BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU"

Transkript

1 BÆREDYGTIGE BOLIGERE MA2-ARK17, 2010 ARKITEKTUR OG DESIGN, AAU

2 Synopsis Lokaliseret centralt i Aalborg ligger projektgrunden i et krydsfelt imellem den tradi onelle by og den nye havnefront. Her ønskes det at renovere grunden og derved skabe en forbindelse imellem disse to områder. I sammenhæng med de e skal der opføres en ny boligbebyggelse. Byggeriet designes med udgangspunkt i at opnå energineutralitet. Igennem hele projek orløbet arbejdes der med at indarbejde enkle principper i designet så de stramme krav kan opfyldes. Architecture and Design Aalborg University 2. Master - Architecture Group 17 Tema Bæredyg gt byggeri Henrik Gammelgaard Title Bæredyg ge boligere Vejleder Anders Laursen Projek orløb Oplag: 4 Side antal: 90 2

3 Indhold Synopsis...2 Indhold...3 Introduktion...4 Site...7 Mapping...8 Forløb...14 Nærkontekst...16 Lokalplan...17 Opsamling...18 Bæredygtighed...19 Strategi...20 Kriterier...22 Livs cyklos...22 Teori...23 Skyggeforsøg...27 Case Study...28 Sunshine House...28 Typehuse...29 Bolig VM Bjerget...31 BEDZED...32 Opsamling...33 Brugere...35 Organisation...36 Rumprogram...36 Komfort...37 Vision...38 Skitsering...41 Teknisk Skitsering...42 Large...46 Medium...48 Small...50 Skitseforslag Skitseforslag Skitseforslag Opsamling...58 Koncept...60 Præsentation...63 Instalationsoversigt...76 Konstruktion...78 Solceller...79 Detaljer...80 Eftervisning...84 Reflektion...88 Kildeliste...89 Illustrationsliste

4 Introduktion Det er idag almen viden at vores forbrug af forssile brændstoffer er for højt og de e har en stor indflydelse for klimaet. En stor del af de e energiforbrug stammer fra boligere. Ifølge Forsyningen.dk bruger en normal familie i parcelhus og lejlighed henholdsvis 4000 og 2000 kwh om året. I de e projekt søges det at finde en løsning hvor bygningen er selvforsynende, altså et samlet energibehovpå 0 kwh/m2 årligt. Ses der på energiforbruget i en bygning er der 3 faktorer der har indflydelse på det samlede forbrug, det værende bygningens udformning, systemerne og brugerne. På grund af den igangværende disku on om klimaet, anses brugernes holdning for at bevæge sig i den rig ge retning. Med den megen omtale og disku on af emnet opstår der også en større bevidsthed og forståelse for konsekvenserne. Det er dog de færeste der vil acceptere et dårligt indeklima og en dårlig designet bygning kan derfor medføre et forkert brug. I moderne bygninger anvendes o e mekanisk ven la on, hvilket i et koldt klima som det danske kan betyde et stort energi tab hvis de anvendes forkert. Andre systemer, som solceller eller solvarme anlæg, kan være med l at formindske det samlede energi forbrug. Det kræver dog energi at frems lle, transportere og anlægge disse systemer. Systemerne og brugerne anses for at være variable parametre, brugernes holdning og adfærd kan ændres, systemerne kan være de forkerte, eller instaleres forkert. Bygningens form er derimod en fast parametre, som det vil være omkostningsfuldt at ændre. Formen har også indflydelse på de to foregående parametre. En gennemtænkt bygning vil kunne undvære nogle af de energi krævende systemer, sam dig vil den også appelere l korrekt brug. Derved ses vig gheden af en integreret designproces hvor de bæredyg ge principper indtænkes dligt i processen og lpasses l funk on og brugere. Projekt beskrivelse Der arbejdes i projektet med et andet site, end det der er beskrevet i studievejledningen. Det nye site er parkeringspladsen øst for hovedbiblioteket. Området indgår i masterplanen for den centrale havnefront, hvor planen om en ny forbindelse imellem havnefronten og Nørregade omfatter en bygning der skal afslu e den åbne karre. Projektsitet findes især interessant da der her skal tegnes en bygning som skal sammensæ es med en eksisterende og relatere sig l den omkringliggende bebyggelse, der er meget varieret. Udeområder skal også indarbejdes, især det nye gårdrum og den nye forbindelse imellem gågaden og havnefronten. Det findes også interessant at de bæredyg ge principper skal indarbejdes i en oprindelig bystruktur og ikke på en ny grund hvor der ikke er de samme rammer og planer. Som det o e er lfældet er bygningen en del af en større masterplan og byplanlæggere har defineret dens footprint. Here er er opgaven givet videre l arkitekter og ingeniører som så skal detaljere og udforme bygningen. Bygningen og nærområdet skal understø e tankerne i masterplanen. Bortset fra sitet, arbejdes der med de samme krav som i den oprindelige projekt beskrivelse: - Passivhus standard - Bebyggelsesprocent % - Andre funk oner: Op l 20% som børnehave, fitnesscenter, restaurant, shops, kontor - ½ parkeringsplads pr beboelses enhed - Passende cykel parkering - Detaljering af en beboelses enhed l en familie, maks 110 m2, 3 soveværelser, direkte forbindelse med 20m2 privat have. Problemformulering Hvordan udformes en bygning med arkitektonisk kvalitet og med fokus på bæredyg ghed. 4 INTRODUKTION

5 Flot billede! 5

6 08 6 SITE

7 Site Området ligger i den østlige del af det centrale Aalborg og en af handelsgaderne begynder lige overfor projektgrunden. De omkringliggende grunde har i de sidste par år fået nye lokalplaner og mange af de store bygge- og byplanprojekter ligger lige i nærheden. Som den største, kan den centrale havnefront nævnes. De e projekt har ha stor betydning for byen og der er med omdannelse fra industri, blevet dannet mange nye funk oner og offentlige områder midt i byen. Mod øst ligger kra værket Nordkra der nu er omdannet l kultur og irdrætscenter. Grunden grænser op l hovedbiblioteket, hvor en lhørende have samt varelevering ligger på grunden. Derudover indrammer slidte betonvægge en offentlig parkeringsplads. Mod øst ligger en beboelses ejendom som har gårdhaver mod parkeringspladsen. Alt i alt skiller grunden sig ud, som værende rodet og uden forbindelse l de omkringliggende. Indhold I det følgende kapitel vil området blive kortlagt. Analysen vil gennemgå de forskellige kontekstuelle parametre der har indflydelse på projektet. I den e erfølgende opsamling, belyses de forskellige parameters muligheder og deres betydning vægtes. 7

8 FREDERIKSGADE SAMSØGADE TOLDBODGADE STRANDVEJEN Mapping Shopping Beboelse Grønne områder Industri Kontor Kultur / Underholdning VESTERBRO BORGERGADE VESTERÅ STRANDVEJEN KATTESUNDET KORSGADE KATTESUNDET VESTERÅ JOMFRU ANE GADE JOMFRU ANES GÅRD VED STRANDEN MAREN TURIS GADE TOLDBOD PLADS SLOTSPLADSEN BISPENSGADE NY MØLLE STRÆDE BISPENSGADE LILLE KONGENSGADE KROGEN DOKTORENS GYDE KVINDENS PLADS SLOTSGADES VANDGYDE GRAVENSGADE LATINERGYDEN KLOSTERJORDET C.W. OBELS PLADS ADELGADE CORTESGYDE CORTESGYDE ØSTERÅGADE GAMMEL HAVN RENDSBURGGADE SOYAGADE JORDNØDGADE NYTORV GAMMELTORV SYNAGOGEGADE SLOTSGADE GLASGADE HØRFRØGADE SCHELLERUPS GANG SANKELMARKSGADE DANMARKSGADE CHRISTIANSGADE VINGÅRDSGADE ALGADE BOULEVARDEN BLEGGÅRDSGANGEN DANMARKSGADE LOUISEGADE BUDOLFI PLADS LOUISEGADE BOULEVARDEN CHRISTIANSGADE STRANDSTIEN SKIPPER CLEMENTS GADE BRANDSTRUPSGADE RANTZAUSGADE ROLDGADE GRÅBRØDREGADE ALGADE ÅGADE MØLLEGADE MØLLEGADE HJELMERSTALD MØLLEÅ ÅGADES PASSAGE ROSENLUNDSGADE FØLTVEDS PASSAGE ROSENLUNDS PASSAGE PEDER BARKES GADE LILLE NYGADE BRASKENSGADE PEDERSTRÆDE NIELS EBBESENS GADE VOR FRUE STRÆDE ARKIVSTRÆDE SLOTSGADE NIELS EBBESENS GADE KLOKKESTØBERGADE FREDERIKSTORV GABELSGADE KLOKKESTØBERGADENS VANDGYDE KLOKKESTØBERGADE FREDERIKSTORV KAYERØDSGADE PRIORGADE BREDEGADE PRIORGADE DANMARKSGADE SANKT MORTENS GADE FJORDGADE FJORDGADE NØRREGADE SØNDERGADE TOLDSTRUPSGADE RENDSBURGGADE ØSTERGRAVENSGADE SANKT HANS GADE THOMAS BOSS GADE NYHAVNSGADE LØKKEGADE LØKKEGADE ØSTERBRO KJELLERUPSGADE KJELLERUPSGADE KJELLERUPS TORV LANGESGADE NYHAVNSGADE ØSTERBRO KANALSTIEN BRETTEVILLESGADE TEGLGÅRDS PLADS KAROLINELUNDSVEJ STUHRSVEJ VÆRFTSVEJ SOYAGADE BONNESENSGADE RAPSGADE VÆRFTSVEJ NYHAVNSGADE ØSTERBRO ØSTRE HAVNEGADE TEGLVÆNGET HAVNEMØLLEGADE VANGS ALLE TEGLVÆRKS ALLE FRØGADE STORMGADE MARKUSGADE STEEN BLICHERS GADE ÅGADE TRÆKBANEN DAG HAMMARSKJØLDS GADE SJÆLLANDSGADE JOHN F. KENNEDYS PLADS LOLLANDSGAD LANGELANDSGADE JYLLANDSGADE FYENSGADE ÆRØGADE

9 Industri De fleste af de markerede industriområder er idag ikke ak ve og det er kun et spørgsmål om få år før de e er omdannet l regulær by. E er en lang process med mange bud på byomdannelse for østrehavn udarbejdes der nu lokalplaner for området. De e vil medføre at centrum udvides mod øst. Beboelse Beboelsen i området er hovedsageligt opført i karre er. De e ses især i båndet syd for projektgrunden. De nye punkthuse på havnefronten skiller sig her ud, disse ligger også i området med den nye havnefront. FRØGADE Grønne områder Af grønne områder er Karolinelund og Østeranlæg de største nærtliggende. Karolinelund fungere som voli, men blev i 2008 åbnet som offentlig park i sommerhalvåret. Østre anlæg er en mere tradi onel bypark placeret i forbindelse med det store beboelsesområde, Ø-gade kvarteret, der oprindelig blev opført som arbejderboligere for de store vær er, der lå på havnen. På grund af sin centrale placering er der langt l større naturlige grønne områder da, der mod øst er meget industri, byen breder sig mod vest og syd og lim orden ligger nord for grunden. Kultur Området rummer mange af byens kulturelle lbud. Det er tydeligt, at det er på grund af de forhenværende industrielle funk oner, at der nu er plads l disse. Nordkra er nok den stærkeste med sin mange forskellige funk oner og dybe rødder i den historiske bygning. Af andre kan Musikkens Hus og Symfonien nævnes. Denne overvægt af kulturelle lbud er helt ny i denne del af byen og vil på sigt trække mange mennesker l. ORMGADE SGADE Shopping Der findes to forskellige former for shoppingområder i Aalborg centrum. Den ene er den tradi onelle handelsgade der begynder tæt ved sitet. Bu kkerne er her indre et i ældre bygninger, der alle er tradi onelle købstads huse. Den anden form er de nyere handelscentre, som Salling, Føtex og det nye Friis. Denne form for handel dukkede første gang op i Aalborg i 60 erne, som en videre udvikling af den modernis ske effek vitet. Det nyeste center Friis står færdigt sommeren Som det kan ses på kortet skiller bygningsmasserne sig væsentligt ud fra de øvrige. OLLANDSGAD 9

10 KVINDENS PLADS DES VANDGYDE RENDSBURGGADE GAMMEL HAVN GLASGADE GADE FJORDGADE SCHOOL OF ARCHITECTURE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE KVÆGTORVET FJORDGADE MUSIKKENS HUS LØKKEGADE NYHAVNSGADE NØRREGADE SANKT HANS GADE ØSTERBRO KJELLERUPS TORV TEGLG ØSTERBRO KESTØBERGADE 10 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE ADE

11 Funktioner Musikkens hus: Musikkens Hus skal styrke musiklivet i Nordjylland og fungere som forbindelse imellem kultur, udannelse og borgere. Projektet forventes færdigt i Nordkra : Musik, teater, film, kunst, café, sundhed og mo on samlet i det renoverede kra værk. Kvægtorvet: skal indre es l markedsfunk oner eller lignende anvendelser, som passer godt ind i området. Hovedbiblioteket: placeret i Medborgerhuset centralt i Aalborg, huset rummer også byrådssal og en non profit cafe. Friis: Nyopført shopping arkade, centeret rummer også mo onscenter, kontorer og parkering. Nørregade: Den østlige del af gågaden ender her i Østerbro. Typologier Der findes mange forskellige typologier i området, som tydeligt bære præg af at have ha mange forskellige funk oner igennem den. Området mod havnen er præget af monolis ske bygninger og den nye masterplan for havnefronten ser ikke ud l at ændre de e. Derimod er byen mod syd en homogen sammensætning af karre er. Mod vest og centrum ligger det nye Friis center i nærheden af Føtex og Salling som store lukkede bygningsmasser. Mod Øst fader byen e er Nordkra og begynder så igen ved østerbro karre erne. Der er dog udarbejdet ny lokalplan for de e område som om nogle år vil være mere tæt. GLG 11

12 Edges En af kanterne i området er Nyhavnsgade, gaden danner ikke en visuel grænse, men på grund af trafikken deler den området i to og er sam dig havnefrontens kant mod syd. Karreerne syd for østerbro danner en veldefineret kant mod syd, men nord for denne virker området mere rodet og de forskellige typer af bygninger bevirker at kanten er mere løs. Paths Den mest trafikerede vej i området er uden tvivl Nyhavnsgade som går parallelt med Lim orden og forbinder byen øst - vest. På grund af placeringen midt i byen ender mange af de andre veje blindt. Det ses også på kortet at de fleste forbindelser foregår parallelt med vandet og at der ikke er mange forbindelser nord-syd. Landmarks og Nodes De dominerende landmarks er Nordkra, det nye Friis. Musikkens hus forventes også at udvikle sig l et landmark, både på grund af sin arkitektur og sin målsætning om at samle forskellige musikak vteter. Der er ikke mange nodes i nærområdet, men den mest markante er stjernekrydset hvor Østrebro møder Nørregade og Løkkegade Markant kant Gående Landmarks Svag kant Køretøjer Nodes 12 SITE

13 Sol Solens vinkel (la tude) og placering (azimut) variere dras sk fra sommer l vinter. Ved sommer jævndøgn når vinklen 57 og dagen vare 17 mer og 54 min. Ved vinter jævndøgn når vinklen kun 11, og dagen er kun 6 mer og 52 min lang. Solens lave vinkel om vinteren kan give problemer i den tæ e kontekst og skal analyseres nærmere med undersøgelser af skyggeforhold på grunden. Vind Som illustra onen viser er den dominerende vindretning i Aalborg fra Vest. Ses der på vindroser for specifikke måneder ses det at oktober og november er undtagelsen for de e hvor den dominerende vindretning er fra syd. Vindens retning og has ghed er konstant, med sjældne ski. Gennemsnitlige vindhas ghed ligger imellem 5 og 8 m/s. Vindens styrke mærkes forskelligt alt e er hvor åbent terrænet er. Detaljerede analyse vil blive foretaget hvis nødvendigt for løsningen. SOMMER JÆVNDØGN N 330 N :20 04: : :00 W E V Ø 5% 10% 22:20 04: % VINTER JÆVNDØGN % 150 Procent: > 11.0m/s W 25% S m/s m/s 13

14 KVINDENS PLADS OTSGADES VANDGYDE Forløb RENDSBURGGADE GAMMEL HAVN GLASGADE ABELSGADE FJORDGADE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE FJORDGADE LØKKEGADE NYHAVNSGADE NØRREGADE SANKT HANS GADE ØSTERBRO KJELLERUPS TORV TEGLG ØSTERBRO GADENS VANDGYDE KLOKKESTØBERGADE 14 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE DANMARKSGADE LANGESG

15 SITE GLG SITE 15

16 KVINDENS PLADS OTSGADES VANDGYDE Nærkontekst GAMMEL HAVN RENDSBURGGADE ABELSGADE FJORDGADE GLASGADE Nord Den nye havnefront og bag denne lim orden. En a rak v udsigt for lejligheder. I masterplanen er der dog planlagt et større kontor/undervisnings byggeri mod nord. Dets størrelse og udformning vil have betydning for udsigten. FJORDGADE RENDSBURGGADE NYHAVNSGADE Vest Her ligger idag en parkeringsplads og det er her man tænker en ny forbindelse imellem gågade og havnefronten. Bag denne ligger medborgerhuset, som rummer byrådssal og bibliotek. Bag betonmurer ligger bibliotekshaven. NØRREGADE SANKT HANS GADE LØKKEGADE ØSTERBRO Øst KJELLERUPS TORV ØSTERBRO NYHAVNSGADE Den eksisterende Løkkegade bebyggelse som den nye bebyggelse skal dele gårdrum med. Bygningen vil i sommer perioden tage en stor del af formiddags solen hvilket skal tages ind i overvejelserne. TE KLOKKESTØBERGADE BERGADENS VANDGYDE 16 SITE SØNDERGADE ØSTERGRAVENSGADE Syd Bagsiden af Nørregade, men som en undtagelse er denne bebygelse ikke afslu e som karre, som det ellers gør sig gældende for mange af de andre omkringliggende bygninger. Gårdrummet er afskærmet med gamle og ucharmerende vægge. LØKKEGADE KJELLERUPSGADE BRETTEVILLESGADE DANMARKSGADE LANGES

17 Lokalplan Generelt Det ønskes, med den nye bebyggelse, at danne en afslutning og byfront mod Nyhanvsgade. Sam dig afslu es Løkkegade bebyggelsen som en u- formet karre og der dannes et nyt privat gårdrum imellem. Da der kun er et lille areal l udeophold, skal disse anlægges som taghaver og altaner. Derudover rummer lokalplanen en ny forbindelse fra Nøregade l havnefronten. Strøget skal stadig kunne varetage servicetrafik l og fra biblioteket. Bebyggelsen ved Løkkegade er vurderet som bevaringsværdi: høj. Det ses dog gerne at den sydvendte gavl ændres så den ikke står ufærdig som det beskrives i planen. Bygningshøjde på 3-5 etager Bibliotekshaven Den eksisterende have er idag meget gemt og det ønskes at der åbnes op l denne. De e ses gjort ved at erne mange af betonmurene i området og anlægge flere adgange l haven, som bibeholder sine mange niveauer. TE Trafikstøj Der er i 2004 udarbejdet en trafikstøjsberegning, denne viser at støjen fra Nyhavnsgade er på 69 db. For Aalborg midtby gælder det at bymæssig anvendelse ikke må foretages ved en støjbelastning på mere end 65 db. Lokalplanen giver dog mulighed for beboelses hvis mindst en af facaderne kun er belastet med 55 db og sove og opholdsrum orienteres mod denne. Som det ses af tegningen vil denne facade være den sydvendte, det må også forventes at der skal etableres en støjskærm for at opfylde et indendørs støjniveau under de lovmæssige 30 db Kilde: Lokalplan , Aalborg Kommune,

18 Grøn G Gr rønne ønne øn ne områd mråd mr åder er Der err få gr De grøn ønne ne aarrealer ne eerr tæ tæt æt på prroj ojekktggru rund ndeen n, derf deerf ro orr virrke ker deet op plaaggtt at ud at dn ny e bib iblililot o ektsshaaven vveen. n. De e kaan n gør øress ved d at at åb åb bn ne den ne en mer eree o op p og øge kvval øg alittet eteen n aaf te t raass sseerrrne sser nee. n Tyypolo ogi gier er Proj Pr ojek ekktgru ektg tgrund tg ru und nden en ligggeer i et et bån ånd aaff ussaam mm men e nh hæ ænggde og st sto ore by or bygn gnin ingssvoin vo olume mer, r, Fø øtteexx, Fr Friiiis, s Med s, edbo borgger erhu rhu hus usseet, t Nord orrdk o dkra. Båånd n et eerr sa sam am dig kle kleem mtt in nd im meellleem kkaarrrre byyeen n mod od syyd d og de den ny nye ha havn v ef efrront ro n ro ntt mod d no orrd. P Pro r jeekt je ktet kt tet et kan an deerr ve ved se selv lv væl ælge ge om de det vi vil sk skille illle le sigg ud og og derr vveed passe ind in nd i b n bå nd det et elllleerr p prø røve rø ve at sk s ab abee en n stø tørre rrre he helh helh lhed ed i de e rod rodet od det e omr mråd åde. e. FFo o orb rbin rb i de dellsser er Nyha Ny hav avn vnsg vnsg sgad gaad de se ses som som en so en grræ æns n e bå både åde de vis vis i ue u lt og fo for fo for forb rbinde dels els lseen n ffra raa gå-ggaadee l haavvne nefr fron fron nte ten n.. De sm små b beeto tonv nvvæg n æ ge vurde urde ur derees h heelller iikk kke att h hav ave av noge no g n kval alliitteett for o grru u und ndeen nd n. Fun Fu nkkɵ Ɵon oner on e Påå gru P un nd d aaff lv lvæk vækst ækksstten æ en af kku ulltturel urel ur elle le lbu bud, vu urrde deres deet sa sand nd dsy synl ynl nliiggt at at bu kkker og sm bu må sp spiisse ste stted edeerr vilil væ ærre ren rent re ntab ablee i omr m åd det. t. D Diissse vil vviil og også så kunn ku nn n ne ffu unger nger ng ere i sy syne nerrggi me med d dee nyyee grø rø n nn ne om områåde der. Kaarrree K en LLø økkkkeggad de beby bygg ggel gelse seen st står år id daag ufær ufær uf ærdig dig og di og byr yrum u me met vviille lllle b bllliiivve ve een ndn dnu mere rro me mere odett, hviss den en nyee byg ygni nin ngg ikk kke fo forh forh ho olllde der si de der s g l de den enn nnee.. Der erfo fo or vi virrkkeer de d t opla op plaagt g at affslu slu e beb sl ebyyggggeels lsen en som m en ka karr rre. re. e. Derve err vveed affsskkærme ærrm æ mees es ggåård rdru dru r m mm met e ogs g å mo od n nyyyha havvn ha nssggad ade og og der er skkaab bees en en rol olig iger eree ffaacaad dee mod ggåårrd mod mo den. en en 18 SITE

19 Bæredygtighed Ordet bæredyg ghed er utrolig bredt, her anvendes det l at definere den opgave, der er s llet om et energineutralt byggeprojekt. At opnå de e kræver at bygningen selv kan levere energi o e ved hjælp af solceller på taget. Tagets areal er dog begrænset, så hvis ikke hele bygningen skal pakkes ind i photoceller skal der findes en strategi for hvordan bæredyg ge principper integreres i designet. De e tema vil derfor have stor indflydelse på hele designprocessen og det er målet at de forskellige værktøjer kortlægges dligt i processen, så de kan integreres som løsninger på de fundne problemer. Udfordringerne vil hovedsageligt blive defineret af konteksten, funk onerne og brugernes krav l bygningen. 19

20 Strategi Et bæredyg gt byggeprojekt indeholder mange justerbare parametre, for ikke at miste overblikket kræves der en klar strategi om hvordan den integrerede designproces skal forløbe. Integrede building concept (IBC) er summen af den arkitektoniske, strukturelle og energimæssige løsning. I de e projekt vil fokusområdet hovedsageligt være de bæredyg ge elementer. Disse er dog meget a ængige af den arkitektoniske og strukturelle løsning og kan derfor ikke stå alene. Herved ses det også hvor vig ge de andre to parametre er. De bedste inten oner kan falde l jorden hvis bygningen ikke anvendes som forudset, eller hvis brugergruppen og funk onerne ikke er tænkt ind i anvendelsen. De e kunne f.eks. være vinduer som åbnes, eller forkert brug af justerbarer radiatorer. Installa onerne får derved også en stor betydning og især deres interak on med brugerne. Installa oner og mekanik bruger også energi og det bør derfor lstræbes at udarbejde en så enkel løsning som muligt. Architectural concept IBC Structural concept Instala oner Bygnings design Energy & Enviromental concept ref: Integrated Building Design, Per Heiselberg Brugere ref: Integrated Building Design, Per Heiselberg Vig gheden af denne proces ses tydeligt i en engelsk undersøgelse hvor det skønnes at bygningens design alene kan forværre energiforbruget for en bygning med 2,5 gange. Ligger man oven i de e forkerte installa oner og forkert anvendelse ender man med en forbrug x 10 i forhold l best case. Bygnings design x 2,5 Installa oner x 2 Brugere x 2 I alt x 10 (Baker and Steemers, Energy and enviroment in architecture.) Undersøgelsen fremhæver også hvor vig gt det er at få principperne integreret dligt i projektet. Ser man på hele byggeriets leve d, er der lige pludselig endnu flere aspekter at overveje. Hvor bæredyg ge er materialerne, hvor langt skal de transporteres, hvor meget energi der forbruges l anlægs arbejde og hvordan genanvendes/bortskaffes materialerne når leve den udløber. De e er bare nogle af de overvejelser der har betydning for det samlede energi forbrug. Program Design Proces Bygge proces Vedligeholdelse Nedbrydning 20 BÆREDYGTIGHED

21 Parametre Herunder ses de forskellige bæredyg ge parametre som skal tænkes ind. Det er målet at mest muligt løses så dligt som muligt i processen. De e gøres ved at integrere bæredyg ge og enkle løsninger i bygningens form. Derved ønskes det at nedbringe brugen af løsningerne i step 3, som alle er mekaniske og derved energi krævende. Strategi Opgave + Analyse Målsætning Indhold Den bæredyg ge løsnings strategi bliver først at specificere målsætningen så disse og derved også succes kriterierne er kendte. Here er ops lles en værktøjskasse som kan realisere målsætningen og er relevant i forhold l projektgrunden. De e afsnit skal også belyse byggematerialer og livscyklussen for bygningen og der skal generelt fokuseres på anvendelse af enkle løsninger. Principperne skal tage udgangspunkt i de rammer som defineres af kontekstanalyse, brugerprofil samt inspira on fra cases. Værktøjskasse Inspira on Materialer Livscyklus Principper Skitsering på baggrund af overvejelser Parametre HEATING COOLING LIGHTING VENTILATION STEP 1 Conserva on Heat avoidence Daylight Natural ven la on BASIC DESIGN Surface to Volume ra o Insula on Infiltra on Shading Exterior colours Insula on Windows Glazing Interior finishes Building form Windows and openings Stacks STEP 2 Passive solar Passive cooling Dayligh ng Natural ven la on CLIMATIC DESIGN Direct gain Thermal storage wall Sunspace Evapora ve cooling Convec ve cooling Radiant cooling Skylights Light shelves Ligh wells Sinngle sided ven la on Cross or stack ven la on Air distribu on Control strategy STEP 3 Hea ng system Cooling system Electric light Mechanical ven la on MECHANICAL SYSTEMS ref: Lechner, 1991 Radiators Radiant panels Warm air system Refrigera on machine Cooled ceiling Cold air system Lamps Fixtures Loca ons of fixtures Mechanical supply Mechanical exhaust Mixing or displacement principle 21

22 Kriterier Livscyklus De ops llede kriterier for 0-energi kravet l projektet All the passive house criteria have to be fulfilled in the projects. Space heat demand: 15 kwh/m2 pr year Primary energy demand: 120 kwh/m2 pr year, but it is recommended to aim for 80 kwh/ m2 pr year to be able to reach energy neutrality an annual basis, because the higher energy demand the bigger amount of renewable energy produc on. E.g. bigger area for PV cells. The primary energy demand covers both heat and electricity demands mul plied with the primary energy factors (see PHPP). For at de e kan opfyldes kræver det altså en energi lførelse på ca 80 kwh/m2 årligt. De e kan enten være ved brug af solceller, vindkra eller jordvarme. Opsumeret krav: Opvarmning 15 kwh/m2 pr år Total energiforbrug 120 kwh/m2 pr år Tryktest n < 0,6 h-1 Energi produk on: kwh/m2 pr år hvor de 120 a ænger af det totalle energi forbrug. Når der ses på en bygnings energiforbrug er det vig gt at huske hele processen. Denne kan inddeles i 3 faser: Opførelse, vedligeholdelse og nedbrydning. Opførelse: Her er det især vig gt at se på materialer, ved at bruge lokale materialer kan der spares energi på transport. Anvendelse af fornyelige materialer er også en vig g faktor. Frems lling af bygge komponenter og hele bygge processen. Brug og vedligeholdelse: Nem og prak sk vedligeholdelse, både for at sikre en lang leve d og forhindre at materialer forgår hur gt og derved skal udski es. Grønne tage er et godt eksempel på en løsning der både besky er taget, aflaster kloakerne og isolere bygningen. Brugen af bygningen skal være logisk, det hjælper ikke noget at huset kan opfylde passsivhus krieterierne på papiret men ikke når de tages i brug. Nedbrydning Hvis der ikke er anvendt fornyelige materialer skal disse kunne genanvendes l et andet formål eller kunne bortskaffes på en forsvarlig måde. 22 BÆREDYGTIGHED

23 Teori Opvarmning Isolering Intern belastning Den interne belastning er summen af den energi som brugere, belysning, udstyr og maskiner lfører. Mængden af denne a ænger derfor hovedsageligt af antallet af brugere og er i kontorbygninger normalt årsagen l overophedning. I beboelse er der flere kvm pr brugere og derfor ikke samme problem. Keyword: Brugere, belysning, udstyr Forhindre varmetab Varmetabet skal minimeres, de e gøres ved god isolering, mindre overflade areal og et enkelt design hvor samlinger og kuldebroer kan minimeres. Det største varmetab ses o est i forbindelse med ven la on, da lu ski et transportere varmen ud. I kontorer ønskes o est at erne varmen og den CO2 forurenede lu, hvorimod der i vinter perioden ønskes at genvinde varmen i beboelse. Keyword: Isolering, varmegenvinding, overflade areal, samlinger. Termisk masse Solide bygningselementer kan bruges l at lagre energi fra dags mer l de koldere a ens mer. En let struktur vil have større tendens l højere temperatursvingninger, hvorimod en tung bygning vil have en mere jævn fordeling af varmen over hele dagen. Keyword: Tyngde af materialer Passiv solenergi Solens energi overføres l lu en ved convec on og l byggeelementerne ved conduc on. Mængden af den overførte energi a ænger af vindues areal og orientering af disse. Sydvendte facader modtager den største direkte stårling fra solen. Here er kommer Øst og vest, hvilket også kan ses fra soldiagrammet i kontekst analysen. Vandre e overflader virker bedst om sommeren, hvor solen står højere på himlen. Nordvendte vinduer er gode l dagslys, men varmetabet vil være større end energi gevinsten. I forhold l års derne er behovet for sydvendte vinduer mest relevant om vinteren, hvor der her kan opnås en betydelig varmegevinst. De samme vinduer vil dog kræve en afskærmning om sommeren for ikke at resultere i overophedning. I forhold l boligens dagsrytme er øst vendte vindues areal at foretrække da behovet for opvarmning vil værre større om morgenen end om e ermiddagen hvor bygningen er varmere. Sydvest vendte vinduer har af samme grund tendens l at føre l overophedning om sommeren. (Energy and Enviroment in Architecture, Baker/ Steemers, 2000) Keyword: Orientering, Areal Varmesystem Hvis der stadig er et behov for lførelse af ekstern energi udføres de e med et varmesystem. Kan være i forbindelse med mekanisk ven la on eller ernvarme. Værktøjer Til at analysere forskelige ideer og principper beny es regneark for hur- gt at for en fornennemlse af temperatur og energibehov. Næste fase beny es Ecotect og l sidst testes resultatet med den tyske PHPP standard. Døgnmiddel temperatur Månedsmiddel temperatur Autodesk Ecotect PHPP / BE06 23

24 Køling Passiv køling Princippet går ud på at forhindre overophedning og er derfor lig med de gennemgået teknikker for opvarmning, bare med omvendte fortegn. Mikroklima Placering af bygningen og dens microklima er derfor vig g. Solafskærmning Istedet for at op mere solindfaldet, skal der fokuseres på afskærmning. Afskærmningen skal lpases makroklimaet og de forskellige års der hvor a ærmning kan være relavant om sommeren, men ikke om vinteren. Scenariet kan også være forskelligt fra dag l dag, hvor der kan være solskin den ene og overskyet den næste. Passiv solafskærmning er fast monteret og vil i Danmark o est være vandret afskærmning af den høje sommer sol. Vest vendte lammeller er også relevante for e ermiddags solen om sommeren. Løv bevoksning vil sikre god skygge om sommeren, men lade solen skinne igennem om vinteren og kan derfor anvendes som fast solafskærmning. Justerbar solafskærmning kan reguleres e er solen, disse er dog a ængig af korrekt brug af brugeren. Kan også være automa ske med censor, men bruger så lgengæld strøm. Udvendige anordninger har den bedste virkning. En anden løsning er solafskærmene glas med lavere g-værdi, denne løsning vil være permanent og ændre sig ikke med års den. Bygningens areal, form og orientering. Som omtalt under opvarmning, bygges fundamentet for en god løsning i bygningens form hvor placering af funk oner, orientering af vinduer og vægge har stor betydning for opvarmning. Termisk masse Ved at kunne absobere energien i bygningen kan overophedning forhindres, ved natven la on kan bygningen så afgive den opsamlede varme og optage ny varme næste dag. Isolering / Relektering Ved brug af de rig ge materialer og farver kan energi overførelsen formindskes ved at isolere eller reflektere strålingen. Naturlig køling Naturlig ven la on kan bruges hvis ude temperatur er lavere end den indre. Jord køling hvor lu en a øles igennem nedgravede rør. Fordampning ved at bruge vand eller planter. Ved direkte overførelse l et andet materiale igennem stråling. Mekanisk system Bør undgås og det anses for usandsynligt at kunne opfylde passiv hus kravene hvis der skal anvendes et mekanisk system l at køle lu en. Værktøjer De samme analyse værktøjer anvendes som ved opvarmning og de nævnte løsningsmuligheder anvendes l at justere løsningen. Intern belastning Brugere, udstyr og belysning begrænses. 24 BÆREDYGTIGHED

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER ATTRAKTIVE RASTEPLADSER Langturschaufførens bud på den gode rasteplads Undersøgelsen er gennemført med stø e fra FDE-Fonden Indledning Danske langturschauffører skal i deres arbejde overholde en række

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER - Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab 1 Området / Kort analyse 2 Visionen / 0-100 / Bygningstypologier / Situationsplan / Landskabsplan

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 JANUAR 2012 NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 AABENRAA NÆROMRÅDET VISION PROJEKTBESKRIVELSE SITUATIONSPLAN SNIT SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel MasterPlan et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel Her er nogle af de virksomheder vi arbejder og gennem årene har arbejdet for med MasterPlan opgaver: Statoil Danmark,

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cortes Gyde - Aalborg Centrum. 10 nye lejligheder med altan udlejes i

Cortes Gyde - Aalborg Centrum. 10 nye lejligheder med altan udlejes i 10 nyindrettede lejligheder i city-ejendom - beliggende i hjertet af Aalborg Centrum. 10 nye lejligheder med altan udlejes i Cortes Gyde - Aalborg Centrum Velkommen som lejer i Cortes Gyde 5, 9000 Aalborg

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere