Farver & Former VEJLEKUNSTMUSEUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farver & Former VEJLEKUNSTMUSEUM"

Transkript

1 Farver & Former M A L E R I & S K U L VEJLEKUNSTMUSEUM P T U R

2

3 Farver & Former M A L E R I & S K U L P T U R VEJLEKUNSTMUSEUM

4

5 Indhold Forord Et museum bliver til V E J L E K U N S T M U S E U M S H I S T O R I E Hist hvor vejen G U L D A L D E R E N K O M M E R T I L P R O V I N S E N Fra krig til krig D E N D A N S K E M O D E R N I S M E Lange linjer S U R R E A L I S M E N Stedets fortryllelse L A N D O G B Y I E R N E O G E R N E I besættelsens skygge P R Æ - C O B R A O G A V A N T G A R D E N Rum og mellemrum D E T K O N S T R U K T I V E U D T R Y K Den overvældende natur B I L L E D E R F R A F Æ R Ø E R N E Fra sindets løngange M E N N E S K E T S E K S I S T E N S V I L K Å R De vilde vover K R O P S L I G H E D, K Ø N O G M A G I Civilisation i forfald N A T U R K U L T U R N A T U R Den lokale kunst V E J L E - M O T I V E R O G V E J L E - M A L E R E Katalog Navneregister Erhvervelsesregister

6 Olaf Rude Opstilling.1923 Olie på lærred 100 x 80 cm 6

7 Forord Til trods for, at det hedder sig, at alting er glemt om hundrede år, er vores samfund i besiddelse af institutioner, der som et af sine hovedformål har at sikre, at det ikke sker. Kunstmuseerne er den fælles billedhukommelse og den store billedtank, som rummer det ypperste af, hvad der gennem årene er blevet udtrykt i billeder. I 1899 lykkedes det en gruppe borgere at sikre, at også Vejle fik sin kunstsamling. Etatsråd Christian Eckardts omfattende samling af ældre europæisk grafik og danske guldaldertegninger blev den gave, der bragte Vejle Byråd på banen i arbejdet med at oprette et museum i Vejle, og i sommeren 1901 kunne publikum for første gang opleve Eckardts grafiske samling samt de malerier, der i mellemtiden var tilgået samlingen. Siden åbningen for 100 år siden er Vejle Kunstmuseums samlinger gennem køb og ikke mindst gaver blevet væsentligt forøget, naturligt nok især med værker fra det 20. århundrede. Den seneste trykte registrant over Vejle Kunstmuseums maleri- og skulptursamling blev udgivet i 1984 og er for længst blevet utidssvarende. Oplysninger om de enkelte værker i samlingen er imidlertid tilgængelig for alle via de danske kunstmuseers fælles kunstdatabase, Kunst Indeks Danmark, som til stadighed à jour føres, så vi fandt, at tiden er løbet fra udgivelsen af et egentligt katalog. I stedet valgte vi at fokusere på udvalgte værker i samlingen, vel vidende, at pladsen ikke tillod omtale af alle værker. Vi håber derfor, det foreliggende udvalg giver lyst til at søge yderligere oplysninger om den meget vægtige og store samling. Udgivelsen af en sådan bog kræver mange ressourcer, såvel faglige og menneskelige som økonomiske. Jeg skal derfor benytte lejligheden til at takke Vejle Kunstmuseums medarbejdere for det engagement og den ekstra indsats, som alle har måtte bidrage med, for at bogprojektet har kunnet realiseres. Selvom projektet for en stor del har været et teamwork, må enkelte medarbejderes indsats fremhæves. Jeg skal derfor varmt takke museumsassistent Keld Jensen, der har stået for fotograferingen af de mange værker, der skulle afbildes i bogen. Endvidere skal også rettes en varm tak til museumsinspektørerne Signe Jacobsen og Marianne Sørensen for et godt og konstruktivt samarbejde med mange gode faglige diskussioner. En særlig tak skal endvidere gives til Marianne Sørensen, der har påtaget sig det store redaktionelle arbejde, som foruden omhyggelighed og overblik også fordrer fleksibilitet og overbærenhed. Endvidere skal også kunsthistorikeren, mag.art. Inge Mogensen, Århus takkes som sit store forskningsarbejde med værkerne fra Max og Inger Wørzners samling, som Wørzner- Fonden i 1995 gav Vejle Kunstmuseum brugsretten til. Inge Mogensens arbejde med denne samling medførte, at vi ønskede at benytte denne viden også til nærværende bog. Til sidst skal også rettes en tak for den gavmilde økonomiske støtte, vi har modtaget til udgivelsen af denne bog: Ny Carlsbergfondet, Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Lillian og Dan Kirks Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Vejle Amt, Vejle Kommune. Denne støtte har medvirket til at sikre bogens omfang og layout. Morten Philip og Anne Foxil skal takkes for deres kreative og sikre arbejde med tekstfiler og fotos og for deres altid behagelige og lydhøre samarbejdsform. NINA DAMSGAARD Museumsleder 7

8 Museerne set fra anlægget ved Statsamtet. Til venstre ses N. Christof Hansen og C. Hess-Petersens bygning, som indviedes 16. juni 1923 og til højre C. Hess-Petersens biblioteksbygning, indviet Foto fra

9 Et museum bliver til V E J L E K U N S T M U S E U M S H I S T O R I E At al begyndelse er svær, er en sandhed uden modifikation, og Vejle Kunstmuseums start var da heller ikke uproblematisk. I lighed med mange andre offentlige kunstsamlinger i Danmark er Vejle Kunstmuseum grundlagt på foranledning af en række lokale borgere med højt dannelsesniveau og samfundsengagement. Den 17. juni 1898 mødtes 26 Vejle-borgere med det formål at søge etableret et museum i Vejle. Initiativet var taget af bestyrelsen for den daværende Vejle Kunstforening, og der nedsattes et Udvalg til fremme af Museumssagen i Vejle. Udvalget blev identisk med kunstforeningens bestyrelse og havde stiftfysikus Niels Georg Mulvad som formand. De fremmødte borgere sendte desuden et andragende til Vejle Byråd, hvori det blev beskrevet, at der længe havde været ønsker i byen om at etablere et museum, men at planerne var strandet på grund af mangel på plads. Da gruppen var vidende om, at Byrådet netop skulle tage stilling til anvendelsen af lokalerne i Vejles gamle sygehus bag Sct. Nicolai Kirke, indeholdt henvendelsen desuden en forespørgsel om muligheden for, at nogle af lokalerne kunne stilles til rådighed for indretningen af et museum. Det blev desuden anført, at etatsråd Christian Eckardt havde lovet at skænke Byen sin righoldige Samling af Kunstværker under Forudsætning af, at der tilvejebringes passende Lokaler. Underskriverne havde endvidere det erklærede mål at udbrede kendskabet til kunst og kulturhistorie også til bredere kredse af befolkningen, idet et museum ville være et folkeopdragende og aandsudviklende Middel for Byens egen Befolkning, og at samlingerne ville være et Tiltrækningsmiddel for en vid Omkreds, idet de bidrager til yderligere at gøre Byen til Midtpunktet for de aandelige Interesser i denne Kreds. Byrådet modtog henvendelsen positivt, og det nedsatte byrådsudvalg vedrørende anvendelsen af det gamle hospital foreslog i april 1899, at museet kunne indrettes i to lokaler på første sal til venstre for hovedindgangen. Den 23. september 1899 afholdtes endnu et møde, hvor en egentlig museumsforening blev dannet. Der blev nedsat en komité, der skulle forestå det videre arbejde: Landskabsmaler Hans Agersnap, dyrlæge F.V.A. Hützen, stiftfysikus Niels Georg Mulvad og boghandler C. Neumann. De øvrige pladser i komiteen blev beklædt af en repræsentant fra Vejle Kunstforening, som blev grosserer Andreas Schjøth, samt to repræsentanter for Vejle Amtsråd og Vejle Byråd, som blev henholdsvis stiftamtmand, kammerherre Vilhelm Bardenfleth og apoteker Hans Daugaard. På et møde den 29. december konstituerede komitéen sig med Mulvad som formand. Efter 1. juli 1901 var der offentlig adgang for publikum, om end åbningstiden var så beskeden som hver søndag kl Grundstammen i samlingen var etatsråd Christian Eckardts samling af ældre, europæisk grafik og danske guldaldertegninger. Chr. Eckardt nåede ikke selv at opleve sin samling ophængt i museumslokalerne, idet han døde i 1899, og da etatsrådinde Sine Eckardt døde i 1908, var det i hendes testamente bestemt, at den resterende del af Eckardts samling skulle overdrages til Vejle By på betingelse af, at samlingens ordning og udstilling blev foranstaltet af et museumsudvalg, samt at der senest et halvt år efter hendes død var tilvejebragt enten en museumsbygning eller andet passende lokale til opbevaringssted for Kunstsagerne ellers bortfaldt gaven. Byrådet modtog gaven på Sine Eckardts betingelser, men betingelsen om mere plads blev ikke indfriet. Museets bestyrelse rykkede Byrådet flere gange uden resultat. I 1913 blev der nedsat et byråds- 9

10 udvalg, som skulle arbejde med byggesagen, og i december 1915 forelå et projekt udarbejdet af arkitekt Christof Hansen. Opførelsen blev vedtaget i Byrådet. Den nye museumsbygning var tænkt opført tværs over Orla Lehmannsgade i forlængelse af Amtsgården. Dette vakte imidlertid en så voldsom misstemning blandt byens borgere, at der indkaldtes til protestmøde; det blev et af de livligste i byens historie og 1008 borgere underskrev et andragende, der blev sendt til byrådet med anmodning om, at sagen blev optaget til fornyet overvejelse. Sagen blev behandlet på tre byrådsmøder, hvorefter det vedtoges helt at udsætte opførelsen af en museumsbygning. Vejle Museumsforening følte sig desavoueret af byrådet og besluttede på generalforsamlingen i 1916 at bruge 6 i vedtægterne, hvorved museumsforeningen opløste sig selv og overdrog samlinger og midler til Vejle By. De fysiske rammer I såvel etatsråd Chr. Eckardts foreløbige testamente, som i det gavebrev enken Sine Eckardt udfærdigede ved etatsrådens død i 1899 samt i Sine Eckardts eget testamente, er overdragelsen af deres kunstsamling til Vejle By betinget af, at byen opfører en museumsbygning. Vejle Museum fotograferet omkring åbningen, sommeren 1923 Der skulle imidlertid gå 25 år før denne betingelse blev opfyldt. De første år var museet indrettet i den kommunale administrationsbygning ved siden af Folkebogsamlingen (Biblioteket) på Kirketorvet, og Byrådets første initiativ strandede som følge af protester mod placeringen. Nye store donationer satte imidlertid gang i bestræbelserne igen. En testamentarisk gave fra frk. Agnes Hviid i 1916 skabte således grundlaget for opførelsen af en ny museumsbygning. Bygningen skulle opføres på den grund, der havde tilhørt Agnes Hviid, og som var beliggende i engen for enden af Orla Lehmannsgade. Yderligere donationer fra enkefru Magdalene Wadum og fabrikant C.M. Hess satte derefter for alvor gang i arbejdet. I 1921 nedsatte byrådet et særligt museumsudvalg, bestående af lærer K.K. Sørensen, faktor Stephan Boesen, frk. Erikka Olsen og fabrikant A.M. Madsen. Udvalget suppleredes senere med forfatteren og folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Udvalget var bemyndiget til at lade udarbejde tegninger og overslag. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvortil der indkom seks forslag, men ingen af forslagene blev fundet tilfredsstillende. I januar 1922 samledes byens arkitekter og museumsudvalget, og der blev indbudt til en ny konkurrence. Denne vandt Carl Hess-Petersen og Christof Hansen. Den 16. juni 1923 kunne der holdes indvielsesfest i den nye museumsbygning i Flegborg for indbudte gæster, og den 17. juni på 25-årsdagen for Chr. Eckardts gave blev museet åbnet for publikum. Museet blev denne dag besøgt af næsten 1.000, og det uden at der var udstillet noget. Fra den 26. december 10

11 Malerisalen på Vejle Museum. På endevæggen hænger Kræsten Iversens store maleri, som museet erhvervede i

12 Hist hvor vejen G U L D A L D E R E N K O M M E R T I L P R O V I N S E N I løbet af 1830 erne greb de stærke nationale følelser, der var opstået i kølvandet på Napoleonskrigene, også de danske malere. I fædrelandets tjeneste skulle kunsten vise danske motiver, der kunne medvirke til en opdragelse af folket og til sammenhold omkring den nationale idé. I 1830 erne og 1840 erne opnåede landskabsmaleriet en helt ny status og skulle medvirke til at lære den danske befolkning at værdsætte det danske landskab og værne om fortidsminderne. Den meget initiativrige kunsthistoriker Niels Lauritz Høyen gjorde sig til talsmand for disse idéer. Han havde tæt kontakt til tidens førende nationalliberale politikere og kultureliten og var samtidig de unge kunstneres inspirator og støtte. J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer blev de førende navne indenfor det nationalromantiske landskabsmaleri. De førstnævnte forbindes først og fremmest med det sjællandske landskab, mens Dreyer især huskes for sine skildringer af sin fynske hjemstavn. Allerede i 1838 drog Dreyer imidlertid til Jylland for at male på Silkeborg-egnen, og også P.C. Skovgaard har arbejdet i det jyske, først og fremmest i Bruunshaab ved Viborg og i Vejle. Undervejs til deres forskellige mål i Jylland måtte kunstnerne passere Vejle; mange gjorde ophold for det varierede landskab indeholdt alle de elementer, som en nationalbegejstret maler kunne ønske sig: Med sine skove, fjorden, ådalene, markerne, de vidtstrakte enge og hedearealer dækkede Vejle-egnen tidens romantiske naturopfattelse og forestillingerne om fædrelandet. Vejle-egnen var derfor et af de områder i Jylland, der tidligst blev motiv for billedkunstnere. Mens det kan synes lidt tilfældigt, hvilke malere der i 1800-tallets første halvdel gjorde holdt i Vejle, var det langt fra et tilfælde, at P.C. Skovgaard kom hertil og udførte en række malerier med Vejle-motiver, idet den kendte landskabsmaler blev inviteret af byens amtmand, Orla Lehmann, der havde været den væsentligste drivkraft bag indførelsen af folkestyret i Den folkeyndede nationalliberale politiker var i 1848 blevet udnævnt til amtmand over Vejle Amt og havde uden større begejstring måttet forlade København og sin alvorligt syge hustru og en lille datter. Hustruen døde i 1849, og datteren flyttede derefter over til sin far i Vejle. Lehmann ønskede derfor at genoptage sin kontakt til kunstnervennerne i København. Under sine maleferier i Vejle udførte Skovgaard skitser og studier til landskabsbilleder, som stadig for mange mennesker er indbegrebet af Danmarksbilledet. Han malede de frodige enge og de bølgende marker, som de fleste helst vil vedkende sig Danmark, heriblandt også marketingsafdelingernes medarbejdere i fødevareindustrien samt turisterhvervet. Foruden Skovgaard inviterede Lehmann også maleren Constantin Hansen på arbejdsferie i Vejle. Constantin Hansen kom i 1853 og havde indtil da især beskæftiget sig med portrætmaleri og historiemaleri, men meget tyder på, at det var under opholdet i Vejle, han opdagede den danske naturs motivmæssige muligheder. Deiligt er her, uendeligt Stof for Malere, skrev han til kunstnerkollegaen Wilhelm Marstrand. Constantin Hansen udførte flere landskabsstudier under opholdet, ligesom han gennem Lehmann kom i forbindelse med proprietær Dankvardt Neergaard på gården Lille Grundet. Han udførte en række studier til et portrætmaleri, der året efter blev sendt til Vejle. Meget tyder imidlertid på, at Neergaard-portrættet er resultatet af et samarbejde mellem Constantin Hansen og P.C. Skovgaard. Førstnævnte har som dreven figurmaler skildret proprietæren, mens Skovgaard ifølge protokoloptegnelser fra 1901 har udført de landlige omgivelser. ND 26

13 U D V A L G T E K U N S T N E R E 28 P.C. Skovgaard P.C. Skovgaard Den store Eng ved Vejle. Sommereftermiddag Olie på lærred 68 x 110 cm 27

14 P.C. Skovgaard Skovgaard kom til Vejle første gang i 1852, inviteret af amtmand Orla Lehmann. Lehmann havde i maj 1848 besøgt Vejle og erindrede: Lidet anede jeg, at jeg ad den dengang endnu ikke færdige Hovedlandevei rullede ned i den romantiske Mølledal, og da ved en Omdreining af Veien pludselig den henrivende Udsigt o- ver den venlige, lille By, over Fjorden og de modsatte, høie, skovbegroede Bakker aabnede sig for mig, at jeg paa dette Sted skulle tilbringe et langt og vigtigt Afsnit af mit Liv Mon ikke dette syn havde fæstet sig så meget i Lehmanns sind, at det var med dette billede på nethinden, at han i 1852 bestilte Skovgaard til at male Udsigt over Vejle? Lehmann inviterede Skovgaard og hans familie på sommerophold i amtmandsboligen, så maleren kunne gøre studier til det store billede med udsigten til byen oppe fra bakkerne. Skovgaard udførte en række skitser og studier under det to måneder lange ophold, deriblandt den lille, oliemalede studie, som Ny Carlsbergfondet skænkede til Vejle Kunstmuseum i Hjemme i sin malerstue i København udførte Skovgaard det store, færdige maleri, som det lykkedes Vejle Kunstmuseum at erhverve i Maleren placerede sig på den gamle vej op til gården Lille Grundet (ved Beriderbakken) og leder beskuerens blik ned langs hulvejen til Vestergade, Sct. P.C. Skovgaard Parti ned over Vejle. (1852) Olie på lærred 34 x 32 cm Nicolai Kirke med sit den gang lave tårn samt møllen, der var bygget blot tre år tidligere, på bakken på den anden side af ådalen. Sammenlignes studien med det færdige værk, ses det, at ikke mindst landskabet har undergået en forandring, der sigter på at gøre motivet mere storladent. Undervejs i processen har kunstneren tilføjet adskillige frit opfundne elementer, lige fra lammeskyer til den nøje udpenslede vegetation. Skovgaard ændrer således buskadset i studien til en bøgeskov med majestætiske stammer, der effektfuldt indrammer udsigten. Buskadset i højre side ændres ligeledes, så der bliver udblik til ådalen vest for byen. Ved yderligere at tilføje staffagefigurer, der formindskes brat i forhold til hinanden, forstærker han desuden fornemmelsen af de stejle skråninger. Lehmanns svigerfar, grosserer Hans Puggaard, blev så begejstret for P.C. Skovgaards fremstilling af det storslåede udsyn over den solbeskinnede by og dens natur, at han bad maleren udføre en variant. Dette maleri er i privateje i Belgien. I 1857 gæstede kunstneren igen amtmanden i Vejle. Under dette ophold udførte han en studie til maleriet af Den store Eng ved Vejle. Sommereftermiddag, der i 1867 blev udstillet på Charlottenborg. Maleriet er præget af den klassiske landskabsopfattelse, hvor naturens menneskeskabte elementer gravede kanaler, høstakke samt dyr og trægrupper er placerede i landskabet i nøje overensstemmelse med traditionens kompositionsprincipper. Ved sin fine beherskelse af lys og perspektiv har Skovgaard forenet et ærkedansk landskab med noget af den arkadiske stemning, som ellers plejer at være forbeholdt fremstillinger af sydligere himmelstrøg. ND 28

15 P.C. Skovgaard Udsigt over Vejle Olie på lærred 98 x 100 cm 29

16 Fra krig til krig D E N D A N S K E M O D E R N I S M E I Danmark brød modernismen i malerkunsten igennem i første årti af det 20. århundrede. Nybruddet skete blandt den sidste generation af unge kunstnere, som fulgte undervisning hos Kristian Zahrtmann på Kunstnernes Frie Studieskoler. Zahrtmann havde i årene forinden haft afgørende betydning for Fynboerne og deres forhold til farven som maleriets bærende udtryksmiddel, men hans indflydelse, og hermed forkastelsen af alt fransk, var vigende mod slutningen af hans virke. Blandt eleverne i de sidste år var Harald Giersing, der stik mod lærerens ønsker opsøgte den franske kunst og blev påvirket af Paul Gauguin. Som teoretikeren blandt de modernistiske malere skrev han bogen Om Billedværdi i 1906, hvor han brød med den naturalistiske kunst til fordel for en kunst uden anekdotisk indhold. Interessen samlede sig nu om billedets formsprog, om fladen, farven, linjen og rummet, og ikke om dets lighed med virkeligheden. I denne udvikling, der frigjorde billedkunsten fra virkelighedens snærende bånd, spillede fotografiets udbredelse naturligvis en stor rolle, idet den rene virkelighedsskildring nu kunne varetages ad denne vej. Også Edvard Weie brød ud fra Zahrtmanns Skole og søgte andre veje end naturalismens. For ham, som for svenskeren Karl Isakson, som indgik i et malerfællesskab med Weie og andre danske malere nogle somre på Bornholm, blev opdyrkelsen af farven et og alt. I bogen Poesi og Kultur opsummerer Weie i 1951 sine tanker om, at maleriet bør opfattes som musik, hvor farverne er tonerne. Hans maleriers motiver bliver i stigende grad opløst, men forbliver dog af betydning som det stemningsgivende udgangspunkt for former og farver. Det er også i denne musik-sammenhæng, at man skal forstå tidens hyppige brug af billedtitlen Kompo- sition. Billedet ligner ikke, det er - det skaber sin egen verden af farver og former, og faderen til disse tanker var franskmanden Paul Cézanne, som blev banebrydende for modernismen i hele Europa. Han fik også afgørende betydning for den spanske Pablo Picasso, som i Paris var en hovedperson i udviklingen af kubismen og en inspirationskilde for de danske malere, som rejste til Paris i tiden op til Første Verdenskrig. Det gjaldt f.eks.william Scharff og Olaf Rude, der i århundredets andet årti skulle afprøve alle tilgængelige ismer i hastig rækkefølge og selv bidrage aktivt til udviklingen af det ny formsprog i dansk billedkunst. Den kunstneriske aktivitet og opfindsomhed kulminerede i krigsårene, hvor især kubismens splintrede former og opdyrkelse af det rene maleri, samt futurismens forkærlighed for det dynamiske, moderne samfund og omvæltningen af alle traditionelle værdier, satte dagsordenen. Udviklingen syntes at gå mod den rene abstraktion. I krigens sidste år vakte Vilhelm Lundstrøm opsigt med sine såkaldte pakkassebilleder, collager, der inddrog meget forskelligartede materialer og som var inspireret af kubismen i Paris. For Lundstrøm gik udviklingen fra de revolutionerende pakkassebilleder fra 1918 over den Cézanne-inspirerede, figurcentrerede krøllede periode omkring 1920 hen mod en stadig større grad af renselse af formsproget: Store afklarede former og mættede farveflader i statuariske figurer og opstillinger, der udtrykker ro, stabilitet og ren farveskønhed, blev fra omkring 1923 og livet ud hans kendemærke. Først med Anden Verdenskrigs udbrud og Besættelsen af Danmark blev denne såkaldte klassiske modernisme, som trivedes sideløbende med mørkemalerne, gradvist forladt, og med den abstrakte ekspressionisme går billedkunsten nu ind i en afgørende ny stilfase. SJ 30

17 U D V A L G T E K U N S T N E R E Olaf Rude William Scharff Edvard Weie Vilhelm Lundstrøm William Scharff Pige ved køkkenvinduet Olie på lærred 141 x 111 cm 31

18 Olaf Rude For Olaf Rude blev det pariseropholdet i 1911, der fik afgørende betydning for hans kunstneriske udtryk. For den unge Rude var tilegnelsen af Cézanne, impressionisterne samt Gauguin, van Gogh og Matisse vigtig. Men det stærkeste indtryk gjorde Picasso. Rude udtaler i 1918 til kunsthistorikeren Carl V. Petersen: det er mig ganske umuligt at sige Dem, hvad jeg følte ved Synet af disse Ting, det var Porten ind til en ny Fløj af Malerkunstens Palads, der blev slaaet op for mig. Af alle kunstneriske Oplevelser i Paris var denne mig den lærerigste, den, der kom til at betyde mest for mig; det forekommer mig ogsaa, at af alle yngre Malere er Picasso den, der har gjort langt det største og betydningsfuldeste Indskud i sin Kunst. Indtrykket fra rejsen i 1911 er modnet nogle år, for så at komme til udtryk i en række kubistiske kompositioner i årene op mod 1920, der viser ham som den mest konsekvente kubistiske maler i Danmark. Olaf Rude fortolker her en synsoplevelse i forskydninger af masser og planer ved hjælp af linjer og farver. Han forvansker bevidst perspektivet ved at underordne motivet maleriets egen stoflige muligheder, så som form, farve og flade. I Opstilling på et bord med potteplante, figur og frugter fra 1917 fornemmes interessen for kubismen tydeligt: bordpladen er vippet op, frugtskålen ses ovenfra, potteplante let fra oven, mens den blå skål Olaf Rude Opstilling.1923 Olie på lærred 100 x 80 cm og figuren ses ind fra siden. Farven er nedtonet, bortset fra den orange og ultramarinblå, der både klinger komplementært og som varm-kold kontraster. På Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918 udstillede modernisterne deres kubistiske værker, hvilket udløste en sand storm af kritik fra publikum og fra pressen. Om denne voldsomme kritik var med til at ændre deres udtryk, eller om kubismen blot var en kunstnerisk øvelse og flygtig overgang, er vanskeligt at sige. Men fra 1920 vender de tilbage til det klassiske naturalistiske udgangspunkt, hvor kubismen dog kommer til syne i en arkitektonisk stram billedopbygning. Olaf Rude udtaler i 1920: Jeg følte også, at det sprog, kubismen havde, ikke ganske dækkede det, jeg vilde udtrykke. Jeg gik tilbage til en kunst, hvor hjerte og sind fik lov til at tale med. Således i Opstilling fra 1923, hvor vægten er lagt på farverne, der flere steder er sat komplementært sammen, og hvor formerne nærmer sig det naturalistiske formsprog, mens bordpladen dog er vippet op. I 1922 blev Karl Isaksons værker, der ikke havde været udstillet i elleve år, vist på en stor retrospektiv udstilling. Det blev en koloristisk åbenbaring, der viste sig for modernisterne. Rudes billede Opstilling er således næsten en kopiering af Isaksons billede Opstilling med tulipaner fra 1920, som ejes af Louisiana. Fra 1919 tilbragte Rude somrene på Bornholm. Her malede han landskabet i en ornamental naturalistisk udtryksform samt vedblev med at male opstillinger. Rude rensede motivet for alt unødigt og omskrev det i en geometrisk retning inspireret af kubismen. MS 32

19 Olaf Rude Opstilling på et bord med potteplante, figur og frugter Olie på lærred 87 x 82 cm 33

20 William Scharff I Vejle Kunstmuseums udmærkede samling af William Scharff findes to fine eksempler på hans tidlige ungdomsstil. William Scharff er i dag mest kendt for sit bidrag til gennembruddet af den tidlige modernisme i dansk billedkunst, sådan som den kom til udtryk i tiden under Første Verdenskrig blandt dem af hans generations malere, der fik kendskab til Cézanne, Picasso og kubismen i Paris. De her illustrerede malerier er imidlertid malet, inden Scharff i 1911 var i Paris og kom under indflydelse af den ny stil, som skulle revolutionere billedkunsten. I Dugget Rude fra 1910 kan man med al tydelighed se, at det talent, Scharff fra begyndelsen havde med sig, var båret af en udpræget sans for farven. På illusionistisk vis har kunstneren valgt det usædvanlige motiv med et fugtdrivende vindue, hvori man ser stuens lampe reflekteret i rudens glas. Dette motiv anvender kunstneren til at skabe en koloristisk perle, hvor mangfoldige sortviolette toner sættes i kontrast til det orange lys i ruden, de blågrønne toner i karmen og den mærkelige lille, røde æske. Intet under, at dette maleri tiltalte maleren L.A. Ring, der købte det på kunstnergruppen De Tretten s udstilling i Højst tænkeligt har Ring også været bevæget af ønsket om at støtte en kunstner, hvis baggrund kunne ligne hans egen: En dreng fra landet, der William Scharff Figarodreng. (1910) Olie på lærred 62 x 45 cm har måttet slide som malersvend, er blevet afvist på Akademiet, og som alligevel prøver at etablere sig som kunstner med mange odds imod sig. I De Tretten var kunstneren Aksel Jørgensen, som valgte de socialt laveste lag som sine foretrukne motiver, en toneangivende og indflydelsesrig figur, og en kort overgang kom hans tematik fra bagsiden af storbyens natteliv til at præge Scharff. I 1909 stifter William Scharff tillige bekendtskab med moderne tysk maleri på en rejse til Berlin og Dresden. Sandsynligvis har han her også set værker af tyskeren Max Beckmann, som fra 1907 arbejdede i Berlin. I hvert fald kan der iagttages et indlysende slægtskab mellem Figarodreng fra 1910 og Beckmanns Selvportræt. Firenze fra 1907, som i dag huses i Hamburger Kunsthalle. Det udlevede udseende på den unge mand, som sandsynligvis har arbejdet som trækkerdreng på den i tiden berygtede danserestaurant Figaro, giver stærke mindelser om Aksel Jørgensens motiver, men også om Beckmanns selvportræt, hvor den tyske kunstner præsenterer sig selv som en blasert laps, der lige som Figarodreng livstræt ser beskueren direkte i øjnene. Karakteren af dunkelt natteliv i storbyen, som Figarodreng udtrykker i det vege, blege ansigt med rødlige, forvågede øjenomgivelser, blev ikke et aspekt, som Scharff skulle arbejde videre med efter Storbyen havde kun en begrænset fascination for Scharff, der var og blev bondedrengen i dansk modernisme, sådan at forstå, at hans barndoms liv på landet leverede stof til mange af hans malerier, med høns og granskov som nogle af hans kendteste motiver. SJ 34

21 William Scharff Dugget Rude. (1910) Olie på lærred 111 x 74 cm 35

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR

UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR SMATERIALE Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR FAKTA Dette undervisningsmateriale henvender sig primært til folkeskolens udskoling og er henvendt til

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE. Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin EDVARD WEIE POESIENS NATUR

UNDERVISNINGSMATERIALE. Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin EDVARD WEIE POESIENS NATUR SMATERIALE Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin EDVARD WEIE POESIENS NATUR INTRODUKTION Edvard Weie (1879-1943) er en af dansk kunsts mest centrale modernister. I starten af 1900-tallet

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR

UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR SMATERIALE Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR INTRODUKTION Edvard Weie (1879-1943) er en af dansk kunsts mest centrale modernister. I starten af 1900-tallet

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Opvækst i Thy. af Jytte Nielsen og Michael Vandet

Opvækst i Thy. af Jytte Nielsen og Michael Vandet Hammans»malerskab«af Jytte Nielsen og Michael Vandet Den 25. maj i år ville maleren Marius Hammann være fyldt 125 år. Ikke mange kender kunstneren, der blev født i Thisted, og som har malet en del motiver

Læs mere

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling 30. november 2013-5. januar 2014 Introduktion Kære underviser Dette undervisningsmateriale er specifikt udviklet til at aktivere elevernes kritiske sans og sanseapparat

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Kunstakademiets Bibliotek

Kunstakademiets Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek 300000199102 FORTEGNELSE OVER EN SAMLING MALERIER OG STUDIER FORHEN TILHØRENDE DR. ALFRED BRAMSEN UDSTILLEDE H OS V. WINKEL & MAGNUSSEN HØJBROPLADS 7, 2. SAL I JANUAR 1904 KØBENHAVN

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

KUNST NU! FORÅRET 2012

KUNST NU! FORÅRET 2012 KUNST NU! FORÅRET 2012 Foto: Anders Sune Berg KUNST NU! FORÅRET 2012 Copenhagen Art Festival er din, Københavns og regionens festival for samtidskunst og vil indeholde kunst- og formidlingsprojekter i

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1 Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard KUBISMEN Ca. 1907-1920 Af Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard Indhold Indhold... 2 Kubisme... 3 Kubismens kendetegn... 4 Kubismens 3 faser... 5 1907-1910; Geometrisk kubisme.... 5 1910-1912; Analytisk

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Kontakt Olga Svindelspind for særlige tilbud til DIG! Kære kunstelsker Jeg er Olga Svindelspind, den ærligste kunstsælger i verden!! Jeg bor i Moskva, en by i Rusland,

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

INDSAMLING - STATUS. Ligeledes har indsamlingen af nyere tid-genstande efter 1980 også været omfattende. Udover enkeltgenstande

INDSAMLING - STATUS. Ligeledes har indsamlingen af nyere tid-genstande efter 1980 også været omfattende. Udover enkeltgenstande ARBEJDET MED GENSTANDE INDSAMLING - STATUS KULTURHISTORISK NYERE TID OG ARKÆOLOGI VejleMuseernes kulturhistoriske samling dækker fra oldtid til nutid, dog med en hovedvægt på de kendte arkæologiske perioder

Læs mere

EMSBALDETMEDLEMSBLADETMEDLEMSBLADETM

EMSBALDETMEDLEMSBLADETMEDLEMSBLADETM MEDLEMSBLAD ETMEDLEMSBLA DETMEDLEMSBLA BLADETMEDLEMS EMSBALDETM EDLEMSBLSDETMEDLEMSBLADE ETMEDLEMSB LADETMEDLEM SBLADETMEDL EMSBLADETMEDLE HOURS OF DARKNESS AND HOURS OF LIGHT Lørdag den 24. januar 2015

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 3/201 2 Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Ib Orla-Jensen Lørdag den 1 4. april fra kl. 1

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING

GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING SKOVHUSET VED SØNDERSØ Ballerupvej 60, 3500 Værløse Udstillingsåbent: Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17. Entré: 50 kr. Fri adgang for medlemmer, børn og

Læs mere

Vintertiden er altid en lidt stille tid i vores forening, vi bliver mest inden døre og hygger os med kunstquiz, Badehotellet og en god bog

Vintertiden er altid en lidt stille tid i vores forening, vi bliver mest inden døre og hygger os med kunstquiz, Badehotellet og en god bog BESTYRELSENS BERETNING FOR 2015 v/ FORMANDEN Vintertiden er altid en lidt stille tid i vores forening, vi bliver mest inden døre og hygger os med kunstquiz, Badehotellet og en god bog I april kom vi frem

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

PIA BIRKHOLM Nørthorupvej 8, Hjortdal, 9690 Fjerritslev

PIA BIRKHOLM Nørthorupvej 8, Hjortdal, 9690 Fjerritslev DEN NORDJYSKE Det nordjyske i Den nordjyske er ganske enkelt, at 7 kunstnere, som alle bor i Nordjylland, sammen er på vandreudstilling. De 7 kunstnere er ikke et specielt udtryk for en særlig nordjysk

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK

Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK Omkring et billede Tag med på en billedrig rejse i kunstens historie fra Nicolai Abildgaard i slutningen af 1700- tallet?l vores egen sam?ds kunst med værker af nulevende kunstnere. Udgangspunktet er hver

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MEDLEMSBLADET KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MUSEUMSBERG FLENSBURG Kunstmuseet i Tønders særudstilling, Kiming, med værker af Inge Lise Westmann fortsætter til Museumsberg i Flensburg.

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

MEDLEMSBLADET NR. 8 ÅRGANG 2 NR. 3 MAJ 2011 FRA KEHNET NIELSENS ATELIER

MEDLEMSBLADET NR. 8 ÅRGANG 2 NR. 3 MAJ 2011 FRA KEHNET NIELSENS ATELIER MEDLEMSBLADET NR. 8 ÅRGANG 2 NR. 3 MAJ 2011 FRA KEHNET NIELSENS ATELIER Jeg vil gerne pege på tre meget betydelige kunstudstillinger på det seneste. Først naturligvis den flotte udstilling BLACK AND BLACK

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

AGNES SLOTT-MØLLER OG HISTORIEMALERIET: AT KUNNE MANE OG OPDRAGE BESKUEREN

AGNES SLOTT-MØLLER OG HISTORIEMALERIET: AT KUNNE MANE OG OPDRAGE BESKUEREN AGNES SLOTT-MØLLER OG HISTORIEMALERIET: AT KUNNE MANE OG OPDRAGE BESKUEREN TEMA 3 LÆRERMATERIALE MED OPGAVER FOR FOLKESKOLENS MELLEMTRIN OG UDSKOLING SAMT FOR GYMNASIESKOLEN AGNES SLOTT-MØLLER OG HISTORIEMALERIET:

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 7. APRIL KL. 12-15 PÅ PÅSKEUDSTILLING 2001 MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 MOGENS ANDERSEN ER TILSTEDE PÅ FERNISERINGEN GALLERI PROFILEN

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

LEIF MADSEN VISER OS, HVAD VI SMADRER ORD LEA HOLTZE FOTO TERRITORIUM

LEIF MADSEN VISER OS, HVAD VI SMADRER ORD LEA HOLTZE FOTO TERRITORIUM LEIF MADSEN VISER OS, HVAD VI SMADRER ORD LEA HOLTZE FOTO TERRITORIUM 22 Natur & Miljø nr. 13 2012 2013 INTERVIEW LEIF MADSEN 23 I mere end 30 år har kunstneren Leif Madsen ført naturen fra sin palet ned

Læs mere

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy Jens Bredholt Ind til benet Bente Hammershøy Bente Hammershøy Ind til benet Jens Bredholt sluser det væsentlige ind, skærer et stykke ud af virkeligheden og fanger og fastholder det essentielle i motivet.

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3 Jean Voigt - Mørkets og Lysets Mester 1 4/09-20/1 0 Næstved Kunstforening inviterer til fe rnisering af Jean Voigt lørdag den

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

ARTiFAKTi. Modernisme Maleriets fornyelse 1908-41

ARTiFAKTi. Modernisme Maleriets fornyelse 1908-41 Modernisme Maleriets fornyelse 1908-41 Modernisme - Maleriets fornyelse 1908-1941 kan opleves på ARoS i perioden 30. marts til 26. august 2012. Særudstillingen er baseret på en mangeårig forskning foretaget

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Omkring et moderne billede

Omkring et moderne billede Omkring et moderne billede Denne gang tager kurset udgangspunkt i 8 vidt forskellige billeder af nulevende danske kunstnere. Du vil få en introduktion til de udvalgte billeder, som du sent vil glemme!

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

ARoS udstiller Monet - selv om det ikke umiddelbart giver mening

ARoS udstiller Monet - selv om det ikke umiddelbart giver mening KUNST 7. OKT. 2015 KL. 19.22 ARoS udstiller Monet - selv om det ikke umiddelbart giver mening Monet på ARoS er en på forhånd given sællert, men ARoS mener ikke, at den nye udstilling er et forsøg på at

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere