Sektorplan Børn og unge i Folkeskolen

Transkript

1 Sektorplan Børn og unge i Folkeskolen Marts

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade Frederiksberg boerneogungeomraedet@frederiksberg.dk E-doc Forsidefoto: Børne- og Ungeområdet. Skolen på La Cours Vej Undervisningsudvalget, Marts

3 1. INDLEDNING 5 2. SEKTORSTRATEGI 6 3. BAGGRUND OG RAMME LOVGRUNDLAG SEKTORENS ORGANISATION ELEVTALSUDVIKLING OG KAPACITET DET ALMENE OMRÅDE ELEVTALSPROGNOSE SKOLEFRITIDSORDNINGER (SFO) DET SPECIALISEREDE OMRÅDE TEMAER OG DILEMMAER EKSTERNE UDFORDRINGER FOLKESKOLENS INDHOLDSMÆSSIGE RAMMER FOLKESKOLENS ØKONOMI DET SPECIALISEREDE OMRÅDE INTERNE UDFORDRINGER VÆSENTLIG NY VIDEN DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING OG CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING, DPU VIDENSCENTRENE UNDER PROFESSIONSHØJSKOLERNE TVÆRGÅENDE POLITIKKER I FREDERIKSBERG KOMMUNE INTEGRATIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK HANDICAPPOLITIK PRIORITERING AF TEMAER OG DILEMMAER EVALUERING OG ERFARINGER AF INDSATSOMRÅDER KOORDINERET INDSATS I FORBINDELSE MED OBLIGATORISK BØRNEHAVEKLASSE SAMLET PLAN FOR MÅLRETTET SPROGSTIMULERING AF ALLE BØRN BØRN MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER SKOLEFRITIDSORDNING LEJRSKOLE OG KOLONI SOMMERFERIETILBUD TIL ELEVER PÅ CHRISTIANSKOLEN 26 3

4 6. FAGLIGE MÅL OG INDSATSOMRÅDER KAPACITETSUDBYGNING SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET KOMPETENCEUDVIKLING OG VIDENSDELING FOKUSAFTALER MATEMATIK FAGLIG LÆSNING TRIVSEL SYGEFRAVÆR BILAG INSTITUTIONSOVERSIGT PUBLIKATIONSOVERSIGT ORGANISATIONSDIAGRAM ØKONOMI DRIFT ANLÆG KVALITETSKONTRAKT

5 1. Indledning Sektorplanen for børn og unge i folkeskolen omfatter indsatsen for 6-16 årige i folkeskole og SFO i Frederiksberg Kommune. Planen erstatter sektorplan 2011, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november Børne- og Ungeområdet udarbejder fire sektorplaner for henholdsvis: - Børn i dagtilbud (0-6 år) - Børn og unge i folkeskolen (6-16 år) - Børn, unge og familier med særlige behov - Unge (10-18 år) Sektorplanerne udgør en samlet ramme for Børne- og Ungeområdets fysiske og faglige planlægning og beskriver de faglige dilemmaer, sektorerne oplever. Prioriteringen af de faglige dilemmaer er nært knyttet til dialogen om faglige dilemmaer i forbindelse med indgåelsen af fokusaftalerne. Sektorplanen for børn og unge i folkeskole er koordineret med og skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungeområdets tre øvrige sektorplaner. Magistraten godkendte den 14. marts 2011 prognosen for befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune fra 2011 til 2023 der danner grundlag for sektorplanens opgørelse af kapacitetsbehovet i de kommende 4 år. Planen beskriver indledningsvis (Kapitel 3-5) sektorens lovgrundlag, organisation og udvikling frem til i dag. Med afsæt heri beskrives faglige temaer og dilemmaer for folkeskolesektoren opdelt på henholdsvis eksterne og interne krav til sektoren. De eksterne krav vil typisk have afsæt i ændret lovgivning eller andre statslige initiativer. De interne krav afspejler Frederiksberg Kommunes prioriteringer. Afslutningsvis gøres der status på indsatsområderne fra sektorplan I Kapitel 6 opstilles mål for planperioden Sektorplanen oversendes, efter en forudgående høring, et dialogmøde mellem Undervisningsudvalget og brugerbestyrelserne og en endelig godkendelse i Undervisningsudvalget til behandling i Magistraten med henblik på at indgå som en del af grundlaget for budget 2012 med tilhørende overslagsår. 5

6 2. Sektorstrategi Magistraten vedtog den 4. maj 2009 Frederiksberg Kommunes styrings- og planlægningssystem. Systemet indebærer, at fagudvalgene hvert 4. år vedtager en sektorstrategi med en 4-årig horisont. I sektorstrategien fastlægges den langsigtede strategi for og udviklingsbehovene for service- og kvalitetsniveauet på området og der opstilles langsigtede mål for området. Samtidig vedtog Magistraten en overordnet tidsplan for implementering af Frederiksberg Kommunes nye styringskoncept. Tidsplanen er løbende tilpasset hensynet til opstarten af arbejdet i de nykonstituerede udvalg og de bemandingsmæssige ressourcer som den økonomiske udfordring vil kræve i foråret Det indebærer at indfasningen foregå over en længere periode end oprindeligt planlagt. Undervisningsudvalget drøftede på et temamøde den 7. marts 2011 skitse til sektorstrategi for Folkeskolen. På baggrund af udvalgets drøftelser færdiggøres strategien og forelægges udvalget til godkendelse i Herefter indarbejdes strategien i sektorplanen. 6

7 3. Baggrund og ramme 3.1 Lovgrundlag Folkeskolerne drives efter Lov om Folkeskolen. I folkeskolen tilbydes undervisning til elever fra klasse. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens folkeskoler. Derudover gælder for sektoren Lov om frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Specialundervisning hører under Lov om folkeskolen, herunder specifikt 20 og 21. Optagelse af børn i SFO sker i henhold til Lov om folkeskolen 3, stk. 4. Lovgrundlaget for PPR er Lov om folkeskolen, 12 stk. 2. Grundlaget for skolernes deltagelse i SSP-arbejdet er Retsplejelovens Sektorens organisation Frederiksberg Kommune har i alt ti folkeskoler; ni folkeskoler med tilhørende SFO og én overbygningsskole med to spor på klassetrin samt kommunens 10. klasser. Hertil kommer at en del af kommunens børn undervises på privatskoler. Som følge af budget 2011 er der etableret en ny folkeskole, Frederiksberg Ny Skole, der er placeret på Lollandsvej, indtil en ny skole i den østlige ende af kommunen kan tages i brug. Derudover omfatter det frederikbergske skolevæsen to specialskoler; Christianskolen og kommunens nye, samlede specialundervisningstilbud. Som følge af budget 2011 er Sofus Franck Skolen og Frederikskolen slået sammen i én organisation (på Sofus Francks Vænge). I forbindelse med denne sammenlægning er der endvidere etableret et nyt dagbehandlingstilbud, der er en integreret del af specialundervisningstilbuddet på Sofus Francks Vænge. Udover kommunens egne specialundervisningstilbud er et mindre antal børn visiteret til specialundervisningstilbud udenfor kommunen. Totalt set er der børn, hvoraf de 390 følger et specialundervisningstilbuddene. 7

8 Figur Elevtalsudvikling og kapacitet I Frederiksberg Kommune er ni folkeskoler. Herudover er der specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler, og andre tilbud varetages på kommunens tre specialskoler Det almene område Frederiksberg Kommunes skolevæsen har siden 1999 oplevet en markant tilstrømning til kommunens folkeskoler. Nedenfor ses udviklingen i tabelform, der er tale om en stigning på knap 2000 elever i perioden, svarende til en tilvækst på ca. 50 %. Stigningen i antallet af privatskoleelever med bopæl i Frederiksberg Kommune har ikke været lige så høj som antallet af folkeskoleelever. Antallet af privatskoleelever er steget med ca. 250 eller 16 % i samme periode. Andelen af privatskoleelever er således faldet til ca. 24 %. 8

9 Tabel 1 Elevtalsudvikling 2000/ /11, folkeskoler og privatskoler Skoleår 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel 29,3% 27,2% 27,0% 27,2% 27,0% 27,0% 25,3% 24,9% 24,3% 24,7% 24,3% Nedenfor ses tabel 1 som indekstal, hvor 2000/01 er lig 100. Figur 2 Elevtalsudvikling 2000/ /11 - indeks Indeks /01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb. Privatskoleindeks I takt med stigningen i elevtallet er der i forbindelse med vedtagelsen af skoleudbygningsplanen i 1999, og de efterfølgende skoleforlig, sket en tilpasning af kapaciteten i skolevæsenet. Der er etableret en ny skole i 2004 og igangsat udbygninger af eksisterende skoler samt foretaget distriktsændringer i flere omgange for at tilpasse elevgrundlaget i de enkelte skoledistrikter til skolernes kapacitet. Frederiksberg Ny Skole Der etableres fra august 2011 endnu en folkeskole i Frederiksberg Kommune. Skolen optager børnehaveklasser i skoleåret 2011/12 og vokser op nede fra i de kommende år. I de første år er skolen beliggende på Lollandsvej 40, hvor der er mulighed for at drive en mindre skole. Efterfølgende flyttes til ny adresse i den østlige ende af kommunen. Det forventes at der begynder 2-3 børnehaveklasser på Frederiksberg Ny Skole til skoleåret 2011/ Elevtalsprognose Som før beskrevet har der siden 2000/01 hvert år været en elevtalsfremgang i forhold til året før i folkeskolerne. I nedenstående figur er elevtalsudviklingen fra 1995 til 2010 samt fremskrivningen af elevtallet til 2021 illustreret. Figur 3: Elevtalsudvikling 9

10 Udviklingen i elevtallet fra 1995 til 2015 (antal elever fra bh.klasse til 10. klasse, ekskl. specialklasseelever), taget fra elevtalsprognosen udarbejdet marts 2011 Antal elever Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb. Prognose Antallet af elever i børnehaveklasse i prognoseårene beregnes på baggrund af Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose, hvor der tages udgangspunkt i antallet af 5-årige per 1. januar påregnet en fraflytningsfrekvens (gennemsnitlig fraflytning fra 1. januar til 5. september fra tidligere år). Fordelingen af børnehaveklasseelever i folkeskole og privatskole beregnes på baggrund af tidligere års procentvise fordeling. Prognosen viser et stigende samlet elevtal i hele prognoseperioden. Antallet af privatskoleelever er jævnt gennem perioden. Dette skyldes prognosens metode med at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige frafaldsfrekvenser fra tidligere år på de enkelte klassetrin, til at beregne antallet af folkeskoleelever. Ved den seneste skoledistriktsændring var der særligt fokus på etableringen af Frederiksberg Ny Skoles distrikt. De fysiske rammer er generelt presset særligt i den østlige del af kommunen. Det nye distrikt giver mulighed for at tage noget af presset fra disse skoler. Der har imidlertid været mange søskende fra det nye distrikt til de eksisterende skoler, hvorfor det må forventes at distriktet udvides til skoleåret 2012/13, for at sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag til skolen og samtidig sikre kapaciteten på de øvrige skoler. De forventede elev- og klassetal var ved udarbejdelsen af distriktsændringerne i efteråret ca. 780 børn fordelt på 33 klasser. Elevtilgangen har ved indskrivningen været en smule lavere end forventet og kan primo marts 2011 opgøres til 33 børnehaveklasser. Tabel 2 Børnehaveklasser til 2011/12 10

11 Forventet antal klasser i prognose Faktisk antal klasser ved indskrivning og søskenderok ade Frederiksberg Ny Skole 3 2 Lindevangskolen 5 4 Ny Hollænderskolen 4 4 Skolen På Duevej 3 4 Skolen På La Cours Vej 3 4 Skolen På Nyelandsvej 4 4 Skolen Ved Bülowsvej 4 4 Skolen ved Søerne 3 3 Søndermarkskolen 4 4 I alt Som anført i ovenstående tabel er alle skoler fire-sporet i bh.klassen, dog undtaget den nye skole og skolen ved søerne. Skoleforliget for perioden medfører, at kapacitetspresset imødekommes via tre tiltag: Etablering af en ny skole i den østlige ende af kommunen. Etablering af en midlertidig skole på Lollandsvej indtil den nye skole kan tages i brug (igangsat). Udvidelse af kapaciteten på Skolen ved Søerne. I vest-enden af kommunen forventes det øgede elevtal stort set at kunne opsuges indenfor eksisterende lokalemasse bl.a. via tilpasninger i skoledistrikterne, såfremt der dog findes midler til indretning, møblering m.v. samt mindre tilpasninger i form af fx midlertidige vægge, foldedøre m.v. Derfor må det forventes at der også skal foretages skoledistriktsændringer i de kommende år for at tilpasse distriksgrænserne den nye skolestruktur. 3.4 Skolefritidsordninger (sfo) Elevtalsudviklingen for børn i sfo fremgår af nedenstående figur. Den viser, at der er fortsat vækst i elevtallet. Figur 4: Antal SFO-børn i skoleårene 2000/01 til 2010/11 11

12 Antal børn i SFO Antal børn Kilde: udtræk fra Extens marts 2011 Som det fremgår af figuren, har de fleste sfo er oplevet en vækst i elevtallet i perioden fra starten af skoleåret 07/08 til starten af skoleåret 10/11. I tabelform ser udviklingen således ud: Tabel 3: Indmeldte i SFO Skoleår 2000/ / / / / / / / / / /11 Indmeldte Kilde: udtræk fra Extens marts 2011 Kapacitetsudfordringen på sfo-området er stort set sammenfaldende med udfordringen på skoleområdet, idet befolkningstilvæksten næsten udelukkende sker fra neden, og idet stort set alle børn går i sfo. Der skal derfor etableres sfo-faciliteter til et meget stort antal børn. Forventningen er, at der ved etablering af undervisningslokaler indtænkes sfo-faciliteter i form af kombinationslokaler, således at der kun i begrænset omfang skal etableres særskilte sfo-lokaler. Kapacitetspresset, bygningsmæssigt, forventes derfor løst via kapacitetsudvidelsen på skolerne generelt, og via tilpasninger af eksisterende bygningsmasse i øvrigt. Hertil vil der dog skulle afsættes midler. 3.5 Det specialiserede område I Frederiksberg Kommune er der en række specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler og andre tilbud varetages på kommunens to specialskoler. I skoleåret 2011/12 etableres en ny specialskole i Frederiksberg Kommune. Denne specialskole afløser de nuværende to specialskoler Sofus Franck Skolen og Frederiksskolen. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at beskrive elevtal m.m. på det nye tilbud. Herudover omorganiseres specialklasserækkerne på kommunens folkeskoler. Elever fra klasse i specialklasserækkerne overflyttes til et nyt specialtilbud på Tre Falke Skolen. Elever fra Frederiksberg kommune visiteres også til tilbud i andre kommuner, ligesom elever fra andre kommuner kan visiteres til tilbud på skolerne i Frederiksberg Kommune. 12

13 Elevtallet i kommunens specialundervisningstilbud er de sidste år steget, hvilket især skyldes følgende forhold: Der købes i mindre grad pladser udenfor kommunen og anvendes tilsvarende i stigende grad specialundervisningstilbud på kommunens egne institutioner Der er en stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med bestemte behov. Særligt indenfor ADHD-spektret. En hel del af disse rummes indenfor den almindelige folkeskole. Nogle med og nogle uden særlig støtte. Der er et stigende børnetal, og da den procentvise andel af børn med specialundervisningsbehov stadig er svagt stigende, giver det større antal børn også et større behov for specialundervisningspladser. For skoleåret 2010/11 Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i to aldersgrupper. Herudover er der en mindre gruppe børn i børnehave til 1. klasse, som har brug for et særligt intensivt dansktilbud. Disse børn er placeret i de eksisterende børnehaveklasser og 1. klasser og går derfor ikke i særlige grupper. Herudover er der inden for de frederiksbergske folkeskoler tre specialklasserækker. Disse er: L-sporet, Skolen på La Cours Vej normalt begavede elever med specifikke læsestavevanskeligheder (ordblindhed/dysleksi). Tilbuddet er fra indskolingen til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. L-spors-tilbuddet analyseres i 2011 fsva. den fremtidige organisering for børn med dysleksi. C-sporet, Søndermarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. A-sporet, Lindevangskolen normalt begavede elever med enten motoriske-, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. Fra 2001 blev læseklasserne i kommunen samlet på en skole, hvilket var med til at målrette og opkvalificere det faglige tilbud. For C-sporet er der sket en tilsvarende målretning af tilbuddet og tilretning i visitationen af elever til tilbuddet. Stigningen af elever i A-sporet skyldes blandt andet, at antallet af elever med disse vanskeligheder er i stigning. Som følge af budget 2011 er der etableret en fjerde specialklasserække på Tre Falke Skolen, hvor elever i udskolingen (8.-9. klasse) fra ovennævnte A-, C- og L-spor overføres. Udskolingselever fra den tidligere Frederikskolen og fra de nuværende særlige tilbud på Ungdomsskolen overføres ligeledes til Tre Falke Skolen. I Frederiksberg Kommune ydes desuden et specialpædagogisk tilbud på Heldagsskolen Frederikskolen for børn med AKT (adfærd-, kontakt og trivsel) vanskeligheder, som fremadrettet bliver en integreret del af den samlede specialskole på Sofus Francks Vænge. Christianskolen der åbnede i 2006 for børn/unge mellem år med særlige behov. 13

14 Herudover ydes der i Frederiksberg Kommune vidtgående specialundervisning på de to førnævnte specialskoler, der sammenlægges fra skoleåret 2011/12, som også rummer afdelinger for fysisk og psykisk handicappede samt en afdeling for børn med autismevanskeligheder. Elevsammensætningen på Sofus Franck skolen er i dag fordelt mellem børn med bopæl på Frederiksberg og børn med bopæl i en anden kommune. Nedenfor fremgår sammensætningen på Sofus Franck Skolen: Tabel 4: Udviklingen i elevtal og elevsammensætning på Skolen på Ingemannsvej/Sofus Franck Skolen År I alt på Sofus Franck Elever fra andre kommuner 1999/ / / / / / /06 46 (+30) /07 44 (+46) /08 45 (+53) /09 46 (+55) /10 51(+68) /11 48(+80) 25 *(tallet i parentes er helhedstilbudet) Udviklingen i elever med bopæl i Frederiksberg Kommune der modtager et specialtilbud i en anden kommune fremgår af nedenstående tabel: Tabel 5. Elever i specialiserede skoletilbud uden for Frederiksberg Kommune Strandparkskolen (København) Øresundsskolen (København) Friluftskolen (København) Skolen på Kastelsvej (København) Ungdomsskolen i Utterslev (København) Skolen i P. Wedelsgade (København) Nyboder skole (København) 1 Østrigsgades skole (København) Frejaskolen (Holbæk) Børnehuset Nansensgade (København) 1 Skolen i Ryparken (København) 1 00/0 1 01/0 2 02/0 3 03/0 4 04/0 5 05/0 6 06/0 7 07/0 8 08/0 9 09/1 0 10/1 1 14

15 Fensmarkskolen (København) 1 Kbh. Km. Ungdomsskole (København) 1 Den Classenske Legatskole (København) 1 Kasperskolen (Ballerup) Geelsgårdsskolen (Lyngby-Taarbæk) Brøndagerskolen (Albertslund) Kirkebækskolen (Vallensbæk) Skolen på Taxvej (efter 2002: Kirkebækskolen) (Vallensbæk) 2 2 Søgårdsskolen (Gentofte) Maglemosen (Ballerup) Skovmoseskolen (Rødovre) Sofieskolen (Gladsaxe) Ordblindeinstituttet (Ballerup) Marienlystskolen (Frederikssund) 1 Taleinstituttet i Hellerup (Gentofte) 1 Thomasskolen (Ballerup) 1 1 Skovvangskolen (Glostrup) 1 Ballerup Erhvervsklasse (Ballerup) 1 Bakkeskolen (Gladsaxe) 1 Center for spec.uv. Roskilde (Roskilde) 1 Skovvangsskolen (Gladsaxe) Skolen v Kæret (Frederikssund) 2 Lysholmskolen (Faxe) 1 Nyborgskolen (Nyborg) 1 Aalborgskolen (Aalborg) 1 Refnæs (Kalundborg) Solhjorten (Furesø) 2 Roskilde Friskole (Roskilde) 1 Rosenkilde/Aut. Vestsj. (Slagelse) 3 Himmelev beh.hjem (Roskilde) 1 Ungdomssanktion 2 Plejeanbragt* Plejeanbragt** 5 Socialpæd.opholdssteder mv Total Index *Plejeanbragte, der modtager deres samlede undervisningstilbud som specialundervisning ** Plejeanbragte i almindeligt skoletilbud med støttetimer Kilde: PPR 15

16 Udviklingen i det samlede antal elever med bopæl i Frederiksberg Kommune, der modtager specialundervisning fordelt på tilbud, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning Tilbud i Frederiksberg Kommune 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Sofus Franck Frederiksskolen Christiansskolen Ungdomsskolen (Heldag) Modtageklasser (BÜ) L-spor (LC) C-spor (SM) A-spor (LI) Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud uden for Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Som det ses af ovenstående tabel er stigningen på det specialiserede område meget lig stigningen på almenområdet. Herudover har der de sidste to år været en kraftigere stigning. Omregnet til indeks ser udviklingen indenfor det specialiserede område således ud: Tabel 7 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning - indeks Index 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Elever i almenområdet(inkl. privat) Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud uden for Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Andelen af elever der modtager specialundervisning i forhold til det samlede elevtal er steget de sidste to år som det fremgår af nedenstående tabel. Idet der dog er flere elever med forholdsvis massive udfordringer end før, og dermed flere der visiteres til særlige, og meget dyre, skoletilbud/støttetilbud, er udgiftspresset endnu mere massivt. Det stigende udgiftsniveau til specialundervisning er skoleafdelingens anden hovedudfordring i de kommende år. Der er i 2010/11 gennemført et analysearbejde vedr. hele specialundervisningsområdet, der har resulteret i en større omorganisering, der effektueres ved begyndelsen af skoleåret 2011/12, med henblik på at reducere udgiftsniveauet og fastholde og udvikle kvaliteten. Hertil kommer at der skal arbejdes intensivt med inkluderende tiltag i den almene folkeskole for at fastholde flest mulige elever her. 16

17 Tabel 8 Andel af elever der modtager specialundervisning 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Specialelever i alt Normalelever i alt (inkl. Privat) I alt Andel specialelever 4,1% 4,1% 4,6% 3,8% 4,2% 4,2% 4,1% 3,9% 4,1% 4,5% 4,7% 17

18 4. Temaer og dilemmaer Skoleafdelingen står overfor en række udfordringer i de kommende år. Arbejdet med disse udfordringer understøttes af det vidensgrundlag, som skoleafdelingen lægger til grund for handlinger og prioriteringer. 4.1 Eksterne udfordringer De eksterne udfordringer omfatter ændringer i sektorens lovgivningsmæssige rammer, ændringer i fælleskommunale forpligtelser m.v. Skolevæsenet i Frederiksberg kommune står i forhold til de eksterne rammer især overfor tre udfordringer: Folkeskolens indholdsmæssige rammer De indholdsmæssige, lovgivnings- og bekendtgørelsesmæssige, rammer for folkeskolen kan forventes at blive ændret i nærmere ubekendt omfang indenfor sektorplanens tidshorisont. Forligsparterne bag folkeskoleforliget er enige om, at der er behov for justeringer, men der er endnu ikke igangsat realitetsforhandlinger. Der forestår derfor en udfordring i forhold til implementering af de beslutninger, som regeringen og Folketinget træffer på baggrund drøftelserne i forligskredsen. Herunder sandsynligvis hvordan og i hvilket omfang de obligatoriske nationale test anvendes, og hvordan der skal arbejdes med de sociale kompetencer på de forskellige klassetrin Folkeskolens økonomi De økonomiske rammer for folkeskolen må, set i lyset udsigten til stramme kommunaløkonomiske vilkår, forventes at have betydning for skolevæsenet på Frederiksberg. Især da elevtallet er stigende jf. kapacitetsudfordringen. Der forestår derfor en udfordring i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten af skolevæsenets ydelser indenfor de givne økonomiske rammer Det specialiserede område De befolkningsmæssige forhold af betydning for skolevæsenets udvikling er, udover kapacitetsudfordringen, især knyttet til udviklingen i antallet af elever der visiteres til såvel integreret som vidtgående specialundervisning. Målsætningen for specialundervisningen i Frederiksberg Kommune er: At alle elever undervises på fagligt relevant niveau At der under hensyntagen til elevernes trivsel og udvikling fastholdes så mange elever som muligt i almenundervisningen At principperne for den inkluderende specialundervisning er af forebyggende og foregribende karakter At elever, der mistrives af faglige, sociale eller af udviklingsmæssige årsager, tilbydes relevante skoleordninger i det omfang, som skønnes hensigtsmæssigt At alle elever trives og er trygge ved at gå i skole At alle elever mødes med en varieret og differentieret pædagogik 18

19 Der forestår derfor en udfordring i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten af det specialiserede område og samtidig holde budgetrammen. Det nye PPR, skabt ved sammenlægningen af PPR og Kommunikationscenteret, har en central opgave i forhold til realiseringen af inklusionsmålsætningen, idet medarbejderne fremover forventes at fokusere på konkrete inklusionsfremmende tiltag overfor lærere og pædagoger i daginstitutioner, skoler, sfo og klubber. 4.2 Interne udfordringer Skolevæsenet i Frederiksberg Kommune står i forhold til kommunens interne forhold især overfor nedenstående seksten udfordringer: 1. Tilpasning og udvidelse af bygningsmassen, så den nødvendige kapacitet skaffes. 2. Tilpasning og udvidelse af personalegruppen i takt med kapacitetsudvidelsen, så der kan tilbydes kvalificeret og veltilrettelagt undervisning og pædagogiske foranstaltninger. 3. Nedbringelse af sygefravær blandt lærere og pædagoger. 4. Implementering af afdelings- og årgangsteamstruktur på de skoler, som endnu ikke har indført dette. Herunder iværksættelse af tiltag, der minimerer brugen af løse vikarer, og bevidst anvendelse af fleksibel holddannelse på årgangene. 5. Implementering af strategi for skole-it og opfyldelse af målsætningerne heri. 6. Iværksætte et systematisk vidensdelingsprogram internt på den enkelte skole/sfo og på tværs af kommunens skoler/sfo er. 7. Udvikle og koordinere samarbejdet mellem skole og SFO og klub vedr. overgange og vedr. børn med særlige behov. 8. Udvikle og systematisere vidensdelingen mellem klubber, SFOer og skoler. 9. Implementere og løbende evaluere kompetenceudviklingsstrategier og planer for lærere, pædagoger og ledere i skole, sfo og klub særligt henblik på relationskompetence, klasseledelseskompetence, didaktisk kompetence, it-kompetence og inklusions- /specialundervisningskompetence. 10. Løbende følge op på det nye styringssystem; fokusaftaler. Aftalerne med skoler og SFO er centrerer sig om faglig læsning, tidlig matematik samt trivsel (se mere i afsnit 6 Faglige mål og indsatsområder ). 11. Udbygge og kvalificere brobygningsarbejdet fra fra skole til ungdomsuddannelser. 12. Hæve antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse via særlig indsats i udskolingen på alle skoler vedr. fagligt niveau, uddannelsesvejledning, dannelse af gode studievaner samt formulering og kommunikation af de forventninger der er til hhv. skole og forældre i forhold til unge i udskolingen. 13. Udbygge og kvalificere samarbejdet med alle grupper af forældre til børn i skole og sfo. Herunder afstemme og klargøre forventningerne til samarbejdets parter. 14. Formulering af et egentligt ledelsesgrundlag for skoleledelserne, der beskriver de gensidige forventninger og krav mellem skole og skoleafdelingen. 15. Etablere og udvikle det nye PPR skabt ved sammenlægningen af PPR og Kommunikationscenteret. Målet er inklusionsunderstøttende tiltag og mindre ressourceforbrug til udredninger. 16. Opfølgning på den tværkommunale integrationspolitik (se nedenstående) 17. Opfølgning på den tværkommunale handicappolitik (se nedenstående) 18. Opfølgning på den tværkommunale sundhedspolitik (se nedenstående) 19

20 4.3 Væsentlig ny viden På den forskningsmæssige side kan skolevæsenet i Frederiksberg Kommune især profitere af resultaterne fra forsknings- og udviklingsprocesserne på DPU samt de forskellige videnscentre under Professionshøjskolerne. De vigtigste nævnes nedenfor. Den tilgængelige viden forventes inddraget i løsningen af de forskellige udfordringer Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og Center for Grundskoleforskning, DPU De to centre laver bl.a. opsamlinger på international forskning samt den danske forskning. Forskningen peger på, at det største kvalitative løft i skolevæsenet kommer via to tilgange: Kompetenceudvikling af underviserne indenfor hhv. klasseledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk kompetence, og bedre og mere systematisk udnyttelse af ressourcepersoner med særlige kompetencer (læsevejledere, it-vejledere, matematikvejledere, AKT-vejledere m.v.) Videnscentrene under Professionshøjskolerne De nationale videncentre under Professionshøjskolerne arbejder med en bred vifte af problemstillinger. Af særlig interesse for Frederiksberg Kommune er arbejdet i regi af: det nationale videncenter for inklusion/eksklusion (NVIE) det nationale videncenter for læsning det nationale videncenter for matamatikdidaktik (NAVIMAT) det nationale videncenter for anvendt naturfagsdidaktik (CAND) det nationale videncenter for e-læring I forbindelse med arbejdet med temaer og dilemmaer for folkeskolen viden og erfaringer fra vidensproducenterne. 4.4 Tværgående politikker i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune arbejder med tværgående politikker for integration, handicap og sundhed der skal sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af områder og sektorer. Arbejdet med udviklingen af politikkerne har forskelligt stadie, som beskrives nedenfor Integrationspolitik Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 9. november 2009 og efterfølgende ved formanden for Integrationsudvalgets foranstaltning fremsendt til alle decentrale institutioner under Børne- og Ungeområdet. For perioden fastlægger integrationspolitikken fem hovedindsatsområder, Unge og Uddannelse, Beskæftigelse, Familier og Boliger, Idræts- og Fritidslivet samt Evaluering og Dokumentation. Integrationspolitikken indeholder en målsætning om at undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud. Der udarbejdes årligt en handlingsplan med initiativer inklusive detaljerede og konkrete mål som Frederiksberg Kommune vil i værksætte for at nå integrationspolitikkens målsætninger. Socialudvalget godkendte den 24. januar 2011 handleplanen for

21 I Frederiksberg Kommunes tværsektorielle integrationspolitik er følgende mål defineret for skoleområdet: Forskellen mellem danske elevers og udlændinges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal mindskes ved at igangsætte initiativer til støtte for de tosprogede børns kompetencer På sigt er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset etnisk baggrund. I Frederiksberg Kommune skal andelen af de årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, været øget med 10 % point sammenlignet med år 2007 fra 68% til i alt 78%. I samme periode skal andelen af de årige indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, være øget med 10 % point sammenlignet med 2007 fra 44% til 54%. Undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud Styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme udlændinges deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati At udenlandske børn og unge deltager i SFO og fritidsklubber i samme grad som danske børn og unge At skoler, SFO er og klubber har særlig fokus på seksualområdet herunder prævention Sundhedspolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 26. oktober 2009 rammerne for udarbejdelse af en fireårig sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Der er udpeget otte fokusområder, Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM-faktorerne), Seksuel sundhed, Tidlig opsporing og indsats (kroniske sygdomme), Ulykker og Miljøfaktorer. For hvert område er nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af relevante forvaltninger, der skal udvikle konkrete forslag til indsatser og handleplaner. Børne- og Ungeområdet deltager i arbejdet. Undervisningsudvalget behandlede den 21. februar 2011 en høring over udkast til sundhedspolitik, der forventes endeligt vedtaget i løbet af Børne- og Ungeområdet vil indgå i arbejdet med realisering af sundhedspolitikkens handlingsplan, når den politiske beslutning er truffet. De konkrete målsætninger for skoleområdet er: Andelen af overvægtige børn i indskolingen skal nedbringes fra 16% til højst 13% i 2015 Andelen af overvægtige elever i udskolingen skal nedbringes fra 23% til højst 20% i 2015 Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5% i 2010 til højst 8% i 2015 Nedbringe alkoholforbruget blandt unge, således at ande-len af unge, der har drukket sig fulde i 8. klasse er faldet fra 45% til højst 40% i 2015 Andelen af årige drenge der dyrker motion mindst en time om dagen skal øges fra 32% til mindst 40% i 2015 og for pigernes vedkommende fra 9% til mindst 18% Abortkvotienten blandt årige skal nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 De i sundhedspolitikken vedtagne handleplaner, der udspringer heraf er: Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge Tidlig indsats overfor overvægtige børn 21

22 Indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart samt tilbud om rygestop Informere om, at rygeloven skal overholdes (f.eks. på skoler) Frederiksberg Kommune har alkoholforebyggende indsatser rettet mod børn og unge i grundskolen, og skolerne gør rutinemæssigt brug af tilbuddet Igangsætte motionstilbud rettet specielt mod piger og drenge i alderen år Uddanne lærere, sundhedsplejersker m.fl. til at kvalitetssikre seksualundervisningen Handicappolitik Undervisningsudvalget behandlede den 22. februar 2010 et udkast til revision af Frederiksberg Kommunes handicappolitik for perioden med tilhørende strategi- og handlingsplan. Handicappolitikken er sideløbende hermed sendt til høring i handicaporganisationerne. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde 8. november 2010 handicappolitikken. Børne- og Ungeområdet vil indgå i arbejdet med realisering af handlingsplanen for handicappolitikken. Der vil i handlingsplanen for 2012 fortsat være fokus på - at samordne indsatser i Børne- og Ungeområdet i den nye administrative organisation - tilgodese tilgængelighedsprojekter i institutioner indenfor anlægs- og driftsaktiviteter - udvikle strategier og indsatser for IT-støttet specialundervisning - at udvikle den inkluderende tilgang i skole- og fritidstilbud På et helt konkret plan kan det fremhæves, at Frederiksberg Kommune råder over to skoler, der kan betragtes som handicapvenlige; Skolen på Nyelandsvej med den tilhørende SFO Universet og overbygningsskolen Tre Falke Skolen. Begge skoler er indrettet med elevatorer. Derudover bemærkes det, at forvaltningen, så vidt det er muligt, tager hensyn til tilgængelighed og handicapvenlighed ved ny- og ombygningsarbejder. Ydermere kan det nævnes, at specialskolerne Sofus Franck Skolen og Frederikskolen er lagt sammen til én enhed. I denne forbindelse fremlægger Børne- og Ungeområdet i foråret 2011 en sag om et nyt fritidstilbud i tilknytning til dette nye specialundervisningstilbud. 4.5 Prioritering af temaer og dilemmaer Prioriteringen af indsatser bestemmes i høj grad af de eksterne faktorers afgørende betydning: På det organisatorisk/strukturelle område vil fokus især være på: Kapacitetsudfordringen i forhold til såvel bygninger som personale De økonomiske rammer De organisatoriske rammer for specialundervisningen, herunder såvel organisering på skoler som organisation og prioritering i PPR På det pædagogisk-faglige område vil fokus især være på: Systematisering af kompetenceudviklingstiltag og vidensdeling Inklusion og specialundervisning, herunder PPRs rolle 22

23 På det politisk-faglige område vil fokus især være på: Implementering af og opfølgning på tværgående politikker. Opfølgning på fokusaftale-konceptet Opfølgning på evt. regeringsinitiativer vedr. folkeskolen 23

24 5. Evaluering og erfaringer af indsatsområder 2011 I dette afsnit præsenteres nogle af de indsatsområder, forvaltningen arbejder med. Da områderne følger skoleår og dermed strækker sig over flere kalenderår, er de behandlet i dette afsnit. Således beskrives såvel nuværende status som fremadrettede målsætninger. 5.1 Koordineret indsats i forbindelse med obligatorisk børnehaveklasse Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 30.november 2009 at benytte et dialogmateriale til brug for udsættelse af skolestart. Den tværfaglige arbejdsgruppe har i efteråret 2010 færdiggjort materiale der beskriver overgangen mellem dagtilbud og SFO/skole for et barn på Frederiksberg, folderen Overgang fra skole til SFO. Denne folder er efterfølgende politisk besluttet. Materialet er præsenteret på et fælles møde for ledere af dagtilbud og SFO/skole. Materialet indeholder blandt andet beskrivelse af 3 obligatoriske overgangsaktiviteter, der understøtter barnets overgang og samtidig sikrer en mere ensartet skolestart for børn på Frederiksberg. Den ene af de obligatoriske aktiviteter, fællesmødet for dagtilbud og SFO/skole i skoledistriktet, er afholdt i januar og februar, med deltagelse af pædagogiske konsulenter. Møderne har været indholdsrige, og alle parter har haft stor glæde af at udforske hinandens arbejdsområde og derigennem opnå forståelse for hinandens arbejde. Gennem møderne blev det synligt for deltagerne, at områdernes pædagogiske praksis komplimenterer hinanden. Der er i alle skoledistrikter nedsat tværfaglige arbejdsgrupper, med henblik på fremover at planlægge og udføre det kommende samarbejde om børnenes skolestart. Disse grupper melder tilbage til de pædagogiske konsulenter, som fortsat fremover vil have fokus på samarbejdet i skoledistrikterne. Det fælles samarbejde må forventes fuldt implementeret i de kommende år. Materialet vedrørende skoleudsættelse, som blev introduceret ved skolestart 2010, er revideret af arbejdsgruppen. Tilbagemeldinger fra dagtilbuddene omkring brugen af materialet har været positive. Materialet benyttes flere steder som grundlag for vurdering af børnenes udvikling og beskriver de kommende forventninger til barnet. Arbejdsgruppen forventer at evaluere og revidere arbejdet med overgangen i sensommeren børn har til skoleåret 2011/12 fået bevilget udsættelse af skolestart. 5.2 Samlet plan for målrettet sprogstimulering af alle børn På baggrund af aftale mellem regering og KL om faglige kvalitetsoplysninger (Aftale om kommunernes økonomi for 2010) er udviklet et sprogvurderingsmateriale til brug for sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Dette indebærer at der er udviklet og afprøvet et katalog af redskaber, som kan anvendes til måling og dokumentation af den faglige kvalitet i bl.a. dagtilbud. Kommunerne skal foretage denne kvalitetsmåling fra 2011, hvor sprogvurderingsmaterialet stilles gratis til rådighed for kommunerne. Materialet skal give politikere, forvaltning og borgere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Sprogvurderingsmaterialet er udviklet i et samarbejde mellem Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Frederiksberg Kommunes 24

25 dagtilbud og skole afdeling har deltaget i udvikling og afprøvning af sprogvurderings materialet, med i alt 400 børn. Barnets forældre skal inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen og vejledes i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Forældre til børn, der skal sprogvurderes og eventuelt modtage sprogstimulering har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering. Formålet med sprogvurdering og understøttelse er, at alle børn i en tidlig alder får mulighed for at udvikle dansksprogede kompetencer, som sikrer, at børnene har de nødvendige sproglige kompetencer, når de begynder i skole. Ifølge Folkeskoleloven skal der i begyndelsen af børnehaveklassen fortages en obligatorisk sprogvurdering. Denne er beregnet som et pædagogisk værktøj for lærerne i den løbende evaluering og skal indgå i barnets elevplan. Ved at indføre dette nye sprogvurderingsmateriale sikres en ensartet sprogvurdering for de 3-årige, de 5-årige og i børnehaveklassen. Dette er et godt udgangspunkt for en målrettet sprogstimulering af alle børn. Socialministeriet har endvidere afsat midler til efteruddannelse af det pædagogiske personale i dagtilbud gennem den såkaldte Sprogpakke. Dette tiltag iværksættes på Frederiksberg i Børn med særlige forudsætninger Når der tales om børn med særlige forudsætninger, tænkes der såvel på børn med særligt talent som på børn, som er højtbegavede. Den talentfulde elev kan defineres som en elev, der har et særligt potentiale, som er god til noget, som er motiveret, og som har mulighed for at blive én af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Talent kan signalere, at man har talent for f.eks. sprog eller matematik. Talent kan også signalere, at man har evner inden for kreative områder som kunst, sport og musik. I Frederiksberg Kommune arbejdes der med børn med særlige forudsætninger ud fra en flerstrenget tilgang: Undervisningsdifferentiering indenfor rammerne af de almindelige klasser. Den enkelte lærer er, jf. folkeskoleloven, forpligtet til at tilrettelægge undervisningen således, at der er tilstrækkelige udfordringer og tilstrækkelige muligheder for udvikling for alle elever. Det sker gennem forskellige former for undervisningsdifferentiering. Fx opgavedifferentiering, materialedifferentiering, arbejdsformsdifferentiering, tidsdifferentiering m.v. I overensstemmelse med fokusaftalerne for folkeskolen vil arbejdet i de kommende tre år især fokusere på faglig læsning og matematik, men ovenstående forpligtelse omfatter alle lærere i samtlige fag. Af hensyn til såvel de talentfulde elever som de øvrige elevers sociale og faglige udvikling anses det for centralt, at klassen er omdrejningspunktet for den enkeltes udvikling. Anvendelse af årgangsteam og fleksibel holddannelse, således at der er mulighed for i perioder at give særlige udfordringer til elever med særlige forudsætninger udenfor rammerne af den normale organisering i stamklasser. Alle skoler forpligtes på at tilrettelægge undervisningen på den enkelte årgang på en sådan måde, at de enkelte elever får de korrekte udfordringer og muligheder. Særlige udfordringer til elever med særlige forudsætninger. Der tilrettelægges særlige tilbud og forløb der udfordrer de forskellige elevgrupper, herunder talentbørnene. Fx Skoledysten samt naturfagsforløb (samarbejde undervejs med professionshøjskolen Metropol samt ZOO 25

26 m.fl.). Hertil kommer at skoleafdelingen søger at få skolerne i Frederiksberg med i for eksempel Center for Undervisningsmidler-samarbejdet om tilbud for særligt dygtige elever (forløb om Darwin og evolution blev afviklet i efteråret 2009 i regi af Professionshøjskolen UCC). Systematisering af informationskanaler vedr. udfordringsmuligheder og tilbud i ungdomsskoleregi m.v., således at elever, lærere i skolerne og forældrene bliver bevidste om de muligheder for særlig udvikling og udfordring, der allerede findes for de talentfulde børn i Frederiksberg Kommune. Kompetenceudvikling af lærere og ledere i forhold til undervisningsdifferentiering og anvendelse af holddannelse indenfor rammerne af det almene skoletilbud. Systematisering af de forskellige former for særlige tilbud og udfordringer inden for skolens rammer; herunder særlige projekter og tiltag. Hertil kommer at skoleafdelingen i forbindelse med det kommende arbejde med en mere systematisk kompetenceudvikling af lærerne på IT-området med henblik på øget og bedre udnyttelse af IT i undervisningen, vil have særlig opmærksomhed på, hvordan IT kan understøtte undervisningsdifferentiering generelt og specifikt i forhold til de talentfulde børn. 5.4 Skolefritidsordning Med vedtagelsen af budget 2011 etableredes Sommer-SFO 1, som indebærer, at der i uge 29 i sommerferien er åbent i én SFO (Lindetræet). Dette er kombineret med én uges sommerferielukning i de øvrige SFO er. 5.5 Lejrskole og koloni Frederiksberg Kommunes koloni- og lejrskoledrift er i 2011 blevet analyseret med henblik på en bedre ressourceanvendelse. Undervisningsudvalget vedtog den 15. november 2010, at feriekolonien Lumsås ikke anvendes i 2011, da der forestår en større renovering af bygningen, før den igen kan anvendes til lejrskole og koloni. De ophold, der tidligere har været gennemført på Lumsås, flyttes til feriekolonien Nordstrand. Børne- og Ungeområdet fremlægger primo 2011 en sag om yderligere muligheder for ændringer i driften af Lumsås og Nordstrand. 5.6 Sommerferietilbud til elever på Christianskolen Christianskolen har i samarbejde med FGV i sommeren 2010 gennemført et forsøg, hvor FGV tilbød sommerferiejobs til skolens elever. Skolen er for børn/unge mellem 12 og 17 (18) år, som pga. socio-emotionelle vanskeligheder har behov for et særligt tilrettelagt skoletilbud. Eleverne har typisk familiære, sociale og/eller misbrugsproblemer. Formålet med forsøget var 6-foldigt: At give de unge noget meningsfuldt at foretage sig i sommerferien At holde de unge væk fra gaderne At give dem mulighed for at indgå i et arbejdsforhold under trygge omstændigheder At de unge får mulighed for at tjene til lommepenge At udnytte FGV s ekspertise ift. arbejdsprøvning At gøre de unge synlige i en positiv rolle i lokalsamfundet 1 Undervisningsudvalget 15. november

27 Ud af 16 elever meldte de 15 sig til forløbet, og alle gennemførte. Deltagelsesraten var langt højere end forventet. Fra såvel Christianskolen som FGV har der været stor tilfredshed med forløbet. I budget 2011 og overslagsår er der afsat midler til at fortsætte projektet. 5.7 IT i SFO Der er etableret en arbejdsgruppe for SFO-it. Gruppen arbejder med at implementere it-værktøjer i hverdagen. Alle SFO er har fået en præsentation af nogle af de ressourcer kommunen råder over, og der arbejdes hen imod at få udarbejdet et kompetenceløft og få lavet handleplaner for it for SFO, som en del af skolens mediecenterhandleplaner. Der arbejdes fortsat med fokus på bevægelse, video, billede, spil og it-baserede undervisnings- og fritidsaktiviteter. Der arbejdes på at etablere it-kørekort, startende som lokalt initiativ, men på sigt som en del af den fælles politik. Der er etableret samarbejde imellem SFO og mediecenter, dette samarbejde skal styrkes i den kommende tid. Der er afsat midler lokalt til at stille SFO-it personalet til rådighed for fortsat mødeaktivitet. 27

28 6. Faglige mål og indsatsområder I dette afsnit opridses de hovedindsatser og tilgange, der er i fokus i 2011 jf. status og udfordringer beskrevet i de foregående afsnit i sektorplanen. Indledningsvis beskrives de tre hovedudfordringer og indsatserne herom. Herefter gennemgås de kerneområder som, jf. styringskonceptet, er i fokus for skoler og sfo er og som er detaljeret i fokusaftalerne. Efterfølgende beskrives indsatserne på de øvrige områder. 6.1 Kapacitetsudbygning Udvidelse af skolekapaciteten i forhold til befolkningsprognosen jf. beskrivelsen i afsnit Specialundervisningsområdet Specialområdet er et høj-prioriteret indsatsområde. Det stigende antal elever med behov for særlig støtte er en både faglig og økonomisk udfordring. På baggrund af skoleafdelingens egen analyse af specialområdet, samt den koordinerede indsats i det samlede Børne- og Ungeområde vedr. børn med særlige behov, er der udarbejdet eller arbejdes med planer og tiltag vedr.: Visiteringsprincipper for tildeling af støttetimer i sfo og skole Systematisk gennemgang af alle visitationssager Inklusionstiltag med henblik på at gøre det muligt for det enkelte barn så vidt muligt at blive i normalklassen frem for at blive visiteret til specialskoletilbud Organisatorisk tilpasning af de eksisterende specialtilbud i forhold til de aktuelle udfordringer og behov. Etablering af et dagbehandlingstilbud som en del af den nye specialskole på Sofus Francks Vænge, for derved evt. at begrænse antallet af børn der visiteres til specialtilbud udenfor kommunen. Sker i samarbejde med familieafdelingen. Etablering af nyt udskolingsspecialklassetilbud på Tre Falke Skolen, hvor elever i udskolingen (8.-9. klasse) fra A- og C- spor overføres til. Udskolingselever fra den tidligere Frederikskolen og fra de nuværende særlige tilbud på Ungdomsskolen overføres ligeledes til Tre Falke Skolen. Eventuel fremtidig reorganisering af tilbuddet til børn med læse- og skrivevanskeligheder med henblik på såvel en kvalificering som udbredelse af eksisterende tiltag, således at erfaringerne fra L-sporet på Skolen på La Cours Vej udbredes til og anvendes af de øvrige skoler i kommunen. 6.3 Kompetenceudvikling og vidensdeling Der er igangsat et projekt med henblik på at formulere og implementere en egentlig kompetenceudviklings og videndelingstrategi på skole-, sfo- og klubområdet. Strategien for kompetenceudvikling og videndeling tager udgangspunkt i forståelsen af, at kompetente medarbejdere er forudsætningen for såvel engagement og arbejdsglæde som opnåelse af resultater og trivsel blandt børn, unge og medarbejdere. Målet er helt overordnet en strategi der understøtter følgende forhold: 28

29 At der er en sammenhængende og systematisk plan for, hvilke kompetenceudviklings- og videndelingstiltag der iværksættes lokalt og centralt i forhold til målsætningerne for skoleafdelingens område. At medarbejderne får styrket deres kompetencer, således at de dels kan løse eksisterende opgaver og anvende eksisterende viden, dels kan omstille sig til nye opgaver og anvende ny viden. At kompetenceudviklings- og videndelingstiltag koordineres og målrettes på kommunalt niveau, men at der samtidig er det nødvendige rum for den enkelte institution i forhold til medarbejdergruppers og individers kompetenceudviklingsbehov, og i forhold til eksisterende indsatsområder 2. Strategien udvikles og implementeres i samarbejde med Professionshøjskolen UCC, som der er indgået et partnerskabsaftale med vedr. kompetenceudvikling. Strategien forventes forelagt til politisk behandling i juni 2011 eller hurtigt efter sommerferien, og vil forventeligt træde i kraft fra og med august 2011, idet handleplanerne for alvor får virkning fra skoleåret Fokusaftaler På kort sigt er opstillet en række målsætninger inden for eksisterende økonomiske rammer, der sammenfattes i de administrative fokusaftaler, der er indgået mellem forvaltningen og skoler/sfo er. I fokusaftalerne er de tre udvalgte kerneopgaver: - Matematik - Faglig læsning - Trivsel Fokusaftalerne har et tre-årigt sigte, og i perioden arbejder de enkelte institutioner med de nævnte kerneydelser Matematik Målet er at forbedre elevernes faglige niveau i matematik gennem fokus på Tidlig matematikhjælp samt arbejde med elevernes matematiske kompetencer. Således er arbejdet med kerneydelsen matematik en opfølgning på og videreudvikling af indsatsområdet Matematik fra sektorplan Der henvises til Kvalitetsrapport 2008/09 for yderligere oplysninger om det foregående arbejde med området. Der er opstillet følgende indikatorer for målopfyldelsen: o Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt henblik på formativ evaluering. 2 Fx forløb igangsat som følge af fokusaftale eller udviklingsmidler 29

30 o o o o o Alle skoler skal have en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. Alle SFO er sikrer fokus på brug af kompetencebegrebet ved bevidst italesættelse af matematik i praksis. I 2010 er Tidlig matematikhjælp et etableret tilbud på alle skoler I 2011 tilbydes Tidlig matematikhjælp elever i 2. klasse I 2012 tilbydes Tidlig matematikhjælp på andre årgange på skolen Indsatsen omkring matematik består af to hovedelementer, som gensidigt understøtter hinanden: Forskningsprojektet Marginalgrupper i matematik samt programmet Tidlig matematikindsats Frederiksberg. Hertil kommer indsatsen vedr. uddannelse af matematikvejledere på alle skoler samt den generelle fokus på matematik, som indgår i fokusaftalerne med alle skoler. Forskningsprojektet vedrørende marginalgrupper omhandler både elever, der har matematikvanskeligheder og elever, der har særlige forudsætninger i matematik. Programmet tidlig matematikindsats Frederiksberg er en udløber af og bygger direkte på forskningsprojektet. Målgruppen er elever med matematikvanskeligheder. Denne del af projektet ledes i et samarbejde mellem lektor Peter Weng og professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Projektet Marginalgrupper i Matematik har i en årrække været gennemført som et projekt på Skolen ved Bülowsvej Faglig læsning Målet er at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke læselyst og læseglæde. Der henvises til Kvalitetsrapport 2008/09 for yderligere oplysninger om det foregående arbejde med området. Kerneydelsen faglig læsning er en videreudvikling/opfølgning i forhold til indsatsområderne Forbedret læsning for alle og Forbedret læsning på mellemtrinnet fra sektorplan 2009 og sektorplan Der er opstillet følgende indikatorer for arbejdet med målsætningerne: o o o o I 2010 har Frederiksberg Kommune en læsepolitik (under udarbejdelse) I 2011 har alle skoler en lokal læsepolitik I 2012 fremgår det af de enkelte teams årsplaner, hvordan arbejdet med læsestrategier fordeles i fagene. Disse tre mål skal samlet medføre, at resultaterne for Frederiksberg Kommune ved afgangsprøverne 2012 er forbedret i forhold til resultaterne for skoleåret 2008/09 Der er i skoleåret gennemført uddannelsesforløb for lærere på 7. klassetrin, hvor læsevejlederne på skolerne har en central rolle. Læsevejlederne superviseres af lektor Elisabeth Arnbak, DPU med henblik på at tage udgangspunkt i lærernes undervisningspraksis. Læsevejlederne vil efterfølgende i samarbejde med konsulenter fra forvaltningen kunne gennemføre tilsvarende forløb i de kommende år. 30

31 Ovenstående tiltag i relation til indsatsen omkring faglig læsning skal ses i sammenhæng med skolernes arbejde med handleplan for læsning og den fremtidige udarbejdelse af en kommunal læsepolitik Trivsel Målet er at styrke læringsmiljøet i skole og SFO, at styrke samarbejdet på skolen omkring det enkelte barn og at skabe særligt fokus på overgange, når elever skifter til miljøer med nye voksne Arbejdet med trivsel skal ydermere ses i sammenhæng med inklusionsperspektivet, der indgår som en del af den igangværende analyse af specialundervisningsområdet. Der er opstillet følgende indikatorer for arbejdet: o o Der udarbejdes handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø på den enkelte skole og SFO. Arbejdet gennemføres lokalt på institutionerne. Der udarbejdes handleplan for lærer- og pædagogsamarbejdet på den enkelte skole og SFO. Arbejdet gennemføres lokalt på institutionerne. Der udarbejdes handleplan for alle overgange, hvor elever skifter til miljøer med nye voksne. Fokussamtaler Skoleafdelingen har i foråret 2011 gennemført fokussamtaler med skolerne, hvor status i forhold til de beskrevne indikatorer gennemgået. Status er, at alle skoler er godt i gang og arbejder systematisk med målsætningerne. De konkrete metoder er forskellige, hvilket understøtter behovet for yderligere vidensdeling og erfaringsudveksling. Herudover bliver der i 2011 blive afholdt et fælles møde for samtlige skole- og sfo-ledelser med henblik på videndeling i forhold til indsatsen omkring de nævnte kerneydelser. 6.5 Sygefravær Der igangsættes særligt projekt vedr. sygefravær med henblik på implementering af den kommunale indsatsplan om nedbringelse af sygefravær. Projektet vil dels omfatte en systematisering af ledelsesinformation samt forventninger til institutionsledere, dels en konkret indsats i forhold til gennemførsel af omsorgssamtaler m.v., dels en evaluering af indsatsen med sammenligninger på tværs af institutionerne. I den forbindelse sættes der tillige fokus på medarbejdertrivsel på arbejdspladsen, således at det fortsat er attraktivt for kvalificeret personale at søge og bevare ansættelse i Frederiksberg kommune. Udviklingen i sygefravær er positiv (færre sygedage), men datamaterialet er stadig for usikkert til at kunne bruges som grundlag for reelle konklusioner vedr. effekten af de forskellige tiltag. Det meste fravær er langtids-sygemeldinger (typisk cancer og/eller operationer af forskellige art), og der er tilsyneladende relativt få forløb med korttids-sygdom udover influenza-perioder og barns sygdom. 6.6 Skole-IT I slutningen af 2008/begyndelsen af 2009 viste en analyse af situationen omkring it på kommunens skoler, at en meget stor del af udstyret ikke fungerede korrekt, og at den generelle it-servicering af området var yderst mangelfuld. På denne baggrund iværksattes en it handlingsplan. 31

32 Genopretningsplanen for skole-it har været i gang siden februar 2009 med intensiveret indsats siden kommunalbestyrelsens vedtagelse af it-handlingsplanen juni Indsatsen afrapporteres løbende overfor Undervisningsudvalget 3. Det særlige programudvalg for skole-it forventer i at prioritere arbejdet med tre områder: It-hardware; behov og ønsker vedr. kabling og stik til net- og strømopkobling. Behov og ønsker angående it-udstyr på skolerne. Finansiering og prioritering. Kommunikation og ansvarsfordeling; beskrivelse, prioritering og afklaring af kommunikationskanaler, ansvar og rollefordeling mellem decentrale og centrale it-aktører på såvel det tekniske som det pædagogisk-faglige område. It-software; afklaring af behov, muligheder og ønsker i forhold til det langsigtede softwareperspektiv. Herunder brug af web-applikationer, sikkerheds- og adgangsspørgsmål m.v. Programudvalget har på baggrund heraf udarbejdet udkast til strategi for skole-it, som i 2011 har været i høring og efterfølgende forventes vedtaget. Det faglige mål er en teknisk og pædagogisk-faglig it-brugerflade, der understøtter it-integration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel elever som undervisere/pædagoger, der kan sikre, at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er inden for rækkevidde. At gøre elever og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente it-brugere, som ser it som et naturligt element i undervisning og aktiviteter. 3 Senest Undervisningsudvalgets møde 24. januar

33 7. Bilag 7.1 Institutionsoversigt Folkeskoler Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours vej Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Frederiksberg Ny Skole Overbygningsskole Tre Falke Skolen Specialskoler Ny specialskole (Sofus Franck Skolen) (Frederikskolen) Christianskolen SFO SFO Thorvald SFO Pyramiden SFO Firkløveren SFO Lindetræet SFO Ny Hollænder SFO Universet SFO Drivhuset SFO Søstjernen SFO Frederiksberg Ny Skole Specialfritidshjem Sofus Øvrige Frederiksberg Ungdomsskole Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Kommunikationscentret (høreinstitut) Frederiksberg Kommunale Skoletandpleje 33

34 7.2 Publikationsoversigt Datasamling for folkeskolen 2009/10 Indskrivningspjece 2011/12 34

35 7.3 Organisationsdiagram 35

36 7.4 Økonomi Drift

37 7.4.2 Anlæg