LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

Transkript

1 LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for mistillid til de andres meldinger, og dette er da også den oprindelige brug af doblingen i bridge. KAPITEL 99. DEFINITION PÅ EN STRAFDOBLING Definitionen er simpel: Enhver dobling, der ikke er defineret som en oplysningsdobling, er en strafdobling Du tager altså udgangspunkt i definitionen på en oplysningsdobling fra Lektion 18 og 33. De fleste strafdoblinger er nemme at genkende, idet makker har meldt et eller andet før din dobling. Også en dobling af modparten på højt niveau, efter at de har meldt frem og tilbage, er nem at opfatte som en strafdobling. Lad os se nogle eksempler: 1) VEST NORD ØST SYD 1 1 DBL Strafdobling - makker har meldt. Her ses den hyppigste form for strafdobling, hvor makker har åbnet, og næste hånd melder ind. 2) 1 pas 2 2 DBL Strafdobling - makker har meldt. Strafdoblinger bruges af både åbner og svarer.

2 3) VEST NORD ØST SYD 1 pas 3 pas 4 DBL Strafdobling. Hvis Nord ville oplysningsdoble, skulle han have doblet 1. 4) 1 pas 1 pas 2 pas 2 DBL Strafdobling - kun én umeldt farve. 5) 1 dbl pas 1 2 DBL Strafdobling - makker har meldt. Selv om der er tale om en tvungen melding, hvor Syd skal svare på den første oplysningsdobling, er det stadig en strafdobling - det afgørende er, at makker har meldt andet end pas. 6) 1UT DBL Strafdobling. Doblinger af sanskontrakter er altid straf. 7) 1UT pas 2 (= ) DBL Strafdobling. Dobling af en kunstig melding er altid straf, og 2 viser jo hjerter. 8) 1 1 pas 2 DBL Oplysningsdobling - makker har passet, og der er to umeldte farver. KAPITEL 100. REGNSKABSMÆSSIGE KONSEKVENSER Desværre er det ikke så simpelt, at den endelige score fordobles, når kontrakten er doblet. Det nemmeste er, hvis en doblet kontrakt går ned:

3 ANTAL UNDERTRÆK: UDENFOR ZONEN osv. I ZONEN osv. Hvis en doblet kontrakt derimod vinder, får det normalt ikke nær så alvorlige konsekvenser for scoren, idet det kun er trækværdien af den meldte kontrakt, der dobles. Dertil kommer 50 i ekstra bonus for at vinde den doblede kontrakt. Doblede overtræk tæller 100 pr. stk. udenfor zonen og 200 pr. stk. i zonen. Hvis du jævnligt dobler kontrakter, der vinder overtræk, skulle du måske lægge stilen lidt om?! Hvis man f.eks. har spillet 4 doblet udenfor zonen med 10 stik, bliver scoren: 4 x 30 = 120 for trækværdien i spar, disse ganges med to, det vil sige 240. Hertil kommer 50 i bonus for at holde den doblede kontrakt og 300 i den sædvanlige udgangsbonus udenfor zonen - i alt 590 i stedet for 420, hvis 4 ikke var doblet. Dette er ikke en stor forskel i point, men i parturnering er det altafgørende, idet den relative forskel tæller. Doblede delkontrakter kan derimod blive en bekostelig affære også i point. Det afgørende for udgangsbonusen er, som du måske husker fra Lektion 3, at trækværdien af den meldte kontrakt giver 100. Hvis kontrakten er doblet, tæller trækværdien dobbelt, og dermed kan man få udgang ved at spille f.eks. 2 doblet med otte stik eller 3 doblet med ni stik! Tilsvarende giver 1 redoblet udgang, men redoblede kontrakter er meget sjældne. Derfor skal der udvises ekstra påpasselighed, når man dobler delkontrakter, der kan give udgang, hvis de vinder (2, 2, 2UT, 3, 3, 3, 3, 4, 4 ). Der er ikke noget mere ærgerligt end at forære modparten en udgang i en doblet delkontrakt. Alle scorer - såvel doblede som redoblede - kan ses i tabellerne bagest i bogen. KAPITEL 101. HVORNÅR SKAL VI STRAFDOBLE Sædvanligvis har man ikke styrke til en strafdobling helt på egen hånd. Normalt har makker åbnet meldingerne eller vist point ved at melde. De almindeligste "kendetegn" ved en strafdobling er: 1. Gode trumfer. 2. Ekstra styrke. 3. Korthed i makkers farve. Dette illustreres bedst gennem nogle eksempler:

4 1) 5 2) ) 6 E 4 2 E B K D E E K B 3 2 K B K D ? 1 1? 1 pas 1 2? Eks. 1: DBL. Perfekt strafdobling: Solide trumfer bagpå, singleton i makkers åbningsfarve og 10 HP. 2 bliver en blodig affære! Eks. 2: DBL. Også en god strafdobling. Det eneste kedelige er, at man skal doble allerede på 1-trinnet. Eks. 3: PAS. Man skal ikke strafdoble, blot fordi der er 4-farve i trumf. Farven er for svag, og der er ikke ekstra styrke i forhold til åbningen. 4) E D 4 5) D B 9 4 6) D D B K D 4 E K 5 E 5 4 E K D 5 2 1UT? 1 3? 1 2? Eks. 4: DBL. Dobling af en sansåbning er jvnf. forrige kapitel en strafdobling. Det viser mindst samme styrke som åbner, og det er bedst, hvis man har et godt udspil parat - her D. Eks. 5: DBL. Dette er en perfekt trumffarve at have i modspil bagpå en langfarve. Det afgørende er, om man har en overraskelse til indmelder i form af hård fordeling. Her vil det garanteret være skuffende for indmelder med f.eks. EK syvende, at der bliver to trumftabere. Eks. 6: 3Í. For det første er det meget farligt at strafdoble med primær støtte til åbners farve; selv om 2 går ned, er det sikkert mere profitabelt at melde sin egen udgang. For det andet er trumferne ikke noget særligt; der mangler lidt længde og bedre mellemkort end 5'eren og 2'eren.

5 7) K D B 10 8) 5 4 9) 8 6 E E K E D B K D 3 2 E D B ? 1UT pas 2 (= )?? Eks. 7: DBL. Når man sidder foran indmelderen, skal man have meget stærke trumfer. Med f.eks. KB97 risikerer man at få 0 stik med ED108 bagpå - og en strafdobling hjælper modparten med at placere kortene! Her er trumfernes kvalitet fremragende, der er renonce i makkers farve, og der er 16 gode HP. Når makker har vist mindst 10 point ved at melde 2-over-1, behøver man ikke have mere end en almindelig åbning, hvis de andre punkter er opfyldt. Eks. 8: PAS. Det afgørende er hjerternes (manglende) kvalitet. Det er ikke nogen ubehagelig overraskelse for 2 -melderen, at EK mangler, og 432 er heller ikke nogen trussel mod f.eks. DB Med f.eks. ville man have en oplagt dobling. 5 4 E K B Eks. 9: DBL! Her ser vi en speciel strafdobling, nemlig dobling af en kunstig melding. 2 er overføring til spar og siger altså intet om hjerterfarven (eller styrken). Vi forventer altså ikke, at modparten vil spille 2 doblet, men doblingen er en nem måde at fortælle makker om vores gode hjerterfarve. Dette er især af betydning for udspillet, hvorfor man også kan kalde disse doblinger for udspilsdirigerende doblinger. Man kan sammenligne denne type dobling med en indmelding i farven - blot behøver man ikke være helt så stærk, som når man melder ind, hvis bare farven er i orden. 10) E K ) ) K D B E 5 E 4 E B K D B 9 7 B pas 2 pas 1 pas 2 pas 1UT pas 3UT pas 4? 2 pas 3? pas? Eks. 10: DBL. Når kontrakten kan sættes på egen hånd, kan man roligt doble uden

6 at have hørt fra makker. Eks. 11: DBL. Ligesom i Eksempel 9 er denne dobling mest udspilsdirigerende. Og hvis de endelig skulle finde på at spille 3 doblet, kan vi stort set sætte den på egen hånd med E og fire klørstik. Eks. 12: PAS/DBL. Med et godt udspil i K, E som indkomstkort og hold i klør er det sandsynligt, at 3UT går ned. Men det er farligt - 3UT-melder kan f.eks. have en god 5- eller 6-farve i ruder. KAPITEL 102. STRAFDOBLERS MAKKER Almindeligvis siger makker pas til en strafdobling, men med en helt uegnet hånd til modspil behøver man ikke altid "stå" doblingen. Eksempler: 1) E D B 8 2 2) E D 8 3) E K 6 K D K D B K D B dbl pas 1 1 dbl pas 1 3 dbl pas??? Eks. 1: PAS. Det er en helt normal åbningshånd, og når makker gerne vil spille 2 doblet, har vi intet at tilføje. Singletonen i ruder er kun at forvente, når makker sidder med gode ruder bagpå indmelder. Eks. 2: PAS/2Ê. Med en god 6-farve kan du vælge at genmelde 2, men der er trods alt to ruder med og gode modspilsværdier i spar. Eks. 3: 4Ì (3Ì). Med en selvspillende 7-farve og renonce i ruder bør man løbe fra doblingen. Med otte stik på egen hånd er 4 en rimelig melding. 4) 6 4 5) - 6) B B D E D 4 2 1UT dbl pas? 1 pas 2 pas 1 pas dbl pas? dbl pas?

7 Eks. 4: 2Ë. Med en meget svag hånd og en 5- eller 6-farve skal man flygte fra 1UT doblet; makker har jo kun lovet samme styrke som 1UT-åbner. Eks. 5: PAS. Ikke vores bord! Makker må kunne sætte 4 på egen hånd. Eks. 6: 3Ê. Med primær tilpasning til åbningsfarven og singleton i trumf, bør man tage doblingen ud. ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Definitionen på en strafdobling = "Modsat" oplysningsdoblinger. - Doblinger af sanskontrakter og kunstige meldinger er strafdoblinger. - Taksterne for 1, 2, 3 og 4 undertræk i begge zonestillinger. - Tag hensyn til trumfkvalitet, styrke og tilpasning til makkers farve(r).

8 QUIZ 35 A. Er følgende doblinger straf- eller oplysningsdoblinger? 1) DBL 2) 1 pas pas 2 DBL 3) pas pas 1 2 4) 1 pas 4 DBL DBL 5) 1 pas 1 pas 6) 1 pas 1 pas 2 DBL 2 pas pas DBL 7) 1 pas 1UT DBL 8) 1 dbl 1 pas 2 DBL B. Hvad giver følgende kontrakter? 1. 1 dbl i zonen med 9 stik dbl udenfor zonen med 7 stik. 3. 2UT dbl i zonen med 8 stik dbl udenfor zonen med 12 stik dbl i zonen med 6 stik. C. Hvad melder du på følgende hænder? 1) E K ) 5 3) E 9 3 E B 5 8 E D 8 2 D B B 9 D D ? 1 2? 1 1UT? 4) K D ) K D 5 2 6) D B E E K D D 8 E B 10 6 D pas dbl pas 1 pas 1 2?? dbl pas?