Eksempler på dyreforsøgstilladelser og den belastningsvurdering, de er udstedt med alle tilladelser til dyreforsøg i Danmark kan findes her:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempler på dyreforsøgstilladelser og den belastningsvurdering, de er udstedt med alle tilladelser til dyreforsøg i Danmark kan findes her:"

Transkript

1 Eksempler på dyreforsøgstilladelser og den belastningsvurdering, de er udstedt med alle tilladelser til dyreforsøg i Danmark kan findes her: Ved miniseminaret brugte vi følgende afstemningsprogram, som gav deltagerne mulighed for at vurdere belastningsgraden i eksemplerne i denne præsentation, inden den belastningsgrad som de angivne tilladelser er udstedt med blev vist. Resultatet af afstemningen ligger som en selvstændig fil under miniseminaret. Brug følgende kode til at logge ind: / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

2 Model for hjerneskade ved fødslen, Grise Formål: Undersøge nye metoder til diagnostik og behandling af hjerneskade efter iltmangel ved fødslen. Væsentlig gavn: Mulighed for at indføre en tillægsbehandling som kan mindske hjerneskade hos nyfødte børn med iltmangel ved fødslen. Varighed: Terminalt forsøg - 24 timer 2 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

3 Model for hjerneskade ved fødslen, Grise Tidslinje: 18 timer gamle grise bedøves med gasanæstesi (maske), vedligehold IV I 45 minutter indåndes luft med lavt iltindhold, efterfølgende får dyret igen normal ilttilførsel Blodforsyning på begge bagben afklemmes i 5 minutter efterfulgt af 5 minutters pause. Gentages 4 gange. Behandles med køling til 33,5 grader i 18 timer I starten samt efter 12 og 18 timer MR-scannes grisen og der tages blod-, urin- og rygmarvsvæskeprøver. Aflives i bedøvelsen. Humane endepunkter: Ved kramper, der ikke kan behandles efter given instruks, aflives dyret. 3 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

4 Model for hjerneskade ved fødslen, Grise Belastningsgraden: Ubehag Let Lidelse Ingen Smerte Ingen 4 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

5 Lægemidler mod depression, rotter Formål: Vurdere teststoffers effekt på stress- og depressionssymptomer Væsentlig gavn: Udvikling af nye og forbedrede lægemidler mod depression Varighed: 24 uger 5 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

6 Lægemidler mod depression, rotter Tidslinje: Dyret eksponeres for forskellige stressorer én gang dagligt gennem 6-9 uger: - Restraint stress, 60 min - SC injektioner af saltvand - Elevated platform, 60 min - Overførsel til bur med to fremmede dyr natten over - Udsættes for rovdyrs urin, 30 min - Elektrisk fodstød 10 x i 2 sekunder - Svømning i vand (22ºC), 15 min - Faste natten over - Udsættelse for høj lyd i 5 min - Opstaldning i koldt rum (5ºC) i 4 timer - Lyset tændt natten over - Buret placeres i en vinkel på 45 grader natten over 6 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

7 Lægemidler mod depression, rotter Tidslinje (fortsat): Dosering med teststof (PO, intranasalt, IP, SC, IM eller IV) fra 4. uge, 1-2x dagligt Serielle blodprøver (max 6 gange over 24 timer kind, hale eller tunge). Retningslinjer for volumen og restitution følges. Test af antidepressiv effekt: Forced swim test, max 3 gange Test af anhedoni (manglende evne til at opleve nydelse / belønning): - Dyret får valget mellem sukkeropløsning og vand i 1 time. Max ugentligt - Dyret trænes til at tryk på fodpedal udløser en sød foderpille. I testfasen ændres proceduren, så antallet af tryk, der udløser foderpille, hele tiden øges. 7 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

8 Lægemidler mod depression, rotter Humane endepunkter: Kraftigt tegn på stress (kraftig aggression, manglende pelspleje, vægttab på max 20% i forhold til dyr af samme stamme, alder og køn. Hvis dyret ikke reagerer på stimuleringen eller reagerer meget forskelligt fra dag til dag (sænket sensitivitet). I tvivlstilfælde tilkaldes dyrlæge. 8 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

9 Lægemidler mod depression, rotter Belastningsgraden: Ubehag Betydelig Lidelse Betydelig Smerte Betydelig 9 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

10 Sårhelingsmodel, Heste Formål: Skabe en model for kronisk sårheling med biofilminfektion i heste og anvende denne til at undersøge effekten af lokal, ikke-antibiotisk behandling. Væsentlig gavn: Immunsvækkede patienter lider ofte af kroniske sår, og det vides at biofilminfektion er en del af årsagen til den langsomme eller helt manglende sårheling. Hestens fysiologi gør den egnet som model for kronisk sårheling. Resultaterne vil komme både humane og equine patienter til gode. Varighed: 6 uger 10 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

11 Sårhelingsmodel, Heste Tidslinje: 20 sår (2x2 cm) anlægges pr. hest fordelt på begge skulderpartier og på 3 ben. - På stående hest ved brug af beroligende og smertestillende samt anlæggelse af nerveblokader. Sårene forbindes for forsinket sårheling. Anlæggelse af venekateter på dag 1 Podning af nogle sår med Pseudomonas aeruginosa og Staph. aureus. Biopsier én gang pr. sår. I alt 4 udtagningsdage. Der udtages 3 biopsier med 8 mm biopsipunch fra hvert sår. - På stående hest ved brug af beroligende og smertestillende samt anlæggelse af nerveblokader. 11 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

12 Sårhelingsmodel, Heste Tidslinje (fortsat): Blodprøver udtages på de 4 udtagningsdage via kateter eller indstik i vene. 2-3 iltspændingsmålinger på de sår, der biopteres fra ved indstik af kanyle med sensor Op til 3 ph-målinger pr. sår på udtagningsdagen ved 2 metoder. Udvalgte sår behandles med lokal/topikal overfladebehandling (forbinding) med lovende antibiofilm virkning. Iværksættes 3-5 dage efter podning. Øvrige sår bandageres ligeledes, men uden antibiofilm komponent. Forbindingsskifte i forbindelse med udtagning af vævsprøver, derudover efter behov, oftest med 3-6 dages mellemrum. 12 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

13 Sårhelingsmodel, Heste Humane endepunkter: Smerte, der ikke kan afhjælpes med smertebehandling fører til afbrydelse af forsøg. Vurderes ud fra kliniske undersøgelser, herunder forøget temperatur, puls og respirationsfrekvens, nedsat ædelyst, nedstemthed, halthed, nedsat bevægelse mv. 13 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

14 Sårhelingsmodel, Heste Belastningsgraden: Ubehag Moderat Lidelse Let Smerte Moderat 14 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

15 , Infektionspatologi og immunologi, fisk Formål: Sygdomsforebyggelse, behandling og bekæmpelsesstrategier i akvakultur. Myndighedsbetjening (lovomfattede sygdomme) samt almindeligt forekommende produktionssygdomme Væsentlig gavn: Medføre øget velfærd i produktionen Mindske dødelighed (og økonomiske tab) i dambrugserhvervet Reducere miljøbelastning og anvendelse af medicin og hjælpestoffer i erhvervet Varighed: 2-6 måneder 15 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

16 , Infektionspatologi og immunologi, fisk Tidslinje: Badinfektion: Fiskene bades i 1-2 timer med en konstant koncentration af agens Injektionsinfektion: Bedøves ved badning i benzokain. Injektion IP eller IM. Typisk infektionsforløb varer 3-4 uger, forsøget afsluttes og opgøres, når sygeligheden har aftaget og der ikke er observeret syge fisk 2 dage i træk. Alle sygdommene er potentielt dødelige for fisk. Symptomer er interne og eksterne blødninger, mørkfarvning, udstående øjne, passivitet og ødemer. Evt. blodprøver fra haleveneplexus bag gatfinne 4-6 uger efter podning. Udføres i bedøvelse med benzokain. Effekt af vandtemperatur eller parametre, probiotika, modifikation af vira mm. undersøges 16 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

17 , Infektionspatologi og immunologi, fisk Humane endepunkter: Fisk med kliniske symptomer på sygdom, som ikke forventes at kunne overleve infektion (mørkfarvning, udstående øjne, letargi /passivitet) Sår overstiger 10% af fiskens overflade eller hvis mindre sår skønnes at være til gene for fisken 17 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

18 , Infektionspatologi og immunologi, fisk Belastningsgraden: Ubehag Betydelig Lidelse Betydelig Smerte Let 18 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

19 Tox ved gentagen indgift, mus, rotter, hamstere, kaniner, hunde og grise Formål: Undersøge mulige skadelige virkninger af lægemidler, medicinsk udstyr og kemikalier Væsentlig gavn: Beskytte forbrugeren mod evt. skadelige virkninger af produktet Myndighedskrav Varighed: Op til 12 måneder 19 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

20 Tox ved gentagen indgift, mus, rotter, hamstere, kaniner, hunde og grise Tidslinje: Dosering oralt, dermalt, parenteralt, intranasalt (op til 8 gange dagligt, evt. anæstesi), rektalt eller intravaginalt op til 4 gange dagligt med min. 2 timers interval i op til 12 måneder Evt. permanent IV-kateter (max 2) ilagt under anæstesi (gris) Evt. dosering med opløselige patches i mundhule under anæstesi (gris) Evt. enkeltvis opstaldning igennem dele af, eller hele forsøget Blodprøver (op til 10 indenfor 24 timer med minimum 1 uges mellemrum) Urinprøver (metabolismebur i op til 2 nætter, max 6 gange) EKG og oftalmologisk undersøgelse (gris og hund, max 8) Hudbiopsier (max 8 for hund og gris, max 4 for øvrige i anæstesi og med analgesi) 20 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

21 Tox ved gentagen indgift, mus, rotter, hamstere, kaniner, hunde og grise Humane endepunkter: Ved mistanke om noget abnormalt foretages en grundig undersøgelse der kan inkludere, men ikke er begrænset til æde/drikkelyst, blodparametre, vægt og klinisk tilstand. I tilfælde af markante reaktioner omkring doseringsområdet, udtalt bevægelseshæmning, udtalte kramper, stærk passivitet, markant nedsat soignering, manglende ædelyst samt markant vægttab aflives dyrene, hvis ikke det skønnes muligt indenfor kort tid at bringe dyret tilbage til en normal fysiologisk tilstand. Ved markant vægttab forstås et vægttab på maksimalt 20%, ved vægttab på 10% eller mere følges udvikling tæt med hyppigere vejning. 21 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

22 Tox ved gentagen indgift, mus, rotter, hamstere, kaniner, hunde og grise Belastningsgraden: Ubehag Betydelig Lidelse Moderat Smerte Moderat 22 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

23 Model for hjertesvigt, Grise Formål: Undersøge om ny scanningsteknik har potentiale til at afsløre begyndende hjertesvigt hos patienter med medfødt hjertesygdom Kortlægge stofskifteændringer, som udvikles i hjertemusklen i et svigtende hjerte Væsentlig gavn: Forbedre forståelse for hjertesvigt samt diagnostik hos børn Varighed: 17 uger 23 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

24 Model for hjertesvigt, Grise Tidslinje: Etablering af kronisk utæthed af lungepulsårens klapper ved åben operation MR scanning, MR hyperpolarisation og ultralydsscanning i uge 0, 4, 8, 12 og 16 Biopsier via halskateter i uge 0, 4, 8, 12 og 16 Samtlige indgreb foregår i anæstesi (8 timer til første indgreb, herefter 4 timer pr. gang) med analgesi I uge 16 udføres undersøgelser af hjertets funktion med trykmålinger og hjertet tages ud, hvorved dyrene aflives. Fuld anæstesi og analgesi. 24 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

25 Model for hjertesvigt, Grise Humane endpunkter: Infektion, som ikke kan behandles med antibiotika Dyrene vurderes i henhold til: 1 point: Vægttab 10% / Feber / stakåndethed / væskeophobning / ødem v. tryk på ben 2 point: Vægttab 15% Dyrlæge vurderer dyret ved score på 1 eller mere og tager stilling til intervention Ved vægttab på max 20% eller score over 4 bedøves dyret straks til sidste undersøgelse og aflives i bedøvelsen. 25 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

26 Model for hjertesvigt, Grise Belastningsgraden: Ubehag Moderat Lidelse Moderat Smerte Moderat 26 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

27 Sukkersyge og behandling, marsvin Formål: Belyse sammenspil mellem kost og underliggende sygdom, herunder diabetes mellitus, og effekten af høj fedt- og/eller høj sukkerdiæt samt evt. relevant intervenerende terapi. Væsentlig gavn: Øget forståelse for samspil mellem diæt, diabetes og udviklingen af associerede sygdomme Øget forståelse for hvordan terapi bør tilrettelægges Varighed: 12 måneder 27 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

28 Sukkersyge og behandling, marsvin Tidslinje: Fodring med diæter hvori indhold af fedt, sukker og kolesterol varieres Streptozotocin IP 1xdgl i max 5 dage efter 4 timers faste (induktion af diabetes) Monitorering af blodglukose (mikroblodprøver, ørevene) først 1xugl., senere 2xdgl til stabilt Behandling med insulin eller GLP-1 analog (1-2x dgl. SC under hele forsøget) Glukose og Insulin tolerance tests (min. 4 ugers interval) Blodprøveudtagning i bedøvelse hver anden måned (v. jugularis), i vågne dyr max hver anden dag (v. saphena) DEXA eller MR scanninger under anæstesi hver anden måned 28 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

29 Sukkersyge og behandling, marsvin Humane endepunkter: Nedstemthed, opkneben bug, dehydrering og adfærdsændring igangsættes relevant behandling. Dyret aflives, hvis der ikke ses bedring inden for 24 timer. Dyr i vækst: Vægtstagnation ved 2 på hinanden følgende vejninger eller vægttab på 15% Voksne dyr: Vægttab på 20% Dyr med induceret diabetes: Vægttab >5% af vægten inden STZ-behandling foranlediger monitorering af blodglukose og daglig vejning Såfremt vægttab når max 20% af dyrets vægt inden behandling eller såfremt blodglukose ikke kan holdes inden for 3,5-20 MM (4 dage i træk) på trods af insulinbehandling Hvis blodglukose ikke kan holdes inden for 3,5-20 mm på trods af behandling med glukose eller insulin i løbet af 5 dage 29 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

30 Sukkersyge og behandling, marsvin Belastningsgraden: Ubehag Betydelig Lidelse Moderat Smerte Let 30 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

31 , Hunde med hjertesygdom / diabetes Formål: Forbedre behandling af hunde med hjertekarsygdom og diabetes mellitus (DM) Øget forståelse for sygdomsmekanismer bag hjertekarsygdomme og DM hos hunde Væsentlig gavn: Vælge bedste og mest sikre terapi ved svær hjertesygdom Forbedre behandling af hjertekarsygdomme og DM hos hunde Øget forståelse for sygdomsmekanismer hos hunde og mennesker Varighed: 10 uger 31 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

32 , Hunde med hjertesygdom / diabetes Tidslinje: Hunde med eksisterende hjertekarsygdom eller diabetes mellitus samt raske kontroller 4 blodprøver og 4 hjerteundersøgelser med 2-3 ugers mellemrum (ultralydsscanning, EKG, blodtryksmåling; non-invasive uden bedøvelse) Behandling med aktivt stof og derefter placebo, oral tabletbehandling Én daglig blodprøve i 5 dage efter sidste behandling Humane endepunkter: Blodprøveudtagningen forsøges max 2 gange, således at hunden udsættes for max 2 indstik gennem huden med en kanyle. 32 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

33 , Hunde med hjertesygdom / diabetes Belastningsgraden: Ubehag Let Lidelse Let Smerte Let 33 / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

34 Spørgsmål & Diskussion / / Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

35 Tak for i dag! På gensyn til: - Miniseminar om tumormodeller marts Årsmøde for Dyrevelfærdsorganerne d. 4. april 2017 i København eftermiddagens program er åbent for alle 35 Dyreforsøgstilsynet / Miniseminar d. 1. december 2016

Væsentlig gavns kriteriet ved behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg. Forsøgsdyrenes Dag 24. April 2019 Leif R.

Væsentlig gavns kriteriet ved behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg. Forsøgsdyrenes Dag 24. April 2019 Leif R. Væsentlig gavns kriteriet ved behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg Forsøgsdyrenes Dag 24. April 2019 Leif R. Lund Dansk lovgivning om dyreforsøg - meget kort opsummering af tiden siden

Læs mere

Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg:

Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg: Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg: A-skemaet I A-skemaet angives navn og kvalifikationer for ansøgeren. Udover de oplysninger, der følger af skemaets felter, har vi brug for følgende oplysninger

Læs mere

Velkommen til Dyreforsøgstilsynets Miniseminar om Håndtering, socialisering og træning af forsøgsdyr

Velkommen til Dyreforsøgstilsynets Miniseminar om Håndtering, socialisering og træning af forsøgsdyr Velkommen til Dyreforsøgstilsynets Miniseminar om Håndtering, socialisering og træning af forsøgsdyr KU SUND, Frederiksberg Campus 13. december 2017 Kirsten Bayer Andersen Program 13.00 13.10: Kirsten

Læs mere

Vurdering af belastning af forsøgsdyr baggrund, metoder og Rådet for Dyreforsøgs vurdering

Vurdering af belastning af forsøgsdyr baggrund, metoder og Rådet for Dyreforsøgs vurdering Vurdering af belastning af forsøgsdyr baggrund, metoder og Rådet for Dyreforsøgs vurdering Department of Veterinary Disease Biology Enhedens navn EU 2010/63 Annex VIII + Article 15 SEVERITY CLASSIFICATION

Læs mere

Et godt liv- med diabetes

Et godt liv- med diabetes Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos kat Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos katte, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug

Læs mere

Travheste som forsøgsheste

Travheste som forsøgsheste Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at

Læs mere

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 Dyreforsøgstilsynet Mini seminar vurdering af belastning - Hvorfor er vi her - Regler for belastning af forsøgsdyr - Vurdering

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Brystforstørrelse med eget fedt

Brystforstørrelse med eget fedt Brystforstørrelse med eget fedt Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Fedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Fedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet: Fedtsugning Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Frossen skulder (Periarthrosis Humeroscapularis) Patientvejledning

Frossen skulder (Periarthrosis Humeroscapularis) Patientvejledning Frossen skulder (Periarthrosis Humeroscapularis) Patientvejledning 049 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet: Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Vejledning - Høj og lav blodglucose Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget

Læs mere

Slapt maveskind. Din tryghed er vores største prioritet:

Slapt maveskind. Din tryghed er vores største prioritet: Slapt maveskind Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er en rigtig

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Brystformindskende operation

Brystformindskende operation Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær

Læs mere

OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg

OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har udviklet hulfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

OPERATION FOR HAMMERTÆER

OPERATION FOR HAMMERTÆER OPERATION FOR HAMMERTÆER Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har hammertæer i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Velkommen til miniseminarom det nye ansøgningssystem AIRD og om vurdering af belastningsgrader. Vi er glade for, at så mange har valgt at bruge

Velkommen til miniseminarom det nye ansøgningssystem AIRD og om vurdering af belastningsgrader. Vi er glade for, at så mange har valgt at bruge Velkommen til miniseminarom det nye ansøgningssystem AIRD og om vurdering af belastningsgrader. Vi er glade for, at så mange har valgt at bruge eftermiddagen sammen med os vi glæder os til en oplysende

Læs mere

FAQ Statistikindberetning

FAQ Statistikindberetning FAQ Statistikindberetning Nedenfor er samlet en række af de spørgsmål, som Dyreforsøgstilsynet modtog i forbindelse med statistikindberetningen for 2014. Finder du ikke svar på dit spørgsmål ved at læse

Læs mere

Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen

Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen Medicinsk kolik og diarre Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen 1 Dyrlægens første vurdering: Medicinsk vs kirurgisk problem Grundig klinisk undersøgelse i stalden VIGTIGT MED: Roligt område,

Læs mere

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

2 NÅR DU SKAL BEDØVES Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

OPERATION FOR HAMMERTÆER

OPERATION FOR HAMMERTÆER OPERATION FOR HAMMERTÆER Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hammertæer i

Læs mere

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Hestens mavesår. EGGD Risk factors Stress

Hestens mavesår. EGGD Risk factors Stress Mavesår hos heste - hvad ved vi i dag? Nanna Luthersson Dyrlæge, Hestedoktoren Hvorfor skal vi interessere os for? Hyppig årsag til nedsatte præstationer og dårlig trivsel 53% af danske heste havde 2 (Luthersson

Læs mere

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD 1 Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfodsknogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bagfod, mellemfod og forfod. Hulfod

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker.

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker. er undervist i måling og tolkning af Side 1 af 6 Hvilke patienter skal / må der måles blodsukker på er undervist i måling og tolkning af blodsukker Der skal være et klart formål med at måle Du skal overveje

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

OPERATION VED HULFOD

OPERATION VED HULFOD OPERATION VED HULFOD Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hulfod i en grad,

Læs mere

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat. Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens)

Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens) Patientinformation Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens) Husk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Førstehjælp til hest, program

Førstehjælp til hest, program Det er morgen og du er på vej ud for at se til hestene før du går på arbejde. Vejret er skønt, det er en dejlig, stille sommermorgen. Men idet du nærmer dig folden bliver du helt kold! Du ser den sorte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk nefrologisk - endokrinologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Sygeplejerske

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1 De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne. Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere