Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

Transkript

1 Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

2 sydtrafik 2007 beretning 2007

3

4 Set i bakspejlet Set i bakspejlet er det meget morsomt, at den lokale trælasthandel og DSB lukkede for det varme vand. Sydtrafik betalte ikke sine regninger viste det sig. Men vi vidste det ikke, for vores elektroniske system forhindrede regningerne i at komme ind til os. Det er også til at grine af nu, at en resolut leder pakkede fire kimende telefoner ind i sin overfrakke, fordi de hverken kunne tages eller afbrydes. Set i bakspejlet var der masser af snubletråde, elektroniske fortrædeligheder og hærdende udfordringer, da Sydtrafik blev søsat, efter at hele det offentlige Danmark var blevet omstruktureret. Den 1. januar 2007 skulle det hele sådan set fortsætte, som om intet var hændt. Og det gjorde det. Busserne kørte, billetter og kort blev solgt, handicapture tilrettelagt, osv. osv. Men bag kulisserne i det offentlige Danmark skulle det hele først til at begynde. Den nye verden Tirsdag den 2. januar mødtes 50 mennesker på deres nye, fælles arbejdsplads, Sydtrafik, i Vejen. De kom fra de tre gamle trafikselskaber i Vejle, Ribe og Aabenraa. De kom med forskellige holdninger, vaner og traditioner, forskellige regler, rutiner og tænkemåder. De fik nye politiske og administrative ledere, nye kolleger, nye opgaver, nye omgivelser, og mange fik længere til arbejde. Deres fælles opgave bestod i at få de tre gamle systemer til at fungere sammen og samtidig udvikle nye systemer, der kunne sættes i stedet. At gelejde den bevidsthed ind i kunderne, at de fremover var passagerer hos Sydtrafik, og at dét var forklaringen på en masse ændringer: At nogle billetter blev dyrere, andre billigere. At zonegrænser blev flyttet, så en tur ikke længere var, hvad den havde været. At nogle regler i bussen blev ændret, at ansvaret for uddannelseskort var taget fra trafikselskaberne osv. osv. Samtidig fik de til opgave at gøre sig fri af gamle indgroede vaner, rutiner, holdninger og tænkemåder og finde et nyt sæt af værdier for den nye arbejdsplads. Med andre ord: skab en kultur, som alle i Sydtrafik kan trives med og stå inde for. Sådan gik det første år i det nye trafikselskabs historie hurtigt, ikke smertefrit, men med sikkerhed for, at der også er nok at lave (om på) de kommende år. Direktør H.C. Bonde

5 Årsberetning og regnskab for Sydtrafik 2007 Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup (DJ) Grafisk design & produktion: Aakjærs a/s Foto: Anders Brohus & Sydtrafik

6 Indhold Beretning Underskud men pænt...4 EU sender regning på 48 millioner...5 Takster, zoner og harmoni...6 En fisk uden vand...8 Svær mangfoldighed...9 Handicapkørsel forringet og forbedret...10 Handicapkørsel...11 Ikke tid til ændringer i kørslen...12 Hastesag blev god handel...14 Udbud til og med Sydtrafik uden tvivl...16 Vi søgte flere helte...18 Overraskende tal...20 Rutebilstationer er ikke trafikselskabets bord...22 Ikke for politikere...22 PS...24 Natteravne gratis med Sydtrafik...25 Krisehjælp...25 Vognmænd på indkøb...26 Strejke og bod...27 Vestbanens fremtid...28 Forsøg på forsøg...30 Rejsekort på vej...31 Let at rejse...32 Grænsen opløses...34 sydtrafik i tal...35 regnskab...41 Ledelsespåtegning og revisionserklæring...42 Noter og bemærkninger...50 Regnskabsprincipper...59 Finansiering Regnskab Regions- og kommuneregnskaber...63 Sydtrafiks organisation...76

7 Underskud men pænt Et ganske pænt regnskab, sagde bestyrelsesformand Peter Christensen, da Sydtrafik sluttede året med et underskud på 2,8 millioner kr. Ikke fordi formanden hylder underskud, men fordi det kunne have været meget værre, omstændighederne taget i betragtning. Passagerindtægterne i busserne er faldet med 13 millioner kr., og vi har fået 4,5 millioner kr. mindre i indtægt fra skolekort, fordi staten har fjernet 75 pct. af sit tilskud til kørsel til privatskoler. Kombineret med det usikre grundlag, budgettet blev lavet på, og en omsætning på cirka 550 millioner kr. er et underskud på 2,8 millioner kr. faktisk ikke så ringe, mente Peter Christensen. Når det blev så relativt lille, skyldes det da også dels, at Sydtrafik selv fandt besparelser, dels at vognmændene måtte lægge små fire millioner i bod, fordi buskørslen havde været indstillet på grund af strejke blandt chaufførerne i marts, april, maj og juni. Budget på usikker grund Det nye trafikselskabs første budget blev lagt af de tre gamle trafikselskaber i fællesskab. De skulle så godt som muligt tage højde for, at en del af VAT s indtægter fremover ville gå til Midttrafik, som fik cirka 40 pct. af kørslen. De skulle også forsøge at pejle sig ind på passagertallet i både 2006 og 2007, og her gik det galt gik ikke så godt som forventet. Passagertallet faldt, og da det fortsatte med at falde i 2007, måtte billetindtægterne nødvendigvis blive lavere, end der var budgetteret med. 4 BERETNING 2007

8 EU sender regning på 48 millioner En beslutning i EU betyder, at Sydtrafik i 2008 får nye udgifter på omkring 48 millioner kr. om året. EU dømte det i 2007 ulovligt, at den danske stat hidtil har fritaget den kollektive trafik for afgifter på diesel og udledning af kuldioxid. Fra 2008 skal afgifterne betales, og for Sydtrafik betyder det øgede udgifter til vognmændene på cirka 48 millioner kr. Regeringen har til gengæld besluttet, at den vil give kompensation for udgiften for at undgå takstforhøjelser. I 2007 sendte regeringen et lovforslag om blandt andet fordelingen af kompensationen ud til høring. Sydtrafik foreslog i sit svar, at kompensationen skulle sendes direkte til trafikselskaberne i stedet for som DUT-midler til regioner og kommuner. DUT dur ikke Med DUT-fordelingen vil der være en risiko for, at nogle kommuner bliver underkompenseret. Tilsvarende for regionen, hvor der allerede i lovforslaget er indbygget en overgangsordning for at mindske virkningerne af en eventuel underkompensation, skrev Sydtrafik bl.a. i sit høringssvar. Hvis trafikselskaberne fik pengene i stedet, ville de kunne sikre, at de blev brugt til at dække de øgede udgifter til buskørsel, argumenterede Sydtrafik. De øvrige trafikselskaber havde samme holdning som Sydtrafik, men regeringen besluttede at give kompensationen som DUT-midler til kommuner og regioner. 5

9 Billund Vejle Varde Fredericia Kolding Vejen Fanø Esbjerg Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Takster, zoner og harmoni Borgerne i det gamle Ribe Amt har i 2007 og 2008 oplevet det højst usædvanlige, at en enkeltbillet til bussen enten er blevet billigere eller har holdt prisen. Det kan de takke fællesskabet i det nye trafikselskab for. Billetpriserne var forskellige i de tre gamle trafikselskaber. Med tiden skal de blive ens, men det må ske over nogle år. Forskellene er så store, at det ville give voldsomme udsving at udjævne på én gang. Harmoniseringen skal være gennemført senest 2010 og samtidig med, at Sydtrafik er klar til at etablere ét fælles zonesystem for hele området. Cowi A/S har fået opgaven med at ensrette de meget forskellige zoner. 6,7 pct. op Processen frem mod ens takster består i at sænke eller fastholde taksterne dér, hvor de er højest. I de områder, hvor de er lavest, skal de til gengæld forhøjes. Det har de kunnet glæde sig over i det gamle (og dyreste) Ribe Amt, mens det har knebet lidt med smilet i ØST og SYD. Her er nogle af taksterne steget betragteligt i harmoniseringens navn. I gennemsnit steg priserne med 6,7 pct. i takstområde ØST. I Syd kunne de nøjes med en stigning på 1,9 pct. I VEST fik passagererne lov til at fortsætte til samme pris. I gennemsnit hævede Sydtrafik priserne med 3,0 pct. i Tre takstområder Sydtrafik udnævnte de tre gamle trafikselskaber til takstområderne ØST, VEST og SYD. Dels på grund af de forskellige takster og zonestørrelser, dels fordi områderne er en del af bus-tog samarbejdet. Takstområde ØST er dog en noget reduceret udgave af Vejle Amts Trafikselskab, eftersom cirka 40 pct. af kørslen er gået til Midttrafik. ØST er nu identisk med kommunerne Vejle, Fredericia og Kolding. Takstområde VEST tæller kommunerne Varde, Billund, Fanø, Esbjerg og Vejen. Takstområde SYD består af Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner. Nye grænser På grund af kommunesammenlægningerne har det været nødvendigt at ændre lidt på de gamle grænser mellem amterne, altså de nuværende takstområder. Ellers ville nogle kommuner komme til at ligge i flere takstområder. De nye streger på kortet fik betydning for beboerne i Rødding Kommune og den nordlige del af Christiansfeld. De kom til at bo i henholdsvis takstområde VEST og ØST i stedet for SYD, og her kunne de ikke bruge deres elektroniske chipkort. Det gælder nemlig kun i takstområde SYD (det tidligere Sydbus). 6 BERETNING 2007

10 Dyrere til rådhuset De nye storkommuner fik også konsekvenser for borgerne i de gamle kommuner: Rødekro, Tinglev, Lundtoft og Skærbæk. Hidtil havde de kun betalt for én zone, når de skulle ind til rådhuset, til trods for at de skulle køre i to zoner. Alle skal kunne komme billigt til en snak med de kommunale myndigheder, tænkte man i det gamle Sydbus. Men med de nye store afstande, ville det blive for dyrt med så megen gavmildhed. Ordningen blev makuleret, og for nogle passagerer blev busbilletten dobbelt så dyr som hidtil. Nyt mod nord De nye regioner og trafikselskaber fik også betydning for de mange mennesker, der havde været vant til at rejse mellem Vejle og Hedensted/Horsens. Efter reformen kom de to sidstnævnte byer nemlig til at høre til trafikselskabet Midttrafik i Region Midtjylland. Tidligere kunne man køre på VAT s billetter i både bus og tog mellem Vejle og Hedensted/Horsens. Den mulighed forsvandt nu, men passagerer med VAT-billetter/kort fik tiden frem til 1. juli til at vænne sig til tanken. Fra 1. juli 2007 skulle man have en DSB-billet for at køre i tog på strækningen. De, der ikke havde opbrugt deres VAT-kort på det tidspunkt, kunne få det byttet hos Sydtrafik. Og Middelfart På samme måde ændrede vilkårene sig for kørsel mellem Middelfart og Jylland. Middelfart kom til at høre til trafikselskabet Fynbus. Men også her fik kunderne tid til at vænne sig til tanken. Fra 1. juli skulle man købe en DSB-billet for at rejse over bæltet med tog. Fortumlede billetmaskiner De store omvæltninger med større kommuner og nye grænser mellem de nye trafikselskaber gav også tummel i billetmaskinerne i de berørte områder. Nogle passagerer kom til at betale for lidt og andre for meget. Nogle kunne slet ikke få en billet. Og mens frustrerede chauffører mødte irriterede kunder, forsøgte medarbejdere og samarbejdspartnere på overtid at omprogrammere software og finde forklaringer og løsninger. Adskillige gange blev optimistiske forventninger til en snarlig løsning gjort til skamme. Men i sidste ende lykkedes det at transportere passagererne gennem de nye zoner og over de ændrede takstgrænser til den vedtagne pris. Takster zoner Billund Vejle Varde Fanø Esbjerg Vejen Haderslev Kolding Fredericia VEST ØST SYD Børn kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) Børn klippekort 80 (80) 60 (55) 110 (109) Voksne kontant 26 (26) 18 (17) 30 (30) Voksne klippekort 130 (130) 100 (95) 170 (167) Pensionister kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) Pensionister klippekort 115 (115) 100 (95) 110 (109) Tallene i parentes er 2006 takster. De højere takster i SYD skyldes til dels, at zonerne her er større end i de andre takstområder. Tønder Aabenraa Sønderborg 7

11 En fisk uden vand Et trafikselskab uden busser er som en fisk uden vand. Men Sydtrafik har ingen busser. Vi trækker vejret gennem vores entreprenører, og et godt og tæt samarbejde er alfa og omega. Endnu inden vi var færdige med at pakke ud i starten af 2007, blev det første møde med vognmændene holdt i Skibelund Krat. Her blev formen for fremtidens samarbejde fastlagt. Fire gange om året mødes samtlige vognmænd og/eller deres driftsledere. Men ind imellem mødes Firebanden, som er kælenavn for et stående udvalg under det samlede vognmandsmøde. Det er siden starten vokset til fem medlemmer: Vognmændene Lars Berg, Arriva, Karl Johan Bertelsen, Rutebilselskabet Haderslev, Søren Olesen, Thykjær A/S og Tonny Werling, Iversen Busser, plus Sydtrafiks direktør, H.C. Bonde. Udvalget forbereder møderne og diskuterer forskellige problemstillinger, før de forelægges samtlige vognmænd. Stort og småt har fundet vej gennem samarbejdet. Fra udbudsstrategi og køreplanlægning til gennemførelse af uniformsprogram og aftaler om krisehjælp. 8 BERETNING 2007

12 Svær mangfoldighed Tre af en slags. Sådan er det med mange ting i Sydtrafik. Også med politikker. De tre gamle trafikselskaber havde forskellige aftaler om stoppestedsudstyr, læskure, rutebilstationer m.v. Derfor vil beskueren se et varieret udbud af modeller, når han/hun kommer rundt i det nu fælles territorium. Forskellighederne går igen i finansieringen af udstyret. Men begyndelsen til enden er taget for i hvert fald noget af mangfoldigheden. Bestyrelsen har vedtaget et sæt principper, som med tiden vil resultere i et mere ensartet udtryk, og som giver ens regler for, hvem der finansierer hvad. Principperne blev knæsat efter en høringsrunde hos kommuner og region. Principper Stoppestedsudstyr anskaffes og finansieres af Sydtrafik inklusive topskilte, afgangstavler og lignende. Opsætning og vedligehold (areal) foretages af kommunerne. Læskure anskaffes, opsættes og finansieres af kommunerne. De har selv retten til at bestemme design, men Sydtrafik udarbejder et fælles design, som kommunerne kan benytte. Eventuelt storkøb vil give økonomiske fordele. Ventesale uden bemanding etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne. Busstationer med bemanding etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne med tilskud fra Sydtrafik til kortsalg og chaufførfaciliteter efter en fast lejemodel. Bemanding af og drift af busstationer afholdes af Sydtrafik. Stadepladser (Vejareal) etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne. Ændringerne kommer ikke over natten. De nye principper kan først indføres, når bestående aftaler og kontrakter udløber eller kan opsiges. 9

13 Handicapkørsel forringet og forbedret Gamle, gangbesværede Hansigne i Ribe ærgrede sig, da Sydtrafik satte sig for bordenden i januar Nu kunne hun nemlig ikke længere bestille handicapkørsel, når hendes bridgeaftener trak ud til midnat. I Sønderborg kunne de ikke ærgre sig, for de havde aldrig kunnet bruge handicapordningen så sent. De mistede til gengæld muligheden for at køre mere end de lovhjelmede 104 ture om året, da Sydtrafik tog over fra de tre gamle trafikselskaber. Da trafikselskaberne forberedte deres sammenlægning, bestræbte de sig på at undgå at pålægge de nye kommuner større udgifter. Men dermed kom de til at forringe vilkårene for nogle af de handicappede passagerer. Der skulle dog kun gå et år, før det nye trafikselskabs bestyrelse besluttede at ændre ordningen og rette op på skaderne. Bl.a. efter ønske fra brugere og kommuner. Men de særligt aktive får nu muligheden for at komme af sted flere gange. Den svære håndtering De tre gamle trafikselskaber, der blev til Sydtrafik, havde forskellige systemer, regler og priser omkring handicapkørsel. I Sydtrafik er vilkår og priser smeltet sammen, så alle, der bruger handicapkørsel, har de samme betingelser. Men arbejdet bag kulisserne, den administrative håndtering, lader sig ikke så let harmonisere. Der er forskelle i kontrakterne med vognmændene, og de gamle trafikselskaber havde forskellige styringssystemer. I forbindelse med reformen er der kommet nye medarbejdere i kommunerne. Det betyder, at der også er skabt huller i erfaringen med at administrere kørslen. Alt i alt en stor udfordring for Sydtrafiks handicapafdeling. Forbedringer På årets sidste bestyrelsesmøde i december vedtog politikerne, at medlemmerne af kørselsordningen for handicappede skulle kunne køre med taxi døgnet rundt fra 1. februar Samtidig blev muligheden for ekstra ture genindført. Det er dog op til den enkelte kommune at bevilge eventuelle ekstra ture. Godt borgere er tilmeldt handicapkørslen. De kører i gennemsnit 23 ture om året. Der er altså rigtig mange, der ikke bruger de 104 ture. Nye mål Målet for 2008 er derfor at skabe et ensartet system. Det vil sige ens kontrakter og bestillingsrutiner. Men ambitionen stopper ikke der. Sammen med kommunerne vil Sydtrafik afklare, om det er muligt at koordinere handicapkørsel og anden kommunal kørsel under én bestillingscentral. Altså udnytte de muligheder der ligger i, at flere måske skal samme vej uanset årsagen til kørslen. 10 BERETNING 2007

14 Handicapkørsel gennemsnitstal Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Fredericia Kolding Vejle Total Medlemmer pr Medlemmer pr indbyggere Kommunalt tilskud pr. medlem, kr Kommunalt tilskud pr. indbygger, kr Kommunalt tilskud pr. tur, kr Passagerbetaling pr. tur, kr Passagerfinansiering i pct. 18% 18% 18% 17% 21% 24% 26% 20% 21% 24% 21% 19% 20% Ture pr. medlem i gennemsnit Antal ture i alt Antal ture pr. medlem 23 Bruttoudgift pr. rejse, kr. 251 Tilskud pr. rejse, kr. 200 Passagerernes finansiering i pct. 20 pct Bruttoudgifter Sydtrafik, kr Nettobidrag fra kommunerne, kr Brugernes andel af udgifterne, kr

15 Ikke tid til ændringer i kørslen Busserne måtte i 2007 køre stort set som året før. I 2006 var der af gode grunde ikke tid til at lave nye køreplaner. Kræfterne blev brugt på det kolossale arbejde med at forberede sammenlægningen af de tre gamle trafikselskaber. I Sydtrafiks første leveår var der så meget andet, der skulle laves om, at der ikke var planer om at bruge tid på at planlægge større ændringer i kørslen i De tre bykommuner i Takstområde ØST raslede imidlertid med sparegrisen og annoncerede omfattende besparelser. Men det endte alligevel med, at der ikke skulle laves ret meget om. Kolding fortrød. Vejle endte med at halvere sine bebudede besparelser, og i Fredericia forblev alt ved det gamle. Busser skulle samle storkommune I Vejen Kommune var de derimod indstillet på omfattende udvidelser i Man ville bruge busser til at samle den nye store kommune. En million kr. mere til buskørslen skulle sikre forbindelserne inden for det nye fællesskab. Det betød blandt andet flere busser over Kongeåen, og at de skulle køre over to steder. 12 BERETNING 2007

16 Med de nye ture ville der blive bedre forbindelser mellem de større byer i kommunen og til ungdoms- og aftenskolerne i Vejen. Udvidelsen af kørslen ville også betyde, at uddannelsessøgende fra Sdr. Hygum og Lintrup fik mulighed for at tage bussen til uddannelsesstederne i Vejen. Den nye plan for buskørslen i Vejen Kommune blev lavet i et samarbejde mellem kommunen, Cowi A/S, Sydtrafik og uddannelsesinstitutionerne i Vejen. 13

17 Hastesag blev god handel Det første udbud i Sydtrafiks historie blev en hastesag. Men det blev også en overraskende god forretning. I en tid, hvor den kollektive trafik råber på økonomisk forstærkning, hentede Sydtrafik en besparelse på 9,8 millioner kr. i sit første udbud. De aktuelle udgifter på 95 millioner kr. blev reduceret til 85 millioner kr. Oven i hatten fik vi nye busser i hele udbuddet i en kvalitet, der overbyder EU s krav m.h.t. udledning af skadelige stoffer. Busserne kommer til at køre i Åbenrå Kommune og det gamle Ribe Amt. Nødplan 1. udbud skulle ud allerede et halvt år inde i Sydtrafiks første leveår, og det blev til efter en nødplan. Efter reformen skal trafikselskaberne udarbejde fireårige trafikplaner, der viser, hvordan kommuner og region ønsker, at den kollektive trafik skal udvikle sig. Når Sydtrafiks trafikplan er på plads, vil kørselsudbud blive udformet, så de er i overensstemmelse med planen. Og de vil blive til i tæt samarbejde med de involverede kommuner og regionen. Alt det kunne ikke nås til det første udbud. Derfor ligger der heller ingen visionære forestillinger om fremtidens kollektive transport bag udbuddet. Det læner sig tværtimod rigtig godt op ad de eksisterende køreplaner. Pris på kvalitet Som erstatning for samarbejde og trafikplan udarbejdede Sydtrafik et sæt principper for udbud, som bestyrelsen godkendte. Men principperne var ikke mere nødtørftige, end at der blev plads til at inddrage kvalitative præmisser. Det kom til udtryk som en vægtning mellem pris og kvalitet i forholdet 75/25. Byders pris kunne altså omregnes til et lavere eller højere fiktivt niveau afhængigt af en række elementer som busalder, miljøvenlighed, sikkerhed og præcision. Som trafikselskab bærer vi et stort ansvar for at begrænse forureningen, så meget vi kan. Derfor var udledning fra busserne et væsentligt punkt i vores udbud, og vi var indstillet på at honorere de vognmænd, der ville gøre mest for at begrænse forureningen, sagde bestyrelsesformand Peter Christensen blandt andet, da resultatet var i hus. Overraskelse Direktør H.C. Bonde lukkede op for to store over- raskelser, da han åbnede kuverterne med tilbud i november De to laveste tilbud var omkring 10 millioner kr. lavere end den eksisterende kørsel. Og de kom begge fra samme vognmand Ribe Rutebiler (Iversen Busser). Tredjelaveste bud kom fra Bent Thykjær og kostede 11 millioner kr. mere. Største vognmand Den nye kontrakt træder i kraft sidst i juni Den gør Ribe Rutebiler til Sydtrafiks største vognmand med 154 busser eller 38 pct. af de i alt 409 busser, der kører for Sydtrafik. Bent Thykjær har hidtil haft førstepladsen med 36 pct. efterfulgt af Arriva med 23 pct. og Iversen Busser med 21 pct. Iversen Busser henter sin nye kørsel hos Bent Thykjær og Bajstrup Rejser. Udbud hvert år 1. udbud blev ikke så stort, som det skulle have været. Sydtrafik valgte at lægge en ny strategi for at sprede udbuddene over flere år. Det betyder, at de vognmænd, der mistede kørsel i år, får chancen igen allerede til næste år og næste og næste år igen. Med udbud hvert år har vognmænd, der mister kørsel, større chance for hurtigt komme at på banen igen. Og Sydtrafik får en mere fornuftig spredning af opgaverne. 14 BERETNING 2007

18 Udbud til og med 2014 Kommune Udløb Forlænges til Kommune Udløb Forlænges til Billund Esbjerg Grindsted Bybus 2008 Esbjerg Bybusser (m. Fanø) Lokal Billund 2008 Ribe Bybus 2008 Lokal Grindsted 2008 Lokal Esbjerg-Bramm.-Ribe 2008 Fanø Fredericia Lokal (m. Es By) Bybusser Lokal 2014 Haderslev Kolding Bybusser 2011 Bybusser 2012 Lokal 2011 Lokal Christiansfeld 2011 Lokal Kolding-Vamdrup 2012 Lokal Lunderskov 2014 Sønderborg Tønder Bybusser Lokal 2011 Lokalruter Varde Vejen Varde Bybus 2008 Vejen Bybus 2008 Lokal Blåbjerg Lokal Brørup+Vejen 2008 Lokal Ølgod-Varde-Oksbøl 2011 Lokal Holsted+Rødding 2011 Vejle Aabenraa Bybusser Aabenraa Bybusser 2008 Lokal Give 2012 Lokal Aabenraa+Tinglev 2008 Lokal Vejle 2014 Lokal Rødekro Regionalruter Regionalruter Varde/Grindsted/Brørup 2008 Tønder/Haderslev/Tinglev 2011 Aabenraa/Tinglev 2008 Egtved/Kolding 2012 Sønderborg Vejle/Kolding 2014 VESTBANEN 2010 Fakta om 1. udbud Ca køreplantimer 17 pakker 160 chauffører 100 busser 12 vognmænd afgav i alt 136 tilbud 118 på A-kontrakt-kørsel og 18 på dubleringskørsel Der blev givet flere tilbud på alle 17 pakker. Alle nuværende vognmænd bød ind plus fem vognmænd, der p.t. ikke kører for Sydtrafik: Concordia Bus, Pan Bus, Netbus, De Blå Busser og SydVest-bus. 15

19 Sydtrafik uden tvivl Her kommer Sydtrafik, det skal ingen være i tvivl om. Men hvordan gør man et nyt trafikselskab kendt og synligt? Tre reklamebureauer blev bedt om at komme med forslag, og Aakjærs i Vejle vandt kampen. Reklamebureauet lavede med enkle midler et logo, der fortæller Sydtrafiks historie: Et hjul forskudt til et S og suppleret med navnet Sydtrafik trafikselskabet, der transporterer folk i den syd- og sønderjyske del af Jylland. Det føles allerede som en gammel historie, og dog er markedsføringen af Sydtrafik langt fra slut. Men vi har sammen med reklamebureauet lagt rammerne i form af et designprogram, der skal sikre, at vi ikke farer i syv forskellige retninger. Den røde tråd er spundet og giver sikkerhed for, at man kan genkende Sydtrafik, uanset hvor vi dukker op. Hjemmeside fra starten Hjemmesiden var på plads fra starten i januar 2007 i Sydtrafiks farver og med det velkendte logo. Flere informationer blev fyldt på siden i løbet af året, og der blev sat nye mål for 2008: Hjemmesiden skal let og enkelt kunne hentes frem på mobiltelefonen. Siden skal gøres lettere tilgængelig for brugere med handicap. Der skal være flere muligheder for selvbetjening, inklusive netbetaling med Dankort. Vognmænd og kommuner skal have deres eget rum på hjemmesiden. Skiltning I løbet af 2007 dukkede Sydtrafiks logo og farver op i annoncer, på brevpapir og konvolutter. Busserne blev udstyret med det nye logo, og vi lavede billetter, kort, køreplaner og foldere i det nye design. Ude i terrænet begyndte Sydtrafiks servicemedarbejdere at renovere skiltningen på læskure, busterminaler og stoppesteder. Rutebilstationer, der ikke har planer om at flytte, har fået gamle skilte erstattet med nye Sydtrafikskilte. Stoppestedsskiltningen er også blevet fornyet på stationerne og i nogle byer. Men der er et stykke vej, til samtlige knap stoppesteder fortæller om Sydtrafik. Sydjylland har første prioritet. Her sondrede man nemlig ikke i Sydbus-tiden mellem gule og blå skilte, som man gjorde i ØST og VEST. I Sydtrafik skal alle bybuskilte være gule og øvrige blå. 16 BERETNING 2007

20 Læskærme har også fået ny personlighed nogle steder. I byerne i ØST er den gamle VAT bagbeklædning blevet skiftet ud med en ny, der ikke efterlader tvivl om, hvem der kører her. Og i Sønderjylland begynder Sydtrafik så småt at fortrænge det gamle Sydbus på læskærmene. Let at se Busserne, som er vores rullende reklamesøjler, bliver først malet om i Sydtrafiks farver efterhånden, som de kommer i udbud. Enkelte busser er dog allerede kørende i blåt på landevejen og gult i byen. De skulle alligevel males om, og Sydtrafik brugte anledningen til at markere sin holdning: Sydtrafik skal være synlig for alle. Når man venter på en bus, skal man kunne se, om det er Sydtrafik eller en tilfældig turistbus, der er på vej. Og man skal kunne se forskel på en bybus og en regionalbus. Blandede bolsjer De tre gamle trafikselskaber havde forskellige holdninger til bussernes udseende. I Sønderjylland kørte man med lutter hvide busser både i by og på land. I de to andre amter lod trafikselskaberne vognmændene bestemme, hvordan busserne skulle se ud. I Ribe Amt dog med den begrænsning, at bybusserne skulle være gule. Alt i alt er det derfor en bøtte blandede bolsjer, der i øjeblikket kører under Sydtrafiks flag. Men i 2008 vil der for alvor ske noget med synliggørelsen. Ribe Rutebiler (Iversen Busser), der vandt første udbud i 2007, kører ud i landskabet med 100 nye busser i de nye farver. Sydtrafik har i alt godt og vel 400 busser. Nye uniformer Chaufførerne er et kapitel for sig i Sydtrafiks designpolitik. Deres påklædning skal klart fortælle passagererne, at det er en Sydtrafik-chauffør, de står overfor. Derfor har en arbejdsgruppe af chauffører, vognmænd og medarbejdere fra administrationen samarbejdet om at finde en ny uniform, som senest skal i brug, når der indgås nye kontrakter. De to chauffører i arbejdsgruppen, Anne og Mirsad, måtte igennem adskillige prøvelser, før det nye uniformsprogram var i hus. Og de blev i mere end én forstand helte, da de også indvilgede i at posere på streamers, plakater, hængeskilte, foldere og i annoncer i forbindelse med kampagnen Vi søger helte iklædt de nye uniformer forstås. 17

21 Vi søgte flere helte Sydtrafik tog i 2007 det usædvanlige skridt at lade chauffører, der ikke kunne tale dansk, køre vores busser. Der var stor mangel på chauffører over hele landet, men i Sydtrafik var vi så heldige, at tyske chauffører gerne ville køre bus i Danmark. I modsætning til andre trafikselskaber behøvede vi derfor ikke at lade busser blive i garagen på grund af chaufførmangel. Mangelen på chauffører var et vink med en vognstang om, at jobbet bag rattet ikke er det mest attraktive i verden. Kampagne for status Den opfattelse ville Sydtrafik gerne være med til at ændre, så sidst på året lavede vi en kampagne. Med et glimt i øjet gik vi ud med sloganet Vi søger helte. Sydtrafiks formand, Peter Christensen, sagde det på denne måde: Buschaufførens job burde have høj status. Han eller hun skal manøvrere rundt med børn, voksne og gamle mennesker i 12 m bus med 300 hk. I al slags føre og en trafik, der bliver stadig tættere. De mange passagerers liv og førlighed afhænger af chaufføren, så det må siges at være et meget stort ansvar, der hviler på de uniformerede skuldre. Kampagnen henvendte sig både til ledige og til folk, der kunne tænke sig at skifte job. På bagrudestreamers, hængeskilte, plakater, i foldere og på vores hjemmeside fortalte vi om de gode muligheder, der var for at få økonomisk støtte til at blive buschauffør. Kampagnen fik massiv omtale i pressen. Uddannelse og respekt Målet med kampagnen var altså ikke alene at skaffe flere chauffører. Det var samtidig vores ambition at højne respekten for et fag og en faggruppe, der i høj grad er med til at få samfundet til at hænge sammen. Da selvrespekt er en forudsætning for andres respekt, besluttede Sydtrafik sammen med vognmændene at tilbyde alle chauffører en uddannelse som faglærte. Uddannelsen blev det helt fundamentale element i kampagnen. Fra et lignende projekt i det tidligere Sydbus vidste vi, at chauffører, der får videreuddannelse, bliver mere tilfredse med deres job. Og en tilfreds chauffør er en bedre chauffør. Samarbejde med skoler Det gamle Sydbus gennemførte i sin tid sit projekt med videreuddannelse sammen med EUC Syd i Aabenraa. Nu bliver samarbejdet udvidet til også at omfatte erhvervsskolerne i Fredericia og Esbjerg, så chaufførerne ikke skal rejse gennem det halve land for at komme i skole. Skolerne skal uddanne både nye chauffører, der skal have grunduddannelsen, og erfarne chauffører, der skal videreuddannes til faglært status. Denne sidste del kræver meget koordination, fordi nye chauffører skal køre i turnus med dem, der skal på efteruddannelse. Det er Sydtrafiks ønske, at chaufførerne bliver faglærte. Og vognmændene har taget godt imod ideen. 18 BERETNING 2007