mest ved Patenter adlede - Famliers Vedkommende paa Storthinget i 1824, var derfor en fuldkommen betydningsløs Formalitet, der har været uden alle Følger, og som derfor 'heller ikke er tillagt nogen Betydning lige overfor vedkommende Slægters Optagelse i "Den Danske Adels Aarbog". Adelen i Norge maa derfor vistnok siges at staa i sfmme Forhold som Adelen i andre Europæiske Stater, hvor alle adelige Rettighederere ophævede, kun med den Forskjel, at de fleste Slægters Mangel paa Formue hertillands lægger dem Hindringer i Veien for Haandhævelsen af en vis social Stilling. Indtil 1670-Aarene udfordredes ligebyrdigt Ægteskab for at bevare Adelsklibet; skjønt dette senere ikke var nødvendigt, vedbleve de betydeligere Slægter fremdeles i over 100 Aar factisk at anse dette som selvfølgeligt, hvad der ogsaa tinegteligt - i Forbindelse med Besiddelse af større Jordegods - overalt danner det constitutive for et Aristokrati næst efter den historiske eller juridiske Betingelse for Adelskabets Erhvervelse. Kun gjennem saadanne Ægteskaber kan Traditionen i Længden bevares, idet Børnene i Regelen mest paavirkes af Moderen eller hendes Slægt, og kun gjennem adelige Ægteskaber fremkomme de correcte 16 (eller flere) Ahner, der for Tiden neppe kunne paavises for mere end en Mand her i Landet (forhenværende Bureauchef Baron Emil Wedel-Jarlsberg). Vel gives der nogle faa Linier af de adelige Slægter hertillands,

5 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 149 hvor den lige Linie indtil Nutiden er ligebyrdigt gift (den grevelige Linie Wedel-Jarlsberg og en af de friherre lige Linier, et Par Løvenskioldske Linier og en af Familien de Seue), men Ahnerne ere paa Grund af de indgiftede Slægters Nyhed eller ulige Giftermaal i de høiere Generationer ikke fuldstændige; selv fire Ahner findes kun i de nævnte Wedelske og Løvenskioldske Linier, medens to forekomme i et halvt Snes Slægter. i:-om noget af det, der er mest charakteristisk for, hvorledes en Adelsslægt selv opfatter sin Stilling, ere Oplysninger om Ægteskaberne ligesaa vel som om JOl'degodsbesiddelsen medtagne i den nedenfor følgende Fortegnelse over de i Norge endnu levende adelige Slægter, der er ordnet efter de oven opstillede Kategorier og ledsaget af kortfattede Oplysninger om vedkommende Familier og deres nuværende Stilling samt om den Literatur, hvori Efterretninger om dem ere at finde. I. Norsk Uradel. G a l t u n g. Slægt fra Middelalderen; den lige Linie kan imidlertid 'kun føres op til Midten af det 16de Aarhundrede. Den ældste Linie lever i Embeds- og borgerlig Stand og findes i Danmarks Adels Aarbog, men formentlig leve andre Linier endnu i Bondestand. Familien eier Gaarden Thorsnes i Jondal (Hardanger), del' i 200 a 300 Aar har tilhørt Slægten. Ægteskaberne uligebyrdige i c. 200 Aar. II. Dansk Uradel. Al'enfeldt. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog.Familien kom i 1884 i Besiddelse af Stamhuset Sæbygaard i Danmark og vil formentlig i næste Genera-

6 150 H. J. HUITFELDT KAAS. tion ikke længer findes i Norge. Fol' Tiden leve kun to Mænd af Slægten (Fader og Søn) som Godseiere. De tre sidste Generationer uligebyrdigt gifte. Huitfeldt. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Udelukkende bosat i Norge i Embeds- og Handelsstand. Den ældste Linie besidder et Kaasisk Fideicommis, den yngrte er eventuelt arveberettiget til det Huitfeldske Fideicommis i Danmark (nu i Familien Moltkes Besiddelse). Denne Linie eier en Del Skoveiendomme i det Throndhjemske. De 3 sidste Generationer have kun eiet ubetydeligt Jordegods og for det meste været uligebyrdigt gifte. Stamtavle og Efterretninger om Familien findes i Hofmans Efterretninger om Danske Adelsmænd, I. Del og i Personalhistorisk Tidsskrift IV. Del. Kaas. Den nulevende talrige Slægt i Norge (under Navn: Munthe-Kaas) sees i Danmarks Adels Aarbog; Medlemmerne leve i Embeds- og borgerlig Stand. Et Par mindre Landeiendomme eies af Familien, der i henved 200 Aar næsten kun har indgaaet uligebyrdige Ægteskaber. Stamtavle og Underretning om Familien findes i Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd, I. Del og i Personalhistorisk Tidsskrift, V. Del. K r a b b e. Den nulevende Slægt i Norge sees i Danmarks Adels Aarbog. Medlemmerne leve i borgelige Stillinger. Slægten har ikke eiet større Jordegods eller været adeligt gift i Norge. Stamtavle og Efterretninger om Familien hos Hofman l. c. II. D. og i Personalhist. Tidsskrift III. D. Mund. En Dame af denne Slægt skal leve i Bergen, hvor en Gren af Familien har boet i henved 100 Aar uden at eie Jordegods eller indgaa adelige Ægteskaber. Mandslinien er uddød.

7 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 151 III. Slægter, der ere adlede ved Patenter. Anker. De forskjellige Linier ere adlede 1778 og 1790 under Paaberaabelse af formentlig ældre Svensk Adelskab, hvilket ei har kunnet bevises. Slægten har snarest været et Bypatriciat uagtet nogle Medlemmers betydelige Jordegodsbesiddelser. I Familien findes et Pengefideicommis, der deles uden nogen Indskrænkning: Den nulevende Slægt, der lever talrig i Norge i Embeds- og borgerlig Stilling, findes i Danmarks Adels Aarbog. De nulevende Generationers Ægteskaber ere næsten udelukkende uadelige. Stamtavle og Efterretninger om Familien i W. Lassens Norske Stamtavler og B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. I. Række. Bille. En 1679 adlet, uægte Linie af den gamle Danske Adelsslægt. af samme Navn. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Har i Norge ikke eiet Jordegods eller indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Slægtens Hovedmand Embedsmand; tre Sønner. Stamtavle af Capt. Lengnick samt i Hofmans Efterretninger om Danske Adelsmænd, m. D. Falsen. Adlet 1758, lever i Mandslinien Kun i Norge i Embeds- og borgerlig Stand; l'et talrig. Har i Norge ikke eiet Jordegods og kun sjelden indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog, Stamtavle af Lengnick og Efterretninger om Slægten i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. II. Række. Heubsch. Adlet 1691; kun en Mand af Slægten lever i Norge, hvor den neppe har eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteskaber. Lever i Tyskland i Friherrestand. Se Danmarks Adels Aarbog. Kløeker. Adlet 1760 under Paaberaabelse af ubevisligt cognatisk Slægtskab med ældre, fremmed.adel. Den

8 152 H. J. HUITFELDT KAAS. nulevende, ret talrige Slægt (i Embeds- og borgerlig Stand) findes i Danmarks Adels Aarbog. Slægten har intet betydeligere Jordegods eiet i Norge, hvor den heller ikke har indgaaet mere end et enkelt adeligt Giftermaal. Efterretninger og Stamtavle i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie, I. Række. Knagenhielm. Adlet 1721, lever i Mandslinien kun i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Familien har i mere end 150 Aar eiet Sædegaarden Kaupanger i Sogn, men kun indgaaet et enkellrt adeligt Giftermaal. Efterretninger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. II. Række. Løvenskiold. Adlet 1739; lever i Norge i Embedsog Godseierstand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Eier betydeligt Jordegods og har eventuel Arveret til et Baroni i Danmark, der nu besiddes af Familiens yngste Linie. Har til og med den næstsidste Generation som oftest indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavler er udgivne af Lengnick, Overintendant Holst og, (Dansk) Hofmarskalk Løvenskiold. Efterretninger i B. Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. II. Række. v. Munthe af Morgenstierne. Adlet 1755 under Paaberaabelse af Svensk, fuldstændig ubevisligt Adelskab. Familien har ikke eiet større Jordegods i Norge og i de senere Generationer kun tildels indgaaet adelige Ægteskaber. Lever i Embeds- og borgerlig Stand i Norge; den nulevende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Stamtavle Lengnick og Efterretn. i B. Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. II. R. Roepstorff. Adlet I Norge lever nu kun en Mand af Navnet i borgelig Stilling. Familien har ikke

9 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 153 eiet Jordegods i Norge og i de sidste Generationer kun enkeltvis indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Stamtavle af Lengnick og Efterretninger i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. II. Række. Sundt. Adlet 1733; lever i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Familien har eiet Sædegaarden Evje i Smaalenene og i tidligere Generationer indgaaet adelige Forbindelser, men i de senere kun enkeltvis. Treschow. Adlet 1812; i_norge lever kun en Mand af Slægten, Godseier og i adeligt men børuløst Ægteskab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. U l ri c s d a l (Vag e l). Adlet 1782, uddød i Mandslien Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Efterretning i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie, II. Række. We r e n s k i o l d. Den nulevende Linie adlet Leyer i Norge i Embeds- og borgerlig Stand; den nulevende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Familien har eiet adeligt Jordegods og i tidligere Generationer indgaaet adelige Forbindelser. Stamtavle og Efterretn. i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistotie, I. Række. Wibe (Vibe). Adlet 1634; lever i Embeds- og borgerlig Stand i Norge. Den nulevende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Har ikke eiet betydeligere Jordegods i Norge og kun indgaaet et enkelt adeligt Giftermaal. Stamtavle og Efterretninger i Genealogisk og biographisk Archiv I. og Hofmans Efterretn. etc. III. D. W l e u g e 1. Adlet Lever i borgerlig Stand i Norge og Sverige. Nulevende Slægt sees i Danmarks

10 154 H. J. HUITFELDT.KAAS. Adels Aarbog. Har ikke eiet Jordegods i Norge og der kun indgaaet et enkelt adeligt Giftermaal. IV. Fremmede Adelsslægter med Anerkjendelse 80IR Dansk Norsk Adel. Aubert. Fl'ansk Slægt, adlet 1612, naturaliseret Leyer talrig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteskaber i Norge. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog, H o f f -R o s e n c r o n e. Bøhmisk Slægt, naturaliseret i Danmark 1779, baroniseret Eier Baroniet Rosendal i Hardanger. Kun 2 Mænd af Slægten (Brødre) leve i Norge, ugifte. Familien har ikke hertillands indgaaet adeligt Ægteskab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Stamtavle udg. af Capt. Lengnick, Efteretn. om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie II. Række. Le Normand de Bretteville. Fransk Adelsslægt, naturaliseret i Danmark Kun 2 Kvinder af Slægten leve i Norge hvor Familien ikke har eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks' Adels Aarbog. (Familien Bretteville i Norge er en uægte Linie af Le Normand de Bretteville). L o w z o w. Mecklenburgsk Adelsslægt, naturaliseret 1777, Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever i Embeds- og borgerlig Stand i Norge, hvor Familien ikke hal' eiet betydeligere Jordegods og kun sjeldnere indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Jægermester A. Lowzow, Liitzow. En Familie af dette Navn bosat i Norge i c. 100 Altr, antages at tilhøre en i Danmark naturalise-

11 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 155 ret Linie af denne gamle Tydske Adelsslægt, men har ikke kunnet paa vise Forbindelsen. Har ikke eiet større Jordegods eller indgaaet adelige Giftermaal i Norge. Staffeldt. Pommersk Adelsslægt, naturaliseret Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Kun 2 Mænd af Slægten (Fader og Søn, den første Embedsmand) leve i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods eller indgaaet adeligt Giftermaal. Trampe. Gammel Pommersk Adelsslægt, optaget i rigsgrevelig Stand 1735 og i Dansk Grevestand Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever i Embedsstand i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods og kun indgaaet et adeligt Ægteskab. Efterretning om Familien findes i B. Moes Tids skr. f. Norsk Personalhist. II. Række. We d e 1-J a r l s b e r g. Ældgammel Pommersk Adelsslægt, optaget i Dansk-Norsk Grevestand Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever tahig i Norge i Embeds- og Godseierstand. Besidder et Grevskab og betydeligt andet Jordegods og har til og med næstsidste Generation næsten udelukkende indgaaet adelige Giftermaal (den grevelige og Brunlang Linien lige til Nutiden). Særskilt udgivne Stamtavler af Commandeurcapt. Baron F. Wedel-Jarlsberg og Overlntendant C. Holst; Efterretninger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie, II. Række. V. Rangadelige Slægter. M o t z f e l d t. Adel ved Stamfaderens Opnaaelse af Generalmajors Charge før Forbindelsen med en Tydsk Adelsslægt af samme Navn vistnok ubevislig og lidet sandsynlig. Har boet i Norge i mere end 150 Aar og ikke eiet større Jordegods men indgaaet enkelte adelige Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Advokat E. Motzfeldt.

12 156 H. J. HUITFELDT KAA8. Ro s i n g. Adel ved Stamfaderens Rang som Biskop i Chlistiania. Lever i borgerlig Stand i Norge, hvor Familien ikke har eiet større Jordegods men i forrige Aarhundrede især beklædt militaire Embeder og tildels indgaaet adelige Ægteskaber. S i b b e r n. A del efter Rangforordningen af 11 te Februar 1717, da Stamfaderen (t 1722) var Brigader. Lever i Embedsstand i Norge, hvor Familien i over 150 Aar har eiet Vernekloster i Smaalenene og tildels indgaaet adelige Ægteskaber. VI. Fremmede Adelsslægter uden AnerkJendelse so.. Dansk-Norsk Adel. Btilow. Gammel Tydsk Adelsslægt, hvoraf en talrig Gren er bosat i Norge. Skjønt nedstammende fra en Dansk Generalmajor et 1712) og saaledes efter Rangforordningerne lig med indfødt Dansk Adel, er den ikke optagen i Danmarks Adels Aarbog, hvor andre, særskilt anerkjendte Linier ere medtagne. Har ikke eiet større Jordegods i Norge og i dette Aarhundrede kun undtagelsesvis indgaaet adelige Forbindelser. To store Tydske Verker om Familien ere udgivne, et i forrige, og et i indeværende Aarhundrede. Coucheroll. Nederlandsk Slægt, i mere end 200 Aar bosat i Norge. Har ikke eiet synderligt Jordegods hertillands og i det sidste Aarhundrede kun undtagelsesvis indgaaet adeligt Ægteskab. v. D i t t en. Mecklenburgsk Adelsslægt, i mere end et Aarhundrede bosat i Norge. Forbindelsen med den Tydske Slægt formentlig paavist i en nylig udgiven Stamtavle (ved et Medlem af Familien). Har i Norge ikke eiet større Jordegods eller indgaaet adelige Forbindelser.

13 DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 157 H affner. Tydsk Adelsslægt; har i Norge ikke eiet stølte Jordegods og kun undtagelsesvis indgaaet adelige Ægteskaber. Lever tildels i Embedsstand. Stamtavle findes udgivet af Capt. Lengnick. K a l t e n b o r n. Tydsk Adelsslægt, bosat i Norge i c. 100 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt formentlig paaviselig. Har i Norge ikke eiet Jordegods og kun enkeltvis indgaaet adelige Forbindelser. Lever tildels i Embedsstand. v. Koss. Mecklenburgsk Adelsslægt, bosat i Norge i henved 200 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt bevislig. Lever tildels i Embedsstand, har ikke eiet stølte Jordegods i Norge og i indeværende Aarhundrede kun enkeltvis indgaaet adeligt Giftermaal. Stamtavle og Efterretninger om Familien findes i et i forrige Aarhundredes Slutning i Tydskland udgivet Verk. R o k li n g (R o cl e n g e). Formentlig Fransk Slægt, der har været bosat i Norge i mere end 200 Aar; en nu uddød Linie anerkjendt som Dansk Adel. Har i mere end 100 Aar ikke eiet større Jordegods eller indgaaet adelige Giftermaal i Norge, hvor Familien nu er gaaet over i Bondestand (Bergens Stift). S c h e e l. Angivelig Tydsk Adelsslægt, men nogen Forbindelse med en saadan er ikke paaviselig. I Danmark og Norge har den opnaaet Rangadel uden nærmere Anerkjendelse og staar derfor ganske i Klasse med den overnævnte Linie af Familien Biilow. Thke destomindre er Familien Scheel optagen i Danmarks Adels Aarbog. Lever ret talrig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Stamtavle og Efterretninger om Familien findes udgivet af et Medlem af Slægten. S c h l a n b u s c h. Angivelig Tydsk Adel, men Forbin-

14 158 H. J. HUITFELDT KAAS. delsen med Tydsk Slægt ikke paavist. Har eiet Jordegods (f. Ex. Eidsvolds Verk) i Norge og tildels indgaaet adelige Ægteskaber. Lever dels i Norge, hvor Familien har boet i c. 200 Aar, og dels i Amerika i borgerlig Stand. Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick. d e S e u e. Fransk Slægt, der har været bosat i Norge over 200 Aar, og hvis Medlemmer for største Delen have været Officierer. Har ikke eiet betydeligere Jordegods i Norge men for en stølte Del indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick. Stibolt. En Gren af denne Slægt har opnaaet Anerkjendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af fremmed Adelsskab, der imidlertid hidtil er ubevist. Den i Norge bosatte Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i borgerlig Stand; har neppe eiet Jordegods eller indgaaet adeligt Ægteskab i Norge. T ill i s c h. En Linie af Familien har opnaaet Anerl{jendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af gammelt Adelskab, der hidtil ei er bevist. Den Norske Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i Embeds- og borgerlig Stand, har neppe eiet Jordegods i Norge og kun tildels indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle udg. af Lengnick. W e l t z i n. Menes at tilhøre den Mecklenburgske Slægt af dette Navn, men Forbindelsen er hidtil ubekjendt. Familien har boet over 150 Aar i Norge, hvor den ikke har eiet større Jordegods eller indgaaet adeligt Ægteskab. Zernichow. Slægtens Forbindelse med nogen Tydsk Adelsslægt af samme Navn er ubevist, skjønt Stamfaderen i K. Christian IV.'s Tid ansaaes for Adelsmand, indgik adeligt Giftermaal og i den kg!. Bestalling endog kaldes Fliherre. Slægten har boet i Norge i mere end 200 Aar,

15 DE NULEVENDE AllELSSLÆGTER I NORGE. 159 har ikke eiet større Jordegods og kun ganske enkeltvis indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle og Efterretn. om Familien i Personalhist. Tidsskr. III. I det Dansk-Norske Adelslexicon ere optagne som Adel en Del Slægter, hvis Adelskab allerede dengang var ubevisligt, og for hvis Vedkommende senere Undersøgelser have godtgjort, at de ei ere at henregne til Adelen. Som saadanne Slægter knnne mærkes: Bang, Berg, Brun, Cold, Darre, Kofod og v. Krogh. En Gren af den sidstnævnte Slægt har imidlertid opnaaet Anerkjendelse som Dansk Adel. Endnu en stor Mængde Familier i Norge gjøre Fordring paa at være adelige, men da alle Beviser herfor savnes, er det her unødvendigt at imødegaa disse ganske uefterrettelige Paastande. Muligens kan det dog forholde sig rigtigt med nogle fremmede Militairslægters prætenderede udenlandske Adelskab, som f. Ex. for Familierne Barclay de Tolli, Ely, Ferry, Michelet, Richelieu, Vauvert og maaske flere. Mindst paalideligt turde det være for Familien Richelieus Vedkommende, da Stamfaderens Navn i Virkeligheden skal have været Richel, ligesom hans Vaaben var et fra den Franske Slægts ganske afvigende; Familien er forøvrigt nu formentlig uddød i Norge. Hvis Familien Michelet ved sin Ankomst til Landet var adelig, bortfaldt dette imidlertid ved uligebyrdige Ægteskaber før Paa denne Vis have ogsaa flere Slægter tabt sit Adelskab, f. Ex. Familien Dahl i Bergens Stift, der endnu lever talrig i Bondestand paa Aadland paa Stordøen o. fl. St., Fa.milien Rosenvinge og en lidt fremtrædende Slægt fra Knabstrup i Sjælland uden eget Fa.milienavn, men

16 160 H. J. HUITFELDT KAAS. hvoraf en Gren nu heder Gluner. Muligens leve ogsaa Linier af flere Norske Adelsslægter endnu i Bondestand, f. Ex. af Familierne Benkestok, Handingmand, Rosensværd, Skaktavl, Tordenstjerne, Botnerslægten o. fl., men intet Bevis herfor foreligger for Tiden. Endelig leve her i Landet en Del indgiftede Damer af Svensk og Dansk Adel, men da de, saavidt vides, samtlige ere uadeligt gifte, er Adelskabet selvfølgelig bortfaldet. Et Par Damer af Tydsk Adel ere derimod ligebyrdigt gifte i Norge (i den Wedel-Jarlsbergske Familie). Det vil af ovenstaaende korte Notitser fremgaa, at (len allerede i Aarhundl'edets Begyndelse i enhver Henseende stærkt reducerede Adel i Norge i de senere Generationer er geraadet i yderligere Decadence. Det er ogsaa selvsagt, at et saa conservativt Element som et Fødselsaristokrati ikke vel kan bestaa under yderligt gaaende demokratiske Forholde; dertil udfordres gunstigere Betingelser som Jordegodsbesideise, social Indflydelse og standsmæssige Ægteskaber. En nær Fremtid vil derfor vistnok se de svage Levninger af et ældre Norsk Aristokrati fuldstændigt afløste af Demokratiets ægte Affødning: Pengearistokratiet; men selv dette skimter vel allerede i HOlizonten Uhyret, der skal sluge det til Slutning, i Socialismen og Anarchiet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal Om Personbetegnelse i Slægtskabstavler Af P. Grenvold og O. Weberg. I Anledning af Redaktorens Bemærkninger i»personalhistorisk Tidsskrift«, 1915, S. 206, skal vi give Meddelelse om en Metode til Betegnelse

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Kvalitet af genereret tekst

Kvalitet af genereret tekst Kvalitet af genereret tekst Tekst-til-tekst generering søgning, spørgsmålsbesvarelse, simplificering, opsummering Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der et gammelt Egetræ,

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK Y DET KONGELIGE BIBLIOTEK \ 130021591832 :^r. M. k. i n i ' 4 ;t ' r-r~ Rort Fremstilling at den danske Arveret ved rj Bf M k J. H. Deuntzer, Professor ved Kjøbenhavns Universitet. I' Ii ( ' 'å 4»i 2den

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Slægten Wassards Oprindelse.

Slægten Wassards Oprindelse. 253 Slægten Wassards Oprindelse. Ved Th. Hauch-Fausbøll. I Personalhistorisk Tidsskrift 6. II. 219 23 har Postmester C. Klitgaard meddelt nogle Oplysninger om Slægten Wassard, der tildels er baseret paa,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK ?- i, / w>. V *.. * - Vi-:' ) K ' 4 ' r. V*v / /v, '-. V W i. '>*" V- V- > > DET KONGELIGE BIBLIOTEK \ 130021591875 J & l(«l s * I \ [ * V t Kort Fremstilling af den danske Arveret, J. H. Deuntzer, Professor

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

benhavn, og en Datter, som er gift med Smedemester Kristensen i Holsted. Peder var en Tur i Amerika efter hans Kones Død.

benhavn, og en Datter, som er gift med Smedemester Kristensen i Holsted. Peder var en Tur i Amerika efter hans Kones Død. Laust (Laurids) Thomsen døbt i Hygum 18. August 1809, død i Maltbæk 3. August 1854. (Søn af Thomas Nonsild d. y. i Hygum, se Side 26). Skrædder og Husmand i Brørup senere i Maltbæk. Ane Marie Frandsdatter

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

OM THRONDHJEMS BYVAABEN.

OM THRONDHJEMS BYVAABEN. TRYKFE1L OG RETTELSER. S. 33, L. 18 f. o. over-, læs: an- S. 43, L. 8 f. o. Tilmcm, læs: Filman. S. 60, L. 11 f. o. Befatning, læs: Befatning. S. 70, L. 3 f. n. Stiermann, læs: Stiernmann. S. 81, L. 17

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

II Ilt*ii polytekniske Læreanstalt.

II Ilt*ii polytekniske Læreanstalt. 338 Den polytekniske Læreanstalt 1873 1875. II Ilt*ii polytekniske Læreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Forandringer i Læreanstaltens Reglement

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

VEJLEDNING SLÆGTSKARTOTEKET FOR TH. BALLING ALBERT FABRITIUS K Ø B E N H A V N 1946 UDARBEJDET AF UNDER MEDVIRKEN AF MORTEN A.

VEJLEDNING SLÆGTSKARTOTEKET FOR TH. BALLING ALBERT FABRITIUS K Ø B E N H A V N 1946 UDARBEJDET AF UNDER MEDVIRKEN AF MORTEN A. VEJLEDNING FOR SLÆGTSKARTOTEKET UDARBEJDET AF TH. BALLING UNDER MEDVIRKEN AF ALBERT FABRITIUS MORTEN A. KORCHS FORLAG K Ø B E N H A V N 1946 COPYRIGHT BY TH. BALLING S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere