Sortedamskolens ressourcecenter

Transkript

1 Sortedamskolens ressourcecenter Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion kræver struktureret samarbejde mellem mange forskellige fagligheder. Den nye struktur skal sikre skolens lærere hurtig hjælp og sparring tæt på egen praksis, så de bliver I stand til at undervisningsdifferentiere og hjælpe elever med særlige behov. Hjælpen kan gives både på elev-, gruppe- og klasseniveau. Den nye struktur skal også sikre at barnet og dets forældre oplever skolens indsats som meningsfuld og målrettet. Ressourcecenteret står også for at vejlede skolens ledelse om særlige indsatser på skolen og evt. om køb af specialskolepladser. I ressourcecenteret er alle skolens faglige ekspertiser repræsenteret. Arbejdsområder Koordinering af særlige indsatser på både elev-, gruppe- og klasseniveau. Tildeling af støtteindsats herunder anvendelse af ekstra ressourcepersoner. Vurdering og prioritering af specialpædagogiske indsatser I form af tilbud på skolen eller køb af specialskoleplads. Ressourcecenterets målsætning at understøtte inklusionsarbejdet på Sortedamskolen at sikre et koordineret samarbejde mellem skolens specialfunktioner, samt eksterne samarbejdspartnere. at sikre et differentieret undervisningstilbud for alle (både elever med særlige behov og elever med særlige forudsætninger).

2 Organisationsdiagram for ressourcecenteret Tværfagligt forum Faste deltagere: SSP, PPR, skole- socialrådgiver, UU- vejleder, Sundhedsplejersker, B29, repræsentant fra ledelsen Fokus: Sager, hvor der er behov for en yderligere tværfaglig vinkling. Dokumentation og evaluering: Pædagogisk notat Vejlederforum Faste deltagere: AKT, Læsevejleder, DSA, Specialundervisning, Inklusionspædagog Fokus: sager med en flerstrenget problematik (f.eks. AKT og DSA) Dokumentation og evaluering: Handleplaner Lærere klasseteam Årgangsteam Afdeling Udfordringer i læringsmiljøet (herunder elever i udsatte positioner)

3 Figur: Møderække i ressourcecenteret (årshjul)

4 Mødekalender for Vejlederforum og Tværfagligt forum Vejlederforum Vejlederforum Tværfagligt forum (åbne møder) Torsdag kl (interne møder) Torsdag kl (åbne møder) Torsdag kl uge uge m. ledelsen uge 36 uge uge uge 39 uge 45 m. ledelsen uge 40 uge 46 uge 2-3 uge 8-9 (elever m. behov for særlig støtte) uge 49 uge 50 uge 5 uge uge uge 4 m. ledelsen (evaluering) uge 11 uge 16 uge uge 10 uge 15 m. ledelsen uge 21 uge 25 uge 20 (slutevaluering) Uge 24 (elever kommende skoleår)

5 Procedure for henvendelse til vejlederforum Ved henvendelse til vejlederforum gælder følgende: 1. Problematikken tages op på et teammøde. 2. Handleplan udfyldes (kun statusfelt, navn, klasselærer). Handleplanen findes under værktøj skabelon vejlederforum. 3. Dokumentet gemmes i årgangsteamets samlemappe (f,eks. 1. klasseteam pæd. notater og handleplaner) med navn på elev og dato for oprettelse. Informer modtagergruppen vejlederforum via beskedsystemet. 4. Teamet/læreren kontaktes af MN vedr. dato og tidspunkt for drøftelse af problematik i vejlederforum. Procedure for henvendelse til tværfagligt forum Ved henvendelse til tværfagligt forum gælder følgende: 1. problematikken tages op på et teammøde. 2. Pædagogisk notat oprettes og udfyldes. Skabelonen til det pædagogiske notat ligger under værktøj skabeloner tværfagliigt forum. 3. Dokumentet gemmes i årgangsteamets samlemappe (f,eks. 1. klasseteam pæd. notater og handleplaner) med navn på elev og dato for oprettelse. Informer modtagergruppen tværfagligt forum via beskedsystemet. 4. Teamet/læreren kontaktes af MN vedr. dato og tidspunkt for drøftelse af problematik i tværfagligt forum.

6 Dansk som andetsprog Det er desværre en kendsgerning, at mange tosprogede elever i Danmark klarer sig mindre godt end deres etsprogede danske kammerater. I mange tilfælde er det de sproglige vanskeligheder, der gør, at en del tosprogede elever får problemer. Disse problemer viser sig især når de kommer på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er derfor nødvendigt, at arbejde målrettet med dette område. Mål for undervisningen i dansk som andetsprog (DSA): At lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede børn, samt at give tosprogede elever de bedste muligheder for at afslutte folkeskolen. Organisering af undervisningen i DSA på Sortedamskolen: Undervisningen af tosprogede elever kan deles op i en almen- og en særlig opgave. Undervisningen i DSA foregår nemlig både som en dimension i alle fag, hvor faglærerne tilrettelægger undervisningen og som supplerende undervisning. At integrere andetsprogsdimensionen i fagundervisningen handler bl.a. om: At være opmærksom på det førfaglige ordforråd - ofte de ord, som er tilbage, når de typiske fagord fjernes fra en tekst. Ord, som det forventes, at eleverne allerede kender. Den supplerende undervisning målrettes de elever, som har et så omfattende behov for sprogstøtte, at dette ikke kan nås inden for rammerne af undervisningsdifferentiering. Det er bl.a. denne supplerende undervisning i DSA, DSA- lærerne varetager. Det er elevens lærere, der vurderer, om en elev har behov for supplerende undervisning for at få det fulde udbytte af undervisningen. For at undervisningen bliver så effektiv som mulig, er det vigtigt, at undervisningen planlægges sammen med faglæreren. Undervisningen planlægges ud fra klassens årsplan/ugeplan Undervisningen finder sted enten i eller udenfor klassen, men i tæt relation til klassens arbejde. I nogle tilfælde lægges undervisningen som et kursus/emnearbejde, eleven/eleverne har behov for et løft indenfor. Sprogscreening: Alle tosprogede elever screenes tre gange i deres skoleforløb. I bh.klassen med den obligatoriske sprogtest, og i 4. og 7. klasse med screeningsmateriale fra det tidligere integration og mangfoldighed. Screeningen er et samarbejde mellem DSA- læreren og elevens lærer. Nye tosprogede elever, der kommer til skolen testes af en af DSA- lærerne.

7 Specialundervisning Indsatser: Den faglige specialundervisning yder hjælp til læsning, stavning og matematik for elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning. Der skelnes mellem følgende tre typer undervisning: Forebyggende Elever kan modtage forebyggende specialundervisning i en kortere periode. Resurserne anvendes fortrinsvis i indskolingen og på mellemtrinet. Foregribende Specialcentret kan være med til at tilrettelægge holddelt undervisning på tværs af en årgang samt varetage undervisningen af ét af holdene. Indgribende Elever med massive vanskeligheder tilbydes individuelt tilrettelagt specialundervisning. Før beslutningen iværksættes skal dansklæreren have forsøgt at afhjælpe elevens vanskeligheder med fx undervisningsdifferentiering, holddannelse og samt have søgt rådgivning i skolens Vejlederforum. Eleverne vil blive test før og efter et undervisningsforløb.undervisningen kan lægges i eller uden for elevens normale skema. Elever der er PPR indstillet, har første prioritet. Læseløft i 1. klasse Læseløft er udviklet for at foregribe senere behov for specialpædagogisk støtte til de elever, som ikke er kommet i gang med en positiv læseudvikling. Erfaringer har vist, at det er det tidlige tidspunkt, intensiteten i undervisningen, den direkte og konsistente støtte, den anerkendende tilgang, den øjeblikkelige feedback og den høje kvalitet i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, der gør Læseløftundervisningen succesfuld og effektiv. Læseløftet er et supplement til de læsemetoder, der i øvrigt bruges på en skole. Læseløftet tilbydes 2-4 elever der i midten af første klasse ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning 30 min dagligt i max.20 uger. Forældre medinddrages. Læreren laver dagligt iagttagelser og fører logbog. Eleven hjælpes til at få kontrol over eget arbejde. Der arbejdes med de samme temaer i læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Læseløftet skal ikke ses som specialundervisning, men derimod som en forbyggende foranstaltning. Læseløftet foregår i et fast struktureret program, der består af 6 punkter som gentages dagligt.

8 Forældrene medinddrages og instrueres i, hvordan de støtter barnet hjemme. Læreren arbejder tæt sammen med eleven for at finde de områder, hvor eleven er motiveret for ny læring. For at gøre et Læseløft succesfuldt er forældrene nødvendige samarbejdspartnere. Funktionslærerens arbejdsopgaver: Varetage undervisningsopgaver i specialcentret Planlægge og koordinere specialcentrets opgaver sammen med de øvrige lærere, der varetager specialundervisning Individuel testning samt sammenfatte faglige testresultater som supplement til den skolepsykologiske vurdering Teste nye elever der indskrives på skolen i læsning og evt. matematik. Bistå ved forældresamtaler Rådgive skolens lærere om specialundervisningsmidler mv., der kan anvendes som støtte til eleverne i almenundervisningen Ajourføre specialcenterets samling af undervisningsmidler Udarbejde forslag til skolelederen vedr. fordeling af specialundervisningstimerne mellem skolens lærere Registrere timetallet for den enkelte elevs specialundervisning Sammen med de øvrige lærere i specialcentret evaluere elevens udbytte af undervisningen Fordeling af 40- timers puljen DN TJ DO TM MN GK ES Dansk: Specialundervisning i indskolingen samt læseløftundervisning i 1. klasse. Dansk: Forebyggende specialundervisning i 1.klasserne. Dansk: Faglige læsekurser samt specialundervisning på mellemtrinet Dansk: 8. og 9. klasserne. Af hensyn til undervisningen læses timerne uden for eleverne skema ( lektion) Læseløftundervisning i 1. klasserne og specialundervisning på klassetrin. Matematik: klasse Dansk: Mellemtrinet Skole- /hjemarbejde: De lærere der varetager specialundervisning har ansvaret for kontakten til forældrene samt de relevante lærere. Hjemmet skal informeres om undervisningens mål og indhold samt elevens udbytte af specialundervisningen. Forældrene skal også orienteres om forventninger til hjemmearbejde og hvordan de evt. kan hjælpe barnet. Der vil normalt være kontakt til forældrene ved starten og afslutningen af et undervisningsforløb. Kontakten til hjemmet kan ske telefonisk, skriftligt/pr. mail eller ved deltagelse i en skole- hjemsamtale.