OBM 6270ff, Stavids Å

Transkript

1 OBM 6270ff, Stavids Å - Forundersøgelser forud for genslyngningsprojektet i Stavids Å dal. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 388, 2012

2 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 7 Udgravningens data... s. 7 Udgravningens metode...s. 9 Dataliste....s. 9 Litteraturliste...s. 9 Tidstavle.....s. 10 2

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelse af udvalgte strækninger forud for genslyngningen af Stavids Å. Administrativt er sagen kørt under hovedjournalnummer OBM 6270ff, mens de enkelte delundersøgelser er givet selvstændige journalnumre. Bygherrerapporten dækker således også over de to forundersøgelser: OBM 1694, Damhuset samt OBM 4404, Stavids Bro Syd. Bygherre er Skov- og Naturstyrelsen, Fyn (Sollerupvej 24, 5600 Faaborg). Forundersøgelserne fandt sted i efteråret og vinter Daglig udgravningsleder for forundersøgelsen var henholdsvis museumsinspektør Mogens B. Henriksen (OBM1694) og Jakob Bonde (OBM4404). Foruden den daglige leder deltog også arkæolog Tomas Hunnicke og arkæolog Michael Borre Lundø. Ansvarlig Museumsinspektør er Jesper Hansen. På baggrund af analysen blev to fokusområder udpeget og herunder fire mindre strækninger med arkæologiske forundersøgelser (jf. ovennævnte rapport) samt fig. 1. Inden for disse fire arealer var det sandsynligt, at der ville fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens 27. Udgravningens forhistorie Forud for det store genslyngningsprojekt udfærdigede museet en større, bygherrebetalt rapport omkring de kulturhistoriske interesser og det arkæologiske potentiale i området. Analysen resulterede i en samlet vurdering af den forventede fortidsmindefrekvens langs den planlagte strækning med en angivelse af særligt arkæologisk interessante hot spots og eventuelle not spots (fig. 1). Rapporten er både at finde på museets hjemmeside såvel som på Skov og Naturstyrelsens egen hjemmeside (naturstyrelsen.dk). Fig. 1. De fire områder, der blev indstillet til arkæologisk forundersøgelse. Figur: Michael Borre Lundø. 3

4 Fig. 2. Udgravningsoversigt. Søgegrøfterne lå tæt på det allerede kendte krigsbytte fra yngre romersk jernalder. Figur: Michael Borre Lundø. Det blev det besluttet at undersøge arealet vest for sammenløbet mellem Ryds å og Stavids åen (OBM1694) samt et stykke på sydsiden af åen omtrent ud for hvor Jernalderlandsbyen i Næsby ligger samt på begge sider af Stavids Bro (OBM4404). være et stykke skibstømmer, der med forsigtighed tolkes som en "klampe" fra indersiden af et skib med et øje til fastsurring. Stykket kan ikke dateres nærmere, men er interessant set i lyset af de andre skibsregistreringer i fokusområdet. Udgravningens hovedresultater og perspektiver OBM1694 Ved forundersøgelsen af arealet tæt på det allerede kendte krigsbytteofferfund (fig. 3) fremkom ikke yderligere genstande eller spor, der kunne stamme fra eventuelle aktiviteter i forbindelse med nedlæggelsen af genstandene. I forundersøgelsen blev der gravet omtrent 1½ meter ned i den gamle ådal, uden at der blev påtruffet undergrund. Til gengæld var jorden så vandmættet, at vandet nærmest fossede ind i søgegrøften. Ved forundersøgelsen fremkom enkelte knoglefragmenter og et par stykker bearbejdet egetræ. Stykkerne indeholdt desværre ikke nok årringe til en datering, men der er dog foretaget målinger, så stykkerne kan indpasses senere, skulle der dukke mere træ op med flere årringe. Det ene træstykke (x13) kan Fig. 3. Krigsbytteofferet fra Villestofte. Genstandene udgøres af dele af en krigers personlige udstyr i form af en kam og sværdbeslag, samt beslag til et hesteudstyr. Genstandene stammer fra tiden omkring år 200 e.kr. Foto: Nationalmuseet. 4

5 Fig. 4. På begge sider af Stavids Bro blev der foretaget forundersøgelser. Øst for broen er der registreret en offerplads fra ældre romersk jernalder (0-150 e.kr.), mens der vest for broen er opsamlet en flintdolk. Figur: Michael Borre Lundø. Derudover fremkom også et stykke af en jernstang samt en økse (x15) der ikke kan dateres nærmere end vikingetid eller nyere tid. På baggrund af den megen vand var det ikke muligt at foretage forundersøgelser omkring fundstedet for en stigbøjle fra vikingetiden (fig. 1). OBM4404 Forundersøgelserne omkring Stavids Bro blev ligeledes besværliggjort af den megen vand i å dalen. På øst siden af åen fremkom ingen spor af forhistorisk aktivitet, selvom det var på denne side af broen, at der tidligere var registreret en offerplads fra den ældre jernalder (fig. 4). Vest for broen i søgegrøft G fremkom der flere ferskvandsmuslinger i hvad der må tolkes som et tidligere forløb af Stavids å. Dette synes endnu tydeligere på det ældre kortmateriale fra midten af tallet (fig. 4), hvor grøft G går tværs over det gamle åløb. I grøft G sås tillige nedbankede træpæle, hvis alder er uvis. Enkelte var dog helt friske i midten, og disse må formodes at være af en nyere dato. I den nordligste afslutning af grøft X sås også flere nedrammede pæle. Pælene i denne del af grøften kunne ikke i samme grad bestemmes som værende af nyere dato, og det er muligt, at de kan udgøre resterne af et ældre vadested eller en bro fra oldtiden. I samme område blev der opsamlet en knusesten, der med forbehold dateres til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Foruden knusestenen fremkom også enkelte dyreknogler. Fig. 5. Ferskvandsmuslinger fundet i et tidligere forløb af Stavids åen. Foto: Jakob Bonde. 5

6 Det kan dermed ikke afvises, at de nedrammede pæle kan have en datering til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Man kunne måske forestille sig pælene som resterne af en bro, der har skudt sig ud i ådalen, hvorfra datidens mennesker har kunnet foretage ofringer i form af dagligdag genstande. Område 3 På grund af den megen vand i ådalen var det ikke muligt at forundersøge dette areal. Fig. 6. Enkelte steder blev der påtruffet nedbankede pæle, hvis oprindelse meget vel kan være af forhistorisk karakter. Foto: Jakob Bonde. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING På arealet ved fundstedet for krigsbytteofferet fremkom ikke yderligere genstande eller anlæg, der med Til trods for at arbejdet blev besværliggjort og i sikkerhed kunne knyttes til aktiviteterne omkring enkelte tilfælde helt umuliggjort af den megen krigsbyttenedlæggelsen. vand i ådalen, lykkedes det dog af forundersøge på Den fremkomne økse kunne ikke dateres nærmere tre af de fire ønskværdige arealer. Vest for Stavids end fra vikingetid og til historisk tid. Om øksen er Bro blev der påtruffet et område, der kan være en bevidst nedlagt i ådalen, eller om den er tabt ved en del af det registrerede offerområde øst for broen tilfældighed, ved vi ikke. eller en tidligere eller senere del heraf. Rækken af nedbankede pæle blev kun frilagt i genslyngningens bredde, hvorfor det ikke var muligt at se systemet i pælekonstruktionen. Fig. 7. I søgegrøftens sider ses å dalens udviklingshistorie. Den helt hvide sand er tydeligt vandaflejret og viser en periode hvor å løbet har ligget netop her. Foto: Jakob Bonde. 6

7 Fig. 8. Bearbejdet træpæl fundet under forundersøgelsen. Pælen stod nedrammet i den gamle å bund.. Foto: Jakob Bonde. Kun området med pælerækken, vest for Stavids bro blev indstillet til egentlig arkæologisk undersøgelse, men det var dog museets indstilling til bygherre, at man netop på dette sted kunne springe et slyng over, hvorved eventuelle fortidsminder ville forblive uberørt af projektet. Denne løsningsmodel bifaldt bygherre. og sideløb. Vestligst mod Dybvad Bro, ses enkelte hedesletter. Disse dannes når det afsmeltende gletschervand deler sig i mange mindre løb og derved breder sine sand- og grusaflejringer ud over et større areal. I selve ådalen bestod undergrunden overvejende af smeltevandsaflejret sand og grus, hvorpå det sås et mere eller mindre tykt lag af gytje eller tørveagtig jord fig. 7. Landskabet Stavids Å udspringer i Andebølle Mose og munder ud i Odense Kanal ved Bispeengen. Åen løber ureguleret igennem Langesøskoven indtil nord for Bredbjerg. Herfra blev den i 1950 erne reguleret og uddybet, ned til lidt syd for Rismarksvejsbroen. Skrænterne ned mod ådalen er relativt stejle og falder således enkelte steder 8 meter inden for blot 30 meter. Det berørte område ligger i det Nordfynske morænelandskab, og undergrunden består overvejende af moræneler. En moræneflade er et landskabselement, der er dannet ved, at istids gletscheren under sit glid hen over underlaget, har aflejret en blanding af sand, grus og ler (moræneler). Morænefladen fremtræder oftest som en flade uden større uregelmæssigheder, og som sådan også i områderne omkring Stavids åens løb, der dog afbrydes af større og mindre ind- Udgravningens data : Bygherre (daværende Fyns Amt, Natur og Vandmiljøafdelingen) udbeder sig en udtalelse omkring nødvendigheden af arkæologiske undersøgelser i forbindelse med flere å projekter på Fyn (Museumslovens 25) : Museet fremsender skrivelse, hvori det foreslås at udfærdige en kulturhistorisk analyse af de enkelte delprojekter forud for en egentlig forundersøgelse, da dette vil kunne optimere det arkæologiske arbejde, og samtidig holde udgifterne til bygherre på et minimum. Vedlagt er ligeledes budget på ovennævnte rapporter for de enkelte delprojekter : Museet inviteres til offentlig møde om Stavids Å projektet 7

8 : Museet genfremsender budgetter for den kulturhistoriske analyse til bygherre (nu Skov og Naturstyrelsen) : Skov og Naturstyrelsen udbeder sig en arkivalsk kontrol af de arkæologiske interesser i projektet med genslyngning af Stavids Å (Museumslovens 25) : Museet fremsender svar på den arkivalske kontrol : Museet modtager diverse kortmateriale og digitale filer til Stavids Å projektet : Bygherre anmoder, efter telefonsamtale med museumsinspektør Jesper Hansen, om udarbejdelsen af den foreslåede kulturhistoriske analyse samt et overslag over omkostningerne til de forskellige dele (herunder rapport, forundersøgelse og undersøgelse) : Udarbejdelsen af den kulturhistoriske analyse iværksættes og bygherre fremsendes et løst estimat over de formodede udgifter : Museet fremsender den kulturhistoriske analyse samt budget for forundersøgelsen til godkendelse ved Kulturstyrelsen (Museumslovens 26) : Kulturstyrelsen godkender budget for forundersøgelsen : Museet mødes med Skov og Naturstyrelsen om den kulturhistoriske analyse. Samme dag fremsendes budget for forundersøgelsen : Bygherre godkender budget for forundersøgelsen : Museet fremsender bygherre en kortfattet rapport omkring de arkæologiske forundersøgelser for genslyngningsprojektet og konsekvenserne heraf : Bygherre ændrer på slyngningsforløb og forstyrrer dermed ikke kendte, jordfaste fortidsminder : Kulturarvsstyrelsen godkender budget for den arkæologiske forundersøgelse (Museumslovens 26) : Museet fremsender bygherre delregnskab for den arkæologiske forundersøgelse forud for genslyngningen af Stavids Å : Kulturstyrelsen godkender delregnskab 2 for den arkæologiske forundersøgelse (Museumslovens 26) : Museet fremsender bygherre delregnskab 2 for den arkæologiske forundersøgelse forud for genslyngningen af Stavids Å : Da der ikke pågår projektet yderligere udgifter opfattes ovenstående delregnskab 2 som det afsluttende regnskab. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Fig. 9. Søgegrøfterne blev gravet med en minigraver, der akkurat kunne manøvrere rundt i den fugtige å dal uden at synke i. Foto: Jakob Bonde.. 8

9 Udgravningens metode Forud for forundersøgelsen blev der udarbejdet en rapport til udpegning af arkæologiske interesseområder. På baggrund af denne blev fire områder udvalgt til egentlig forundersøgelse. Litteraturliste Ved forundersøgelsen blev de planlagte, og af museet indstillede, slyng afsat med GPS og gravet med minigraver. Fremkomne anlæg blev indmålt med GPS. Der blev hjemtaget træ til mulige dendrokronologiske dateringer, men i ingen tilfælde indeholdt træet nok årringe til en datering. Dataliste Udgravningens administrative journalnummer er: OBM6270ff., Stavids Å. Herudover er anvendt OBM1694, Damhuset samt OBM4404, Stavids Bro Syd til forundersøgelserne. Kulturstyrelsens journalnummer er: / OBM-003 Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Fig. 10. Den megen vand i ådalen udgjorde til tider en markant udfordring i forundersøgelsesfasen. Foto: Jakob Bonde.. 9

10 10