OBM 5544, Havelund Syd.

Transkript

1 OBM 5544, Havelund Syd. - Forundersøgelser i forbindelse med Kloakprojektet Kloakering i det åbne land 2011 ved Faaborg og Ringe. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 383, 2012

2 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 8 Udgravningens data.... s. 8 Udgravningens metode...s. 9 Dataliste s. 9 Litteraturliste s. 10 Tidstavle.....s. 11 2

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelser i forbindelse med kloakprojektet Kloakering i det åbne lad 2011 ved Faaborg og Ringe. Sagens hovedjournalnummer er OBM 5544 (1), men bygherrerapporten dækker også over journalnumrene OBM3507 Nakkebølle (2), OBM 6299 Tomsholm (3) og OBM6851 Grimeled Bro (4). Forundersøgelserne finansieres af bygherre (FFV Spildevand A/S, Sundvænget 5, 5600 Faaborg). Forundersøgelserne fandt fortrinsvist sted i sommeren Forundersøgelserne blev foretaget af ararkæolog er tilsted ved ethvert jordarbejde. Slutteligt kæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth, arkæolog Bente Bech, arkæolog Jakob Bonde samt arkæolog blev der i budgettet også afsat tid til periodevis deltagelse af en arkæolog, hvis der skulle dukke fortidsmichael Borre Lundø. minder op uden for de af museet indstillede arealer. Udgravningens forhistorie Forud for kloakeringsprojektet fremsendte bygherre et detaljeret kortmateriale til museet, og på den baggrund blev der udvalgt i alt fire områder (jf. ovenstående figur), hvor museet gerne ville foretage regulære forundersøgelser. I de tre af områderne (OBM5544, OBM6299 og OBM6851) fandtes der i kendte lokaliteter nærheden, hvorfor det var forventeligt, at der ville fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens 27 (fig.1). På det sidste sted (OBM3507) skulle kloakeringen foregå ved den fredede hovedgård Nakkebølle på Sydfyn, hvorfor det fra Kulturstyrelsens side er påkrævet, at en Fig. 1. Eksempel på den arkivalske kontrol. Her et udsnit af de i forvejen kendte registreringer fra fund og fortidsminder ved OBM5544 ( Figur: Michael Borre Lundø. 3

4 Fig. 2. Oversigt over forundersøgelsen ved OBM5544. Figur: Michael Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Nedenstående gennemgås resultaterne fra de fire undersøgte lokaliteter opstillet under de enkelte journalnumre. I ingen af de fire tilfælde fremkom jordfaste fortidsminder i en sådan grad, at det var nødvendigt med egentlige arkæologiske udgravninger, og arealerne blev straks frigivet til anlægsarbejdet. OBM5544 Havelund Syd. Ved forundersøgelsen blev der i alt afdækket et areal svarende til omtrent kvadratmeter (fig. 2). I de vestligste grøfter O, T og AH sås en tættere koncentration af bopladsspor i form af gruber, kogegruber og stolpehuller, og her er det tydeligt, at der må ligge øst-vest orienterede hustomter. Det var ikke muligt at udskille sikre hustomter, men på baggrund af stolpeintensiteten er der formentlig tale om mindst to hustomter. Der fremkom ingen fund til en nærmere datering, men på baggrund af de omkringliggende grave fra yngre førromersk jernalder (250 f. kr. 0 e.kr.) må det formodes, at der er tale om en helt eller delvist jævngammel boplads. Den største koncentration af anlæg fandtes tydeligvis netop der, hvor terrænet flader en smule ud. Faktaboks. I de treskibede huse bæres taget af to rækker af tagbærende stolper, der står orienteret i husets længderetning, der oftest er orienteret østvest. Det er disse såkaldte tagbærende sæt (de tilbageværende spor efter de jordgravede stolper), som arkæologerne blandt andet kigger efter i forundersøgelsen. Langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, udgør grundenheden i jernaldersamfundet, idet den vestlige halvdel af huset har udgjort beboelsen og den østlige halvdel stalden til beboernes dyr. De mindre bygninger har oftest kun tjent den ene af de to funktioner eller måske en helt tredje, mere specialiseret funktion. Disse benævnes ofte udhuse eller økonomibygninger. 4

5 Fig. 3. Oversigt over forundersøgelsen ved OBM6299. Figur: Michael Borre Lundø. OBM6299 Tomsholm Ved forundersøgelsen blev der i alt afdækket et areal svarende til omtrent kvadratmeter (fig. 3). I grøfterne blev der registreret spredte bopladsanlæg i form af affaldsgruber, der indeholdt en smule lerkarskår samt de såkaldte kogegruber. De spredte gruber kunne tyde på, at grøften gennemskærer den perifere del af en boplads fra yngre bronze eller ældre jernalder (1100 f.kr. 150 e.kr.). D. 23. august 2011 fandt arbejdsmand Søren Ohmann en tyknakket hulmejsel i den omgravede jord umiddelbart uden for Bøjdenvejen 92 sydøstlige havehjørne. Flintmejslen er rødpatineret af de mange år i den fugtige jord og der er utvivlsomt tale om et redskab fra et egentligt depotfund - omend der kun er fundet ét redskab. Fig. 4. Affaldsgrube med lerkarskår fra yngre bronze eller jernalder. Foto: Michael Borre Lundø. Fig. 5. Hulmejsel fra yngre bondestenalder. Mejslen har fået sin røde farve ved at ligge i den sure tørvejord, og den er formentlig nedlagt som en del af et offer eller depotfund. Foto: Asger Kjærgaard. 5

6 OBM6851 Grimeled Bro Ved forundersøgelsen blev der i alt afdækket et areal svarende til omtrent 200 kvadratmeter (fig. 6). Der blev registreret et enkelt stolpehul, to ukarakteristiske gruber samt tre kogestensgruber. I stolpehullet fremkom enkelte skrå af jernalder karakter, der dog ikke blev hjemtaget. Anlæggene knytter sig til den østlige del af søgegrøften. Samlet set indikerer de spredte bopladsfund, at der er tale om den perifere del af en jernalderlig bebyggelse, der formentlig skal lokaliseres på bakkeknolden længere mod nordøst. Bopladsen vil i så fald have haft en, for ældre jernalder, helt klassisk placering på et mindre næs, der omgives af større engdrag. OBM3507 Nakkebølle I dag ligger Nakkebølle omtrent 2½ kilometer inde i landet. Sådan har det ikke altid været, og hovedgården opfattes således som en efterfølger for en eller flere borge. Den ene borg skal have ligget helt ude ved kysten, der hvor den nu afvandede fjord og naturhavn - Inddæmningen - havde sit indløb, den anden i Hønsemosen nord for det nuværende Nakkebølle. Givetvis har borgene forsvaret naturhavnen. Endnu ligger voldstedet Herregårdsholm bevaret. Nakkebølle Voldsted består af en omtrent kvadratisk holm med afrundede hjørner ca. 50 x 50 m og på alle sider omgivet af ca. 10 m brede, vandfyldte voldgrave. Adgangen sker dels ad en dæmning fra sydvest, dels ad en bro fra nord. Fredningsgrænsen forløber langs voldgravens ydre overkant. De eksisterende bygninger samt dæmningen og broen indgår ikke i fortidsmindefredningen. På voldstedet ligger den bygningsfredede hovedbygning fra 1559 (fredet i 1918), der ikke berøres ikke af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet indebar anlæggelsen af tre mindre felter til spildevandsledninger og pumpestation. Ved undersøgelsen blev ikke påtruffet jordfaste fortidsminder i et sådant omfang, at det krævede en egentlig undersøgelse. I de tre udgravningsfelter blev der i felt A og B tæt på hovedbygningen erkendt opfyldslag, hvoraf de ældste kan være del af den banke, som hovedbygningen ligger på. Nederst i felternes profiler sås et vådbundslag (fig. 7), hvilket ikke kan undre, da voldgrav og sø ligger tæt på. Felterne ligger hvor en evt. bro over voldgraven har ligget, og lagene kan derfor stamme fra opfyldning i forbindelse med sløjfning af broen. Der blev ikke fundet spor efter bro - udover fire store klampesten i felt B, der dog meget vel kan stamme fra andre konstruktioner. I felt C nord for banken og hovedbygningen sås pløjelag og undergrund. Fig. 6. Oversigt over forundersøgelsen ved OBM6851. Kun 15 meter mod syd er der i 1986 undersøgt en grav fra yngre førromersk jernalder (100-0 f.kr. Figur: Michael Borre Lundø. 6

7 Fig. 7. Nederst det mørke vådbundslag og herover diverse opfyldningslag. Foto: Anne Katrine Thaastrup-Leth. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Samlet set må forundersøgelsernes resultat siges at være positive, og i alle de af museet udpegede arealer fremkom jordfaste fortidsminder. I to tilfælde (OBM6299 og OBM6851) drejede det sig om de perifere dele af bopladser, der formentlig skal dateres til jernalderen. Fundtyperne var overvejende gruber af forskellig funktion samt de nok så almindelige kogegruber eller jordovne. Gruberne er større eller mindre nedgravninger i undergrunden, hvor jernalderens mennesker har gravet efter den fede ler, der er blevet brugt til forskellige potter og krukker, ligesom den fungerede som lerklining på husenes vægge. Efter grubens brug ophører, opfyldes disse oftest med bopladsens affald, hvorfor de også tit benævnes affaldsgruber. Ved OBM5544 synes det berørte areal at løbe direkte igennem et bopladsområde, der formentlig skal dateres til perioden omkring Kristi fødsel. Der kunne ikke udskilles sikre hustomter, men på baggrund af den relativt tætte koncentration af stolpehuller, formodes der at være tale om mindst to hustomter. Fig. 8. Oversigt over forundersøgelsen ved OBM3507. Figur: Michael Borre Lundø. 7

8 Fig. 9. Højkantskort fra midten af 1800-tellet. Kortet giver et mere retvisende indtryk af eng og vådbundsarealerne. Kortet viser området omkring OBM6851 og med rød er markeret det formodede bopladsområde, mens det blå kryds viser graven fra yngre førromersk jernalder. Figur: Michael Borre Lundø. Undersøgelsen viste også, den for ældre jernalder så forundersøgelserne må generelt siges at have bidraklassiske placeringer af bopladsen på mindre flader, get til og underbygget vores forståelse af jernaldegerne afgrænset af eng eller vådområder (fig.9). rens bosættelsesmønster. Bopladsen har således ligget velafgrænset, og har kunnet udnytte engarealerne til græsning og høslet, og på et lille fremspring har man anlagt gravpladsen med et smukt udsyn over ådalen. Som en sidegevinst blev der indleveret en hulmejsel i flint, der blev fundet i den omgravede jord. Mejslen tolkes som en del af et depot eller offerfund fra den yngre del af bondestenalderen. Tankerne bag nedlæggelsen kender vi af gode grunde ikke, men i de senere perioder af forhistorien forekommer disse depot og offerfund i søer og moser eller fugtige engdrag, og disse områder må have haft en særlig betydning for datidens folk. Kun 700 meter mod øst er registreret en gravhøj fra yngre stenalder og det er også nærliggende at denne kan have indgået i ritualerne omkring nedlæggelsen af mejslen. Som nævnt i indledningen gav ingen af forundersøgelserne anledning til egentlige udgravninger, men Landskabet Som nævnt tidligere var de fire undersøgelsesområder udvalgt ud fra en forventning om, at der netop her ville forekomme jordfaste fortidsminder. De udvalgte arealer ligger som mindre flade plateauer i et ellers kuperet landskab, og det er netop disse arealer, der er blevet foretrukket til bebyggelse i flere perioder af forhistorien. Udgravningens data Administrativt dækker OBM5544 også over OBM3507 Nakkebølle, OBM6299 Tomsholm og OBM6851 Grimeled Bro : Bygherre (FFV Spildevand A/S, Sund8

9 vænget 5, 5600 Faaborg) fremsender efter aftale tegninger for kloakprojekt Kloakering i det åbne land 2011 ved Faaborg og Ringe og udbeder sig en udtalelse. Museumslovens : Museet fremsender kulturstyrelsen budget for den større forundersøgelse i forbindelse med Kloak i det åbne land. (jf. Museumslovens 26) : Kulturstyrelsen godkender budgettet : Museet fremsender bygherre budget for forundersøgelser i forbindelse med projekt Kloak i det åbne land. Museet gør endvidere bygherre opmærksom på, at der ved eventuelle jord- og stendige gennembrud skal søges dispensation hos kommunen, ligesom der ligeledes skal indhentes dispensation ved jordarbejde på det fredede fortidsminde Nakkebølle hos Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) : Bygherre godkender budget : Museet modtager skrivelse fra Kulturstyrelsen, hvori der gives dispensation til bygherre i forbindelse med kloak projektet på Nakkebølle : Musset fremsender det endelige regnskab for de arkæologiske undersøgelser. Udgravningens metode Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2 m bred skovl. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret. Alle anlæg er indmålt med GPS af typen Trimble R8. GPS - en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Anlæggene er herefter lagt ind i en MapInfo-tabel med anlægsnummeret som referencepunkt. Grøfterne er opmålt i undergrundsniveau og z-koordinaterne angiver således dette niveau. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente, har fået en beskrivelse i forhold til fyld i fladen. I den forbindelse blev der udarbejdet en fyldbeskrivelsesnøgle til de enkelte etaper. Dataliste Udgravningens hoved journalnummer er: OBM5544 Havelund Syd. Derudover dækker forundersøgelsen også over lokaliteterne: OBM3507 Nakkebølle, OB- M6299 Tomsholm og OBM6851 Grimeled Bro Kulturstyrelsens journalnummer er: / OBM-0018 Fig. 10. Forhistoriske stolpehuller markeres med en gul blomsterpind og indmåles efterfølgende med GPS. Foto: Bente Bech. 9

10 Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste

11 11