BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU"

Transkript

1 BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU

2 Synopsis Lokaliseret centralt i Aalborg ligger projektgrunden i et krydsfelt imellem den tradi onelle by og den nye havnefront. Her ønskes det at renovere grunden og derved skabe en forbindelse imellem disse to områder. I sammenhæng med de e skal der opføres en ny boligbebyggelse. Byggeriet designes med udgangspunkt i at opnå energineutralitet. Igennem hele projek orløbet arbejdes der med at indarbejde enkle principper i designet så de stramme krav kan opfyldes. Architecture and Design Aalborg University 2. Master - Architecture Group 17 Tema Bæredyg gt byggeri Henrik Gammelgaard Title Bæredyg ge boligere Vejleder Anders Laursen Projek orløb Oplag: 4 Side antal: 90 2

3 Indhold Synopsis...2 Indhold...3 Introduktion...4 Site...7 Mapping...8 Forløb...14 Nærkontekst...16 Lokalplan...17 Opsamling...18 Bæredygtighed...19 Strategi...20 Kriterier...22 Livs cyklos...22 Teori...23 Skyggeforsøg...27 Case Study...28 Sunshine House...28 Typehuse...29 Bolig VM Bjerget...31 BEDZED...32 Opsamling...33 Brugere...35 Organisation...36 Rumprogram...36 Komfort...37 Vision...38 Skitsering...41 Teknisk Skitsering...42 Large...46 Medium...48 Small...50 Skitseforslag Skitseforslag Skitseforslag Opsamling...58 Koncept...60 Præsentation...63 Instalationsoversigt...76 Konstruktion...78 Solceller...79 Detaljer...80 Eftervisning...84 Reflektion...88 Kildeliste...89 Illustrationsliste

4 Introduktion Det er idag almen viden at vores forbrug af forssile brændstoffer er for højt og de e har en stor indflydelse for klimaet. En stor del af de e energiforbrug stammer fra boligere. Ifølge Forsyningen.dk bruger en normal familie i parcelhus og lejlighed henholdsvis 4000 og 2000 kwh om året. I de e projekt søges det at finde en løsning hvor bygningen er selvforsynende, altså et samlet energibehovpå 0 kwh/m2 årligt. Ses der på energiforbruget i en bygning er der 3 faktorer der har indflydelse på det samlede forbrug, det værende bygningens udformning, systemerne og brugerne. På grund af den igangværende disku on om klimaet, anses brugernes holdning for at bevæge sig i den rig ge retning. Med den megen omtale og disku on af emnet opstår der også en større bevidsthed og forståelse for konsekvenserne. Det er dog de færeste der vil acceptere et dårligt indeklima og en dårlig designet bygning kan derfor medføre et forkert brug. I moderne bygninger anvendes o e mekanisk ven la on, hvilket i et koldt klima som det danske kan betyde et stort energi tab hvis de anvendes forkert. Andre systemer, som solceller eller solvarme anlæg, kan være med l at formindske det samlede energi forbrug. Det kræver dog energi at frems lle, transportere og anlægge disse systemer. Systemerne og brugerne anses for at være variable parametre, brugernes holdning og adfærd kan ændres, systemerne kan være de forkerte, eller instaleres forkert. Bygningens form er derimod en fast parametre, som det vil være omkostningsfuldt at ændre. Formen har også indflydelse på de to foregående parametre. En gennemtænkt bygning vil kunne undvære nogle af de energi krævende systemer, sam dig vil den også appelere l korrekt brug. Derved ses vig gheden af en integreret designproces hvor de bæredyg ge principper indtænkes dligt i processen og lpasses l funk on og brugere. Projekt beskrivelse Der arbejdes i projektet med et andet site, end det der er beskrevet i studievejledningen. Det nye site er parkeringspladsen øst for hovedbiblioteket. Området indgår i masterplanen for den centrale havnefront, hvor planen om en ny forbindelse imellem havnefronten og Nørregade omfatter en bygning der skal afslu e den åbne karre. Projektsitet findes især interessant da der her skal tegnes en bygning som skal sammensæ es med en eksisterende og relatere sig l den omkringliggende bebyggelse, der er meget varieret. Udeområder skal også indarbejdes, især det nye gårdrum og den nye forbindelse imellem gågaden og havnefronten. Det findes også interessant at de bæredyg ge principper skal indarbejdes i en oprindelig bystruktur og ikke på en ny grund hvor der ikke er de samme rammer og planer. Som det o e er lfældet er bygningen en del af en større masterplan og byplanlæggere har defineret dens footprint. Here er er opgaven givet videre l arkitekter og ingeniører som så skal detaljere og udforme bygningen. Bygningen og nærområdet skal understø e tankerne i masterplanen. Bortset fra sitet, arbejdes der med de samme krav som i den oprindelige projekt beskrivelse: - Passivhus standard - Bebyggelsesprocent % - Andre funk oner: Op l 20% som børnehave, fitnesscenter, restaurant, shops, kontor - ½ parkeringsplads pr beboelses enhed - Passende cykel parkering - Detaljering af en beboelses enhed l en familie, maks 110 m2, 3 soveværelser, direkte forbindelse med 20m2 privat have. Problemformulering Hvordan udformes en bygning med arkitektonisk kvalitet og med fokus på bæredyg ghed. 4 INTRODUKTION

5 Flot billede! 5

6 08 6 SITE

7 Site Området ligger i den østlige del af det centrale Aalborg og en af handelsgaderne begynder lige overfor projektgrunden. De omkringliggende grunde har i de sidste par år fået nye lokalplaner og mange af de store bygge- og byplanprojekter ligger lige i nærheden. Som den største, kan den centrale havnefront nævnes. De e projekt har ha stor betydning for byen og der er med omdannelse fra industri, blevet dannet mange nye funk oner og offentlige områder midt i byen. Mod øst ligger kra værket Nordkra der nu er omdannet l kultur og irdrætscenter. Grunden grænser op l hovedbiblioteket, hvor en lhørende have samt varelevering ligger på grunden. Derudover indrammer slidte betonvægge en offentlig parkeringsplads. Mod øst ligger en beboelses ejendom som har gårdhaver mod parkeringspladsen. Alt i alt skiller grunden sig ud, som værende rodet og uden forbindelse l de omkringliggende. Indhold I det følgende kapitel vil området blive kortlagt. Analysen vil gennemgå de forskellige kontekstuelle parametre der har indflydelse på projektet. I den e erfølgende opsamling, belyses de forskellige parameters muligheder og deres betydning vægtes. 7

8 FREDERIKSGADE SAMSØGADE TOLDBODGADE STRANDVEJEN Mapping Shopping Beboelse Grønne områder Industri Kontor Kultur / Underholdning VESTERBRO BORGERGADE VESTERÅ STRANDVEJEN KATTESUNDET KORSGADE KATTESUNDET VESTERÅ JOMFRU ANE GADE JOMFRU ANES GÅRD VED STRANDEN MAREN TURIS GADE TOLDBOD PLADS SLOTSPLADSEN BISPENSGADE NY MØLLE STRÆDE BISPENSGADE LILLE KONGENSGADE KROGEN DOKTORENS GYDE KVINDENS PLADS SLOTSGADES VANDGYDE GRAVENSGADE LATINERGYDEN KLOSTERJORDET C.W. OBELS PLADS ADELGADE CORTESGYDE CORTESGYDE ØSTERÅGADE GAMMEL HAVN RENDSBURGGADE SOYAGADE JORDNØDGADE NYTORV GAMMELTORV SYNAGOGEGADE SLOTSGADE GLASGADE HØRFRØGADE SCHELLERUPS GANG SANKELMARKSGADE DANMARKSGADE CHRISTIANSGADE VINGÅRDSGADE ALGADE BOULEVARDEN BLEGGÅRDSGANGEN DANMARKSGADE LOUISEGADE BUDOLFI PLADS LOUISEGADE BOULEVARDEN CHRISTIANSGADE STRANDSTIEN SKIPPER CLEMENTS GADE BRANDSTRUPSGADE RANTZAUSGADE ROLDGADE GRÅBRØDREGADE ALGADE ÅGADE MØLLEGADE MØLLEGADE HJELMERSTALD MØLLEÅ ÅGADES PASSAGE ROSENLUNDSGADE FØLTVEDS PASSAGE ROSENLUNDS PASSAGE PEDER BARKES GADE LILLE NYGADE BRASKENSGADE PEDERSTRÆDE NIELS EBBESENS GADE VOR FRUE STRÆDE ARKIVSTRÆDE SLOTSGADE NIELS EBBESENS GADE KLOKKESTØBERGADE FREDERIKSTORV GABELSGADE KLOKKESTØBERGADENS VANDGYDE KLOKKESTØBERGADE FREDERIKSTORV KAYERØDSGADE PRIORGADE BREDEGADE PRIORGADE DANMARKSGADE SANKT MORTENS GADE FJORDGADE FJORDGADE NØRREGADE SØNDERGADE TOLDSTRUPSGADE RENDSBURGGADE ØSTERGRAVENSGADE SANKT HANS GADE THOMAS BOSS GADE NYHAVNSGADE LØKKEGADE LØKKEGADE ØSTERBRO KJELLERUPSGADE KJELLERUPSGADE KJELLERUPS TORV LANGESGADE NYHAVNSGADE ØSTERBRO KANALSTIEN BRETTEVILLESGADE TEGLGÅRDS PLADS KAROLINELUNDSVEJ STUHRSVEJ VÆRFTSVEJ SOYAGADE BONNESENSGADE RAPSGADE VÆRFTSVEJ NYHAVNSGADE ØSTERBRO ØSTRE HAVNEGADE TEGLVÆNGET HAVNEMØLLEGADE VANGS ALLE TEGLVÆRKS ALLE FRØGADE STORMGADE MARKUSGADE STEEN BLICHERS GADE ÅGADE TRÆKBANEN DAG HAMMARSKJØLDS GADE SJÆLLANDSGADE JOHN F. KENNEDYS PLADS LOLLANDSGAD LANGELANDSGADE JYLLANDSGADE FYENSGADE ÆRØGADE

9 Industri De fleste af de markerede industriområder er idag ikke ak ve og det er kun et spørgsmål om få år før de e er omdannet l regulær by. E er en lang process med mange bud på byomdannelse for østrehavn udarbejdes der nu lokalplaner for området. De e vil medføre at centrum udvides mod øst. Beboelse Beboelsen i området er hovedsageligt opført i karre er. De e ses især i båndet syd for projektgrunden. De nye punkthuse på havnefronten skiller sig her ud, disse ligger også i området med den nye havnefront. FRØGADE Grønne områder Af grønne områder er Karolinelund og Østeranlæg de største nærtliggende. Karolinelund fungere som voli, men blev i 2008 åbnet som offentlig park i sommerhalvåret. Østre anlæg er en mere tradi onel bypark placeret i forbindelse med det store beboelsesområde, Ø-gade kvarteret, der oprindelig blev opført som arbejderboligere for de store vær er, der lå på havnen. På grund af sin centrale placering er der langt l større naturlige grønne områder da, der mod øst er meget industri, byen breder sig mod vest og syd og lim orden ligger nord for grunden. Kultur Området rummer mange af byens kulturelle lbud. Det er tydeligt, at det er på grund af de forhenværende industrielle funk oner, at der nu er plads l disse. Nordkra er nok den stærkeste med sin mange forskellige funk oner og dybe rødder i den historiske bygning. Af andre kan Musikkens Hus og Symfonien nævnes. Denne overvægt af kulturelle lbud er helt ny i denne del af byen og vil på sigt trække mange mennesker l. ORMGADE SGADE Shopping Der findes to forskellige former for shoppingområder i Aalborg centrum. Den ene er den tradi onelle handelsgade der begynder tæt ved sitet. Bu kkerne er her indre et i ældre bygninger, der alle er tradi onelle købstads huse. Den anden form er de nyere handelscentre, som Salling, Føtex og det nye Friis. Denne form for handel dukkede første gang op i Aalborg i 60 erne, som en videre udvikling af den modernis ske effek vitet. Det nyeste center Friis står færdigt sommeren Som det kan ses på kortet skiller bygningsmasserne sig væsentligt ud fra de øvrige. OLLANDSGAD 9

10 KVINDENS PLADS DES VANDGYDE RENDSBURGGADE GAMMEL HAVN GLASGADE GADE FJORDGADE SCHOOL OF ARCHITECTURE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE KVÆGTORVET FJORDGADE MUSIKKENS HUS LØKKEGADE NYHAVNSGADE NØRREGADE SANKT HANS GADE ØSTERBRO KJELLERUPS TORV TEGLG ØSTERBRO KESTØBERGADE 10 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE ADE

11 Funktioner Musikkens hus: Musikkens Hus skal styrke musiklivet i Nordjylland og fungere som forbindelse imellem kultur, udannelse og borgere. Projektet forventes færdigt i Nordkra : Musik, teater, film, kunst, café, sundhed og mo on samlet i det renoverede kra værk. Kvægtorvet: skal indre es l markedsfunk oner eller lignende anvendelser, som passer godt ind i området. Hovedbiblioteket: placeret i Medborgerhuset centralt i Aalborg, huset rummer også byrådssal og en non profit cafe. Friis: Nyopført shopping arkade, centeret rummer også mo onscenter, kontorer og parkering. Nørregade: Den østlige del af gågaden ender her i Østerbro. Typologier Der findes mange forskellige typologier i området, som tydeligt bære præg af at have ha mange forskellige funk oner igennem den. Området mod havnen er præget af monolis ske bygninger og den nye masterplan for havnefronten ser ikke ud l at ændre de e. Derimod er byen mod syd en homogen sammensætning af karre er. Mod vest og centrum ligger det nye Friis center i nærheden af Føtex og Salling som store lukkede bygningsmasser. Mod Øst fader byen e er Nordkra og begynder så igen ved østerbro karre erne. Der er dog udarbejdet ny lokalplan for de e område som om nogle år vil være mere tæt. GLG 11

12 Edges En af kanterne i området er Nyhavnsgade, gaden danner ikke en visuel grænse, men på grund af trafikken deler den området i to og er sam dig havnefrontens kant mod syd. Karreerne syd for østerbro danner en veldefineret kant mod syd, men nord for denne virker området mere rodet og de forskellige typer af bygninger bevirker at kanten er mere løs. Paths Den mest trafikerede vej i området er uden tvivl Nyhavnsgade som går parallelt med Lim orden og forbinder byen øst - vest. På grund af placeringen midt i byen ender mange af de andre veje blindt. Det ses også på kortet at de fleste forbindelser foregår parallelt med vandet og at der ikke er mange forbindelser nord-syd. Landmarks og Nodes De dominerende landmarks er Nordkra, det nye Friis. Musikkens hus forventes også at udvikle sig l et landmark, både på grund af sin arkitektur og sin målsætning om at samle forskellige musikak vteter. Der er ikke mange nodes i nærområdet, men den mest markante er stjernekrydset hvor Østrebro møder Nørregade og Løkkegade Markant kant Gående Landmarks Svag kant Køretøjer Nodes 12 SITE

13 Sol Solens vinkel (la tude) og placering (azimut) variere dras sk fra sommer l vinter. Ved sommer jævndøgn når vinklen 57 og dagen vare 17 mer og 54 min. Ved vinter jævndøgn når vinklen kun 11, og dagen er kun 6 mer og 52 min lang. Solens lave vinkel om vinteren kan give problemer i den tæ e kontekst og skal analyseres nærmere med undersøgelser af skyggeforhold på grunden. Vind Som illustra onen viser er den dominerende vindretning i Aalborg fra Vest. Ses der på vindroser for specifikke måneder ses det at oktober og november er undtagelsen for de e hvor den dominerende vindretning er fra syd. Vindens retning og has ghed er konstant, med sjældne ski. Gennemsnitlige vindhas ghed ligger imellem 5 og 8 m/s. Vindens styrke mærkes forskelligt alt e er hvor åbent terrænet er. Detaljerede analyse vil blive foretaget hvis nødvendigt for løsningen. SOMMER JÆVNDØGN N 330 N :20 04: : :00 W E V Ø 5% 10% 22:20 04: % VINTER JÆVNDØGN % 150 Procent: > 11.0m/s W 25% S m/s m/s 13

14 KVINDENS PLADS OTSGADES VANDGYDE Forløb RENDSBURGGADE GAMMEL HAVN GLASGADE ABELSGADE FJORDGADE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE FJORDGADE LØKKEGADE NYHAVNSGADE NØRREGADE SANKT HANS GADE ØSTERBRO KJELLERUPS TORV TEGLG ØSTERBRO GADENS VANDGYDE KLOKKESTØBERGADE 14 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE DANMARKSGADE LANGESG

15 SITE GLG SITE 15

16 KVINDENS PLADS OTSGADES VANDGYDE Nærkontekst GAMMEL HAVN RENDSBURGGADE ABELSGADE FJORDGADE GLASGADE Nord Den nye havnefront og bag denne lim orden. En a rak v udsigt for lejligheder. I masterplanen er der dog planlagt et større kontor/undervisnings byggeri mod nord. Dets størrelse og udformning vil have betydning for udsigten. FJORDGADE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE Vest Her ligger idag en parkeringsplads og det er her man tænker en ny forbindelse imellem gågade og havnefronten. Bag denne ligger medborgerhuset, som rummer byrådssal og bibliotek. Bag betonmurer ligger bibliotekshaven. NØRREGADE SANKT HANS GADE LØKKEGADE ØSTERBRO Øst KJELLERUPS TORV ØSTERBRO NYHAVNSGADE Den eksisterende Løkkegade bebyggelse som den nye bebyggelse skal dele gårdrum med. Bygningen vil i sommer perioden tage en stor del af formiddags solen hvilket skal tages ind i overvejelserne. TE KLOKKESTØBERGADE BERGADENS VANDGYDE 16 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE Syd Bagsiden af Nørregade, men som en undtagelse er denne bebygelse ikke afslu e som karre, som det ellers gør sig gældende for mange af de andre omkringliggende bygninger. Gårdrummet er afskærmet med gamle og ucharmerende vægge. LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE DANMARKSGADE LANGES

17 Lokalplan Generelt Det ønskes, med den nye bebyggelse, at danne en afslutning og byfront mod Nyhanvsgade. Sam dig afslu es Løkkegade bebyggelsen som en u- formet karre og der dannes et nyt privat gårdrum imellem. Da der kun er et lille areal l udeophold, skal disse anlægges som taghaver og altaner. Derudover rummer lokalplanen en ny forbindelse fra Nøregade l havnefronten. Strøget skal stadig kunne varetage servicetrafik l og fra biblioteket. Bebyggelsen ved Løkkegade er vurderet som bevaringsværdi: høj. Det ses dog gerne at den sydvendte gavl ændres så den ikke står ufærdig som det beskrives i planen. Bygningshøjde på 3-5 etager Bibliotekshaven Den eksisterende have er idag meget gemt og det ønskes at der åbnes op l denne. De e ses gjort ved at erne mange af betonmurene i området og anlægge flere adgange l haven, som bibeholder sine mange niveauer. TE Trafikstøj Der er i 2004 udarbejdet en trafikstøjsberegning, denne viser at støjen fra Nyhavnsgade er på 69 db. For Aalborg midtby gælder det at bymæssig anvendelse ikke må foretages ved en støjbelastning på mere end 65 db. Lokalplanen giver dog mulighed for beboelses hvis mindst en af facaderne kun er belastet med 55 db og sove og opholdsrum orienteres mod denne. Som det ses af tegningen vil denne facade være den sydvendte, det må også forventes at der skal etableres en støjskærm for at opfylde et indendørs støjniveau under de lovmæssige 30 db Kilde: Lokalplan , Aalborg Kommune,

18 Grøn G Gr rønne ønne øn ne områd mråd mr åder er Der err få gr De grøn ønne ne aarrealer ne eerr tæ tæt æt på prroj ojekktggru rund ndeen n, derf deerf ro orr virrke ker deet op plaaggtt at ud at dn ny e bib iblililot o ektsshaaven vveen. n. De e kaan n gør øress ved d at at åb åb bn ne den ne en mer eree o op p og øge kvval øg alittet eteen n aaf te t raass sseerrrne sser nee. n Tyypolo ogi gier er Proj Pr ojek ekktgru ektg tgrund tg ru und nden en ligggeer i et et bån ånd aaff ussaam mm men e nh hæ ænggde og st sto ore by or bygn gnin ingssvoin vo olume mer, r, Fø øtteexx, Fr Friiiis, s Med s, edbo borgger erhu rhu hus usseet, t Nord orrdk o dkra. Båånd n et eerr sa sam am dig kle kleem mtt in nd im meellleem kkaarrrre byyeen n mod od syyd d og de den ny nye ha havn v ef efrront ro n ro ntt mod d no orrd. P Pro r jeekt je ktet kt tet et kan an deerr ve ved se selv lv væl ælge ge om de det vi vil sk skille illle le sigg ud og og derr vveed passe ind in nd i b n bå nd det et elllleerr p prø røve rø ve at sk s ab abee en n stø tørre rrre he helh helh lhed ed i de e rod rodet od det e omr mråd åde. e. FFo o orb rbin rb i de dellsser er Nyha Ny hav avn vnsg vnsg sgad gaad de se ses som som en so en grræ æns n e bå både åde de vis vis i ue u lt og fo for fo for forb rbinde dels els lseen n ffra raa gå-ggaadee l haavvne nefr fron fron nte ten n.. De sm små b beeto tonv nvvæg n æ ge vurde urde ur derees h heelller iikk kke att h hav ave av noge no g n kval alliitteett for o grru u und ndeen nd n. Fun Fu nkkɵ Ɵon oner on e Påå gru P un nd d aaff lv lvæk vækst ækksstten æ en af kku ulltturel urel ur elle le lbu bud, vu urrde deres deet sa sand nd dsy synl ynl nliiggt at at bu kkker og sm bu må sp spiisse ste stted edeerr vilil væ ærre ren rent re ntab ablee i omr m åd det. t. D Diissse vil vviil og også så kunn ku nn n ne ffu unger nger ng ere i sy syne nerrggi me med d dee nyyee grø rø n nn ne om områåde der. Kaarrree K en LLø økkkkeggad de beby bygg ggel gelse seen st står år id daag ufær ufær uf ærdig dig og di og byr yrum u me met vviille lllle b bllliiivve ve een ndn dnu mere rro me mere odett, hviss den en nyee byg ygni nin ngg ikk kke fo forh forh ho olllde der si de der s g l de den enn nnee.. Der erfo fo or vi virrkkeer de d t opla op plaagt g at affslu slu e beb sl ebyyggggeels lsen en som m en ka karr rre. re. e. Derve err vveed affsskkærme ærrm æ mees es ggåård rdru dru r m mm met e ogs g å mo od n nyyyha havvn ha nssggad ade og og der er skkaab bees en en rol olig iger eree ffaacaad dee mod ggåårrd mod mo den. en en 18 SITE

19 Bæredygtighed Ordet bæredyg ghed er utrolig bredt, her anvendes det l at definere den opgave, der er s llet om et energineutralt byggeprojekt. At opnå de e kræver at bygningen selv kan levere energi o e ved hjælp af solceller på taget. Tagets areal er dog begrænset, så hvis ikke hele bygningen skal pakkes ind i photoceller skal der findes en strategi for hvordan bæredyg ge principper integreres i designet. De e tema vil derfor have stor indflydelse på hele designprocessen og det er målet at de forskellige værktøjer kortlægges dligt i processen, så de kan integreres som løsninger på de fundne problemer. Udfordringerne vil hovedsageligt blive defineret af konteksten, funk onerne og brugernes krav l bygningen. 19

20 Strategi Et bæredyg gt byggeprojekt indeholder mange justerbare parametre, for ikke at miste overblikket kræves der en klar strategi om hvordan den integrerede designproces skal forløbe. Integrede building concept (IBC) er summen af den arkitektoniske, strukturelle og energimæssige løsning. I de e projekt vil fokusområdet hovedsageligt være de bæredyg ge elementer. Disse er dog meget a ængige af den arkitektoniske og strukturelle løsning og kan derfor ikke stå alene. Herved ses det også hvor vig ge de andre to parametre er. De bedste inten oner kan falde l jorden hvis bygningen ikke anvendes som forudset, eller hvis brugergruppen og funk onerne ikke er tænkt ind i anvendelsen. De e kunne f.eks. være vinduer som åbnes, eller forkert brug af justerbarer radiatorer. Installa onerne får derved også en stor betydning og især deres interak on med brugerne. Installa oner og mekanik bruger også energi og det bør derfor lstræbes at udarbejde en så enkel løsning som muligt. Architectural concept IBC Structural concept Instala oner Bygnings design Energy & Enviromental concept ref: Integrated Building Design, Per Heiselberg Brugere ref: Integrated Building Design, Per Heiselberg Vig gheden af denne proces ses tydeligt i en engelsk undersøgelse hvor det skønnes at bygningens design alene kan forværre energiforbruget for en bygning med 2,5 gange. Ligger man oven i de e forkerte installa oner og forkert anvendelse ender man med en forbrug x 10 i forhold l best case. Bygnings design x 2,5 Installa oner x 2 Brugere x 2 I alt x 10 (Baker and Steemers, Energy and enviroment in architecture.) Undersøgelsen fremhæver også hvor vig gt det er at få principperne integreret dligt i projektet. Ser man på hele byggeriets leve d, er der lige pludselig endnu flere aspekter at overveje. Hvor bæredyg ge er materialerne, hvor langt skal de transporteres, hvor meget energi der forbruges l anlægs arbejde og hvordan genanvendes/bortskaffes materialerne når leve den udløber. De e er bare nogle af de overvejelser der har betydning for det samlede energi forbrug. Program Design Proces Bygge proces Vedligeholdelse Nedbrydning 20 BÆREDYGTIGHED

21 Parametre Herunder ses de forskellige bæredyg ge parametre som skal tænkes ind. Det er målet at mest muligt løses så dligt som muligt i processen. De e gøres ved at integrere bæredyg ge og enkle løsninger i bygningens form. Derved ønskes det at nedbringe brugen af løsningerne i step 3, som alle er mekaniske og derved energi krævende. Strategi Opgave + Analyse Målsætning Indhold Den bæredyg ge løsnings strategi bliver først at specificere målsætningen så disse og derved også succes kriterierne er kendte. Here er ops lles en værktøjskasse som kan realisere målsætningen og er relevant i forhold l projektgrunden. De e afsnit skal også belyse byggematerialer og livscyklussen for bygningen og der skal generelt fokuseres på anvendelse af enkle løsninger. Principperne skal tage udgangspunkt i de rammer som defineres af kontekstanalyse, brugerprofil samt inspira on fra cases. Værktøjskasse Inspira on Materialer Livscyklus Principper Skitsering på baggrund af overvejelser Parametre HEATING COOLING LIGHTING VENTILATION STEP 1 Conserva on Heat avoidence Daylight Natural ven la on BASIC DESIGN Surface to Volume ra o Insula on Infiltra on Shading Exterior colours Insula on Windows Glazing Interior finishes Building form Windows and openings Stacks STEP 2 Passive solar Passive cooling Dayligh ng Natural ven la on CLIMATIC DESIGN Direct gain Thermal storage wall Sunspace Evapora ve cooling Convec ve cooling Radiant cooling Skylights Light shelves Ligh wells Sinngle sided ven la on Cross or stack ven la on Air distribu on Control strategy STEP 3 Hea ng system Cooling system Electric light Mechanical ven la on MECHANICAL SYSTEMS ref: Lechner, 1991 Radiators Radiant panels Warm air system Refrigera on machine Cooled ceiling Cold air system Lamps Fixtures Loca ons of fixtures Mechanical supply Mechanical exhaust Mixing or displacement principle 21

22 Kriterier Livscyklus De ops llede kriterier for 0-energi kravet l projektet All the passive house criteria have to be fulfilled in the projects. Space heat demand: 15 kwh/m2 pr year Primary energy demand: 120 kwh/m2 pr year, but it is recommended to aim for 80 kwh/ m2 pr year to be able to reach energy neutrality an annual basis, because the higher energy demand the bigger amount of renewable energy produc on. E.g. bigger area for PV cells. The primary energy demand covers both heat and electricity demands mul plied with the primary energy factors (see PHPP). For at de e kan opfyldes kræver det altså en energi lførelse på ca 80 kwh/m2 årligt. De e kan enten være ved brug af solceller, vindkra eller jordvarme. Opsumeret krav: Opvarmning 15 kwh/m2 pr år Total energiforbrug 120 kwh/m2 pr år Tryktest n < 0,6 h-1 Energi produk on: kwh/m2 pr år hvor de 120 a ænger af det totalle energi forbrug. Når der ses på en bygnings energiforbrug er det vig gt at huske hele processen. Denne kan inddeles i 3 faser: Opførelse, vedligeholdelse og nedbrydning. Opførelse: Her er det især vig gt at se på materialer, ved at bruge lokale materialer kan der spares energi på transport. Anvendelse af fornyelige materialer er også en vig g faktor. Frems lling af bygge komponenter og hele bygge processen. Brug og vedligeholdelse: Nem og prak sk vedligeholdelse, både for at sikre en lang leve d og forhindre at materialer forgår hur gt og derved skal udski es. Grønne tage er et godt eksempel på en løsning der både besky er taget, aflaster kloakerne og isolere bygningen. Brugen af bygningen skal være logisk, det hjælper ikke noget at huset kan opfylde passsivhus krieterierne på papiret men ikke når de tages i brug. Nedbrydning Hvis der ikke er anvendt fornyelige materialer skal disse kunne genanvendes l et andet formål eller kunne bortskaffes på en forsvarlig måde. 22 BÆREDYGTIGHED

23 Teori Opvarmning Isolering Intern belastning Den interne belastning er summen af den energi som brugere, belysning, udstyr og maskiner lfører. Mængden af denne a ænger derfor hovedsageligt af antallet af brugere og er i kontorbygninger normalt årsagen l overophedning. I beboelse er der flere kvm pr brugere og derfor ikke samme problem. Keyword: Brugere, belysning, udstyr Forhindre varmetab Varmetabet skal minimeres, de e gøres ved god isolering, mindre overflade areal og et enkelt design hvor samlinger og kuldebroer kan minimeres. Det største varmetab ses o est i forbindelse med ven la on, da lu ski et transportere varmen ud. I kontorer ønskes o est at erne varmen og den CO2 forurenede lu, hvorimod der i vinter perioden ønskes at genvinde varmen i beboelse. Keyword: Isolering, varmegenvinding, overflade areal, samlinger. Termisk masse Solide bygningselementer kan bruges l at lagre energi fra dags mer l de koldere a ens mer. En let struktur vil have større tendens l højere temperatursvingninger, hvorimod en tung bygning vil have en mere jævn fordeling af varmen over hele dagen. Keyword: Tyngde af materialer Passiv solenergi Solens energi overføres l lu en ved convec on og l byggeelementerne ved conduc on. Mængden af den overførte energi a ænger af vindues areal og orientering af disse. Sydvendte facader modtager den største direkte stårling fra solen. Here er kommer Øst og vest, hvilket også kan ses fra soldiagrammet i kontekst analysen. Vandre e overflader virker bedst om sommeren, hvor solen står højere på himlen. Nordvendte vinduer er gode l dagslys, men varmetabet vil være større end energi gevinsten. I forhold l års derne er behovet for sydvendte vinduer mest relevant om vinteren, hvor der her kan opnås en betydelig varmegevinst. De samme vinduer vil dog kræve en afskærmning om sommeren for ikke at resultere i overophedning. I forhold l boligens dagsrytme er øst vendte vindues areal at foretrække da behovet for opvarmning vil værre større om morgenen end om e ermiddagen hvor bygningen er varmere. Sydvest vendte vinduer har af samme grund tendens l at føre l overophedning om sommeren. (Energy and Enviroment in Architecture, Baker/ Steemers, 2000) Keyword: Orientering, Areal Varmesystem Hvis der stadig er et behov for lførelse af ekstern energi udføres de e med et varmesystem. Kan være i forbindelse med mekanisk ven la on eller ernvarme. Værktøjer Til at analysere forskelige ideer og principper beny es regneark for hur- gt at for en fornennemlse af temperatur og energibehov. Næste fase beny es Ecotect og l sidst testes resultatet med den tyske PHPP standard. Døgnmiddel temperatur Månedsmiddel temperatur Autodesk Ecotect PHPP / BE06 23

24 Køling Passiv køling Princippet går ud på at forhindre overophedning og er derfor lig med de gennemgået teknikker for opvarmning, bare med omvendte fortegn. Mikroklima Placering af bygningen og dens microklima er derfor vig g. Solafskærmning Istedet for at op mere solindfaldet, skal der fokuseres på afskærmning. Afskærmningen skal lpases makroklimaet og de forskellige års der hvor a ærmning kan være relavant om sommeren, men ikke om vinteren. Scenariet kan også være forskelligt fra dag l dag, hvor der kan være solskin den ene og overskyet den næste. Passiv solafskærmning er fast monteret og vil i Danmark o est være vandret afskærmning af den høje sommer sol. Vest vendte lammeller er også relevante for e ermiddags solen om sommeren. Løv bevoksning vil sikre god skygge om sommeren, men lade solen skinne igennem om vinteren og kan derfor anvendes som fast solafskærmning. Justerbar solafskærmning kan reguleres e er solen, disse er dog a ængig af korrekt brug af brugeren. Kan også være automa ske med censor, men bruger så lgengæld strøm. Udvendige anordninger har den bedste virkning. En anden løsning er solafskærmene glas med lavere g-værdi, denne løsning vil være permanent og ændre sig ikke med års den. Bygningens areal, form og orientering. Som omtalt under opvarmning, bygges fundamentet for en god løsning i bygningens form hvor placering af funk oner, orientering af vinduer og vægge har stor betydning for opvarmning. Termisk masse Ved at kunne absobere energien i bygningen kan overophedning forhindres, ved natven la on kan bygningen så afgive den opsamlede varme og optage ny varme næste dag. Isolering / Relektering Ved brug af de rig ge materialer og farver kan energi overførelsen formindskes ved at isolere eller reflektere strålingen. Naturlig køling Naturlig ven la on kan bruges hvis ude temperatur er lavere end den indre. Jord køling hvor lu en a øles igennem nedgravede rør. Fordampning ved at bruge vand eller planter. Ved direkte overførelse l et andet materiale igennem stråling. Mekanisk system Bør undgås og det anses for usandsynligt at kunne opfylde passiv hus kravene hvis der skal anvendes et mekanisk system l at køle lu en. Værktøjer De samme analyse værktøjer anvendes som ved opvarmning og de nævnte løsningsmuligheder anvendes l at justere løsningen. Intern belastning Brugere, udstyr og belysning begrænses. 24 BÆREDYGTIGHED

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN 22482 22482 1 01. HOVEDIDÉ Vi foreslår at den nye bebyggelse opdeles i en række individuelle boligenheder, der friholdes fra toppen af Antonihøjen og de områder, hvor der er vandhuller og særligt kuperet.

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Workshop d. 3.9.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Præsentation af resultater fra solar mapping

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER FOLKETEATRET FACADE OG FOYER OKTOBER 2013 NY FOYER MED PROJEKTET ØNSKER FOLKETEATRET: FØR / FLOW At åbne foyeren op og skabe sammenhæng i funk!oner At gøre teatret ak!vt i gadebilledet (bearbejdning af

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Østboulevarden 11a+b, etageboliger

Østboulevarden 11a+b, etageboliger Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 16. april 2015 Østboulevarden 11a+b, etageboliger Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

1.1 Betjenings Muligheder Side 3. 1.2 Smart Client Side 4. 1.3 Web Client Side 5. 1.4 Mobil Client Side 6. 2.1 Smart Client Login Side 7

1.1 Betjenings Muligheder Side 3. 1.2 Smart Client Side 4. 1.3 Web Client Side 5. 1.4 Mobil Client Side 6. 2.1 Smart Client Login Side 7 QuickGuide 1.1 Betjenings Muligheder Side 3 1.2 Smart Client Side 4 1.3 Web Client Side 5 1.4 Mobil Client Side 6 2.1 Smart Client Login Side 7 2.2 Smart Client Live visning Side 8 2.3 Smart Client afspilning

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT 2 PROJEKTPLANER OG KORT INDLEDNING Denne bilagsrapport

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

B00619SQ. Type transaktion. Værelser. Badeværelser. Side 1 fra 26

B00619SQ. Type transaktion. Værelser. Badeværelser. Side 1 fra 26 Type transaktion Salg Type ejendom Hus / Villa / Parcelhus Areal 323 m2 Grund 750 m2 Værelser 5 Badeværelser 3 Pris 948.000 Reference B00619SQ Side 1 fra 26 Beskrivelse af ejendommen Design hus på 232

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen DAGLYSRENOVERING Få mere dagslys og spar penge til varme og el Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen HVAD MED DAGLYS? HVAD: HVEM: Udviklingsprojekt støttet af Realdania Henning

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer Komforthus Konference 03-06-2010 Konsekvensanalyse som designværktøj Overvejelser ved valg af energitekniske installationer Johannes Thuesen Rambøll Danmark Passivhus, Stenagervænget 43, Skibet KOMFORTHUSENE

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

energirigtig arkitektur

energirigtig arkitektur energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere