De kommenterede appeller

Transkript

1 Jacob Duschek De kommenterede appeller Grundig gennemgang af sæsonens appelsager Udgivet i marts 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Justeret score... 5 Selvforskyldt skade... 7 Ubeføjede oplysninger... 8 Forkert forklaring... 9 Spil med skærme Depositum LK-1: Divisionskamp aflyst pga. force majeure LK-2: Manglende alert af Nilsland-redobling LK-3: Medaljefordeling ved NM AU-1: Udspil efter misvisende forklaring af Michaels-opfølgning AU-2: Vildt offer efter modpartens styrkevisende spørgsmål AU-3: Uenighed om forsvar mod tvetydig klør AU-4: Ripstra forklaret som naturlig farvemelding AU-5: Naturligt ment indmelding i fjendens farve alertet af makker MAK-1: Tænkepause antyder dårlig tilpasning i trumf MAK-2: Uenighed om Steens 2ut efter forhåndspas MAK-3: Tidsoverskridelse pga. diskussion mellem spillerne MAK-4: Strafdobling taget ud efter makkers tænkepause MAK-5: 2ut-indmelding forkert forklaret MAK-6: Forkert forklaring vildleder spilfører MAK-7: Vildledende tænkepause MAK-8: Utilstrækkeligt bud forkert håndteret af TL MAK-9: Styrkevisende tænkepause efter spærremelding MAK-10: Tænkepause påpeget fra forkert side af skærmen MAK-11: Tænkepause sløret ved anvendelse af skærme MAK-12: Udspil mod 6ut efter makkers Multi-åbning MAK-13: Hvad antyder makkers tænkepause før hop til 5 i minor? MAK-14: Manglende alert af Anti-Manco MAK-15: Glemt flugtsystem efter 1ut-D De kommenterede appeller Side 2

3 Forord Denne bog indeholder en gennemgang af de appelsager fra sæsonen , som er offentliggjort af DBf s Appelkomite på forbundets hjemmeside. Dette drejer sig dels om sager, der er behandlet af Appelkomiteen (AK), dels om sager, som er blevet behandlet af en mundtlig appelkomite (MAK) ved en forbundsturnering. AK s fremstilling af sagerne kan findes på fanebladet Regler, menupunktet Appelafgørelser. Formålet med bogen er først og fremmest at gennemgå, hvordan man som turneringsleder eller MAK-medlem analyserer nogle vurderingssager fra praktisk spil, således at man finder den bedst mulige afgørelse. Nogle af sagerne er meget vanskelige at afgøre, men det betyder mindre. Snævre afgørelser må nødvendigvis falde til den ene side. Mit fokus er først og fremmest på det lovtekniske i forbindelse med vurderingssager hvis afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovene, er den næppe retfærdig heller. Derfor har vi brug for al den træning i lovteknik, som vi kan få og som det fremgår af denne bog, begås der store og små lovtekniske fejl på alle niveauer. Disse fejl vil vi forsøge at lære af her. Det er på sin plads at pointere, at alle de synspunkter, jeg giver udtryk for i bogen, er mine personlige synspunkter. Mit formål er at diskutere de spørgsmål, der er relevante i hver enkelt sag. Det er derimod hverken formålet at forsvare eller angribe TL s, MAK s eller AK s synspunkter. Jeg har selv været involveret som TL eller er blevet konsulteret af TL i flere af sagerne. Jeg har efter bedste evne nævnt dette i beskrivelserne, men da denne bog er skrevet 1½ år efter de pågældende sager, er der risiko for, at jeg husker forkert, hvilket jeg i så fald beklager. I flere tilfælde har jeg ændret holdning til sagerne, efter at jeg har haft lejlighed til at tænke over dem igen, men jeg fokuserer under alle omstændigheder på min nuværende holdning. Min analyse er i sagens natur ofte subjektiv, men jeg har forsøgt at forblive åben over for alternative vurderinger. I flere tilfælde giver jeg derfor ikke mit bud på en endelig sandhed om en sag dels kan der være flere mulige vurderinger, og dels kan der mangle oplysninger. Det vigtigste er at stille de rigtige spørgsmål, og hvis svaret herpå ikke er oplagt, kan en appelkomite nå frem til et fornuftigt fælles svar. Jeg har ikke fuld information om alle sagerne, og derfor håber jeg på forståelse, hvis læseren mener, at tingene er foregået anderledes end beskrevet. Jeg vil gerne takke DBf s Appelkomite for korrekturlæsning og forslag. Det er på sin plads at pointere, at AK-medlemmerne af princip aldrig udtaler sig om de sager, de har afsluttet. Appelkomiteen har derfor ikke kommenteret mine vurderinger af de sager, som de selv har behandlet. God fornøjelse! Jacob Duschek De kommenterede appeller Side 3

4 Indledning Det er heldigvis sjældent nødvendigt at appellere et teknisk lovproblem (såsom kulørsvigt, melding uden for tur osv.) til forbundet. Dette betyder, at næsten alle appelsager på forbundsniveau er vurderingssager. Således kan man i denne bog ikke forvente at finde beskrivelser af, hvordan tekniske problemer håndteres ved bordet. I stedet vil jeg i denne bog føre læseren gennem de overvejelser, der er nødvendige for at kunne analysere sig frem til en brugbar afgørelse i hver enkelt sag, samtidig med at jeg refererer de afgørelser, der faktisk blev givet af turneringsledere og appelkomiteer. Det er vanskeligt at give en fornuftig afgørelse på en vurderingssag uden en analytisk tilgang. Spillerne præsenterer TL for et væld af ufuldstændige oplysninger og farvede holdninger, hvorefter TL skal forsøge at træffe en afgørelse. TL går bedst muligt frem ved at finde frem til, hvad der er det (eller de) væsentlige spørgsmål i sagen, baseret på hvilken type sag man har med at gøre. Herefter besvarer TL disse spørgsmål efter en nøje vurdering, hvorefter afgørelsen er givet ud fra lovene. Af denne grund præsenterer jeg alle sagerne efter samme mønster. Først præsenteres selve spillets fordeling, meldeforløb, resultat ved bordet og en kort beskrivelse af forløbet ved bordet. Herefter identificerer jeg sagens kerne, som er de spørgsmål, TL skal arbejde med. Endelig giver jeg både TL s, appelkomiteens og min egen vurdering af disse spørgsmål, sammen med afgørelsen. Af hensyn til overskueligheden er selve afgørelsen anført uden begrundelse sammen med resultatet ved bordet, selvom det er nødvendigt at læse begrundelsen i den efterfølgende analyse for at forstå afgørelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt depositum skal tilbagebetales eller inddrages, skaber tit debat. Jeg giver derfor i hver enkelt sag min vurdering heraf. Dette kan også give læseren en forståelse af, hvad der udgør en fornuftig appel. De fleste af sagerne i denne bog handler om ubeføjede oplysninger eller forkert forklaring og efterfølgende justeret score. Da TL skal anvende den samme grundteknik til disse problemer, er den overordnede fremgangsmåde forklaret i de indledende afsnit for ikke at skulle gentage den i hver enkelt sag. Beskrivelserne kan virke noget abstrakte og har nok størst værdi, hvis de læses i sammenhæng med de sager, hvor de skal anvendes. AK nummererer alle de appelsager, som de offentliggør. Nummeret indeholder dels en betegnelse for den sæson, hvor de er forekommet (fx 10 for sæsonen ), dels en angivelse af, hvilken instans der har afgjort dem, og dels et løbenummer. Sagerne er opdelt i følgende grupper: Sager, der er blevet behandlet af Appelkomiteen (AK). Disse underopdeles i følgende: o Sager, der primært vedrører lovfortolkningsspørgsmål, og som derfor skal behandles af Lovkommissionen (LK). Disse er navngivet 10-LK-xx. o Sager, der primært vedrører bridgevurderinger, og som derfor skal behandles af AK s appeludvalg, og ikke samtidig af LK. Disse er navngivet 10-AU-xx. Sager fra forbundsturneringer, som er blevet behandlet af en mundtlig appelkomite (MAK), samt sager indberettet fra distrikter og kredse. Disse er navngivet 10-MAK-xx. De kommenterede appeller Side 4

5 Justeret score I stort set alle vurderingssager skal TL overveje, om der skal gives justeret score. Derfor er det essentielt at forstå, hvordan justeret score fungerer. I oversigtsform går TL frem på følgende måde: 1. Identificer uregelmæssigheden. Ingen justeret score uden en uregelmæssighed. 2. Vurder, om uregelmæssigheden har påvirket spillet. Ulovlige meldinger kan ikke undgå at påvirke spillet, mens forkert forklaring ikke nødvendigvis påvirker spillet. 3. Hvis en uregelmæssighed har påvirket spillet, vurderes de sandsynlige spilforløb og deraf følgende resultater, hvis uregelmæssigheden ikke var forekommet. 4. En justeret score vælges på basis af foregående spørgsmål. Den justerede score tildeles dog kun, hvis den ikke-fejlende side var skadet af uregelmæssigheden. Når den fejlende side sætter points til ved at bryde reglerne, er det bare værst for dem selv! I det følgende uddybes ovenstående punkter. Identifikation af lovbruddet Lad os først se på en tøvesag. Efter makkers tænkepause har en spiller valgt en melding, der er ulovlig pga. de slutninger, der kan drages af de ubeføjede oplysninger. Lad os kalde dette for den kritiske melding. Den kritiske melding er lovbruddet, og TL skal vurdere de resultater, der ville være sandsynlige, hvis spilleren havde valgt et lovligt logisk alternativ. TL må derimod ikke lade sandsynligheden for, at den kritiske melding også var forekommet uden tænkepausen, indgå i en evt. vægtet score. Dels ville dette svare til, at man opfattede tænkepausen i sig selv som et lovbrud, og dels er den kritiske melding jo ulovlig. Lad os dernæst se på forkert forklaring. Den forkerte forklaring fra en modstander har påvirket en spiller til at afgive en melding, hvilket har ført til et dårligt resultat. Denne melding kalder vi den kritiske melding. Her skal TL vurdere, hvilke resultater der var sandsynlige, hvis der var givet en korrekt forklaring. I dette tilfælde kan en kritisk melding godt indgå i en vægtet score, nemlig hvis den kritiske melding også kunne være forekommet med korrekt forklaring, blot med mindre sandsynlighed. Den kritiske situation kan naturligvis også forekomme under spillet af kortene. Andre uregelmæssigheder er også mulige, fx en kulørsvigt eller for den sags skyld en forkert TLafgørelse ved bordet. Valg af justeret score Som udgangspunkt kan justeret score gives i tre former: 1. Traditionel justeret score ( 12C1e). TL fastlægger det overvejende sandsynlige resultat som den justerede score. Hvis flere resultater er sandsynlige, vælges den traditionelle justerede score som det heriblandt, der er dårligst for den fejlende side. 2. Vægtet score ( 12C1c). TL anser flere forskellige resultater for sandsynlige og konstruerer en vægtet score baseret på de anslåede sandsynligheder for hvert af disse resultater. 3. Kunstig score ( 12C1d). Kan ses som en variant af vægtet score, som kun anvendes, når det er umuligt at fastslå nogle rimelige sandsynligheder for de mulige resultater typisk De kommenterede appeller Side 5

6 hvis der er tale om et lovbrud meget tidligt i meldeforløbet, populært sagt før spillet reelt er kommet i gang, eller naturligvis hvis det ikke har været muligt at afvikle spillet ( 12C2). Det er nødvendigt med et par bemærkninger til ovenstående. På klubniveau er vægtet score kun tilladt, hvis klubbens bestyrelse har bestemt dette (men appelkomiteer på distriktsniveau og højere kan tildele en vægtet score). I denne bog forudsættes det, at der må gives vægtet score. Mange turneringsledere har en tendens til at dømme kunstig score (ofte ), hvis de ikke ved, hvad de ellers skal dømme (jeg ser her bort fra annullerede spil). Dette er en forkert fremgangsmåde. Det er vigtigt, at TL hver gang vurderer de sandsynlige resultater og forsøger at give en vægtet score eller en traditionel justeret score. Den kunstige score optræder kun om et alternativ til den vægtede score, hvis det ikke kan lade sig gøre at give en rimelig vægtet score. TL kan ofte med fordel give de hypotetiske problemer til et antal spillere for at få et godt grundlag for at vurdere, hvilke resultater der er sandsynlige. De kommenterede appeller Side 6

7 Selvforskyldt skade I en del tilfælde kan man synes, at den ikke-fejlende side selv er ude om deres dårlige resultat, fordi de har spillet dårligt. Sådanne sager kan være komplicerede, og det er vigtigt at være omhyggelig med at dømme korrekt. Den fejlende side må aldrig tjene på uregelmæssigheden Først og fremmest skal man tage stilling til, om den fejlende side kunne have opnået det aktuelle resultat uden uregelmæssigheden. Hvis ikke, skal der altid gives justeret score den fejlende side må ikke tjene på at have begået en uregelmæssighed, heller ikke selvom det efterfølgende krævede store fejl af modstanderen at udløse fortjenesten. Hvis man fx kun når frem til en gamekontrakt, fordi man har udnyttet ubeføjede oplysninger, kan man aldrig få noteret vundet game, uanset hvor håbløst modstanderne spiller imod. Hvornår er skaden selvforskyldt? Men i visse tilfælde kan den ikke-fejlende side miste noget af kompensationen, således at den justerede score kun gælder for den fejlende side. Dette er behandlet i 12C1b. For at denne paragraf kan anvendes, skal en af følgende betingelser være opfyldt: 1. Den ikke-fejlende side skal have begået en alvorlig fejl efter lovbruddet. Denne fejl må desuden ikke være relateret til lovbruddet. 2. Den ikke-fejlende side skal have foretaget en vildt satsende handling efter lovbruddet. Hvad er en alvorlig fejl? Med alvorlig fejl menes der en virkelig alvorlig fejl (i forhold til spillerens niveau), og ikke bare en af de fejl, som man ville ønske, man kunne undgå, men alligevel laver gang på gang. Et eksempel kan være undladelse af at tage det sættende stik i holdturnering. Systemforglemmelser, nulvarianter osv. er ikke nødvendigvis alvorlige fejl i relation til 12C1b det er den slags, der sker fra tid til anden, og som er en almindelig del af spillet, omend beklagelig. Hvad er en vildt satsende handling? Med vildt satsende handling menes typisk meldinger ud af det blå. Denne regel tjener primært til at undgå spil på to heste. Hvis man fx er sikker på, at modparten har brugt ubeføjede oplysninger til at melde game, kan man ikke bare doble ud af det blå ud fra rationalet jeg får jo alligevel justeret score, hvis det går galt. I dette tilfælde vil den justerede score kun gælde modparten, mens man selv mister noget af sin kompensation (selve udregningen er defineret i X78A4 i Turneringslederhåndbogen). Fejl eller sats før lovbruddet Bemærk, at det er afgørende, at fejlen eller satset skal være foretaget efter lovbruddet. Er det foregået inden lovbruddet, er det bare en del af det almindelige spil. Hvis man fx ofrer helt hovedløst, er det en naturlig del af spillet, at man får et godt resultat, hvis kontrakten tilfældigvis vinder. Hvis modstanderne derefter klovner så meget rundt, at de er nødt til at udnytte ubeføjede oplysninger for at sætte kontrakten, er der derfor ikke tale om selvforskyldt skade. De kommenterede appeller Side 7

8 Ubeføjede oplysninger Når man skal behandle en sag om ubeføjede oplysninger, går man frem i følgende rækkefølge: 1. Identificer, hvem der har fået hvilke ubeføjede oplysninger hvornår. 2. Vurder, om pågældende har begået et lovbrud, som er relateret til de ubeføjede oplysninger. 3. Hvis der er begået et lovbrud: Vurder, om scoren skal justeres. Identifikation af de ubeføjede oplysninger Dette er det letteste. Typiske eksempler: 1. En spiller har holdt en længere tænkepause. Dette er en ubeføjet oplysning for hans makker. 2. En spiller har afgivet en forklaring, men forklaringen stemmer ikke med makkers kort, fordi parret ikke er på bølgelængde. Dette er en ubeføjet oplysning for spillerens makker. Uventet alert eller manglende alert hører også ind under dette. Spilles der med skærme, er dette punkt ikke relevant, da spillerne i et makkerpar ikke hører hinandens forklaringer. Det er vigtigt at huske, at udleveringen af de ubeføjede oplysninger ikke i sig selv udgør et lovbrud. Hvis en spiller har brug for at tænke sig om, er det altid tilladt for spilleren at tænke sig om. De lovmæssige begrænsninger vedrører udelukkende spillerens makker. Vurdering af, om der er begået et lovbrud Når man skal undersøge, om en spiller har begået et lovbrud relateret til de ubeføjede oplysninger, han har til rådighed, skal man stille følgende to centrale spørgsmål, som følger af lovenes 16B1: 1. Hvilke meldinger (eller valg af kort) er logiske alternativer for spilleren? 2. Hvilke af de logiske alternativer er påviseligt antydet frem for andre af de ubeføjede oplysninger, og dermed ulovlige? Disse spørgsmål gælder i resten af meldeforløbet for den side, der får kontrakten, og i resten af spillet for den side, der kommer i modspil (i visse situationer kan spilfører dog have ubeføjede oplysninger om modspillernes kort, hvilket naturligvis gælder resten af spillet). I teorien skal man derfor analysere hver eneste melding hhv. spil af kort, som den pågældende gør, så længe de ubeføjede oplysninger er gældende. På DBf s hjemmeside kan man finde LK-udtalelsen om logiske alternativer for at finde den præcise definition. Ofte vil TL foretage sin egen vurdering, men i tvivlstilfælde er det godt at give problemet til et antal spillere, således at man kan bruge afstemningsresultatet som udgangspunkt for at afgøre spørgsmålet. Helst skal man give problemet til spillere, der ikke har set spillet før, men det er ikke altid praktisk muligt. Justeret score Hvis TL afgør, at der er foretaget en ulovlig melding eller spillet et ulovligt kort, skal han vurdere sandsynlige resultater uden lovbruddet. Dette betyder, at han skal overveje den sandsynlige udvikling, hvis spilleren i stedet havde valgt et lovligt logisk alternativ. De kommenterede appeller Side 8

9 Forkert forklaring Når en spiller føler sig vildledt af en forkert forklaring, går man frem efter følgende fremgangsmåde: 1. Afgør, hvad der ville være den korrekte forklaring. 2. Hvis der er afgivet en forkert forklaring: Vurder, om dette sandsynligvis har påvirket modstandernes meldinger eller spil. 3. Vurder, om spilleren, der har hørt en uventet forklaring fra sin makker, herved har brudt reglerne om ubeføjede oplysninger (ikke relevant, hvis der spilles med skærme). 4. Hvis der er begået et lovbrud: Vurder, om scoren skal justeres. Forklaringen korrigeres før spillets afslutning Hvis en forklaring korrigeres, før spillet er afsluttet, skal TL huske, at den ikke-fejlende side må ændre deres sidste melding eller deres sidst spillede kort, hvis den ændrede forklaring har væsentlig indflydelse på beslutningen. Dette gælder også, hvis den fejlende side efterfølgende har afgivet en melding hhv. spillet et kort. Men det er kun den sidste handling fra den ikke-fejlende side, der kan ændres; i øvrige tilfælde må TL give justeret score. Alt dette fremgår af 21B og 47E. Den korrekte forklaring Hvis den ene spiller har glemt systemet eller forklaret upræcist, er det normalt let at fastslå, hvad der er den korrekte forklaring. Hvis det står klart, at spillerne ikke har en konkret aftale, er den korrekte forklaring ikke spillerens faktiske hensigt med sin melding, men spillernes indbyrdes makkerforståelse. Man kan fx forestille sig, at de to spillere diskuterer meldeforløbet uden at se kortene og derefter afgør, hvad meldeforløbet må vise, givet at de ikke må opfinde en ny aftale på stedet (og selvfølgelig heller ikke lave om på systemet). Resultatet heraf er, hvad modparten har krav på at få at vide. Denne type afgørelser kan være vanskelige. TL må spørge spillerne nærmere om deres aftaler. Af og til kan den korrekte forklaring have karakteren i uforstyrrede meldeforløb ville det vise (...), men vi har ikke aftalt, om det også gælder efter jeres indmeldinger. Hvis TL ikke kan finde et klart svar på makkeraftalerne, dømmer han på basis af forkert forklaring. Dette er formuleret i 21B1b: Turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, medmindre der er belæg for det modsatte. Manglende eller uventet alert Hvis en melding ikke bliver alertet, når den skal, eller omvendt, behandles dette på samme måde som en forkert forklaring. Man kan anskue det, som om en alert (eller fraværet af en alert) giver modparten en uopfordret oplysning om meldingen, og denne oplysning skal naturligvis være korrekt. I praksis vil det dog aldrig være relevant at give justeret score pga. en alert, der ikke skulle have været afgivet, idet en alert ikke giver en konkret oplysning om betydningen af en melding. De kommenterede appeller Side 9

10 Effekt på spillet For at der kan gives justeret score, skal det vurderes, at den forkerte forklaring faktisk har haft indflydelse på spillet. Det er altså ikke nok at sige, at spilleren med en korrekt forklaring med stor sandsynlighed ville have løst problemet hvis han ville have løst det med lige så stor sandsynlighed med den faktiske forklaring, er han næppe skadet. Som med så mange andre vurderingsspørgsmål kan TL overveje at give problemet til andre spillere, hvor de skal løse problemet både med den korrekte og med den forkerte forklaring (som regel med den forkerte forklaring først). Ubeføjede oplysninger Selvom spillerne kun føler sig skadet af en forkert forklaring, skal TL altid huske, at en afgivet forklaring altid er ubeføjet for makkeren. Dette gælder, uanset hvilken af spillerne der husker systemet korrekt. Dvs. hvis Syd afgiver en melding, og Nord forklarer den anderledes, end Syd havde tænkt sig, er værdien for Syd af de ubeføjede oplysninger uafhængig af, hvad der faktisk er den korrekte forklaring. Syd har haft sin ide om, hvad meldingen viste, og har ubeføjet fået at vide, at Nord har misforstået Syds hensigt. Vurdering af hypotetiske resultater Når man skal vurdere de hypotetiske resultater uden lovbrud, altså med korrekt forklaring og med overholdelse af reglerne om ubeføjede oplysninger, skal man huske, at spillerne på den fejlende side har misforstået hinanden. TL skal derfor gå ud fra følgende: 1. De to spillere i det fejlende par havde den opfattelse af meldingerne, som de hver især har givet udtryk for undervejs, uanset hvad der er den korrekte forklaring. 2. De to spillere i det ikke-fejlende par havde fået den korrekte forklaring på de meldinger, som de har spurgt om. De kommenterede appeller Side 10

11 Spil med skærme Sagerne fra Divisionsturneringen involverer spil med skærme. En kort beskrivelse kan være på sin plads her. Skærmen er placeret diagonalt hen over bordet, således at Nord og Øst sidder på den ene side af skærmen, Syd og Vest på den anden. Meldingskortene lægges op på en slæde, der skubbes over på den anden side af skærmen, når begge spillere har meldt. Herved reduceres en del af de ubeføjede oplysninger, der følger af spillernes meldetempo man vil på den anden side af skærmen ikke kunne opfatte, hvis en spiller fx holder en pause på 5-10 sekunder, hvad der kan være meget afgørende uden skærm. Ved længere pauser kan man i visse tilfælde godt afgøre, hvem der har holdt pausen, oftest i uforstyrrede meldeforløb. Meldinger forklares altid mellem de spillere, der sidder på samme side af skærmen. Det betyder fx, at Nord forklarer både egne og makkers meldinger over for Øst. Dette eliminerer i praksis alle ubeføjede oplysninger, som ellers ville følge af en misforståelse i et makkerpar hvis Syd har misforstået Nords melding, får Nord det at høre, hvis nogen spørger Syd om meldingen. Dette er ikke et tema med skærme. Ligeledes alerter man både egne og makkers meldinger over for skærmfællen (hvilket også reducerer potentialet for ubeføjede oplysninger). Forkert forklaring (herunder manglende alert) er dog stadig muligt ved spil med skærme. Og det kan være særlig kringlet, fordi de to spillere har fået hver sin forklaring. De kommenterede appeller Side 11

12 Depositum Reglerne for, om depositum i en given sag skal inddrages, fremgår af X92B i Turneringslederhåndbogen. Min tommelfingerregel er, at depositum bør inddrages, hvis appellanten burde kunne forudse, at en appelkomite ikke ville kunne gøre andet end at gentage, hvad turneringslederen allerede havde sagt. Her skal der tages hensyn til appellantens spillestyrke en rutineret 1. divisionsspiller forventes at have en bedre fornemmelse af, hvordan en sag vurderes, end en spiller uden for divisionssystemet. Herudover skal alle følgende betingelser gælde, før depositum kan inddrages: Afgørelsen skal scoremæssigt være helt uændret. Man må ikke inddrage depositum, hvis en i øvrigt håbløs appel viser sig at koste appellanten points. Der skal være enstemmighed i komiteen om afgørelsen. Der skal være enstemmighed i komiteen om at inddrage depositum. De kommenterede appeller Side 12

13 10-LK-1: Divisionskamp aflyst pga. force majeure 3. division Øst Denne sag handler om, at et bornholmsk hold blev forhindret i at nå frem til spillestedet, fordi deres fly blev aflyst. Både TL og AK afgjorde, at der var tale om force majeure, og at begge hold derfor var uden skyld i, at deres kamp måtte aflyses. Derfor blev kampresultatet fastsat til 18-18, ud fra en betragtning om, at et hold får 18 KP, når de er uden skyld i, at en kamp må annulleres (typisk i form af 18-0 ved sejr på udeblivelse). Det virker ikke hensigtsmæssigt, hvis et hold kan opnå flere gange 18 KP på ikke selv at kunne nå frem til spillestedet, uanset årsagen hertil, og derfor må man i første omgang skyde skylden på reglerne, uanset om man er enig i LK s vurdering (som jeg ikke ønsker at tage stilling til). De kommenterede appeller Side 13

14 10-LK-2: Manglende alert af Nilsland-redobling 2. division, damer Ø/N-S BT7 B87542 KB95 65 D D76 EDT32 E6 EKT ET83 KB97 K84 D9 VEST NORD ØST SYD 1ut 1 D RD 2 2 pas 2 pas pas pas 1) ) Enfarvet flugt. Resultat ved bordet: S 2 8 = TL s afgørelse: S 3ut 9 = Appelleret af Ø/V. AK s afgørelse: S 3ut 9 = Depositum retur. Forløbet ved bordet Nord opfattede ikke Østs alert af redoblingen. Nord gik derfor ud fra, at redoblingen lovede styrke. Herefter løb Nord fra 1ut-RD, og N/S stod ude af 3ut, hvis skæbne er svær at forudsige i praksis. Nord konsulterede TL inden start af næste kamp for at få sagen ud af hovedet. TL fik opklaret, at Syd havde opfattet alerten og derfor gik ud fra, at 2 lovede lidt styrke. Hun gik derefter ud fra, at Nord ikke kunne passe til 2. Nord gik imidlertid ud fra, at styrken var cirka ligeligt fordelt pga. Vests redobling, som Nord jo opfattede som styrkevisende. Derfor passede Nord, da Syd næppe havde begge major. Sagens kerne Der er tre spørgsmål at besvare: 1. Skal TL behandle sagen? 2. Er det Nords eller Østs ansvar, at Nord overså alerten? 3. På hvilken måde har det påvirket resultatet, at Nord overså alerten? Det sidste spørgsmål er naturligvis kun relevant, hvis TL skal behandle sagen, og det er Østs ansvar, at Nord overså alerten. De kommenterede appeller Side 14

15 Skal TL behandle sagen? Appelfristen fremgår af X92A i Turneringslederhåndbogen. Når flere kampe afvikles efter hinanden på samme dag eller sammenhængende dage, benyttes de starttidspunkter, der følger en pause på mindst 30 minutter, samt tidspunktet 30 minutter efter den sidste sektion som appelfrister. Appelfristen er samtidig frist for tilkaldelse af TL. Henvendelsen er således sket inden for appelfristen, og TL skal derfor behandle sagen. Det er endda sådan, at TL skal behandle enhver uregelmæssighed, som TL tilfældigvis bliver opmærksom på i forbindelse med snakken med Nord (jf. 81C3). TL bør gøre dette klart for spillerne, således at Ø/V ikke har noget grundlag for at appellere selve det forhold, at TL behandler sagen. Alert ikke opfattet Det er et vigtigt princip, at det ALTID er alerterens ansvar, at modstanderen opfatter alerten. Dette fremgår af 132A4 og 132C1 i Spillerhåndbogen. Man skal altså ikke bare alerte mekanisk, men i stedet fx prøve at få øjenkontakt med modstanderne, mens man alerter. Hvis en spiller (af den pågældende spillestyrke) bør kunne regne ud, at en melding nok skulle have været alertet, har spilleren dog selv et ansvar for at undersøge meldingens betydning, selvom den ikke var alertet ( 132C2). Dette kaldes populært at beskytte sig selv. Det primære formål med denne regel er at undgå, at spillerne mod bedre vidende undlader at spørge til en melding, som de udmærket ved skulle have været alertet, og siden tilkalder TL for at få justeret score. I det aktuelle tilfælde må det siges at være helt normalt at opfatte RD som styrkevisende, hvis meldingen ikke alertes, og Nords misforståelse er derfor velbegrundet. Et mindretal i AK vurderede dog, at Nords hånd var så stærk, at hun burde indse, at Vest ikke kunne have til en styrkevisende redobling, og derfor af egen drift burde have spurgt om redoblingens betydning (og således ikke kunne få justeret score). Da styrken kan være jævnt fordelt mellem de to sider, holder jeg dog med flertallet her. Konklusionen er således, at Øst bærer ansvaret for, at Nord opfatter RD som styrkevisende. Formodet resultat efter korrekt opfattet alert TL vurderede, at N/S ville komme i 3ut, hvis Nord havde opfattet alerten, idet Nord så ville have meldt 2, hvorefter Syd kunne springe til 3ut. Da denne kontrakt har gode vinderchancer, justerede TL scoren til 3ut med 9 stik. AK kom til samme konklusion. Jeg er enig i, at 3ut bør dømmes til 9 stik, da Øst meget let kan komme i afkastproblemer og/eller blive slutspillet. Det virker dog meget generøst ikke at tage i betragtning, at Syd opfattede 2 som rundekrav i den aktuelle sekvens. Det bør det bestemt ikke være det er systemmæssigt nødvendigt at tage hensyn til, at Syd med en HP kan være rigeligt tilfreds med at stå på 2-trinet. Hvis Nord havde opfattet alerten, ville man med ganske stor sandsynlighed være kommet ind i et meldeforløb, hvor Nord tilsvarende ville vise lidt styrke, og hvor Syd fik chancen for at begå præcis den samme fejltagelse det er bestemt ikke klart, at Nord ville have meldt 2, hvis hun havde opfattet redoblingen korrekt. Derfor ville jeg gå ind for en vægtet score med en betragtelig procentandel til 2 som slutkontrakt. De kommenterede appeller Side 15

16 Depositum AK returnerede depositum, hvilket er obligatorisk, når der ikke er enstemmighed om at afvise appellen (jf. at et mindretal gav Nord ansvaret for misforståelsen af redoblingen). Under alle omstændigheder er vurderingen af, om N/S ville have meldt 3ut med korrekt forklaring, tilstrækkelig vanskelig til, at depositum ikke burde være i fare. Som nævnt ovenfor burde spørgsmålet om, hvorvidt TL gjorde ret i at behandle sagen, ikke være appelleret. En appellant gør altid et dårligt indtryk ved at kræve sagen afvist på en teknikalitet, når der ikke er grundlag for det, og som nævnt bør TL gøre det klart for spillerne, hvorfor der ikke er grundlag for en sådan afvisning. Hvis det eneste tvivlsspørgsmål i sagen havde været dette, ville depositum således skulle inddrages, forudsat at TL havde informeret spillerne ordentligt. Appelinstanser TL sendte sagen direkte til forbundets AK, fordi appellen udelukkende vedrørte regelfortolkning (hvorvidt TL havde lov til at behandle sagen). Dette var en fejl, idet man altid skal forsøge at behandle sagen i en MAK først, hvis dette er muligt, og der i øvrigt anvendes MAK er i turneringen. Men sagen vedrører jo også noget bridgemæssigt, nemlig om N/S er skadet, så også af denne grund skulle man have forsøgt at stable en MAK på benene først. De kommenterede appeller Side 16

17 10-LK-3: Medaljefordeling ved NM NM for juniorhold Denne sag var i mere end én henseende beklagelig. For det første var det lykkedes NBU at producere et sæt turneringsbestemmelser, der gjorde det uklart, på basis af hvilken stilling medaljerne egentlig skulle fordeles. Problemet var, at U25- holdene og U20-holdene spillede en samlet alle-mod-alle turnering. Spørgsmålet var nu, om kampene mod U20-holdene talte med i U25-mesterskabet. På den ene side var der en præcedens fra tidligere turneringer, på den anden side havde holdene tilsyneladende fået noget andet at vide på captains meeting inden turneringens start. For det andet er det uheldigt, at en sådan sag skulle behandles af DBf s AK. Her burde reglerne sikre, at der dannes en komite under NBU, dels for at undgå åbenlyse habilitetsproblemer, dels for at sikre, at alle forbundenes synspunkter kunne komme til orde i sagen. Det tjener ikke noget større formål, at jeg tager stilling til selve afgørelsen, så det undlader jeg. De kommenterede appeller Side 17

18 10-AU-1: Udspil efter misvisende forklaring af Michaels-opfølgning 2. division N/Alle skærme anvendt D K5 D97 KD985 BT8 BT73 EKBT3 6 K43 E84 6 EBT432 ED7 VEST NORD ØST SYD pas pas 2ut pas 4 pas pas pas 1) Michaels Cuebid. 2) Spørger efter styrke. 3) N til Ø: max. og 5-5 i major, måske renonce i ruder. S til V: Ingen aftale, men bedre end. Resultat ved bordet: N 4 10 = TL s afgørelse: Scoren står ved magt. Appelleret af Ø/V. AK s afgørelse: Scoren står ved magt. Depositum retur. Forløbet ved bordet Spilforløbet fremgår desværre ikke, men det står klart, at sagen handler om, at Øst har følt sig vildledt af forklaringen, der ikke passede til Syds kort. Derfor kan sagen kun have handlet om åbningsudspillet. Jeg gætter på, at Øst har spillet E ud, da dette er mere attraktivt med fx 5503 i Syd, hvor det kan haste med at rejse et klørstik til modspillet, inden E er slået væk, men aktuelt er en stor hjælp for spilfører. Øst har efterfølgende tilkaldt TL, da han mente, at han ville finde et bedre udspil uden den forkerte forklaring. Sagsbeskrivelsen fortæller ikke hvilket, men trumf ud ser fornuftigt ud med lukkede kort. Sagens kerne TL skal tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Hvad er den korrekte forklaring af 4? 2. Hvis Øst har fået forkert forklaring, har det så påvirket resultatet? De kommenterede appeller Side 18

19 Korrekt eller forkert forklaring? TL vurderede, at Syds forklaring var den mest korrekte, og at Øst således havde fået en forkert forklaring. Under denne forudsætning fandt TL, at forklaringen meget vel kunne have fået Øst til at vælge det aktuelle udspil, mens Syds forklaring sandsynligvis ville have fået Øst til at finde et andet udspil, hvorefter kontrakten sandsynligvis ville gå 1-2 beter (jeg er enig i dette). I denne forbindelse lod TL tvivlen komme den ikke-fejlende side til gode og justerede scoren til 4 med 8 stik. Inden for appelfristen fandt Nord parrets systemnoter frem og viste dem til TL. Det fremgik heraf, at Nords forklaring var den korrekte i forhold til det aftalte. TL vurderede, at dette faktisk var en fastslået aftale i makkerparret, som Syd bare havde glemt. Dermed havde Øst fået den korrekte forklaring i forhold til makkerforståelsen, selvom forklaringen ikke passede til Syds kort. Da Øst havde fået den korrekte forklaring, var der ikke længere nogen sag. TL trak derfor sin oprindelige afgørelse tilbage og lod i stedet scoren stå ved magt, altså 4 vundet af Nord. AK var enige i dette. N/S havde en meldemisforståelse og var bare heldige med, at det gik ud over Øst i stedet for dem selv det er en del af spillet. TL s ændring af egen afgørelse Generelt kan det slås fast, at TL altid kan ændre sin egen afgørelse inden for appelfristen (se 81C3 og 82C). Det er selvfølgelig uheldigt, når det sker, men det ville være endnu mere uheldigt, hvis TL skulle holde fast i en forkert afgørelse! Det vigtigste er at få en korrekt afgørelse. Foruden at appellere selve afgørelsen appellerede Ø/V også dette forhold. For at undgå dette bør TL (som i 10-LK-2) gøre det klart for spillerne, hvorfor det var korrekt at ændre afgørelsen. Depositum AK afgjorde enstemmigt, at depositum skulle returneres, men min personlige vurdering er, at Ø/V s appel er grundløs (idet der dog kan være forhold, jeg ikke kender til). Angående selve sagen kan jeg ikke se, hvorfor N/S forestillede sig, at AK skulle vurdere anderledes end TL med hensyn til, om parrets systemnoter kunne bruges som dokumentation for aftalerne, og når de kan det, er der absolut ingen sag. Appellen vedrørende TL s ændring af afgørelsen virker som ren frustration man fik medhold i første omgang, og så kommer TL og tager pointene igen og er måske mest et psykologisk udtryk for, at sagen er meget tynd. Mens jeg medgiver, at der kan være lidt diskussion om sagens kerne, har jeg ingen forståelse for den del af appellen, der angår TL s mulighed for at ændre sin afgørelse inden for appelfristen. De kommenterede appeller Side 19

20 10-AU-2: Vildt offer efter modpartens styrkevisende spørgsmål 1. division, damer N/Ø-V ET743 E62 3 EDBT 965 T DB K D8743 K987 K94 DB82 KB95 ET2 82 VEST NORD ØST SYD 2ut 1 pas D pas pas pas 1) Spærrende med begge minor. Resultat ved bordet: N 5 -D 7 = 800. TL s afgørelse: Scoren står ved magt. Appelleret af N/S. AK s afgørelse: Scoren står ved magt. Depositum retur. Forløbet ved bordet Nords 5 -melding er helt ude i hampen over for en simpel og tvungen præference, men Syd havde temmelig god tilpasning, og efter lidt tvivlsomt modspil kostede eventyret kun 800. N/S tilkaldte TL efter spillet, fordi Øst havde spurgt længe og grundigt (jf. appelreferatet) til betydningen af 2ut, inden hun passede. Sådanne spørgsmål antyder ofte interesse i meldingerne, og det ser også ud til at være tilfældet her, selvom Øst reelt ikke har noget meldeproblem hånden er for svag til at gå ind med. Sagens kerne Vi vurderer altså, at Vest har ubeføjede oplysninger i form af, at Øst gerne vil være med i spillet. Vi skal derfor undersøge, hvordan Vest skal håndtere disse ubeføjede oplysninger. Logiske alternativer De logiske alternativer for Vest er lette at finde. Vest kan rimeligvis melde 3 eller måske doble, men er alt for god til pas med de 15 gode HP. Oven på 5 -D er der ingen logiske alternativer til pas, og vi går ud fra, at der ikke har været problemer i modspillet, der var relateret til de ubeføjede oplysninger (under alle omstændigheder blev modspilsproblemerne ikke løst særlig godt). De kommenterede appeller Side 20

21 Lovlighed af 3 -meldingen TL afgjorde, at de ubeføjede oplysninger ikke hjalp Vest i valget mellem D og 3. Derfor er 3 lovlig, og scoren skal stå ved magt. AK var enig i begge TL s vurderinger. Man kan mene, at Østs handlinger antyder en relativt jævn hånd, hvilket for Vest kan betyde, at en 3 -melding vil fungere bedre end en dobling, idet man derved sikrer, at man kommer i en sparkontrakt. Det vil i så fald gøre denne melding ulovlig, hvorfor Vest skal doble i stedet. Det er dog ikke ligefrem soleklart, men det kunne være tilstrækkeligt til i det mindste at have en sag, hvis man desuden argumenterer for, hvordan Ø/V kan undgå at score mindst +800 efter en dobling fra Vest. Men Nord valgte jo aktuelt at melde 5 ud af det blå, og selvom jeg ikke forstår meldingen, kan jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle kunne ske efter en dobling fra Vest. Måske var Nord allerede klar til at tilkalde TL og spillede på to heste. Depositum AK returnerede depositum, da der ikke var enstemmighed om at inddrage det. Jeg ville stemme for at inddrage depositum TL s argumentation ser enkel og overbevisende ud, og man er ikke i nærheden af at justere scoren. Jeg ser mest appellen som et udslag af, at Nord har set sig blind på Østs spørgen og ikke har anstrengt sig tilstrækkeligt for at forstå afgørelsen. De kommenterede appeller Side 21

22 10-AU-3: Uenighed om forsvar mod tvetydig klør 2. division skærme anvendt Ø/N-S B875 T B76 32 ED ED84 EK6 96 EKT95 K93 DT94 KB DB63 T52 VEST NORD ØST SYD 1 1 1ut 2 pas 2 3 pas 2 pas 2ut pas 4 pas pas pas 1) 9-11 jævne, eller 17+ uanset fordeling. 2) Naturlig. 3) Overføring til spar, men ment som pass-or-correct over for + eller +. Resultat ved bordet: S 4 10 = TL s afgørelse: S 4 9 = 100. Appelleret af N/S. AK s afgørelse: S 4 9 = 100. Depositum retur. Forløbet ved bordet Med 3-2 i spar er 4 ikke ligefrem topkontrakten, men det var en konsekvens af, at N/S ikke havde aftalt et konkret forsvar mod tvetydig klør, og Nord troede, at man spillede som mod en stærk klør (hvilket nu ikke er en god ide). Nord havde således til Øst forklaret 1ut som visende + eller +, og 2 som pass-or-correct. Men kortene sidder fornuftigt for Syd. Vest startede med ruder til B og K, hvorefter Syd spillede EK og mere spar til Østs 10. Øst forventede, at Syd havde den udesiddende trumf, og trak derfor D, men herefter kunne Syd ikke længere holdes fra 2 sparstik, 3 ruderstik, 4 klørstik samt E. Mirakuløst vundet game til Syd. Efter åbningsudspillet havde N/S diskuteret, hvordan de meldte mod en tvetydig klør, hvilket havde ført til, at Nord korrigerede sin forklaring over for Øst, men dette havde Øst ikke opfattet. Sagens kerne Da vi må fastlægge, at Syds forklaringer er de korrekte, har Øst fået forkert forklaring fra Nord. Vi skal nu tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Er det Nords eller Østs ansvar, at Øst ikke opfattede Nords korrektion af forklaringen? De kommenterede appeller Side 22

23 2. Har den oprindelige forklaring været skyld i, at Øst trak den sidste trumf? Korrektion af forklaring ikke opfattet Det er almindeligt at tænke, at Øst bare kunne have været lidt mere vågen, men den, der afgiver en forklaring, skal altid være meget omhyggelig med at sikre sig, at forklaringen bliver opfattet som ønsket (analogt med 10-LK-2). Desuden foreskriver skærmreglerne, at forklaringer skal gives skriftligt ( 124F2 i Spillerhåndbogen), hvilket Nord ikke gjorde. Derfor er det korrekt at behandle sagen, som om Nord ikke har korrigeret forklaringen over for Øst. AK anfører endvidere, at TL altid skal tilkaldes, når en spiller vil korrigere en af sine forklaringer ( 20F4). I praksis sker dette meget sjældent, men mange sager kunne undgås, hvis spillerne vænnede sig til at opfylde denne forpligtelse. Det gælder også denne. Hvis Nord havde tilkaldt TL, kunne Øst umuligt have overset, at forklaringen af 1ut blev korrigeret. Det er således Nords ansvar, at Øst ikke opfattede, at Nord korrigerede forklaringen. Effekten af den forkerte forklaring Situationen bør vække Østs opmærksomhed. Hvis Syd havde haft EKB6 fra start, ville Syd vel være gået på bordet for at knibe i spar, og desuden ser det mystisk ud, hvis Syd skulle have hoppet til 4 på en 4-farve uden nogen som helst indikation af tilpasning overfor. Dermed kan man argumentere for, at Øst burde have regnet ud, at noget var helt galt, og at Øst dermed selv var skyld i det dårlige resultat. TL valgte dog at tage hensyn til, at det kan være meget svært at indse, at en forklaring er forkert, når det kræver bare et lille ræsonnement. Derfor tilskrev TL modspilsfejlen forklaringen. Hvis Øst ikke trækker den sidste trumf, scorer modspillet formentlig stik på begge deres trumfer og desuden på K, og TL justerede derfor scoren til 9 stik. AK var enig i dette synspunkt. Et mindretal i AK anså det dog for en grov fejl, som ikke havde med den forkerte forklaring at gøre, at Øst trak D, og ville derfor bruge 12C1b til at lade scoren stå ved magt for Ø/V s vedkommende. Men denne fremgangsmåde er ikke korrekt. Hvis modspilsfejlen ikke har med den forkerte forklaring at gøre, siger man jo netop, at forklaringen ikke er årsag til fejlen, og scoren skal i så fald stå ved magt for begge parters vedkommende (se sagen 10-MAK-7 for et lignende ræsonnement). Personligt hælder jeg til at lade scoren stå ved magt. Det er måske usandsynligt, at Øst ville have gjort forkert med korrekt forklaring, men jeg anser det for lige så usandsynligt, at en 2. divisionsspiller gør forkert med den aktuelle forklaring. Dermed bør forklaringen ikke gøre en forskel for udfaldet. Depositum AK returnerede depositum, da der ikke var enstemmighed om afgørelsen. Men eftersom vurderingen af, om Øst burde have løst problemet, ikke er oplagt, havde man utvivlsomt returneret depositum, selvom man havde afvist appellen enstemmigt. De kommenterede appeller Side 23

24 10-AU-4: Ripstra forklaret som naturlig farvemelding Vinoble Cup V/Ingen 9852 T3 ET D7 K872 KD86 K84 BT4 DB9 972 EDB2 EK63 E654 B3 T73 VEST NORD ØST SYD 1ut ut pas pas pas 1) ) Ripstra, dvs. begge major og melder længste minor. Resultat ved bordet: N 3ut 8 = 50. TL s afgørelse: Ø 2 4 = Appelleret af Ø/V. AK s afgørelse: Ø 2 4 = Depositum retur. Forløbet ved bordet 2 blev ikke alertet, men forklaret som naturligt. Syd opvurderede herefter sine klør og meldte lidt hårdt 3ut på sine 11 fornuftige HP. Det er rimelig let for modspillet at få rejst et sparstik, før de røde esser er slået væk, så kontrakten gik en bet. Syd tilkaldte nu TL (dvs. ringede til i denne turnering), da håndens potentiale er mindre efter den korrekte forklaring, og Syd ville i så fald ikke have sprunget til 3ut. Sagens kerne Da der ikke er tvivl om, at forklaringen er forkert, skal vi besvare følgende spørgsmål: 1. Kan Syds 3ut-melding tilskrives den forkerte forklaring? 2. Hvad ville det sandsynlige resultat være blevet, hvis Vest havde forklaret korrekt? Skyldes Syds melding forklaringen? Selvom 3ut er lidt satset meldt, er Syds opvurdering forståelig med en forventet klørfarve foran, og man må gå ud fra, at Syd ikke ville have skreget 3ut uden sparhold, hvis han havde fået at vide, at Øst havde begge major. TL tilskrev derfor 3ut-meldingen forklaringen, hvilket AK var enig i. Det er jeg også. De kommenterede appeller Side 24

25 Det sandsynlige forløb efter korrekt forklaring Med 11 halvdårlige jævne (dårlig fordeling og tvivlsomme majorværdier) vurderede TL, at Syd ville passe til 2. Herefter ville Vest, der jo havde glemt systemet, utvivlsomt have passet, og Nord ville naturligvis gøre det samme. Dermed ville slutkontrakten være blevet 2 udoblet i Øst, og denne kontrakt tager 4-5 stik afhængigt af, om N/S får trukket trumf, før Øst får en rudertrumfning. I en sådan situation giver TL den dårligste score til den fejlende side (eller en vægtet score), og scoren blev således justeret til 2 af Øst med 4 stik. AK var enig i TL s vurderinger. Det undrer mig lidt, at hverken TL eller AK nævner muligheden for, at Syd meget vel kunne have doblet 2 med korrekt forklaring (AK plejer dog ikke at uddybe deres analyser om mulige resultater, men nøjes med at give konklusionen på sådanne spørgsmål). Syd har næsten til en invit og har lidt i majorfarverne, så en dobling er bestemt tænkelig. Hvis Syd dobler, vil Vest passe af samme grund som ovenfor. Nord vil naturligvis også passe over for en straforienteret dobling af klør, og Øst har ingen grund til at tage ud majorfordelingen kunne ikke være dårligere, og Øst må forvente, at makker melder en 4-farve i major, hvis han har én, og kun melder pas til 2 -D med klørlængde. Da jeg sagtens kan forestille mig, at N/S ikke får trukket trumf Syd kigger trods alt på en gaffel i klør, selvom Nord spiller en runde klør ville min foretrukne afgørelse derfor være en vægtet score mellem 4 og 5 stik i både 2 udoblet og 2 -D. Depositum AK returnerede depositum enstemmigt. Men på dette punkt minder sagen meget om 10-AU-2. Det kan se ud til, at Ø/V simpelthen har ment, at Syd skulle hænge på sin lidt friske 3ut-melding, men slet ikke har sat sig ind i, hvorfor TL har justeret scoren. Derfor ville depositum efter min mening være reelt i fare. En sandsynlig faktor kan dog være, at spillestyrken er under divisionsniveau (indledende runde i Vinoble Cup), og der er tradition for at være large mht. depositum over for spillere, der ikke har divisionsstyrke. De kommenterede appeller Side 25

26 10-AU-5: Naturligt ment indmelding i fjendens farve alertet af makker Kreds 4, kvalifikation Nord N/Ingen K3 964 E4 KD8732 ET85 EDT2 T9 ET9 D742 KB KD83 B64 B B VEST NORD ØST SYD 1 1 pas pas 2 3 3ut pas pas pas 1) Kan være på doubleton. 2) Begge major, men Vest opfatter det selv som naturligt. 3) Præference. Resultat ved bordet: S 3ut 6 = 150. TL s afgørelse: Scoren står ved magt. Appelleret af N/S. MAK s afgørelse: 20% af S 3ut 10 = +430, 80% af S 3ut 6 = 150. Depositum retur. Appelleret af N/S. Kreds-AK s afgørelse: Scoren står ved magt. Depositum retur. Appelleret af N/S. AK s afgørelse: Scoren står ved magt. Depositum inddraget. Forløbet ved bordet Endnu en hård 3ut efter en forklaring, der ikke passede til kortene. Syd har helt klart kun til at invitere til game med sine 12 flåede HP, men under alle omstændigheder ville Nord nok tage imod på sine 14 temmelig gode HP. Vest spillede klør ud, og efter et par uheldige gæt måtte Syd nøjes med 6 stik. Sagens kerne Foruden at N/S muligvis er misinformeret, skal TL tage stilling til, at Vest ubeføjet har fået at vide, at Øst har misforstået hans 2 -melding. Altså skal følgende spørgsmål besvares: 1. Hvad er den korrekte forklaring af 2? 2. Kan N/S s meldinger eller spil tilskrives en forkert forklaring? 3. Har Vest haft gavn af de ubeføjede oplysninger fra Østs forklaring? 4. Hvad ville det sandsynlige resultat have været, hvis der ikke havde været lovbrud? De kommenterede appeller Side 26

27 Korrekt forklaring TL fastlagde som kendsgerning, at forklaringen var korrekt ifølge parrets makkerforståelse. Dermed var der ingen sag Vest havde meldt forkert, men det havde været gratis denne gang. Af appelbeskrivelsen ser det ud, som om TL har benyttet angivelsen af Michaels Cuebid på systemkortet som argument for, at aftalen her var begge major. Det virker noget underligt næsten alle spiller Michaels Cuebid i 2. hånd, mens der ikke er noget større mønster i, hvordan folk bruger fjendens farve i sandwichpositionen, hvis de har en konkret aftale om dette. Det betyder selvfølgelig ikke, at TL ikke kan fastlægge det som kendsgerning alligevel jeg mener bare ikke, at systemkortet er til nogen gavn her. MAK en har haft mulighed for at undersøge Ø/V s aftaler nærmere og har i denne forbindelse fastslået, at den korrekte forklaring af 2 var mindst 4-4 i major; evt. længere hjerter. Kreds- AK en og AK har ikke set grund til at sætte spørgsmålstegn ved dette. Da det er fastlagt, at forklaringen var korrekt, er der ikke basis for at justere scoren pga. forkert forklaring, og de spørgsmål, der relaterer sig hertil, bortfalder derfor. Den lille nuance i forhold til begge major, som Øst forklarede ved bordet, gør næppe nogen forskel for sagen. Håndtering af ubeføjede oplysninger Der er ikke logiske alternativer til pas over 3ut. Hvis fjenden har tænkt sig at spille 3ut, har man absolut ikke kortene til at prøve 4 som Vest. Det er klart, at de ubeføjede oplysninger fortæller, at der næppe er fremtid i et hjerterudspil, så vi skal først og fremmest overveje, om hjerterudspillet er et logisk alternativ. TL overså desværre, at de ubeføjede oplysninger i sagen også skulle overvejes, men MAK en var heldigvis vågne. MAK en vurderede, at Vest ville spille hjerter ud i 20% af tilfældene, fordi Vest ville opfatte Østs melding som visende egen farve. MAK en vurderede meget rimeligt, at hjerterudspillet ville resultere i 10 stik til spilfører der kommer meget ro mere på kontrakten, og Syd vil fx få et sparstik, 4 hjerterstik, 3 ruderstik og 2 klørstik, mens Vest kun når at få et sparstik, et ruderstik og et klørstik. MAK en tildelte nu en vægtet score på basis af, hvad der ville være sket uden ubeføjede oplysninger. Men dette er forkert vi skal betragte logiske alternativer. Når 20% faktisk vil vælge et hjerterudspil uden ubeføjede oplysninger, regnes dette lige netop for et logisk alternativ (man kan måske gå ned til 15%), og således har MAK en uden at vide det vurderet, at Vests klørudspil med snæver margin var ulovligt! Den korrekte afgørelse med MAK ens vurdering ville således være at justere scoren til 10 stik, svarende til det forventede resultat efter et hjerterudspil. Kreds-AK en vurderede, at Vest med sine 12 HP måtte kunne se, at Øst ikke kunne have et seriøst naturligt 2 -svar, og at hjerterudspillet derfor ikke var en mulighed. Når der ikke var logiske alternativer til klørudspillet, var dette lovligt, og scoren skulle derfor stå ved magt. Der var dog ikke enighed i komiteen om denne afgørelse. AK gav en anden og måske endnu bedre begrundelse for, at hjerterudspillet ikke var et logisk alternativ, nemlig at Øst ikke havde meldt 1 ind i første melderunde. De kommenterede appeller Side 27