ABSTRAKT... 5 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP KAP SØGEHISTORIE...16 LEKTIER KORT HISTORISK VIEW ( )...22 KAP 3...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSTRAKT... 5 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP 1...12 KAP 2...16 SØGEHISTORIE...16 LEKTIER KORT HISTORISK VIEW (1958 2009)...22 KAP 3..."

Transkript

1 ABSTRAKT... 5 ABSTRACT ENGLISH... 5 ABSTRAKT - DANSK... 9 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP INDLEDNING EMNEBEGRUNDELSE PROBLEMSTILLINGER OG MÅL PROBLEMFORMULERING EMNEAFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING LÆSEVEJLEDNING KAP SØGEHISTORIE...16 SKANDINAVISKE UNDERSØGELSER OG FAGLITTERATUR INTERNATIONALE UNDERSØGELSER OG LITTERATUR LEKTIER KORT HISTORISK VIEW ( )...22 DEN BLÅ BETÆNKNING OG LEKTIER AUTORITET OG PROFESSIONALISME KAP LEKTIER TEORI OG FORSKNING...25 DEFINITION AF BEGREBET LEKTIER LEKTIERS FORMÅL LEKTIEFORMER OG LEKTIEPROCESSER TEORI OM LEKTIERS EFFEKT SYNTESE SIMPEL KORRELATIONSANALYSE ELEVENS ALDER OG KLASSETRIN TIDSFAKTOREN FREKVENSEN AF LEKTIEARBEJDET LEKTIENS INDHOLD DIFFERENTIERING, GRUPPEARBEJDE OG PC- ARBEJDE LÆRERENS FEEDBACK PÅ ELEVENS LEKTIER

2 TEORI OM FAMILIE, FORÆLDRE OG LEKTIER LEKTIER SOM ET ARBEJDE KORT KRITIK AF FORSKNINGSLITTERATUREN DELKONKLUSION...39 KAP ET DIDAKTISK SYN PÅ BEGREBET LEKTIER...42 INDLEDNING ALMENDIDAKTIKKENS FIRE DIDAKTISKE NIVEAUER UNDERVISNING OG LEKTIER AF HVEM SKAL DER LÆRES OG HVOR SKAL DER LÆRES? SOCIAL ULIGHED OG LEKTIER HVAD SKAL ELEVEN LÆRE OG HVORDAN? Undervisningsmetoden og lektier Undervisningens indhold og lektier DEN GODE UNDERVISNING OG LEKTIER Metodemangfoldighed Indholdsmæssig klarhed Individuel støtte- differentiering Intelligent træning SKOLEKULTUREN OG LEKTIER Støtte til eleven Udfordring og feedback Involvering af eleverne og læreren og elevens relationer LÆREREN, UNDERVISNINGEN OG LEKTIEN Autenticitet Afgørende lærerkompetencer Relationskompetence Ledelseskompetence Didaktisk kompetence KORT KRITIK AF DEN ALMENDIDAKTISKE TEORI DELKONKLUSION...56 KAP LEKTIEUNDERSØGELSEN OG DEN KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE SOM METODEFORM

3 LEKTIEUNDERSØGELSENS TRE MÅL DET KVALITATIVE SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW - STYRKER OG SVAGHEDER ANDRE KRITERIER ANALYSEMETODER I LEKTIEUNDERSØGELSEN TRANSSKRIPTION AF INTERVIEWENE BOUNDING AF DATA DISPLAYS, MENINGSKATEGORISERING OG MATRICE VALG OG ANTAL AF INFORMANTER ETIK LEKTIEUNDERSØGELSENS VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED METODEKRITIK FORFORSTÅELSE OG FORTOLKNINGEN KAP LEKTIEUNDERSØGELSEN - RESULTATER OG ANALYSE...70 LÆRERENS FORMÅL MED ANVENDELSE AF LEKTIER I UNDERVISNINGEN LEKTIEFORMER Lektier som træningslektier Lektier som integrerede lektier Færdiggørelseslektier Udbygningslektier Forberedelseslektier LEKTIER OG LEKTIEFORMER, SOM LÆREREN HAR ERFARING MED, GIVER ELEVEN ET FAGLIGT ELLER PERSONLIGT UDBYTTE LÆRERENS ERFARING MED LEKTIERS NEGATIVE INDFLYDELSE PÅ ELEVENS FAGLIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING OPSUMMERING OG DISKUSSION Trænings- og repetitionslektier Forberedelseslektier og udbygningslektier Feedback LÆRERENS BRUG AF LEKTIEFORMER PÅ FORSKELLIGE KLASSETRIN OG LÆRERENS FORVENTNING TIL ELEVENS LEKTIEFÆRDIGHEDER LÆRERENS DIFFERENTIERING AF LEKTIER OPSUMMERING OG DISKUSSION LÆRERENS ERFARING MED FORÆLDREINVOLVERING, FORÆLDRESAMARBEJDE OG LEKTIER - ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION Uddannelsesniveau og forældre Lektiekontrol LÆRERENS ERFARING MED ELEVTYPER, DER FAGLIGT SET FÅR MEGET ELLER LIDT UD AF LEKTIER TIDSFORBRUG

4 KORT OPSUMMERING AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE Formål Lektieformer Lærerens erfaring med lektiers negative indflydelse på eleven Differentiering Forældreinvolvering Typer af elever der får meget eller lidt ud af lektiearbejdet Feedback DELKONKLUSION...99 KAP ANALYSE, PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION AFSLUTTENDE ANALYSE Lektiers formål Lærerens formål med anvendelse af lektier Undervisningsdifferentiering Tidsfaktoren PERSPEKTIVERING Formål Lektien Forældre lærer elev (kommunikation og involvering) Lærer elev (kommunikation og involvering) Differentiering Feedback Afdelingsniveau og teamniveau Skoleniveau KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1- INTERVIEWGUIDE BILAG 2 ET TRANSSKRIBERET INTERVIEW BILAG 3 ET DISPLAY

5 Abstrakt Abstract English No researchers have previously explained how and why the Danish public school teachers use homework in the teaching and there is no theory or analysis of homework in a Danish context. Since homework is considered part of educational theory and educational thinking, it is necessary to develop knowledge about homework and Danish teachers` use of homework in schooling. A knowledge as Danish professionals (including teachers, headmasters, teacher training college teachers and educational researchers) can use and develop in their professional work and research. A knowledge which can help to qualify and promote the necessary debate and discussion about homework and teachers' use of homework, in their teaching. The thesis is constructed by four issues and aims, all are essential for understanding homework: The first aim is to provide a summary of recent and relevant Danish and international research and theory about homework, as well as clarify the impact of homework on student academic achievement and clarify specific factors that can influence this effect. The second aim is to understand and clarify the concept of homework through German and Danish educational theory and curriculum, including how homework can be a considered part of educational theory and educational thinking. The third aim is through a qualitative semi structured interview by the Danish public school teachers, to provide results that may clarify Danish teachers' aims and experiences with the use of homework in mainstream education and in their teaching. The final aim in the thesis is to critically analyze and perspective the basic theory with the results of the presented Danish survey. This is done to achieve a more nuanced understanding about homework and the achievement of homework in the Danish primary school now and in the future. Research question Why and how do Danish teachers use homework? 5

6 Conclusive results The examined synthesis and research studies show a wide range of results that are essential to the understanding of homework and homework effect. The American and British research on homework and effects of homework must be interpreted with care because the results are valid for particular categories of pupils, with a certain age, who are children of a certain group of parents. The results are based on certain types of homework, given by a particular type of teachers, in a specific subject and discipline, in a specific school. Finally the student academic outcome will be measured by various types of tests. It can be concluded that the examined research literature shows that homework can have a positive effect on student academic achievement and personal development, but the studies do not provide a clear picture of how the criteria (age group and grade, the frequency of homework activities, the content of the homework, teacher feedback, parent involvement) have an effect on the student benefits, how the criteria improve this effect and how the criteria interact. The research results and the discussed criteria give, when viewed through the educational theory a more nuanced understanding of the specific areas of teaching that impact on student learning through homework activities. The general educational analysis shows 8 areas that can contribute to teacher reflection and development of using homework in the mainstream education and teaching: 1) From an educational end curricula perspective, it is not acceptable that the teacher organizes student homework so that it is necessary for the student to get help from parents. It is the teacher and not the parents who are required to teach. 2) Homework in its traditional form does not contribute to the student development to become an adult individual who is competent and willing to become a full member of a democratic community. 3) The teacher should vary his homework methods and vary the content of the homework. 4) The student must be able to see a link between the academic contents and the working process in the classroom, and the homework the student must do after the lesson. Homework methods and the content of the homework should therefore be linked to the student experience. 5) The teacher must differentiate homework so that homework are interesting, motivating and giving each student desire to learn. 6) Teachers must develop the students training skills, so that students know how to train and form 6

7 the homework in a way that match the student learning style. 7) The teacher must give response / feedback at all student homework activities. 8) Teachers authenticity, his relational skills and ability to develop a positive learningculture in the classroom has according to the analysis determining influence on student learning. Therefore the teacher must reflect on, what parts of his authenticity, social skills and leadership skills that affect student learning during class and homework. The qualitative semi structured interview of 8 Danish public school teachers gives a contemporary picture of the Danish teacher's use and experience with homework in the of the Danish school. The study shows that Danish teachers use homework in their teaching from the following purposes: (a) homework must consolidate students knowledge and skills, (b) homework teach the student to take responsibility through independent work, homework activities reinforce the student study habits and prepare for future studies and jobs, (c) homework establishes contact between parents and child, and parents and school, (d) homework helps teachers to achieve curriculum, (e) homework is used for assessment purposes. The survey shows that the respondent teachers use homework through five different homework types: (a) Practice homework: Repetition and training of previously learned material, (b) extension homework: Homework which can be started in school and developed at home by using tools the school does not have available (f.eks Internet), (c) finishing homework: Work which began in the school and should be finished at home, (d) preparation homework: Mainly reading, which will constitute the basis for the following session, (e): integrative homework which includes several issues (often interdisciplinary). Teachers often use this kind of homework through major written deliveries: project work and, monthly tasks, reports, etc.). The study shows that half of Danish teachers are using all 5 types of homework in their teaching, just under half the teachers are using three types of homework, and one teacher only use two types of homework. Danish teachers experience with the use of homework in their teaching- conclusive results: 1) Danish teachers use types of homework which they have no experience in, giving the student a personal or academic benefit. 7

8 2) Nearly all the teachers in the survey had experience with the fact that homework could have a negative impact on certain students. 3) Most of the teachers in the survey had experience in appreciative feedback or process-oriented teaching (with continuous feedback on the homework) had a positive impact on student academic benefits and personal benefits of homework. 4) The teachers agreed that the student must develop independent work habits from 4th - 6th grade, and students at the end of the these grades are able to work with more free homework types such as integrative homework. 5) Danish teachers differentiate homework in their teaching. Most of the asked teachers differentiate through two or more types of differentiation. Most teachers differentiate by increasing or reducing the quantity of homework or by increasing or reducing the degree of difficulty. Teachers wish to differentiate homework more, but find it impossible because of the time costs. 6) Most of the teachers agreed that informative cooperation with the parents could contribute positively to the benefits of homework. All teachers agreed that parents' ability to create a suitable learning environment for the child at home, and parents' ability to support the child positively in the homework has positive effect on the benefits of homework. 7) The teachers have different experiences in which types of students who become positive or negative benefits of homework. Adam Valeur Hansen 8

9 Abstrakt - dansk Ingen forskere har tidligere belyst, hvordan og hvorfor danske folkeskolelærere anvender lektier i undervisningen, og der findes ingen teori om eller analyse af begrebet lektier i en dansk kontekst. Eftersom lektier kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt, er det nødvendigt at få udviklet viden om lektier og danske lærerens anvendelse af lektier i undervisningen. Afhandlingens problemstillinger og mål Afhandlingen er bygget op omkring fire problemstillinger og mål, der alle har afgørende betydning for forståelse af begrebet lektier: Det er målet at skabe et overblik over nyere relevant dansk og international forskning samt teori på lektieområdet; herunder at få belyst hvilken effekt lektier har på elevens faglige præstation og hvilke specifikke faktorer, der kan have indflydelse på denne effekt. Afhandlingens andet mål er at belyse begrebet lektier ud fra en tysk og dansk almendidaktisk forståelse; herunder hvordan lektier betragtes og kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt. Afhandlingens tredje mål er gennem en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse (benævnt lektieundersøgelsen) af danske folkeskolelærere at skabe empiri, der kan afklare danske læreres formål og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen. Afhandlingens afsluttende og fjerde mål er kritisk at analysere og perspektivere den grundlæggende teori, herunder relevante internationale undersøgelsesresultater samt almendidaktisk didaktisk teori med afhandlingens egen empiri. Afhandlingens problemformulering Hvorfor og hvordan bruger danske lærere lektier? Afhandlingens resultater Afhandlingens undersøgte synteser og forskningsundersøgelser viser et bredt spektrum af resultater, der er væsentlige til forståelsen af lektier og lektiers effekt. Den amerikanske og engelske forskning om lektiers effekt må dog tolkes med forsigtighed, da resultaterne er gyldige for specielle kategorier af elever med en bestemt alder, som er børn af en bestemt gruppe forældre. Resultaterne tager udgangspunkt i bestemte lektieformer, i forskellige fag, hvor lektien er stillet af en bestemt type lærere på en bestemt skole, og elevens faglige udbytte af lektien bliver målt ud fra forskellige faglige tests. 9

10 Det kan konkluderes, at den undersøgte forskningslitteratur viser, at lektier kan have en positiv effekt på elevens faglige og personlige udvikling, men at de udenlandske undersøgelser ikke giver et klart billede af, hvordan de kriterier, der har en effekt på elevens udbytte af lektiearbejdet (elevens alder og klassetrin, frekvensen af lektiearbejdet, lektiens indhold og tilrettelæggelse, lærerens feedback, forældreinvolvering), giver denne effekt, og hvorledes kriterierne indvirker på hinanden. Forskningsanalysens resultater og de diskuterede kriterier giver, når de anskues og analyseres ud fra almendidaktisk teori en mere nuanceret forståelse af de specifikke kerneområder i undervisningen, der har indflydelse på elevens læring gennem lektiearbejde. Lektier betragtes i afhandlingens almendidaktiske analyse som en undervisningsform, hvor undervisningens øvrige undervisningstrin samt lærerens relationelle forhold til eleverne og autenticitet i undervisningen har gældende indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet. Det konkluderes derfor, at lektier bør indgå som en del af lærerens overvejelser omkring undervisningens procesniveau, planlægningsniveau, analyseniveau og kritisk refleksive niveau. Den almendidaktiske analyse viser bl.a. at: (a) Det ud fra en almendidaktisk betragtning ikke kan forsvares, at læreren tilrettelægger elevens lektiearbejde således, at det er nødvendigt, at forældrene hjælper eleven med lektiearbejdet, for at eleven kan udføre lektien. Det er læreren og ikke forældrene, der er skal undervise, (b) læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien, (c) eleven skal kunne se en sammenhæng mellem det faglige stof og den arbejdsproces, der foregår i klassen, og de lektier eleven efterfølgende skal lave, (d) læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære, (e) læreren skal udvikle elevens træningskompetence således, at eleven ved, hvordan han skal træne et fagligt stof i en træningslektie, så stoffet læres, (f) læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde, (g) lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. I denne optik skal læreren i sit didaktiske arbejde reflektere over, hvilke dele af hans autenticitet, sociale kompetencer og ledelseskompetencer, der har indflydelse på elevens læring i lektiearbejdet. Afhandlingens kvalitative semistrukturerede interviewundersøgelse af 8 danske folkeskolelærere giver et nutidigt billede af danske lærerens anvendelse og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen i den danske folkeskole. Lektieundersøgelsen viser, at størstedelen af de danske lærere anvender lektier i undervisningen ud fra følgende formål: (a) Lektien skal befæste kundskaber og træne elevens færdigheder (b) Lektier skal lære eleven at tage ansvar gennem selvstændigt 10

11 arbejde, lektiearbejdet styrker elevens studievaner og forbereder eleven på et fremtidigt arbejdsliv. (c) Lektier etablerer kontakt mellem forældre og barn samt forældre og skole. (d) Lektier hjælper læreren med at nå curriculum. (e) Lektier bruges i evalueringsøjemed. Undersøgelsen viser, at de adspurgte lærere anvender lektier i undervisningen vha. fem forskellige lektieformer: (a) træningslektier: Repetition og træning af tidligere indlært stof, (b) udbygningslektier: Arbejdsopgaver, der evt. er påbegyndt på skolen og videreudvikles ( udbygges ) derhjemme, evt. vha. hjælperedskaber skolen ikke har til rådighed (fx via internet), (c) færdiggørelseslektier: Arbejde, som er påbegyndt i skolen, afsluttes derhjemme, (d) forberedelseslektier: fortrinsvis om læsestof, der skal danne grundlag for en efterfølgende lektion, (e) integrerede lektier: Lektier der indeholder flere problemstillinger (evt. tværfaglige). Lærerne anvender ofte denne form for lektier ved større skriftlige afleveringer fx ved projektopgaver, månedsopgaver, rapporter m.m.. Lektieundersøgelsen viser, at halvdelen af lærerne anvender alle 5 lektieformer i undervisningen, lidt under halvdelen anvender tre lektieformer og kun en enkelt lærer to lektieformer. Herudover viser lektieundersøgelsen at: (a) Danske lærere anvender lektieformer, som de ikke har erfaring med, giver eleven et personligt eller fagligt udbytte (b) Næsten alle de adspurgte lærere i undersøgelsen har erfaring med, at lektier kan have en negativ effekt på bestemte elevers faglige og personlige udvikling. (c) De fleste lærere i undersøgelsen har erfaring med, at anerkendende feedback eller procesorienteret undervisning (med løbende feedback på lektiearbejdet) har positiv indflydelse på elevens faglige eller personlige udbytte af lektierne (d) Lærerne er enige om, at eleven skal udvikle selvstændige lektie- og arbejdsvaner på mellemtrinnet (4. 6. klasse), og at elever i slutningen af mellemtrinnet kan magte friere lektieformer som fx integrerede lektier. (e) Danske lærere differentierer lektierne i undervisningen. 7 ud af 8 af de adspurgte lærere differentierer via to eller flere differentieringsformer. Flest lærere differentierer via øgning eller reduktion af lektiemængden eller via øgning eller reduktion af sværhedsgraden. Lærerne ønsker at differentiere lektiearbejdet yderligere men finder det ikke tidsmæssigt muligt. (f) ovedparten af lærerne er enige om, at et informativt forældresamarbejde kunne bidrage positivt til udbyttet af elevens lektiearbejde. Alle lærerne er enige om, at forældrenes evne til at skabe et egnet læringsmiljø for barnet i hjemmet og forældrenes evne til at støtte barnet i lektiearbejdet har positiv indvirkning på lektiearbejdets udbytte. (g) Lærerne har forskellige erfaringer med og opfattelser af hvilke elevtyper, der fagligt set får meget eller lidt ud af lektiearbejdet. Adam Valeur Hansen, 11

12 Lektier i den danske folkeskole Kap 1 Indledning Lektier er en del af den danske folkeskoles kultur og tradition. Af den grund kan det tænkes, at danske folkeskolelærere eller lærerstuderende måske ikke betragter lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt? Lærere og lærerstuderende diskuterer sjældent eller aldrig deres anvendelse af lektier som en del af undervisningen, og fraværet af en sådan diskussion og didaktisk refleksion fører til manglende viden; manglende videndeling og manglende udvikling af kundskaber inden for feltet. Men hvor ligger hunden begravet? Der findes ingen danske undersøgelser, som stiller spørgsmålstegn ved lærerens anvendelse af lektier og lektiers effekt i folkeskolen Der findes ingen danske forskere eller fagfolk, der dybdegående har skrevet om eller diskuteret lektier ud fra gængs pædagogisk og didaktisk teori. Og afslutningsvis, der findes ingen oversat faglitteratur (til dansk) om lektier og anvendelse af lektier. Så spørgsmålet er, hvordan folkeskolelærere overhovedet kan erhverve sig viden på området? En professionel lærer skal kunne argumentere og redegøre for sine didaktiske dispositioner. Men hvad stiller læreren op, når en forælder spørger til en bestemt lekties effekt, eller når en forælder kontakter læreren for at fortælle, at deres barn ikke kan gennemskue lektierne, og i hvilken grad de må hjælpe deres barn. De fleste lærere kommer til kort; ældre lærere kan i nogen grad argumentere ud fra deres mangeårige erfaringer, yngre lærere har svært ved at svare og argumenterer måske ud fra subjektive erfaringer, de har erhvervet sig i deres egen skoletid. Men der er ingen tvivl om, at manglende didaktisk diskussion, refleksion og udvikling af et delområde af undervisningen kan føre til en forringet og mindre effektfuld undervisning samt en følelse af uvidenhed hos læreren; en uvidenhed, der i værste fald kan gribe ind i lærerens personlige stolthed og professionalisme. Om lektier overhovedet har en berettigelse, herunder om lektier har en faglig og personlig positiv effekt, er blevet debatteret fra lægmandsniveau til forskerniveau i udlandet specielt i USA og England de seneste årtier. Debatten præges desværre af en for eller imod retorik, som til tider virker meget unuanceret. I Danmark har debatten som tidligere skrevet været sporadisk, dog har der i for- 12

13 bindelse med den amerikanske skoledebattør Alfie Kohns (Kohn) udgivelse: The homework myth i 2007 været en mindre debat i medierne (fagbladet Folkeskolen, Danmarks Radio m.m.) om lektiers effekt. Denne debat syntes overfladisk og bar præg af, at der ikke findes dansk forskning og danske analyser af lærerens anvendelse af lektier i undervisningen, og at der ikke findes viden om hvilke kriterier, der har positiv eller negativ indflydelse på elevens faglige eller personlige udbytte af lektier i den danske folkeskole. Emnebegrundelse Ingen forskere har tidligere belyst, hvordan og hvorfor danske folkeskolelærere anvender lektier i undervisningen, og der findes ingen teori om eller analyse af begrebet lektier i en dansk kontekst. Eftersom lektier kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt, er det nødvendigt at få udviklet viden om lektier og danske lærerens anvendelse af lektier. En viden som danske fagfolk (herunder lærere, skoleledere, seminarielærere og forskere) kan anvende og videreudvikle i deres profession, og en viden der kan være med til at nuancere og fremme en nødvendig debat om lektier og folkeskolelæreres anvendelse af lektier i undervisningen. Problemstillinger og mål Afhandlingen bygges op omkring fire problemstillinger, der alle har afgørende betydning for forståelse af begrebet lektier. 1. Det ønskes at skabe et overblik over nyere og relevant forskning og teori på lektieområdet; herunder at få belyst hvilken effekt lektier har på elevens faglige præstation og hvilke specifikke faktorer, der kan have indflydelse på denne effekt. 2. Det ønskes at begribe og belyse begrebet lektier ud fra en almendidaktisk forståelse; herunder hvordan lektier betragtes og kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt. Det er målet, at denne betragtning kan kaste nyt lys på lærerens brug, lærerens argumentation og dermed professionelle ageren omkring anvendelsen af lektier i undervisningen. 3. Afhandlingens tredje mål er igennem en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse, at skabe empiri, der kan afklare: Hvilke lektieformer danske folkeskolelærere i overvejende grad anvender i undervisningen, og hvilke forventninger læreren har til elevens lektiefærdigheder. 13

14 Hvilket formål danske folkeskolelærere (efter eget udsagn) har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Hvilke erfaringer danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen, herunder lærerens erfaringer med: elevens faglige og personlige positive og negative udbytte af lektier, elevens tidsforbrug på lektier, lærerens differentiering af lektier, lærerens erfaring med forældreinvolvering i lektiearbejde og lærerens erfaringer med brug af feedback på lektier. 4. Afhandlingens fjerde mål er kritisk at analysere og perspektivere den grundlæggende teori (herunder relevante internationale undersøgelsesresultater samt almendidaktisk didaktisk teori med afhandlingens egen empiri (herunder analyse og fortolkning)). Dette gøres med henblik på at opnå en mere nuanceret forståelse for lektier og lektiers effekt i den danske folkeskole nu og i fremtiden. Problemformulering Hvorfor og hvordan bruger danske lærere lektier? Emneafgrænsning Afhandlingens analyse, fortolkning, diskussion og perspektivering er afgrænset til at omhandle og forstå den danske folkeskole og lektier som en del af skolens kultur og danske folkeskolelærere anvendelse af lektier i undervisningen. Teori og forskning om danske folkeskoleelevers perspektiv og syn på lektier præsenteres af pladsmæssige årsager ikke i afhandlingen. Specialets opbygning læsevejledning Kap 1: Afhandlingens mål og problemstillinger skitseres. Desuden indeholder dette kapitel abstrakt, indledning, emnebegrundelse og emneafgrænsning. Kap 2: Eftersom danske folkeskolelæreres anvendelse af lektier i undervisningen og lektiers positive og negative indvirkning på eleven endnu ikke er undersøgt i Danmark, findes der ikke dansk forskningslitteratur om emnet. Kapitlet indledes derfor med en søgehistorie, der giver et indblik i, hvordan jeg er kommet frem til og har udvalgt relevant udenlandsk forskningslitteratur og teori. 14

15 Kapitlet afsluttes med et historisk view på lektier og lærerens anvendelse af lektier i den danske folkeskole. Kap 3: I dette kapitel præsenteres relevant udenlandsk forskning og teori om lektier og lektiers effekt, herunder udvalgte kriteriers indflydelse på elevens udbytte af lektier. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 4: Med udgangspunkt i nyere tysk og dansk almendidaktisk teori analyseres begrebet lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 5: Afhandlingens empiriske undersøgelse: Lektieundersøgelsen bygger på en semistruktureret kvalitativ interviewundersøgelse. I dette kapitel redegøres der bl.a. for lektieundersøgelsens forskningsmetode og herunder de mange metodiske og tematiske overvejelser, undersøgelsen har frembragt. Desuden indeholder kapitlet en teoretisk begrundelse for undersøgelsesformen. Kap 6: I kap 6 redegøres der for lektieundersøgelses resultater. I kapitlet analyseres og fortolkes lærernes udsagn ud fra 7 matricer, en kondenseret opsummering og en subjektiv vurdering. Undervejs i kapitlet sammenfattes, fortolkes og diskuteres undersøgelsens resultater. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 7: I dette afsluttende kapitel analyseres og perspektiveres afhandlingens valgte teori og forskningsteori med afhandlingens egen empiriske undersøgelsesresultater. Kapitlet afsluttes med fremadrettede arbejdsspørgsmål, som læreren kan bruge i sit didaktiske arbejde omkring lektier som en del af undervisningen samt en konklusion. 15

16 Kap 2 Søgehistorie Det er nødvendigt at skabe et overblik over den litteratur og de undersøgelser, der har relevans for belysningen af afhandlingens problemområder og empiriske undersøgelse. Skandinaviske undersøgelser og faglitteratur Ved søgning på nøgleordet: lektier på bibliotek.dk og afgrænses søgningen til litteratur nyere end 1987, fremkommer der 45 hits. Disse screenes ved overskrift og læsning af abstrakt, og slutresultatet er 1 relevant undersøgelse: Undersøgelsen Har du lavet dine lektier i dag? udarbejdet Flemming B. Olsen i Undersøgelsen tager udgangspunkt i Olsens egen empiriske undersøgelse, hvor han forsøger at belyse, hvordan danske gymnasieelever håndterer de krav og forventninger, skolen (gymnasiet) har til elevernes lektiearbejde. Undersøgelsen er afgrænset til mundtlige lektier og bygger på to tidligere danske undersøgelser, der beskriver gymnasieelevers lektiekultur: Steen Beck og Birgitte Gottliebs (2001): Elev/Student og Aksel Pedersen og Lise Hansens (1996, 1998): Ungdomskultur/skolekultur, som samlet består af tre delrapporter. Søgningen på bibliotek.dk viser, at der desuden foreligger en del tidsskriftsartikler i denne base (hovedsageligt fra tidsskriftet Folkeskolen) samt en ny artikel i: Liv i skolen: Lektielæsning - et samfundsperspektiv af Niels Krause-Jensen. De to danske udgivelser: Olsens, F.B.: Har du lavet dine lektier i dag og Lektielæsning - et samfundsperspektiv af Niels Krause-Jensen medtages som primærlitteratur i denne afhandling. Søges der på nøgleordet lektier på Danmarks pædagogiske biblioteks database 1 og afgrænses søgningen til dansk litteratur udgivet efter år 1987, fremkommer der 29 hits. Ved en kritisk læsning af denne litteratur fremgår det, at kun 1 udgivelse omhandler en dansk lektieundersøgelse 2, dog synes undersøgelsen ikke relevant i forhold til denne afhandlings problemstilling. Litteraturen i litteratursøgningen kan kategoriseres som pædagogisk litteratur og børnelitteratur, hvori lektier indgår 1 Søgeadresse: 2 Egelund (2002): Hvad er forskellen på årige elever med gode og mindre gode kundskaber i naturfag og teknik? 16

17 som et delemne. Ingen af disse 29 udgivelser virker således interessante i forhold til afhandlingens problemstilling. I ønsket om at afklare om der findes norske og svenske lektieundersøgelser, søges der i Danmarks Pædagogiske biblioteks database på nøgleordene: Läxor (svensk) og Lekser (norsk). Søgningen giver 4 hits, hvor alle er svenske, og tre kan betegnes som forskningslitteratur, hvis kerneområde er lektier: Ingrid Westlunds (2003): Läxaberettelser bygger på Westlunds egne svenske undersøgelser fra 1988 og Undersøgelserne tager udgangspunkt i elevers udsagn om lektier og den tid, de bruger på lektier, og resultaterne diskuteres og analyseres ud fra nyere teori om lektier. De to andre udgivelser: Läxor - hemarbetets utformning och effekter (1990) af Ebbe Lindell, Läxor - finns dom? (1987) af Ingrid Höjerback er af ældre dato. Efter gennemlæsning af Westlunds (2003) undersøgelse viser det sig, at endnu en svensk forsker (Jan-Oluf Hellsten) har forsket i lektier. Af uvisse årsager dukker Hellstens publikationer ikke op i ovenstående søgning. Hellsten gennemgår i artiklen Läxor ä ringet at orda om (1997) aktuel pædagogisk litteratur med henblik begrebet lektier i den offentlige diskurs. Desuden har Hellsten udarbejdet en doktorafhandling (Skolan som barnarbete og utvecklingsprojekt, Hellsten 2000) om skolen forstået som et børnearbejde og udviklingsprojekt, hvor lektier også bliver behandlet i et af bogens kapitler. For at afklare om der er publiceret resultater fra skandinavisk forskning om lektier i den internationale database ERIC, søges der således i ERIC: Homework and Denmark or Sweden or Norway. Søgningen giver kun to hits, hvor den ene er en historisk artikel om Island, og betragtes dermed som irrelevant. Det andet hit var derimod meget relevant. Artiklen: Homework as Serious Family Business: Power and Subjectivity in Negotiations about School Assignments in Swedish er udarbejdet af den svenske forsker Lucas Forsberg. Forsberg (2007) analyserer, med udgangspunkt i videoobservation af 8 svenske familier, hvordan lektier har indflydelse på familielivet. Internationale undersøgelser og litteratur Da den skandinaviske forskningslitteratur og faglitteratur ikke synes tilstrækkelig til dybdegående at kunne afklare og anskueliggøre afhandlingens problemstillinger, redegøres der i det følgende for væsentlige internationale (engelske og amerikanske) undersøgelser og faglitteratur. 17

18 Indledningsvis søges der på nøgleordet lektier på Danmarks Pædagogiske biblioteks database, søgningen indkredses til engelsksproget litteratur fra , hvilket giver to hits: Alfie Kohns (2006) amerikanske udgivelse: The homework myth, som er en kritisk gennemgang og analyse af en række amerikanske og engelske lektieundersøgelser, herunder med fokus på lektiers faglige og personlige effekter og bieffekter. Endvidere Susan Hallams 3 bog: Homework the evidence (2003), som ligeledes er et forsøg på at skabe et overblik over en række undersøgelser om lektier. De to udgivelser synes yderst relevante og medtages som primærlitteratur i denne afhandling. For at få yderligere indsigt i hvilken relevant nyere international forskningslitteratur, der er publiceret, bruges databasen: ERIC. Hvis der i denne database søges på nøgleordet: Homework, og søgningen indkredses til artikler og bøger, der er publiceret fra , fremkommer der 519 hits. Der foreligger med andre ord en del litteratur (inden for et bredt spektrum) på området. Den videre indkredsning af denne søgning tager udgangspunkt i afhandlingens mål, formål, problemstilling samt afhandlingens empiriske fokus. Søgeordene udledes efter nedenstående resonans: Afhandlingens mål, formål, og empiriske fokus Hvilke lektieformer danske folkeskolelærere i overvejende grad anvender i undervisningen. Hvilke formål danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Hvilke erfaringer danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Afhandlingen ønsker at danne et overblik over relevant udenlandsk forskning samt udenlandske forskningsresultater på området. Et overblik over de samlede undersøgelser kan erhverves igennem de såkaldte metaundersøgelser. Indkredsende søgeord Homework Homework and achievement Homework and effect Homework and Meta-analysis and synthesis Søgningen i ERIC bliver således: Homework and achievement or effect and meta-analysis or synthesis. Resultatet af søgningen var 6 publikationer, der herunder inddeles efter relevans: 3 Susan Hallam er professor på Institute of Education på University of London. 18

19 Artiklens forfatter og titel. Cooper, H. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, Marzano, R. J. og Pickering, D. J. (2007): The Case for and against Homework. Ferguson, C. (2005) Engaging Families at the Secondary Level: What Schools Can Do to Support Family Involvement. Whitney, J. (2007): The Use of Technology in Literacy Instruction: Implications for Teaching Students from Low Socioeconomic Backgrounds. Kraag, G. mfl. (2006): Process Evaluation of "Learn Young, Learn Fair": A Stress Management Programme for 5th and 6th Graders. Multiple Sources of Evidence (2007): An Analysis of Stakeholders' Perception. Relevans Artiklen er yderst relevant, da det er en meta-analyse af lektiers effekt og formål. Artiklen er relevant, da den diskuterer de foreliggende meta- analyser, der findes på området. Artiklen er ikke en metaundersøgelse, men er relevant, da den fokuserer på et delområde i lektiediskussionen: Forældres indflydelse på elevens lektiearbejde. Ikke relevant Artiklen tager ikke udgangspunkt i lektier Ikke relevant Artiklen tager udgangspunkt i et skoleudviklingsprogram, hvor lektier kun optræder som et delelement. Ikke relevant Artiklen tager ikke udgangspunkt i lektier. Efter gennemlæsning af søgningens artikler: Cooper m.fl. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, og Marzano og Pickerings artikel The Case for and against Homework (Marzano and Pickering) kan det konkluderes, at der i perioden ikke er udarbejdet yderligere synteser 4 inden for feltet 5. Dog findes ifølge Marzano (2007) og Cooper (2006) ældre synteser, som bør tages i betragtning. Herunder er disse undersøgelser listet med de ældste synteser øverst. Det er værd at bemærke, at Cooper m.fl. (2006) i undersøgelsen i 2006 tager udgangspunkt i og bygger videre på undersøgelsen fra 1989 (Cooper 1989). 4 Undersøgelsesform der omfatter en dataindsamling fra og analyse af en række undersøgelser. Formen benævnes i en del engelsksprogede artikler både som Synthesis Review, Metaanalysis eller Synthesis. Jeg har valgt at kalde denne undersøgelsesform for: Syntese. 5 Der findes dog synteser inden for specifikke dele af lektieområdet, jf.: Hoover-Dempsey mfl. (2001): Parental involvement in homework in Educational Psychologist (36). og Hellsten, J.O. (1997): Läxor ä ringet att orda om i Pedagogisk Forskning i Sverige 1997 (3). 19

20 Graue, M. E., Weinstein, T, & Walberg, H. J, (1983): School-based home instruction and learning: A quantitative synthesis in Journal o/ Educational Research, (76), ( ). Bloom, B. S. (1984): The search for methods of group instruction as effective as one-toone tutoring. Educational Leadership, 41(8), (4-18). Paschal, R, A. Weinstein. T, & Walberg, H. J. (1984): The effects of homework on learning: A quantitative synthesis. Journal o/educational Research, (78),( ). Cooper, H. (1989): Synthesis of research on homework in Educational leadership, 47(3). (85-91). Fraser og Walberg, mfl. (1987): Synthesis of educational productivity research in International Journal of Educational Research, 11(2), (5-252). Walberg, H.J, (1999): Productive teaching in H. C. Waxn-ian & H.J. Walberg New directions or teaching practice research (75-104). Berkeley CA: McCutchen, Da Coopers (1989, 2006) synteser er de mest omfattende og nyeste, vælges disse som afhandlingens primære synteseanalyselitteratur. Ud fra disse undersøgelser vælges desuden relevante enkeltundersøgelser, andre synteser og faglitteratur, der kan bidrage til forståelsen af specifikke problemstillinger: Cooper, Corno & Xu, Hoover-Dempsey, Epstein, m.fl. Forskningsoversigt og faglitteraturoversigt over begrebet lektier der kan betragtes som relevante i denne afhandling: 20

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Adam Valeur Hansen 1

Adam Valeur Hansen 1 Adam Valeur Hansen 1 Bog om lektier og forældrestøtte Bogen Lektier og forældrestøtte handler om hvordan forældre kan hjælpe deres barn med lektiearbejdet. Bogen koster kr. 98, og kan købes på nettet.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015 LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Linda H. Olsen Marts 2014 Professionsbacheloren i læreruddannelsen Studienummer:

Linda H. Olsen Marts 2014 Professionsbacheloren i læreruddannelsen Studienummer: Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstilling... 3 2.1 Problemformulering... 3 3. Læsevejledning... 4 4. Dataindsamlingsmetode... 4 4.1 Observation... 5 4.2 Interview... 6 4.3 Spørgeskema... 7 5. Teoriafsnit...

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt- og gruppearbejde? NUAS 2015 SESSION 5 workshop 19.11.2015 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare:

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på KU

Forskningsbaseret undervisning på KU Forskningsbaseret undervisning på KU Camilla Østerberg Rump, Lektor, PhD Institut for Naturfagenes Didaktik 1 Læringsmål Kan differentiere mellem forskellige former for forskningsbaseret undervisning (FBU)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools.

Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools. Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools. http://www.nordplusonline.org/who-canapply/nordplus-junior Parmays Sloka

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere