Tegl tegner verden. Vi lefler. Vi finder ikke prestige i at skabe arkitektur. Tagsten. Teglblokke. Belægningstegl. Mursten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegl tegner verden. Vi lefler. Vi finder ikke prestige i at skabe arkitektur. Tagsten. Teglblokke. Belægningstegl. Mursten"

Transkript

1 2008 / 1 Building Value SKUESPILHUSET / Tegl tegner verden MARTS 2008 / 1 INTERVIEW MED JAN SØNDERGAARD / UNIVERSITETSBIBLIOTEKET Vores konsulenter står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge smukt i tegl. Kontakt os for at høre mere, få vores nye katalog eller besøg vores showroom i Brøndby. MUSEUM I KINA Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi har fingeren på pulsen i forhold til den nyeste udvikling inden for innovativ international arkitektur i tegl. / WWF Verdensnaturfondens prisbelønnede hovedkvarter i Holland. Mursten Tagsten NOTER Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé Brøndby Teglblokke Belægningstegl Vi lefler. Vi finder ikke prestige i at skabe arkitektur Interview med Jan Søndergaard

2 Tegl bryder traditioner! Hvorfor bygge med begrænsninger? maxit til nybyggeri og renovering Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. Spændende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lærketræ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S. Gennemfarvet refleksfri vingetegl Blådæmpet Højslev Vingetegl er det ultimative, stilsikre tag. Designet er klassisk. Kvaliteten er kompromisløs og klimastærk. Farven er helt unik. Ikke ordinær sort, men blådæmpet. Fremstillet i en helt speciel brændingsproces, vi har arvet fra oldtidens keramikere. Derfor har hver enkelt sten sit eget diskrete farvespil. Et tag, der ikke kan efterlignes. Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der både forskønner og sparer på varmeregningen. Hvorfor nøjes med det velkendte, når det unikke er muligt? Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske $. *0 )/)* $0 (0 % / *0"( *,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0%,% 0 maxit a.s 4( #+$,!0 0 ))"&, # $ #0$. * $. * " --- $. * " apr il *( * &% ## 0+ *(/"0* #0 2 0%/ / ( 0& 0( %&, ( % Asbjørn Kommunikation INSPIRATION TIL FREMTIDEN? $. *0 )/)* $0 (0 *0"&$'# *0)/)* $0 ( 0 )&# ( % 0* #0 3( &, ( 0 0) # " *$ # % 0 ## (0) # " *'+ ) 0 3# 0$ ## $0 )'3% % 0 (, (0& 0)' # (, (0 * (04%)" 0 /)* $ *0 ( +%"* &% #*0& 0#, (0$ ( 0 % 0&'0* #0 0%/ 0, ($ )&# ( % )"(, Sort facade med gråt og hvidt spil Facadens Unika Alexandria er blot et af flere eksempler på facadesten fra Randers Tegl, der bryder med traditionerne for hvordan en facadesten kan se ud. Se sortimentet af både trendsættende og klassisk tegl til mur, tag og belægninger på Landsdækkende service: A/S Randers Tegl Mineralvej Aalborg Tlf

3 INTERVIEW Jan Søndergaard om arkitektens rolle i dag06 DET NYE SKUESPILHUS 10 EN PINLIG AFFÆRE Universitetsbiblioteket 16 SKULPTUR En skov af søjler 18 DET OFFENTLIGE TOILET En overvejelse fra Japan 20 ET KINESISK MUSEUM 22 SOMMERHUS Med pejsen i midten 26 ARKITEKTKONKURRENCE Nyt hus til Egernsund Tegl 30 SVENSKE DETALJER Ingeniør med interesse for murværk 32 GOD METODE Lavt og vådt 34 FORNEMMELSE FOR VIND En historie fra Fanø 36 TEGLTAGET Masteskure på Holmen 38 WORLD SKILLS Unge håndværkere konkurrerer 42 NOTER Forside: Arkitekt Jan Søndergaard Foto: Torben Eskerod

4 En væg er en væg..! Den opfattelse kan du udfordre: En væg er en mulighed for at sætte et individuelt særpræg på dit hjem og fortælle, hvem du er. Om du er til skak, storvildtjagt eller klatrevægge, er helt op til dig. Når du bygger med mursten, har du helt unikke muligheder for at skabe et byggeri med individuelt præg. Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på

5 BAUHAUS IGEN I dette nummer af Tegl gør arkitekten Jan Søndergaard os opmærksom på, at arkitektmiljøet demonstrerer en svigtende evne til at se, hvad faget går ud på. Han tager afstand fra, hvad han kalder for rene investeringskoncepter og efterlyser medmenneskelighed og socialt engagement. For nogle dage siden skrev dagbladet Børsen, at Bauhausbevægelsen har genopfundet sig selv. Bevægelsen opstod i tyvernes Europa med det klare sigte ud fra en social forståelse at skabe menneskeboliger med stor enkelhed i et nært samarbejde mellem håndværket, maskinen, designet og arkitekturen. Den genopståede bevægelse har nu næsten 80 år efter udskrevet en arkitektkonkurrence, der med baggrund i bevægelsens oprindelige ånd går ud på at udvikle enkle og billige boliger af høj kvalitet. Jan Søndergaard efterlyser netop fordybelse og gør opmærksom på, at historiske referencer er væsentlige elementer i den arkitektoniske bagage. Mon ikke dagens billige boliger ville have godt af et strøg af fortidens mestres ihærdige gøren sig umage? Lundgaard og Trandbergs netop indviede Skuespilhus er et tydeligt bevis på, at det kan lade sig gøre at bygge med forståelse for stedet og indlevelse og fordybelse i funktionen samt i et berigende arkitektonisk formsprog, samtidig med at parametre som tid og pris er overholdt. SørenBøgh Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Susanne Ulrik Udgives på: Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20 C 1254 København K telefon telefax Udgiver: Murerfagets Oplysningsråd I MURO deltager 3F KT-93 Dansk Byggeri Annoncer: Forlaget Tegl Abonnement: Postboks København NV Fax Abonnementstelefon dgl. ml Pris 280,- kr om året inkl. moms og forsendelse Tryk: Scanprint a/s Dette nummer er trykt i eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresse, tilsluttet Dansk Fagpresses Oplagskontrol ISSN Tegl er et tidsskrift fra murerfaget om arkitektur, debat og udvikling. Tegl udkommer fire gange om året Årgang 111 Signerede artikler er forfatterens ansvar

6 TEKST NIELS HESSE FOTO SØREN BØGH... kærligheden til projektet kan aldrig erstattes af poppede kalkuler Ved 100-års-dagen for konkurrenceinstitutionen i Arkitektforeningen anfægtede Jan Søndergaard kvaliteten i tidens byggeri og kastede et kritisk blik på arkitektstandens leflen for et fortsat liberaliseret samfund. Tegl spørger, hvad baggrunden er. Jan Søndergaard er en de store autoriteter inden for arkitektfaget. Som medindehaver i det toneangivende KHRAS har han i dagligdagen travlt med projekternes tilblivelse og udførelse i ind- og udland. Han har meget at gøre i ansvaret for kvaliteten. Det er en intens proces, hver gang husene bliver til. Få skridt fra tegnestuen er han som professor på Kunstakademiets Arkitektskole en af de ansvarshavende for de studerendes uddannelse. Dér er hans professorat blandt de få, der er bundet op på kunstnerisk udviklingsarbejde. Derved er han en af de bærende kræfter i kontinuiteten i faget. Hans engagement og faglighed er vidt berømmet blandt kollegerne, og han nyder stor respekt fra alle sider i arkitektmiljøet. Men for tiden er han bekymret. Ved konkurrenceinstitutionens 100 års dag i Arkitektforeningen kom han med en bredside, som gav genlyd i de smukke omgivelser i Strandgade. Med kortfattet præcision pegede han på, at Realdania og Dansk Arkitektur Center som selvbestaltede initiativtagere i arkitekturens eksperimentarium har påtaget sig eller fået tildelt rollen som rådgivere for de politiske opdragsgivere.»jeg vil helst ikke lyde som et brokkehoved, der ikke kan se lyset i tidens tendenser. Jeg elsker at være arkitekt. Jeg kunne ikke finde på noget andet at foretage mig. Selv om natten kan man jo pludselig vågne med en idé til det, man tumler med på tegnestuen. Min tid er aldrig spildt, når jeg beskæftiger mig med min profession, og det gælder både på tegnestuen og på skolen. Så jo, jeg er vild med at agere i faget. Det ligger implicit i hele emnets kompleks, at fremtiden er på spil, når man bygger. Det er derfor klart, at arkitektarbejde handler om en dyb tro på egne evner til at føre tingene igennem, ligesom vi behøver en tillid fra verden omkring os, når vi arbejder. Og vi kan jo godt vores job. Også jeg har en fast tro på fremtiden, men jeg føler en stærk forpligtelse til at løfte stemmen, når jeg opdager, at vores fag er ved at flytte sig. Helt utilsigtet er der faldet en vældig skygge hen over den måde, vi overhovedet betragter os selv på. Utilsigtet eller utilsigtet... vi må jo gribe i egen barm, når noget er ved at kikse. Man kan ikke bare pege omkring sig og sige, at det hele er de andres skyld. Men for tiden er vi vidne til et skred, som reducerer vores autoritet. I takt med den almindelige liberalisering i de senere år er respekten for arkitekterne og deres rodfæstede institutioner blevet sådan lidt sløret. Vi er ved at spille os selv af banen i al denne kommercialisering, som præger verden for øjeblikket. Den kontinuitet, som ellers holder sammen på værdierne i samfundet, er ved at smuldre for arkitekterne. Vi mister føling med faget ved at åbne dørene for begreber, som ikke hører hjemme i vores verden. Overfladisk kalkulering og performativ adfærd synes at erstatte størrelser som empati og intuition, som før i tiden var centrale elementer i arkitektens univers. Kærligheden er væk. Det er faktisk et spørgsmål om moral. Der er en tendens til at tro, at man ved fornuftig argumentation kan nøjes med at forklare sig til arkitektur. Ved gennemgangene på skolen oplever jeg somme tider, at man synes at føle fast grund under sig, når man ved denne belæste, videnskabelige holdning kan forklare sit projekt. Men retorik og logisk argumentation er bestemt ikke nok til at skabe bygningskunst. Jeg har store forventninger til mine studerende på skolen. Talentmassen har efter min mening næppe haft et højere niveau. Men trods disse løfter om forhåbninger for fagets fremtid, må jeg insistere på, at rationelle forklaringer på rationelle projekter ikke nødvendigvis fører til arkitektur. Inderligheden i arbejdet, kærligheden til projektet kan aldrig erstattes af poppede kalkuler.«i dag genereres alting af friværdi, og denne fremherskende tendens til at teoretisere inden for professionen trænger sig på. Men vi udløser kun en fattigdom inden for professionen, som til syvende og sidst vil belaste det arkitektoniske produkt.«hvordan er alt dette gået til? Er der nu også gået business i arkitekturen?»inden for arkitektmiljøet lægger jeg mærke til en svigtende evne til at se, hvad vores fag egentlig går ud på. Vi forstår ikke os selv. Vi 6 TEGL MARTS 2008

7 Jan Søndergaard, professor ogpraktiserende arkitekt ved ikke længere, at arkitekturen er den tungeste af kunstarterne. Den rummer tidshorisonter, der med vældige stræk forbinder generationer og tidsaldre. Den har en opdragende effekt overalt. Den præger mennesker og samfund med et uophørligt pres, der ikke kender sin lige. Og vilkårene for arkitekturens tilblivelse har vi også glemt. Vi har løsnet os fra den forpligtelse, som ellers har været hævdet med stolthed og prestige fra vores forening. Nu kan man se i avisen, at det ene smarte konceptbyggeri efter det andet stiller sig til rådighed for tidens indskudsivrige spekulanter, vel at mærke designet af stjernearkitekter. Vi lefler. Vi finder ikke prestige i at skabe arkitektur. Men vi skal sgu da ikke være stjerner, vi har brug for faglighed i vores arbejde. Vi har brugfor alvor. Det er for slapt sådan at løbe efter selvbestaltede, uskolede pengefolk med idéer på formler. Det er sikkert søde ogudmærkede mennesker, men sagen er i al sin enkelhed, at de ikke ved, hvad de har med at gøre. Og imens mister vi terræn i al denne overfladiskhed. Vi må standse denne eftersnakken. Overbevisende performance og hurtige koncepter distancerer os blot fra det, vi ellers var udset til i verden. At skabe arkitektur.vi talte ellers om det på skolen for 5-6 år siden. Vi indså, at projektpræsentation er en disciplin, som arkitekter traditionelt ikke mestrer. Vi bemærkede, hvordan de andre højere læreanstalter gik i front med en strategi om retorisk træning og den slags. Vi hoppede dengang med på vognen i erkendelsen af emnets nødvendighed. Nu har vi sgu nok fortrudt, at vi i konkurrencen mod de universitære læreanstalter lod os lokke ud i denne attitude. De studerende skal ikke lære at snakke, hvis de ikke også lærer at tænke. Det samme gjaldt IT-behandlingen. Denne omsiggribende disciplin var et element, som vi satsede på som en central del af undervisningen. Men beherskelsen af apparaturet kan stille så omfattende krav, at vi risikerer at miste fordybelsen i arbejdet hen imod arkitekturen. Og så bliver husene, som vi frembringer, fattige. Vi havde her i landet en fin tradition for at skabe referencer, når vi byggede. Vi havde følingmed faget ogkendte udmærket vejen fra skitserne over til projektet og videre til byggepladsen. Det var en fornøjelse at møde ham med gummistøvlerne ude på pladsen, som kendte opgaven og havde samme mål som én selv. Dette fælles ansvar løftede glæden i arbejdet.«har atmosfæren i tv-shows som Stjerne for en aften og Vild med dans trængt sigind på vores enemærker med et livssyn, som også vi forventes at indordne os under?»ja, denne internationale løsrevne underholdningsindustri, som vandrer rundt i nationale forklædninger, udgår nok fra en økonomisk grundtanke om opdeling af samfundslivet i spøgogalvor. Men vi forhindres med al denne opdelingi at se sammenhængene i verden. Og tilbøjeligheden har nu ramt arkitektfaget. Vi står ikke længere sammen om en fælles erkendelse om professionen. Vi ser ikke, at vi er dybt forankret i en kulturarv, der ellers har givet os en særstilling blandt andre lande, netop inden for arkitektur og formgivning. Danmark er et ungt industrisamsund. Som landbrugsnation var vi sent ude, da industrialiseringen satte i gang ude i verden. Vi havde ingen råstoffer, kun bondeland. Det var andelstanker ogalmenvel, der var i kredsløb i Danmark, da sværindustrien i vores nabolande etablerede sig. Men de tunge industrigiganter i Tyskland, England og Sverige var jo ikke gearet til fleksible udviklingsprocesser og tilpasningsdygtighed. Så vores mangel på råstoffer ogkorte afstande mellem mennesker blev pludseliget smukt afsæt for den kreative produktudvikling, som vi er blevet så dygtige til. Vi blev gazellen, der både indgår i flokken, men også flygtigt kan skille sigud og skifte retning. Det kræver en stor kontaktflade at være innovativ, man kan jo ikke vide alt selv, så vidensdelingogkonkurrence går her til lands hånd i hånd, når vi finder på nye ting til verden, hvadenten det så drejer sigom teknologiske komponenter eller brugskunst. Således skabtes den myldrende kontaktflade, der er nødvendigi et marked, fyldt med småindustri og fremstillingsvirksomhed. Storindustriens cementerede magtvælde ligger TEGL MARTS

8 Overfladisk kalkulering og performativ adfærd synes at erstatte størrelser som empati og intuition, som før i tiden var centrale elementer i arkitektens univers ikke for os. Med vores demokratiske menneskesyn har vi tradition for at interessere os for sagen frem for at distancere os fra hinanden i hierarkisk adskilthed. Vi er ikke vant til at se op eller ned, vi kan bedst lide at mødes i øjenhøjde og gå i flæsket på hinanden. Og dét skabte vores store succes, da industrielt design blev vores varemærke. Vi mestrede håndværksfagene godt, og parret med denne forædlede basis fordybede vi os i opgaverne, som kunne løses med en industriel håndtering og nye teknologiske metoder. De bedste blev helt uforlignelige. Enere som Wegner og Kjærholm står som fortræffelige eksempler på denne danske forædling af designprocessen. Men fælles for dem alle var en forankring til håndværket, en kærlighed til materialet, en viden om dets anvendelse og begrænsning, og en forståelse af formgivningens væsen.«i 90 erne indså bygherrerne omsider, at godt bygningsdesign kunne løfte kontorhusene og afspejle et firmas kvalifikationer. Siden kippede denne udvikling over i leflen for erhvervslivet, hvor digital visualisering af projekterne blev et kerneområde for rådgiverne, der syntes at have svært ved at overbevise klienterne om projekternes kvalitet uden disse fotos af fremtidens virkelighed. Behøver arkitektens arbejde at blive præsenteret så poppet og koloristisk? Eller er det også et resultat af DJØF ernes landvindinger?»ja, det ser ud til at de værdier, som kan genfindesitidens aggressive og selvtilstrækkelige tone, har fået plads til at præge arkitekturens miljø. Jeg nævnte før, at vi for flere år siden satte digital visualisering på dagsordenen på skolen som en færdighed, der ville kunne åbne for nye arbejdsmetoder. Men måske har det fået slagside? Vores kulturelle arv ser ud til at blive sat over styr ved disse sære bestræbelser på betingelsesløst at imødekomme allehånde bygherrer og brugere. De har baggrund i DJØF ernes universitære faktuelle verden og synes, at de kan sætte dagsordenen for, hvad arkitektur er. Det kan jo ikke lade sig gøre. Tørre tal, bankstatistik og økonomi er løsrevne størrelser, der ikke kan sætte formler på en kreativ arbejdsproces. Vi udvikler afprøvningsmulighederne med digitale visualiseringer, men misbruger dem ved at åbne døre for lægfolkene, så de midt i processen kan påvirke eller stivne løsninger, der ikke var ment som færdigt arbejde. Picasso sagde, at et billede aldrig bliver færdigt. Det samme med arkitekturen. Magien i visioner og drømme skal ikke deles med uvedkommende, før tiden er inde. Jeg holder da bevidst ting tilbage for bygherren, hvis jeg finder det nødvendigt i processen. Jeg ved med sikkerhed, når materialet er ved at blive modnet hen imod noget, der kan blive til arkitektur. Det er mit job, og dét kan jeg. Projekter er ikke i sig selv arkitektur. Det er der først en chance for, når bygningen bliver til virkelighed. Fordybelsen i arbejdet er mit privilegium. Vi skal ikke ses over skuldrene og have hjælp udefra. Det udhuler faget og forarmer os selv. Vi er begyndt at snakke den trendy verden efter munden i bekymringen for vores profession som forretning. Og det er jo farligt at bygge, men risikoen knytter sig mere til udfaldet af arkitektens bestræbelser end til nogle tal på en bundlinje. Jo, man skal være modig og føle sig sikker på sin faglighed. Men dialogen med bygherren bliverjeg aldrig træt af. Den er altid forudsætningen for et klart svar frem for en søgt idé. At skabe arkitektur er en opgave, der stiller store krav.jeg har stået foran arkitektur, højdepunkter i arkitekturhistorien, hvor en stemthed helt uden sidestykke har grebet mig. Eksempler på megaoplevelser i bygninger, måske blot bestående af temmelig beskedne volumener, hvor diversitet og intimitet fletter sig i en rumlig organisation med en åndeløst overbevisende elegance. Forbavsende smukke bygninger, hvor eksperimenterende formgivning har dannet grundlaget for arkitektoniske værker af højeste kvalitet. Fx Palazzo Massimo i Rom, et fantastisk værk fra 1500-tallets manierisme af Peruzzi, fuldbyrdet i et drama af oplevelser af lys og skygge, åbent og lukket. Jeg fik mulighed for at komme indenfor i dette net af stengange og gårdrum, som åbner sig med stor skønhed langs et krumt gadeforløb. Som man trænger ind i den tætte bygningsmasse 8 TEGL MARTS2008

9 Vi misbruger vores modernistiske afsæt, når vi sådan kryber for højtråbende trendsættere og deres modeluner... afslører det sig langsomt med det ene intime gårdrums afløsning af det næste. Eller Maison de Verre i Paris, en formidabel modernistisk tilbygning fra , udført med facader i glasblokke af Pierre Chareau og Bernard Bijvoet. Helt sublimt. Eller le Corbusiers Villa Savoie. Eller Mies van der Rohes Barcelonapavillon. Etc... Alle har et indbyrdes mærkeligt slægtskab, hvor en fortættet arkitektonisk oplevelse kommer helt ud på kanten. Når jeg står i Pihl-huset i Lyngby, får jeg den samme fornemmelse i al beskedenhed. Tingene behøver jo ikke være fra renæssancen eller fra modernismens vugge for at give denne arkitektoniske styrke fra sig.jeg savner denne stemthed som et fælles dogme, som vi kan opleve, når vi står over for god arkitektur. Der er i dag længere mellem snapsene end tidligere, da arkitekterne havde autoritet. Respektfuldt dyrkede vi mestrene, der tog ansvaret for udviklingen i bygningskunsten. De var jo ikke sådan synlige som i dag, hvor man kan finde nutidens ikoner i fotomontager i søndagsavisernes boligsektioner. Det var utænkeligt dengang. Koryfæerne var da hævet over flad avisreklame. De befandt sig usynligt i arbejdets fordybelse, søgende, forskende. Jeg hørte engang Utzon fortælle, at der findes egentlig ikke talent, kun ihærdig slidsomhed. Men man kunne træffe dem i Arkitektforeningen. Jeg kom der tidligt og silde. Fik mulighed for at hilse på de navne, som man ellers havde hørt om på distancen. Tidligere dannede vi et fagligt fællesskab, som var vævet sammen af en stor indbyrdes respekt medlemmerne imellem. Prestigen, stoltheden er stille sivet ud af professionen og DJØF ernes velargumenterede holdninger er trådt i stedet. Det er skammeligt, at vi inden for professionen er ved at sælge ud af den grundfæstede faglighed, som før var vores signatur. Vi lader os forstyrre af forretningsmæssig bekymring. Naturligvis skal det hele køre rundt, vi lever jo af det, men vi er havnet i en slap føjelighed over for tidens tendenser med al vores markedsanalyse og salgbarhed.ret beset begyndte hele denne liberalisering vel egentlig med jordreformerne i 1970 erne. Siden er vigtige anliggender i vores fysiske planlægning, som ellers var offentlighedens ansvar, frigivet til alle disse spekulanter. Vi har overladt et samfundsmæssigt socialt engagement med dybe rødder i fortiden til det frie initiativ. Og alle fagets respekterede forkæmpere er kommet i glemmebogen med mindre de kan indgå i et brand. Nu er vi nået dertil, hvor vores indsats til stadighed fortyndes af systemprojektering og business. Vi træffer fordelagtige aftaler om systemleverancer til flere forskellige projekter på rad og række og tømmer derved vores faglighed for værdi. Tror vi virkelig, at vi kan holde distancen, når vi begrænser os selv til facadedesign og markerer arkitektonisk indhold ved valget mellem glas eller ikke glas? Tænk på Maison de Verre eller Barcelonapavillonen. Vi misbruger vores modernistiske afsæt, når vi sådan kryber for højtråbende trendsættere og deres modeluner. Vi løfter ikke en kulturarv, som vi gjorde det før. På Kay Fiskers og Steen Eilers tid indså vi, at vi stod med et samfundsrelateret ansvar, der var flettet ind i en større orden i vores kultur. Vi tænkte stort, fordi vi så os selv som et rigt samfund, der kunne drive det vidt. Vores kapital var ikke karakteriseret ved friværdi vores rigdom lå helt andre steder, forankret i en social bevidsthed. Vi havde en rolle at spille til gavn for offentligheden og samfundet, og man lyttede, når vi tilkendegav vores mening. Der var prestige i arkitektkonkurrencer. Arkitekterne på tegnestuerne ville give en venstre arm for at tegne med, når der skulle gives klare svar på offentlighedens rejste spørgsmål. Alle lagde sjælen i for at fremmane de usete muligheder i komkurrenceprogrammerne. Vi troede på fremtiden, og vi havde åndeligt overskud til at se, at modernismens idé om fri udfoldelse i det frie rum kunne udvikles og videreføres i et samfund, der blev opbygget med empatisk fornemmelse. Vi forstod, at alting er i stadig udvikling, og at vi ved at udøve og praktisere faget kan få mulighed for at løse opgaverne arkitektonisk kvalificeret. Men udøvelsen var båret af medmenneskelighed ikke af investeringskoncepter.«tegl MARTS

10 TEKST NIELS HESSE FOTOS JENS LINDHE SKUESPILHUSET Siden Sverre Fehns omdiskuterede projekt til fornyelse af Stærekassen blev skrinlagt, har Det Kongelige Teater ventet på et nyt skuespilhus. Da Kulturministeriet i 2001 udskrev en ny international konkurrence, herskede der almindelig rådvildhed i debatten. Nu er der gået 7 år, og det lader til, at det var ventetiden værd. For det vindende forslag er nu blevet til virkelighed. Havnen er blevet et smukt hus rigere. DRAMAETS MAGI Kunsten tilbyder os historier om os selv. Vi trænger til, ja, længes efter at få fremvist virkeligheden. Hele tiden fra nye vinkler. Hele tiden i proces. Det er det, der sker på teatret. Vi konfronteres med os selv og føres ind i en verden af magi og forvandling. Forføres. Når historien en gang imellem bliver rigtig godt fortalt, og det lykkes at få os til at forstå os selv, bliver dramaet alvor. Det rykker. Vi får mulighed for helt klart at se ting, der ellers kun glimtvis kan anes, gættes på eller dagdrømmes, men som nu udspilles for vore øjne som noget virkeligt. Det er kun forventeligt, at Det Kongelige Teaters nye skuespilchef, Emmet Feigenberg, insisterer på dramaets magi. Han tror på, at skuespillet kan skabe den fortryllelse, som kan få folk op af stolen fra det erstatningsliv, som nu om dage leves i en similiverden med realityshows og livsstilsprogrammer. Men det kræver nogle rammer, som kan formidle dramaet. Et hus, der lever op til den konfrontation mellem aktører og publikum, som kan være så eventyrlig. Dét hus er netop blevet bygget på kanten mellem Frederiksstaden og Nyhavn, og jo, det lever fuldt ud op til forventningerne. Det er fortræffeligt. KOMMUNENS UINDFRIEDE LØFTER Da Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S vandt den store arkitektkonkurrence om skuespilhuset ved havnefronten på Kvæsthusbroen, igangsattes en proces, som tegnede til at blive sjældent lykkelig. Processen er langt fra slut. Huset står i al sin stoflige gavmildhed færdigt, men arealerne omkring råber til himlen om en ordentlig bearbejdning. Bystyret skylder, at omgivelserne opdateres og lever op til teaterhusets kvalitet. Området har måske den allerbedste beliggenhed i København, og der er end ikke nogen belægning på Kvæsthusmolens arealer. Kommunen kan ikke finde ud af at vedstå den aftale, der ligger om afvikling af parkering for husets gæster. Og en broforbindelse over havneløbet til operaen ligger stadig til overvejelse uden synlig fremdrift. Imens kan vi se et vellykket projekt ligge forsømt hen uden ordentlige adkomstforhold. Lundgaard & Tranberg har ellers med sine disponeringer lagt op til en planlægning, der ligger lige for. Ved at lægge skuespilhuset som et gadehus mod Kvæsthusgade og med størst mulig nærhed til Nyhavn, har byen fået et hus, der glider smukt ind som et af havnens og byens vigtige krydspunkter. Kvæsthusgades rum er intakt, og Sankt Annæ Plads smukke forløb kantes fint af ved vandet og beholder sit stræk intakt fra Bredgade og helt til havnen. Det er derfor naturligt, at teaterbygningen med sine ca m2 har en del af sit volumen stående i havnens vand. Huset har lagt til på en plads, der synes at være skabt til formålet. ADGANGEN VED VANDET Det åbne havnerum, som er en sjælden og markant værdi i byen, bør der ellers værnes om. Længere mod syd snævrer nybyggeri gentagent havneløbet til med en konstant trang til at bygge ud i vandet. Men her drejer det sig om anonyme kontorhuse uden arkitektonisk substans, som egentlig slet ikke henvender sig til byens brede befolkning. Og spekulation i privat herlighedsværdi har tvunget de smalle byggegrunde ud i vandet. Skuespilhuset er imidlertid et vigtigt hus i byen, med bred appel til alle københavnere, og dér har vi grund til at tillade, ja, ønske os en brydning i rækken, så vi kan få glæde af den gode placering. At anlægget ubeskedent kanter sig synligt ud af geleddet, er derfor i dette tilfælde en ekstra kvalitet, der giver huset ikke én, men tre facader ud mod vandet. Med al mulig god fornemmelse for vellykket byliv er adgangen lagt på vandsiden. Netop som vi på vores vej har rundet det yderste af Nyhavn, modtages vi af en bred egetræsrampe, der 10 TEGL MARTS 2008

11 TEGL MARTS

12 kækt fører os ud over vandet på skæve stålsøjler. Her vil teatret, således løftet over vandet, tage imod med et caféliv, der spås en stemningsfuld fremtid i solen ved byens vand, også når gæsterne blot promenerer ved dette nye urbane mødested. Og teatrets publikum har fra første færd fået en festlig ankomst, hvor folk ser og bliver set. Det lange spadserestræk på den stigende rampe vil skærpe den besøgendes opmærksomhed, og forventningen om en særlig begivenhed vil få tid og plads til at bundfælde sig i sjælen. Rampen udvider sig til en bred opholdsbro, som langs hele østfacaden danner uderum for den store foyer, hvorfra der i tredobbelt etagehøjde er kig ud over havnen. HUSET PÅ AFSTAND OG HUSET TÆT PÅ Huset er gennemtænkt i alle skalaer. Med sin beliggenhed ved det åbne vand er det skabt til iagttagelse, også på stor afstand. Vi ser rene, klare bygningsvolumener adskilt i tre hovedelementer: den tunge murede kerne, scenebygningen, som primært rummer salene til skuespillet, den lette transparente glasfoyer, promenadedelen mod vandet, der åbner sig for såvel offentligheden som husets publikum, og den udkragede 3. etage til serviceformål, artistfunktioner og administration, båret af etagehøje gitterdragere og indrammet af svagt farvede gennemgående glaspartier. Disse tre bygningselementer er sammenføjet i en kvadratisk komposition og kronet af det centrale scenetårn i profileret kobberbeklædning. Når vi kommer tættere på, får vi omsider den oplevelse af nuanceret stoflighed, som vi altid efterspørger, men som kun sjældent bliver os til del i tidens fattige nybyggeri, hvor allehånde beklædningsplader præger facaderne. Arkitekterne har her arbejdet med en god bevidsthed om, hvad vi ser på afstand, og hvad vi oplever tæt på og forskellene kommer arkitekturen til gode. Som man nærmer sig, forvandles det mørkebrune, massivt tunge hus langsomt til en symfoni af vandrette linier med en rig variation af farvenuancer, der tegner sig i teglskifternes flensborgformater: gråbrun, terracotta, mørk umbra, orange, sortviolet, grønlig. De antracitgrå lejefuger støtter det vandrette indtryk ved en tilbagetrækning, medens studsfugerne står udfyldte. Skifterne fremstår hele og ubrudte i al deres horisontale finhed. Tyngden bliver til sprød mangfoldighed, når man er så tæt på, at man kan røre ved det. Her og der gennembrydes det på afstand næsten dystre teglmassiv af større og mindre huller til dagslysindfald. Også i langstrakte lavformater. Vinduerne er anbragt glat med bagmurens inderside, således at murhullerne markerer sig med stort skyggefald, helt i slægt med havnens pakhuse, der i stort tal præger nabolaget. SCENERUMMENE Det mørke murværk er trukket med ind i huset og bidrager til dramaets fuldbyrdelse. Vi ankommer til et indre univers af grottekarakter, præget af iscenesættelse og spotlys. Teatrets magi vækkes ved mødet med disse rå teglvægge, der kanter såvel foyer som de tre scenerum. Her er ingen åben transparens, her standses blikket af nicher, balkoner og trapper for så alligevel at vige til fordel for enkelte gennemkig. Intimiteten fra skuespillernes sminkerum og bagscenernes hemmeligheder fornemmes helt ud til denne rationelle overskuelighed, som med praktisk omhu og korte afstande omslutter de kryptiske menneskesmedjer, som scenerummene i det allerinderste gemmer på. Alligevel er der en tydelig grænse mellem det indre og det ydre. Ved mødet med scenen rammes man af en umiddelbar vished om, at forventningerne nu skal indfries. Der sker nemlig dét, når man træder ind, at man først bevæger sig igennem sort indfattede dørpartier og videre ind i snævre, svagt oplyste sluser, indtil man står i publikumssalen. De tre sale, som huset har i sig, ligger side om side med i alt ca pladser. Den store sal trækker mest opmærksomhed. Nærheden til publikum har her været et afgørende krav fra skuespillerne, og man får en klar hilsen helt tilbage fra Shakespeares teater i Stratford, hvor tilskuere og aktører kunne lade sig flette og gribe i øjeblikkets impuls. Der er ca. 18 meter fra scenekanten, netop lokaliseret over kajkanten (hvis den havde været der), til bageste sæde. En afstand, der giver mulighed for opfattelse af 12 TEGL MARTS 2008

13 Foto: Signe Baadsgaard TEGL MARTS

14 ansigtstræk og hvisken. Intimiteten er fastholdt ved den cirkelrunde form i det højloftede rum. De relativt små sæder, der medvirker til den varme nærhed, er rødpolstrede og skærper forventningerne om et sted fyldt med drama og temperament. Rummet kantes i fuld højde af de samme tegl, som vi udenfor præsenteredes for. Man befinder sig som i en klippehule. Ikke mindst fordi hvert andet skifte er tilbagetrukket, så også den gode akustik kan iscenesættes. Efterklangen er1sekund. Et samspil af strejflys og kunstlys betoner de råt forrevne og skyggefulde teglprofiler, som danner den spændte grundtone i huset. STOFLIGHED FRA PETERSEN TEGL Men murstenene er i sig selv et nærmere studium værd. De er så hårdtbrændte, at man også kan gå på dem. De tegner sig med en karakter så rustik, at der næsten opstår et eget liv i murværkets forbandt, endskønt der ikke ses et mønster i al vandretheden. Spor fra sammenbrændinger, de rå og forrevne kraterdannelser i leret, aflejret fastbrændt sand danner altsammen et netværk af farver i lys og skygge, som giver mindelser til naturens egne klippevægge. De er udført som specialformater på 35 eller 53 cm. Der går 4 skifter pr. 20 cm, og koppen er 11 cm. Ved udformningen af hjørnerne har arkitekterne dog måttet skabe lidt variation i dette ellers enkle puslespil: Her kan man finde enkelte sten med trekvarterformat. Det er Petersen Tegl, som står for disse fantastiske lange mursten. Endnu ikke overbeviste om husets materialer besøgte arkitekterne i sin tid teglværket på Als for at finde inspiration. De faldt over en lignende type, som Petersen Tegl havde skabt i samarbejde med den schweiziske arkitekt Peter Zumthor til et stort byggeri i Köln. Her blev tanken om den stoflighed, som vi i dag kan opleve, vakt. Og siden udvikledes stentypen gennem mange forsøg og mock-ups. Wienerberger var undervejs i forløbet i konkurrence om leverancen, men Petersen Tegl fik opgaven ud fra et kriterium om bedste kvalitet. ET LYSENDE HUS SOM EN DEL AF BYEN Et særligt vellykket træk er den måde, hvorpå huset præsenterer sig efter solnedgang. Her har arkitekterne igen været træfsikre ved den iscenesættelse i byen, som har så stor betydning netop for et teater. Ved mørkets frembrud forandrer det sig med lysende impulser til omverden. Historiske monumenter illumineres ofte i verdens storstæder muntert og fornøjeligt, så turisterne kan orientere sig. Smukkere er det dog, når byens lys på alle niveauer strømmer ud af vinduerne som et levende supplement til gadelygterne. Og når én af de virkelige iscenesættelser skyder op i byens fletværk med en lysende bygning ja, så er man budt op til dans, til et festligt møde i dramaets verden. Så lokkes man af huset ved det blinkende vand. Aftenklædt og dragende med spredte lyspunkter fra den store foyer og kronet af den vældige lysende glasetage over det mørke stenmassiv. Dette er et hus, der lever i sin samtid, vævet ind i sin by ovenikøbet med en fornem udsigt til Operaen. Langt væk fra alting, derovre på den anden side af vandet ligger hr. Møllers allerede efterladte Opera som en gammel ronkedor alene og forblæst i sin anakronistiske akse til Marmorkirken. Den var tænkt ind i en sammenhæng, som tydeligt mangler. Nu ligger den dér, ensom, arrogant og ufortjent majestætisk, fjernt fra bruset i gaderne. Sankt Annæ Plads kunne hjælpe til med en fodgængerbro, der dog kunne hægte kolossen lidt til byens levende virvar. Lad Lundgaard & Tranberg klare opgaven. De er alligevel i gang her og de er hulens kompetente. Deres arkitektur er det levende bevis. 14 TEGL MARTS 2008

15 TEGL MARTS

16 TEKST KIM DIRCKINCK-HOLMFELD EN PINLIG AFFÆRE FOTO: SØREN BØGH Københavns Universitet planlægger at tømme Danmarks måske smukkeste bibliotek for sin funktion, og i stedet ombygge det til en almindelig studieafdeling. Det er en pinlig affære for universitetet, der hermed demonstrerer en kulturløshed, som man mindst af alle ville have tiltroet denne ellers kulturbærende institution. Kim Dirckinck-Holmfeld fortæller her om J. D. Herholdts enestående bibliotek. Det var på mange områder langt foran periodens øvrige danske byggeri og er stadig er en formidabel arkitekturoplevelse. NY STIL OG KONSTRUKTION Det må have været en åbenbaring, dengang i 1861, da Universitetsbiblioteket i Fiolstræde slog portene op. Ikke blot var der nu en helt ny stil på banen, men selve konstruktionen! Ikke tidligere havde man set noget lignende i den ellers sprængfærdige hovedstad, hvor C. F. Hansen i to menneskealdre havde regeret, og hvor man først i de allerseneste tider havde kunnet fravige hans tunge, alvorsfulde klassicisme, der havde sat sig så imposante spor som det 2. Christiansborg, Råd- og Domhuset på Nytorv og ikke mindst ensemblet ved universitet, der består af Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen. Der er næppe tvivl, at en af nyskabelserne på pladsen, Peter Mallings noget anæmiske hovedbygning til Københavns Universitet fra 1839, ikke behagede den gamle, gnavne overbygmester, der efter bedste evne og den var god havde lagt sig i selen for vedblivende at styre byggeriet i hovedstaden. I karrierens efterår kneb det dog, så han måtte nødtvungent se til, at andre folk fik opgaver, og efter knap 30 år i den hansenske tidslomme, var gryden ved at koge over af undertrykte talenter, selvom Hansen på det nydeligste havde forberedt sin retræte gennem sin svigersøn, arkitekten G.F. Hetsch, der fortsatte svigerfars klassicisme i en mere tør og akademisk form. Hetsch og Hansen blev blandt de længst fungerende professorer i Kunstakademiets historie. Netop Hetsch havde været læremester for Johan Daniel Herholdt, der måske udviklede de mere farverige sider af sit talent hos sin anden lærer, M.G. Bindesbøll, hvis hovedværk, Thorvaldsens Museum, hævder sig blandt tidens internationale hovedværker. INSPIRATION UDEFRA Herholdt var en produktiv og alsidig herre, der gennem studier og selvsyn var fortrolig med de klassiske stilarter, bl.a. gennem sin store dannelsesrejse til Tyskland, Italien og Frankrig for at slutte af i England ( ). Det var fra sit ophold i London, at han fik inspirationen til bibliotekets hyperelegante støbejernskonstruktioner, som han kunne studere i tidens bygningsteknologiske underværk, Joseph Paxtons overjordisk svævende glaspalads, Crystal Palace, der opført i præfabrikeret støbejern og glas blev hovedattraktionen i Verdensudstillingen i London i Aldrig havde verden set mage; og aldrig havde kloge folk kunnet undre sig over, at det så hurtigt, så præcist og så stort kunne lade sig gøre at bygge. Hvordan kunne det ske? Standardisering, planlægning og logistik, ville vi sige i dag. GOTIK OG STØBEJERN Det var rent ud utroligt. Herholdt lurede til dels Paxton kunsten af, også han ville bygge i støbejern. Men samtidig i det mærkelige England, der som det første europæiske land bevægede sig imod industrialismen, havde vores arkitekt læst John Ruskins arbejder. Arkitekturens Syv Søjler udkom i 1852 og The Gates of Venice i 1853, hvor forfatteren ser gotikken som højdepunktet i den europæiske civilisations udvikling. Ruskin vender sig imod den gryende fabrikskapitalisme, hvor arbejderne bliver gjort til slaver, fremfor middelalderens skabende ånd, og han bruger de gotiske katedralers fantastiske håndværk som eksempel. Det er her Herholdts interesse for middelalderen og gotikken bliver vakt. Han skal siden vende tilbage til denne stil, men betjener sig lige så gerne af italienske motiver. Konkurrenceprojektet fra 1855 blev betegnet som gotisk af dommerkomiteen, og der er da gotiske reminiscenser i det endelige byggeri, bl.a. i de tinder, der danner overgangen imellem de enkelte bygningsled. Men ellers er det især italiensk romanske stilelementer, der præger ydret, der også på et andet punkt var hypermoderne. Der blev nemlig for første gang brugt formteglsten herhjemme, en produktion, som netop Herholdt fik sat i gang. 16 TEGLMARTS 2008

17 ET RUM DER SVØBER SIG OM LÆSEREN Herholdts genistreg er imidlertid ikke facaden, men interiørerne. Han har på sin studierejse mødt andre biblioteker, også splinternye med støbejernskonstruktioner som Trinity College i Dublin og samtidige biblioteker i Paris, og selv om Crystal Palace formentlig har været en hovedinspirationskilde ved vi, at den florlette støbejernskonstruktion er beregnet efter en fransk dimensioneringstabel. Planen er så enkel, at den efter Ivar Bentsens maksime kan pisses i sne, et panoptikon der i sit himmelstræb har en vis sakral virkning. Selv om hovedformen er overskuet i et nu, er det alligevel et rum, der indbyder til opdagelse med rige dekorationer af tidens førende dekorationsmaler, Georg Hilker, der arbejder med modsatrettede virkninger. Bl.a. skaber de baldakinagtige dekorationer i det centrale tøndehvælv en let, teltagtig fornemmelse i modsætning til de monokrome tværgående murede kappehvælvs tyngde. Der er en taktfast kadence i rummet med enkelte og dobbelte søjler hver anden gang; og alt passer; det går op, som man ville sige i arkitektsprog. De smukke reoler er Herholdts eget design, og biblioteket blev nænsomt sat istand og moderniseret i 1997 af David Bretton-Meyers Tegnestue; så indlevet, at man trods topmoderniseringen ikke mærker nogen indgreb eller dissonans; heller ikke i de nye, fint designede arbejdsstationer i midterlinien under durchsichten. Jeg mindes ikke at have oplevet et biblioteksrum, der i den grad svøber sig om læseren, og bibringer en stemning af ånd, tryghed og ro, men med lys og munter tone. En gave til det gamle universitet! Men se om det vil kendes ved den. UNDERSKRIFTSINDSAMLING Tværtimod er det planen at omdanne huset til en studieafdeling. Det er en pinlig affære for en institution, der hermed akkurat demonstrerer en kulturløshed, som man ikke skulle tiltro universitetet. De studerende ved heldigvis bedre og har startet en underskriftsindsamling for at bevare huset som dét, det er skræddersyet til: bibliotek. De burde finde helhjertet støtte ikke blot blandt Tegls læsere, men af Akademirådet, det Særlige Bygningssyn og ikke mindst af en glemsom arkitektforening, hvis seneste merit er at lefle for kulturministeren ved at tildele ham en Arne med den begrundelse, at han er den første kulturminister, der har udarbejdet en ambitiøs og visionær politik for arkitektbranchen. Ak ja. Hukommelsen er kort, selv for så gamle foretagender som arkitektforeningen. For hvem kan i dag huske Jytte Hildens arkitekturpolitik eller Jytte Andersens og Elsebeth Gerners lige ihærdige indsats for arkitekturen. Og hvem kan huske, at det var Brian Mikkelsens regering, der nedlagde Dansk Arkitekturinstitut sammen med et hav af nævn og udvalg, dengang smagsdommerne blev sat i gabestokken. Men så på den anden side: de tidligere ministre kæmpede først og fremmest for arkitekturen, og ikke for arkitektbranchen. Deri måske forskellen. Måtte den gamle arkitektforening træde ud af glemselen og ind i Verden. Den kunne passende begynde med at slå et slag for Herholdts smukke bibliotek. FOTO SUSANNE ULRIK TEGLMARTS

18 TEKST OG FOTOS THOMAS MØLVIG GATHERING EN SKOV AF SØJLER 18 TEGL MARTS 2008

19 Godt skjult i et haveanlæg i Vestjylland står en gruppe søjler i walisisk skifer. På lang afstand gør de ikke meget væsen af sig, men indtrykket ændrer sig dramatisk, når man bevæger sig ind mellem de kraftfulde søjler af stablede sten. Hundredvis af store irregulære klippefragmenter er stablet på en måde, som visuelt trodser tyngdeloven. Højden er mere end tre meter, og man føler sig omgivet af kæmper. På trods af den nærmest monumentale karakter i materialer og dimensioner, virker søjlerne også skrøbelige i deres tilsyneladende irrationelle opbygning. De 18 vertikale elementer danner i fællesskab et poetisk landskabsrum med visuel tyngde, som giver ro i sindet. Skulpturen har fået titlen Gathering som betyder forsamling. Kunstneren er Naja Utzon Popov, der til daglig er bosat i London, men som er meget internationalt orienteret i sit arbejde. Naja Utzon Popov er billedhugger, tekstildesigner og keramiker. Hun er uddannet på School of Media, Arts and Design på University of Westminster med afgang i Hendes arbejder bærer præg af en dybtliggende fascination af naturens rigdom på former og farver. Faderen Alex Popov er en af Australiens bedste arkitekter, og det kunstneriske gen er naturligvis også gået i arv fra moderen Lin Utzon. Om tilblivelsen af Gathering fortæller Naja Utzon Popov:»Det begyndte egentlig med, at jeg lavede et forslag til en skulptur, som skulle opstilles i Mexico. Derfor arbejdede jeg i skitsefasen med modeller i ler, og det var tanken at videreføre dette materiale i den endelige version. Jeg har tidligere lavet en udsmykning med keramiske søjler til Rosendahls domicil i Hørsholm, og ville gerne udvikle ideen videre. Projektet blev imidlertid ikke til noget i første omgang, og i stedet kontaktede jeg Humana People to People i Grindsted, og deres kunstforening ville gerne have en skulptur i den størrelsesorden i deres haveanlæg. På grund af det mere barske danske klima valgte jeg at skifte materiale fra ler til skifer. Jeg har altid gerne villet arbejde med skifer/sten. Derfor tog jeg op til det største brud i Wales og fik en masse inspiration. Jeg har brugt to forskellige slags skifer, den ene hedder Plum og den anden Blue. Alle stenene er overskudsmateriale fra bruddet, da de generelt bruger flere flade end ujævne sten, men jeg synes, der er så meget mere karakter i de afbrudte stykker. Når stenene er tørre, er der ikke så stor forskel på dem, men når de er våde, kan man se de forskellige farver og også de irgrønne årer, der går igennem nogle af dem.«da kunstneren havde udvalgt de endelige skiferblokke, udregnede en ingeniør, hvordan det hele kunne sættes op. Hver søjle er funderet med en kubikmeter beton, hvor der er nedstøbt en galvaniseret metalstang. Efterfølgende er hver sten udboret manuelt og sat ned over pælene. Hver søjle vejer alene i stenmateriale fra ca. 500 kg til 1000 kg. Der er fire forskellige grupper sten, de største er fra cm og de mindste er cm. Der er i alt blevet anvendt 14 tons sten. Selve organiseringen, fragt og støbning af fundamenter tog cirka. tre måneder, men selve opsætningen af stenene blev udført af to mand på to dage. TEGL MARTS

20 TEKST OG FOTOS BELINDA LANGÅSDALEN, TOKYO INSTITUTE OF TECHNOLOGY, YAGI LAB REFLEKTIONER OVER DET OFFENTLIGE TOILET... Efter at have arbejdet med projektet på Holbæk Strand (se Tegl 2007/3) er jeg gået meget op i det her med offentlige toiletter. Det er ret vigtigt, at offentlige rum fungerer, men alligevel bliver dette nedprioriteret, dels fordi det koster penge, og dels fordi de i løbet af kort tid virker ulækre og nedslidte, hvilket giver dem en endnu lavere prioritet. Nogle vil muligvis finde det interessant at teste kædens styrke... Dette var nogle af de underholdende overvejelser i arbejdet med Holbækprojektet, men også ret irriterende. Hvorfor må og skal nogle nødvendigvis ødelægge ting, der egentlig kun har et positivt formål? Uanset hvor mange år, man har stået i lære i byggebranchen, har man en modstander, der ikke kan kontrolleres: vandalen. En faktor som kan optræde når som helst og med uforudsigelig effekt. Så vi prøver at sikre os mod den, men selvsagt uden at provokere ingen aggressive afspærringer for at holde dem ude, for man ved jo, at den destruktive vil opfatte det som en udfordring og sætte alle kræfter ind på at markere sig. Vandalerne skal helst ikke lægge mærke til, at vi er bange for deres destruktive handlinger. Der skal være så få elementer, det kan være attraktivt at fifle med som muligt, inklusive wc-døren. Døren har en almindelig kendt og god funktion, så gennemsnitsmennesket vil nok studse over manglen. Andre vil glæde sig over, at dørene ikke skal skiftes ud. Det har slået mig, at når man kommer til det overbefolkede Japan, så er de offentlige toiletter, hvor man end vender sig, rene, og alle har døre. Hvorfor finder danskere (og nordmænd og svenskere) underholdning i at ødelægge? Hvorfor er en så grundlæggende holdning som respekt for omgivelserne så forskellig? Det typiske offentlige toilet herkan ikke kaldes et arkitektonisk højdepunkt. Det er små præfabrikerede units med facader beklædt med beige fliser som immiterer mursten. De ligner faktisk det typiske hus i udkanten af Tokyo. Så det er ikke så unaturligt, at et offentligt toilet på Omotesando-dori, Tokyos Champs-Élysées, ligner de fasionable bygninger, som præger gaden. Her ligger de store modehuse som perler på en snor. Hvis der ikke er nogen dør, kan den så erstattes af en nylontråd, som måske får lov til at være i fred, fordi den er så lidt provokerende? Eller skal der mures en kæde ind? Tadao Ando er arkitekten bag Omotesando Hills (2005), et 250 meter langt indkøbscenter og lejlighedskompleks, som munder ud ved et velbrugt offentligt toilet. Dette er en 20 TEGL MARTS2008

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Som om det altid har været en del af vores by, ligger Skuespilhuset unikt placeret ved havnebassinet på Kvæsthusmolen

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt Byens Netværk 27.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Først skød 9 slanke betonsiloer i vejret på havnefronten ved Kalvebod Brygge og mange

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 samarbejdspartnere 03 Oplev et samarbejde ud over det sædvanlige Kom indenfor hos Fjordbak Byg og mød Henrik Fjordbak

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Byens Netværk 20.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan udvider man en skole, som er totalfredet? Det og meget mere får vi svar på, da vi tager

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn

woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn kollektionen woodlines Den danske multikunstner Naja Utzon Popov har skabt en ny tæppekollektion eksklusivt for Carl Hansen

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER FOLKETEATRET FACADE OG FOYER OKTOBER 2013 NY FOYER MED PROJEKTET ØNSKER FOLKETEATRET: FØR / FLOW At åbne foyeren op og skabe sammenhæng i funk!oner At gøre teatret ak!vt i gadebilledet (bearbejdning af

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00 NOTAT Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: 520.08-33 Vedr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/3 2016 kl.18.00 Dato: 14/3 2016 Fordeling: Aarhus Kommune Teknisk Udvalg På møde i Teknisk Udvalg ønsker vi

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere