Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen -"

Transkript

1 Sundhedsreform - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Departementet for Familie og Sundhed Nuuk, 2008

2 Indledning Det er vigtigt at understrege, at reformen på ingen måde er et udtryk for at nedlægge nuværende læge- og sygeplejestillinger. På den anden side er reformen et udtryk for, at så længe den nuværende situation får lov til at udvikle sig, så vil der formentlig opstå en situation som vil skabe et kollaps i systemet, særligt i forhold til forventningerne om de øgede problemer med at besætte stillingerne. En sundhedsreform er nødvendig for, at sundhedsvæsenet fortsat vil kunne leve op til de politiske målsætninger om nærhed, lighed og sammenhæng i patientforløb, ligesom hensyn til den ressourcemæssige og organisatoriske udvikling. Konsekvensen ved ikke, at gennemføre en reform vil medføre yderligere skred i økonomien, yderligere problemer med rekruttering og forringelser i opretholdelsen af serviceniveauet. En ny struktur må og skal bygge på 1. Fortsat vedligeholdelse af nuværende læge- og sygeplejerskestillinger 2. Skabelse af større og bredere regioner langs kysten, der er store nok til at indeholde attraktive faglige miljøer. Dermed håber vi at kunne tiltrække og fastholde mere personale. Regionssygehusene vil pt. udgøres af Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. 3. Opbygning af et moderne, effektivt telemedicin system der kan benyttes som bro på steder, hvor der ikke kan skaffes/ikke er højtuddannet personale. 4. Ændring af uddannelsesstrukturen, således at sundhedspersonalet kan opkvalificeres, hvorved opgaveglidning mellem faggrupper muliggøres. Noget tilsvarende kan gøres indenfor tandplejen. 5. Sammenlægning af Hospitalsledelsen på DIH og Kystledelsen til én samlet administrativ ledelse. Dette er et led i strukturændringen, men det er vigtigt at understrege, at denne proces har været længe planlagt og pt. er under udformning. Sundhedsvæsenets ledelse finder klare indikationer for, at der er behov for forandringer, der som en konsekvens bl.a. vil få, at de nuværende sundhedsdistrikter reduceres til administrativt færre og større regioner over tid. Det er almindelig anerkendt, at større enheder har en bedre tiltrækningskraft på personale med en sundhedsfaglig uddannelse. Erfaringer fra udlandet (Alaska) har vist os, at i en tid med mangel på personale med en sundhedsfaglig uddannelse, kan en reform som den her beskrevne gennemføres og medvirke til at sikre den fortsatte betjening af en spredt befolkning. Den foreslåede sundhedsreform viser vejen til en arbejdssituation, som det sundhedspersonale, vi ønsker at tiltrække til Grønland, vil opfatte som attraktiv og mere attraktiv end den nuværende. Også den øgede rejseaktivitet vil være et stærkt incitament for fremtidige udefrakommende arbejdstagere i Grønland, som gerne vil rundt og opleve landet. Den foreslåede model er sundhedsvæsenets mest realistiske bud på, hvordan personalesituationen kan bedres og på hvordan de ulemper, som manglen på uddannet sundhedsfagligt personale medfører, kan afhjælpes. 2-7

3 Indholdet i sundhedsreformen Modellen for en ny struktur på sundhedsområdet tager udgangspunkt i de nuværende distrikter og eksisterende sygehuse og sundhedsstationer i Grønland suppleret med udbygning af det telemedicinske netværk samt en opkvalificering af uddannelsesniveauet. Analysen af det nuværende sundhedsvæsen peger på en række områder, hvor der er behov for forandring. Udfra en samlet vurdering af den nuværende situation kan der identificeres en række krav til den ønskede effekt af et reformforslag: Andelen af fast- og langtidsansatte skal øges, så kvaliteten og kontinuiteten i patientydelserne kan opretholdes i højere grad end nu. Dette opnås via en styrkelse af det faglige miljø for alle personalegrupper. Forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter skal opprioriteres for at kunne sætte massivt ind imod livsstilssygdommene samt omsorgen for gravide, børn, unge og den voksende gruppe af ældre. Sundhedsbetjeningen (inklusive den akutte) overfor befolkningen skal opretholdes på minimum det nuværende niveau. Sundhedsvæsenets ledelse vurderer, at den foreslåede model for en reform er et nødvendigt bud på, hvordan vi kan forbedre mulighederne for at rekruttere, fastholde og udvikle vores personale, således, at sundhedsvæsenet også fremover vil kunne opfylde det omgivende samfunds forventninger og de politiske målsætninger. Forventede virkninger ved en reform Opbygning af sygehuse i 4 sundhedsregioner Hver af de nye regioner vil have et regionssygehus med en række sundhedscentre, sygeplejestationer og bygdekonsultationer under sin administration. På denne måde bibeholdes alle nuværende behandlingssteder. Styrkelse af det faglige miljø En administrativ sammenlægning (ikke nedlæggelse) af distrikter vil medføre en koncentrering af både større og bedre ledelsesmæssig og faglig kompetence, en opkvalificering af den primære sundhedstjeneste som almen medicin, sundhedspleje, hjemmesygepleje, distriktspsykiatri m.m. og en mere kvalificeret sygehusbehandling lokalt. Det vil give langt større mulighed for at samle funktioner som laboratorievirksomhed, fysioterapi, småkirurgi, normale fødsler og medføre bedre mulighed for efter- og videreuddannelse af personalet. Samtidig vil bemandingen blive mindre sårbar for vakancer. Dette skal forstås således, at det ikke er en centralisering i forhold til de nuværende distrikters kompetencer, snarere tværtimod. Det sigter på at gøre de nye regioner stærkere og bedre udrustede til at varetage opgaver, som hidtil er blevet klaret på DIH. Forbedring af bolig og infrastruktur Et vigtigt element i hele den nye strukturs udvikling er hensynet til infrastrukturen. Der er behov for at skabe de rette attraktive rammer for de ansattes familier, boligstandarder, skole og pasningsordninger, således at dette ikke er en hindring for at tiltrække personer med de rette kompetencer til de kommende distrikter. Udbygning af telemedicinsk teknologi En udbygning af de telemedicinske faciliteter er en betingelse for udviklingen af en ny struktur i sundhedsvæsenet. Ved hjælp af Telemedicin vil sundhedsvæsenet kunne sikre borgerne lige adgang til sundhedsydelser, og imødekomme ønsker om at behandle mange akutte og kroniske sygdomstilfælde lokalt og kompetent, ligesom borgerne vil kunne tilbydes specialiseret behandling, når de har behov for det. Telemedicin vil kunne medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcerne, tilbyde beslutningsstøtte til sundhedspersonale, og understøtte netværksdannelse mellem fagpersoner i og udenfor Grønland. 3-7

4 Øget rekrutteringsindsats På kortere sigt gøres der betydelige indsatser for at tiltrække personale. Sundhedsvæsenet har repræsentanter på relevante sundhedsfaglige job messer og kongresser, og har dertil udviklet interessante oplæg. Kampagnen NextJobGreenland.gl er lanceret, og medvirker til at synliggøre Grønland i fagtidsskrifter og dagspresse. Kampagnen har skabt betydelig interesse, men endnu ingen mærkbare gevinster. Det er vigtigt at understrege, at en sådan branding af sundhedsvæsenet tager tid, før man kan vurdere, om den har givet resultat. Mindre brug af vikarbureau personale Hvis midlerne der kan og må anvendes til vikarbureau personale over en årrække bevidst nedtrappes, vil der ganske givet opstå store problemer på visse specialeområder. Til gengæld vil Grønlands ry for at være mere attraktiv som ansat gennem et vikarbureau frem for på almindelige overenskomst vilkår forsvinde. Det vil derfor med tiden blive lettere at ansætte på overenskomstlignende vilkår. Dog vil særlige specialer fortsat være tvunget at anvende de dyre vikarer, for at kunne opretholde disse kompetencer i Grønland. Ligeledes er det vigtigt at pointere, at der også fremover vil blive kæmpet hårdt for at sikre den optimale personalemæssige dækning i alle nuværende distrikter og lokalområder. Fortsat vedligehold af læge- og sygeplejestillinger Det er vigtigt at understrege, at reformen på ingen måde er et udtryk for at nedlægge nuværende læge- og sygeplejestillinger. På den anden side er reformen et udtryk for, at så længe den nuværende situation får lov til at udvikle sig, så vil der formentlig opstå en situation som vil skabe et kollaps i systemet, særligt i forhold til forventningerne om de øgede problemer med at besætte stillingerne. De nuværende stillinger vil således opretholdes så længe det er muligt at finde personale til dem. Administrativ styrkelse ved at samle 17 distrikters overordnede ledelse i 4 regionale enheder Sundhedsvæsenets organisation oplever et voldsomt pres i disse år, som hovedsageligt skyldes personalemangel, kompetencemangel, pengemangel og en forældet struktur. For at modstå dette pres har sundhedsvæsenet behov for initiativer, der effektivt kan styrke dets ledelse og organisation. Flere tiltag er allerede i gang på dette område. På forårssamlingen 2007 redegjorde Landsstyremedlemmet for Sundhed således for det udredningsarbejde, som Landsstyret igangsatte i 2004 med henblik på en reform af sundhedsvæsenets struktur. Landsstyremedlemmet redegjorde for de elementer, der kunne indgå i en sundhedsreform og som tilsammen kunne styrke sundhedsvæsenets ledelse og organisation. Nogle af disse handlede om at sikre landets sundhedsdistrikter eksistensberettigelse i større enheder, samle og styrke de administrative og ledelsesmæssige opgaver, reformere sundhedsuddannelserne samt udbygge det telemedicinske netværk. Én samlet sundhedsledelse Sideløbende med udarbejdelsen af sundhedsreformforslaget har Direktoratet for Sundhed arbejdet kontinuerligt og målrettet på at styrke sundhedsvæsenets ledelse og organisation helt i tråd med den organisationsforenkling, der nu også er igangsat i Hjemmestyrets organisation. Der blev således primo 2007 igangsat et udredningsarbejde med henblik på at udvikle, forenkle og samle de driftsmæssige og ledelsesmæssige opgaver i en fælles samlet ledelsesfunktion for Hospitalsledelsen på Dronning Ingrids Hospital og Kystledelsen. Denne forenkling er gennemført pr. 1. januar 2008, og har medført en reduktion af 2 chefpositioner. En samling af ledelsesfunktionen skal dels ses som et ønske om at samle ledelseskompetencerne, dels som et ønske om at effektivisere ressourceanvendelsen, koordinere driften. Den nye sundhedsledelse er organiseret ud fra nogle overordnede hensyn, som samtidig også vil blive de bærende elementer i denne reform: 4-7

5 Lokal og regional balance (flere rejser for speciallæger ud i distrikterne, det vil sige bedre lokal og regional service) Nærhed til sundhedsvæsenet (telemedicin kombineret med flere speciallægebesøg, hvilket vil betyde bedre lokal service og færre patientrejser fra kysten til DIH) Effektivitet og samvirke i hele sundhedsvæsenet (bedre sammenhæng i patientforløb, styrke effektiviteten og samspillet i hele organisationen) Kompetenceudvikling og opgaveglidning (udvikling af ny uddannelsesstruktur) Udbygning af telemedicin i hele sundhedsvæsenet (sikre højt serviceniveau og mere rationale i de økonomiske prioriteringer) Modernisering af uddannelsessystemerne Udvikling af nye uddannelsestilbud, især til det fastboende sundhedspersonale, er et meget vigtigt element i sundhedsreformen og den igangværende organisationsudvikling. De mange nye uddannelsestilbud skal tilføre sundhedspersonalet nye kompetencer og muliggøre en fortsat opgaveglidning mellem personalet i hele sundhedsvæsenet. Der vil blive behov for at oprette nye stillinger, og med et ganske andet stillingsindhold end dem, vi ser i dag, hvis sundhedsvæsenet skal kunne adressere de livsstilssygdomme, der vælter ind over landet. Der vil således i fremtidens sundhedsvæsen blive behov for personale som kan varetage tværgående og koordinerende opgaver indenfor hygiejne, tuberkulose, tandpleje, folkesygdomme, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse mv. Telemedicin i alle sundhedsvæsenets enheder Telemedicin benyttes kun i mindre omfang i det grønlandske sundhedsvæsen i dag, og en øget udbygning og større anvendelse forventes ligesom i andre lande, vi kan sammenligne os med - f.eks. Alaska - at få stor strategisk betydning for sundhedsvæsenets muligheder for at varetage sine lands- og landsdelsfunktioner. Alaska har ligesom Grønland meget svært ved at rekruttere faglært personale til de mindre sygehuse og bygdeklinikker, og det har derfor været nødvendigt, at finde andre måder at sikre borgerne adgang til sundhedsydelser på i yderdistrikterne. En af løsningerne i Alaska har været at tilpasse sundhedsvæsenets organisation og struktur til disse realiteter. Man har dels centraliseret sundhedsvæsenet i større enheder, som har gjort det muligt at tiltrække faglært personale og specialister, dels decentraliseret sundhedsvæsenet i mindre enheder, hvor det primært er lokalt fastboende med korte og mellemlange sundhedsuddannelser, der er patienternes primære kontakt til sundhedsvæsenet. Telemedicin anvendes i stort omfang, ligesom der er etableret en række korte, mellemlange og videregående uddannelser, hvoraf flere er unikke for Alaska (f.eks. indenfor tandpleje, forebyggelse, bygdeuddannelser mv.) og målrettet de aktuelle sundhedsforhold. En udbygning af det telemedicinske udstyr omfattende alle behandlingsenheder på kysten og Dronning Ingrids Hospital er nogle af de vigtigste forudsætninger for en øget anvendelse af Telemedicin i Grønland. Det vil kunne sikre borgerne lige adgang til sundhedsydelser, og imødekomme ønsker om at behandle sygdomme lokalt og kompetent, ligesom borgerne vil kunne tilbydes specialiseret behandling, når de har behov for det. Telemedicin vil kunne medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcerne, tilbyde beslutningsstøtte til sundhedspersonale, og understøtte netværksdannelse mellem fagpersoner i og udenfor Grønland. 5-7

6 Øget kvalitet Dronning Ingrids Hospital skal udvikles og moderniseres, og vi er langt fremme med planerne om at forvandle det til et moderne hospital, som kan opfylde fremtidens krav til behandling, patientforløb, samarbejde og effektivitet. Hospitalet vil også i fremtiden indtage en særstilling som landshospital med lægefaglig og sundhedsfaglig ekspertise, og med en række specialafdelinger og specialiserede behandlinger, som ikke findes udenfor Nuuk. Den øvrige del af sundhedsvæsenet dvs. distriktssygehuse, sundhedscentre, bygdeklinikker og tandklinikker skal organiseres i et sammenhængende system, der kan sikre opfyldelsen af kvaliteten i patientbehandlingen, da kvalitet er en forudsætning for, at de mindre enheder kan aflaste de store. Udbygningen af telemedicin i hele sundhedsvæsenet vil i den forbindelse komme til at spille en helt central og altafgørende rolle. Desuden er det vigtigt at påpege, at med den nye reform vil der gennemføres flere specialistrejser til Kysten, således patienterne kan behandles lokalt frem for at skulle transporteres til DIH. Når patienterne sikres den bedst mulige kvalitet i form af sammenhæng i patientforløbet, effektivitet og kyndighed i behandlingen, god omsorg og mulighed for geografisk nærhed til pårørende, så vil kvaliteten i patientforløbet føre til større tryghed og større medvirken i omsorgsindsatsen fra de pårørende, således at både patienter og pårørende føler sig trygge i behandlingssammenhængen. Det vil få en afsmittende effekt på sundhedspersonalet, som vil komme til at opleve større kontinuitet i hverdagen og øget arbejdsglæde. Øget borgerindflydelse For at styrke muligheden for en vellykket implementering af den foreslåede sundhedsreform og for at præcisere, at reformen kommer for borgernes skyld, skal samarbejdet og alliancen mellem borgere og sundhedsvæsen søges styrket. Med henblik på dette, bør der oprettes lokale sundhedsråd omkring distriktssygehusene med deltagelse af repræsentanter for områdets beboere, der som udgangspunkt skal behandle spørgsmål af generel relevans for sundhedsvæsenets funktion i distriktet. Rådene skal formidle gensidige ønsker og krav samt fungere som en slags ambassadører for områdets befolkning. Der skabes på denne måde mulighed for borgernes aktive medindflydelse i, hvordan de sundhedspolitiske målsætninger udmøntes og forankres lokalt, ligesom borgerne også bliver høringspart ved fastlæggelse af fremtidige prioriteringer, udvikling af nye arbejdsmetoder mv. Ændringer i finansieringen af sundhedsvæsenet En arbejdsgruppe har i 2005 foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser ved en sundhedsreform, som har været vanskeliggjort af, at der generelt er mangel på datagrundlag i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet arbejder hårdt på at forbedre dokumentationen, og beregningerne er foretaget med følgende forbehold: At Regionsændringerne ikke medfører flere patientrejser, men reducerer disse At distrikterne planlægger bygdebesøg i uændret omfang. At den fremtidige trafikstruktur ikke medfører øgede transportomkostninger indenfor en forudsigelig fremtid. At eventuelle yderligere uddannelsesbehov for sundhedspersonalet kan rummes indenfor rammerne af de eksisterende uddannelsesinstitutioner. 6-7

7 At sygeplejerskerne er i stand til at varetage undersøgelser og behandlinger af patienter de steder, hvor der ikke er fast læge og/eller ikke kan skaffes vikar. Disse forudsætninger er kritiske i den forstand, at hvis de viser sig at være forkerte, kan det have betydelige konsekvenser for økonomien. Det forekommer ikke utænkeligt, at nogle forudsætninger kan vise sig uholdbare, men problemet er imidlertid, at det på grundlag af nuværende tilgængelig viden er umuligt at forudsige, i hvilken retning eventuelle ændringer vil gå, hvorfor der i analysen er henvist til blot klart og tydeligt at præcisere hvilke forbehold, det er nødvendigt at tage. Modellen vil medføre Øgede telekommunikationsudgifter til telemedicinske konsultationer Ekstra udgifter til indkvartering af besøgende sundhedspersonale det skyldes i særlig grad det faktum at der fremover vil satses på flere specialistbesøg på kysten, frem for patienttransporter til DIH Samlet set vil den foreslåede model til en reform indebære en økonomisk nettomerudgift.. Der er allerede bevilliget 25,6 mio. kr. over 3 år i forbindelse med oprustningen på det telemedicinske område. Herefter forventes der årlige udgifter til reparation og løbende udskiftning af det telemedicinske udstyr svarende til 5% af anskaffelsesudgifterne. Derudover kan der forventes yderligere besparelser på især til- og fratrædelsesrejser, hvis forudsætningerne om en forbedret rekrutteringssituation holder stik. Estimaterne er imidlertid afhængig af en række kritiske forudsætninger vedrørende især lønudvikling, rekrutteringsforhold og trafikstruktur, samt udgifterne til nye sundhedsuddannelser og en udvidelse af sundhedsvæsenets boligmasse i distriktsbyerne. Det er derfor nødvendigt at tage forbehold for udviklingen på disse områder ved vurderingen af, hvor vidtrækkende konklusioner der kan drages på det foreliggende grundlag. Udvidelsen af personale (læger, sygeplejersker) i regionscentrene vil give øgede personaleudgifter, men dette forventes at give besparelser mht. patient/ledsager rejser, patienthotel og behandling i Nuuk i næsten samme takt. Samlet er det forventningen at de årlige driftsudgifter vil blive forøget efter implementeringen af forslaget til ny struktur. Til gengæld vil der kunne behandles flere patienter, ventelister reduceres og patienttilfredsheden øges. 7-7

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REFORM AF SUNDHEDSVÆSENETS STRUKTUR Upernavik Fremtidig distriktsinddeling Ilulissat Aasiaat Tasiilaq Sisimiut Nuuk Qaqortoq Direktoratet for Sundhed, januar 2007 J.

Læs mere

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne). I hver af de 5 sundhedsregioner er der følgende inddeling af sundhedskonsultationer: 1. Befolkningsgrundlag < 50 indbyggere: Bygdekonsultation uden en "Pipaluk" 2. Befolkningsgrundlag 50 200 indbyggere:

Læs mere

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Omstrukturering og fornyelse Vores Sundhed nu og i fremtiden Greenland 56.500 people 16.000 people in Nuuk 8200 people in the villages Coastline 44.000 km 16 towns

Læs mere

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Februar 2015 AMU/ELLA. Katalog over sundhedsfaglige ydelser. i Regionerne

Februar 2015 AMU/ELLA. Katalog over sundhedsfaglige ydelser. i Regionerne Februar 2015 AMU/ELLA Katalog over sundhedsfaglige ydelser i Regionerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL MED YDELSESKATALOGET... 2 3. SUNDHEDSREGIONERNES OPBYGNING OG ORGANISERING... 2

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Lægeforeningen 27. november 2008 Notat Jr. 2006-154/204867 JAS Emne: Til: Fra: Rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter 12. marts 2030. september 2008 Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter Resumé Det er yderst veldokumenteret, at det danske sundhedsvæsen er under et massivt

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft

Læs mere

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende BERETNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende FM06/65: Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorligt syg skal have forbedrede muligheder for at

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

National strategi for sundhedsvæsenet

National strategi for sundhedsvæsenet Ulloq/Dato:01.05.02 J.nr.: 45.32.00/mbb National strategi for sundhedsvæsenet På baggrund af den mission, vision og 9 strategiområder, som blev udarbejdet af landsstyremedlemmet for sundhed i samarbejde

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Høringssvar vedrørende sparekataloget i Region Midt: Spar1519 Forretningsudvalget for det Tværfaglige Specialeråd i Børne- og Ungdomspsykiatri i RM

Høringssvar vedrørende sparekataloget i Region Midt: Spar1519 Forretningsudvalget for det Tværfaglige Specialeråd i Børne- og Ungdomspsykiatri i RM Høringssvar vedrørende sparekataloget i Region Midt: Spar1519 Forretningsudvalget for det Tværfaglige Specialeråd i Børne- og Ungdomspsykiatri i RM Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri har nationalt

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Høringssvar fra Børne- og ungdomspsykiatrien, Augustenborg

Høringssvar fra Børne- og ungdomspsykiatrien, Augustenborg Psykiatricenter Midt Augustenborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling 29. august 2007 Høringssvar fra Børne- og ungdomspsykiatrien, Augustenborg vedrørende Fremtidens psykiatri i Region Syddanmark Dette

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Tandplejen. Forslag til besparelse budget Indholdsfortegnelse

Tandplejen. Forslag til besparelse budget Indholdsfortegnelse Tandplejen. Forslag til besparelse budget 2016-2019. Indholdsfortegnelse Forslag 1 Forlængelse af undersøgelsesintervaller...2 Forslag 2 Første besøg for 1½ årige bortfalder...4 Forslag 3 Forlængelse af

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Skema 1: Principper for overordnet organisering Høringssvar Ergoterapeutforeningen

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

vi bygger på faglighed & fællesskab

vi bygger på faglighed & fællesskab Strategiske mål 2011 sygehus sønderjylland vi bygger på faglighed & fællesskab Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet døgnet rundt. Sygehuset har derfor udarbejdet en strategiplan

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

God arbejdskraft. i et stærkt sundhedsvæsen

God arbejdskraft. i et stærkt sundhedsvæsen God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen Layout og tryk: Danske Regioner Forord Sundhedsvæsenet står i disse år over for en stor og grundlæggende udfordring

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Rotationsordninger for HEV ansatte på Dronning Ingrids Hospital i Grønland

Rotationsordninger for HEV ansatte på Dronning Ingrids Hospital i Grønland Rotationsordninger for HEV ansatte på Dronning Ingrids Hospital i Grønland Side 1 af 13 R E S U M E Ledelsen ved Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk, Grønland, ønsker at indgå rotationsaftaler med Hospitalsenheden

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Forord til Region Sjællands kvalitetspolitik 2015-2018 Region Sjælland leverer en bred vifte af ydelser inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og regional udvikling.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere