Gode møder kan blive endnu bedre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode møder kan blive endnu bedre"

Transkript

1 Gode møder kan blive endnu bedre En ressourcebog om møder i IMU & IM - en ressourcebog om møder i IMU & IM Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

2 Gode møder kan blive endnu bedre - en ressourcebog om møder i IMU og IM Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen, undervisningskonsulent i IM 1. udgave, 1. oplag 2008

3 Indhold Forord At komme sammen Hvorfor tager jeg til møde? IMU og IM Kostplanen Kald af forkyndere/undervisere Mødets rammer Mødets struktur Mødeledelse Sang Ordet er frit Nådegaven til at lave kaffe Talerfri møder Udadvendte møder Andre møder... 63

4

5 Forord Vi i IMU/IM er meget professionelle mødeholdere : vi holder rigtig mange møder og har stor erfaring i det. Vi bruger rigtig meget af vores tid og kræfter på at holde møder. Netop derfor er der hele tiden brug for at arbejde på, at vore møder er så gode som mulige. Livet er for kort og evigheden er for lang til dårlige møder! Jeg håber (og regner også med), at I holder gode møder hos jer. Og meget i denne bog vil sikkert være velkendt for jer. Men selv gode møder kan blive endnu bedre - så læs bogen alligevel. Det er klart, at nogle ting vil være relevante for nogle IMU-foreninger og IM-samfund, andre ting for andre. Men vær dog ikke for hurtige til at tænke: Den slags magter vi ikke her! eller: Det her går de andre aldrig med til! Jeg har ofte oplevet, at de umulige ting godt kan ske - bare der er nogen, der vil prøve. Ét eksempel: jeg sad med en samfundsbestyrelse, og så kom vi til at snakke om forbøn og én sagde: Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi kunne have forbøn på den måde, at den, der beder, kan lægge hånden på skulderen af den, der bliver bedt for. Men jeg er jo nok den eneste, der tænker sådan. Det viste sig, at næsten alle i bestyrelsen havde haft den samme tanke! Jeg sendte spørgeskemaer rundt til en hel del IM-samfund, udvalgt så de gerne skulle dække alle variationer mht. geografi og størrelse. Jeg spurgte efter gode erfaringer med, hvordan møder kan holdes. Alle de modtagne svar er indarbejdet i denne bog, der nogle steder vil minde om et ide-katalog. En stor tak til alle, der gav svar. Og en stor tak til de mange fra IMU og IM, der har læst manuskriptet og bidraget med mange gode ændringsforslag! Tak til pigerne på Lohse for deres mange gode ideer! For mig at se vil det være oplagt, hvis et IMU-udvalg/en samfundsbestyrelse vælger at læse bogen og så drøfte den sammen for på den måde at foretage den bevægelse, der altid er nødvendig for et levende fællesskab: at spørge sig selv hvorfor vi gør de ting, vi gør, og hvorfor vi gør dem på den måde, vi gør det. Måske fører det til, at vi med glæde fastholder den nuværende praksis, fordi det stadig er den bedste. Måske fører det til ændringer til noget endnu bedre end det nuværende. God arbejdslyst! Forår 2008 undervisningskonsulent i Indre Mission Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen 5

6 Point-givning med op til fem stjerner? Sådan er det - Gud ske lov - ikke! Det er ikke muligt at give stjerner for den slags ting. Men om man så kunne, så ville det ikke betyde, at det var de store ressourcerige og veludrustede steder, der ville løbe med alle stjernerne! Guds nærvær og velsignelse følger hans Ord og hans Ånd! Vi skal arbejde på alle de mange praktiske ting og forsøge at blive endnu bedre. Men Gud kan også velsigne et møde, der slet ikke kan leve op til de mange forslag i denne bog! Det skal ikke blive en hovedpude for overfladiskhed og manglende prioritering. Men det skal være en opmuntring til alle os, der nemt kan stå og kigge op på alle de gode forslag og tænke: Det her magter vi ikke! Gud velsigne os hver især til at satse på netop de ændringer, der passer til vore behov og vore kræfter. Forkyndelsesplanen IMU - og senere også IM - udgav for nogle år siden Forkyndelsesplanen, der indeholder mange gode forslag til både temaer og former til møder. Den er naturligvis ikke længere ajour med hensyn til litteraturhenvisninger og den slags, men er stadig et godt værktøj. Denne bog berører de samme emner, men når mere bredt omkring alle de mange aspekter ved møder. Så de to supplerer hinanden, idet Forkyndelsesplanen indeholder en lang række detaljerede forslag til konkrete møder og kan fungere som et idé-katalog. Den kan fås ved henvendelse til sekretariatet på Indre Missions Hus. 6

7 1. At komme sammen Gudstjeneste og møde Jøderne kom sammen i synagoger (på græsk betyder synagoge at komme sammen ) og i templet (Joh 18,20) - og de første kristne gjorde det samme: de kom sammen (fx 1 Kor 11,20 og 14,26). I templet, så længe de fik lov til det, og ellers i hjemmene (ApG 2,46 og 5,42). De kom sammen på den første dag i ugen - Herrens dag - søndagen (fx ApG 20,7). Vi ved fra de tidligste kristne skrifter uden for Bibelen, at der kunne være både en samling søndag morgen og søndag aften. Op gennem middelalderens kirkehistorie har disse samlinger udformet sig meget forskelligt, lige fra den store gudstjeneste søndag formiddag til de daglige bedesamlinger i kirken morgen og aften. Reformationen tilførte yderligere nye måder at komme sammen på. Luther instruerede datidens storfamilier i, hvordan husfaderen dagligt kunne holde en sammenkomst med bøn, sang og undervisning i Guds ord - som supplement til den ugentlige søndagsgudstjeneste. De vækkelser, der bl.a. blev til Indre Mission, udfoldede sig i en form, hvor man kom sammen i private hjem til bøn, sang, undervisning, forkyndelse og frie vidnesbyrd - sideløbende med den ugentlige søndagsgudstjeneste. Denne form er stadig den mest udbredte i Indre Mission i dag. Det varierer meget, hvornår det ugentlige (aften)møde ligger: nogle steder har det ligget om søndagen efter gudstjenesten (enten eftermiddag eller aften), andre steder ligger det en hverdagsaften, oftest mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Denne mødevirksomhed ligger helt i tråd med både de første kristne og reformatorerne: vi samles både i tempel og synagoge/hjem - vi har både den ugentlige søndagsgudstjeneste og en eller flere mere private samlinger ugen igennem. To slags samlinger Hvorfor to forskellige slags samlinger? Vel primært fordi det er vanskeligt at få alle de ting, der hører til at komme sammen, puttet ind i én samling. 7

8 Både fordi det ville tage meget lang tid, og fordi der kræves meget forskellige former, hvis alle ting skal være med. Her er ikke plads til en længere teologisk og kirkehistorisk redegørelse for det fornuftige i følgende opdeling, men den er et godt bud på en nutidig udgave af den teori og praksis, som de første kristne begyndte: Gudstjenesten Gudstjenesten er menighedens samlingspunkt, alle aldre og grupperinger mødes her. Præsten leder gudstjenesten. Her har nadver og dåb sin plads. Her lyses velsignelsen. Her er en stabil liturgi, der kan skabe en ro og en rytme. Mødet Mødet er den mere uformelle samling - og den kan være opdelt i målgrupper, fx er der måske ugen igennem et børnemøde, et juniortræf, en teenklubaften, en aften for IMU og en aften for de voksne i Indre Mission og måske et senior-arrangement. I denne bog vil fokus udelukkende ligge på møderne for de unge (IMU) og de voksne (IM). Mødet er stedet, hvor der er tid og rum til, at hver især kan bidrage med noget til den fælles opbyggelse (1 Kor 14,26): én foreslår en sang, én har et ord at give videre, én har et vidnesbyrd, én har et spørgsmål osv. Her er også rum for det sociale fællesskab, for debat, for mange forskellige ting - her er ikke en fast liturgi, der ikke kan brydes. Møde OG gudstjeneste Begge steder er der læsning af Guds ord og forkyndelse/undervisning og sang og bøn. Alt, hvad der skrives i denne bog om mødet sker under den forudsætning, at man naturligvis også går i kirke om søndagen og dér får de ting, gudstjenesten har at byde på. Se i øvrigt kapitel 14. IMU har lavet et fyldigt materiale om forholdet mellem missionshus og kirke : At være eller ikke at være. Det kan fås ved henvendelse til IMU-sekretariatet. 8

9 2. Hvorfor tager jeg til møde? For at møde Gud En helt afgørende grund til at tage til møde er at blive styrket i troen på Gud. Helligånden kan styrke denne tro på mange måder, men det er klart ud fra Bibelen, at forkyndelsen af Guds ord er et meget vigtigt arbejdsredskab for Helligånden. Ved møderne mødes vi af forkyndelsen (i dens mange former: fx tale, undervisning, sange), og dermed møder vi Gud! En afgørende motivation til at have hele arbejdet med at holde møder og at bruge tiden på at komme til dem er: jeg har behov for at møde Gud på denne måde! For at møde de andre Bibelen ser meget sjældent os kristne som solister. Vi er en del af et livsvigtigt fællesskab. Et af de steder, hvor jeg kan møde dette fællesskab, er netop til møderne. Dels kan de andre give mig noget direkte opbyggeligt, når ordet er frit, eller vi sidder i en gruppesamtale om aftenens emne. Og dels kan selve samværet med de andre være en velsignelse fra Gud: vi kan dele hverdagen og de andre dage sammen, vi kan styrke det netværk, vi alle har så meget brug for. Vi kan bede for hinanden, trøste og opmuntre hinanden, glæde hinanden, formane hinanden - og alt det andet, der ligger i det nære fællesskab. For at tage nye med Denne bog fokuserer først og fremmest på de almindelige interne opbyggelige møder. Men selv til disse møder kan en vigtig sidegevinst være, at man kan invitere sin nabo, kollega eller andre interesserede med. Man kan med fordel have særlige møder at invitere til (se kapitel 13) - men hvis atmosfæren til de almindelige møder er varm og venlig, og folk ser ud til at være glade for at mødes, og man tager godt imod nye, så vil en person, der 9

10 ikke er vant til at komme, sikkert alligevel føle sig velkommen og få en god oplevelse ud af det. Det er der mange eksempler på. Et godt møde Hvad er et godt møde? Det kan defineres på mange forskellige måder. Men én brugbar definition er: Et godt møde er et møde, hvor du får et konkret og positivt møde med Gud og de andre. Det er ikke nok at sige, at du skal have et møde med Gud og de andre. Hvis forkyndelsen er falsk eller mangelfuld eller er i en form, du slet ikke kan tage imod - så er det ikke et konkret og positivt møde med Gud. Og hvis fællesskabet kun er et biograf-fællesskab, hvor I er sammen om at se det samme og ellers går hjem igen uden reelt at have mødt hinanden - eller hvis fællesskabet mere er præget af ligegyldighed og kliker end af åbenhed og kærlighed - så er det ikke et konkret og positivt møde med de andre. Allerede i min definition ligger én af de store udfordringer ved at planlægge og afholde et møde: to personer kan have vidt forskellige oplevelser af det samme møde! Den ene hørte forkyndelsen som vedkommende og givende - den anden kunne slet ikke forstå budskabet eller fanges af det. Til gengæld oplevede den anden fællesskabet meget givende, mens den første syntes, det var betydningsløs tomgangs-snak under kaffen. Nogen suger til sig under en 70 minutters bibelundervisning, andre får fyldt på gennem en kort appellerende forkyndelse ledsaget af drama. Nogen elsker gruppesamtaler og ser dem som noget af det allermest givende - andre vil langt hellere benytte sig af muligheden for at tale med en anden på tomandshånd og få forbøn. Og den samme person kan have forskellige behov til forskellige tider. En af de store udfordringer er at variere møderne så meget, at hver enkelt jævnligt oplever, at et møde er rigtig godt for mig - for det er næppe muligt at finde møder, som alle på én gang oplever som rigtig gode. Denne bog skulle gerne rumme inspiration til at holde gode møder - og til at gøre de gode møder endnu bedre! 10

11 3. IMU og IM Fælles træk Rigtig mange ting vil være ens for et IMU-møde og et IM-møde. Derfor vil denne bog heller ikke dele de enkelte emner op i IMU-relevante og IM-relevante ting. Dybest set er det præcis det samme møde (se kapitel 2) begge steder gerne vil holde. Men der kan også være forskelle, det er godt at være opmærksom på. IMU IMU-foreninger er meget forskellige. Fra en forening på 5 personer med en gennemsnitsalder under 19 til en storbyforening med over 150 personer og en gennemsnitsalder midt i tyverne. Det er klart, at en fem-personers gruppe slet ikke kan gennemføre de former og forløb, som en stor gruppe kan. De helt små grupper må mødes på lidt andre præmisser end dem, der ellers behandles i denne bog (se fx smaagrupper.dk). Her vil det kun sjældent være muligt at få en taler udefra. Men mange af de generelle ting ved et møde kan alligevel bruges her. Gennemsnitsalderen kan have stor betydning for, hvad der opleves som et godt møde. I de yngre årgange spiller det sociale ofte en endnu større rolle, end når vi når over midten af tyverne. Her kan være behov for at arrangere en del sociale aktiviteter (sociale møder), hvor indholdet på nogle punkter kan være anderledes end de møder, denne bog ellers beskriver. En aften i sportshallen, et bilorienteringsløb, råhygge med film og chips, åbent hus fredag aften osv. kan være gode sociale tiltag (de må bare ikke tage pladsen fra de mere direkte opbyggelige møder, så de skal helst lægges en anden aften i ugen). Men de ansvarlige kan alligevel godt tænke: Dette er ikke et af de decideret opbyggelige møder, men derfor kan der godt være en lille andagt eller andet opbyggeligt undervejs. 11

12 IM Også IM-samfund er meget forskellige. Fra de helt små med måske ni personer og en gennemsnitsalder over pensionsalderen og til de store samfund på flere hundrede med folk i alle aldersgrupper. Egentlig er de grundlæggende vilkår for møder ens for alle typer samfund, men i praksis vil der være forskellige muligheder og forskellige behov. For alle gælder det om at give Gud de bedste rammer at arbejde i. Husk at Gud lige så godt kan velsigne et lille møde som et stort. Fællesmøder Det er en rigtig god idé, at det lokale IMU og det lokale IM holder fællesmøder med jævne mellemrum. De to grupper har meget at give hinanden. Og en dag rykker IMU eren jo videre i livet og bli r IM er - og det skulle nødig være som at komme ind i en helt ny verden. Fællesmøder gi r også tit mulighed for at IMU erne kan trække på samfundets ressourcer og ønske sig en dyr taler til fællesmødet - så sparer de selv den udgift. Ved fællesmøder er det vigtigt, at det virkelig er fællesmøder og ikke bare møder, begge grupper er inviteret til. Fællesmøder skal planlægges fælles. Dette kan ske på mange måder, men både IMUs og IMs ledelse må komme med ønsker og ideer. Og mødeform og sangvalg må også blive en god blanding af de to gruppers stilarter. Mange steder opleves det mest som en berigelse. Nogle steder kan det give problemer: de voksne synes, de unges former og sange er mærkelige, og de unge synes, de gamles former og sange er stive og svære at forstå. Ofte kan en god snak om emnet løse op for problemet. Især hvis man til snakken medbringer en god selverkendelse: unge kan være for fintfølende over for alt, hvad de ikke umiddelbart oplever som fedt, og voksne kan være så bundne af vaner og traditioner, at de trænger til at få smurt de stive led. 12

13 4. Kostplanen Kostpyramiden Du bli r, hvad du spiser - det gælder biologisk set: i dag består din krop stort set af ting, du har spist og drukket inden for de sidste fem år. Det gælder også i åndelig forstand: dit åndelige liv i dag består af det, du har indtaget indtil nu. Et sundt åndeligt liv kræver en sund åndelig kost: den skal være næringsrig, varieret og dække alle behov. Møderne er kun en del af den samlede fødeindtagelse, der også gerne skulle rumme: gudstjenester, deltagelse i en lille gruppe (bibelkreds, bedekreds, smågruppe ) og det daglige personlige andagtsliv alene og/eller sammen med familien. Derfor er møderne ikke ansvarlige for at skulle dække hele den åndelige kostpyramide. Men som leder for møderne er det afgørende at gennemtænke: hvilke dele af pyramiden skal vi helst dække - og hvordan gør vi det bedst muligt?. Mange vil forhåbentlig protestere ved at se, hvad jeg har placeret hvor i den åndelige kostpyramide. Det er også mest tegnet som et oplæg til at gennemtænke: hvad er vigtigt i netop vores kostplan? Naturligvis er alt i Guds ord til os vigtigt - men i praksis kan vi ikke nå igennem det hele hver gang. Så vi må foretage en prioritering. Og forhåbentlig sker den ikke tilfældigt eller per tradition - men sker bevidst i bøn og samtale med et vågent øje for, hvad flokken trænger til netop nu. 13

14 Kostplanlægning Her lægger jeg altså op til, at ledelsen laver en planlægning af den åndelige kost til møderne fx et halvt år ad gangen. Men kan man det? vil nogen spørge: Er det ikke Helligånden, der suverænt bestemmer det? Jeg forstår godt spørgsmålet - det er afgørende, at vi lytter til Helligåndens vejledning. Denne vejledning kan komme på mange måder. En af de vigtige er, at vi gennem bøn og samtale når frem til en vurdering af den åndelige sundhedstilstand i den gruppe, vi planlægger møder for. Hvad er dens behov? Både de generelle basale behov og de helt aktuelle behov. Når vi så har planlagt så godt, vi kan, er det både befriende og spændende at lægge det videre forløb over til Helligånden og nogle gange opleve, at han bruger et møde på en helt anden måde, end vi havde planlagt. Så planlægning (under bøn og samtale) og en forventning om Helligåndens suveræne indgriben er ikke modsigelser, men to ting, der hænger nøje sammen. Kostplan Bibelen må være kostvejledningen og kogebogen for os. Kan vi opstille en åndelig kostpyramide med nogle basale næringsmidler i bunden og andre opad mod toppen? Vi kan i hvert fald udlede en basis-ernæring, der altid skal være rigeligt af! Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå videre til en undervisning for voksne og ikke én gang til lægge grunden med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, med lære om dåb og håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. Hebr 6,1f Den helt grundlæggende kost er altså evangeliet om Jesus, der bringer os fuld tilgivelse uden, at vi skal gøre døde gerninger, altså gøre noget for at blive frelst. Frelsen består i at tro på Gud og blive døbt. Endvidere er det kristne verdensbillede afgørende vigtigt: der kommer en opstandelse og en dom, der afgør evigheden! Kort sagt: Jesus, frelse ved tro og dåb, evigheden! Disse elementer skal man meget ofte finde i en sund kostplan. Ligesom det egentlig lykkes de fleste af os at synes om kartofler, ris og pasta og salat sådan nogenlunde tit, på samme måde kan vi igen og igen suge disse kristne grundsandheder til os og næres ved dem. Men ligesom appetitten kan øges ved, at de samme råvarer tilberedes med variation, kan variation i serveringen af den kristne basisføde øge lysten til at indtage den. Længere oppe ad kostpyramiden ligger så alle de andre ting, der også er nødvendige, men ikke behøver at optræde i så store mængder eller så 14

15 tit. Her er hele den øvrige del af Bibelens budskab til os. Nogle ting bør komme oftere end andre - fx skulle forkyndelse af Guds gerning gennem nadver og skriftemål gerne fylde mere end det kristne syn på genmanipulation - men begge dele er vigtige. Her må ledelsen tage en vurdering: hvor meget får vore mødedeltagere dækket andre steder? Har de særlige behov for tiden? - og skal vi fx arbejde på, at behov, der kræver ekstra ressourcer, måske tilbydes på kredsplan? De tre kilder Der er vel især tre hovedkilder til at få besvaret spørgsmålet om, hvad der er behov for til møderne. Bibelens kostplanvejledning fortæller, hvad alle kristne til alle tider har brug for. Nutiden med dens strømninger og brændpunkter fortæller, hvilke problemstillinger vi kristne skal rustes til at forholde os til her og nu. Og den tredje kilde er at spørge folk selv. Her er det vigtigt ikke bare at spørge hurtigt og overfladisk, men at gå i dybden. Måske er nogles forventninger til møderne delvis gravet ned. Inderst inde håbede man på, at møderne ville forandre noget i mig, ville skabe ny glæde og begejstring over Gud. Ville trøste mig netop dér, hvor jeg har allermest ondt osv. Men erfaringerne har lært mig at nedskrive mine forventninger: taleren siger jo sådan nogenlunde det samme hver gang. Formen varierer, men det er sådan lidt synd og lidt Jesus og lidt nåde, krydret med lidt historier og den slags. Dybest set forventer jeg mig mere af et møde med Gud - men i praksis forventer jeg ikke at være forandret, når jeg går ud af døren kl Hvis det er sådan, en del af tilhørerne har det, skal der til at graves! Bestyrelsen må forsøge at afdække situationen. Brug fx et eller flere møder på at snakke om forventningerne og behovene - få måske én til at turde komme med sine egne personlige forventninger. Snak det igennem i små grupper. Giv folk en seddel med mulige forventninger med hjem, som de anonymt kan udfylde til næste gang. Kort sagt: prøv at få folk til at mærke efter: hvad har de dybest set brug for? Får de det ved møderne? Hvis ikke - hvordan kan vi ændre på det? Et udkast til et spørgeskema findes på Perlekæden Rent praktisk lægger de fleste møderne til rette efter perlekæde-princippet: hvert enkelt møde er som en perle på en snor af tid. Der er perler, der står for bibelundervisning, for samling i små grupper, for generelt forkyndende 15

16 møder, for aftener med tematisk undervisning osv. Og så fordeler man perlerne, så der er variation, fx én perle om måneden er samling i små grupper, én perle er temaaften, og resten er generelt forkyndende. Og så er der de særlige perler, der vender tilbage på årsbasis: adventsfest, julefest, generalforsamling, høstfest, oktobermøder m.m. Der er endvidere de perler, hvor man måske også arbejder med at have en perle én gang om året, eller måske med længere mellemrum. Her har nogle samfund fx perler som består af et besøg fra en anden organisation, der arbejder med ydre mission eller med evangelisation/diakoni i Danmark. Der kan siges meget godt om perlekæde-princippet. Det sikrer en jævn fordeling, man husker de perler, man nu engang har valgt at bruge, der er regelmæssighed i planlægningen. Undertiden kan det dog være velsignet at prøve at klippe snoren over og lade alle perlerne løbe ud på bordet og overveje helt fra bunden: hvordan skal kæden se ud? Skal der nye slags perler med? Er der for mange af én farve? Skulle man prøve at have fem ens perler i træk for at intensivere netop den side af forkyndelsen? Den gyldne regel Her er det passende at introducere noget, der for mig er en gylden regel i al kristent arbejde: Det er altid gavnligt, hvis man jævnligt (fx hvert andet år) spørger sig selv og hinanden: Hvorfor gør vi det her? Hvorfor gør vi det på netop denne måde? Kunne vi gøre noget endnu bedre? Det er ikke spild af tid. Skulle man nå frem til, at man gør alting på den bedste måde, så har man med overvejelserne fået fornyet frimodighed og glæde i at arbejde videre ad de samme spor. Og når man frem til, at noget kan blive endnu bedre, så er gevinsten åbenlys. En af fordelene ved at finde ud af, hvorfor vi holder et bestemt møde, er, at vi så også kan vurdere på, om det lykkedes. 16

17 Hvad hænger vore møder i? Hvilke tråde bestemmer deres form og indhold? Er trådene lavet af tradition? Logiske overvejelser? Undersøgelse i flokken? Bibelske retningslinjer? Det er altid sundt en gang imellem at stoppe op og spørge: Hvorfor gør vi det, vi gør? Hvorfor gør vi det på netop den måde, vi gør det? Kunne noget gøres bedre? Skal vi stoppe med noget af det, vi gør? Skal vi begynde på nye ting? Måske finder man ud af, at samtlige tråde er korrekte og alting er så godt som muligt. Så er man blevet bekræftet i det og kan med glæde fortsætte. Andre gange opdager man nye muligheder - og gode møder er blevet til endnu bedre møder! Menukortet Vores trykte (eller på nettet liggende) program er således menukortet. Hvor udførligt skal de enkelte retter beskrives? De fleste kommer jo til spisning, uanset hvad der er på menuen (bortset fra de relativt mange steder, hvor løftet om solid bibelundervisning desværre lokker færre til ) - så hvorfor skrive så meget? Hvis man ønsker at skabe forventninger til det enkelte møde, er man nødt til at give en beskrivelse af, hvad man satser på, det kommer til at indeholde. Hvis man ønsker, at den enkelte mødedeltager skal forberede sig før tiden, er en forhåndsomtale også nødvendig. Eventuelt kan de indeholde en Bibeltekst, der kan læses på forhånd, et spørgsmål, man kan tygge på inden mødet eller et konkret bedeemne for aftenen. Og så skal man naturligvis også holde det, man lover - blandt andet skal taleren have præcis de samme forventninger (se næste kapitel)! 17

18 Katekismusprojektet Noget af det nyeste inden for kostplaner og opskrifter finder vi på Her er Luthers gode gamle undervisning i de basale kostelementer i kristendommen gjort nutidig i sprog og form. Her kan man finde mange gode ting til sin menu. For IMU-foreninger er det yderst relevant med denne grundoplæring i en ny form - men det gælder også IM-samfundene. Nogle steder tænker man måske: Vi har hørt forkyndelse og undervisning i så mange år. Så de basale ting kan vi udenad. Vi må finde på nogle nye emner! Ikke et ondt ord om nye emner - de kan være rigtig vigtige. Men i Guds rige har vi hele tiden brug for at få genopfrisket de basale elementer. Det må gerne ske i nye former - det øger appetitten! Men tag de basale emner med i kostplanen - måske kan folk dem godt i hjernen, men de har brug for at få dem genopfrisket i hjertet. 18

19 5. Kald af forkyndere/undervisere Hvem kalder? Ordet kald lyder nok gammeldags, men det udtrykker noget vigtigt: vi bestiller ikke bare en taler - vi rækker et menneske et lille stykke af Guds kald: Vil du forkynde/undervise ud fra Guds ord til os? Ordet er med til at understrege, at vi har at gøre med noget, der er langt større end aftaler og arrangementer og pædagogik. Det er ledelsen af IMU-foreningen/IM-samfundet, der har ansvaret for forkyndelsen og hermed også for, hvilke forkyndere, der bruges. Noget af det praktiske ansvar kan delegeres ud til fx et programudvalg, men under alle omstændigheder må det fylde meget i en samfundsbestyrelse: hvordan skal forkyndelsen være, og hvem skal forkynde? Så under alle omstændigheder er det dybest set bestyrelsen, der kalder forkyndere. Rent praktisk vil det ofte være sådan, at man opstiller en prioriteret liste over mulige forkyndere og lader én person om at stå for at spørge dem. Hvem kaldes? For forkyndere/undervisere, der kaldes til at tale ved et møde i et missionshus, der er tilskødet Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, gælder følgende: Alle Indre Missions ansatte medarbejdere kan efter aftale med den lokale bestyrelse afholde møder i missionshuset. I alle andre tilfælde bestemmer den lokale bestyrelse under ansvar over for hovedbestyrelsen, hvilke personer - præster såvel som lægfolk - og kristelige virksomheder inden for folkekirken, der skal have adgang til at benytte missionshuset. Kristelige virksomheder og personer uden for folkekirken har kun lov til at benytte missionshuset med tilladelse fra Indre Missions hovedbestyrelse [Vedtægter for missionshuse, Benytte betyder i ovennævnte tekst at forkynde/undervise]. Vi kan vel sige, at dette også bør gælde møder, der afholdes andre steder end i missionshuset, så længe de afholdes under IMU/IMs navn. At kalde 19

20 talere er en tillidspost. IMs hovedbestyrelse har tillid til, at I kalder de rigtige. Og de, der kommer til møderne, har samme tillid. En generel fingerregel er, at vi ikke bruger tværkirkelige talere. IMU har udgivet en pjece om dette - den kan fås ved henvendelse til IMU-sekretariatet. Hvad skal der til? Hvad skal der til for at kunne bruges som forkynder/underviser? Vedkommende skal naturligvis have en teologi, vi er trygge ved. Teologien er baggrunden for hele forkyndelsen/undervisningen. Men dette betyder slet ikke, at vedkommende behøver en længere teologisk uddannelse. Til nogle emner vil det være nødvendigt at kunne sætte sig grundigt ind i tekster og temaer. Men til mange ting er en teologisk uddannelse ikke nødvendig. Det er vigtigt, at det ikke kun er professionelle forkyndere. Vi har brug for også at høre forkyndelse og undervisning fra personer, der har deres hverdag midt i det almindelige liv. Det giver ofte nogle konkrete eksempler, vi kan forholde os til. Og det er på nogle områder lettere at spejle sig i dem end i præsten og missionæren. Så prøv at få en god blanding fra begge grupper. For alle talere/undervisere er det vigtigt at se på deres nådegaver: er de - så langt som vi kan se - blevet udrustet af Helligånden til det, vi kalder dem til? I praksis er det svært at besvare dette spørgsmål lige præcist for alles vedkommende: nogle personer kender man godt, andre har man hørt en enkelt gang, andre kalder man på anbefaling af andre, og andre kalder man, fordi de har en ansættelse, der gerne skulle garantere, at de er udrustet til sådanne opgaver. En enkelt fejltagelse indimellem ødelægger ikke alt - men det er alligevel vigtigt at bruge tid på at vælge sine talere/undervisere med omhu. Fritidsforkyndere Indre Missions Tidende nr. 32 indeholder fortegnelsen over alle ansatte i IM. Her er naturligvis de fuldtidsansatte - og dem kan man kalde. Der er også de mange fritidsansatte forkyndere. Disse er ikke aflønnet af IM og har derfor en anden erhvervsmæssig situation. Men de har indgået den aftale med IM, at de vil stille en del af deres fritid til rådighed for forkyndende/ undervisende arbejde. Til gengæld hjælper IM dem med kurser, materialer 20

21 og andre ting, der kan udvikle dem, fx en mentorordning, hvis fritidsforkynderen ønsker det. Som det kan ses af titlerne i IMT nr. 32, er nogle af dem ansat til at forkynde for unge, andre til at forkynde for alle. Vær opmærksom på disse mange værdifulde muligheder. Nogle af dem er tidligere fuldtidsansatte og har derfor sikkert en bred vifte af emner, de kan tage. Andre er forholdsvis nye, og her må man have forståelse for at de måske kun har få emner at tilbyde at vælge imellem. Men der er helt sikkert et emne, I kan bruge. Kontakten En vigtig del af mødeforberedelsen er kontakten til forkynderen/underviseren. Når man (se kapitel 4) har fået et klart indtryk af behovene og har lagt kostplanen, skal kontakten gerne føre til, at den enkelte aftens forkyndelse/ undervisning opfylder noget af alt dette. Forkynderen/underviseren skal hjælpes til at se hvilken gruppe mennesker, der skal tales til, og hvad ledelsens ønsker er for det pågældende møde - ellers vil det nemt blive et skud lidt i blinde. Oftest er der flere kontakter: den første er, når vedkommende spørges om at komme den pågældende aften. Muligvis afgøres aftenens overskrift allerede her. Men ellers vil der typisk blive taget en ny kontakt, når det trykte program skal til at skrives - og her aftales overskriften m.m. Endelig er det vigtigt med en kontakt (helst fra mødets mødeleder) 1-2 uger i forvejen, hvor de sidste detaljer (fx sangvalg) aftales - det giver også lige et tjek af, at begge parter har sat kryds ved den samme dag i kalenderen. Nogle steder er der også en kontakt efter mødet: man sender en evaluering til forkynderen/underviseren eller ringer op og giver den mundtligt. En god ting for mange forkyndere/undervisere, der kan savne en konstruktiv feedback, de kan bruge i deres videre udvikling i tjenesten. En skitse til et evalueringsark ligger på Pas på med bare at sende en taler de indkomne evalueringer ubearbejdet. Ofte skriver folk uden at tænke over, hvad det kan gøre ved den, der skal læse det. De skriver måske kun det, de synes, der kan blive bedre. Det er afgørende, at vores feedback er konstruktiv - altså kan bygge taleren op. Selvfølgelig kan og skal negative ting anføres. Men vigtigst er det at give opmuntring til tjenesten. Det er for øvrigt også langt den bedste måde at skabe en positiv forandring hos taleren på! 21

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA Alene Kristus er mit håb, LIVET MED JESUS han er mit sikre sejrsråb. Min hjørnesten og tilflugtsborg, han er mit værn i frygt og sorg. Et væld så dyb af kærlighed, hos

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

Læs mere

Roskilde Frikirke er som bekendt en fri kirke, uafhængig af Kirkeministeriet.

Roskilde Frikirke er som bekendt en fri kirke, uafhængig af Kirkeministeriet. Roskilde Frikirke er som bekendt en fri kirke, uafhængig af Kirkeministeriet. Men hvordan er vi konkret kirke under disse frie forhold? Det vil vi tale om mandag den 4. november kl. 17.30, hvor vi samles

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside Missionær: og Layout:

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside  Missionær: og Layout: P R O G R A M Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten Christensen Formand

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

PROGRAM FOR 2. halvår 2015

PROGRAM FOR 2. halvår 2015 PROGRAM FOR 2. halvår 2015 VELKOMMEN PÅ Hvad kan vi gøre for dig? Du står med det nye program i hånden. Luk op og se de mange muligheder! Klippen Lemvig Indre Mission er et fællesskab af mennesker, der

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Det kristne fællesskab

Det kristne fællesskab Det kristne fællesskab Tre oplæg til bibelkredsene i Hvide Sande 2014 Daniel D. Kristiansen 2 Indhold 1. Et helligt folk 4 De helliges samfund 4 Skuffede forventninger 5 2. Elsk hinanden 8 Hils på hinanden

Læs mere

Program for foråret 2017

Program for foråret 2017 Program for foråret 2017 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! Her i foråret 2017 vil tirsdagsmøderne tage udgangspunkt i emnet Forkyndelse der frigør, som er et af Indre Missions

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Forord af Steven Croft

Forord af Steven Croft Forord af Steven Croft Der er ved at ske noget nyt over hele England. Kristne er i færd med at give kirken nye udtryksmåder over for dem, som står helt uden for eller befinder sig i periferien af kirken

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Til Herrens tjeneste -2

Til Herrens tjeneste -2 Til Herrens tjeneste -2 Ord som gave fra Helligånden (tungetale, udlæggelse og profeti) Mål: At vide, at Helligånden giver os tungetale, udlæggelse og profeti som gaver. Disse gaver hjælper os til at tjene

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Velkommen. i Tommerup. :: ~ Indre MlSSlon

Velkommen. i Tommerup. :: ~ Indre MlSSlon P R Velkommen i Tommerup :: ~ Indre MlSSlon R A M 2 o 1 2 Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen samt et antal ar- \... bejdsgrupper. Bestyrelsen:

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup P R O G R A M 2 0 1 5 Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Bestyrelsen: Carsten Christensen Formand 40 49 51 10 carstenvc@dsa-net.dk Tage Vig 64 6 0 10 tavi@post.tele.dk

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere