LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015

Transkript

1 LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015

2 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring lektier og undervisning, kan jeg kontaktes på mail: adamvaleurhansen@gmail.com Jeg holder oplæg for forældre, undervisere og ledere. Adam Valeur Askjær-Hansen

3 Her står vi 3 Der findes ikke litteratur om lektier og lektiers effekt udgivet på dansk. Der er udført meget lidt forskning om lektiers effekt i DK. - Flemming B. Olsen: Har du lavet dine lektier i dag? (Rapport). Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser (PhD- afhandling, Syddansk Universitet) Adam Valeur Hansen: Lektier i den danske folkeskole. (Kandidatspeciale Almen Pædagogik, Aarhus Universitet) Massiv udenlands forskning..som vi kan bruge dele af! Stor diskussion om lektiers effekt og (bieffekt), specielt i UK og USA. Adam Valeur Hansen /

4 Formål med lektiearbejde Formål Formålet med lektiearbejdet er at træne og lære eleven at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt. Formålet med lektiearbejde er at træne kundskaber og færdigheder. Formål Lektiearbejde (fordybelsesarbejde) på skolen er en del af den understøttende undervisning og tilrettelægges med henblik på at øge udbyttet af elevens fagundervisning.

5 DCUM 27 % af eleverne i klasse føler sig stressede på grund af deres lektier. Ca. ¼ får ikke lavet deres lektier. Ca. ¼ mener ikke lektierne er passende.

6 Lektieformer en oversigt Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof. (Tabeller, læsetræning og lign.) Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med viden og færdigheder, der skal bruges i en efterfølgende lektion. Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde. Integrerede lektier (fordybelsesopgaver), der involverer flere fagområder og flere former for arbejdsprocesser, og hvor eleven fordyber, undersøger og videreudvikler stoffet, for eksempel analyse og fortolkningsopgaver, problemorienterede projekter, rapportskrivning mm. Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig, hun har arbejdet med i klassen. Lektier der træner elevens selvledelseskompetence

7 En negativ drejning 7 Lektier i traditionel forstand har empirisk set en meget lille faglig effekt. Lektier dyrker ofte en gammel og traditionel læringskultur. Ikke differentierede lektier giver ofte ikke mening for eleverne, en følelse af meningsløshed der kan have negativ indflydelse på den elevens lyst til at gå i skole. Lektier i hjemmet giver ofte skænderier i familien. Adam Valeur Hansen /

8 En negativ drejning 8 Lektier er ofte rutineprægede og gives kollektivt, tilpasses ikke den enkelte elev, hvilket ofte medfører at lektien er for let eller for svær for eleven. Elever der i forvejen har svært ved tingene i skolen får sjældent succesoplevelser med lektierne. Lektiearbejdet går forud for vigtig afslapning og kan stresse barnet. Adam Valeur Hansen /

9 En positiv drejning 9 Lektier kan under de rette omstændigheder stadfæste kundskaber og træne faglige færdigheder hos eleven. Lektier er nødvendige for at nå at lære det, der skal læres, når der er så få lektioner i skolen, og skolen har fået flere opgaver. Lektier (færdiggørelseslektier) giver alle elever det samme udgangspunkt ved næste lektions start. Lektiegiveren (læreren) får status som streng (og dermed en god) lærer. En måde at styrke lærerens autoritet på. Stadfæster faget som et seriøst fag! (Over for både forældre og elever. og måske endda ledelse?) Lektier kan bruges som straf! Adam Valeur Hansen /

10 En positiv drejning 10 Formålet med lektier er at træne eleven i at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og arbejdsmoral. Lektier er derfor studieforberedende og livsforberedende. Lektier giver eleven mulighed for fordybelse og ro, og giver eleven mulighed for at arbejde under andre omstændigheder (i et anderledes miljø). Lektier forsikrer forældrene om, at der laves noget i skolen. Lektierne kan give forældrene et indblik i dele af det, der foregår i barnets skoleliv og kan bringe skole og hjem tættere på hinanden. Forældrene (og læreren) lavede da også lektier - og de lærte da noget. Adam Valeur Hansen /

11 11 Hvad siger forskningen om udbytte af traditionelt lektiearbejde? 1 Metareviews - undersøgelser, der sammenligner store grupper af elever, der laver lektier i en given periode med elever der ikke gør. 1. Indskolingselever (1. 3. klasse) har ingen eller meget lille præstationsstigning i de undersøgelser, der sammenligner store grupper af elever, der laver lektier i en given periode med dem, der ikke gør. Mellemtrinselever (4. 6. klasse) scorer 1/6 højere, og udskolingselever, der laver lektier i en given periode, scorer 1/3 højere i de efterfølgende standardiserede og/eller tilrettelagte tests. 1. Undersøgelserne viser et gennemsnit. Der er således elever der ikke får et fagligt udbytte ved lektiearbejdet, eller et direkte negativt udbytte, og der er elever der får et større udbytte. Danske undersøgelser viser at læsetræning giver udbytte. Adam Valeur Hansen /

12 Hvad siger forskningen 2 12 Kriterier, der ikke har direkte indflydelse på børns lektielæsning De amerikanske forskningsundersøgelser viser desuden, at -der ingen sammenhæng er mellem den tid (antal minutter), elever bruger på lektier, og elevernes faglige resultater. (Børn bliver altså ikke dobbelt så klog af at lave dobbelt så mange lektier!) - der ingen sammenhæng er mellem frekvensen af lektier i et bestemt fag og elevens faglige resultater. (Børn lærer altså ikke 1/3 mere, hvis de får lektier for tre gange om ugen i et bestemt fag i stedet for to gange!) Adam Valeur Hansen /

13 Hvad siger forskningen om udbytte af traditionelt lektiearbejde? Amerikansk forskning viser at elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende subjektive orienterede problemstillinger indlejrede i lektieopgaven. 5. Forskningen viser, at lektiearbejde/fordybelsesarbejde på egen hånd indeholder flere elementer der kan forberede eleven på et fremtidigt studieliv og arbejdsliv. Organisering af arbejde Selvledelseskompetence Forståelse af hvornår, hvordan og hvorfor der læres? 6. Udenlandske undersøgelser viser at feedback på elevens lektier har en væsentlig indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet. Adam Valeur Hansen /

14 Kriterier der har indflydelse på om lektier giver eleven et udbytte - lektier i et didaktisk perspektiv 14 1) ) Læreren, team og skole skal opbygge en lektiekultur, der med udgangspunkt i lærerog forældrestøtte opbygger elevens selvopfattelse i og omkring skolen og bidrager til, at eleverne får en positiv indstilling til skolen. 2) Læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien. 3) Eleven skal kunne se en sammenhæng (kende mål) med lektiearbejdet. 4) Lektiearbejdet skal om muligt tilrettelægges således, at eleven kan se en sammenhæng mellem det, han skal lave (lektieform og lektiens indhold), og noget andet. Det andet kan være subjektiv plausible problemstillinger (noget uforståeligt som eleven føler har betydning for ham) eller viden, som eleven tidligere har erfaret i undervisningen. Adam Valeur Hansen /

15 Konkluderende hovedpointer lektier i et didaktisk perspektiv 15 5) Læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære. 6) Læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. Dels for at give eleven opmærksomhed og anerkendelse og dels for at orientere sig, om eleven har for har forstået eller misforstået stoffet. 7) Lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har. afgørende indflydelse på elevens læring Adam Valeur Hansen /

16 Kvalitative lektier Lektiearbejdet skal understøtte elevens læring. Synlige og tydelige læringsmål Feedback på lektien Subjektiv plausibilitet meningsfuldhed. Lektiearbejdet bruges i undervisningen Tilfredsstillelse eleven kan se progression i egen udvikling. Differentierede (proces og fagligt) Variation i former

17 Forældresamarbejde helt grundlæggende Vi har en formålsparagraf at arbejde ud fra 1 stk. 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.. Helt grundlæggende Barnet møder udhvilet Morgenmad Stabil morgen (rutiner) God madpakke Forberede barnet på skoledagen: I dag begynder du med dansk i to lektioner og derefter har du idræt. Snak med barnet om barnets forventninger til skoledagen. (Evt. med udgangspunkt i skoleskemaet).

18 Forældrestøtte grundlæggende At forældre kan vise interesse for og sætte sig ind i, hvad der foregår i skolen, hvilke mål skolen har og hvilke opgaver der arbejdes med. At forældrene ikke taler negativt om skolen, når børnene hører det. (Tale til skolen, ikke om skolen) At forældre viser interesse ved dagligt at spørge om, hvordan det har været på skolen, hvad barnet har lært, og hvilke tilbagemeldinger barnet har fået. At forældre formidler til barnet (i ord og handling), at skolen og skolegang er vigtig. At forældre prioriterer barnets skolegang frem for fritidsaktiviteter og ferie. At forældre ofte snakker generelt om skole, skolen og læring derhjemme.

19 Forskningen er entydig Forældre skal ikke lege lærere og med udgangspunkt i lektier undervise børn fagligt stof. (Cooper m.fl.). Udbytterig forældreinvolvering handler om indirekte støtte :

20 Direkte og indirekte støtte 20 Involvering deles op i Indirekte støtte : Spontan støtte, opmuntring, organisering og dialog omkring lektiearbejdet og skolearbejde. Barnet træffer selv afgørelser i lektiearbejdet, og hvor forældrene er på sidelinjen...og i direkte støtte: hvor støttepersonen tager direkte del i lektiearbejdet (dvs. det er støttepersonen, der laver barnets lektier sammen med eleven). Forklarer METODER (stavning og grammatik, plus minus..ligninger..) Adam Valeur Hansen /

21 Forældres dialog med barnet i hjemmet om skolefag og indhold. Der hvor forældre har størst indflydelse: Udgangspunkt i egne erfaringer om verden Udgangspunkt i det børnene fortæller, viser og gør (fx læser). Udgangspunkt i den information du får fra skolen om det dit barn lærer i skolen. (Ugeplaner, billeder, video etc.).

22 På skolen Tilrette undervisning, der hjælper eleverne med at forstå deres faglige styrker og svagheder, og giver dem lyst til at reflektere over og verbalisere disse. (På sigt: Udvikle indsigt i egne kompetencer). Tilrettelægge undervisning der giver eleverne lyst til at fortælle/gengive deres arbejde, læring og oplevelser, når de kommer hjem til deres forældre. Tilrettelægge undervisning der giver eleverne mulighed for, at vise deres forældre hvad de lærer (video, lyd, foto etc.). Eks.: Eleven kan tage et billede af planchen, der er udarbejdet på skolen, med mobiltelefonen, og vise billedet hjemme. Eleven kan filme undervisningssekvenser, egen produktioner, andres produktioner, som kan vises hjemme, eller som kan lægges på Intra.

23 Flipped Classroom Lektier der skaber dialog i hjemmet - verbalisering Lektier der binder skole og hjem sammen forståelse og samarbejde Eleven kan hver dag tage et billede eller en video sekvens af egen eller andres arbejdsproces eller produkt, og ud fra en egnet skabelon fortælle forældrene læringsprocessen handler om. Eleven ser en videosekvens af en lærer, der forklarer en bestemt metode, evt. sammen med forældrene. Eleven forklarer forældrene hvad metoden handler om, og videoen danner grundlag for dialog. Der er altid et synligt mål med en sekvens. Små opgaver (som fremmer dialog og forståelse) tilknyttes videosekvensen.

24 Hvilket miljø muliggør lektielæsningen for dit 24 barn? Når der er ro i huset og barnet på ingen måde bliver forstyrret (af TV, søskende, telefon, eller andre for barnet forstyrrende elementer), når der er baggrundsstøj i huset eller når barnet lytter til musik? SMS og chatsider Når der er koldt eller varmt i rummet? Når barnet sidder på en hård stol ved et bord, når barnet sidder i blødere møbler eller når barnet ligger på gulvet? Når barnet er i bevægelse (i mellem skriveopgaverne eller under læsetræningen) eller når barnet sidder helt stille. Når barnet har noget i hånden, som der kan fingereres med. Hvis du er i tvivl om, hvor dit barn koncentrerer sig bedst, kunne du gå i dialog med et par af klassens lærere eller SFO-pædagogerne (hvis dit barn går i SFO). Adam Valeur Hansen /

25 Hvilke elementer forhindrer koncentration Børn lærer, når de koncentrerer sig om et stykke arbejde. (15 min. Koncetration/50 min ukoncentration) De elementer der har stor indflydelse på udbyttet af lektiearbejde: Basale behov: Træthed, sult, trivsel (i og uden for skolen) og motivation kende mål. (skolesyn). -

26 Hvornår.. 26 Hjælp dit barn med kalenderen Tænk på, at det ikke er en selvfølge, at dit barn kan koordinere fritid, et eventuelt fritidsarbejde og lektier, og at mange børn er glade for at få hjælp til det. Udarbejd evt. et ugeskema med tidspunkter for, hvornår der skal laves lektier de forskellige ugedage. Har barnet svært ved at koordinere, hvornår større opgaver skal påbegyndes, kunne dette med fordel også noteres i skemaet. Faste rutiner specielt for læsetræning. Adam Valeur Hansen /

27 Lektiecafé- Krav og ansvar Lektiearbejde skal understøtte elevens læring og understøtte den fagopdelte undervisning. (Understøtte undervisning) Kvalitativ tilrettelæggelse af elevens lektiearbejde i lektiecafeen ligger hos den ansvarlige lærer eller det ansvarlige team. Skulle vi ikke døbe lektiearbejdet i den understøttende undervisning: Selvstændig læringstid.

28 De to formål Det faglige sigte Selvledelseskompetence - træning

29 Selvledelsestræning i lektiearbejdet At have selvledelseskompetence betyder, at eleven er god til at planlægge og gennemføre opgaver pa egen hånd og kan bl.a. kan opnås igennem kvalitativ dialog (i skolen og i hjemmet) omkring mål og arbejdsprocesser i skolen og i fordybelsesarbejde/lektiearbejde. Lektietræningen tager udgangspunkt i arbejdsopgaver, der kræver at eleven organiserer og tilrettelægger arbejdet. Træning i at føre kalender, organiserer tid mm. Arbejde med forståelse af egne fagkompetencer, så eleven har reel mulighed for at tilrettelægge arbejdet. (Mål) Arbejde med at eleven kender egen læringsstil og kan etablere en arbejdsplads (arbejdsmiljø) og kan samarbejde, og kan vælge til og fra i arbejdsprocessen.

30 Opfordre/lære forældre hvordan de kan etablere en kvalitativ dialog Tale med barnet om hvordan du selv bruger matematik i hverdagen. Vise barnet matematik (klinkerne i badeværelset er firkantede og nok ikke trekantede ) Fortælle om bøger du har læst eller om interessant viden du har tilegnet dig og hvordan. Tale med barnet om natur, historie, religioner etc.

31 Praktiske råd til lærerne, som der kan arbejdes med på skolerne 31. Overvej altid dit mål med en lektie. Er der tale om et fagligt mål eller er der tale om et ikke fagligt mål. Hvorfor anvender du netop den lektie og den lektieform som en del af din undervisning? Eleverne skal så vidt det er muligt ALTID vide hvorfor de skal lave en lektie; en god regel er at eleverne skal kunne sætte ord på hvorfor de skal lave den eller den lektie. Elever bliver ofte frustreret af dag til dag lektier, da eleven ved dag til dag lektier ikke har en chance for at koordinerer skole og fritid, og ikke har en chance for at sætte sig op til arbejdet. Kan du ikke komme uden om dag til dag lektier: Brug minimums- reglen. Du skal minimum arbejde 15 min koncentreret med den skriftlige opgave. Du må gerne arbejde i længere tid, men det er ikke et krav. Lektier over flere dage: Du har 3 dage til den skriftlige opgave. Du skal arbejde minimum 20 min koncentreret om dagen med opgaven. (Kontroller evt. løbende). Adam Valeur Hansen /

32 Praktiske råd 2 32 Differentierede lektier lader sig nemmest differentiere, hvis de tager udgangspunkt i en i forvejen differentieret arbejdsopgave Ikke alle elever har gavn af lektier, fritag gerne elever for lektier i en periode, hvis du kan se at eleven alligevel ikke magter det eller giv evt. eleven en MEGET overkommelig opgave i stedet. Dygtige elever som ønsker at lave lektier, skal have lektier. Udvis forventninger til disse elever og giv dem anerkendelse. Væn elevernes forældre til at kontakte dig, hvis der er problemer med lektierne derhjemme. Forvent ikke at elever kan styre og koordinere en længerevarende lektie. At kunne det er en studiekompetence/selvledelseskompetence, som kan lærers i skolen. Forvent heller ikke med at elevernes forældre styrer, når eleverne ikke selv kan. Opfordre eventuelt forældrene til at hjælpe deres barn med koordinationen. Adam Valeur Hansen /

33 Selvledelse - delelementer Koordinere aktiviteter Organisere arbejdsplads og materialer Samarbejde og regulere egen adfærd Eleven har selvledelseskompetence og handler på baggrund af selvindsigt og refleksion Arbejde alene og regulere egen adfærd Kende egne mål og kompetencer Planlægge opgaveløsning