ABSTRAKT... 5 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP KAP SØGEHISTORIE...16 LEKTIER KORT HISTORISK VIEW ( )...22 KAP 3...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSTRAKT... 5 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP 1...12 KAP 2...16 SØGEHISTORIE...16 LEKTIER KORT HISTORISK VIEW (1958 2009)...22 KAP 3..."

Transkript

1 ABSTRAKT... 5 ABSTRACT ENGLISH... 5 ABSTRAKT - DANSK... 9 LEKTIER I DEN DANSKE FOLKESKOLE...12 KAP INDLEDNING EMNEBEGRUNDELSE PROBLEMSTILLINGER OG MÅL PROBLEMFORMULERING EMNEAFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING LÆSEVEJLEDNING KAP SØGEHISTORIE...16 SKANDINAVISKE UNDERSØGELSER OG FAGLITTERATUR INTERNATIONALE UNDERSØGELSER OG LITTERATUR LEKTIER KORT HISTORISK VIEW ( )...22 DEN BLÅ BETÆNKNING OG LEKTIER AUTORITET OG PROFESSIONALISME KAP LEKTIER TEORI OG FORSKNING...25 DEFINITION AF BEGREBET LEKTIER LEKTIERS FORMÅL LEKTIEFORMER OG LEKTIEPROCESSER TEORI OM LEKTIERS EFFEKT SYNTESE SIMPEL KORRELATIONSANALYSE ELEVENS ALDER OG KLASSETRIN TIDSFAKTOREN FREKVENSEN AF LEKTIEARBEJDET LEKTIENS INDHOLD DIFFERENTIERING, GRUPPEARBEJDE OG PC- ARBEJDE LÆRERENS FEEDBACK PÅ ELEVENS LEKTIER

2 TEORI OM FAMILIE, FORÆLDRE OG LEKTIER LEKTIER SOM ET ARBEJDE KORT KRITIK AF FORSKNINGSLITTERATUREN DELKONKLUSION...39 KAP ET DIDAKTISK SYN PÅ BEGREBET LEKTIER...42 INDLEDNING ALMENDIDAKTIKKENS FIRE DIDAKTISKE NIVEAUER UNDERVISNING OG LEKTIER AF HVEM SKAL DER LÆRES OG HVOR SKAL DER LÆRES? SOCIAL ULIGHED OG LEKTIER HVAD SKAL ELEVEN LÆRE OG HVORDAN? Undervisningsmetoden og lektier Undervisningens indhold og lektier DEN GODE UNDERVISNING OG LEKTIER Metodemangfoldighed Indholdsmæssig klarhed Individuel støtte- differentiering Intelligent træning SKOLEKULTUREN OG LEKTIER Støtte til eleven Udfordring og feedback Involvering af eleverne og læreren og elevens relationer LÆREREN, UNDERVISNINGEN OG LEKTIEN Autenticitet Afgørende lærerkompetencer Relationskompetence Ledelseskompetence Didaktisk kompetence KORT KRITIK AF DEN ALMENDIDAKTISKE TEORI DELKONKLUSION...56 KAP LEKTIEUNDERSØGELSEN OG DEN KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE SOM METODEFORM

3 LEKTIEUNDERSØGELSENS TRE MÅL DET KVALITATIVE SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW - STYRKER OG SVAGHEDER ANDRE KRITERIER ANALYSEMETODER I LEKTIEUNDERSØGELSEN TRANSSKRIPTION AF INTERVIEWENE BOUNDING AF DATA DISPLAYS, MENINGSKATEGORISERING OG MATRICE VALG OG ANTAL AF INFORMANTER ETIK LEKTIEUNDERSØGELSENS VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED METODEKRITIK FORFORSTÅELSE OG FORTOLKNINGEN KAP LEKTIEUNDERSØGELSEN - RESULTATER OG ANALYSE...70 LÆRERENS FORMÅL MED ANVENDELSE AF LEKTIER I UNDERVISNINGEN LEKTIEFORMER Lektier som træningslektier Lektier som integrerede lektier Færdiggørelseslektier Udbygningslektier Forberedelseslektier LEKTIER OG LEKTIEFORMER, SOM LÆREREN HAR ERFARING MED, GIVER ELEVEN ET FAGLIGT ELLER PERSONLIGT UDBYTTE LÆRERENS ERFARING MED LEKTIERS NEGATIVE INDFLYDELSE PÅ ELEVENS FAGLIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING OPSUMMERING OG DISKUSSION Trænings- og repetitionslektier Forberedelseslektier og udbygningslektier Feedback LÆRERENS BRUG AF LEKTIEFORMER PÅ FORSKELLIGE KLASSETRIN OG LÆRERENS FORVENTNING TIL ELEVENS LEKTIEFÆRDIGHEDER LÆRERENS DIFFERENTIERING AF LEKTIER OPSUMMERING OG DISKUSSION LÆRERENS ERFARING MED FORÆLDREINVOLVERING, FORÆLDRESAMARBEJDE OG LEKTIER - ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION Uddannelsesniveau og forældre Lektiekontrol LÆRERENS ERFARING MED ELEVTYPER, DER FAGLIGT SET FÅR MEGET ELLER LIDT UD AF LEKTIER TIDSFORBRUG

4 KORT OPSUMMERING AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE Formål Lektieformer Lærerens erfaring med lektiers negative indflydelse på eleven Differentiering Forældreinvolvering Typer af elever der får meget eller lidt ud af lektiearbejdet Feedback DELKONKLUSION...99 KAP ANALYSE, PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION AFSLUTTENDE ANALYSE Lektiers formål Lærerens formål med anvendelse af lektier Undervisningsdifferentiering Tidsfaktoren PERSPEKTIVERING Formål Lektien Forældre lærer elev (kommunikation og involvering) Lærer elev (kommunikation og involvering) Differentiering Feedback Afdelingsniveau og teamniveau Skoleniveau KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1- INTERVIEWGUIDE BILAG 2 ET TRANSSKRIBERET INTERVIEW BILAG 3 ET DISPLAY

5 Abstrakt Abstract English No researchers have previously explained how and why the Danish public school teachers use homework in the teaching and there is no theory or analysis of homework in a Danish context. Since homework is considered part of educational theory and educational thinking, it is necessary to develop knowledge about homework and Danish teachers` use of homework in schooling. A knowledge as Danish professionals (including teachers, headmasters, teacher training college teachers and educational researchers) can use and develop in their professional work and research. A knowledge which can help to qualify and promote the necessary debate and discussion about homework and teachers' use of homework, in their teaching. The thesis is constructed by four issues and aims, all are essential for understanding homework: The first aim is to provide a summary of recent and relevant Danish and international research and theory about homework, as well as clarify the impact of homework on student academic achievement and clarify specific factors that can influence this effect. The second aim is to understand and clarify the concept of homework through German and Danish educational theory and curriculum, including how homework can be a considered part of educational theory and educational thinking. The third aim is through a qualitative semi structured interview by the Danish public school teachers, to provide results that may clarify Danish teachers' aims and experiences with the use of homework in mainstream education and in their teaching. The final aim in the thesis is to critically analyze and perspective the basic theory with the results of the presented Danish survey. This is done to achieve a more nuanced understanding about homework and the achievement of homework in the Danish primary school now and in the future. Research question Why and how do Danish teachers use homework? 5

6 Conclusive results The examined synthesis and research studies show a wide range of results that are essential to the understanding of homework and homework effect. The American and British research on homework and effects of homework must be interpreted with care because the results are valid for particular categories of pupils, with a certain age, who are children of a certain group of parents. The results are based on certain types of homework, given by a particular type of teachers, in a specific subject and discipline, in a specific school. Finally the student academic outcome will be measured by various types of tests. It can be concluded that the examined research literature shows that homework can have a positive effect on student academic achievement and personal development, but the studies do not provide a clear picture of how the criteria (age group and grade, the frequency of homework activities, the content of the homework, teacher feedback, parent involvement) have an effect on the student benefits, how the criteria improve this effect and how the criteria interact. The research results and the discussed criteria give, when viewed through the educational theory a more nuanced understanding of the specific areas of teaching that impact on student learning through homework activities. The general educational analysis shows 8 areas that can contribute to teacher reflection and development of using homework in the mainstream education and teaching: 1) From an educational end curricula perspective, it is not acceptable that the teacher organizes student homework so that it is necessary for the student to get help from parents. It is the teacher and not the parents who are required to teach. 2) Homework in its traditional form does not contribute to the student development to become an adult individual who is competent and willing to become a full member of a democratic community. 3) The teacher should vary his homework methods and vary the content of the homework. 4) The student must be able to see a link between the academic contents and the working process in the classroom, and the homework the student must do after the lesson. Homework methods and the content of the homework should therefore be linked to the student experience. 5) The teacher must differentiate homework so that homework are interesting, motivating and giving each student desire to learn. 6) Teachers must develop the students training skills, so that students know how to train and form 6

7 the homework in a way that match the student learning style. 7) The teacher must give response / feedback at all student homework activities. 8) Teachers authenticity, his relational skills and ability to develop a positive learningculture in the classroom has according to the analysis determining influence on student learning. Therefore the teacher must reflect on, what parts of his authenticity, social skills and leadership skills that affect student learning during class and homework. The qualitative semi structured interview of 8 Danish public school teachers gives a contemporary picture of the Danish teacher's use and experience with homework in the of the Danish school. The study shows that Danish teachers use homework in their teaching from the following purposes: (a) homework must consolidate students knowledge and skills, (b) homework teach the student to take responsibility through independent work, homework activities reinforce the student study habits and prepare for future studies and jobs, (c) homework establishes contact between parents and child, and parents and school, (d) homework helps teachers to achieve curriculum, (e) homework is used for assessment purposes. The survey shows that the respondent teachers use homework through five different homework types: (a) Practice homework: Repetition and training of previously learned material, (b) extension homework: Homework which can be started in school and developed at home by using tools the school does not have available (f.eks Internet), (c) finishing homework: Work which began in the school and should be finished at home, (d) preparation homework: Mainly reading, which will constitute the basis for the following session, (e): integrative homework which includes several issues (often interdisciplinary). Teachers often use this kind of homework through major written deliveries: project work and, monthly tasks, reports, etc.). The study shows that half of Danish teachers are using all 5 types of homework in their teaching, just under half the teachers are using three types of homework, and one teacher only use two types of homework. Danish teachers experience with the use of homework in their teaching- conclusive results: 1) Danish teachers use types of homework which they have no experience in, giving the student a personal or academic benefit. 7

8 2) Nearly all the teachers in the survey had experience with the fact that homework could have a negative impact on certain students. 3) Most of the teachers in the survey had experience in appreciative feedback or process-oriented teaching (with continuous feedback on the homework) had a positive impact on student academic benefits and personal benefits of homework. 4) The teachers agreed that the student must develop independent work habits from 4th - 6th grade, and students at the end of the these grades are able to work with more free homework types such as integrative homework. 5) Danish teachers differentiate homework in their teaching. Most of the asked teachers differentiate through two or more types of differentiation. Most teachers differentiate by increasing or reducing the quantity of homework or by increasing or reducing the degree of difficulty. Teachers wish to differentiate homework more, but find it impossible because of the time costs. 6) Most of the teachers agreed that informative cooperation with the parents could contribute positively to the benefits of homework. All teachers agreed that parents' ability to create a suitable learning environment for the child at home, and parents' ability to support the child positively in the homework has positive effect on the benefits of homework. 7) The teachers have different experiences in which types of students who become positive or negative benefits of homework. Adam Valeur Hansen 8

9 Abstrakt - dansk Ingen forskere har tidligere belyst, hvordan og hvorfor danske folkeskolelærere anvender lektier i undervisningen, og der findes ingen teori om eller analyse af begrebet lektier i en dansk kontekst. Eftersom lektier kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt, er det nødvendigt at få udviklet viden om lektier og danske lærerens anvendelse af lektier i undervisningen. Afhandlingens problemstillinger og mål Afhandlingen er bygget op omkring fire problemstillinger og mål, der alle har afgørende betydning for forståelse af begrebet lektier: Det er målet at skabe et overblik over nyere relevant dansk og international forskning samt teori på lektieområdet; herunder at få belyst hvilken effekt lektier har på elevens faglige præstation og hvilke specifikke faktorer, der kan have indflydelse på denne effekt. Afhandlingens andet mål er at belyse begrebet lektier ud fra en tysk og dansk almendidaktisk forståelse; herunder hvordan lektier betragtes og kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt. Afhandlingens tredje mål er gennem en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse (benævnt lektieundersøgelsen) af danske folkeskolelærere at skabe empiri, der kan afklare danske læreres formål og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen. Afhandlingens afsluttende og fjerde mål er kritisk at analysere og perspektivere den grundlæggende teori, herunder relevante internationale undersøgelsesresultater samt almendidaktisk didaktisk teori med afhandlingens egen empiri. Afhandlingens problemformulering Hvorfor og hvordan bruger danske lærere lektier? Afhandlingens resultater Afhandlingens undersøgte synteser og forskningsundersøgelser viser et bredt spektrum af resultater, der er væsentlige til forståelsen af lektier og lektiers effekt. Den amerikanske og engelske forskning om lektiers effekt må dog tolkes med forsigtighed, da resultaterne er gyldige for specielle kategorier af elever med en bestemt alder, som er børn af en bestemt gruppe forældre. Resultaterne tager udgangspunkt i bestemte lektieformer, i forskellige fag, hvor lektien er stillet af en bestemt type lærere på en bestemt skole, og elevens faglige udbytte af lektien bliver målt ud fra forskellige faglige tests. 9

10 Det kan konkluderes, at den undersøgte forskningslitteratur viser, at lektier kan have en positiv effekt på elevens faglige og personlige udvikling, men at de udenlandske undersøgelser ikke giver et klart billede af, hvordan de kriterier, der har en effekt på elevens udbytte af lektiearbejdet (elevens alder og klassetrin, frekvensen af lektiearbejdet, lektiens indhold og tilrettelæggelse, lærerens feedback, forældreinvolvering), giver denne effekt, og hvorledes kriterierne indvirker på hinanden. Forskningsanalysens resultater og de diskuterede kriterier giver, når de anskues og analyseres ud fra almendidaktisk teori en mere nuanceret forståelse af de specifikke kerneområder i undervisningen, der har indflydelse på elevens læring gennem lektiearbejde. Lektier betragtes i afhandlingens almendidaktiske analyse som en undervisningsform, hvor undervisningens øvrige undervisningstrin samt lærerens relationelle forhold til eleverne og autenticitet i undervisningen har gældende indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet. Det konkluderes derfor, at lektier bør indgå som en del af lærerens overvejelser omkring undervisningens procesniveau, planlægningsniveau, analyseniveau og kritisk refleksive niveau. Den almendidaktiske analyse viser bl.a. at: (a) Det ud fra en almendidaktisk betragtning ikke kan forsvares, at læreren tilrettelægger elevens lektiearbejde således, at det er nødvendigt, at forældrene hjælper eleven med lektiearbejdet, for at eleven kan udføre lektien. Det er læreren og ikke forældrene, der er skal undervise, (b) læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien, (c) eleven skal kunne se en sammenhæng mellem det faglige stof og den arbejdsproces, der foregår i klassen, og de lektier eleven efterfølgende skal lave, (d) læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære, (e) læreren skal udvikle elevens træningskompetence således, at eleven ved, hvordan han skal træne et fagligt stof i en træningslektie, så stoffet læres, (f) læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde, (g) lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. I denne optik skal læreren i sit didaktiske arbejde reflektere over, hvilke dele af hans autenticitet, sociale kompetencer og ledelseskompetencer, der har indflydelse på elevens læring i lektiearbejdet. Afhandlingens kvalitative semistrukturerede interviewundersøgelse af 8 danske folkeskolelærere giver et nutidigt billede af danske lærerens anvendelse og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen i den danske folkeskole. Lektieundersøgelsen viser, at størstedelen af de danske lærere anvender lektier i undervisningen ud fra følgende formål: (a) Lektien skal befæste kundskaber og træne elevens færdigheder (b) Lektier skal lære eleven at tage ansvar gennem selvstændigt 10

11 arbejde, lektiearbejdet styrker elevens studievaner og forbereder eleven på et fremtidigt arbejdsliv. (c) Lektier etablerer kontakt mellem forældre og barn samt forældre og skole. (d) Lektier hjælper læreren med at nå curriculum. (e) Lektier bruges i evalueringsøjemed. Undersøgelsen viser, at de adspurgte lærere anvender lektier i undervisningen vha. fem forskellige lektieformer: (a) træningslektier: Repetition og træning af tidligere indlært stof, (b) udbygningslektier: Arbejdsopgaver, der evt. er påbegyndt på skolen og videreudvikles ( udbygges ) derhjemme, evt. vha. hjælperedskaber skolen ikke har til rådighed (fx via internet), (c) færdiggørelseslektier: Arbejde, som er påbegyndt i skolen, afsluttes derhjemme, (d) forberedelseslektier: fortrinsvis om læsestof, der skal danne grundlag for en efterfølgende lektion, (e) integrerede lektier: Lektier der indeholder flere problemstillinger (evt. tværfaglige). Lærerne anvender ofte denne form for lektier ved større skriftlige afleveringer fx ved projektopgaver, månedsopgaver, rapporter m.m.. Lektieundersøgelsen viser, at halvdelen af lærerne anvender alle 5 lektieformer i undervisningen, lidt under halvdelen anvender tre lektieformer og kun en enkelt lærer to lektieformer. Herudover viser lektieundersøgelsen at: (a) Danske lærere anvender lektieformer, som de ikke har erfaring med, giver eleven et personligt eller fagligt udbytte (b) Næsten alle de adspurgte lærere i undersøgelsen har erfaring med, at lektier kan have en negativ effekt på bestemte elevers faglige og personlige udvikling. (c) De fleste lærere i undersøgelsen har erfaring med, at anerkendende feedback eller procesorienteret undervisning (med løbende feedback på lektiearbejdet) har positiv indflydelse på elevens faglige eller personlige udbytte af lektierne (d) Lærerne er enige om, at eleven skal udvikle selvstændige lektie- og arbejdsvaner på mellemtrinnet (4. 6. klasse), og at elever i slutningen af mellemtrinnet kan magte friere lektieformer som fx integrerede lektier. (e) Danske lærere differentierer lektierne i undervisningen. 7 ud af 8 af de adspurgte lærere differentierer via to eller flere differentieringsformer. Flest lærere differentierer via øgning eller reduktion af lektiemængden eller via øgning eller reduktion af sværhedsgraden. Lærerne ønsker at differentiere lektiearbejdet yderligere men finder det ikke tidsmæssigt muligt. (f) ovedparten af lærerne er enige om, at et informativt forældresamarbejde kunne bidrage positivt til udbyttet af elevens lektiearbejde. Alle lærerne er enige om, at forældrenes evne til at skabe et egnet læringsmiljø for barnet i hjemmet og forældrenes evne til at støtte barnet i lektiearbejdet har positiv indvirkning på lektiearbejdets udbytte. (g) Lærerne har forskellige erfaringer med og opfattelser af hvilke elevtyper, der fagligt set får meget eller lidt ud af lektiearbejdet. Adam Valeur Hansen, 11

12 Lektier i den danske folkeskole Kap 1 Indledning Lektier er en del af den danske folkeskoles kultur og tradition. Af den grund kan det tænkes, at danske folkeskolelærere eller lærerstuderende måske ikke betragter lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt? Lærere og lærerstuderende diskuterer sjældent eller aldrig deres anvendelse af lektier som en del af undervisningen, og fraværet af en sådan diskussion og didaktisk refleksion fører til manglende viden; manglende videndeling og manglende udvikling af kundskaber inden for feltet. Men hvor ligger hunden begravet? Der findes ingen danske undersøgelser, som stiller spørgsmålstegn ved lærerens anvendelse af lektier og lektiers effekt i folkeskolen Der findes ingen danske forskere eller fagfolk, der dybdegående har skrevet om eller diskuteret lektier ud fra gængs pædagogisk og didaktisk teori. Og afslutningsvis, der findes ingen oversat faglitteratur (til dansk) om lektier og anvendelse af lektier. Så spørgsmålet er, hvordan folkeskolelærere overhovedet kan erhverve sig viden på området? En professionel lærer skal kunne argumentere og redegøre for sine didaktiske dispositioner. Men hvad stiller læreren op, når en forælder spørger til en bestemt lekties effekt, eller når en forælder kontakter læreren for at fortælle, at deres barn ikke kan gennemskue lektierne, og i hvilken grad de må hjælpe deres barn. De fleste lærere kommer til kort; ældre lærere kan i nogen grad argumentere ud fra deres mangeårige erfaringer, yngre lærere har svært ved at svare og argumenterer måske ud fra subjektive erfaringer, de har erhvervet sig i deres egen skoletid. Men der er ingen tvivl om, at manglende didaktisk diskussion, refleksion og udvikling af et delområde af undervisningen kan føre til en forringet og mindre effektfuld undervisning samt en følelse af uvidenhed hos læreren; en uvidenhed, der i værste fald kan gribe ind i lærerens personlige stolthed og professionalisme. Om lektier overhovedet har en berettigelse, herunder om lektier har en faglig og personlig positiv effekt, er blevet debatteret fra lægmandsniveau til forskerniveau i udlandet specielt i USA og England de seneste årtier. Debatten præges desværre af en for eller imod retorik, som til tider virker meget unuanceret. I Danmark har debatten som tidligere skrevet været sporadisk, dog har der i for- 12

13 bindelse med den amerikanske skoledebattør Alfie Kohns (Kohn) udgivelse: The homework myth i 2007 været en mindre debat i medierne (fagbladet Folkeskolen, Danmarks Radio m.m.) om lektiers effekt. Denne debat syntes overfladisk og bar præg af, at der ikke findes dansk forskning og danske analyser af lærerens anvendelse af lektier i undervisningen, og at der ikke findes viden om hvilke kriterier, der har positiv eller negativ indflydelse på elevens faglige eller personlige udbytte af lektier i den danske folkeskole. Emnebegrundelse Ingen forskere har tidligere belyst, hvordan og hvorfor danske folkeskolelærere anvender lektier i undervisningen, og der findes ingen teori om eller analyse af begrebet lektier i en dansk kontekst. Eftersom lektier kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt, er det nødvendigt at få udviklet viden om lektier og danske lærerens anvendelse af lektier. En viden som danske fagfolk (herunder lærere, skoleledere, seminarielærere og forskere) kan anvende og videreudvikle i deres profession, og en viden der kan være med til at nuancere og fremme en nødvendig debat om lektier og folkeskolelæreres anvendelse af lektier i undervisningen. Problemstillinger og mål Afhandlingen bygges op omkring fire problemstillinger, der alle har afgørende betydning for forståelse af begrebet lektier. 1. Det ønskes at skabe et overblik over nyere og relevant forskning og teori på lektieområdet; herunder at få belyst hvilken effekt lektier har på elevens faglige præstation og hvilke specifikke faktorer, der kan have indflydelse på denne effekt. 2. Det ønskes at begribe og belyse begrebet lektier ud fra en almendidaktisk forståelse; herunder hvordan lektier betragtes og kan betragtes som en del af didaktikkens genstandsfelt. Det er målet, at denne betragtning kan kaste nyt lys på lærerens brug, lærerens argumentation og dermed professionelle ageren omkring anvendelsen af lektier i undervisningen. 3. Afhandlingens tredje mål er igennem en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse, at skabe empiri, der kan afklare: Hvilke lektieformer danske folkeskolelærere i overvejende grad anvender i undervisningen, og hvilke forventninger læreren har til elevens lektiefærdigheder. 13

14 Hvilket formål danske folkeskolelærere (efter eget udsagn) har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Hvilke erfaringer danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen, herunder lærerens erfaringer med: elevens faglige og personlige positive og negative udbytte af lektier, elevens tidsforbrug på lektier, lærerens differentiering af lektier, lærerens erfaring med forældreinvolvering i lektiearbejde og lærerens erfaringer med brug af feedback på lektier. 4. Afhandlingens fjerde mål er kritisk at analysere og perspektivere den grundlæggende teori (herunder relevante internationale undersøgelsesresultater samt almendidaktisk didaktisk teori med afhandlingens egen empiri (herunder analyse og fortolkning)). Dette gøres med henblik på at opnå en mere nuanceret forståelse for lektier og lektiers effekt i den danske folkeskole nu og i fremtiden. Problemformulering Hvorfor og hvordan bruger danske lærere lektier? Emneafgrænsning Afhandlingens analyse, fortolkning, diskussion og perspektivering er afgrænset til at omhandle og forstå den danske folkeskole og lektier som en del af skolens kultur og danske folkeskolelærere anvendelse af lektier i undervisningen. Teori og forskning om danske folkeskoleelevers perspektiv og syn på lektier præsenteres af pladsmæssige årsager ikke i afhandlingen. Specialets opbygning læsevejledning Kap 1: Afhandlingens mål og problemstillinger skitseres. Desuden indeholder dette kapitel abstrakt, indledning, emnebegrundelse og emneafgrænsning. Kap 2: Eftersom danske folkeskolelæreres anvendelse af lektier i undervisningen og lektiers positive og negative indvirkning på eleven endnu ikke er undersøgt i Danmark, findes der ikke dansk forskningslitteratur om emnet. Kapitlet indledes derfor med en søgehistorie, der giver et indblik i, hvordan jeg er kommet frem til og har udvalgt relevant udenlandsk forskningslitteratur og teori. 14

15 Kapitlet afsluttes med et historisk view på lektier og lærerens anvendelse af lektier i den danske folkeskole. Kap 3: I dette kapitel præsenteres relevant udenlandsk forskning og teori om lektier og lektiers effekt, herunder udvalgte kriteriers indflydelse på elevens udbytte af lektier. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 4: Med udgangspunkt i nyere tysk og dansk almendidaktisk teori analyseres begrebet lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 5: Afhandlingens empiriske undersøgelse: Lektieundersøgelsen bygger på en semistruktureret kvalitativ interviewundersøgelse. I dette kapitel redegøres der bl.a. for lektieundersøgelsens forskningsmetode og herunder de mange metodiske og tematiske overvejelser, undersøgelsen har frembragt. Desuden indeholder kapitlet en teoretisk begrundelse for undersøgelsesformen. Kap 6: I kap 6 redegøres der for lektieundersøgelses resultater. I kapitlet analyseres og fortolkes lærernes udsagn ud fra 7 matricer, en kondenseret opsummering og en subjektiv vurdering. Undervejs i kapitlet sammenfattes, fortolkes og diskuteres undersøgelsens resultater. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kap 7: I dette afsluttende kapitel analyseres og perspektiveres afhandlingens valgte teori og forskningsteori med afhandlingens egen empiriske undersøgelsesresultater. Kapitlet afsluttes med fremadrettede arbejdsspørgsmål, som læreren kan bruge i sit didaktiske arbejde omkring lektier som en del af undervisningen samt en konklusion. 15

16 Kap 2 Søgehistorie Det er nødvendigt at skabe et overblik over den litteratur og de undersøgelser, der har relevans for belysningen af afhandlingens problemområder og empiriske undersøgelse. Skandinaviske undersøgelser og faglitteratur Ved søgning på nøgleordet: lektier på bibliotek.dk og afgrænses søgningen til litteratur nyere end 1987, fremkommer der 45 hits. Disse screenes ved overskrift og læsning af abstrakt, og slutresultatet er 1 relevant undersøgelse: Undersøgelsen Har du lavet dine lektier i dag? udarbejdet Flemming B. Olsen i Undersøgelsen tager udgangspunkt i Olsens egen empiriske undersøgelse, hvor han forsøger at belyse, hvordan danske gymnasieelever håndterer de krav og forventninger, skolen (gymnasiet) har til elevernes lektiearbejde. Undersøgelsen er afgrænset til mundtlige lektier og bygger på to tidligere danske undersøgelser, der beskriver gymnasieelevers lektiekultur: Steen Beck og Birgitte Gottliebs (2001): Elev/Student og Aksel Pedersen og Lise Hansens (1996, 1998): Ungdomskultur/skolekultur, som samlet består af tre delrapporter. Søgningen på bibliotek.dk viser, at der desuden foreligger en del tidsskriftsartikler i denne base (hovedsageligt fra tidsskriftet Folkeskolen) samt en ny artikel i: Liv i skolen: Lektielæsning - et samfundsperspektiv af Niels Krause-Jensen. De to danske udgivelser: Olsens, F.B.: Har du lavet dine lektier i dag og Lektielæsning - et samfundsperspektiv af Niels Krause-Jensen medtages som primærlitteratur i denne afhandling. Søges der på nøgleordet lektier på Danmarks pædagogiske biblioteks database 1 og afgrænses søgningen til dansk litteratur udgivet efter år 1987, fremkommer der 29 hits. Ved en kritisk læsning af denne litteratur fremgår det, at kun 1 udgivelse omhandler en dansk lektieundersøgelse 2, dog synes undersøgelsen ikke relevant i forhold til denne afhandlings problemstilling. Litteraturen i litteratursøgningen kan kategoriseres som pædagogisk litteratur og børnelitteratur, hvori lektier indgår 1 Søgeadresse: 2 Egelund (2002): Hvad er forskellen på årige elever med gode og mindre gode kundskaber i naturfag og teknik? 16

17 som et delemne. Ingen af disse 29 udgivelser virker således interessante i forhold til afhandlingens problemstilling. I ønsket om at afklare om der findes norske og svenske lektieundersøgelser, søges der i Danmarks Pædagogiske biblioteks database på nøgleordene: Läxor (svensk) og Lekser (norsk). Søgningen giver 4 hits, hvor alle er svenske, og tre kan betegnes som forskningslitteratur, hvis kerneområde er lektier: Ingrid Westlunds (2003): Läxaberettelser bygger på Westlunds egne svenske undersøgelser fra 1988 og Undersøgelserne tager udgangspunkt i elevers udsagn om lektier og den tid, de bruger på lektier, og resultaterne diskuteres og analyseres ud fra nyere teori om lektier. De to andre udgivelser: Läxor - hemarbetets utformning och effekter (1990) af Ebbe Lindell, Läxor - finns dom? (1987) af Ingrid Höjerback er af ældre dato. Efter gennemlæsning af Westlunds (2003) undersøgelse viser det sig, at endnu en svensk forsker (Jan-Oluf Hellsten) har forsket i lektier. Af uvisse årsager dukker Hellstens publikationer ikke op i ovenstående søgning. Hellsten gennemgår i artiklen Läxor ä ringet at orda om (1997) aktuel pædagogisk litteratur med henblik begrebet lektier i den offentlige diskurs. Desuden har Hellsten udarbejdet en doktorafhandling (Skolan som barnarbete og utvecklingsprojekt, Hellsten 2000) om skolen forstået som et børnearbejde og udviklingsprojekt, hvor lektier også bliver behandlet i et af bogens kapitler. For at afklare om der er publiceret resultater fra skandinavisk forskning om lektier i den internationale database ERIC, søges der således i ERIC: Homework and Denmark or Sweden or Norway. Søgningen giver kun to hits, hvor den ene er en historisk artikel om Island, og betragtes dermed som irrelevant. Det andet hit var derimod meget relevant. Artiklen: Homework as Serious Family Business: Power and Subjectivity in Negotiations about School Assignments in Swedish er udarbejdet af den svenske forsker Lucas Forsberg. Forsberg (2007) analyserer, med udgangspunkt i videoobservation af 8 svenske familier, hvordan lektier har indflydelse på familielivet. Internationale undersøgelser og litteratur Da den skandinaviske forskningslitteratur og faglitteratur ikke synes tilstrækkelig til dybdegående at kunne afklare og anskueliggøre afhandlingens problemstillinger, redegøres der i det følgende for væsentlige internationale (engelske og amerikanske) undersøgelser og faglitteratur. 17

18 Indledningsvis søges der på nøgleordet lektier på Danmarks Pædagogiske biblioteks database, søgningen indkredses til engelsksproget litteratur fra , hvilket giver to hits: Alfie Kohns (2006) amerikanske udgivelse: The homework myth, som er en kritisk gennemgang og analyse af en række amerikanske og engelske lektieundersøgelser, herunder med fokus på lektiers faglige og personlige effekter og bieffekter. Endvidere Susan Hallams 3 bog: Homework the evidence (2003), som ligeledes er et forsøg på at skabe et overblik over en række undersøgelser om lektier. De to udgivelser synes yderst relevante og medtages som primærlitteratur i denne afhandling. For at få yderligere indsigt i hvilken relevant nyere international forskningslitteratur, der er publiceret, bruges databasen: ERIC. Hvis der i denne database søges på nøgleordet: Homework, og søgningen indkredses til artikler og bøger, der er publiceret fra , fremkommer der 519 hits. Der foreligger med andre ord en del litteratur (inden for et bredt spektrum) på området. Den videre indkredsning af denne søgning tager udgangspunkt i afhandlingens mål, formål, problemstilling samt afhandlingens empiriske fokus. Søgeordene udledes efter nedenstående resonans: Afhandlingens mål, formål, og empiriske fokus Hvilke lektieformer danske folkeskolelærere i overvejende grad anvender i undervisningen. Hvilke formål danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Hvilke erfaringer danske folkeskolelærere har med anvendelsen af lektier i undervisningen. Afhandlingen ønsker at danne et overblik over relevant udenlandsk forskning samt udenlandske forskningsresultater på området. Et overblik over de samlede undersøgelser kan erhverves igennem de såkaldte metaundersøgelser. Indkredsende søgeord Homework Homework and achievement Homework and effect Homework and Meta-analysis and synthesis Søgningen i ERIC bliver således: Homework and achievement or effect and meta-analysis or synthesis. Resultatet af søgningen var 6 publikationer, der herunder inddeles efter relevans: 3 Susan Hallam er professor på Institute of Education på University of London. 18

19 Artiklens forfatter og titel. Cooper, H. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, Marzano, R. J. og Pickering, D. J. (2007): The Case for and against Homework. Ferguson, C. (2005) Engaging Families at the Secondary Level: What Schools Can Do to Support Family Involvement. Whitney, J. (2007): The Use of Technology in Literacy Instruction: Implications for Teaching Students from Low Socioeconomic Backgrounds. Kraag, G. mfl. (2006): Process Evaluation of "Learn Young, Learn Fair": A Stress Management Programme for 5th and 6th Graders. Multiple Sources of Evidence (2007): An Analysis of Stakeholders' Perception. Relevans Artiklen er yderst relevant, da det er en meta-analyse af lektiers effekt og formål. Artiklen er relevant, da den diskuterer de foreliggende meta- analyser, der findes på området. Artiklen er ikke en metaundersøgelse, men er relevant, da den fokuserer på et delområde i lektiediskussionen: Forældres indflydelse på elevens lektiearbejde. Ikke relevant Artiklen tager ikke udgangspunkt i lektier Ikke relevant Artiklen tager udgangspunkt i et skoleudviklingsprogram, hvor lektier kun optræder som et delelement. Ikke relevant Artiklen tager ikke udgangspunkt i lektier. Efter gennemlæsning af søgningens artikler: Cooper m.fl. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, og Marzano og Pickerings artikel The Case for and against Homework (Marzano and Pickering) kan det konkluderes, at der i perioden ikke er udarbejdet yderligere synteser 4 inden for feltet 5. Dog findes ifølge Marzano (2007) og Cooper (2006) ældre synteser, som bør tages i betragtning. Herunder er disse undersøgelser listet med de ældste synteser øverst. Det er værd at bemærke, at Cooper m.fl. (2006) i undersøgelsen i 2006 tager udgangspunkt i og bygger videre på undersøgelsen fra 1989 (Cooper 1989). 4 Undersøgelsesform der omfatter en dataindsamling fra og analyse af en række undersøgelser. Formen benævnes i en del engelsksprogede artikler både som Synthesis Review, Metaanalysis eller Synthesis. Jeg har valgt at kalde denne undersøgelsesform for: Syntese. 5 Der findes dog synteser inden for specifikke dele af lektieområdet, jf.: Hoover-Dempsey mfl. (2001): Parental involvement in homework in Educational Psychologist (36). og Hellsten, J.O. (1997): Läxor ä ringet att orda om i Pedagogisk Forskning i Sverige 1997 (3). 19

20 Graue, M. E., Weinstein, T, & Walberg, H. J, (1983): School-based home instruction and learning: A quantitative synthesis in Journal o/ Educational Research, (76), ( ). Bloom, B. S. (1984): The search for methods of group instruction as effective as one-toone tutoring. Educational Leadership, 41(8), (4-18). Paschal, R, A. Weinstein. T, & Walberg, H. J. (1984): The effects of homework on learning: A quantitative synthesis. Journal o/educational Research, (78),( ). Cooper, H. (1989): Synthesis of research on homework in Educational leadership, 47(3). (85-91). Fraser og Walberg, mfl. (1987): Synthesis of educational productivity research in International Journal of Educational Research, 11(2), (5-252). Walberg, H.J, (1999): Productive teaching in H. C. Waxn-ian & H.J. Walberg New directions or teaching practice research (75-104). Berkeley CA: McCutchen, Da Coopers (1989, 2006) synteser er de mest omfattende og nyeste, vælges disse som afhandlingens primære synteseanalyselitteratur. Ud fra disse undersøgelser vælges desuden relevante enkeltundersøgelser, andre synteser og faglitteratur, der kan bidrage til forståelsen af specifikke problemstillinger: Cooper, Corno & Xu, Hoover-Dempsey, Epstein, m.fl. Forskningsoversigt og faglitteraturoversigt over begrebet lektier der kan betragtes som relevante i denne afhandling: 20

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I skoleåret 2013/14 sammelægges 4. og 5. Klasse i Engelsk. Selvom de overordnede emner og målsætninger er de samme, lægges der vægt på undervisningsdifferentiering

Læs mere

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk ICT and assessment in Denmark Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk Fig. 1: Student in the classroom Fig. 2: Student at exam Upper secondary education Age 16-19, preparation for

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk www.sdu.dk Foråret 2014

Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk www.sdu.dk Foråret 2014 www.sdu.dk Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk Foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Fremgangsmåde... 4 Opgavens empiri... 6 Den kvalitative metode...

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Denmark (and Rudersdal) a quick view

Denmark (and Rudersdal) a quick view Denmark (and Rudersdal) a quick view Population: 5.2 mio Public schools: 1750 (from less than a hundred students up to app. 1000) Teachers: 60.000 A decentralized school system (98 local communities responsible

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Kan det betale sig? Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Indskoling Mellemtrin Overbygning 1.g 2.g 3.g Grundskole Gymnasium Videreg. udd. Udgangspunktet -

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere