Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

Transkript

1 Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

2 sydtrafik 2007 beretning 2007

3

4 Set i bakspejlet Set i bakspejlet er det meget morsomt, at den lokale trælasthandel og DSB lukkede for det varme vand. Sydtrafik betalte ikke sine regninger viste det sig. Men vi vidste det ikke, for vores elektroniske system forhindrede regningerne i at komme ind til os. Det er også til at grine af nu, at en resolut leder pakkede fire kimende telefoner ind i sin overfrakke, fordi de hverken kunne tages eller afbrydes. Set i bakspejlet var der masser af snubletråde, elektroniske fortrædeligheder og hærdende udfordringer, da Sydtrafik blev søsat, efter at hele det offentlige Danmark var blevet omstruktureret. Den 1. januar 2007 skulle det hele sådan set fortsætte, som om intet var hændt. Og det gjorde det. Busserne kørte, billetter og kort blev solgt, handicapture tilrettelagt, osv. osv. Men bag kulisserne i det offentlige Danmark skulle det hele først til at begynde. Den nye verden Tirsdag den 2. januar mødtes 50 mennesker på deres nye, fælles arbejdsplads, Sydtrafik, i Vejen. De kom fra de tre gamle trafikselskaber i Vejle, Ribe og Aabenraa. De kom med forskellige holdninger, vaner og traditioner, forskellige regler, rutiner og tænkemåder. De fik nye politiske og administrative ledere, nye kolleger, nye opgaver, nye omgivelser, og mange fik længere til arbejde. Deres fælles opgave bestod i at få de tre gamle systemer til at fungere sammen og samtidig udvikle nye systemer, der kunne sættes i stedet. At gelejde den bevidsthed ind i kunderne, at de fremover var passagerer hos Sydtrafik, og at dét var forklaringen på en masse ændringer: At nogle billetter blev dyrere, andre billigere. At zonegrænser blev flyttet, så en tur ikke længere var, hvad den havde været. At nogle regler i bussen blev ændret, at ansvaret for uddannelseskort var taget fra trafikselskaberne osv. osv. Samtidig fik de til opgave at gøre sig fri af gamle indgroede vaner, rutiner, holdninger og tænkemåder og finde et nyt sæt af værdier for den nye arbejdsplads. Med andre ord: skab en kultur, som alle i Sydtrafik kan trives med og stå inde for. Sådan gik det første år i det nye trafikselskabs historie hurtigt, ikke smertefrit, men med sikkerhed for, at der også er nok at lave (om på) de kommende år. Direktør H.C. Bonde

5 Årsberetning og regnskab for Sydtrafik 2007 Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup (DJ) Grafisk design & produktion: Aakjærs a/s Foto: Anders Brohus & Sydtrafik

6 Indhold Beretning Underskud men pænt...4 EU sender regning på 48 millioner...5 Takster, zoner og harmoni...6 En fisk uden vand...8 Svær mangfoldighed...9 Handicapkørsel forringet og forbedret...10 Handicapkørsel...11 Ikke tid til ændringer i kørslen...12 Hastesag blev god handel...14 Udbud til og med Sydtrafik uden tvivl...16 Vi søgte flere helte...18 Overraskende tal...20 Rutebilstationer er ikke trafikselskabets bord...22 Ikke for politikere...22 PS...24 Natteravne gratis med Sydtrafik...25 Krisehjælp...25 Vognmænd på indkøb...26 Strejke og bod...27 Vestbanens fremtid...28 Forsøg på forsøg...30 Rejsekort på vej...31 Let at rejse...32 Grænsen opløses...34 sydtrafik i tal...35 regnskab...41 Ledelsespåtegning og revisionserklæring...42 Noter og bemærkninger...50 Regnskabsprincipper...59 Finansiering Regnskab Regions- og kommuneregnskaber...63 Sydtrafiks organisation...76

7 Underskud men pænt Et ganske pænt regnskab, sagde bestyrelsesformand Peter Christensen, da Sydtrafik sluttede året med et underskud på 2,8 millioner kr. Ikke fordi formanden hylder underskud, men fordi det kunne have været meget værre, omstændighederne taget i betragtning. Passagerindtægterne i busserne er faldet med 13 millioner kr., og vi har fået 4,5 millioner kr. mindre i indtægt fra skolekort, fordi staten har fjernet 75 pct. af sit tilskud til kørsel til privatskoler. Kombineret med det usikre grundlag, budgettet blev lavet på, og en omsætning på cirka 550 millioner kr. er et underskud på 2,8 millioner kr. faktisk ikke så ringe, mente Peter Christensen. Når det blev så relativt lille, skyldes det da også dels, at Sydtrafik selv fandt besparelser, dels at vognmændene måtte lægge små fire millioner i bod, fordi buskørslen havde været indstillet på grund af strejke blandt chaufførerne i marts, april, maj og juni. Budget på usikker grund Det nye trafikselskabs første budget blev lagt af de tre gamle trafikselskaber i fællesskab. De skulle så godt som muligt tage højde for, at en del af VAT s indtægter fremover ville gå til Midttrafik, som fik cirka 40 pct. af kørslen. De skulle også forsøge at pejle sig ind på passagertallet i både 2006 og 2007, og her gik det galt gik ikke så godt som forventet. Passagertallet faldt, og da det fortsatte med at falde i 2007, måtte billetindtægterne nødvendigvis blive lavere, end der var budgetteret med. 4 BERETNING 2007

8 EU sender regning på 48 millioner En beslutning i EU betyder, at Sydtrafik i 2008 får nye udgifter på omkring 48 millioner kr. om året. EU dømte det i 2007 ulovligt, at den danske stat hidtil har fritaget den kollektive trafik for afgifter på diesel og udledning af kuldioxid. Fra 2008 skal afgifterne betales, og for Sydtrafik betyder det øgede udgifter til vognmændene på cirka 48 millioner kr. Regeringen har til gengæld besluttet, at den vil give kompensation for udgiften for at undgå takstforhøjelser. I 2007 sendte regeringen et lovforslag om blandt andet fordelingen af kompensationen ud til høring. Sydtrafik foreslog i sit svar, at kompensationen skulle sendes direkte til trafikselskaberne i stedet for som DUT-midler til regioner og kommuner. DUT dur ikke Med DUT-fordelingen vil der være en risiko for, at nogle kommuner bliver underkompenseret. Tilsvarende for regionen, hvor der allerede i lovforslaget er indbygget en overgangsordning for at mindske virkningerne af en eventuel underkompensation, skrev Sydtrafik bl.a. i sit høringssvar. Hvis trafikselskaberne fik pengene i stedet, ville de kunne sikre, at de blev brugt til at dække de øgede udgifter til buskørsel, argumenterede Sydtrafik. De øvrige trafikselskaber havde samme holdning som Sydtrafik, men regeringen besluttede at give kompensationen som DUT-midler til kommuner og regioner. 5

9 Billund Vejle Varde Fredericia Kolding Vejen Fanø Esbjerg Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Takster, zoner og harmoni Borgerne i det gamle Ribe Amt har i 2007 og 2008 oplevet det højst usædvanlige, at en enkeltbillet til bussen enten er blevet billigere eller har holdt prisen. Det kan de takke fællesskabet i det nye trafikselskab for. Billetpriserne var forskellige i de tre gamle trafikselskaber. Med tiden skal de blive ens, men det må ske over nogle år. Forskellene er så store, at det ville give voldsomme udsving at udjævne på én gang. Harmoniseringen skal være gennemført senest 2010 og samtidig med, at Sydtrafik er klar til at etablere ét fælles zonesystem for hele området. Cowi A/S har fået opgaven med at ensrette de meget forskellige zoner. 6,7 pct. op Processen frem mod ens takster består i at sænke eller fastholde taksterne dér, hvor de er højest. I de områder, hvor de er lavest, skal de til gengæld forhøjes. Det har de kunnet glæde sig over i det gamle (og dyreste) Ribe Amt, mens det har knebet lidt med smilet i ØST og SYD. Her er nogle af taksterne steget betragteligt i harmoniseringens navn. I gennemsnit steg priserne med 6,7 pct. i takstområde ØST. I Syd kunne de nøjes med en stigning på 1,9 pct. I VEST fik passagererne lov til at fortsætte til samme pris. I gennemsnit hævede Sydtrafik priserne med 3,0 pct. i Tre takstområder Sydtrafik udnævnte de tre gamle trafikselskaber til takstområderne ØST, VEST og SYD. Dels på grund af de forskellige takster og zonestørrelser, dels fordi områderne er en del af bus-tog samarbejdet. Takstområde ØST er dog en noget reduceret udgave af Vejle Amts Trafikselskab, eftersom cirka 40 pct. af kørslen er gået til Midttrafik. ØST er nu identisk med kommunerne Vejle, Fredericia og Kolding. Takstområde VEST tæller kommunerne Varde, Billund, Fanø, Esbjerg og Vejen. Takstområde SYD består af Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner. Nye grænser På grund af kommunesammenlægningerne har det været nødvendigt at ændre lidt på de gamle grænser mellem amterne, altså de nuværende takstområder. Ellers ville nogle kommuner komme til at ligge i flere takstområder. De nye streger på kortet fik betydning for beboerne i Rødding Kommune og den nordlige del af Christiansfeld. De kom til at bo i henholdsvis takstområde VEST og ØST i stedet for SYD, og her kunne de ikke bruge deres elektroniske chipkort. Det gælder nemlig kun i takstområde SYD (det tidligere Sydbus). 6 BERETNING 2007

10 Dyrere til rådhuset De nye storkommuner fik også konsekvenser for borgerne i de gamle kommuner: Rødekro, Tinglev, Lundtoft og Skærbæk. Hidtil havde de kun betalt for én zone, når de skulle ind til rådhuset, til trods for at de skulle køre i to zoner. Alle skal kunne komme billigt til en snak med de kommunale myndigheder, tænkte man i det gamle Sydbus. Men med de nye store afstande, ville det blive for dyrt med så megen gavmildhed. Ordningen blev makuleret, og for nogle passagerer blev busbilletten dobbelt så dyr som hidtil. Nyt mod nord De nye regioner og trafikselskaber fik også betydning for de mange mennesker, der havde været vant til at rejse mellem Vejle og Hedensted/Horsens. Efter reformen kom de to sidstnævnte byer nemlig til at høre til trafikselskabet Midttrafik i Region Midtjylland. Tidligere kunne man køre på VAT s billetter i både bus og tog mellem Vejle og Hedensted/Horsens. Den mulighed forsvandt nu, men passagerer med VAT-billetter/kort fik tiden frem til 1. juli til at vænne sig til tanken. Fra 1. juli 2007 skulle man have en DSB-billet for at køre i tog på strækningen. De, der ikke havde opbrugt deres VAT-kort på det tidspunkt, kunne få det byttet hos Sydtrafik. Og Middelfart På samme måde ændrede vilkårene sig for kørsel mellem Middelfart og Jylland. Middelfart kom til at høre til trafikselskabet Fynbus. Men også her fik kunderne tid til at vænne sig til tanken. Fra 1. juli skulle man købe en DSB-billet for at rejse over bæltet med tog. Fortumlede billetmaskiner De store omvæltninger med større kommuner og nye grænser mellem de nye trafikselskaber gav også tummel i billetmaskinerne i de berørte områder. Nogle passagerer kom til at betale for lidt og andre for meget. Nogle kunne slet ikke få en billet. Og mens frustrerede chauffører mødte irriterede kunder, forsøgte medarbejdere og samarbejdspartnere på overtid at omprogrammere software og finde forklaringer og løsninger. Adskillige gange blev optimistiske forventninger til en snarlig løsning gjort til skamme. Men i sidste ende lykkedes det at transportere passagererne gennem de nye zoner og over de ændrede takstgrænser til den vedtagne pris. Takster zoner Billund Vejle Varde Fanø Esbjerg Vejen Haderslev Kolding Fredericia VEST ØST SYD Børn kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) Børn klippekort 80 (80) 60 (55) 110 (109) Voksne kontant 26 (26) 18 (17) 30 (30) Voksne klippekort 130 (130) 100 (95) 170 (167) Pensionister kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) Pensionister klippekort 115 (115) 100 (95) 110 (109) Tallene i parentes er 2006 takster. De højere takster i SYD skyldes til dels, at zonerne her er større end i de andre takstområder. Tønder Aabenraa Sønderborg 7

11 En fisk uden vand Et trafikselskab uden busser er som en fisk uden vand. Men Sydtrafik har ingen busser. Vi trækker vejret gennem vores entreprenører, og et godt og tæt samarbejde er alfa og omega. Endnu inden vi var færdige med at pakke ud i starten af 2007, blev det første møde med vognmændene holdt i Skibelund Krat. Her blev formen for fremtidens samarbejde fastlagt. Fire gange om året mødes samtlige vognmænd og/eller deres driftsledere. Men ind imellem mødes Firebanden, som er kælenavn for et stående udvalg under det samlede vognmandsmøde. Det er siden starten vokset til fem medlemmer: Vognmændene Lars Berg, Arriva, Karl Johan Bertelsen, Rutebilselskabet Haderslev, Søren Olesen, Thykjær A/S og Tonny Werling, Iversen Busser, plus Sydtrafiks direktør, H.C. Bonde. Udvalget forbereder møderne og diskuterer forskellige problemstillinger, før de forelægges samtlige vognmænd. Stort og småt har fundet vej gennem samarbejdet. Fra udbudsstrategi og køreplanlægning til gennemførelse af uniformsprogram og aftaler om krisehjælp. 8 BERETNING 2007

12 Svær mangfoldighed Tre af en slags. Sådan er det med mange ting i Sydtrafik. Også med politikker. De tre gamle trafikselskaber havde forskellige aftaler om stoppestedsudstyr, læskure, rutebilstationer m.v. Derfor vil beskueren se et varieret udbud af modeller, når han/hun kommer rundt i det nu fælles territorium. Forskellighederne går igen i finansieringen af udstyret. Men begyndelsen til enden er taget for i hvert fald noget af mangfoldigheden. Bestyrelsen har vedtaget et sæt principper, som med tiden vil resultere i et mere ensartet udtryk, og som giver ens regler for, hvem der finansierer hvad. Principperne blev knæsat efter en høringsrunde hos kommuner og region. Principper Stoppestedsudstyr anskaffes og finansieres af Sydtrafik inklusive topskilte, afgangstavler og lignende. Opsætning og vedligehold (areal) foretages af kommunerne. Læskure anskaffes, opsættes og finansieres af kommunerne. De har selv retten til at bestemme design, men Sydtrafik udarbejder et fælles design, som kommunerne kan benytte. Eventuelt storkøb vil give økonomiske fordele. Ventesale uden bemanding etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne. Busstationer med bemanding etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne med tilskud fra Sydtrafik til kortsalg og chaufførfaciliteter efter en fast lejemodel. Bemanding af og drift af busstationer afholdes af Sydtrafik. Stadepladser (Vejareal) etableres, vedligeholdes og finansieres af kommunerne. Ændringerne kommer ikke over natten. De nye principper kan først indføres, når bestående aftaler og kontrakter udløber eller kan opsiges. 9

13 Handicapkørsel forringet og forbedret Gamle, gangbesværede Hansigne i Ribe ærgrede sig, da Sydtrafik satte sig for bordenden i januar Nu kunne hun nemlig ikke længere bestille handicapkørsel, når hendes bridgeaftener trak ud til midnat. I Sønderborg kunne de ikke ærgre sig, for de havde aldrig kunnet bruge handicapordningen så sent. De mistede til gengæld muligheden for at køre mere end de lovhjelmede 104 ture om året, da Sydtrafik tog over fra de tre gamle trafikselskaber. Da trafikselskaberne forberedte deres sammenlægning, bestræbte de sig på at undgå at pålægge de nye kommuner større udgifter. Men dermed kom de til at forringe vilkårene for nogle af de handicappede passagerer. Der skulle dog kun gå et år, før det nye trafikselskabs bestyrelse besluttede at ændre ordningen og rette op på skaderne. Bl.a. efter ønske fra brugere og kommuner. Men de særligt aktive får nu muligheden for at komme af sted flere gange. Den svære håndtering De tre gamle trafikselskaber, der blev til Sydtrafik, havde forskellige systemer, regler og priser omkring handicapkørsel. I Sydtrafik er vilkår og priser smeltet sammen, så alle, der bruger handicapkørsel, har de samme betingelser. Men arbejdet bag kulisserne, den administrative håndtering, lader sig ikke så let harmonisere. Der er forskelle i kontrakterne med vognmændene, og de gamle trafikselskaber havde forskellige styringssystemer. I forbindelse med reformen er der kommet nye medarbejdere i kommunerne. Det betyder, at der også er skabt huller i erfaringen med at administrere kørslen. Alt i alt en stor udfordring for Sydtrafiks handicapafdeling. Forbedringer På årets sidste bestyrelsesmøde i december vedtog politikerne, at medlemmerne af kørselsordningen for handicappede skulle kunne køre med taxi døgnet rundt fra 1. februar Samtidig blev muligheden for ekstra ture genindført. Det er dog op til den enkelte kommune at bevilge eventuelle ekstra ture. Godt borgere er tilmeldt handicapkørslen. De kører i gennemsnit 23 ture om året. Der er altså rigtig mange, der ikke bruger de 104 ture. Nye mål Målet for 2008 er derfor at skabe et ensartet system. Det vil sige ens kontrakter og bestillingsrutiner. Men ambitionen stopper ikke der. Sammen med kommunerne vil Sydtrafik afklare, om det er muligt at koordinere handicapkørsel og anden kommunal kørsel under én bestillingscentral. Altså udnytte de muligheder der ligger i, at flere måske skal samme vej uanset årsagen til kørslen. 10 BERETNING 2007

14 Handicapkørsel gennemsnitstal Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Fredericia Kolding Vejle Total Medlemmer pr Medlemmer pr indbyggere Kommunalt tilskud pr. medlem, kr Kommunalt tilskud pr. indbygger, kr Kommunalt tilskud pr. tur, kr Passagerbetaling pr. tur, kr Passagerfinansiering i pct. 18% 18% 18% 17% 21% 24% 26% 20% 21% 24% 21% 19% 20% Ture pr. medlem i gennemsnit Antal ture i alt Antal ture pr. medlem 23 Bruttoudgift pr. rejse, kr. 251 Tilskud pr. rejse, kr. 200 Passagerernes finansiering i pct. 20 pct Bruttoudgifter Sydtrafik, kr Nettobidrag fra kommunerne, kr Brugernes andel af udgifterne, kr

15 Ikke tid til ændringer i kørslen Busserne måtte i 2007 køre stort set som året før. I 2006 var der af gode grunde ikke tid til at lave nye køreplaner. Kræfterne blev brugt på det kolossale arbejde med at forberede sammenlægningen af de tre gamle trafikselskaber. I Sydtrafiks første leveår var der så meget andet, der skulle laves om, at der ikke var planer om at bruge tid på at planlægge større ændringer i kørslen i De tre bykommuner i Takstområde ØST raslede imidlertid med sparegrisen og annoncerede omfattende besparelser. Men det endte alligevel med, at der ikke skulle laves ret meget om. Kolding fortrød. Vejle endte med at halvere sine bebudede besparelser, og i Fredericia forblev alt ved det gamle. Busser skulle samle storkommune I Vejen Kommune var de derimod indstillet på omfattende udvidelser i Man ville bruge busser til at samle den nye store kommune. En million kr. mere til buskørslen skulle sikre forbindelserne inden for det nye fællesskab. Det betød blandt andet flere busser over Kongeåen, og at de skulle køre over to steder. 12 BERETNING 2007

16 Med de nye ture ville der blive bedre forbindelser mellem de større byer i kommunen og til ungdoms- og aftenskolerne i Vejen. Udvidelsen af kørslen ville også betyde, at uddannelsessøgende fra Sdr. Hygum og Lintrup fik mulighed for at tage bussen til uddannelsesstederne i Vejen. Den nye plan for buskørslen i Vejen Kommune blev lavet i et samarbejde mellem kommunen, Cowi A/S, Sydtrafik og uddannelsesinstitutionerne i Vejen. 13

17 Hastesag blev god handel Det første udbud i Sydtrafiks historie blev en hastesag. Men det blev også en overraskende god forretning. I en tid, hvor den kollektive trafik råber på økonomisk forstærkning, hentede Sydtrafik en besparelse på 9,8 millioner kr. i sit første udbud. De aktuelle udgifter på 95 millioner kr. blev reduceret til 85 millioner kr. Oven i hatten fik vi nye busser i hele udbuddet i en kvalitet, der overbyder EU s krav m.h.t. udledning af skadelige stoffer. Busserne kommer til at køre i Åbenrå Kommune og det gamle Ribe Amt. Nødplan 1. udbud skulle ud allerede et halvt år inde i Sydtrafiks første leveår, og det blev til efter en nødplan. Efter reformen skal trafikselskaberne udarbejde fireårige trafikplaner, der viser, hvordan kommuner og region ønsker, at den kollektive trafik skal udvikle sig. Når Sydtrafiks trafikplan er på plads, vil kørselsudbud blive udformet, så de er i overensstemmelse med planen. Og de vil blive til i tæt samarbejde med de involverede kommuner og regionen. Alt det kunne ikke nås til det første udbud. Derfor ligger der heller ingen visionære forestillinger om fremtidens kollektive transport bag udbuddet. Det læner sig tværtimod rigtig godt op ad de eksisterende køreplaner. Pris på kvalitet Som erstatning for samarbejde og trafikplan udarbejdede Sydtrafik et sæt principper for udbud, som bestyrelsen godkendte. Men principperne var ikke mere nødtørftige, end at der blev plads til at inddrage kvalitative præmisser. Det kom til udtryk som en vægtning mellem pris og kvalitet i forholdet 75/25. Byders pris kunne altså omregnes til et lavere eller højere fiktivt niveau afhængigt af en række elementer som busalder, miljøvenlighed, sikkerhed og præcision. Som trafikselskab bærer vi et stort ansvar for at begrænse forureningen, så meget vi kan. Derfor var udledning fra busserne et væsentligt punkt i vores udbud, og vi var indstillet på at honorere de vognmænd, der ville gøre mest for at begrænse forureningen, sagde bestyrelsesformand Peter Christensen blandt andet, da resultatet var i hus. Overraskelse Direktør H.C. Bonde lukkede op for to store over- raskelser, da han åbnede kuverterne med tilbud i november De to laveste tilbud var omkring 10 millioner kr. lavere end den eksisterende kørsel. Og de kom begge fra samme vognmand Ribe Rutebiler (Iversen Busser). Tredjelaveste bud kom fra Bent Thykjær og kostede 11 millioner kr. mere. Største vognmand Den nye kontrakt træder i kraft sidst i juni Den gør Ribe Rutebiler til Sydtrafiks største vognmand med 154 busser eller 38 pct. af de i alt 409 busser, der kører for Sydtrafik. Bent Thykjær har hidtil haft førstepladsen med 36 pct. efterfulgt af Arriva med 23 pct. og Iversen Busser med 21 pct. Iversen Busser henter sin nye kørsel hos Bent Thykjær og Bajstrup Rejser. Udbud hvert år 1. udbud blev ikke så stort, som det skulle have været. Sydtrafik valgte at lægge en ny strategi for at sprede udbuddene over flere år. Det betyder, at de vognmænd, der mistede kørsel i år, får chancen igen allerede til næste år og næste og næste år igen. Med udbud hvert år har vognmænd, der mister kørsel, større chance for hurtigt komme at på banen igen. Og Sydtrafik får en mere fornuftig spredning af opgaverne. 14 BERETNING 2007

18 Udbud til og med 2014 Kommune Udløb Forlænges til Kommune Udløb Forlænges til Billund Esbjerg Grindsted Bybus 2008 Esbjerg Bybusser (m. Fanø) Lokal Billund 2008 Ribe Bybus 2008 Lokal Grindsted 2008 Lokal Esbjerg-Bramm.-Ribe 2008 Fanø Fredericia Lokal (m. Es By) Bybusser Lokal 2014 Haderslev Kolding Bybusser 2011 Bybusser 2012 Lokal 2011 Lokal Christiansfeld 2011 Lokal Kolding-Vamdrup 2012 Lokal Lunderskov 2014 Sønderborg Tønder Bybusser Lokal 2011 Lokalruter Varde Vejen Varde Bybus 2008 Vejen Bybus 2008 Lokal Blåbjerg Lokal Brørup+Vejen 2008 Lokal Ølgod-Varde-Oksbøl 2011 Lokal Holsted+Rødding 2011 Vejle Aabenraa Bybusser Aabenraa Bybusser 2008 Lokal Give 2012 Lokal Aabenraa+Tinglev 2008 Lokal Vejle 2014 Lokal Rødekro Regionalruter Regionalruter Varde/Grindsted/Brørup 2008 Tønder/Haderslev/Tinglev 2011 Aabenraa/Tinglev 2008 Egtved/Kolding 2012 Sønderborg Vejle/Kolding 2014 VESTBANEN 2010 Fakta om 1. udbud Ca køreplantimer 17 pakker 160 chauffører 100 busser 12 vognmænd afgav i alt 136 tilbud 118 på A-kontrakt-kørsel og 18 på dubleringskørsel Der blev givet flere tilbud på alle 17 pakker. Alle nuværende vognmænd bød ind plus fem vognmænd, der p.t. ikke kører for Sydtrafik: Concordia Bus, Pan Bus, Netbus, De Blå Busser og SydVest-bus. 15

19 Sydtrafik uden tvivl Her kommer Sydtrafik, det skal ingen være i tvivl om. Men hvordan gør man et nyt trafikselskab kendt og synligt? Tre reklamebureauer blev bedt om at komme med forslag, og Aakjærs i Vejle vandt kampen. Reklamebureauet lavede med enkle midler et logo, der fortæller Sydtrafiks historie: Et hjul forskudt til et S og suppleret med navnet Sydtrafik trafikselskabet, der transporterer folk i den syd- og sønderjyske del af Jylland. Det føles allerede som en gammel historie, og dog er markedsføringen af Sydtrafik langt fra slut. Men vi har sammen med reklamebureauet lagt rammerne i form af et designprogram, der skal sikre, at vi ikke farer i syv forskellige retninger. Den røde tråd er spundet og giver sikkerhed for, at man kan genkende Sydtrafik, uanset hvor vi dukker op. Hjemmeside fra starten Hjemmesiden var på plads fra starten i januar 2007 i Sydtrafiks farver og med det velkendte logo. Flere informationer blev fyldt på siden i løbet af året, og der blev sat nye mål for 2008: Hjemmesiden skal let og enkelt kunne hentes frem på mobiltelefonen. Siden skal gøres lettere tilgængelig for brugere med handicap. Der skal være flere muligheder for selvbetjening, inklusive netbetaling med Dankort. Vognmænd og kommuner skal have deres eget rum på hjemmesiden. Skiltning I løbet af 2007 dukkede Sydtrafiks logo og farver op i annoncer, på brevpapir og konvolutter. Busserne blev udstyret med det nye logo, og vi lavede billetter, kort, køreplaner og foldere i det nye design. Ude i terrænet begyndte Sydtrafiks servicemedarbejdere at renovere skiltningen på læskure, busterminaler og stoppesteder. Rutebilstationer, der ikke har planer om at flytte, har fået gamle skilte erstattet med nye Sydtrafikskilte. Stoppestedsskiltningen er også blevet fornyet på stationerne og i nogle byer. Men der er et stykke vej, til samtlige knap stoppesteder fortæller om Sydtrafik. Sydjylland har første prioritet. Her sondrede man nemlig ikke i Sydbus-tiden mellem gule og blå skilte, som man gjorde i ØST og VEST. I Sydtrafik skal alle bybuskilte være gule og øvrige blå. 16 BERETNING 2007

20 Læskærme har også fået ny personlighed nogle steder. I byerne i ØST er den gamle VAT bagbeklædning blevet skiftet ud med en ny, der ikke efterlader tvivl om, hvem der kører her. Og i Sønderjylland begynder Sydtrafik så småt at fortrænge det gamle Sydbus på læskærmene. Let at se Busserne, som er vores rullende reklamesøjler, bliver først malet om i Sydtrafiks farver efterhånden, som de kommer i udbud. Enkelte busser er dog allerede kørende i blåt på landevejen og gult i byen. De skulle alligevel males om, og Sydtrafik brugte anledningen til at markere sin holdning: Sydtrafik skal være synlig for alle. Når man venter på en bus, skal man kunne se, om det er Sydtrafik eller en tilfældig turistbus, der er på vej. Og man skal kunne se forskel på en bybus og en regionalbus. Blandede bolsjer De tre gamle trafikselskaber havde forskellige holdninger til bussernes udseende. I Sønderjylland kørte man med lutter hvide busser både i by og på land. I de to andre amter lod trafikselskaberne vognmændene bestemme, hvordan busserne skulle se ud. I Ribe Amt dog med den begrænsning, at bybusserne skulle være gule. Alt i alt er det derfor en bøtte blandede bolsjer, der i øjeblikket kører under Sydtrafiks flag. Men i 2008 vil der for alvor ske noget med synliggørelsen. Ribe Rutebiler (Iversen Busser), der vandt første udbud i 2007, kører ud i landskabet med 100 nye busser i de nye farver. Sydtrafik har i alt godt og vel 400 busser. Nye uniformer Chaufførerne er et kapitel for sig i Sydtrafiks designpolitik. Deres påklædning skal klart fortælle passagererne, at det er en Sydtrafik-chauffør, de står overfor. Derfor har en arbejdsgruppe af chauffører, vognmænd og medarbejdere fra administrationen samarbejdet om at finde en ny uniform, som senest skal i brug, når der indgås nye kontrakter. De to chauffører i arbejdsgruppen, Anne og Mirsad, måtte igennem adskillige prøvelser, før det nye uniformsprogram var i hus. Og de blev i mere end én forstand helte, da de også indvilgede i at posere på streamers, plakater, hængeskilte, foldere og i annoncer i forbindelse med kampagnen Vi søger helte iklædt de nye uniformer forstås. 17

21 Vi søgte flere helte Sydtrafik tog i 2007 det usædvanlige skridt at lade chauffører, der ikke kunne tale dansk, køre vores busser. Der var stor mangel på chauffører over hele landet, men i Sydtrafik var vi så heldige, at tyske chauffører gerne ville køre bus i Danmark. I modsætning til andre trafikselskaber behøvede vi derfor ikke at lade busser blive i garagen på grund af chaufførmangel. Mangelen på chauffører var et vink med en vognstang om, at jobbet bag rattet ikke er det mest attraktive i verden. Kampagne for status Den opfattelse ville Sydtrafik gerne være med til at ændre, så sidst på året lavede vi en kampagne. Med et glimt i øjet gik vi ud med sloganet Vi søger helte. Sydtrafiks formand, Peter Christensen, sagde det på denne måde: Buschaufførens job burde have høj status. Han eller hun skal manøvrere rundt med børn, voksne og gamle mennesker i 12 m bus med 300 hk. I al slags føre og en trafik, der bliver stadig tættere. De mange passagerers liv og førlighed afhænger af chaufføren, så det må siges at være et meget stort ansvar, der hviler på de uniformerede skuldre. Kampagnen henvendte sig både til ledige og til folk, der kunne tænke sig at skifte job. På bagrudestreamers, hængeskilte, plakater, i foldere og på vores hjemmeside fortalte vi om de gode muligheder, der var for at få økonomisk støtte til at blive buschauffør. Kampagnen fik massiv omtale i pressen. Uddannelse og respekt Målet med kampagnen var altså ikke alene at skaffe flere chauffører. Det var samtidig vores ambition at højne respekten for et fag og en faggruppe, der i høj grad er med til at få samfundet til at hænge sammen. Da selvrespekt er en forudsætning for andres respekt, besluttede Sydtrafik sammen med vognmændene at tilbyde alle chauffører en uddannelse som faglærte. Uddannelsen blev det helt fundamentale element i kampagnen. Fra et lignende projekt i det tidligere Sydbus vidste vi, at chauffører, der får videreuddannelse, bliver mere tilfredse med deres job. Og en tilfreds chauffør er en bedre chauffør. Samarbejde med skoler Det gamle Sydbus gennemførte i sin tid sit projekt med videreuddannelse sammen med EUC Syd i Aabenraa. Nu bliver samarbejdet udvidet til også at omfatte erhvervsskolerne i Fredericia og Esbjerg, så chaufførerne ikke skal rejse gennem det halve land for at komme i skole. Skolerne skal uddanne både nye chauffører, der skal have grunduddannelsen, og erfarne chauffører, der skal videreuddannes til faglært status. Denne sidste del kræver meget koordination, fordi nye chauffører skal køre i turnus med dem, der skal på efteruddannelse. Det er Sydtrafiks ønske, at chaufførerne bliver faglærte. Og vognmændene har taget godt imod ideen. 18 BERETNING 2007

22 Anerkendelse og højere løn Det kræver både personlighed og kunnen at være en god chauffør. Vi vil gerne vise chaufførerne, at vi anerkender de store krav, der stilles til dem, ved at tilbyde dem en god uddannelse. Den kan også være med til at styrke den faglige stolthed, som man har hårdt brug for i et job med så stort ansvar og kundekontakt. Det er jo også en fordel for passagererne, at chaufførerne er godt rustet til deres job, siger bestyrelsesformand Peter Christensen. Det er frivilligt for chaufførerne, om de vil deltage, men deres overenskomst giver dem højere løn, hvis de tager uddannelsen. 19

23 Overraskende tal Alle Sydtrafiks chauffører havde papir og blyant med i bussen i en lille uge i oktober. De talte passagererne og førte til protokols, hvor de stod på, og hvor det stod af. Alle ture i regional-, lokal- og bybusserne var med i tællingen, og det kolossale talmateriale er siden bearbejdet af Sydtrafiks medarbejdere. Der blev ikke talt i tilkaldebusser og tilkaldetaxier. Resultatet er fornyet indsigt, og vi har måttet revidere forventningerne radikalt. Sydtrafik har cirka 25 millioner passagerer med i busserne om året. Altså ikke 40 millioner, som der er kalkuleret med lige siden, det blev besluttet at lægge de tre gamle trafikselskaber sammen. Forklaringen er formentlig delvis, at en tredjedel af de gamle VAT-passagerer ved delingen af amtet er taget med op til Midttrafik. Flest og mest Tællingen viser ikke overraskende, at vores busser er mest eftertragtede i byerne, hvor der også er flest af dem. Over halvdelen af vores passagerer kører i bybus. For eksempel kører linje 5 i Kolding (til Kolding Storcenter, gymnasium, sygehus og banegård) med passagerer om ugen, mens Rute 82 mellem Grindsted og Ølgod kun har 600 med om ugen. Men tællingen viser også, at man skal være forsigtig med at dømme en bus tom. Rute 82 har på noget af strækningen kun syv passagerer, men andre steder på ruten er der 45 i bussen. ØST skiller sig ud Der er meget stor forskel på, hvor meget man kører i bus i Sydtrafiks område. Der køres langt mere i takstområde ØST end i SYD og VEST. Ikke fordi det er billigere, men fordi byerne Vejle, Fredericia og Kolding ligger i ØST og trækker passagertallet op. I alt kører godt 11 millioner passagerer årligt med bus i takstområde ØST. Det er fire millioner flere end i SYD og VEST. Her ligger passagertallet i begge områder på cirka syv millioner om året. Antal passagerer pr. uge oktober 2007 Område VEST Område SYD Område ØST I alt Sydtrafiks område Regionale ruter Lokale ruter Bybus ruter Natbusruter Mgl I alt 2007 ugeniveau På årsbasis (50 uger) 6,7 mio. 7,0 mio. 11,1 mio. 24,8 mio. De aktuelle tal kan sammenlignes med tal fra Ribe amts trafikselskab og VAT, som begge talte passagerer i Sydbus har derimod ikke tal fra de sidste mange år. Sammenligningen er begrænset til de ruter, der kørte i området både i 2005 og i Den viser, at passagertallet i VEST er faldet 8%, medens der i ØST har været en lille fremgang på 0,3%. Det er de lokale ruter, der har trukket flere passagerer, mens de regionale ruter har oplevet en lille nedgang. Resultaterne skal bruges i den nye trafikplan, og tallene bliver samlet i en detaljeret passagertællingsrapport. 20 BERETNING 2007

24 21

25 Rutebilstationer er ikke trafikselskabets bord Vejle Kommune kom uforvarende til at spænde ben for en ny rutebilstation i Aabenraa, og alle fik sig en overraskelse og ny indsigt: Trafikselskaber skal ikke drive rutebilstationer! Historien begyndte, da Vejle modsatte sig, at kommunen skulle være med til at finansiere de tre sønderjyske rutebilstationer i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner. De to ting havde for så vidt ikke noget med hinanden at gøre, men så alligevel. Ved sammenlægningen af de tre gamle trafikselskaber overtog Sydtrafik forpligtelserne fra Sydbus med hensyn til at finansiere de tre sønderjyske rutebilstationer. Men Vejle Kommune har sin egen rutebilstation og vil ikke betale for drift og vedligehold af andre kommuners rutebilstationer. Afklaring og kursændring Vejles afvisning blev af Sydtrafik sendt til afklaring i Statsforvaltningen Syddanmark. Her gik man ind i en grundig behandling af spørgsmålet, men mente ikke, at man havde kompetence til at afgøre sagen. Derfor gik den videre til Transport- og Energiministeriet. Her kom det for en dag, at det ifølge den nye Lov om Trafikselskaber slet ikke er trafikselskabers opgave at finansiere rutebilstationer. Dermed er de lejekontrakter, som Sydtrafik har overtaget fra det tidligere Sydbus, ikke længere i overensstemmelse med loven. En af dem gælder Aabenraa Rutebilstation. Den er privatejet, og Sydtrafik lejer sig ind. Men da leje svarer til at drive/eje en rutebilstation, har bestyrelsen besluttet, at kontrakterne skal genforhandles med kommunerne. Kursændring De nye vilkår betød, at Sydtrafik ikke kunne skrive under på at fortsætte sit gamle lejemål i den nye rutebilstation i Aabenraa. Bygherren, Sjælsø A/S, stod dermed pludselig i en tvivlsom situation og standsede projektet. Tegningen viser den nye Aabenraa Rutebilstation. På modsat side er bygningen under opførelse. Ikke for politikere Busser er rullende reklamesøjler og højst interessante for dem, der gerne vil aflevere et budskab til omverdenen. Men det er ikke hvem som helst, der får adgang til dem. For eksempel er politikere uønskede. Det besluttede Sydtrafiks (politiske) bestyrelse, da en forespørgsel gjorde det aktuelt at tage stilling. Politiske reklamer kan sætte sindene i kog. Det viste sig blandt andet, da Dansk Folkeparti på buslangsider luftede deres holdninger til indvandrere og flygtninge. Mange chauffører er af anden etnisk oprindelse end dansk, og nogle følte sig angiveligt ramt af reklamerne. Sydtrafik har ikke selv adgang til at reklamere alle steder på bussen, men vi har retten til at definere, hvilke former for reklame, busserne må køre med. Og det er altså ikke reklamer for politiske holdninger. 22 BERETNING 2007

26 Byggeriet kom imidlertid ret hurtigt i gang igen, da Sydtrafik og Aabenraa Kommune nåede en fælles forståelse, der gjorde det muligt for Sydtrafik at skrive under på et tillæg til aftalen. Tillægget siger, at Aabenraa Kommune om nødvendigt er klar til at overtage lejemålet fra Sydtrafik. Ny busstation Den nye busstation bliver terminal for både by- og regionalbusser. Den forventes færdig senest i løbet af sommerferien På m 2. bliver der plads til otte perroner med 16 busser og overdækket cykelparkering til 40 cykler. Overdækningen giver også plads til ventende passagerer, hvis de da ikke opholder sig i den nye stationsbygning på 151 m 2. Her indrettes der ventesal og toiletter. Ekspeditionen skal ligge her, og chaufførerne får spise- og opholdsfaciliteter. Personalet, der skal passe stationen, får deres eget lokale. Busstationen flytter kun 200 m væk fra den gamle. Når det alligevel er nødvendigt, skyldes det, at den gamle grund skal indgå i et større projekt med bolig, erhverv og supermarked. Tønder opgav Tønder Kommune var også godt i gang med at planlægge en ny rutebilstation. Den gamle skulle flyttes hen til banegården for at samle den kollektive trafik på ét sted. Sydtrafik sagde god for ideen på en række betingelser, og kommunen sendte lokalplanen ud i offentlig høring. Den kom ikke til at gå stille af. En gruppe borgere havde rustet sig med det tunge skyts og argumenterede så solidt imod planerne, at kommunen meget hurtigt strakte våben. Planerne blev taget af bordet, og rutebilstationen i Tønder bliver, hvor den er. 23

27 POST SYDTRAFIK NUMMER 1 MARTS 2008 PS Kom i form med Sydtrafik NYE KLIPPEKORT SIDE RENE BUSSER SIDE 5 VENT PÅ BUSSEN SIDE 11 Stå af et stop før og løb efter bussen Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, tlf , [email protected], Frem og tilbage i Esbjerg SIDE 7 REDAKTØR: PS Sydtrafik har ingen chauffører, men vi er meget afhængige af dem. De cirka 700 mænd og kvinder, der kører busser for vores vognmænd, er vores fremmeste ambassadører. Ved sammenlægningen og oprettelsen af Sydtrafik blev de lige som alle trafikselskabets medarbejdere sat i en ny situation med nye regler og kulturer. Også chaufførerne skulle være med til at finde den nye kurs. Derfor var der brug for et fælles forum, og blandt andet derfor lavede vi et nyt magasin, som især skulle være rettet til chaufførerne. PS udkom første gang i andet kvartal 2007, og er derefter sendt ud en gang i kvartalet. Vi bliver ikke ens, fordi vi får et fælles blad, men det kan hjælpe med til at få de mange forskellige dele af trafikselskabet til at hænge sammen. Det kan bringe oplevelser og holdninger rundt mellem syd, øst og vest og give Sydtrafik én platform at melde ud fra. Desværre kan vi endnu ikke bringe de samme meldinger ud til alle over hele linjen simpelthen fordi der stadig er forskel på mange ting, sagde direktør H.C. Bonde i det første nummer af PS. Bladet er et godt eksempel på rummeligheden i Sydtrafiks designprogram. 24 BERETNING 2007

28 Natteravne gratis med Sydtrafik Gule Natteravne passer på de unge, der skal lære at begå sig i nattelivet. Og Sydtrafik gjorde det i 2007 lidt lettere for Natteravnene at komme omkring. Bestyrelsen besluttede, at de skulle kunne køre gratis med trafikselskabets busser, når de er på vandring i de sene aften- og nattetimer. Ideen med Natteravne er god, og de voksne gør et godt stykke arbejde, så Sydtrafik ville godt bidrage med at formindske deres udgifter til transport. Beslutningen blev taget efter henvendelse fra Arriva, der også har givet de unges beskyttere gratis adgang til deres tog i Syd- og Midtjylland. Krisehjælp Det er en tillidssag at stige op i en bus. Passagererne må satse på, at chaufføren bringer dem helskindet gennem den stigende trængsel. Heldigvis er busserne meget sjældent involveret i ulykker, men hvis det går galt, skal der være hjælp at hente, uanset hvem der har skylden. Derfor har Sydtrafik besluttet at oprette et centralt kriseberedskab. Mange vognmænd har et kriseberedskab til deres chauffører. Nogle tilbyder også passagererne hjælp. Men vi vil have alle vores vognmænd inddraget, og der skal være ensartede og fuldstændige regler på området. Hvis bussen er involveret i en ulykke, skal alle kunne få hjælp, sagde formanden for Sydtrafik, Peter Christensen, da bestyrelsen havde taget sin beslutning. Ordningen betyder, at såvel chauffør som passagerer og deres pårørende får øjeblikkelig hjælp på åstedet i tilfælde af en ulykke. Efterfølgende får alle tilbudt psykologhjælp uden ventetid. 25

29 Vognmænd på indkøb De store vognmænd rørte på sig i Engelske Arriva var ude med indkøbskurven igen og købte franske Veolias kørsel for blandt andet Sydtrafik i Kolding og Esbjerg. Købet gjorde Arriva til den næststørste vognmand i Sydtrafik med 31 pct. af køreplanetimerne. Bent Thykjær kørte 33 pct. af køreplantimerne. Arriva blev med det nye indkøb den største vognmand i Danmark, hvor de står for godt en tredjedel af kørslen. Fransk i Fredericia I Fredericia skete der også en hel del, men på de ydre linjer var der nok ikke så mange, der opdagede det. City-Trafik solgte sin aktiemajoritet til franske Keolis, som dermed blev eneejer af busselskabet. Det skete efter, at Sydtrafik havde givet håndslag på at opretholde kontrakten på uændrede vilkår. City-Trafik Det er stadig navnet City-Trafik, der kører cirka timer om året i Fredericia med 12 bybusser. City-Trafik blev dannet af en række københavnske/ nordsjællandske vognmænd i 1989, da kørslen i Hovedstadsområdet begyndte at blive udliciteret. Vognmanden har i Sydtrafik s område tidligere haft kontrakt med Sydbus i Jels og Tønder og med VAT i Kolding. Keolis Keolis er et af Europas største transportselskaber med en omsætning på 2,4 milliarder Euro. Hovedvægten ligger på jernbanetransport i Frankrig, men Keolis har desuden over busser i 8 lande. I Sydtrafik kører de med 12 bybusser. I de lavere luftlag er der også flyttet lidt rundt på aktørerne. Lunde Turistfart har som underentreprenør overtaget den kørsel, som Alfreds Busser skulle have kørt for Iversen Busser, Tarm, efter 1. udbud. Det drejer sig om tre busser. 26 BERETNING 2007

30 Strejke og bod Normalt er det Sydtrafik, der betaler vognmændene. Sådan cirka 432 millioner kr. om året. Men i 2007 måtte vognmændene returnere 3,9 millioner kr. til Sydtrafik. De mange penge kom som bod for adskillige strejkedage, hvor folk måtte vente forgæves på deres busser. Og hvis der er noget, der tæller hos passagererne, er det pålidelighed og præcision. Bybusserne i Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg og Sønderborg og regionalbusserne i Haderslev-, Aabenraa- og Sønderborgområdet stod stille i én til fem dage i marts, april og maj. Og i Fredericia igen en enkelt dag i juni. Sydtrafik informerede passagererne på hjemmesiden og i radioen. Rejsegaranti Nogle få passagerer søgte rejsegaranti, men fik afslag, fordi strejkeramte busser dengang ikke var omfattet af ordningen. Sydtrafik har imidlertid besluttet at ændre betingelserne, så strejkeramte busser fremover vil kunne give adgang til rejsegaranti. Hvis solen skinner, og alt tilsyneladende er i orden, har vores kunder ikke nødvendigvis mulighed for at vide, at buskørslen er indstillet. Derfor vil vi give dem kompensation, hvis deres bus ikke kører, siger leder af kvalitetsafdelingen Troels Keilgaard. Det vil i givet fald blive vognmanden, der kommer til at betale udgiften. Og forpligtelsen vil blive en del af kontrakterne med vognmændene, efterhånden som de bliver fornyet. 27

31 Vestbanens fremtid Hvad skal der ske med Sydtrafiks eneste togbane? Den nuværende kontrakt udløber først i slutningen af Alligevel kom banen på dagsordenen allerede i 2007, fordi det ville være en fordel at få den i udbud sammen med statens kørsel i Vestjylland i første halvdel af I slutningen af 2007 var det imidlertid stadig uafklaret, hvilken fremtid den ansvarlige instans, Region Syddanmark, ønskede for Vestbanestrækningen mellem Nr. Nebel, Oxbøl og Varde. Tre alternativer Regionen har en række alternativer at vælge imellem. De er blevet til på basis af en analyse, som Vestbanens bestyrelse har fået lavet hos konsulentfirmaet Rambøll. Analysen opstiller tre alternativer: Vestbanen fortsætter som nu. Vestbanen nedlægges og erstattes af buskørsel. Vestbanen integreres i statens kørsel og samkøres med statens tog fra Varde til Esbjerg og eventuelt videre til Ribe. Hvis banen bare skal fortsætte som nu, er det nødvendigt at foretage nye investeringer i signal- og overkørselsanlæg og togmateriel. Andet alternativ, hvor bus erstatter tog, betyder, at regionen mister det bloktilskud, staten giver til drift af privatbaner. Det er på 6 millioner kr. De mister også 23,5 millioner kr. i såkaldt skin- 28 BERETNING 2007

32 netilskud og endelig må regionen i givet fald sige farvel til 1 million kr. i investeringtilskud. Tredje alternativ, hvor kørslen forlænges til Esbjerg og eventuelt Ribe, vil koste regionen et tocifret millionbeløb til signalsikring og tog, der også kan køre på statens skinnenet. Til gengæld bevarer regionen sine bloktilskud, og det vil inden for ganske få år opveje denne million-investering. Både Sydtrafiks og Vestbanens bestyrelse går ind for enten at nedlægge banen eller at integrere den i kørslen på strækningen Ribe-Esbjerg-Varde. 29

33 Forsøg på forsøg Det er Sydtrafiks ambition at køre så miljøvenligt som muligt. Derfor forsøgte vi i slutningen af året at komme med i et forsøg med biodiesel. Sammen med Kolding Kommune søgte vi Færdselsstyrelsen om knap fire millioner kr. til et forsøg med buskørslen i Kolding. Forsøget skulle indgå i kommunens projekt Energi Kolding. Seks busser var udtaget til forsøget. Tre skulle køre på 100 pct. biodiesel, mens tre kun skulle have fem pct. blandet op i den almindelige diesel. Mængden af busser blev besluttet under hensyn til, at buskørslen ikke måtte udsættes for driftsforstyrrelser af nævneværdig grad. Men det relativt lille antal var medvirkende til, at Færdselsstyrelsen afslog at støtte projektet. Færdselsstyrelsen havde afsat en pulje på 60 millioner til projekter, der kunne give ny viden om biodiesel. Og der var mange, der gerne ville have del i pengene. I alt blev der søgt om 170 millioner kr. Færdselsstyrelsen valgte de projekter, hvor der blev brugt mest biodiesel og lavet flest målinger. 30 BERETNING 2007

34 Rejsekort på vej Sydtrafik er som tre kantede figurer, der med tiden skal slibes til og omformes til én cirkel. En af kanterne er de tre forskellige billetsystemer, som det nye trafikselskab har arvet fra de tre gamle. To billetsystemer er elektroniske, men de er forskellige. Det tredje er mekanisk. Alle er gamle og tæt på at blive sendt på aftægt. Så Sydtrafik skal meget snart investere i et nyt billetsystem. Bestyrelsen er indstillet på, at det skal være det nye elektroniske rejsekort, der er under indførelse af Rejsekort A/S. Takstområde ØST er med Den østlige del af Sydtrafik, der tidligere hørte til Vejle Amts Trafikselskab, er allerede med i Rejsekort A/S. I 2008 skal Sydtrafik give endelig besked om indlemmelse af resten af trafikselskabet i Rejsekort A/S. Inden da orienteres kommuner og region om projektet. Sydtrafik har også fremstillet en folder, der i lettilgængelig form fortæller, hvad rejsekortet er, hvad det kan, og hvad det koster. Alle med i 2011 Rejsekortet har været under udvikling siden I slutningen af 2007 begyndte det sin forsigtige jomfrurejse ud til en lille gruppe udvalgte testpersoner, der skal afprøve kortet på rejser mellem Roskilde og Tølløse. I slutningen af 2008 udvides testen til en egentlig pilottest, og i de følgende år rulles rejsekortet etapevis ud over Sjælland og hovedstadsområdet, Nordjylland, Sydjylland og endelig Midtjylland, så rejsekortet kan bruges overalt i Danmark i

35 Let at rejse På Sydtrafiks hjemmeside er det let at finde ud af, hvordan man kan rejse til et hvilket som helst sted i Danmark. Rejseplanen.dk ligger der lige til at bruge, og i 2007 blev det endnu lettere. Hjemmesiden fik en ansigtsløftning, ydelserne blev forbedret, der kom nye søgemuligheder og det blev samtidig enklere at søge. Over hele Danmark blev det muligt at søge fra dør til dør, og man behøver nu kun et telefonnummer for at lave et opslag. Rejseplanen.dk udkom også på mobiltelefon i en udgave, der er tilpasset telefonens lille skærmbillede. En fiks mulighed, hvis man får brug for at ændre på sin rejse undervejs, eller rejser impulsivt. Til kundecentrene, der er storforbrugere af hjemmesiden, har Rejseplanen lavet en særlig side. Antallet af søgninger stiger konstant, blandt andet hjulpet på vej af markedsføring. Rejseplanens markedsføringsgruppe fik i 2007 udarbejdet et designprogram i samarbejde med DSB s Tegnestue. Derfor er der nu faste rammer for, hvordan Rejseplanen skal tage sig ud på hængeskilte, postkort, skilte, hjemmeside m.v. Der, hvor folk er Rejseplanen skal der ud, hvor folk har brug for den. Derfor blev der i 2007 også indledt forsøg på at komme igennem med såkaldte microsites på hjemmesiderne hos teatre, museer, hoteller, vandrehjem, hospitaler m.m. Det vil sige muligheden for at søge en rejse med kollektiv trafik direkte til eller fra de pågældende steder. Bestræbelserne fortsætter i En af de største Med over daglige opslag på rejser er Rejseplanen.dk Danmarks største rejseside på nettet og en af Danmarks største succeser for selvbetjening på nettet. Prisvinder Rejseplanen vandt Digitaliseringsprisen i 2007 i kategorien Borgerservice. Det vil sige prisen for bedste service til borgerne. Det blev motiveret på denne måde af dommerpanelet: 32 BERETNING 2007

36 Borgerprisen 2007 gik til Rejseplanen for at være en etableret succes blandt borgerne, samtidig med at den løbende videreudvikles. Senest er Rejseplanen lanceret som tjeneste til mobiltelefonen. Portalens interface er meget brugervenlig, og tre-fem pct. af brugerne angiver, at de ikke ville foretage en rejse med toget eller bussen, hvis de havde været foruden Rejseplanen. Digitaliseringsprisen blev indstiftet i 2004 for at fremme den digitale udvikling i den offentlige sektor i Danmark. KMD, HP (Hewlett- Packard) og Rambøll Management står bag prisen og uddelte den i 2007 i samarbejde med Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL. Fakta november 2007 Rejseplanen A/S er ejet af alle trafikselskaber i Danmark og DSB. Den er et resultat af et årelangt samarbejde mellem alle tog- og trafikselskaber. Sydtrafik leverer data til Rejseplanen fra hele Sydog Sønderjylland. Rejseplanen blev officielt lanceret den 1. oktober 1997 og er 10 år efter en af de mest benyttede hjemmesider i Danmark. Rejseplanen leverer mellem seks og syv mio. rejseplanopslag hver måned (efterår 2007) 84 pct. af den danske internetbefolkning kender til Rejseplanen. 90 pct. af disse har benyttet Rejseplanen 92 pct. af brugerne er positive eller meget positive over for Rejseplanen 62,2 pct. af Rejseplanens brugere er kvinder 33

37 Grænsen opløses Pendlerplus er en ny trafikportal, som skal gøre det lettere for danskere og tyskere at komme på kryds og tværs i grænselandet. Hensigten er at få områderne syd og nord for grænsen til at hænge bedre sammen, som om grænsen ikke var der. Det skal være lettere at komme til såvel arbejdspladser som kultur- og fritidsaktiviteter og indkøbssteder i syd og nord, og bus og tog skulle gerne udgøre en væsentlig faktor i transportvalget. Trafikportalen Pendlerplus understøtter denne bestræbelse. Her kan man søge efter nogen at køre sammen med i bil, og man har umiddelbar adgang til effektiv information om bus- og togforbindelser. Altså tag bussen eller toget, i det mindste hen til et sted, hvor din makker i samkørsel befinder sig. Både syd og nord for grænsen er Pendlerplus markedsført på busser og i foldere. Sydtrafik arbejder sammen med Kreis Schleswig- Flensburg, Kreis Nordfriesland, Stadt Flensburg, og LVS (Landesweite Verkehrsservicegesellschaft mbh). Sydbus. Det er et grænseoverskridende projekt, der siden 2005 har arbejdet målrettet på at øge mobiliteten for befolkningen i grænselandet. Udover Pendlerplus er der tre andre projekter i Interreg-samarbejdet. Et projekt skal styrke den kollektive trafik med rutekørsel mellem Sønderborg og Husum. Et andet koncentrerer sig om at knytte den kollektive trafik til turistattraktioner nord og syd for grænsen. Det sidste projekt i samarbejdet arbejder med at indføre fælles billettering, så man ikke får problemer med billetten, når man krydser grænsen. Flere grænseprojekter Trafikportalen er en del af et større EU støttet Interreg-projekt, som Sydtrafik har overtaget fra 34 BERETNING 2007

38 Sydtrafik i tal 35

39 36 SYDTRAFIK I TAL 2007

40 Indtægtsfordeling (Excl. bus/tog-samarbejde og handicapkørsel) Bus Tog (Vestbanen) Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Nabotrafikselskaber Kompensation fra Trafikministeriet Øvrige Kontrolafgifter Bybusser Kontrollør Chauffør Esbjerg 13 4 Fredericia 2 0 Haderslev 1 3 Kolding 24 4 Vejle 21 3 Sønderborg 16 3 Total by Regionale busser SYD 21 2 ØST 17 2 VEST Total regional Af de 122 i VEST kommer 105 fra Vestbanen, hvor der kun er Sydtrafiks kontrollører til at se billetter! 37

41 Kontraktkørsel og kontraktudløb fordelt på vognmænd Vognmand Kontraktudløb Driftsbusser Køreplantimer ult. 07 pr. år Thykjær A/S Arriva* Bajstrup Rejser ApS Iversen Busser** City Trafik Ottesen Rutetrafik I/S Rutebilselskabet Haderslev A/S W.M. Buslinjer v/helge Jensen I alt pr * Arriva opkøbte Veolia Transport Danmark A/S og overtog 1. september kørslen med de 50 busser, Veolia havde i Kolding og Esbjerg. ** Iversen Busser i Tarm har haft Alfreds Busser som underentreprenør indtil oktober 07, hvor Lunde Turisttrafik overtog entreprisen på tre busser. 38 SYDTRAFIK I TAL 2007

42 Kontraktkørsel fordelt på by og land Busser Køreplantimer By Regional og lokal I alt Bybusser Ribe Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Varde Vejen Grindsted (Billund Kommune) Differencen mellem køreplantimer i kontrakterne og i regnskabet skyldes hovedsageligt strejker i foråret

43 Rejsegaranti Ansøgninger 200 ansøgninger 158 godkendte 24 afslag 18 opgivet af kunden ved krav om dokumentation Fordeling på takstområder og byer ØST 91 SYD 46 VEST 1 Total 138 Esbjerg 2 Fredericia 13 Haderslev 3 Kolding 12 Vejle 32 Total 62 Årsager til godkendte ansøgninger Nedbrud 52 Vagtplan-problemer 30 Forbikørsel 22 Mistet korrespondance 20 Kørt for tidligt 15 Udstyr 13 Trafikulykker 6 Total 158 Årsager til afslag Kørsel i egen bil 7 Kørt planmæssigt 6 For lidt skiftetid 5 Ansøgning sendt ind for sent 4 Rejse endte på banegård 1 Kun togrejse 1 Total 24 Økonomi Sydtrafiks andel Vognmændenes andel ,50 kr ,00 kr. 40 SYDTRAFIK I TAL 2007

44 Regnskab 41

45 Ledelsespåtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskabet for 2007 for Sydtrafik. Årsregnskabet bygger i al væsentlighed på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Vejen, den 8. maj 2008: Direktør H.C. Bonde Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen for Sydtrafik har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsår REGNSKAB 2007

46 43

47 Revisionserklæring Uafhængig revisors erklæring til interessenterne i Sydtrafik: Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for regnskabsåret 1. januar 31. december 2007, der aflægges efter Velfærdsministeriets bestemmelser. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende bi llede i overens stemmelse med gældende bestemmelser. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og oprethol delse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisen de billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæs sig regn skabs praksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og danske revisions standarder. Disse stan darder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstæn dighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksom hedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklu sion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Der henvises til revisionsberetningen. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sydtrafiks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af Sydtrafiks aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2007 i overensstemmelse med Velfærdsministeriets bestemmelser. Kolding, den 25. april 2008 BDO Kommunernes Revision En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvi sende billede, med 44 REGNSKAB 2007

48 45

49 Driftsregnskab omkostningsbaseret 1. januar-31. december 2007 Resultatopgørelse Note Regnskab 2007 Indtægter Aconto finansieringsbidrag fra region og kommuner Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner Busruter Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU kort Skolekort Nabotrafikselskaber Tilbageførsel salg af togrejser Kompensation fra Trafikselskabet Betaling fra DSB/Arriva Øvrige Handicapordningen Indtægter i alt Driftsudgifter Busruter Vestbanen Nettobetaling til nabotrafikselskaber Rutebilstationer og trafikinformation Stoppesteder og billetmaskiner Markedsføring, køreplaner og reklamer Kvalitets- og udviklingsomkostninger Administration Handicapordningen Driftsudgifter i alt Driftsresultat før afskrivninger Afskrivninger-biler Driftsresultat før finansiering Renter m.v Forrentning lånekapital, Rejseplanen Resultat i alt Resultat er anvendt til Indkøb af aktier i Rejsekort A/S Udvidelse af lånekapitalen i Rejsekort A/S Tilbagebet. af ansv. lånek. Rejseplan Værdi af bil REGNSKAB 2007 tegnforklaring: - = indtægter + (blank) = udgifter

50 Driftsregnskab udgiftsbaseret 1. januar-31. december 2007 Regnskabsopgørelse Indtægter Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Aconto finansieringsbidrag fra region og kommuner Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner Busruter Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU kort Skolekort Nabotrafikselskaber Tilbageførsel salg af togrejser Kompensation fra Trafikministeriet Betaling fra DSB/Arriva Øvrige Handicapordningen Indtægter i alt Driftsudgifter Busruter Vestbanen Nettobetaling til nabotrafikselskaber Rutebilstationer og trafikinformation Stoppesteder og billetmaskiner Markedsføring og køreplaner Kvalitets- og udviklingsomkostninger Administration Handicapordningen Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v Forrentning lånekapital, Rejseplanen Resultat i alt Resultat er anvendt til Indkøb af aktier i Rejsekort A/S Udvidelse af lånekapitalen i Rejsekort A/S Tilbagebet. af ansv. lånek. Rejseplan tegnforklaring: - = indtægter + (blank) = udgifter 47

51 Balance pr. 31. december 2007 Aktiver Noter 2007 Materielle anlægsaktiver Biler It-udstyr Inventar Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Aktier i Rejseplanen A/S Aktier i Rejsekort A/S Aktier i Vestbanen Ansvarlig lånekapital i Rejseplanen A/S Ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S Finansielle anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavende billetmaskiner Kortfristede tilgodehavender Debitorer Tilgodehavende vedr. byrdefordeling Likvide aktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital - Saldo primo Korrektion vedr. indskudskapital Overførsel jf. forslag til resultatdisponering Egenkapital i alt Hensættelser: Pensionsforpligtelse vedr. tjenestemænd Hensættelser i alt Kortfristet fremmedkapital Hensættelser vedr. tilskudsmidler Skyldige omkostninger Mellemværende vedr. forregående/følgende år netto Kreditorer Mellemregning med Region Syddanmark Skyldigt kompensationsbeløb Kortfristet fremmedkapital i alt Passiver i alt REGNSKAB 2007

52 Regnskab 2007 Finansieringsbidrag region og kommuner Udgifter Køb af aktier Rejsekort A/S Indskud lånekapital Rejsekort A/S Tilbagebetaling af lånekapital Rejseplan Udgifter i alt Netto indtægter Renteindtæger Forretning lånekapital Rejseplan Indtægter i alt Netto driftsudgift Indtalt acontobidrag fra region og kommuner Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner tegnforklaring: - = indtægter + (blank) = udgifter 49

53 Noter til regnskabet 2007 Revideret Budget 2007 Budget 2007 Noter kr kr kr. 0 Finansieringsbidrag Region og Kommuner Indtægter iflg. regnskabsopgørelse Finansieringsb. fra Region og Kommuner Netto indtægter Driftsudgifter iflg. regnskabsopgørelse Udgifter til anskaffelse af anlægsaktiver: - Aktier i Rejsekort A/S Ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S Forrentning lånekapital Rejseplanen Tilbagebetaling ansv. lånek. Rejseplanen Renter Netto driftsudgifter Modtaget aconto fra Region og kommuner Tilgodehavende vedr. endelig byrdefordeling Busruter Regionalruter Bybusser Lokalruter incl telebusser og teletaxa Busruter i alt Vestbanen Billetsalg Skolekort til Vestbanen Uddannelseskort til Vestbanen Vestbanen i alt Kortsalgssteder Kortsalg DSB/Arriva Efterlønskort Kortsalgssteder i alt Uddannelses- og SU-kort Uddannelseskort SU-kort Uddannelses- og SU-kort i alt Skolekort Folkeskolekort (kommuneskoler) Friskolekort Skolekort i alt REGNSKAB 2007

54 6 Nabotrafikselskaber Fra andre trafikselskabers ruter Til andre trafikselskabers ruter Nettoindtægt for udd. kort I alt Tilbageførsel salg af togrejser Billetsalg retur til DSB/Arriva Kompensation fra Trafikministeriet Kompensation aldersgrænse 16 år Kompensation aldersgrænse 12 år I alt Betaling fra DSB/Arriva Kompens. for indtægtstab ved fleramtsrejser Kompens. for indtægtstab ved indenamtssrejser Tog I alt Øvrige Gods og post Salg af køreplaner Militærkort Blindekort Turbilletter Bod/bøder Kontrolafgifter Takstsamarbejde med private busruter Kommuners betaling for ekstra kørsel 0-30 Renteindtægter Rekvisitioner, refusioner mm Øvrige indtægter Mellemværende med tidl. trafikselskaber I alt Handicapkørsel Grundgebyr Turbetaling Ekstrature I alt Indtægter Totalt Drift af busruter Kontraktkørsel regionalruter Kontraktkørsel bybusser Kontraktkørsel lokalruter incl. telebusser Kontraktkørsel skoleruter

55 Sydtur incl. andel bestillingscentral Fast dublering Ekstrakørsel og løs dublering Teletaxi Speciel rutekørsel I alt Drift af Vestbanen Betaling til Arriva, fast vederlag Betaling til Arriva, passagerkm aftale Betaling til Arriva, pensionsbidrag Betaling til Arriva, anlægstilskud I alt Nettobetaling til nabotrafikselskaber Andre trafikselsk. s kørsel hos Sydtrafik Sydtrafiks kørsel hos andre trafikselsk I alt nettobetaling til nabotrafikselskaber Drift af Rutebilstationer og trafikinfo Vejle Busterminal Kolding Rutebilstation Haderslev Busstation Aabenraa Busstation Sønderborg Busstation Esbjerg Rutebilstation Tønder Busstation Provision til DSB/Arriva Provision til andre kortsalgssteder Oplysningstjeneste Nettobetaling for chaufførfaciliteter I alt Stoppesteder og billetmaskiner Stoppesteder Stadepladser og ventesale Billetmaskiner I alt Markedsføring, køreplaner, reklamer Fremstilling af køreplaner Fremstilling af billetter og kort Rejseplanen Reklamer og annoncer (incl. takstmateriale) I alt Kvalitets- og udviklingsomkostninger X-Bus sekretariatet Bus & Tog sekretariatet Rejsekort REGNSKAB 2007

56 Kvalitetsprojekter Omstillingspulje Rejsegaranti Interreg Falck Kundeundersøgelser og passagertælling Nyt fælles zonesystem, konsulentassistance I alt Administration Løn incl. vikarer, forsikringer, uniformer mm Kursus Rejser, herunder kørepenge til servicemedarb Mødeservering Diæter (vederlag bestyrelse) IT Inventar Kontorhold Husleje incl. vand, varme, el, forsikringer Tjenestebiler Konsulenthjælp, inkl. revision Revision Andet I alt Driftsudgift handicapkørsel Betaling til vognmænd Bestillingscentral I alt Omkostninger totalt Forventet resultat Fordeling af administration, jf. note 19 Busdrift, andel = 87,7% Vestbanen, andel = 0,7% Handicapkørsel, andel = 11,6% I alt Særskilt opgørelse for Vestbanen Billetsalg Skolekort Uddannelseskort Indtægter i alt Betaling til Arriva, fast vederlag Betaling til Arriva, passagerkm aftale Betaling til Arriva, pensionsbidrag

57 Betaling til Arriva, anlægstilskud Administrationsandel jf. note Omkostninger i alt Særskilt opgørelse for Handicapkørsel Grundgebyr Turbetaling Ekstrature Indtægter i alt Betaling til vognmænd Bestillingscentral Administrationsandel jf. note Omkostninger i alt Nettoomkostning Fællesomkostninger Vestbanens andel Handicapkørslens andel Fællesomkostninger for busdrift Fællesomkostninger i alt Afskrivning biler Anskaffelsessum Afskrivning Restværdi Aktier i Rejsekort A/S Primo beholdning køb af aktier i Ultimo beholdning Ansvarlig lånekapital Rejsekort A/S Primo saldo Udvidelse af lånekapital i Ultimo saldo Forbrug af hensættelser Interreg primo saldo forbrug i Interreg ultimo saldo Sydtur primo saldo forbrug i Sydtur ultimo saldo AFC/AVL primo saldo forbrug i AFC/AVL ultimo saldo REGNSKAB 2007

58 Bemærkninger til regnskab 2007 Hovedtallene for regnskab 2007 er: kr. Regnskab 2007 Budget 2007 Finansieringsbidrag Indtægter excl. finansieringsbidrag Driftsudgifter Finansiering er det første år med ét samlet trafikselskab i Syd- og Sønderjylland. Sydtrafik er i alle henseender en samlet enhed, dannet af de tidligere selskaber Ribe amts trafikselskab, Sydbus og dele af Vejle amts Trafikselskab. Når det kommer til det økonomiske, er der dog stadig områder, der ikke er fuldt harmoniseret, eller som er ved at blive det. Ligeledes gælder, at budget 2007 er udarbejdet ud fra budgetter/regnskaber fra de gamle trafikselskaber. Der er altså stadig en stor arv fra disse trafikselskaber. I løbet af året er der sket harmoniseringer på visse områder, på andre områder er denne udsat men vigtigst er, at som året er gået, har vi lært Trafikselskabet at kende i højere grad som en samlet enhed også rent økonomisk og ikke som de tre gamle trafikselskaber. Dette er en proces, der fortsætter i 2008 og fremad. Generelt om budgettet for 2007 Budgettet for 2007 blev udarbejdet i foråret 2006 og er baseret på regnskabstal for 2005 for de tre tidligere trafikselskaber i området samt deres budgetter for Ændrede forudsætninger for budgettet for 2007 Regnskaberne for de tre gamle trafikselskaber for 2006 viser, at indtægterne har været vurderet for højt. Da budgettet for 2007 er baseret på disse tal, betyder det, at indtægterne i 2007 også blev vurderet for højt i det oprindelige budget. Det har vist sig, at der er mindre indtægter i de tre trafikselskaber for ca. 5,2 mio. kr. i 2006, hvilket dermed også slår igennem i Efter budget 2007 udarbejdelse besluttede Folketinget, at privatskolers dækning af transportomkostninger (og hermed også køb af skolekort) skulle reduceres med 75%. Denne ændring har medført en kraftig tilbagegang i privatskolernes køb af skolekort. Manglende salg af skolekort er skønnet til 4,6 mio. kr. Da indtægterne i budget 2007 blev beregnet, blev der ikke indregnet en elasticitet. Det vil sige, at det blev forventet, at virkningerne af øget takst ville slå helt igennem. Oftest anvendes der en elasticitet i forbindelse med takststigninger på -0,3, idet takststigninger ikke får fuld virkning på indtægten. De -0,3 er et udtryk for, at når taksten stiger, er der nogle, der fravælger at bruge den offentlige transport. Elasticiteten skønnes at svare til en mindre indtægt på ca. 2 mio. kr I øvrigt skal det bemærkes, at delingen af VAT, mellem Sydtrafik og Midttrafik, ikke har været eksakt videnskab. På visse områder har det været nødvendigt at lave en decideret vurdering af, hvor meget der skulle tilfalde Sydtrafik, og hvor meget der skulle tilfalde Midttrafik. Afregnede acontobidrag i regnskabet Der er i regnskabet nogle poster, som kun er afregnet med acontobeløb, det drejer sig om følgende: Betaling fra DSB/Arriva og tilbageførsel af togrejser, er kun afregnet aconto, og endelig afregning vil finde sted i 2008 (note 7 og 9). Denne procedure med aconto afregning og endelig regulering over følgende årsregnskab vil også være gældende fremover. Mellemregning med Midttrafik er både på indtægts- og udgiftssiden afregnet med aconto beløb, da hverken de eller vi har data til at lave en konkret opgørelse. Der vil i 2008 blive foretaget en endelig afregning (note 6 og 14). I forbindelse med de kvartalsmæssige opkrævninger for tilskud fra Region og kommuner meddelte Vejle Kommune, at de har tilbageholdt kr som Vejles andel af fællesomkostningerne til rutebilstationer, idet Vejle Kommune ikke anser det forvaltningsmæssige lighedsprincip værende opfyldt, hvor rutebilstationerne i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev finansieres fuldt ud af trafikselskabet, modsat andre rutebilstationer. Sagen er ikke endelig afklaret, men beløbet er indregnet i den endelige afregning for 2007 med Vejle Kommune. 55

59 Balance Der tages forbehold for åbningsbalancen 2007, da den endelige delingsaftale med Region Syddanmark og Midttrafik endnu ikke er færdigbehandlet. Bemærkninger til de enkelte noter Note 0 Financeringsbidrag Region og kommuner. Noten omfatter ud over resultatopgørelsen køb af aktier og betaling af ansvarlig lånekapital til Rejsekort A/S (se note 18), renteindtægter og tilbagebetaling af ansvarlig lånekapital fra Rejseplan A/S (ca kr.) samt renteindtægter fra bank (ca. 1,2 mio kr.) Den samlede resultatopgørelse viser et yderligere tilskudsbehov fra Region og kommuner på ca. 2,8 mio kr. i forhold til det budgetterede samlede bidrag på i alt 282,3 mio kr. Af dette yderligere tilskudsbehov falder 3,4 mio kr. på Regionen, medens kommunerne under ét reguleres med -0,6 mio kr. fordelt over et spænd med betaling fra Esbjerg Kommune på 2,1 mio kr. og tilbagebetaling til Sønderborg Kommune, med 2,9 mio kr. (der henvises til samleskemaet Finansiering Regnskab 2007 og oversigterne for Regionen og de enkelte kommuner). Note 1. Indtægter på busruter Indtægterne på busruterne er 13 mio. kr. lavere end forventet i budget Faldet skyldes dels fald i indtægter i budget 2006, som var udgangspunkt for budget 2007, dels manglende indregnet elasticitet på 2 mio. kr. samt en generel nedgang i indtægterne, som tilsvarer de landsdækkende tendenser. Det bemærkes i øvrigt, at arbejdsnedlæggelserne i marts og april måned ligeledes har betydet mindre indtægter i de berørte busser. Der er imidlertid ikke lavet en specifik analyse for at se, hvor meget det drejer sig om. Det bemærkes, at alle busindtægter i marts måned blev gennemgået og fordelt på de enkelte kommuner og regionen. Denne fordeling er anvendt til fordeling af indtægterne i regnskabet. Det har betydet en forskydning af indtægter fra regionen til kommunerne. Note 2. Indtægter på Vestbanen Der er en mindre indtægt på Vestbanen på kr. Dette skyldes en passagertilbagegang, som modsvares af en nedgang i passagerkm betalingen i note 13. Note 3. Indtægter kortsalgssteder Indtægterne på kortsalgsstederne er 1,2 mio. kr. lavere end det oprindelige budget, fordelt med 0,2 mio. kr. på kortsalgsstederne og 1 mio. kr. på kortsalg fra DSB/Arriva. Årsagen til en mindreindtægt på 0,2 mio. kr. for kortsalgsstederne skyldes en forskydning imellem brug af rekvisitioner og salg af klippekort. Note 4. Uddannelses- og SU-kort Salg af uddannelses- og SU-kort er 0,7 mio. kr. højere end budgetteret. Note 5. Indtægter skolekort Skolekort dækker over kort til folkeskole- og friskoleelever samt elever på de tyske skoler. Tilskuddet til friskoleeleverne er væsentlig reduceret i 2007 på grund af ændret lovgivning på området. Indtægterne på skolekort til folkeskolerne er 1,2 mio. kr. højere end budgettet. For friskolekort er der en mindre indtægt på 4,8 mio. kr. i forhold til budget Note 6. Nettoindtægter nabotrafikselskaber Der er kun lavet en aconto afregning med Midttrafik, da hverken de eller vi i øjeblikket har data til at lave en konkret opgørelse. Der er ikke lavet en fordeling mellem Fynbus og Sydtrafik, da der er indgået aftale om, at der ikke laves en fordeling, da det er Regionen, der har det samlede økonomiske ansvar for ruterne. Uddannelses- og SU-kort er fordelt konkret til både Midttrafik og Fynbus. Note 7. Tilbageførsel salg af togrejser Tilbageførsel af salg af togrejser til DSB/Arriva er en udgift placeret under indtægter. Posten dækker over, at der anvendes Sydtrafikbilletter i togene. Der er tilbageført 1,6 mio. kr. mere til DSB/Arriva end budgetteret. I bruttotallet er indeholdt ligedelingen jf. note 9 (dvs. omstigning fra bus til tog) samt provision til DSB/Arriva for salg af Sydtrafiks billetter og kort. Beløbet, der tilbageføres hver måned, er et aconto beløb, der vil blive reguleret i Note 8. Kompensation fra Trafikministeriet Kompensationen gives for, at aldersgrænsen for børn er hævet fra 12 til 16 år, at en voksen kan medtage to børn under 12 år gratis samt at der kan medtages et barn gratis pr. betalende barn. Der er en mindre indtægt på kr. i forhold til budgettet. Note 9. Betaling fra DSB/Arriva DSB og Arriva kompenserer Sydtrafik for den del af rejsen, der foretages i tilslutningsbusser (efter 56 REGNSKAB 2007

60 omstigning). Dette er delt op i rejser der foretages over amtsgrænsen (eller mere rigtigt over takstgrænsen), og rejser der foretages inden for amtsgrænsen (inden for takstområdet). Der er en merindtægt på 0,9 mio. kr. Sydtrafik kompenseres ligeledes for Tog+ billetter, hvilket vil sige billetter, der er købt til at dække både en togstrækning og en busstrækning. Der er en kompensation på yderligere 1,3 mio. kr. mere end budgetteret. højere afregningssatser, dels nogle efterreguleringer vedr. tidligere år. I budgettet var der regnet med en stigning fra 2006 til 2007 på 3,2% og den reelle har været 3,3%. Der ses også en lidt større udgift på Sydtur. Dettes skyldes, at Aabenraa først er blevet koblet på Sydtur ordningen i slutningen af januar, og altså inden budgettet blev udarbejdet. Allerede nu nærmer Aabenraa s brug af Sydtur niveauet i Haderslev. Note 10. Øvrige indtægter De øvrige indtægter er indtægter, der ikke kan placeres under note 1 til 9. Det er indtægter som blindekort, militærkort etc. Herunder hører også bod og bøder. Der er en stor ekstra indtægt i 2007 i forhold til det budgetterede. Dette skyldes bod for arbejdsnedlæggelserne i marts og april måned på visse busruter. I alt 3,9 mio. kr. er der opkrævet i bod fra vognmændene for disse arbejdsnedlæggelser. Som også nævnt under note 3 er der sket en forskydning i brug af rekvisitioner og salg af klippekort. Derfor er der 1,6 mio. kr. mindre indtægt under rekvisitioner. Note 11. Indtægter handicapkørsel Samlet set er der en mindre indtægt på handicapkørsel på 0,5 mio kr. i forhold til budgettet. Indtægterne fra turbetaling er ca. på det budgetterede niveau, selvom der jf. note 20 har været et let øget forbrug. Det skyldes, at passagerfinansieringsgraden samlet set er faldet en smule efter omlægning og harmonisering af takstmodellen for handicapkørsel. Indtægterne på grundgebyr er faldet med kr. i forhold til budgettet. Dette skyldes, at det er valgt at harmonisere, hvordan og hvornår brugerne betaler. I RAT og VAT har brugerne betalt for et kalenderår ad gangen. Nye brugere har dermed betalt for resten af kalenderåret. I SYD har man derimod betalt for et helt år, når man startede på ordningen. For at omlægge betalingerne fra kunderne i SYD har disse ved betaling i år kun modtaget girokort med betaling for resten af kalenderåret. Der er tale om en periodisering af indbetalingerne i Syd. Note 12. Drift af busruter Der er en merudgift på 1,3 mio. kr. på driften af busruterne. Det øgede forbrug skyldes dels lidt Note 13. Drift af Vestbanen Faldende indtægter og brug af Vestbanen kan direkte aflæses i udgiften til driften af Vestbanen. I det faste vederlag er der ikke ændringer i forbruget, men i passagerkm aftalen ses en mindre udgift på kr. grundet færre passagerer. Note 14. Nettobetaling til nabotrafikselskaber Der er kun lavet en aconto afregning med Midttrafik, da hverken de eller vi i øjeblikket har data til at lave en konkret opgørelse af indtægterne. Derfor er der også på udgiftssiden afregnet med et acontobeløb. Der er ikke lavet en fordeling mellem Fynbus og Sydtrafik, da der er indgået aftale om, at der ikke laves en fordeling, da det er Regionen, der har det samlede økonomiske ansvar for ruterne. Note 15. Drift af rutebilsstationer og trafikinformation Der er en merudgift på kr kr. i forhold til budgettet. Der er nogle differencer på de enkelte poster. Note 16. Stoppesteder og billetmaskiner Der et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt, at den budgetlagte aktivitet på stoppesteder ikke er sat i værk pga. udviklingen i Budget Note 17. Markedsføring, køreplaner og reklamer Der er et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til budgettet. Afvigelsen skyldes hovedsagligt et merforbrug på fremstilling af billetter og kort. Note 18. Kvalitets- og udviklingsomkostninger Kvalitets- og udviklingsomkostninger dækker over Sept. 06 Marts 07 Sept. 07 Vægtet Budget forudsætninger 153,0 154,9 156,8 155,2 Endeligt regnskab 153,4 155,5 156,6 155,5 57

61 nogle driftsmæssige opgaver og en række projektmæssige opgaver. Nogle opgaver er enten ikke igangsat eller er ikke færdiggjorte. Derfor er der et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. Der er foretaget regulering af Sydtrafiks betaling til X-bus sekretariatet og til Bus&Tog sekretariatet. Der er i 2007 indkøbt aktier i Rejsekort for ca. 1,7 mio kr. og indbetalt ansvarlig lånekapital på 0,8 mio. kr., som er finansieret over driften. Note 19. Administration Der er et mindre forbrug på 2,3 mio. kr. Dette skyldes primært vakante stillinger og mindre udgifter til rejsegodtgørelse og husleje. Der er indkøbt 2 biler, som er udgiftført under driften og afskrevet i balancen. Administrationen opdeles i busdrift, Vestbanen og handicapkørsel efter antal årsværk, med henblik på fordeling i finansieringen: den enkelte kommune. Nettoomkostningerne ved Vestbanen, incl. administrationsomkostninger, fordeles alene til Region Syddanmark jf. trafikselskabets vedtægt. Fordeling af administrationsomkostningerne (note 19) sker ud fra antagne procentandele: Hovedadministration 87,7% Vestbanen 0,7% Handicapkørsel 11,6% Fordeling af fællesomkostninger (note og andel af note 19 (87,7%)) sker ud fra køreplantimer hos den enkelte kommune henholdsvis Region Syddanmark i forhold til den i 2007 faktisk anvendte fordeling af køreplantimetal. Køreplantimerne er bl.a. reguleret for mindre drift i forbindelse med arbejdsnedlæggelserne i marts, april og juni. Note 20. Driftsudgifter handicapkørsel Udgifterne til kørsel er lidt højere end budgetteret, hvilket afspejler et let øget forbrug. Fordeling af øvrige indtægter (note ) uden for bussen sker i forhold til det øvrige indtægtsniveau. Ydelse Personer Andel Beløb Administration af busdrift 32,7 87,7% 24,5 mio. kr. Administration af Vestbanen 0,3 0,7% 0,2 mio. kr. Administration af handicapkørsel 5 * 11,6% 3,2 mio. kr. Afdelingsledere 4 Direktør 1 I alt 43 27,9 mio. kr. *) incl. afdelingsleder. Fordelingsprincipper Fordeling af indtægter mellem kommunerne og Region Syddanmark sker i regnskabet efter de principper, der er anvendt i oprindeligt Budget 2007, jf. bilaget Fordelingsprincipper i Budget Fordeling af udgifter for rutedriften sker med baggrund i fordeling af ruter-på den enkelte kommune henholdsvis Region Syddanmark jfr. Ruteoversigt i Budget Fordeling af nettoudgifterne i handicapkørselsordningen, som alene fordeles til kommunerne, incl. administrationsbidraget, sker ud fra forbruget i 58 REGNSKAB 2007

62 Regnskabsprincipper Generelt Trafikselskabet Sydtrafik er en offentlig virksomhed ejet af Region Syddanmark og de 12 kommuner i den jyske del af Region Syddanmark. Trafikselskabet er oprettet efter lov om Trafikselskaber iht. styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og i al væsentlighed efter de retningslinier, der er fastlagt af Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, det vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, forudsat at de er kendte for selskabet inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet og taget i brug. Udgifts- og omkostningsregnskab Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven og er opgjort efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet afskrivninger på selskabets aktiver. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem budget- og regnskabsbeløb. Balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo og primo regnskabsåret, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Velfærdsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet tages i brug. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks. Udgifter på kr. eller derover, og som medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen Levetiderne er fastlagt af Velfærdsministeriet og ligger i følgende intervaller med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Velfærdsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Der afskrives ikke på materielle anlæg, der endnu ikke er taget i brug. Efter ibrugtagning påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Der foretages et helt års afskrivninger i anskaffelsesåret/ibrugtagningsåret. Der foretages ikke afskrivninger i afhændelsesåret. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Finansielle anlægsaktiver Aktier Aktier optages i regnskabet med indre værdi. Sydtrafiks levetider Inventar 5 10 år 5 år Biler 5 10 år 5 år IT-udstyr m.v 3 5 år 3 år Egenkapital Kommuner og region vil efter godkendelse af årets resultat modtage slutafregning for Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på de økonomiske ressourcer, således at der kan foretages en pålidelig beløbsmæssigt måling af forpligtigelsen. Tjenestemandsforpligtigelsen opgøres som 20,3% af løn til tjenestemænd. Der er anvendt samme procent, som Region Syddanmark anvender jf. Budget- og regnskabssystem for regioner. 59

63 Kortfristet gæld Feriepengeforpligtelse For Sydtrafiks medarbejdere med ret til løn under ferie påhviler der en forpligtelse svarende til 15% af den ferieberettigende løn. Regnskabsbestemmelserne, som fastsættes af Velfærdsministeriet, pålægger kommuner og regioner fra 2008 at indregne denne forpligtelse i balancen. For regnskabsåret 2007 er det frivilligt at indregne forpligtelsen, forudsat at dette også var gjort i åbningsbalancen. Sydtrafik har ikke i sin åbningsbalance indregnet denne forpligtelse, hvorfor der heller ikke i det afsluttende regnskab for 2007 er sket regnskabsføring heraf. Beløbet til skyldige feriepenge for 2007 er beregnet til kr ,90 og vil derfor først indgå i åbningsbalancen for Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2014: Thykjær, Vejle + Kolding Udløbskontrakter for rutebilstationer: Sønderborg 2009 Vejle 2013 Aabenraa 2019 Haderslev 2025 Øvrige med et halvt års varsel til et køreplanskifte. Rejsekort A/S: Eventualforpligtelsen udgør i perioden aktiekøb på 3,5 mio. kr., hvoraf der er inkøbt for 2,8 mio. kr., udvidelse af lånekapitalen på 5,6 mio. kr., hvoraf der er betalt 4,7 mio. kr. og indkøb af billetteringsudstyr på 10,5 mio. kr., hvoraf der ikke er indkøbt noget. Øvrige forpligtelser Trafikselskabet har kontrakter med flg.: Rejseplan A/S udløber Arriva Tog udløber Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2008: Thykjær, Billund, Esbjerg, Varde, Vejen Iversen, Billund, Esbjerg Bajstrup Rejser, Aabenraa Iversen Busser, Aabenraa Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2009: Rutebilselskabet Haderslev, Rødekro + Sønderborg Arriva, Esbjerg + Fanø Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2010: City-Trafik, Fredericia Arriva, Vejle Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2011: Iversen Busser, Tønder + Haderslev Bajstrup Rejser, Tønder Thykjær, Jels Arriva, Haderslev Thykjær, Holsted Iversen Busser, Varde Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2012: Arriva, Kolding Iversen, Vejle + Kolding 60 REGNSKAB 2007

64 61

65 Finansiering, Regnskab I alt Region Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Kolding Varde Vejen Vejle Sønderborg Tønder Åbenrå Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt i aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt i aconto handicapkrørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter + telebusser Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

66 Regnskab 2007 Region Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel 0 0 Bidrag til administration handicapkørsel 0 0 Nettobidrag handicapkørsel 0 0 Indbetalt aconto handicapkørsel 0 I alt til regulering handicapkørsel 0 0 Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter Køreplantimer bybusser 0 0 Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter 0 0 Køreplantimer speciel rutekørsel Køreplantimer i alt

67 Billund Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

68 Esbjerg Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel Køreplantimer i alt

69 Fanø Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser 0 0 Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

70 Fredericia Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt

71 Haderslev Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

72 Kolding Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt

73 Varde Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 45 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

74 Vejen Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 9 Køreplantimer i alt

75 Vejle Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

76 Sønderborg Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt

77 Tønder Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 0 Køreplantimer bybusser 0 0 Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 Køreplantimer i alt REGNSKAB 2007

78 Aabenraa Regnskab 2007 Budget opfølgning sept Budget 2007 Indtægt busruter i alt Indtægt Vestbanen Kortsalgssteder Uddannelses- og SU-kort Skolekort Tilbageførsel til DSB/Arriva Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber Øvrige indtægter udenfor bussen Total Drift af busruter Drift af Vestbanen Nettoomkostning til nabotrafikselskaber Fællesomkostninger og administration busdrift Administration Vestbanen Total Nettobidrag bus- og togdrift Indbetalt aconto bus- og togdrift I alt til regulering bus- og togdrift Nettoforbrug handicapkørsel Bidrag til administration handicapkørsel Nettobidrag handicapkørsel Indbetalt aconto handicapkørsel I alt til regulering handicapkørsel Bidrag i alt til trafikselskabet Indbetalt aconto til trafikselskabet I alt til regulering trafikselskabet Køreplantimer regionalruter 0 Køreplantimer bybusser Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter Køreplantimer speciel rutekørsel 0 Køreplantimer i alt

79 Sydtrafiks organisation Kommuner Sydtrafiks Repræsentantskab Region Syddanmark Sydtrafiks bestyrelse Sydtrafiks direktør: H.C. Bonde HR, adm. og IT: Kirsten Therkildsen Køreplaner og kontrakter: Jørgen Præst Handicapkørsel: Michael Aagaard Økonomi og takster: Jan Jessen Kvalitet og kundeservice: Troels Keilgaard Trafikinformation: Majbritt Bak Sydtrafiks bestyrelse 2007 Formand, Peter Christensen Suppleant, Jens Peter Kock Næstformand, H.P. Geil Suppleant, Iver Pedersen Erwin Andresen Suppleant, Jørgen Witte Sydtrafiks repræsentantskab 2007 Aabenraa Kommune Erwin Andresen Inger Donslund Suppleant, Karen Boel Madsen J.E. Hansen Suppleant, Frank Schmidt-Hansen Poul Rosendahl Suppleant, Peter Hvejsel Morten Kristensen Suppleant, Martin Jensen Thyge Nielsen Ole Jacobsen Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Inger Donslund J. Elsted Hansen Karen Boel Madsen Peder Hvejsel H.P. Geil Iver Pedersen Jens Peter Kock Peter Christensen Poul Rosendahl Frank Schmidt-Hansen Morten Kristensen 76 REGNSKAB 2007

80