EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER 2016"

Transkript

1 EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER

2 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Tlf:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Baggrund og formål Hvordan ser spildevandssektoren ud i Danmark? Energiforbrug i spildevandssektoren Cases - Teknologi-synergi på et mindre anlæg - Centralisering og løbende optimering - Slamforbrænding og opgradering af biogas til naturgas - Avanceret on-line styring, ny turbokompressor, rejektvandsanlæg og udnyttelse af overskuds varme Potentiale for teknologierne En energiproducerende spildevandssektor i Danmark s. 4 s. 4 s. 5 s. 5 s. 7 s. 7 s. 8 s. 9 s. 10 s. 11 s. 12

4 SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL Der findes i dag teknologier, der kan gøre den samlede danske vandsektor nettoenergiproducerende gennem energibesparelser og energiproduktion. Cases fra konkrete anlæg viser, at det kan lykkes i praksis. I dag er der allerede anlæg, der er nettoenergiproducerende og anlæg, der er tæt på. Udviklingen er udtryk for et paradigmeskifte i spildevandsektoren fra udelukkende at have fokus på miljøbeskyttelse til også at rette fokus på ressourceudnyttelse og ressourceeffektivitet. At der er tale om en trend ses ved, at nettoenergiforbruget er faldet med over 20 % de seneste 5 år. Sektoren er gået fra i 2010 at producere 12 % af den energi, den forbruger, til i 2014 at producere 27 %. Der findes energibesparende tiltag, som samlet set vurderes at kunne bidrage med en besparelse på 130 GWh i spildevandssektoren (Tabel 1). På produktionssiden findes teknologier, der fuldt ud kan gøre vandsektoren energiproducerende. Kvælstoffjernelse med Anammox, termisk hydrolyse og bioforgasning af slam på de store anlæg, der i dag ikke har rådnetank, er samlet set estimeret til et energiproducerende potentiale på ca. 400 GWh, svarende til spildevandssektorens samlede nettoenergiforbrug. Derudover kommer brug af varmepumper, som har et meget stort energiproducerende potentiale og alene vil kunne dække sektorens energiforbrug. Tabel 1: Oversigt over energiforbrug og potentialer i vandsektoren Spildevand Drikkevand Hele vandsektoren Nettoenergiforbrug GWh >800* 150 Energibesparelsespotentiale GWh (ikke udregnet) Energiproduktionspotentiale GWh (ikke udregnet) 550 >130** >800 *Ved antagelse om udnyttelse af 25 % af potentialet for varmepumper **Det samlede besparelsespotentiale er underestimeret, da potientialet i drikkevandssektoren ikke er beregnet. Hvilke teknologier, der skal bringes i spil i sektoren, afhænger dog ikke kun af potentialet for energibesparelse eller produktion, men især af de omkostninger, der er forbundet med dem. Disse vil være meget afhængige af de lokale betingelser for de enkelte anlæg, men også af de overordnede rammebetingelser for sektoren. Derfor kan der være en økonomisk barriere for at gøre sektoren nettoenergiproducerende. De konkrete cases viser dog, at det i mange tilfælde vil være forretningsmæssigt fornuftigt for det enkelte anlæg at arbejde for at blive nettoenergiproducerende. Flere og flere spildevandsanlæg i Danmark bliver energiproducerende. Samtidig peger en kortlægning på, at nye teknologier kan reducere energiforbruget og forøge energiproduktionen i vandsektoren, samt at renseanlæggene ikke alene kan blive CO 2 -neutrale, men også kan bidrage til en egentlig nedbringelse af CO 2 -fodaftrykket. 1 Sektoren, som i dag er nettoenergiforbrugende, skal i fremtiden være nettoenergiproducerende. Dette fremgår af Vandvisionen, som branchen i Danmark har vedtaget (se boks). Målsætningen omfatter hele vandsektoren, dvs. både vandindvinding og håndtering af spildevand. Spildevandssektoren har et markant større energiforbrug og også et større potentiale for energiproduktion end drikkevandsforsyningerne. Derfor fokuseres der her på energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandssektoren. Formålet er således at komme med et bud på, hvordan og med brug af hvilke teknologier sektoren kan blive energiproducerende. Dette sker dels på baggrund af cases fra renseanlæg, der er nået langt i forhold til at blive nettoenergiproducerende og dels på baggrund af analyser af forskellige teknologier og deres potentiale. 1 Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen, pro-duceret af DHI og DCE, Århus Universitet, Naturstyrelsen,

5 Vandvisionen Miljø- og Fødevareministeriet er gået sammen med brancheorganisationen for vand- og spildevandsselskaber ( DANVA), brancheorganisationen for miljøteknologiske virksomheder (Dansk Miljøteknologi) og Dansk Industri (DI) om en fælles vandvision. Visionen er blandt andet at lave en samlet plan for innovation i branchen, der skal føre til effektive og prisbevidste løsninger, så danske vandselskaber kan blive energiproducerende og CO 2 -neutrale på en måde, som bidrager positivt til reduktion i vand- og spildevandspriser og udledningen af klimagasser. HVORDAN SER SPILDEVANDSSEKTOREN UD I DANMARK? Ifølge Forsyningssekretariatets data fra 2015 er der 674 renseanlæg i Danmark med en samlet kapacitet på ca. 13 mio. PE. 62 af disse anlæg er større anlæg med en kapacitet over PE. De udgør i alt 71 % af den samlede rensekapacitet (Tabel 2). 10 % af anlæggene dækker altså over 70 % af den samlede spildevandsmængde. Disse er derfor særligt relevante ved implementering af nye teknologier. Der sker desuden en løbende konsolidering i branchen, hvor mindre anlæg nedlægges, og spildevandet samles på færre, større anlæg. Dette giver mulighed for også at optimere de nye anlæg i retning mod at blive energiproducerende. Tabel 2: Oversigt over danske renseanlæg (Forsyningssekretariatet, 2015). Alle Antal anlæg Antal Andel af selskaber samlet PE Kapacitet (mio. PE) Faktisk belastning (mio. PE) % 13 8,4 ENERGIFORBRUG I SPILDEVANDSSEKTOREN Spildevandsanlæg anvender energi dels til at rense spildevandet og dels til at transportere spildevand. Samtidig er der i dag en række spildevandsanlæg, der allerede nu producerer og sælger energi, fx i form af biogas produceret på rådnetanke/biogasanlæg. En del af den producerede energi bliver anvendt internt på anlægget fx til opvarmning af rådnetanke. For at kunne vurdere, hvad der skal til for, at sektoren bliver energiproducerende, er der behov for at kende sektorens nettoenergiforbrug altså størrelsen på sektorens indkøbte energi fratrukket produktionen af energi. Det er imidlertid ikke helt enkelt at opgøre energiforbruget i spildevandssektoren. Det afhænger bl.a. af, hvad man tæller med, og hvordan man afgrænser spildevandssektoren. I boksen på næste side fremgår afgrænsningen. Da der ikke hidtil har været en entydig definition af, hvordan man opgør energi-forbruget i vandsektoren, er der en vis usikkerhed forbundet med de tal, der findes på området. DANVA har via benchmark-opgørelsen estimeret den samlede mængde købt og solgt energi for 58 store spildevandsanlæg, der tilsammen udgør ca. 60 % af vandmængden. Ved at opskalere denne opgørelse er det muligt at estimere nettoenergiforbruget i spildevandssektoren, hvilket anses for at være det bedste bud pt. 2 > PE % Det er dog uklart om disse tal tager udgangspunkt i ovenstående definition. 5

6 Spildevand Nettoenergiforbruget i spildevandssektoren ligger ifølge denne opgørelse på ca. 400 GWh årligt. Figur 1: Nettoenergi i spildevandssektoren Nettoenergiforbruget defineres som selskabets energiforbrug fratrukket pro-duceret energi. Energiforbruget defineres som det samlede årlige energiforbrug omregnet til kwh forbrugt til transport og rensning af spildevand (inklusive slambehandling) pr. år. Den producerede energi defineres som produktion af elektricitet fra biogas, samt produktion af varme fra varmepumper, slamafbrænding og biogas, hvad enten energien anvendes i selskabet eller sælges. Nettoenergiforbruget i drikkevandssektoren kan på samme måde opgøres til ca. 150 GWh. Tilsammen har vandsektoren altså et energiforbrug på ca. 550 GWh. Elforbruget, som er den største del af energiforbruget i vandsektoren, udgør samlet set ca. 1,9 % af Danmarks samlede elforbrug. Skal den samlede vandsektor være energiproducerende, så skal spildevands-sektoren have et nettoenergioverskud på mindst 150 GWh, svarerende til drikkevandssektorens energiforbrug, under antagelse af at drikkevandsektoren ikke selv er energiproducerende GWh Købt energi Solgt energi Nettoenergiforbrug Slam eller brændsel på baggrund af oparbejdet slam, der sælges, tæller med. Slam, der betales for at bortskaffe, tæller ikke med. Produceret energi fra solceller, solfangere og vindmøller tæller ikke med. Derudover skal energiværdien af eksternt tilført kulstof fratrækkes. Ser man nærmere på spildevandssektoren, fremgår det af Figur 1, at nettoenergiforbruget har været faldende fra 2010 til 2014, hvilket både skyldes, at der købes mindre og sælges mere energi. Sektoren producerede i 2010 ca. 12 % af den energi, den forbrugte. I 2014 var dette steget til ca. 27 %. 3 Køb af energi er faldet med ca. 7 %, mens salg af energi er steget med næsten 100 %. Nettoenergiforbruget er således faldet med 22 % over de seneste 5 år. Disse tal viser altså, at sektoren er på vej i den rigtige retning i forhold til på sigt at kunne blive energiproducerende. Nedenfor er denne udvikling illustreret for 4 konkrete renseanlæg. 3 Her er der dog ikke taget højde for internt forbrugt og produceret energiforbrug. 6

7 CASES Teknologi-synergi på et mindre anlæg Billund Vand Grindsted Renseanlæg, Billund Vand A/S, har over en årrække sideløbende implementeret en række energibesparende og -producerende teknologier med udrådning og øget gasproduktion som omdrejningspunkt. Udover udrådning af spildevandsslam har Grindsted Renseanlæg siden 1997 også modtaget lokalt produceret affald fra industri og husholdninger. Grindsted Renseanlæg har en samlet kapacitet på PE, men er pt. belastet med PE i alt. At tænke i synergier har været grundstenen for Grinsted Renseanlæg. F.eks. tillader AnitaMox-processen, at der udtages større mængder organisk stof til udrådning, og der opnås dermed en større biogasproduktion uden tilførsel af let omsætteligt organisk stof. AnitaMox øger desuden renseanlæggets kapacitet for kvælstoffjernelse markant og sikrer derved afløbskvaliteten. Dette imødekommer ønsket om en forbedret og stabil afløbskvalitet grundet de følsomme recipienter Grindsted Å, Varde Å og Vadehavet. Billund Vand har foruden AnitaMox implementeret online styring af renseanlægget og af rådnetankene og bundbeluftningen som energibesparende teknologi. Desuden har Billund Vand implementeret en række energiproducerende teknologier som ny rådnetank, termisk hydrolyse samt et nyt gasudnyttelsessystem (gaslager, gasfiltrering og højeffektiv gasmotor). Det har været en udfordring, at så mange teknologier er blevet implementeret samtidig, men ved indledningsvis at udarbejde samarbejds- og kommunikationsplaner har projektet været en succes. Ved fuld produktion efter fuldførelse af nævnte tiltag forventes Grindsted Renseanlæg at få et samlet årligt energiforbrug på MWh/år og samtidig en energiproduktion på MWh alene baseret på slamudbyttet på de 4 renseanlæg. Dette svarer til et nettoenergiforbrug på 200 MWh, og betyder således, at Grindsted Renseanlæg i fremtiden alene på slamudbyttet producerer godt 90% af den energi, de forbruger. 7

8 Centralisering og løbende optimering Aalborg Kloak På de to hovedanlæg under Aalborg Kloak A/S, Aalborg Renseanlæg Vest og Aalborg Renseanlæg Øst har man løbende haft fokus på centralisering og optimering. Aalborg Renseanlæg Øst har en kapacitet på PE, mens Aalborg Vest har en kapacitet på PE. Aalborg Kloak A/S har gennemført en omfattende centralisering af spildevandsrensning med nedlæggelse af 23 mindre renseanlæg over 20 år samt gennemført en omlægning fra fælleskloak til separat kloakering. Centralisering fra 2007 til 2013 skønnes at have forårsaget en energibesparelse på 800 MWh/år for Renseanlæg Øst, og MWh/år for Renseanlæg Vest, mens ændring i bundbeluftning på Renseanlæg Øst (2013) skønnes at have givet en besparelse på ca. 700 MWh/år. Der er planlagt bundbeluftning på Renseanlæg Vest i Der er tillige etableret energibesparende teknologier som onlinestyring af renseproces/slamalder. Onlinestyringen understøtter desuden optimeret afløbskvalitet. Aalborg Kloak A/S har implementeret en række større teknologier for at øge udnyttelsen af energipotentialet i slammet, blandt andet udrådning af primær- og bioslam til reduktion af slammængde og produktion af biogas, elproduktion på gasmotor (Renseanlæg Vest) og produktion af biobrændsel i form af tørret slam, som hygiejniseres. Størstedelen af energien til tørring af slam til biobrændsel kommer fra egenproduceret biogas. Derudover udnyttes overskudsvarmen fra henholdsvis el-produktion og slamtørring. Der er desuden implementeret gaslagring, hvilket skaber fleksibilitet og giver mulighed for at øge andelen af egenproduceret biogas til slamtørring (del af Smart Energy). Energiproduktion kommer dels fra en gasproduktion på ca MWh/år på Renseanlæg Øst, samt en produktion af biobrændsel og udnyttelse af overskudsvarme på ca MWh/år på Renseanlæg Øst, mens el-produktion på gasmotor og udnyttelse af overskudsvarme er opgjort til ca MWh/år for Renseanlæg Vest. Fra 2007 til 2015 har energiforbruget været faldende fra ca MWh/år (2007) til ca MWh/ år (2015), men der forventes et yderligere fald i energiforbruget i 2017 til MWh/år. I 2007 var den samlede energiproduktion på Aalborg Kloak opgjort til ca MWh/år og ca MWh/år i 2015, mens der forventes en energiproduktion på MWh i Dette svarer til et nettoenergiforbrug på ca MWh/år (2015) svarende til at Aalborg Kloak producerede ca. 84 % af deres energiforbrug i 2015 og de forventer en produktion på 120 % i

9 Slamforbrænding og opgradering af biogas til naturgas BIOFOS BIOFOS har implementeret en række energibesparende og -producerende teknologier på hhv. Renseanlægget Lynetten, Renseanlægget Avedøre og Rensean-lægget Damhusåen. BIOFOS har en samlet kapacitet på PE. BIOFOS s har etableret energibesparende teknologier som avanceret styring af beluftning og kemikalietilsætning på alle tre anlæg. Endvidere er der på Renseanlægget Avedøre etableret pumper og bundbeluftning. Etableringen af bundbeluftning har bidraget med en energibesparelse på 68 % af den samlede energibesparelse, mens etableringen avanceret styring har bidraget med en besparelse på 15 %. BIOFOS har etableret følgende energiproducerende teknologier: biogasproduktion på alle tre anlæg, fjernvarmeproduktion i forbindelse med slamforbrændingsanlæg og gaskedler på Renseanlægget Lynetten, samt elproduktion baseret på biogas på både Renseanlægget Avedøre og Renseanlægget Damhusåen. BIOFOS har haft slamforbrænding siden 60 erne for at undgå lastbiltransport af slam gennem byen. I 2010 blev verdens mest energieffektive slamforbrændingsanlæg etableret på Renseanlægget Lynetten, hvor der produceres fjernvarme. Udnyttelsen af fjernvarme kræver, at der er en aftager for fjernvarme i nærheden, hvilket er tilfældet i Storkøbenhavn. En af de nyere teknologier, som BIOFOS har udviklet, er opgradering af biogas til naturgas, som starter i Konverteringen af biogas giver BIOFOS mulighed for håndtere variationen i biogasproduktionen over tid, da konverteringen muliggør, at naturgassen kan sendes direkte ud i naturgasnettet, og derved mindskes behovet for gaslagerkapacitet. BIOFOS samlede energiforbrug i 2015 var MWh/år, hvoraf Renseanlægget Lynetten producerede MWh/år, og Renseanlægget Avedøre produce-rede MWh/år. Dette svarer til et nettoenergiforbrug på ca MWh/år (2015). I 2017 forventes en samlet energiproduktion på MWh/år, hvoraf MWh/år produceres af biogas. Det betyder således, at BIOFOS producerede 83 % af deres energiforbrug i 2015, hvilket forventes at stige til 169 % i 2017 og 228 % i

10 Avanceret on-line styring, ny turbokompressor, rejektvandsanlæg og udnyttelse af overskudsvarme Aarhus Vand Marselisborg renseanlæg, Aarhus Vand, har haft fokus på energieffektivisering gennem en udbygning med avanceret on-line styring, driftsoptimering, ny rejektvandsrenseproces og opgradering af maskinudstyr til energiproduktion. Marselisborg Renseanlæg har en kapacitet på PE. Marselisborg renseanlæg har etableret avanceret SRO-styringssystem, ny turbo-kompressor til bundbeluftning og rejektvandsrenseanlæg som energibesparende teknologier. Rejektvandsanlægget har øget kvælstofrensningskapacitet. Der er noteret en samlet reduktion i elforbrug på ca. 1GWh/år, hvoraf ca. 70 % af besparelsen vurderes at være forårsaget af etableringen af SRO-styringssystemet, mens ca % af besparelse er på grund af effektiviseringen af beluftningssystemet, mens ca % skyldes rejektvandsrenseanlægget. Af energiproducerende teknologier er der etableret nye energieffektive biogasmotorer. Ligeledes er der installeret en ny varmeveksler mv. til salg af overskuds-varme. Der er udskiftet biogasmotorer og etableret gasrensningsanlæg, som giver en større kapacitet og en bedre virkningsgrad end den oprindelige motor. Endvidere giver rejektvandsrenseanlæg mulighed for større kulstofhøst, som anvendes til en øget udrådning/biogasproduktion. Fra 2011 til 2015 er der sket en forøgelse af i el-produktionen på ca. 1 GWh/år, som resultat af udskiftningen af gasmotorer, hvoraf 50 % af produktionen skyldes udskiftning af 2 gasmotorer i og de resterende 50 % skyldes udskiftning af den 3. gasmotor med større kapacitet og bedre virkningsgrad i Salg af overskudsvarme til fjernvarmenettet udgør ca. 2 GWh/år. Marselisborg Renseanlæg har i 2015 haft en samlet energiproduktion på ca MWh/år og et energiforbrug på ca MWh/år. Dette svarer til et nettoenergioverskud på 3800 MWh/år (2015), således at anlægget producerer 166 % af deres energiforbrug. 10

11 POTENTIALE FOR TEKNOLOGIERNE Vi vil i dette afsnit se på de teknologier, der er nævnt i ovenstående cases, og som har særlig betydning for en energiproducerende vandsektor. Teknologierne er: Energibesparende: Optimering og styring Bundbeluftning Kvælstoffjernelse med Anammox/AnitaMox Energiproducerende: Kvælstoffjernelse med Anammox/AnitaMox Bioforgasning af slam Termisk hydrolyse (Varmepumper) I casene er de beskrevne anlæg allerede nettoenergiproducerende eller tæt på at være det. For at vurdere, hvordan hele spildevandssektoren kan blive energiproducerende baseret på ovenstående teknologier, er der udarbejdet en analyse af potentialer for de enkelte teknologier. 4 4 Desuden er potentialet for varmepumper på spildevandsanlægget vurderet. Dog er potentialet for øget regulering og styring ikke kvantificeret, da det ikke været muligt at fremskaffe data for denne teknologi. Potentialet er vurderet på baggrund af forprojektet Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen (Naturstyrelsen, 2015) samt indhentede energidata fra spildevandsanlæg. Derudover er der foretaget en interviewundersøgelse hos de 62 største spildevandsanlæg (hvoraf der er modtaget data fra 54) for at kunne vurdere, hvor mange anlæg der i praksis vil kunne anvende de forskellige teknologier. Dette under hensyntagen til, hvilke anlæg der allerede har implementeret teknologier og deres karakteristika fx adgang til fjernvarmenet og kapacitet i rådnetanke. Der er stor usikkerhed omkring data, da flere af teknologierne enten er i et udviklingsstadie eller kun implementeret på ganske få anlæg, så der er begrænset med erfaring. Samtidig GWh Figur 2: Energibesparende teknologier Bundbeluftning Kvælstoffjernelse med Anammox har det været svært for anlæggene at udskille effekten af en enkeltstående teknologi, da den typisk er indført i forbindelse med en større opgradering af anlægget. Endelig er det svært at beregne samlede potentialer baseret på gennemsnitsbetragtninger, da alle anlæg har forskellige forhold både fx i forhold til rensemetode og sammensætning af spildevand. I forhold til det enkelte spildevandsanlæg vil valg af teknologier skulle baseres på en konkret vurdering i forhold til de forhold, der gør sig gældende for det pågældende anlæg. Resultaterne skal derfor ses i det lys og tolkes som indikative potentialer for de forskellige teknologier. På energibesparelsessiden viser analysen et besparelsespotentiale for hele spildevandssektoren på ca. 40 GWh ved bundbeluftning og ca. 90 GWh ved kvælstoffjernelse med Anammox (Figur 2). Det svarer samlet til over 30 % af nettoenergiforbruget i spildevandssektoren. På energiproduktionssiden viser analysen et potentiale på ca. 20 GWh ved kvælstoffjernelse med Anammox, mens termisk hydrolyse vurderes at have et potentiale til at producere energi på ca. 145 GWh. Potentialet for at bioforgasse slam på de store anlæg, der i dag ikke har rådnetank, er estimeret til ca. 240 GWh. Dette er formentlig overvurderet, da en del af den slam, der produceres på anlæg uden rådnetank, køres til en rådnetank på et andet anlæg. 11

12 Figur 3: Energiproducerende teknologier GWh Kvælstoffjernelse med Anammox Termisk hydrolyse af slam Biogasproduktion på resterende kap. for anlæg >60000 PE Samlet for de tre teknologier svarer dette til ca. 100 % af det samlede netteenergiforbrug i spildevandssektoren. Varmepumper 5 har det markant største potentiale for at bidrage til en energiproducerende spildevandssektor. Selv når der tages højde for adgang til fjernvarmenet og fyringssæson, er potentialet langt større end for de øvrige teknologier og vil i sig selv kunne dække det samlede nettoenergiforbrug på 400 GWh, selv hvis kun 25 % af potentialet udnyttes. Der er dog ikke garanti for, at der er mu-lighed for at afsætte varmen på 5 Ikke vist i grafen. fjernvarmenettet på kort sigt. På længere sigt vil det dog være muligt at lade varme fra spildevandsanlæg indgå som en del af energiplanlægningen. I casene ses varmepumper ikke at have haft en afgørende betydning for at bidrage til anlæggenes energiproduktion. Dette kan skyldes en række faktorer, fx manglende rentabilitet, bl.a. som følge af elafgifter og manglende mulighed for at afsætte varmen. EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSSEKTOR I DANMARK? Som det fremgår af analysen, findes der i dag teknologier, der kan gøre den danske vandssektor nettoenergiproducerende. Dette understøttes af cases fra konkrete anlæg, som er tæt på eller fuldt ud nettoenergiproducerende. Samtidig viser den udvikling, der er sket i sektoren, en tydelig trend i samme retning. Nettoenergiforbruget er således faldet med over 20 % de seneste 5 år, og sektoren er gået fra i 2010 at producere 12 % af den energi, de forbruger, til at producere 27 % i Der findes en række energibesparende tiltag, som samlet set vurderes at kunne bidrage med en besparelse på 1/3 af nettoenergiforbruget i spildevandssektoren. På produktionssiden findes teknologier, der fuldt ud kan gøre sektoren energiproducerende. Hvilke teknologier, der skal bringes i spil i sektoren, afhænger dog ikke kun af potentialet for energibesparelse eller produktion, men især af de omkostninger, der er forbundet med dem. Disse vil være meget afhængige af de lokale betingelser for de enkelte anlæg, men også af de overordnede rammebetingelser for sektoren. Derfor kan der være en økonomisk barriere for at gøre sektoren nettoenergiproducerende. Sektoren selv nævner dog også en anden og formentlig nok så vigtig barriere. Helt generelt har det primære fokus i spildevandssektoren været på at overholde udledningskrav, hvilket er årsagen til, at anlæggene overhovedet er bygget. Anlæggene er således ikke bygget med henblik på at udnytte de ressourcer, der er i spildevandet. Fokus hos de medarbejdere, der driver anlæggene, har heller ikke været at udnytte ressourcer, men på 12

13 at overholde udlederkrav. Der er altså tale om et paradigmeskift i spildevandsektoren fra udelukkende at have fokus på miljøbeskyttelse til også at rette fokus på ressourceudnyttelse og ressourceeffektivitet. Som det er illustreret i casene, er det muligt at styrke fokus på ressourceudnyttelse uden at gå på kompromis med miljøkrav. Der er dog behov for at udbrede både nye teknologier og en ny måde at tænke på i hele sektoren. For at udnytte det fulde potentiale for ressourceudnyttelse skal der fortsat være fokus på at udvikle teknologier og forretningsmodeller. De teknologier, der er undersøgt her, er ikke nødvendigvis dækkende, men det er vigtigt at se bredere på problemstillingen. Der kan fx være løsninger, hvor spildevandet særligt fra virksomheder holdes separat, så det er nemmere at udnytte de ressourcer, de indeholder, eller at fx organisk materiale opsamles ved en forrensning allerede ude i virksomhederne og køres direkte til bioforgasning, så det ikke fortyndes i spildevandet. 13

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

Energipotentialer og CO2-skyggepriser for energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandsrensning

Energipotentialer og CO2-skyggepriser for energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandsrensning Energipotentialer og CO2-skyggepriser for energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandsrensning November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Tekst: NIRAS ISBN: 978-87-7175-605-0

Læs mere

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Aalborg d. 28. november 2013 DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Arrangører: DANVA Helle Kayerød KRÜGER Vibeke Borregaard, Morten Bech, Svend Marker, Lars Dalum m.fl. COWI Charlotte Korgaard

Læs mere

ESWA - et Smart Grid projekt

ESWA - et Smart Grid projekt ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1

Læs mere

Hen mod en CO2-neutral forsyning i 2014

Hen mod en CO2-neutral forsyning i 2014 Hen mod en CO2-neutral forsyning i 2014 Anders Bækgaard DANVA Lederforum 2010, Munkebjerg Hotel, Vejle Klimakommissionen Klimakommissionen Strategiplanens formulering Målet VCS vil sikre, at den samlede

Læs mere

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Overblik over opgørelser, indberetning og nøgletal - Okt. 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål Overordnet energiopgørelser Forudsætninger

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard Fyrtårnsprojekt! Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden indkalder sammen ansøgninger til 2013 indenfor emnerne Fremtidens renseanlæg Visionen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2014 Titel: Grønne regnskaber 2013 for slamtørringsanlægget

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Energieffektiviseringer i vandsektoren

Strategisk energiplanlægning. Energieffektiviseringer i vandsektoren Strategisk energiplanlægning Energieffektiviseringer i vandsektoren Indhold Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark.... 3 Baggrund for projektet.... 3 SEP Sydjylland.... 3 Delprojekt om energieffektiviseringer

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab

Læs mere

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne Dato: 16. august a 2013 Sagsbehandler: /lkh/lvs Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem 2 kommunale rensefællesskaber i hovedstadsområdet i én rensekoncern Konkurrence-

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Grønne regnskaber 2014 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2015 Titel: Grønne regnskaber 2014 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Ressourcestrategi

Ressourcestrategi Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Grønne regnskaber 2011

Grønne regnskaber 2011 Grønne regnskaber 2011 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Bestyrelsesmøde 27. marts 2015

Bestyrelsesmøde 27. marts 2015 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 27. marts 2015 19. marts 2015 Pkt. 4. Redegørelse fra direktionen

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

I det følgende gennemgås to tidligere initiativer indenfor energioptimering på renseanlæg, nemlig Energiberegneren og E5 samarbejdet.

I det følgende gennemgås to tidligere initiativer indenfor energioptimering på renseanlæg, nemlig Energiberegneren og E5 samarbejdet. Bilag 2 Oprettelsesdato: 15. juli 2014 Udarbejdet af: Thomas Rolf Jensen (Envidan), Jacob Krag Andersen (Envidan), Katrin á Nordi (Middelfart Spildevand) Sagsnummer: Projekt, ID 7680.2013 Udvikling og

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere