Feedback og vurdering for læring

Transkript

1 Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen Wille Feedback og vurdering for læring

2 Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen Wille Feedback og vurdering for læring 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Kapitel 1 er oversat af Søren Søgaard efter artiklen The power of feedback, Review of Educational Research, 77(1), s Kapitel 2 er oversat af Kåre Dag Jensen Kapitel 6 er oversat af Kåre Dag Jensen efter artiklen Læringsstrategier og selvregulert læring: teoretisk beskrivelse, kartlegging og undervisning. I Elstad, E. og Turmo, A. (red.) (2010): Læringsstrategier. Søkelys på lærernes praksis. Oslo: Universitetsforlaget Kapitel 7 er oversat af Kåre Dag Jensen Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord... 7 Af forlagsredaktør Mette Johnsen Elbeck Kapitel 1 Styrken ved feedback Af John Hattie og Helen Timperley Kapitel 2 Vurdering for læring Af Trude Slemmen Wille Kapitel 3 Om opgavens og undervisningens grundform læringsledelse Af Mads Hermansen Kapitel 4 Struktur og feedback i elevernes læringsfællesskaber Af Helle Bjerresgaard Kapitel 5 At lede en lærende skole vurdering for læring i anden potens Af Claus Madsen Kapitel 6 Læringsstrategier og selvreguleret læring: Teoretisk beskrivelse, kortlægning og undervisning Af Claire Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen Kapitel 7 What did you learn in school today? En praktisk tilgang til at fremme elevernes brug af læringsstrategier. 175 Af Therese Nerheim Hopfenbeck Kapitel 8 Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? Af Preben Olund Kirkegaard Om forfatterne

4 6

5 Forord Af forlagsredaktør Mette Johnsen Elbeck PISA-undersøgelsen fra år 2000 viste fagligt middelmådige resultater i den danske folkeskole, hvilket blandt andet fik den konsekvens, at regeringen bestilte en OECD-rapport om det danske skolevæsens tilstand. En overordnet konklusion i rapporten fra 2004 blev, at vi i Danmark manglede en egentlig evalueringskultur. Siden er der blevet igangsat en række initiativer med det formål at opbygge og styrke evalueringskulturen på de danske skoler. I første omgang blev indsatserne dog primært til en bagudskuende vurdering af læring for nu som i Norge og Sverige at bruge vurdering som begreb for det løbende evalueringsarbejde, der foregår i klasseværelset, og reservere begrebet evaluering til det organisatoriske niveau. Evaluering blev ikke en naturlig, integreret del af undervisningen, hvilket Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) rapport Undervisningsdifferentiering i folkeskolen fra 2011 viste. Heri konkluderer EVA, at lærerne er blevet bedre til at sætte mål for eleverne og evaluere disse. Evalueringsindsatsen ses dog som adskilt fra undervisningen. Evaluering bruges nemlig primært bagudrettet som summativ vurdering måske for at kunne vise omverdenen, at der faktisk evalueres. Men evalueringen får ikke konsekvenser for den fremtidige tilrettelæggelse af undervisningen og bliver derved ikke formativ. Det er en skam, da forskningen, ikke mindst den newzealandske professor John Hatties forskning, entydigt viser, at formativ vurdering, særligt elevens selvvurdering, har en afgørende effekt på elevens læringsudbytte. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Ifølge Hatties forskning er det lærerens faglige og pædagogiske kompetence, der udgør den primære forskel i forhold til, om undervisning virker. Hvis undervisningen skal have et optimalt læringsudbytte hos eleven, har det størst effekt, hvis man blandt andet fokuserer på elevernes selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og en dynamisk feedbackkultur. Undervisningen skal desuden varetages af lærere, der er dygtige klasse- og læringsledere, der er tydelige med hensyn til mål, organisering, proces osv. 7

6 og sætter elevernes forståelser i centrum af undervisningen. De dygtige lærere skaber desuden et læringsmiljø, hvor der er plads til fejl, da der er et stort læringspotentiale i netop fejl. I denne antologi kan vi præsentere en helt central tekst om betydningen af feedback og vurdering skrevet af netop John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Styrken ved feedback blev første gang udgivet i 2007 og er blevet en nøgleartikel inden for feltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som netop er fremadrettet, systematisk og læringsorienteret med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv: 1. Hvor er jeg på vej hen? 2. Hvordan klarer jeg mig? 3. Hvor skal jeg hen herfra? Disse spørgsmål viser også, at feedbacken hele tiden må relatere sig til bestemte mål for læringen. Det handler i praksis om, at mål, kriterier og forventninger tydeligt kommunikeres til eleverne, og at feedback gives konkret og fremadrettet, således at lærerens tilbagemelding faktisk kan bruges til andet end at afstive elevens selvtillid igennem den nærmest rituelle ros med fint og godt, hvilket er en fælde, man ofte falder i. Det handler med andre ord om læring og om at fremme elevernes læring på bedste vis. Denne antologi præsenterer en række tekster, som på forskellig vis refererer til Hattie og Timperleys artikel, og som behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør en af de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte. Et centralt element i både den gode feedback og den konstruktive vurdering for læring er elevens bevidsthed om egen læring og ikke mindst egen læringsproces. Eleven må tage aktivt del i vurderingsarbejdet, og lærerne må tilrettelægge undervisningen, så eleverne oparbejder kompetencer til at lære at lære. Eleverne skal med andre ord blive bevidste om ikke bare, hvad de lærer, men også hvordan de lærer. De får på denne måde viden om egne læringsstrategier, hvilket sætter dem i stand til at indgå i forskellige læringssituationer og ikke mindst tilpasse deres brug af strategier undervejs, så de på egen hånd kan komme videre i læringsarbejdet. Sidste del af denne antologi sætter derfor også fokus på læringsstrategier og selvreguleret læring som midler til at fremme elevernes udbytte af 8

7 undervisningen og ikke mindst kvalificere lærerens brug af feedback og vurdering for læring i forhold til at lære eleverne at lære. Læsevejledning Antologiens tekster falder på sin vis i to dele. Den første og største del beskæftiger sig med feedback og vurdering for læring, både i teori og i praksis. Her er kapitlerne af henholdsvis John Hattie og Helen Timperley og Trude Slemmen Wille gode steder at starte, da de definerer og afgrænser antologiens centrale begreber: feedback og vurdering for læring. Herefter følger tre kapitler med tre forskellige vinkler på den praktiske implementering af disse begreber ud fra først lærerens, så elevens og dernæst lederens perspektiv. Antologiens anden del går dybere ind i definitionen og brugen af læringsstrategier og selvreguleret læring. Her tjener kapitlet af Claire Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen til at introducere og definere de centrale begreber, hvorefter Therese Nerheim Hopfenbeck og Preben Olund Kirkegaard bringer begreberne i spil i forhold til praksis. Bogens opbygning Antologien indledes med John Hattie og Helen Timperleys nøgleartikel Styrken ved feedback. I dette kapitel foretager forfatterne en begrebsmæssig analyse af feedback, som danner grundlag for antologiens øvrige kapitler. Forfatterne gennemgår systematisk forskningsresultater for at undersøge, hvordan feedback påvirker læring og præstationer. Kapitlet præsenterer herefter en model til feedback, som indeholder de tre centrale spørgsmål Hvor er jeg på vej hen?, Hvordan klarer jeg mig?, og Hvor skal jeg hen herfra?. I kapitel 2 præsenterer Trude Slemmen Wille begrebet Vurdering for læring, som netop adskiller sig fra vurdering af læring ved at have fokus på den fremadrettede feedback i undervisningen. Kapitlet beskriver nogle vigtige forudsætninger for, at vurdering kan bruges som et redskab for læring, og den kommer med bud på, hvordan lærere kan skabe gode betingelser for vurdering for læring i klasserummet. Kapitel 3 Om opgaven og undervisningens grundform læringsledelse sætter fokus på lærerens afgørende rolle i forbindelse med feedback og vurdering for læring ved at tage udgangspunkt i det centrale begreb læringsledelse. Forfatteren Mads Hermansen opstiller en model for læringsledelse 9

8 som lydhør styring af undervisning, der indeholder faserne forforståelsesfortykning, fordybelse og feedback. I kapitel 4 flyttes perspektivet til den, det hele drejer sig om, nemlig eleven og elevens læring i fællesskab med andre. Helle Bjerresgaard beskriver under overskriften Struktur og feedback i elevens læringsfællesskaber, hvordan feedback finder sted både til eleven og fra eleven og ikke mindst mellem elever. Elevers læringsfællesskaber er således også afgørende for vellykket undervisning, og lærerens opgave bliver da at skabe nogle strukturer, der fremmer de gode læringsfællesskaber og feedbacken deri. I kapitel 5 præsenterer Claus Madsen, hvordan vurdering for læring kan udbredes til hele skolens organisation og ikke kun finde sted i klasserummet. I artiklen At lede en lærende skole vurdering for læring i anden potens argumenterer han for, at den centrale ledelsesopgave bliver at praktisere vurdering for læring i forhold til skolen, de enkelte team og de enkelte lærere for bedst muligt at understøtte lærernes arbejde med at praktisere vurdering for læring i forhold til eleverne. Med kapitel 6 indledes anden del af antologien, som ser nærmere på begrebet læringsstrategier. Under overskriften Læringsstrategier og selvreguleret læring: Teoretisk beskrivelse, kortlægning og undervisning præsenterer Claire Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen en model for strategisk læring, som kan danne udgangspunkt for undervisning i og udvikling af kompetence hos eleverne til at lære at lære. I kapitel 7 anlægger Therese Nerheim Hopfenbeck en praktisk vinkel på arbejdet med læringsstrategier i What did you learn in school today? En praktisk tilgang til at fremme elevernes brug af læringsstrategier. Kapitlet ser nærmere på, hvordan lærere kan tilrettelægge arbejdet, så elever kan tilegne sig brugen af læringsstrategier med udgangspunkt i deres forståelse af egen læring. Kapitel 8 forsøger at besvare spørgsmålet Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?. Preben Olund Kirkegaard opstiller en model for undervisningskvalitet, der peger på, hvordan det er muligt at fremme elevernes faglige læringsudbytte ved at forbinde Hattie og Timperleys tre centrale feedbackspørgsmål til forskellige typer af feedback. Samlet set er formålet med antologien på denne måde at præsentere både nationale og internationale teoretiske perspektiver og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring. Som læser kan du vælge at læse bogen fra begyndelse til slutning, eller du kan give dig i kast med de kapitler, som i særlig grad vækker din interesse. Under alle omstændigheder håber 10

9 vi at kunne inspirere og bidrage med både viden og værktøjer i det fortsatte arbejde med feedback og vurdering for læring. Vi ved, det virker! God læselyst. 11