Rökstenen. Af Rune $tavig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rökstenen. Af Rune $tavig"

Transkript

1 Rökstenen Af Rune $tavig Rökstenen er nok den mest bemærkelsesværdige runesten, vi kender. Ikke alene er den forsynet med den længst kendte runeindskrift. Den er også et gennemført eksempel på intellektuel dannelse i vore forfædres hedenske samfund. Stenen står i dag ved Röks kirke i Ödeshögs komune i Östergötland. Formodentlig er den ikke flyttet særligt langt fra, hvor den oprindeligt blev sat og måske har den stået i den lokale asahelligdom. Stenen nævnes første gang i et dokument fra 1600-tallet. Den sad tidligere indmuret som en del af kirkeherbergets mur. I 1843 blev den flyttet og indmuret i kirkens våbenhus. Dens nuværende plads fik den i 1862, hvor den blev taget ud af kirkemuren og frigjort. I dag er stenen blevet overdækket med et beskyttelsestag med klare paralleller til norske stavkirker over den. I 1991 blev der indrettet et informationscenter i umiddelbar tilknytning til stenen. Rökstenen er 2 en halv meter høj over jorden (den del, hvor runerne sidder). Den går yderligere en meter ned, for at den kan stå oprejst. Sådan har den formodentlig stået i sin oprindelige tilstand. Stenblokken består af finkornet lysegrå granit, der efter alt at dømme er hentet i området omkring Rök. Runerne blev indhugget en gang i 800-tallet, da den rejstes som mindesmærke. I dag er teksten på 750 runer, hvoraf 280 findes på forsiden og 450 på bagsiden. Desværre er dele af teksten gået tabt, formodentlig i forbindelse med nedbrydnings- og murerarbejde. Langt hovedparten af indskriften er skrevet med kort-kvistruner, en variant af 16 futharken. Af nogle endda kaldet Rök-runer efter indskriften på Rökstenen. To linjer er skrevet med den 24 tegns ældre runerække, der var gået af brug ca 200 år før Rökstenen rejstes. En del af indskriften er skrevet med to forskellige former for lønruner eller kryptering, som man ville kalde det i dag. Endelig viser dele af indholdet sig at være brudstykker af skjaldekvad, skrevet på fornyrdislag og ljodahattr en variant af fornyrdislag. Allerede da Rökstenen blev rejst, må den i sin samtid have være betragtet som et litterært mesterværk. Teksten er udformet af en runerister med udpræget fornemmelse for form og ornamentik. Han fremstår som en intellektuel med stor kundskab om både runer og skjaldekunst. Risteren formår at udfordre både læserens skarpsindighed og dannelse. Dele af teksten er tilsyneladende bevidst gjort dunkel og tvetydig, formodentlig for at vise, hvor kyndig risteren var i myter og sagn. På den måde bliver rökstenen ikke bare et mindesmærke over en død søn, men også et monument over faderens kundskab. Stenen fremhæver slægten som tilhørende datidens (ihvertfald) intellektuelle elite. Forskerne er ikke helt enige om, hvordan runeteksten skal læses og langt mindre om, hvordan den skal tolkes. Når man skal tyde en runesten, må man gennem fire forskellige skridt. Hver skridt har sine vanskeligheder og usikkerhedsmomenter. Man begynder med at identificere 1

2 de enkelte runer. Det er ikke altid lige let, fordi man må tage højde for, hvilket række eller variant (fks kortkvistruner) der er brugt. Nogle gange kan der også være anvendt binderuner og lønruner. Binderuner kan være vanskelige at opdage. På Rökstenen kan man fks se en binderune i navnet Ra ulf, blandt rækken af kongefædre (mere om den senere). Her er a. og. sat sammen. Se illustration. Herudover har hver enkelt runerister haft sin egen stil. Også stenens form kan være afgørende for, hvordan den enkelte rune er udført. Endelig kan stenen direkte være skadet. Normalt angiver man ulæselige runer med en streg, mens manglende runer gengives med punkter. Når man har identificeret hver enkelt rune, er næste skridt at oversætte dem til et latinsk bogstav. Her tager man kun hensyn til, hvilken rune, der er tale om i runerækken og fks ikke udseende, eller hvilken runerække, den tilhører. Der tages heller ikke højde for, hvilken lydværdi, runen har. Særligt i den yngre Futhark. Her strækker visse runer sig over flere forskellige lydværdier, ligesom der også er fundet en lydforskydning sted, mellem de forskellige futharker. Et godt eksempel er ás runen. I ældre tid stod den for et nasalt a, men kom senere også til at blive anvendt som o, da den ældre rune odal blev afskaffet. Ás runen skrives normalt som o, hvor odalrunen skrives som O. På samme måde er det med de to r-lyde. Runen rei gengives med r hvor runen yr, der egentlig har udviklet sig fra en z-lyd i urgermansk, gengives med bogstavet R. Næste skridt er at oversætte runeteksten til oldnordisk. Her løber vi ofte ind i det problem, at der ikke var nogen egentlig retstavning, da runerne blev skrevet. Runerne blev skrevet som risteren syntes, at ordet lød. Derfor kan der være særlige lokale variationer, på grund af dialekt. I langt de fleste tilfælde er der heller ikke nogen opdeling af ord, fks ved hjælp af blanktegn eller andre særlige skilletegn. Skriveretningen kan også variere meget. Et ord kan være delt på midten og fortsat på næste linje evt med modsat skriveretning eller et andet sted på stenen, hvis ikke der var plads. Runeristeren kan også have valgt at undlade at gentage den samme rune, hvis den kom til at stå ved siden af hinanden, bare for at spare plads på stenen. Ikke bare hvis dobbeltrunen forekom midt i et ord som stillir, der bliver til stilir, men også, hvis et ord begynder på samme rune, som det foregående ord ender på. Således bliver rei iaurikr til rei iaurikr. Nogle bogstaver bliver også udeladt, hvis de står i umiddelbar forbindelse med særlige andre. Runeristeren har fks kun skrevet n, hvor han burde havde skrevet ng. Til tider kunne n udelades, hvis det stod foran t eller d. Derfor kan det til tider være vanskeligt at afgøre, hvad der egentlig står i en runeindskrift. Alternative læsemåder kan ofte give Her er a og stat sammen til en binderune vidt forskellige meninger. Sidste skridt i processen, at oversætte den oldnordiske tekst, er derfor stærkt afhængig af, hvilke oldnordiske ord, man mener, at runeristeren har tænkt på, når han har hugget sine runer. Bortset fra nogle få skadede runer, har man godt styr på, hvilke runer der står på stenen. Også lønrunerne er tydede, men hvordan de enkelte ord skal deles og hvilke ekstra bogstaver, der skal indsættes, er forskerne ikke helt enige om. Dertil kommer så selve tolkningen af, hvilken sammenhæng teksten skal ses i og hvilke historier, den gengiver. Det er et kapitel for sig, hvor der er næsten fri projektions-ret. Udforskningen af indskriften begyndte med, at den dansk- engelske oldgransker George Stephens i 1866 publicerede teksten, så vidt han nu kunne læse den, i sin bog The Oldnorthern runic monuments of Scaninavia and England. Den næste, der så på stenen, var den berømte norske sprogforsker Sophus Bugge. Han publicerede tre gange sine arbejder med Rökstenen, udgiver henholdsvis i 1878, 1888 og Den tolkning, som er udgivet af det svenske Runværket og man kan læse på det lille Rökstens museeum i forbindelse med stenen, baserer sig hovedsageligt på de svenske forskere Otto v. Friesen (1920), Elias Wessén (1958) og Sune Lindquist (1967). Problemet med, hvordan man skal læse stenen, besværliggøres dog af, at hver eneste af de forskere, der har beskæftiget sig med læsningen, har gjort det ud fra lige netop deres teori om, hvad der skal stå og hvorfor den blev sat. 1. strofe Runesten er som regel sat som et minde over en afdød. Selv Harald Blåtands sten i Jelling, der fra Haralds side nok så meget var tænkt som et minde over ham selv, foregiver at være sat til minde over sin far Gorm. Også Rökstenen er sat som minde over en afdød. Teksten begynder Efter Vämod står disse runer, men Varin farvede dem (dvs., skrev dem), faderen efter den døde søn. Teksten er ret ligetil og har ikke afstedkommet den store diskussion blandt fortolkerne. Det er dog lidt uklart, om den døde søn hedder Vemod, Væmod eller Vamund. Ordet Feigjan sonu betyder egentlig den ødelagte søn og derfor egentlig kun den døde søn i overført betydning. Der er dog næppe tale om, at faderen hentyder til opdragelsen, men at det er tale om en omskrivning for død. 2.strofe Resten af stenens inskription består i en række gåder, der er brudstykker af fortællinger. Den næste strofe er en af de, der har gjort forskerne mest uenige. Runerne sakumukmini kan læses på flere måder. Den første del er i og for sig enkel nok. Her danner runer ordet sakum, der let lader sig identificere som Sõgum dvs Jeg siger. Sophus Bugge (1910) havde den idé, at hele teksten handlede om den døde søn og den svenske forsker Otto v. Friesen (1920) mente, at teksten var skrevet for at ægge Vámo s lillebror til at hævne ham. Derfor mente de, at ukmini skulle læses ungmænni. Runen k kan nemlig læses som ng. Ungmænni er så dativ ental og betyder den unge mand, Verseformer De gamle nordiske verseformer kendes fra den norrøne skjaldedigtning. Vi kender deres navne, fordi de er beskrevet af Snorre Sturlasson i den del af hans Edda, der kaldes Háttatal eller verseformslisten. Fornyrdislag (på oldnordisk fornyr islag) betyder, ikke overraskende, gammel versemåde og var allerede på Snorres tid højtidelig og gammeldags. I Fornyrdislag konstrueres versene, således at hver linje indeholder to betonede stavelser. Antallet af ubetonede stavelser kan variere. Linjerne sammenbindes ved hjælp at stavrim. Dvs. at de betonede ord har samme begyndelsesbogstav. (Eksempelvis fa ir, eptir feigjan son. ). Sædvanligvis hænger linjerne sammen to og to. En hovedstav i anden linje bestemmer stavrimet og dets begyndelsesbogstav gentages af to støtteord i linjen før. Verseformen har rødder tilbage til ældre urnordisk og germansk digtekunst. Oprindelig har Fornyrdislag ikke været opdelt i strofer, men i oldnordisk digtning blev den almindeligvis ottelinjet. Ofte med to tydelige halvstrofer. Võluspá er et eksempel på et digt skrevet på Fornyrdislag. Ljodahattr (eller ljó aháttr på oldnordisk) er en særlig variant af Fornyrdislag. Ordet betyder sang eller ballade vers. Verseformen er dannet ved, at en 8 linjet strofe er gjort til en 6 linjet strofe ved at slå linjerne 3 og 4 samt 7 og 8 parvis sammen til hver sin stavrimslinje. Det kendteste eksempel på Ljodahattr er eddadigtet Hávamál. 2

3 som risteren taler til. Læsningen hænger imidlertid snævert sammen med Bugges og v. Friesens tolkning. En anden svensk forsker, Elias Wessén (1958), mente, at m i sakum skulle læses to gange og sætte foran ukmini. Runeristeren kunne evt have undladt det, for at spare plads. Så får Wessén et nyt sammensat ord múgminni, som han mente kunne betyde folkeminde. Ordet múgminni kendes ikke fra nogen anden oldnordisk tekst og om runeristeren ville have anvendt det, er tvivlsomt. Ordet múg betyder i virkeligheden hob eller bunke, så betydningen ville snarere have været hobminde. Formodentlig ville en mand på oldnordisk have anvendt ordet Tjo minni hvis meningen havde været folkeminde. Den enkleste løsning er imidlertid at læse uk som ok der betyder og. Den danske sprogforsker, Nils Åge Nielsen (1969), foreslog derfor, at sætningen læses Sõgum ok minni at med betydningen, Jeg siger også det minde, hvilket jeg har valgt at anvende i den herværende oversættelse. Læg mærke til, at den indledende sætning gentages flere gange på stenen, på samme måde som á gengu regin õll á rõkstóla, da gik guderne til Rådssæderne i Eddadigtet Vølvens spådom. Af de steder, hvor denne sætning er anbragt på stenen, virker det som om, at Varin bevidst har forfattet linjen for at binde teksten sammen og ikke bare gentaget linjen i et allerede kendt skjaldedigt. Et ord, der kræver lidt forklaring i 2. strofe, er ordet valraufar - Valrov. Det betyder et bytte, der er taget i krig eller det, man kaldet kontrabande - beslaglagt ejendom, der tilhørte fjenden. Spørgsmålet om disse krigsbytter besvares ikke senere i teksten. I hvert fald ikke direkte. Strofen står i Ljodahattr og har helrim på varin, tvar og ar. Halrim på numnar og samman. 3.strofe Tredie strofe begynder med sætningen at sakum onart - det siger jeg som det andet. Det er en måde, at inddele en strofe på, som vi kender fra flere Eddadigte. Et eksempel er Groa-galder og et andet er den del af Hávamál, der normalt omtales som Tryllesangene (eller Ljosatal). Derfor er det nærliggende at se strofe tre som en del af et i datiden allerede kendt skjaldekvad, som Varin så har skrevet ned. Tredie linje har voldt en del spekulationer anur ifiaru ordet ur i eller yr i kan betyde tre ting, enten at tage til orde, sten eller skæbne. Ordet an kan betyde men eller komparativ end og endelig kan det være en negerende præposition som u i fks umulig. Sidste linje, auktumironubsakar kan læses som, auk dó me hann um sakar Det vil betyde, at han døde på grund af de (rets)sager, der var rejst imod ham. En mere ligefrem læsemåde er imidlertid, auk dómir hann ub sakar, hvilket kommer til at bety- aft uamufl stonta runar ar n uarin fa i fa ir aft faikion sunu sakum uk mini at huariar ualraubar uarin tuar ar sua tualf sinum uari numnar t ualraubu baflar somon o umisu monum at sakum onart huar fur niu altum onur i fiaru mir hrai kutum auk tu mir on ub sakar rai iaurikr hin urmu i stilir flutna strontu hrai marar sitir nu karur o kuta sinum skialti ub fatla R skati marika at sakum tualfta huar histr si kunar it uituoki on kunukar tuair tikir sua o likia at sakum ritaunta huarir tuair tikir kunukar satin t siulunti fiakura uintur at fiakurum nabnum burnr fiakurum bru rum ualkar fim ra= ulf sunir hrai ulfar fim rukulf sunir hoislar fim haru s sunir kunmuntar fim (b)irnar sunir ftir fra nuk m--- m-- alu --ki ainhuar sagwm ok meni ad hoar igoldga OaRi goldin d goonar hosli sakum uk mini uaim si buri ni R troki uilin is at knuo knat iatun uilin is at (n)(i)(t) sibi uiauari ul niru R akum uk mini ur Tolknings oversigt Eptir Vámó standa rúnar ær. En Varinn fá i, fa ir, eptir feigjan son. Sõgum ok minni at, hverjar valraufar væri tvær ær, svát tolf sinnum væri numnar at valraufu, bá ar saman á missum mõnnum. at sõgum annat, hverr fyrir níu õldum ányr i fjõr me Hrei gotum, auk dómir hann umb sakar. Ré jó ríkr hinn ormó i, stillir flotna, strõndu Hrei marar. Sitr nú gõrr á gota sínum, skildi umb fatla r, skati Mæringa. at sõgum tolfta, hvar hestr sé Gunnar etu véttvangi á, konungar tveir tigir svát á liggja. at sõgum réttánda, hverir tveir tigir konungar sæti at Sjólundi fjóra vetr at fjórum nõfnum, bornir fjórum bro rum. Valkar fimm, Rá ulfs synir, Hrei ulfar fimm, Rugulfs synir, Háislar fimm, Hõr s synir, Gunnmundar fimm, Bjarnar synir. [e]ptir frá. Nú k m[inni] m[e ] õllu [se]gi. Einhverr Sõgum ok minni at, hvar Ingoldinga væri goldinn [a]t kvánar húsli. Sõgum ok minni, hveim sé borinn ni r drengi. Vilinn er at. Knúa knátti jõtun. Vilinn er at... (n) (i) (t) Sibbi véaveri ól nírœ r Sõgum ok minni órr.. Efter Vamund står disse runer Men Varin malede dem faderen efter den døde søn Jeg siger også det minde Hvilke valrov var de to som tolv gange blev taget som valrov begge på en gang fra forskellige mænd Det siger jeg som det andet hvem som for ni aldre siden uden skæbne fór hos Hrei goterne dømmer han også i retssager Tjodrik rådede den Tor-modige, Søkrigernes høvding, på Rei havets strand Nu sidder han rede på sin Gota (dvs hest) med skjoldet i rem de gæves høvding. Det siger jeg som det tolfte hvor guns hest ser føde på slagmarken hvor tyve konger ligger Det siger jeg som det trettende hvilke tyve konger sad på sjælland i fire vintre med fire navne sønner af fire brødre De fem Valker - Ra ulfs sønner De fem Hrei ulve - Rugulfs sønner De fem Haisler - Haru s sønner De fem Gunmunder - Bjarnes sønner Efterspurgt, nu jeg mindes alt En hver må sige; Jeg siger også det minde hvem af ingvaldingerne blev betalt ved en hustrus nadver (=offer?) jeg siger også det minde For hvilken kæmpe er en ætling født Vilin er det. Han kunne tæske en jætte Vilin er det N I T Sibbe Viet vogter Avlede (som) 90årig jeg siger også det minde: Tor 3

4 de, dømmer han også i retssager. Det er interessant at spørge sig selv, hvem disse Hrei gotere er. Det er omdiskuteret, hvad etymologien til Hrei egentlig er. Det nærmeste oldnordiske ord er hrei r, der betyder rede eller fletværk. Det har også været foreslået, at det kommer af Skreit, der betyder at bevæge sig. En afledt form, hvor ei bliver til i kunne på oldnordisk være hri, der betyder storm, uvejs og angreb. De Østgoter, der erobrede magten i det vestlige romerrige, kunne derfor havde kaldt sig stormgoter. Hos Snorre kender vi imidlertid formen, Rei goter, hvor ordet Rei betyder enten vej eller at ride. Det vil sige enten Goterne til hest eller de omkringstrejfende Gotere. Hvor Rei gotaland lå, er omstridt. Snorre mente, at der var tale om Jylland, men også landet omkring Vistulas munding og Goternes rige ved Sortehavet, kan komme på tale. Evt også det land, som de omkringstrejfende Gotere tilfældigvis besidder i øjeblikket. Verseformen er en ældre form af Ljodahattr, hvor den første fuldlinje ikke var nødvendig. 4.strofe Det er nærliggende at se strofe 4 som svar på strofe 3. Denne strofe kaldes også for Theodorik-strofen, fordi iaurikr er blevet tolket som den Østgotiske konge Theodorik den store, der residerer i Verona i Norditalien. Denne Theodorik er grundlaget for den sydtyske sagnkreds, om Ditrich af Bern, der har kunnet påvises så tidligt som i 600-tallet. Det har derfor været nærliggende at se strofe 4 som et tidligt fragment af en nordisk Theodorik digtning. Der er dog flere ting i strofen, der ikke helt passer på den Østgotiske konge, fks udtrykket stillir flotna - sømændenes høvding. Østgoterne var ikke kendt for at være søkrigene. I hvert fald ikke på Theodoriks tid. Så passer det bedre, at han sidder på sin hest. Ordet Gota kendes i anden sammenhæng som betegnelse for en hest. Måske netop fordi Østgoterne havde et ry for at være beredne krigere. Det er uklart, om jo rik rådede eller red, ud fra det første ord rai. Det er for øvrigt heller ikke en gang sikkert, at der er tale om en person ved navn jo rikr teksten rai iaurikrhin urmu i kan også læses Rei iau, rinkr hinn ormo i den dristige red på hesten. Det er kun verset ovenover, der bringer Goterne ind i billedet. Hrei havet kan være havet, ved hvis strand, Hrei goterne bor, men det kan også betyde stormhavet eller, uden H, - det hav, man ofte rejser på. Strofen er heller ikke skrevet helt ud på stenens forside. Den fortsætter rundt på den ene langside, som man kan se på illustrationen. Ud fra placeringen kan man ikke afvise, at det er en senere tilføjelse, der ikke umiddelbart relaterer sig til strofe 3. Versemålet er Fornyrdislag. Helrim er: (fatla r og skati). Halrim er: (Ré, jó ríkr, 4 ormó i, stillir, flotna, Hrei marar, gota og Mæringa.) 5.strofe Strofe 5 fortsætter i samme stil som 3. strofe. Her er dog bare et spring, i stedet for jeg siger som det tredje, som man kunne havde forventet, står der: jeg siger som det tolvte. Nogle forskere har spekulere på, om det har været flere sten eller måske en trætavle, hvor resten af digtet har stået på. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Der kan udmærket være tale om, at et digt er blevet forkortet. Desuden virker det som om, at nogle af de andre vers, der ikke har denne indledning med ordenstal, stammer fra et eller flere helt andre digte. Udtrykker Gunns hest regnes for en omskrivning for ulven, der søger føde på slagmarken. Vettvangi betyder stedet, hvor en strid har stået og er derfor synonym med slagmark. Vitt kan imidlertid også betyde trolddom. De tyve konger henviser muligvis til næste strofe. Versemålet er Fornyrdislag, (dog en ældre form med kun 6 linjer og diskutable stavrim.) 6.strofe Strofe 6 virker helt klart som en fortsættelse af strofe 5. Dels på grund af ordenstallet, og dels fordi der tales om tyve konger. Hvorvidt disse tyve konger beherskede Sjælland eller om de belejrede Sjælland er uklart. Hvem disse tyve konger er, lægger teksten op til, at vi får at vide i næste strofe. De fire brødres børn. Versemålet er Ljodahattr. Stavrim er fiakura, fiakurum, fiakurum. 7.strofe I strofe 7 kommer så svaret på i hvert fald de to foregående strofer. Det er dog ikke sikkert, at vi bliver så meget klogere. Nogle forskere har heri villet se forskellige personer fra tysk eller frisisk sagntradition, men ingen af dem virker overbevisende. Valkar kan komme af ordet valka, der betyder drive omkring - vandre fra sted til sted. (Har det måske noget med de omstrejfende Gotere at gøre?) Hrai ulfar kan som tidligere nævnt både betyde stormulve eller vejulve. Sidstnævnte betydning ligger op ad Valkar og måske kan der være tale om røvere. Hoislar er lidt mere problematisk. Det kan komme af Hõss, der betyder grå, men også har bibetydningen uvenlig. Det kan også være en sammensætning af hoi, der betyder klage, og slá der betyder at slå, eller at påføre nogen noget (fks en sygdom). Endelig kunne det også komme af hasla, der egentlig betyder hasselkæp, men har bibetydningen at indhegne en stridsplads til fks holmgang. Deraf kommer også betydningen at udfordre til kamp. Gunnmundar kender vi fra udtrykket Gunns hest i strofe 6. Gunn har at gøre med strid. Ordet mundr som det er sammensat med her, betyder enten vellyst eller tilvækst. Rá ulf der er far til Valkerne, er sammensat af Rá og ulf. Her kommer Rá af at råde, i betydningen at afgøre ting - at styre. Rugulf, der er far til Hrai ulferne, betyder formodentlig Stridsulf. Haru kan enten betyde rødhåret eller være Odinsnavnet Hõr, i øvrigt det samme som i det Danske kongenavn Hardeknud. Den sidste af kongefædrene er Bjane der som bekendt kommer af bjørn. Versemålet er Fornyrdislag. Dog med ufuldstændige stavrim, som er fim og synir der optræder fire gange. 8.strofe Strofe 8 er ufuldstændig, idet stenen er skadet. Evt i forbindelse med det murearbejde, der er foregået med stenen. Teksten står i udkanten af stenen og formodentlig derfor, står den lidt mærkeligt. Det er som om nuk m--- m-- alu --ki ainhuar Står på to linjer, der bliver til en linje med teksten ftir fra. Det er ikke til at sige, hvor i sætningen sidstnævnte hører hjemme. Ellers har strofen en bemærkelsesværdig lighed med Hávamál vers 164: Nú era Hávamál kve in... Njot sá er nam der også kommer efter en opremsning. Versemålet står formodentlig i Ljodahattr. 9.strofe Så sker der pluseligt noget med runerne. Som noget, der kunne ligne et bånd, rundt om indskriften på stenen side to, står teksten med runerne fra den ældre Futhark. Man kan spekulere over, hvorfor Varin har valgt at anvende en ældre og på den tid udgået runerække. Måske har han bare villet vise, at han også kendte til forhistorisk brug af runerne. Måske har han haft en særlig mening med at netop denne tekst skulle stå med en særlig gammeldags skrift. I hvert fald må det siges, at når både den ældre og yngre futhark er anvendt på samme sten og i samme tekst, viser det, at overgange mellem de to runeformer ikke har været gradvis og tilfældig, men en almindelig accepteret rune-reform. Ingwaldingerne er formodentlig efterkommere af en, der heder Ingwald eller Ingjald. Ing er kendt som navn på guden Frej og efter ham har den svenske kongeslægt ynglingeætten sit navn. Wald betyder hersker. Ordet hosli eller husli er interessant. I norrøne middelalderskrifter bruges ordet om den kristne nadver. Forskerne antager, at ordet tidligere har betydet hedensk offer, men ved kristendommens indførelse er blevet brugt til at forklare det kristne sakramente. Hvis det hænger sådan sammen, må ordet oprindeligt have betydet offermåltid. Så skal der ikke nødvendigvis skal forstås, at der bliver givet et afkald på noget, men at der fks er tale om en religiøs sammenkomst. Versemålet er Ljodahattr med forskellige uregelmæssigheder. Helrim er hvari og vari. Halvrim er Inguldin og guldinn.

5 Lønruner. Lønruner er i virkeligheden en form for kryptering. Der fandtes allerede i oldtiden forskellige metoder til at kryptere en tekst. Disse metoder har vores forfædre også taget med, da de skabte rune-alfabetet. Ja, det, at ordet Rune betyder hemmelighed, sandsynliggør ligefrem, at ønsket om at fremstille krypterede meddelelser, har været hele formålet med at skabe runerækken. Julius Cæsar skal ifølge traditionen have anvendt sig af en krypteringsform, for at beskytte sin militære kommunikation. Caesarsubstitution er en meget simpel kryptering, der, selv om det måske ikke var ham der fandt på den, i alt fald går tilbage til Julius Caesars tid. Ideen er, at man tager et alfabet, fks det romerske : abcdefghiklmnopqrstvwxyz og skubber det et stykke, fks. 3 pladser: xyzabcdefghiklmnopqrstvw. På denne måde får man en kryptering, hvor a bliver til x, b til y, c til z og så videre. Fordelen er, at det er meget let at bruge. Ulempen er, at det er meget let at bryde. Med et alfabet på 24 bogstaver som det romerske, giver den krypterede tekst 23 forskellige løsninger, hvoraf de fleste er volapyk. Ved at skrive dem op under hinanden, finder man hurtigt den rigtige tekst. En anden metode er opfundet af grækeren Polybios, der levede omkring år 200 fvt. Metoden er afledt af et signaleringssystem, som har være i brug i Grækenland. De 24 bogstaver i det græske alfabet var delt op i en kvadrant på 5 linjer med 5 bogstaver i hver (4 i den sidste). Ved hjælp af 5 fakler eller flag, signalerede man først, hvilken linje, der var tale om og siden hvilken plads i linjens bogstavrække. Metoden kan også anvendes til kryptering, ved enten at ændre linjernes numre, eller ved at aftale en vilkårlig rækkefølge af bogstaver som nøgle. Forbilledet for vore forfædres lønruner er Polybios system og Caesar-substitution. Begge disse metoder er anvendt på Rökstenen 10.strofe Første linje i vers 10 har følgende tekst: airfbfrbnhn der ikke giver den store mening. Formodentlig var det lige så ubegribeligt for vore forfædre, der talte sproget til daglig. For at læse, hvad der står, må man læse den næstfølgende rune i Futharken for hver af runerne i teksten. Så får man teksten sakumukmini Og den kender vi jo fra før Sõgum ok minni eller jeg siger også det minde. På næste linje følger teksten For hvilken også med samme forskydningschifrering (Caesar-substitution) Derefter følger ordet kæmpe i klartekst. Igen med forskydningschifrering teksten er en ætling født. På næste linje i klartekst, står så, Vilin er det. og i forskydningschifrering Han kunne tæske. Næste linje er vendt på hovedet, men den fortsætter og afslutter strofen i klartekst en jætte. Vilin er det. Efter denne meget mærkelige strofe, står tre tegn ud fra Polybios system. Her er anvendt runen odal fra den ældre Futhark til at angive ætten samt et kortkvist rune, s, til at angive runens placering i ætten. Ætten kommer på den måde til at svare til linjerne i en Polybios kvadrant. Ved at anvende dette system, får man runerne N I T. Hvad det så skal betyde, har de færreste givet et bud på. Der findes flere chifreringer på Rökstenen, der bygger på Polybios system. Den sidste rune i NIT -rækken tilhører det samme system, som man finder på den ene langside (se illustration ovenfor). For at tolke dette system, tæller man først antallet af hager, der peger til venstre på hver vertikalstav. Derefter tæller man alle hager, der vender til højre, således at man får to tal for hver vertikalstav. Det giver følgende talrække 2:5, 2:4, 3:6, 3:2, 1:3, 3:2, 3:6, 1:3, 2:3, 2:2, 2:3 Det første tal i hver gruppe angiver, hvilken ætt, runen tilhører. (Læg mærke til, at ætterne er nummereret bagfra, når de indgår i lønruner). Det sidste tal i gruppen angiver, hvilken plads runen har inden for ætten. Når tallene oversættes til de rigtige runer, får man efterhånden ikke helt overraskende, runerne sakumukmini På langsiden er denne tekst efterfulgt af en variant af den samme slags lønruner. Her tæller man først de stave, hvis hage peger til venstre og siden de, hvis hage peger til højre og sætter dem sammen til tocifrede tal. Derved får man følgende talserie 3:3, 3:2,3:5 som viser sig at være navnet på tordenguden selv, ur. 5

6 Lønrunerne på toppen af stenen samt øverst på bagsiden læses også ud fra polybios system. Hvert kryds angiver to runer, ellers er systemet det samme som oven for angivet på stenens langside. På toppen står således sibi uiauari sibbe, viets vogter og øverst på bagsiden star ul niru R avlede 90årig. Antagelig i betydningen avlede et barn i en alder af 90. Alderen er sikkert ikke vigtig her. 90 betyder formodentlig bare gammel. Tolkning Hvad betyder det så alt sammen? De tidlige forskeres teorier kredsede udelukkende omkring den døde søn, Varins sorg og et evt. hævnmotiv. Når man derimod ser på den intellektuelle omhu, hvormed monumentet i sin helhed er skabt, fristes man til at gå dybere ned i sin tolkning. En stor del af teksten består af gåder og det er ikke alle gåder, teksten i sig selv besvarer. Man kan også stille sig selv det spørgsmål, hvorfor en del af teksten er krypteret. Var det kun noget, Varin skrev for at brilliere, eller er der en mening med det? Kunne det tænkes, at det krypterede rummer svarene på nogle af gåderne? Hvis det er sådan, hvad er forbindelsen. Man kan også spørge sig, 6 hvorfor står noget af teksten med de gemmeldags 24 futhark runer? Det svarer lidt til, at vi i dag ville skrive med gotiske bogstaver, (uden at det i øvrigt har noget at gøre med Rei goterne). Den kontroversielle arkæolog, Søren Nancke Krog, mente en gang at kunne påvise kristen indflydelse på stenen. Han bruger bla. Tjoderik strofen til at hævde, at Østgoterne havde sendt ariansk-kristne missionærer til deres stammefrænder i Skandinavien, som de så havde omvendt til arianismen, flere hundrede år før Ansgar. Man kan også opleve mange andre vidtløftige tolkninger af lignende karakter, men det er der ingen grund til at gå nærmere ind i. Det illustrerer bare, at Rökstenen giver meget rum for egne teorier. Langt mere interessant er den danske sprogforsker Niels Åge Nielsens tolkning fra 1968, hvor han ser en påkaldelse af de nordiske guder i stenen. Han mener at have opserveret, at bla Eggjumstenen og Glavendrupstenen er opbygget med en bestemt struktur, der indeholder: 1. et mindedigt, 2. en Odinspåkaldelse og 3. en Torspåkaldelse. Mindedigtet er naturligvis første strofe, der handler om døde søn og faderen, der malede runerne. Han mener så, at resten af teksten på stenens forside, inklusiv den berømte Tjoderik strofe og helt frem til og med strofe 7 er en Odins påkaldelse. Han ser Tjoderik som en slags inkarnation af Odin. Den kamp, der beskrives i forbindelse med de tyve konger, skulle så være Hjadingskampen, der er kendes fra flere islandske skrifter. Torspåkaldelsen begynder så med strofe 9, der er skrevet med 24 futhark-runer. Den ætling, der fødes i strofe 10, skulle være Magne og henvise til Hrungner myten. Den Sibbe, der står omtalt på stenens to skulle også være Tor. Lige som Frejs og Frejas navne er afledt af hinanden, skulle Tor og Sif have navnene Sif og Sibbe. Det ville passe med en opfattelse af Tor som Viets vogter. En anden interessant tolkning er fremsat i 2005 af den svenske sprogforsker Bo Ralph. Han mener, man skal tage stenens gåder og til tider tvetydige runeformer alvorligt. Gå har oprindeligt været anvendt i antikkens visdomslitteratur og mysterieindvielse. Bla. skal formen havde været anvendt i 900 tallets England for at formidle kosmologisk viden. Ganske vist i kristen form, men det udelukker ikke, at de i Skandinavien kan have været anvendt fra en hedensk synsvinkel. Bo Ralph mener, at de valrov, der tolv gange blev taget, i virkeligheden er månen, der skifter form tolv gange på et år. Tjodrikstrofen læser han slet ikke som Tjodrik, men mener, at der er tale om solen. De tyve konger, der fødes af tyve brødre, mener han, er vindene. Lønruneteksten med Sibbe Vievogter, vender han om og får til at betyde jættekvinden udrydder ikke en slægt, der holder sig til det hellige. Guden Tors navn på den ene langside får han til at passe smukt ind i dette. Det behøver dog ikke at være forbeholdt lærde at tolke Rökstenen. Med denne artikel og en oldnordisk ordbog kan du selv gå i gang. God fornøjelse.

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Vikingernes runekoder er blevet knækket

Vikingernes runekoder er blevet knækket Vikingernes runekoder er blevet knækket Af: Ida Kvittingen, forskning.no 26. februar 2014 kl. 14:53 Runekoderne 'jötunvillur' er knækket for første gang. Det kan bidrage til at løse mysteriet om vikingernes

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

Dansk sproghistorie 10

Dansk sproghistorie 10 Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. -

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. - Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. jess@rubiks.dk - http://www.rubiks.dk Trin 0 Introduktion & notation Trin 1 De tre øverste sidestykker Trin 2 Hjørner

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

1. søndag i fasten II, Ølgod 9.00, Bejsnap

1. søndag i fasten II, Ølgod 9.00, Bejsnap Det er ikke altid nemt at være den store. Det er især ikke nemt at være storebror har jeg ladet mig fortælle. Der er så tit en lillebror eller -søster, der forsøger at gøre én rangen stridig. Pladsen som

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Adonikam Tallets betydning fra The Bible Code

Adonikam Tallets betydning fra The Bible Code Adonikam Tallets betydning fra The Bible Code Der er interessante vurderinger i dette dokument og i andre dokumenter fra The Bible code, som sandsynligvis er vigtige. Blot gemt til evt. senere reference.

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC DBBF inspirationsmateriale Type Oprindelige forfatter Opsummering Målgruppe Krav Problemområder Materialer Arbejdskraft Faciliteter Senest opdateret Basketball øvelses ABC Øvelser og beskrivelse af Fundamentals

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere