Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Rewilding Gaardbogaard Det spiselige landskab. Nr. 43 December 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Rewilding Gaardbogaard Det spiselige landskab. Nr. 43 December 2016"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 43 December 2016 NORD-ØSTJYLLAND Rewilding Gaardbogaard Det spiselige landskab

2 Generalforsamling og regionalt medlemsmøde 2016 Tirsdag d. 26. oktober 2016 blev der afholdt generalforsamling og regionalt medlemsmøde på Gl. Rold Kro. Der var et fint fremmøde på 59 personer. På generalforsamlingen fyldte især formandens udførlige beretning om foreningens aktiviteter en del. Generalforsamlingen godkendte regnskab for 2015/16 og kontingentsats for 2017/18. Kontingentsatsen var af bestyrelsen foreslået uændret, dog reguleret for ændring i nettoprisindekset. Tre personer i bestyrelsen var på valg, alle blev genvalgt. Bestyrelsen har således samme sammensætning som sidste år. Årets generalforsamling blev afholdt på Gl. Rold Kro med et fint fremmøde på 59 personer. Efter den formelle del fortalte Helge V. Qvistorff historier fra Rold Skov og omegn. Organisationsændring i Nord-Øst Som et led i en dynamisk udvikling i foreningen er det besluttet, at foretage en ændring i Skovdyrkerne Nord- Østs organisation. Daniel Birk Nielsen er efter sin assistentperiode blevet udnævnt til skovfoged. Daniel vil fremadrettet dels fungere som skovfoged i Kronjylland i samarbejde med skovfoged Ivan Guldager og dels arbejde tæt sammen med skovfoged Michael Rasmussen omkring juletræer. Skovfoged Søren Ladefoged er flyttet til Tranum-området og vil fra nytår være fast mand i Thy og på Mors samt i en del af Hanherred. Det har længe været foreningens ønske, at kunne tilbyde medlemmerne i Thy og på Mors en større grad af kontinuitet og en mere langsigtet skovfogedkontakt. Daniel Birk Nielsen er 27 år og har arbejdet som skovfogedassistent ved Skovdyrkerne Nord-Øst i de sidste to år. Daniel blev færdig med sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør i 2014, på skovskolen i Nødebo. En Daniel Birk Nielsen er nyudnævnt skovfoged med funktionsområde i Kronjylland, hvor han vil sammarbejde med skovfoged Ivan Guldager. Derudover vil han arbejde tæt sammen med med skovfoged Michael Rasmussen omkring juletræerne. afdeling af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) under Københavns universitet. Inden uddannelsesstart arbejdede Daniel en sæson med juletræer ved Green Team Group i Skotland. Under uddannelsen var han desuden et år i praktik på Frijsenborg Gods, ved skovfoged Asger Reunert. Artiklen fortsættes på side 23 2 Skovdyrkeren

3 Skov så langt nordpå, vi kan komme i Danmark Når man træder ind på ejendommen Gaardbogaard lige syd for Skagens Gren, slår det én: Det her er resultatet af arbejde, af hårdt arbejde. Ejendommen signalerer langt væk, at her er to og fem ikke lige. Man ser det på indkørslen med den nye allé af lindetræer. Man ser det på parken med dens sirlige bede (vist lavet i en bid fredskov!), og man ser det på de imponerende nye udlænger af røde tegl. Generationerne står på ryggen af hinanden. Gaardbogaard har siden 1300-tallet været ejet af henholdsvis Vrejlev Kloster, af kongen og siden af en række private ejere. I 1880 erne afvandede den daværende ejer, Jørgen Wendelbo Larsen, den tilhørende Gaardbogaard Sø. Den nuværende ejer, Svend Aage Christiansen, har fulgt op på de oprindelige intentioner og har moderniseret ejendommen og driften. Svend Aage Christiansen (SAAC) indrømmer det: Han har ingen respekt for dem, der afvikler vort samfund, som han udtrykker det. Han er selv en af dem, der bygger op (både rent bogstaveligt og i overført betydning). De ni års skolegang og den beskedne murerforretning i 1980 erne er blevet til en stor og mangesidig entreprenørvirksomhed. Men i folkemunde kaldes han stadig `den bette murer en anerkendelse med klang af folkeviddets humor. Ved siden af entreprenørforretningen har SAAC lige siden drengeårene haft en stor interesse for landbrug. Det var derfor en stor ting, da den blomstrende forretning i 1999 gav ham mulighed for at erhverve Gaardbogaard nu med cirka 800 hektar landbrug og cirka 200 hektar skov. En stor del af landbrugsjorden udgøres af den udtørrede søbund fra den omkring 700 tønder land store Gaardbogaard Sø (søen og ejendommens historie kan du læse mere om i boksen på næste side). Skovdyrkeren

4 Historien om Gaardbogaard Herregården Gaardbogaard kendes tilbage til 1335, men hvor den daværende hovedbygning lå, vides ikke. Den hørte oprindelig under Vrejlev Kloster, men blev i forbindelse med reformationen i 1536 konfiskeret af kronen, der i 1577 solgte den til en privat ejer. I de følgende århundreder var den som mange andre steder i Vendsyssel hårdt plaget af sandflugt. I 1850 erne forsøgte man at sænke vandstanden i søen ved uddybning af afløbet gennem Knasborg Å med henblik på indvinding af ny dyrkbar jord. Projektet blev dog ikke succesrigt, før entreprenør Jørgen Wendelbo Larsen købte Gaardbogaard inklusiv retten til at afvande søen. Han havde erfaring fra tørlægning af Tastum Sø ved Skive, og i 1882 havde han fået indvundet 482 hektar jord på den tidligere søbund på Gaardbogaard. Der blev på det tidspunkt også opført en hovedbygning i hollandsk renæssancestil samt en række driftsbygninger. Hovedbygningen står uændret, mens driftsbygningerne som nævnt er erstattet af nye. I perioden blev Gaardbogaard Plantage anlagt, ved at omkring 250 tønder land, hede og klit blev beplantet med en blanding af nåle- og løvtræer. Wendelbo Larsen var ud over at være en effektiv entreprenør også en driftig landmand. Mest kendt er han for omkring århundredeskiftet at have indført jersey-kvæget til Danmark. Han importerede således kvæg fra øen Jersey i den engelske kanal. Generelt set var han en drivende personlighed på egnen: formand for landboforeningen, for eksportslagteriet i Frederikshavn, for A/S Tolne Skov, for det lokale sogneråd, medlem af amtsrådet og meget mere. Altså ikke en af dem, der afvikler vort samfund, men det modsatte. Wendelbo Larsen ejede Gaardbogaard til sin død i Wendelbo Larsen ejede Gaardbogaard til sin død i 1931, 80 år gammel. Hans enke fortsatte ejerskabet i 9 år, og herefter ejedes gården af forskellige ejere, indtil den i 1999 blev købt af den dengang kun 36-årige Svend Aage Christiansen. Det er interessant, at den altså nu igen ejes af en person af samme støbning og med samme baggrund (entreprenør + landmand) som Wendelbo Larsen. Den afvandede Gaardbogaard Sø med kanaler og pumpehus. Til højre skoven. 4 Skovdyrkeren

5 Købet skete i øvrigt i konkurrence med Aage W. Jensens Fonde, der havde planer om at reetablere søen. Om Aage W. Jensens Fonde kan regnes med til dem, der afvikler vort samfund, melder historien ikke direkte noget om. Men i hvert fald er det SAAC s hensigt at fortsætte med et aktivt og intensivt landbrug på den gamle søbund, og han håber, at næste generation vil fortsætte i samme spor. Jorden er meget frodig de øverste centimeter er sandblandet tørv, og herunder 30 meter med blåler. Normalt vil den slags organiske jorde sætte sig og på længere sigt gøre dyrkning vanskelig eller umulig, men SAAC mener ikke, at jorden har sat sig i hans tid. Vandet har været pumpet væk fra søbunden siden Det kan meget bekvemt bruges til vanding på de høje jorder. Hovedbygningen fyres for tiden op med halm, men planen er at gå over til flisfyring, så halmen kan tilbageføres til landbrugsjorden. Skoven drives i et godt samarbejde mellem driftsleder Michael Hestbech (tv) og skovfoged H.C. Graversgaard. Skoven Det daglige tilsyn med de cirka 200 hektar skov har driftsleder Michael Hestbech, som også har ansvaret for parken og de øvrige grønne arealer. Han er uddannet gartneritekniker og har blandt andet tidligere arbejdet på Holms Skovplanteskole. Michael trækker så på skovfoged H.C. Graversgaard fra Skovdyrkerne både vedrørende rådgivning og entreprenøropgaver samt i forbindelse med salg af træet fra skoven. Et typisk skovbillede fra ejendommen: fra venstre lærk, skovfyr, en gammel sitkagran og til højre birk og bøg. Stabilt og kønt og produktivt. Skovdyrkeren

6 Skoven (plantagen) blev som nævnt anlagt i perioden Den ligger ikke på søbunden, men på de højere arealer øst for søen. Til venstre selvsået lærk. Til højre plantet rødeg under hegn trods et moderat vildttryk. Til venstre selvsået douglas. Til højre plantet cypres iblandt selvsået birk. I betragtning af beliggenheden på sandjord 6 kilometer fra Vesterhavet er skoven imponerende sund og vækstkraftig. Det skyldes formodentlig (naturligvis udover god pasning) dels en god jordbund, hvor træerne muligvis kan nå ned til blåleret, dels at der er sat de rigtige arter. Ikke bjergfyr og rødgran, som har været standard i de fleste klitplantager, men lærk, skovfyr, østrigsk fyr, sitka, ædelgran og douglas samt eg, bøg og birk. Man passer på mikroklimaet og laver kun små renafdrifter. Men afdrifter er nødvendige, når man vil skifte træart. Hvor det derimod er muligt, og hvor den eksisterende træart er OK, forynges bevoksningerne ved naturligt frøfald. Kørsel med en spadeharve Gammel østrigsk fyr det mest vindstabile nåletræ som holdes åbent af hensyn til risikoen for sprækkesvamp. Opstamningen giver et kønt skovbillede. Det er samtidig en fordel for det konsortium, som lejer det meste af jagten på ejendommen. 6 Skovdyrkeren

7 er de fleste steder nok til at få en yppig selvforyngelse frem. Generelt forynges med omtanke helst fra øst, og helst små arealer af gangen. Skovens produktive areal er under fortsat udvikling. De gamle bevoksninger af lystræer (østrigsk fyr og skovfyr) med en selvsået underetage afvikles successivt i store dimensioner, som sælges til de, der efterspørger kraftige dimensioner for tiden de østasiatiske lande. Den selvsåede underetage udrenses så tidligt, at det kan overkommes med en kratrydder. Der arbejdes også med `mikrohegn i små trekanter med plantning af hegnskrævende træarter, som har et langsigtet potentiale for selvsåning (cypres, tsuga og douglas). Modellen kan fint udvikles til arter som ahorn og spidsløn. Fidusen med mikrohegn er, at de er nemme at opsætte og nedtage, at de holder sig fint fri for vildt, og at de er ikke i vejen for jagtinteresserne. Eftersom SAAC ikke er jæger, men mest nyder skoven for udseendet, er der gjort meget for, at den skal se godt ud. Blandt andet er mange løvtræer opstammet langs vejene. Det må ikke forveksles med skovfoged Graversgaards koncept for `forceret kvalitetsløvtræ, som er noget, der foregår inde i bevoksningerne. SAAC forventer ikke, at der nogensinde kommer et mærkbart overskud ud af skovdriften. Vi er enige i, at de penge, der måtte komme, ikke bør trækkes ud, men reinvesteres i forbedringer i skoven, som stadig er under opbygning. Skoven skal være velpasset, og SAAC nyder selv meget at færdes i den til fods eller på cykel: Farverne, fuglelivet, vildtet, årets gang Der kan være lidt publikum, men det er ikke generende. (Og huset har høj sokkel, så ingen kan kigge ind gennem vinduerne ). Man er desuden begunstiget af et relativt lille vildttryk det ser ud til at egnens kronvildt foretrækker den nærliggende Ålbæk Klitplantage, som ejes af staten. Nord-Østjylland Gaardbogaard Medlem af Skovdyrkerne Ejendommen Gaardbogaard med Gaardbogaard Skov. Ved roden af Grenens Odde med 6 kilometer til Vesterhavet og 4 kilometer til Kattegat. I alt 1011 hektar, heraf cirka 200 hektar med skov. Ejer Entreprenør Svend Aage Christiansen siden Medlem af Skovdyrkerne Nord-Øst siden Driftsformål Skoven er en del af det, der grundlæggende er en højproduktiv landbrugsejendom. Skoven skal ikke i sig selv give overskud, men stadig forbedres både med hensyn til produktion og vedmasse og hvad angår naturindholdet og de rekreative værdier. Gaardbogaard. Ejer Svend Aage Christiansen har været medlem af Skovdyrkerne Nord-Øst siden Hvad bruger du Skovdyrkerne til? Skovdyrkerne står for den overordnede rådgivning via den lokale driftsleder. Skovdyrkerne står også for træsalget og større entreprenørarbejder, mens ejendommen selv står for vedligeholdelse af veje og grøfter, plantning samt kultur- og bevoksningspleje. Skovdyrkeren

8 Lars Westergaard, manden bag Westergaards Planteskole Det spiselige landskab Skovdyrkeren har besøgt en planteskole, der har specialiseret sig i træer og buske med spiselige frugter Westergaards Planteskole ved Kerteminde på Fyn. Her eksperimenteres med krydsning og podning med henblik på introduktion af nye og forbedring af kendte arter. Produktionen i planteskolen har rod i en årelang interesse for at forædle og formere sorter til `det spiselige landskab. Man arbejder med et bredt sortiment af frugttræer og bærbuske, blandt andet valnød, hassel, hjertenød, spisekastanje, fersken, mandel, abrikos, morbær og figen. Alle sorter søges udvalgt efter krav om sundhed, hårdførhed, vækstkraft, frugtudbytte og selvfølgelig kvalitet. Hovedarterne må siges at være hassel og valnød. Produktionen bygger på økologiske principper. Lars Westergaard har en baggrund som hortonom (havebrugskonsulent) ved Landbohøjskolen i Han har undervist på Søhus Gartnerskole, deltaget i udviklingsprojekter rundt om i verden, og i en del år været ansat som videnskabelig medarbejder på planteavlsstationen i Årslev. For ni år siden blev han selvstændig med produktion af spiselige planter som speciale. Planteskolen har også en socialt ansvarlig side, idet man fra kommunen modtager langtidssygemeldte og ptsd-ramte personer, som går til hånde i produktionen eller får lov at udfolde sig i den lille skov, der hører til ejendommen. Den helende / helbredende effekt af at opholde sig i naturen er tydelig, og flere er vendt tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår efter forløbet hos Westergaards. 8 Skovdyrkeren

9 Hybridhasler frugthave, frugter og plante. Hasselnødder Der er to hasselnøddearter, som er relevante hos os. Dels den gamle almindelige hassel (Corylus avellana), dels den indførte tyrkiske hassel (Corylus colurna). Arbejdet med disse to hasselarter er vel det område, der fylder mest hos Westergaard. Således har man på ejendommen en større kommerciel plantning, hvorfra man høster nødder til de finere københavnske restauranter. Det normale i skove og skovrejsninger er at plante almindelig hassel. Den er billig og sikker. De forædlede typer giver imidlertid mange flere og større nødder. Men de er også betydelig dyrere. Westergaard har i en del år arbejdet med podninger, hvor storfrugtede typer af almindelig hassel podes højt på en grundstamme af tyrkisk hassel, der af naturen giver ret små nødder. Herved får man en storfrugtet hasselbusk sat på en stamme af tyrkisk hassel, hvorved vores kendte hasselbusk bliver mere som et træ (se billedet herover). De storfrugtede hasler er almindelig hassel, som gradvist er forædlet gennem århundreder. Man er også begyndt at arbejde med krydsninger af de to arter, hvor man opnår en meget tidlig blomstring og frugtsætning samt store velsmagende nødder. Denne krydsning har været kendt i næsten 200 år, og gamle eksemplarer kan ses blandt andet i Landbohøjskolens have. Hasselen har gennem årtusinder været vigtig for befolkningens ernæring, og Lars Westergaards vision er, at det skal den være igen. Men det kræver, at man kan billiggøre høsten. Det gør man på ejendommen ved at høste nødderne maskinelt med en kirsebærhøster, som man lejer udenfor kirsebærsæsonen. Han mener naturligvis også, at den særlige statsafgift på 20 kr./kg nødder bør fjernes. Lars Westergaard ved hybridhasseltræ. Ægte kastanie (Castanea sativa) En anden vigtig fremtidsart er ægte kastanie. Den vokser vildt i Sydeuropa, Vestasien og Nordafrika, men blev allerede for 2000 år siden indført af romerne til England, hvor den er hyppig. Den vokser også godt her hos os, og der findes gamle pæne eksemplarer mange steder i Danmark. Især de forventede klimaændringer må formodes at gøre den endnu mere almindelig på vore breddegrader. I England har den opnået aldre helt op til 600 år. Den er prøvet som skovtræ, men er ikke slået igennem. Ægte kastanie. Skovdyrkeren

10 Den ægte kastanie har ifølge Lars Westergaard rigtig mange gode egenskaber. Frugten er som bekendt en delikatesse ( som kartofler på træer ), den er vindstærk, den er fantastisk god for vores bier, og veddet er både smukt og meget holdbart også i jorden. Der findes en række sorter de fleste af fransk oprindelse men også en krydsning mellem europæisk og japansk spisekastanie. Valnød En tredje hovedart i planteskolen er valnød. Og valnød er ikke bare valnød, men flere forskellige arter og sorter. Den hyppigst dyrkede er almindelig valnød (Juglans regia). Det er en gammel kulturplante, som er udbredt fra Sydøsteuropa og helt til Kina, men med centrum i Iran. Også i Danmark har vi mange gamle og store træer, især i de sydlige og østlige egne. Ud over nødder til spisning giver de umodne nødder en fortrinlig snaps, alle plantedele kan bruges til farvning, og veddet er efterspurgt til mange formål. Tidligere tog det mindst en generation, inden den bar nødder, men podede træer af moderne sorter starter bæring efter 1-3 år. Samtidig er der kommet flere svagtvoksende sorter, der er velegnede i private haver. En vigtig faktor er sorternes hårdførhed, som igen hænger sammen med træernes vækstrytme. Kun træer, der stopper væksten i god tid inden vinteren, undgår at fryse tilbage i skudspidserne, hvor næste års hunblomster befinder sig. Det er svært at pode valnød. Sortimentet i Danmark er i stadig bevægelse, og der er helt nye sorter fra Kina, Ukraine og Hviderusland under afprøvning. Foruden den almindelig valnød, der findes i mange varianter, findes sort valnød (Juglans nigra) og grå valnød (Juglans cinerea), begge fra det østlige Nordamerika samt andre valnøddearter fra Japan og fra Kina / Manchuriet. En særlig variant er hjertenød (Juglans ailantifolia cordiformis), en biologisk variant af den japanske valnød, som her er podet på Juglans nigra. Ny valnøddekrydsning, som giver mange valnødder i klaser. Morbær Morbærtræet findes i 10 arter, hvoraf de tre kan dyrkes hos os. Hvid morbær (Morus alba) fra Kina, rød morbær (Morus rubra) fra USA og sort morbær (Morus nigra) fra Vestasien. Den sorte anbefales klart, idet den hvide ikke er rigtig vinterhårdfør i Danmark. Den sorte kendes på de ru blade i modsætning til den hvides blanke blade. Den sorte morbær har traditionelt været dyrket en del på Bornholm, på Lolland og på Sydfyn, men kan i virkeligheden vokse de fleste steder i landet. Den er ikke Hjertenød en variant af den japanske valnød. Hvid morbær med de blanke blade. 10 Skovdyrkeren

11 sart med hensyn til jordtype, men foretrækker sol og læ. Den sorte morbær blomstrer sent forår og undgår derfor oftest eventuel frost. Kræver meget lille vedligeholdelse: Man kan styne morbærtræer for at holde dem lave og lettere få adgang til blade og bær. Frugterne ligner nærmest store brombær og er meget velsmagende. De plukkes over en længere periode i takt med, at de enkelte frugter modner. De bør ikke opbevares længe og behandles ligesom hindbær. Bladene fra den hvide morbær har i årtusinder været brugt som føde for silkeorme. De er faktisk også spiselige efter kogning. Westergaard gør et stort arbejde for at opformere de gamle sorter eller varianter, der som nævnt er karakteristiske i den sydøstlige del af landet. Næsten alle disse tilhører arten sort morbær, der er fine, små og håndterbare træer. Mange af de importerede planter er forkert navngivet og tilhører i virkeligheden arten Morus alba, hvid morbær, også selvom frugten bliver sort. Der findes også en amerikansk hybrid, som er kraftigt voksende, hårdfør og meget frugtbar samt en svensk fremavlet variant af Koreansk morbær, der ikke bliver ret stor, og som er meget hårdfør. Figen Figner er et helt kapitel for sig. Af største betydning er sortsvalget. I middelhavsområdet bestøves fignerne af en lille hveps, der ikke findes i Danmark. Derfor kan vi kun dyrke sorter, der ikke behøver bestøvning for frugtsætning. Alle trives i koldhus, men flere sorter kan anvendes på friland på en beskyttet vokseplads, for eksempel op ad en solbeskinnet mur eller lignende. Her kan man få rigtig megen glæde af sine figentræer og høste fantastiske frugter om efteråret. Westergård har selv masser af figner, både i drivhusene og udendørs langs husets facade. I meget hårde vintre kan der ske tilbage-frysninger, men figentræet skyder altid igen fra basis. For at stimulere udbyttet er der et par tips, man kan benytte sig af. 1. Jorden må ikke være for kraftig, for så bliver væksten det også på bekostning af udbyttet. Plantning i krukke kan være en udmærket måde at styre væksten på, men husk at flytte krukken til et beskyttet sted om vinteren, da roden ikke tåler hård frost. 2. Prøv ved beskæring at skabe så mange skudspidser som muligt, da det er her, næste års figner udvikles. I praksis sker dette ved i forsommeren at knibe alle kraftige skud over det 4. blad. Så bryder knopperne i bladhjørnerne og en enkelt skudspids konverteres til 3-5 nye skudspidser. 3. Tag vare på skudspidserne. I hårde vintre kan planten med fordel tildækkes. Hvis alle skudspidserne fryser tilbage, kommer der kun umodne efterårsfrugter året efter. Sort morbær med de ru blade. Pawpaw Pawpaw (Asimina triloba) er en helt ny frugtart hjemmehørende i USA. Alle dens nærmeste slægtninge findes i troperne og er stedsegrønne, men netop denne art er vandret helt op til den canadiske grænse og er Skovdyrkeren

12 danske som æble, pære, kirsebær, mirabel, kræge (`urblomme med fantastisk smag) er der mulighed for at dyrke abrikos, fersken, mandel de sidste tre bedst på solrige, beskyttede lokaliteter. Pawpaw. blevet løvfældende og vinterhårdfør. For frugtudviklingens skyld står man sig dog bedst ved at plante sine Pawpawtræer et lunt og beskyttet sted. Af hensyn til bestøvningen anbefales det at plante mindst to træer. Pawpawfrugten minder ikke om nogen anden frugt. Smagen rummer elementer af jordbær, mango og banan, mens konsistensen nærmest er som avocado. De blanke sorte kerner er nemme at komme uden om. Frøplanter af Pawpaw er variable i vækst og udbytte, men generelt ikke væsentligt forskellige fra navngivne sorter. Det er fordi Pawpaw er en ny frugtart, og de fleste navngivne sorter stadig er fundet i naturen. Et alternativ til at plante de dyrere podede træer kan derfor være at plante en lille lund af billige frøplanter. På et senere tidspunkt kan man udtynde, så de bedste træer bliver tilbage. Derved er man også med til at øge den genetiske bredde i denne nye og interessante frugtart. Andre frugttræer, frugtbuske og andet Der findes et utal af andre frugttræer, der kan dyrkes i haver, i læhegn og i skovbryn. Ud over de traditionelle Af interessante bærbuske nævner Lars Westergaard i farten arter som Aronia, Havtorn, Goumi- og Goji-bær. Sidstnævnte (Lycium barbarum) har orange bær på størrelse med en rosin. Den hører til natskyggefamilien, som ofte er kendetegnet med indhold af mange virksomme stoffer, og den spiller en vigtig rolle i traditionel, kinesisk medicin. Bærrene er rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter. Busken kan fint dyrkes herhjemme. Westergård arbejder også med masurbirk, der opformeres ved podning og okulation. Han fremviser desuden træer af ær og bævreasp, som også har vimret ved (også kaldet snørkel-ved). I medierne Den stigende interesse for `det spiselige landskab afspejles af, at der i år har været en lang reportage om Westergaards planteskole i P1 s serie Natursyn (søg under P1/Natursyn den 17. april). Og det forlyder, at Frank Eriksen (Bonderøven) kommer med et program fra planteskolen til næste forår. Planteskolen har en hjemmeside: inkl. fotos) Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Følg os på

13 Den danske bøgeskov, som vi kender den. Resultatet af forstfolks virke gennem 200 år. Giver råvarer til industrien, flis til varmeværkerne, brænde til kakkelovnen og levesteder for en stor del af vores flora og fauna. Men den er ikke god nok ifølge biologerne, som foragteligt kalder den en `træfabrik. Der er for få rådne træer, bundvegetationen er for sparsom den er ikke vild nok. Fanefjord Skov på Møn. Foto: Per Hilbert Rewilding Der er kommet et nyt ord ind i det danske sprog: `rewilding. Det dækker over tidens bestræbelser på at gøre vores kultiverede natur vild igen. Blandt andet ved at genindføre en række dyrearter, som har været her tidligere nogle for år siden. Baggrunden er et ønske hos mange om at erstatte vores kendte landskab de dyrkede marker og de forstligt passede skove (som åbenbart opfattes som kedeligt og fattigt) med noget andet: Noget mere spændende, noget mere vildt. Rekonstruktion af europæisk landskab fra sidste mellemistid med typiske store planteædere som den nu uddøde europæiske skovelefant (Elephas antiquus), en uddød næsehornsart (Stephanorhinus kirchbergensis) og i baggrunden det stadig meget almindelige rådyr (Capreolus capreolus). Illustration: Dr. Elke Grüning, Institut für Geologie und Paläontologie i Clausthal-Zellerfeld

14 Jo færre der har relation til jordbruget, jo færre som har jord under neglene og føling med, hvad der sker derude i plovfuren, med årets gang, med køerne, med planteavlen og med skoven som en ressource, hvor vi henter mange af de vigtige ting, som vi har brug for i vores hverdag jo mere er der en tendens til, at man drømmer sig tilbage til en paradisisk naturtilstand. Til den rigtige, den oprindelige og den vilde natur. Når det konstateres, at virkeligheden derude slet ikke kan leve op til denne drøm, og man erfarer, at træerne faktisk er plantede og står i rækker, at en del af vegetationen (`ukrudtet ) frækt bliver bekæmpet for at fremme den del af vegetationen, som vi mennesker har fordel af, at skovene er grøftede og landbrugsjorden drænet er det en skuffelse for mange, som i stedet vil have mere af den oprindelige natur tilbage. De vil have urørt skov, de vil have naturlig hydrologi, de vil have fældet de plantager, der blev plantet for at hindre sandflugten, de vil give de indvundne søer og havstrækninger tilbage til naturen. Danmark skal være vildt igen. Den indiske elefant kan ifølge forskerne udmærket leve i vort klima. Og den vil ifølge biologerne give en vigtig og interessant dynamik i naturen. Blandt andet ved at holde træer og buske nede og herved skabe lysninger i skovene. Af hensyn til trafikken dog ifølge forskerne kun i hegnede skove, for eksempel i vores nationalparker. Det normale 1,40 vildthegn skal nok have en ekstra tråd foroven. På billedet en afrikansk elefant dog endnu ikke i et vestjysk egekrat. Foto: Per Hilbert Nye, gamle dyr i den danske natur Denne bestræbelse mod at få en mere vild natur tilbage (`rewilding ) har mange udslag. En af de mere synlige ting er indførelsen af dyrearter, som har boet her før, men som er forsvundet enten på grund af istiderne, eller i nyere tid som en konsekvens af det effektive jordbrug, som har bredt sig ud over mindst 85 % af det åbne land. Et eksempel er bæveren, som vi omtalte i vort sidste blad. Og mange andre arter står i kø for at komme med på listen. Et af de mest overraskende forslag er nok idéen om at indføre elefanten i den danske natur et forslag, som fremføres af Danmarks førende specialist i rewilding, professor Jens-Christian Svenning fra Århus Universitet. Der er et meget stort behov for at rette op på vores vedvarende tab af biodiversitet og finde nye måder at forvalte vores natur på, siger han. En vild bestand af elefanter i Danmark kunne give en vigtig og interessant dynamik til naturen. På den måde ville der produceres store mængder gødning, og træer og buske kunne holdes nede, hvilket kunne være med til at sikre biodiversiteten ved at skabe store lysninger i skovene. Vi kunne her forsigtigt spørge, hvordan myndighederne i den situation vil stille sig til fredskovspligten og skovlovens 8, ifølge hvilken bevoksninger ikke må fældes, inden de er hugstmodne. Men det får være. Vi kunne også spørge, om den ønskede dynamik ikke kunne klares med en fældebunkelægger. Flere forskere mener, at en række arter `mangler i vores natur. Især de store græssere og rovdyrene. De fleste af dem har været her i den seneste mellemistid (Eem mellemistiden fra til ). Foruden elefanten taler vi blandt andet om næsehorn, vilde heste, bisoner, løver og leoparder. Alle disse arter har været en naturlig del af den europæiske tempererede fauna og har levet her i tusindvis af år de har kun manglet i den allernyeste tid (efter den seneste istid). Når vi spørger, om nogle af disse ikke kunne være farlige at have gående frit omkring, så svarer Svenning, at løver og elefanter jo også er farlige for afrikanere, så hvis det skulle være afgørende, så kunne vi slet ikke have disse dyr på vores planet. 14 Skovdyrkeren

15 Dåhjorten er bragt til Danmark af mennesker, den breder sig hastigt, og den konkurrerer med vor oprindelige hjort, kronhjorten. Den lever altså fuldt op til definitionen på at være en invasiv art. Men sådan bliver den ikke betragtet af myndighederne, hvilket må siges at være mere politik end logik. Foto: Michael Sand Og Svenning fortsætter: Kongstanken ved rewilding er en naturforvaltningstankegang, der sigter mod bevarelse og genopretning af store områder med selvforvaltende natur. De store rovdyr og planteæderne spiller her en vigtig rolle. Rewilding er et pragmatisk bud på, hvordan vi igen får en natur, der på egen hånd opretholder en mangfoldighed modsat i dag, hvor vi ofte ser på naturen som noget, der kræver omkostningsfuld pleje. Her vågner skeptikeren igen: I Danmark i dag bor omkring 125 mennesker per kvadratkilometer. Hvor mon de er henne i visionen om de store områder med selvforvaltende natur? Vi bemærker også, at der i biologernes verden tilsyneladende kun indgår to alternativer i det åbne land: enten urørthed eller pleje. Vi andre opererer også med et tredje begreb: drift! Det hele er politik Gennem de senere år har idéen om rewilding bredt sig. Elefanterne og leoparderne må vente lidt endnu, men en række knap så eksotiske dyr er allerede udsat i den danske natur. Som nævnt bæveren i Nordvestjylland og på Sjælland, bisonen på Bornholm, elgen i Lille Vildmose, uroksen i Tofte skov (Heck-kvæg) samt vildheste (Exmore ponyer og Konik-heste) på Langeland og i Tofte Skov. De fleste af disse er indtil videre under hegn, men det overvejes at slippe flere af dem helt fri. Tidligere er udsat arter som då- og sikahjort, hvor især dåhjorten trives fortrinligt og har bredt sig til de fleste egne i Danmark nogle steder så voldsomt, at den konkurrerer hårdt med vores hjemlige hjort, kronhjorten, om territorier og føde. Det forhold forklarer, at man i mange tilfælde ikke ønsker nye (ikke-hjemmehørende) arter ud i naturen: De mest effektive af dem risikerer at udkonkurrere de gamle arter. (Dåhjorten har i øvrigt levet her i mellemistiden sammen med skovelefanten og uroksen. Det giver den måske ret til permanent ophold igen). Ud over disse udsatte arter er en række kommet (tilbage) af sig selv. Der kan blandt andet nævnes ulv, vildsvin, muntjac, kongeørn og gråsæl. På det seneste har vi set, at der er gået politik i området. Partiet Alternativet har barslet med en ønskeliste over arter, de gerne så den danske natur beriget med. Listen omfatter blandt andet bison, elg, urokse, vildhest, sjakal og ulv. Lossen har ligeledes været nævnt. Også politikere fra andre partier har blandet sig i debatten. Skovdyrkeren

16 En vis kritik Men tanken om rewilding har også kritikere. Forskere fra Københavns Universitet advarer om, at de udsatte dyr risikerer at ødelægge vores natur, fordi udsætningen af dyr som bæver og bison kan få en række uforudsete konsekvenser. Det videnskabelige belæg for udsætningen er begrænset. Og det flytter fokus fra mere væsentlige ting i naturen, siger lektor David Bravo fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Carsten Rahbek, som mange vil kende som en kraftig fortaler for `urørt skov, siger i denne forbindelse: Forvaltere, der overvejer rewilding, skal gøre sig klart, at videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan forudsige alle konsekvenserne af at introducere nye arter til vore dynamiske økosystemer. En førende amerikansk forsker ser således nogle tilfælde med gavnlige effekter af rewilding, men andre steder som for eksempel ved udsættelsen af bævere i Patagonien store uforudsete og negative konsekvenser. Vildsvinet var vildtlevende i Danmark indtil for 200 år siden, men betragtes nu som uønsket på grund af risikoen for at smitte vor vigtige produktion af tamgrise med svinepest. Der er dog et naturligt pres af naturligt indvandrede vildsvin fra Tyskland. I Sverige udvikler bestanden sig eksplosivt. De fleste danske jægere så gerne, at en naturlig bestand fik lov at etablere sig. Foto: Michael Sand Det vilde Danmark Weekendavisen kører i år en artikelserie under overskriften Det vilde Danmark. Der har blandt andet været artikler om Vadehavet, om Møns Klint, om Draved Skov og senest om Skjern Å i sin nye, utæmmede skikkelse under overskriften Befriet område. Weekendavisen skriver selv: Vi leder efter frigivne lommer overalt i landet ubundne åløb og ustyrlige deltaer, vandrende sand, urskov, foranderlige kyster, gyngende moser, små hemmelige steder med bier og blomster og forsøger at besvare spørgsmålet, hvorfor vi længes efter det urørte men ikke kan holde ud at lade naturen være sig selv. Det er indlysende, at vi må bevare og udvikle de fantastiske naturområder, vi også har i Danmark. Men det må vel være ligeså klart, at uden produktionen i landbruget og i skovene, så forsvinder grundlaget for det samfund, vi kender. Men hele denne diskussion er stadig næsten udelukkende en intern diskussion mellem biologer. Hvor skovene og det åbne land omtales som `naturen. Man hører ikke mange røster som repræsenterer befolkningen i landdistrikterne eller synspunkter vedrørende påvirkningen af den aktuelle produktion i land- og skovbrug. Kan vi for eksempel leve med en permanent bestand af ulve? Og vil vi? Biologerne synes, at vi kan. Liselotte Wesley fra Kalø siger således: Med kompensationsordninger for de personer, der oplever, at der forsvinder et husdyr i ny og næ, mener jeg ikke, at ulven for alvor kommer til at blive en udfordring for mennesker herhjemme. Men det er nu ikke sikkert, at den fåreavler, der ligger med vinduet åbent om natten af frygt for angreb på sine dyr, er helt enig. Eller den jæger, som er bekymret for at slippe sin hund under jagten. Det er ikke altid bare et spørgsmål om penge. Andre af de indførte arter er vi til gengæld glade for. En art som fasanen, som blev udsat her i 1800-tallet, har jo tilpasset sig uden at genere ret meget andet. Heller ikke den får dog fem stjerner hos alle. Naturfredningsforeningen ønsker, at den danske natur skal være vild natur, og dermed så oprindelig og umanipuleret som mulig. (Men bæveren og elgen blev jo sat ud af mennesker!? og vist med støtte fra Naturfredningsforeningen). 16 Skovdyrkeren

17 Miljøhistoriker Bo Poulsen gør i den forbindelse opmærksom på, at det kan være svært at vurdere, hvad der er det oprindelige, og at det er svært at sige, hvornår et økosystem er `naturligt eller `oprindeligt i et kulturlandskab som det danske. Især når man ved, at naturen er dynamisk og ændrer sig over tid helt af sig selv. I sidste ende bliver det derfor et politisk spørgsmål, hvilke dyr som accepteres. Og så er der dem vi ikke kan lide Vi tillader os altså at indføre en lang række arter i den danske natur. Men nogle kommer også af sig selv, og nogle er sluppet ud fra fangenskab hos mennesker. Men ikke alle er velkomne. For nylig har miljøministeren offentliggjort en liste over arter, som er her allerede, men som er uønskede i vor natur af den ene eller den anden grund de fleste fordi de er invasive, det vil sige truer den oprindelige, originale fauna. Blandt andet taler vi om minken, bisamrotten, mårhunden, sumpbæveren, vaskebjørnen, den iberiske skovsnegl, signalkrebsen, skarveanden, nilgåsen og canadagåsen. Vildsvinet er af en eller anden grund ikke på denne liste. Mange af disse uønskede arter er kommet på noget, som i pressen er benævnt `dødslisten, og enhver er bemyndiget til tage livet af disse uønskede dyr, forudsat at det efterfølgende bliver meldt til Naturstyrelsen. Og hvad med træerne? Nu har denne artikel handlet om faunaen, om dyrene. Men hvad med træerne. Kan rewilding også komme på tale for træernes og den øvrige floras vedkommende? Skovene i Danmark, var engang præget af en meget større mangfoldighed af træslægter, men det satte istiderne en stopper for. Det koldere vejr gjorde, at kun de allermest kuldetolerante træer kunne vokse her, og de mere eksotiske træslægter måtte overleve under varmere himmelstrøg. Men en hel del af disse arter kan fint gro her igen i vores nuværende klima. Vil det da ikke være en rimelig ting at genindføre nogle af disse arter i de danske skove? Her er en af dem, som vi ikke kan lide: mårhunden. Den er kommet af sig selv, men stammer oprindeligt fra Østasien. Den blev sat ud i Sovjetunionen på grund af sin attraktive pels. Herfra har den bredt sig mod vest, og i Jylland har man nu en mindre bestand. Den er på størrelse med en ræv, og betragtes som uønsket (invasiv), fordi den konkurrerer med både ræv og grævling, og fordi den er en trussel mod fugle og mindre pattedyr. Kan være bærer af rabies og en ubehagelig type af bændelorm. Må skydes hele året. Foto: Michael Sand Enorm udstilling om istiden fortæller om dengang Danmark var vild natur I februar i år kunne man i dagspressen læse følgende: Danskerne skal mere ud i naturen. Ikke til gyllelugt og såsæd, men til tanken om fire meter høje mammutter, der pløjer sig gennem urskoven, og kilometertykke gletsjere og frådende vandmasser, der river landskabet fra hinanden. I Aalborg Zoo opbygges en udstilling med mammutter, sabelkatte, hulebjørne og urokser: Formålet er at gøre naturen sej ved at fortælle om istiden dengang Danmark var vild. Nordea har støttet projektet med 12 millioner kroner. Inspektør ved Naturhistorisk Museum Morten D.D. Hansen siger om projektet: Vi vil fortælle, hvor fedt landskabet var dengang og vise folk, hvordan landskabet så ud, der hvor man selv bor. Man skal forstå, hvor vådt det har været, hvor flydende det har været. Hvor mange blomster og dyr der var. Husk på, at det var den sidste periode, inden mennesket tog over. Det skulle vi nok aldrig have gjort. Frem til den 19. februar (uge 7) 2017 kan udstillingen om istiden ses på Naturhistorisk Museum Aarhus. I foråret 2017 kan du se udstillingen i Aalborg Zoo. Herefter vil museet i Aarhus den 11. maj vise mammutter, kæmpehjorte og uldhårede næsehorn i naturlig størrelse. Skovdyrkeren

18 Professor Erik Dahl Kjær fra Københavns Universitet siger om dette spørgsmål: Et nyligt studie fra Århus Universitet af blandt andet [førnævnte] professor Jens-Christian Svenning giver os grundlag for at diskutere, hvad en god artsdiversitet i vores skove er ud fra en funktionel betragtning. Hvilke træer bør være her? Slægtninge til mange arter, som i dag kun findes i andre dele af verden, har engang vokset her. I dag er de forsvundet fra vores skove. Studiet peger på, at de kan have taget nogle unikke kvaliteter med sig kvaliteter, som derfor i dag mangler i skovene. Erik Dahl Kjær mener også, at studiet kan bruges til at argumentere for, at introduktion af træarter, som er forsvundet fra vores flora under de gentagne istider, kan gøre de danske skove mere robuste og varierede til gavn for andre dele af naturen end bare træerne selv. I juni blev de første fem elge lukket ud i den del af Lille Vildmose, der ejes af Aage V. Jensens fonde. De kom fra Målille Älgpark i Småland. Elgene skal bidrage til at sikre landskabets lysåbne karakter ved deres browsing af træer og buske. Ud over naturpleje skal elgene også være en turistattraktion, og besøgende kan færdes gennem området. Foto: Michael Sand Blandt de arter, som har groet her, men som er forsvundet igen, kan nævnes sumpcypres, vandgran, kæmpefyr, laurbær, redwood, tulipantræ, magnolia, valnød, vingevalnød, ægte kastanie, omorika med flere. Det er vi som skovejere utrolig glade for, og det benytter vi os i stigende grad af. Det bliver så et diskussionspunkt, om man kan kalde plantning af nogle af de nævnte træarter for rewilding? Men det er i hvert fald træarter fra dengang, Danmark var vild. Årets julegaveidé Skovdrift med begge hænder og omtanke Køb den på til medlemspris kr. 100 (ekskl. moms) Skovdrift med begge hænder og omtanke Karsten Raae 18 Skovdyrkeren

19 Skovsnepper og sneppejagt Hvorfor er vi så vilde med de snepper? Jo, den er uforudsigelig, umulig at ramme og omgærdet med så mange myter, at nogle kalder den troldfuglen. For ikke at nævne de specielle traditioner omkring sneppen, som vi bærer i stængerne, placerer forrest på paraden og kysser bagi. Og fra hvilken anden fugl tager vi trofæet og placerer i snepperosetter eller klæber ind i jagtjournalen? Udstoppet sneppepar. Af konsulent og jæger Per Kauffmann (inkl. fotos) Snepperne skydes generelt på to typer jagter, nemlig den tilfældige jagt (der giver ganske få snepper til ganske mange jægere), og den målrettede jagt (der giver ganske mange snepper til ganske få jægere). Vi er mange, der dyrker den tilfældige jagt og uden nævneværdige resultater når det kommer til udbyttet. Ganske vist nedlægges op imod 80 % af de danske snepper tilfældigt i forbindelse med drivjagt eller klapjagt, men alligevel er det kun hver tiende danske jæger, der skyder en sneppe i løbet af et år på denne måde. Skovdyrkeren

20 Nogle gange letter sneppen i drevet, nogle gange for en hund, andre gange hvor de bare trædes op. Oftest må man nøjes med at se sneppen forsvinde ind mellem træerne, ligesom de skytter, der står for i lysninger og langs skovspor, ikke ofte får glæde af dem. De ser dem, men kan kun sjældent nå at afgive skud. De resterende 20 % af de cirka snepper, der skydes hvert år i vores tid, nedlægges i forbindelse med mere målrettet jagt og skydes af nogle få jægere. Således er der mindre end én procent af os, der skyder over 10 snepper på et år. Vil du gerne skyde flere af dem, så er der en række forhold, du skal være opmærksom på. For den mere målrettede jagt kræver noget mere end blot held. Typisk sneppebiotop. Hund Sneppe Sneppe lige før opfløj. Sneppen skimtes i nederste højre hjørne og hunden ude til venstre. Breton i stand i typisk sneppeterræn med birketræer og krat. Find dem, hvor de er Da skovsneppen er en vadefugl, betyder det, at de har behov for fugtige og sumpede områder for at kunne finde deres foretrukne føde, hovedsageligt regnorme. De fouragerer mest om natten, på fugtige enge og lavtliggende græsmarker og i moseområder. Nogle gange forbliver de i disse områder om dagen, hvis der er dækning nok. Ellers søger den mætte sneppe ind i skoven, gerne med tæt bevoksning af birketræer, pilekrat eller stangskov med dækning i bunden. Det antages, at snepperne foretrækker at hvile i det samme område, ofte endda under den samme busk. Jag dem, når de er der Jag, når snepperne er der. Man kan ikke gøre hverken fra eller til for at tiltrække dem eller fastholde dem. De kommer, når de mener, det er tid, og forsvinder igen, når de finder tiden inde til det. Så når der er snepper i området, skal der jages. Det er ikke noget, der kan udsættes til i morgen eller en anden dag. Det mest omfattende træk er fra det nordlige Skandinavien og Rusland, hvor de store ynglepladser findes. Først og fremmest er det et brat temperaturfald her, der udløser fuglenes lyst til at søge sydpå, og få dage senere er der sneppefald hos os. Det kan ske allerede i midten af oktober, men oftest umiddelbart herefter. Der har dog i de seneste år med milde vintre været en tendens til, at også december og januar er gode for os sneppejægere. Det danske vintervejr er vådt med en høj grundvandsstand, og det giver 20 Skovdyrkeren

21 masser af føde til snepperne, og derved øges lysten til at blive en stund endnu. I det mindste frem til den første frost, for så er det normalt slut med snepperne. Der kan dog stadig være en mulighed for en enkelt efternøler, især på skrænterne langs vandløb. Træn reaktionsevne At nøjes med at bruge tre patroner per sneppe lyder umiddelbart til at være en større bedrift end at holde 3-skudsreglen på en fasanjagt, for snepper er svære at have med at gøre. Der er ofte tale om vanskelige og hurtige snup-skud mellem stammer og grene, og ingen skud der ligner hinanden. Det skal gå lynhurtigt, for sneppen behøver kun splitsekunder til at skifte retning eller hvirvle sig ind mellem stammerne. Jægeren får normalt meget lidt tid at reagere i, også selv om hunden står for fuglen. Lær dem at kende Ofte letter sneppen fra den anden side af en fyrrebusk eller et grantræ. Her ynder de nemlig at gemme sig, og derfor er de ofte dækket at disse træer, når de letter. En sneppe siges at høre 40 gange bedre end et menneske og kan på grund af øjnenes placering se hele kompasset rundt. Derfor er det ikke et tilfælde, at der næsten altid er et træ eller en busk mellem dig og fuglen. Det rigtige våbenvalg Med hensyn til valg af haglbøsse, er det en stor fordel med et kortløbet og let våben. Dels er det besværligt at manøvrere i det tætte buskads med et langt våben, dels skal der under sneppejagt normalt tilbagelægges længere afstande. En lille, let og kortløbet kaliber 20, gerne med 25 tommer løb, vil være at foretrække. Brug små hagl, for selv om det kan lade sig gøre at skyde snepper med både 3-hagl og 5-hagl, så vil 7-hagl ofte være både tilstrækkelige og at foretrække. timer i gennemsnit per sneppe. Og med langt over snepper i bogen, har hans erfaring en vis tyngde. Dimitri råder os derudover til ikke at bruge dårligt vejr som undskyldning for ikke at komme ud. Dog anfører han også, at hvis det regner og blæser alt for meget, kan succesraten per skud blive lidt dårligere. Brug en god hund Blandt de stående hunde kan både de engelske og de kontinentale hunde lære at mestre snepperne. Tidligere var det i høj grad pointere og settere, der blev brugt, men den meget alsidige breton har ry for at være speciel god til snepper. Blandt andet fordi bretonerne stammer fra Frankrig, hvor der er virkelig mange snepper. Udover de stående racer, er der også en del inkarnerede sneppejægere, der anvender stødende hunde. Uanset racen gælder det, at en hund med et kort søg er at foretrække. En sneppehund skal arbejde med stor intensitet, og være udholdende, for det er krævende at jage i de områder, der skal dækkes. Den skal holde god kontakt til jægeren, så der ikke skal ledes for længe, når sneppeklokken bliver tavs eller standindikatoren bipper. Derfor er det kun de allerbedste hunde, der kan anvendes til sneppejagt. Har du et godt sneppeterræn, men ikke en egnet hund, er der gode muligheder for at alliere sig med en jæger med hund. Der er nemlig flere jægere med hund, end der er jægere med et godt sneppeterræn. Knæk og bræk i resten af sæsonen. Vær ihærdig Snepper kommer ikke på galgen af sig selv, der skal slides for det. Danmarks mest kendte sneppejæger, Dimitri Buchtrup, nævner i et interview, at han har brugt 4-5 Sneppeapport. Skovdyrkeren

22 Alt i naturen følger en årsrytme. De fleste aktiviteter er derfor årstidsafhængige. Det bedste tidspunkt for selve udførelsen kan som regel fastlægges ganske nøje. Noget andet er den planlægning, der går forud. Her opsummeres de næste måneders vigtige gøremål. Årets gang i skoven... December og januar måned i skoven... Der skoves, køres ud og flises, når vejret tillader det. I vintermånederne kan træet godt ligge en rum tid uden at tage skade. Det er afgørende, at træet er korrekt aflagt. Dette afhænger af, hvilken træindustri, der køber det. Hav styr på det, inden saven startes, eller maskinen sættes i gang. Hvis der kommer sne, skal veje med klarmeldt træ og flis være farbare det er dyrt, når lastbiler kører forgæves. Tjek hegnene løbende. Ved skovning falder der nemt en gren ned på et hegn. Også tung sne kan få hegn til at vælte. Høje faste driver kan virke som springbræt for vildtet. Vinterens skovning og udkørsel kan være hård ved infrastrukturen. Det er nu, man skal tage beslutning om, hvor og hvornår der skal repareres vej og renses grøfter op. Færdiggør forårets planteplaner og reserver planterne.... i juletræerne... Når de sidste juletræer er ude af kulturerne, ryddes der op for efterladt net og paller. Indhegninger tjekkes for klovbærende vildt og leddene lukkes. Nødvendige reparationer af hegn udføres samtidig. Maskinerne rengøres og vinterklargøres. Klippebevoksninger stammes op. Nødvendige udtyndinger udføres med maskine. Der er for tiden god afsætning på afkortede effekter og flistræ. Grenknusning af kulturer, som afvikles, kan med fordel gøres på tør eller frossen jord. Er der ikke sne, kan de øvrige kulturer saneres. Graner, som aldrig kan vokse sig til et juletræ, skal fjernes eller stammes op til topknop. Det skaber plads til de resterende træer, og kulturerne præsenterer sig bedre efter sanering. Opfrisk din viden ved at deltage i kurser: Opfølgningskursus for sprøjteførere, førstehjælp, ADR m.m. Husk, at få synet dine sprøjter til plantebeskyttelse.... og hos vildtet Kig de levende hegn efter i sømmene. Er det tid til at fjerne ammetræer eller tynde i bestandstræerne? Skær eventuelt en del af buskene ned til cm, så de kan skyde igen og danne en tæt fodpose. Efterlad afskæringerne som kvasbunker, da det begunstiger insekter og svampe, hvilket er en del af livsgrundlaget for småvildtet. Benyt eventuel frost til at få slået vegetationen ved våde huller og på fugtige vildtagre. Fjern også gerne træer, der står for tæt på små vandhuller, for at skabe mere lys og dermed give bedre vækstmuligheder for ny vegetation. Det er vigtigt at sikre, at der er foder i tønderne og på foderpladserne. Tjek konstant og fyld op. Hjortevildtet er i dvaletilstand og bør ikke forstyrres. Ræven er på frierfødder i denne tid og derfor aktiv i hele sit revir. Sæt rævefælder ud og tjek dem hver dag. Har du rævegrave, er det tid af få reguleret bestanden, og i denne tid er det muligt at træffe ræven hjemme. Hvis vinteren bliver hård, bør du skove lidt løvtræ og lade toppene ligge, så dyrene kan få glæde af knopper og bark. Karsten Raae, Kenneth Klausen og Per Hilbert. 22 Skovdyrkeren

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 11 i siv 1 2-1 12 2-3 2-2 12A 2 2A 13 14 3 7 8 15 4 5 10 9 6 39 33A 40B 41B 34 40 35B 37 33B 32B 35A 32A 32C 31 17 41A 18 38 16 40A 19 30 36 29 Anbefalet

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus Jagt på skovfugle med guide jagtkursus - Dette kursus/ jagtrejse henvender sig til den kræse kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl, - der hvor jagten ikke kan stå alene,- men blot

Læs mere