DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, piease consult

3

4 J, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5

6

7 Om Dødsstraffens Afskaffelse. (Tale, holdt i Rigsdagen, den 7de Decbr ) Af Edv. Fallosen. Kjøbenhavn. Forlagt af J. H. Schubothes Boghandel. G. S. Wibes Bogtrykkeri

8

9 Mine Herrer! Der er et betydningsfuldt Spørgsmaal, som nødvendigvis maa komme frem under denne Lovs Behandling, og som jeg ogsaa forventer vil blive underkastet en omhyggelig Overveielse. Det er Sporgsmaalet om Dødsstraffens Afskaffelse. Idet jeg ønsker at udtale mig herfor, beder jeg det høie Thing laane mig et velvilligt Øre, i alt Fald haaber jeg, at der i Vigtigheden og Betydningen af selve Sagen vil ligge en Opfordring for det til at skænke mig sin Opmærksomhed. Dødsstraffens Berettigelse betragtes i Almindelighed fra to Synspunkter, fra Retfærdighedens og fra den formeentlige Nødvendigheds. At Dødsstraffen ikke er overensstemmende med den absolute Retfærdighed, synes efterhaanden at erkjendes fra alle Sider.»Antallet og Vægten af de Stemmer, der vttre sig imod Dødsstraffen«, siger en høit anseet Retslærd, afdøde Bornemann,»er i uafbrudt Tiltagen«, og ban tilføier som sin Overbeviisning, at den straffende Retfærdighed ikke kræver Dødsstraf, men at 1

10 4 Livets Berøvelse som Straf endogsaa er imod Retfærdigheden, fordi det er den jordiske Personligheds Tilintetgjørelse. Idet jeg gaaer ud fra, at dette er en almindelig Erkjendelse, skal jeg ikke give nogen nærmere Udvikling heraf. Jeg skal heller ikke søge at imødegaae det Argument, man har villet hente fra den saakaldte Gjengjældelsesret, eller dem, der støtte sig til enkelte, tildeels misforstaaede Bibelsprog, der desuden komme i Collision med andre Udsagn af den hellige Skrift. Men indrømmer man end i Almindelighed, at Dødsstraffen strider mod den absolute Retfærdighed, saa paastaae dog dens Forsvarere, at Staten ligeoverfor Forbryderen kan befinde sig i en Art Nødværgetilstand, der gjør den det til Pligt at berøve Forbryderen Livet, deels for at sikkre sig mod fornyede Attentater fra hans Side, deels for ved et afskrækkende Exempel at afholde Andre fra at følge i hans Fodspor. Vi befinde os altsaa her paa den formeentlige Nødvendigheds Omraade, fra hvilket i vor Tid ogsaa Dødsstraffens Forsvarere saagodtsom udelukkende hente deres Grunde. Lad os da først undersøge, om det skulde være nødvendigt for Staten, der er saa stærk og mægtig overfor det enkelte Individ, at dræbe Forbryderen for sin Sikkerheds Skyld. Det maa her erindres, at Talen kun er om Dødsstraf under sædvanlige Forhold og rolige Tilstande. Skulde det virkelig ikke være muligt at bygge Fængslerne saa stærke og at skaffe saa aarvaagne og paalidelige Vogtere, at

11 5 de enkelte Forbrydere, hvorom jo her kun kan være Tale, ikke vilde kunne undslippe? Men hvis Staten ikke skulde formaae dette, hvorledes sørges der da for dens Sikkerhed i den lange Tid, ofte et Aar eller maaskee længere, der kan hengaae, fra et Mord er begaaet, og indtil den Skyldige endelig faaer sin Dom? Hvorledes sikkrer man sig i denne Tid for Morderen, der jo er lige farlig, hvad enten hans Dom er falden eller ikke? Og hvorledes sikkrer man St Ten mod enkelte mordlystne Afsindige, der ofte, trods deres Afsind, kunne udvise en paafaldende Skarpsindighed, naar det gjælder om at skaffe sig Vaaben eller Redskaber til at tilfredsstille deres Tilbøielighed? Hvorledes sikkrer man sig mod dem? Man vil dog neppe forlange Ret til at berøve de farlige Afsindige Livet. Den, der finder det i sin Orden, at man dræber den farlige Forbryder for at sikkre sig imod ham, er ubevidst hildet i Betragtninger, der knytte sig til Vanens Magt, til hvad der har været Skik og har vundet Hævd i Tidernes Løb. Paa hvor svag en Grund saadanne Betragtninger hvile, seer man bedst, naar man tænker sig en anden Maade at gjøre Forbryderen uskadelig paa. Ingen vil negte, at man kunde sikkre sig mod den farlige Forbryder ved at berøve ham Synet. Men skjøndt det i vor Tid kan skee uden Smerte for ham, og skjøndt det dog i Almindelighed er et langt større Onde at miste Livet end at miste Synet, vilde dog Alle, ogsaa Dødsstraffens Forsvarere,

12 6 med Forfærdelse vende sig bort fra den Lovgiver, der vilde forsøge paa at sætte en saa oprørende Bestemmelse i Værk. Hvilken Modsigelse! Man viger tilbage, og med Bette, fra at blinde Forbryderens Øie, men at afhugge bans Hoved, det frygter man ikke for! Nei, det er ikke nødvendigt at dræbe den enkelte Forbryder for at sikkre sig imod ham, og jeg troer heller ikke Nogen for Alvor vil paastaae det. Jeg gaaer dernæst over til det andet Hensigtsmæssighedshensyn, at man skulde beholde Dødsstraffen for at afskrække Andre, der ellers vilde være bievne Forbrydere. Det maa her bemærkes, at ingensteds viser Dødsstraffens Uretfærdighed sig i et grellere Lys end paa dette Punkt. Staten skulde have Lov til at dræbe en Forbryder, ikke for at straffe ham for hans Forbrydelse, men for at opnaae et ganske andet, Forbryderen aldeles uvedkommende Øiemed, det at virke Afskrækkende paa Andre! Alen lad os nærmere see, hvorvidt man opnaaer dette Øiemed. Det er da navnlig med Hensyn til Morderen med Overlæg, man har meent, at Dødsstraffen skulde have en saadan Indflydelse. Hvad er det, han overlægger? Han overlægger, hvorledes han paa den sikkreste Maade kan skjule sin Forbrydelse, hvorledes han kan udslette alle Spor af den, hvorledes han muligt kan give sig Skin af at have været paa et andet Sted i Gjerningens Øieblik o. s. v. Hvad er det, han har at bekæmpe? Det er hans Samvittigheds Stemme, det er den i enhver

13 7 Sjæl nedlagte Sky for at begaae Mord paa sine Medmennesker. Men føler han sig saa tirret, saa gjennemkrydset i sine Planer, er hans Had saa stærkt ligeoverfor den, han har udseet til sit Offer, at han kan døve disse Røster, at han heller ikke frygter et livsvarigt Fængsel, maaskee, Alt vel overveiet, den frygteligste af alle Straffe, naar Forbryderen veed, at det er utvivlsomt, at han skal blive der til sine Dages Ende, at han skal leve og dog aldrig mere see dem, han elsker, aldrig mere see Skoven, Havet eller Himlen, kan han overvinde alt Dette, er hans onde Lidenskab stærk nok dertil, da viger han heller ikke tilbage for en ringe Mulighed af at miste Livet, for en Sandsynlighed, der ikke er større end den, der udtrykker Faren for at omkomme for visse Classer af Arbeidere. Og det indrømmes jo ogsaa fra alle Sider, at som Dødsstraffen staaer her i Loven, er det en overordenlig ringe Mulighed; men selv om den stod der paa en bestemtere Maade, hvad jeg selvfølgelig fra mit Standpunkt ikke kunde ønske, saa vilde dog Tilliden til egen Dygtighed og Snildhed, for ikke at tale om Benaadningsretten, altid staae bagved Dødsstraffen og fuldstændig svække dens Betydning ved at gjore den uvis. Mennesket har kun Skræk for Døden, naar den er sikker; han frygter den ikke som en blot Mulighed, Llaabet, denne Menneskehedens Løftestang, vil forhindre ham deri. For at erfare, at det er saa, behøver man

14 8 kun at vende sig: om i Livet. See vi ikke den Sømand, der efter et Skibbrud er kastet levende op paa Strandbredden, medens alle hans Kammerater ligge der som Lig, see vi ham ikke allerede den næste Dag søge ny Hyre og atter begive sig ud paa det samme farlige Hav? See vi ikke den Arbeider, der som ved et Vidunder er kommen uskadt fra en exploderende Fabrik, igjen ufortrødent tage fat paa sin tidligere Virksomhed? See vi ikke overalt Mennesket give sig af med Beskjæftigelser, der ere i høi Grad farlige for Sundheden og Livet? Der styrter en Mand sig i Havet, eller ind i et brændende Huus, for at redde en ham aldeles uvedkommende Person! Vilde han gjøre det, hvis Skrækken for en mulig Død var saa stærk, som Dødsstraffens Forsvarere mene? Nei, til Held for Staten er det saa, at Mennesket kun sætter liden Priis paa Livet, saalænge der kun er en ringe Sandsynlighed for at beholde det. Hvis denne Skræk tor Døden var et saadant Universalmiddel mod Forbrydelser, som Dødsstraffens Forsvarere paastaae, saa maatte en Conseqveuts, rigtignok en yderlig Conseqvents, deraf være, at man burde antage den gamle Sætning: omnia delicta sunt paria, og anvende Dødsstraffen paa alle Forbrydelser uden Forskjel. Men selv om man ikke vilde gaae saa vidt, skal man dog indrømme, at naar man benytter det meest umoralske af alle Midler, Skræk, mod Forbrydelser, saa følger deraf, at Straffelovene burde være grusomme for at være desto mere afskrækkende. Det vilde jo være langt

15 9 forfærdeligere for Forbryderen at tænke sig en langsom, piinlig, smertefuld Død, fremfor en hurtig Død, og vilde Lovgiveren conseqvent hævde sit Princip, maatte han altsaa atter indføre langsom Opbrændelse, Radbrækning, Knibning med gloende Tænger og alle disse tidligere grusomme Straffe. Nei! det Princip holder ikke Stand. Og ligesom det for en sund Betragtning viser sig, at Dødsstraffen ikke virker afskrækkende, saaledes bekræftes ogsaa dette ved Erfaring. Det er ikke meget mere end et halvt hundrede Aar siden, at der var en Mængde Forbrydelser, Falsk, Falskmøntneri, Indbrud, Brandstiftelse, Hestetyveri, der alle bleve straffede med Døden. Men skjøndt denne Straf i de senere Tider overalt er afskaffet for disse Forbrydelser, ere de ikke tiltagne i Mængde, hvad de jo maatte være, hvis Dødsstraffen tidligere havde virket afskrækkende. Nu vil man maaskee indvende, at det, at disse Forbrydelser ikke ere tiltagne, skyldes andre Aarsager, som Samfundets bedre Organisation, et dygtigere Politi, Nutidens hurtigere Communicationsmidler og saa fremdeles; men hvis dette har havt Indflydelse paa disse Forbrydelser, saa maa det ogsaa have havt det paa de andre. Det er altsaa Forholdstallet det kommer an paa. Nu er det imidlertid statistisk oplyst, at Forholdstallet imellem de nævnte, tidligere med Døden straffede Forbrydelser og andre Forbrydelser har forandret sig netop til Fordeel for de førstnævnte; disse ere aftagne baade absolut og forholdsviis til andre Forbrydelser, og Dødsstraffen kan altsaa ikke

16 to tidligere have virket afskrækkende. Det kan ogsaa ved Tal godtgjøres fra de enkelte Lande, hvor Dødsstraffen er afskaffet, at Mordforsøg ikke ere tiltagne, tvertimod synes de endog at være i Aftagende. Jegskal ikke trætte det høie Thing med at nævne de herhen hørende Talstørrelser, som jeg tør ansee bekjendte for alle dem, der nøiere have beskjæftiget sig med denne Sag, men jeg skal, efter, som jeg haaber, at have paaviist, at Dødsstraffens formeentlige Nødvendighed er ubegrundet, baade med Hensyn til at sikkre sig mod den enkelte Forbryder og med Hensyn til at virke afskrækkende paa Andre, tillade mig at henlede Opmærksomheden paa et Par andre Punkter. Af Alt, hvad der kan afholde Mennesket fra at begaae Forbrydelser, synes mig Intet at være virksommere end Frygten for den Infami, der knytter sig til Forbryderen, dette, at Alle undgaae ham, at man ligesom er bange for at indaande den samme Luft som ban. I flere Livsstillinger kan man ogsaa gjøre den Erfaring, at Alennesket hellere gaaer en sandsynlig Død imøde, end det udsætter sig for at rammes af Vanære. Men denne Frygt for at miste Æren, der er et saa virksomt Middel til at forebygge Forbrydelser, den svækker man netop ved Dødsstraffens Anvendelse. Er det ikke saa, at Mængden, der er tilstede ved en Henrettelse, næsten ligesom ærbødig viger tilbage for Forbryderen, naar han nærmer sig Skafottet? Paa ham hvile Alles Øine; til hans Ord lytte Alles Øren; Ingen vender sig bort fra ham.

17 11 lstedetfor at Straffen skulde vedligeholde og styrke denne Frygt for Infami, der maaskee ellers kunde afholde mangen Tilstedeværende fra selv senere at blive Forbryder, gjør den netop det Modsatte; Bøddelens Øxe gjør Morderen til en Martyr. I det Hele har Henrettelsen ikke den afskrækkende Indflydelse paa Mængden, som man vil tillægge den. De Fleste komme derhen som til et Skuespil, Staten gratis giver dem; de gaae ligegyldige derfra og ende maaskee Dagen paa et Forlystelsessted eller i Kroen. Det er ogsaa andensteds fra bekjendt, hvorledes der under en Henrettelse forefalder et ligesaa stort Antal Lommetyverier som ellers under en lignende Sammenstimlen af Mennesker. Saa lidt virker selve det levende Bdlede af Dødsstraffen til at nedslaae de forbryderiske Tilbøieligheder. Og godt, om det ikke gjør værre; thi der gives Naturer, paa hvem et saadant Skuespil har en Virkning og det er Noget, der ogsaa er godtgjort ved Tal, som Synet af Blod har paa de vilde Dyr, at det udvikler de onde Instincter og bliver en Udsæd for Forbrydelser. Vistnok er der dem, paa hvilke Henrettelsen har en anden Virkning, som den bevæger og rører. Men det er sandelig ikke dem, der trænge til at afskrækkes. Og hvilke Følelser fremkalder den hos dem? Er det Afsky for Forbrydelsen? Nei det er Medlidenhed med Forbryderen. Er det Agtelse for Loven, og for Staten? Nei, det er en dyb Tvivl om Lovens Retfærdighed, om Statens Berettigelse.

18 12 For at undgaae Ulemperne ved den offentlige Henrettelse blev her sidst foreslaaet, at man skulde lade den foregaae inden lukkede Døre. Men vilde det være bedre? Vilde der ikke udbrede sig uhyggelige Rygter om, hvorledes den Domfældte til det Sidste høitidelig havde paakaldt sin Uskyld, om hans Kamp med Bøddelen, om en mislykket Execution? Vilde man ikke snart kalde Stedet for Statens hemmelige Slagtehuus, og betragte det med Forbitt.relse og Mistanke? At man, for at undgaae denne sidste, skulde kunne paalægge»ansete Mænd«, som det hed, efter Tilsigelse at være tilstede som Vidner ved en Henrettelse, som de maaskee efter deres inderste Overbevisning betragte som et ligefremt Mord, anseer jeg for en Umulighed i en fri Stat. Hvorledes end Henrettelsen foregaaer, Staten opnaaer netop det Modsatte af, hvad den tilsigter. Skafottet kan skaffe Fare, men ikke Fordeel; det kan fordærve, men det forbedrer ikke. Et andet Flensyn, man bør tage ved denne Sag, er, at vi staae i Begreb med at indføre Nævninger. Jeg skal ikke undersøge, hvorvidt det ligger i Naturen af denne Institution, der tildeels er bygget paa et Skjøn, at den, naar Dødsstraffen bibeholdes, kan forøge Sandsynligheden for, hvad man kalder Justitsmord; heller ikke, hvilken Indflydelse Dødsstraffen kan have paa Nævningernes Erklæring om Skyldig eller Ikke-Skyldig, men kun fastholde, at man ikke har Lov til at udsætte disse ufrivillige Meddomsmænd for den Mulighed, der altid vil være tilstede, at kunne

19 13 dømme en Uskyldig fra Livet. Jeg beklager høit den hæderlige Dommer, der har den Ulykke, støttende sig til en Mængde skuffende Udsagn og Omstændigheder og hestyrket ved, at den Anklagede, trættet og piint af Fængsel og idelige Forhør, maaskee for at faae en Ende paa det Hele, siger: ja, det er mig, der er den Skyldige; jeg beklager den Dommer, hvem den Ulykke engang træffer at dømme en Uskyldig fra Livet. Men han maa søge sin Trøst i, at det er en tung Tilskikkelse, som hans Kald kan føre med sig. Men ikke saaledes med Nævningerne. Dem hør man ikke udsætte derfor. Man har ikke Ret til at herøve dem Adgang til, naar de maatte have dømt en Brødefri, da atter at kunne aabne hans Fængselsdør og med Ærbødighed føre ham ud derfra, for at gjengive ham til Samfundet. Endnu kun dette. Dødsstraffens Afskaffelse, siger man, er et Tidsspørgmaal, men Tiden dertil skaf ikke være kommen endnu. Skulde det ikke netop uu være Tiden, da vi have taget hele vor Straffelovgivning for os og søge at rense den for Mærkerne af tidligere Tiders Barbari, da ogsaa at afskaffe denne Straf? Skulde det ikke være Tiden nu, da det erkjendes saagodtsom fra alle Sider, at Dødsstraffen strider mod den absolute Retfærdighed (hvilket i og for sig burde være aldeles tilstrækkeligt); da det ik&e kan paavises, at Straffen har nogen afskrækkende Virkning; da den ikke er nødvendig for at sikkre sig mod den enkelte Forbryder? Naar kommer da Tiden?

20 14 Skulle vi vente, til det gaaer her som i Toscana, hvor Folket, da en Henrettelse skulde finde Sted, efterat Dødsstraffen i et langt Tidsrum factisk havde været afskaffet, betragtede det som en Sorgens Dag for hele Landet og lukkede sig inde i sine Huse, saa der paa Henrettelsespladsen Ingen fandtes uden Bøddelen og den Dømte. Eller skulle vi vente endnu længere, saalænge, indtil der ikke findes nogen saa Ulykkelig i dette Land, at han er rede til for Penge at være Statens officielle Morder, indtil der Ingen findes, der vil lade sig leie til med koldt Blod at myrde en ligeoverfor ham sagesløs Mand? Nei, Tiden er netop kommen nu, da man hos et Folk af en saa besindig og rolig Charaeteer som vort og med saa milde Sæder, uden Fare kan indføre denne Reform. Man vil sige, at de store Nationer, i hvem vi ellers søge et Forbillede, ja, gid vi altid havde gjort det! jo endnu ikke have afskaffet Dødsstraffen. Men paa dette Punkt ere Forholdene vidt forskjellige hos dem og hos os; der flyder i deres Aarer et varmere og livligere Blod end i vore; det kan frembringe større Bedrifter, men det kan ogsaa skabe større Forbrydelser. Man maa imidlertid ikke troe, at naar man endnu ikke har afskaffet Dødsstraflen, for at nævne et Exempel, i Frankrig, at det er, fordi man tillægger den nogensomhelst afskrækkende Kraft; nei, ingenlunde; men det er, fordi der i dette Land undertiden kan forekomme Forbrydelser, der ere saa atroce,

21 15 saa forfærdelige, at man har frygtet for, at Folket, der ogsaa er stort i sin Forbittrelse, i den første Opblussen skulde tage sig selv tilrette, naar det tvivlede om, at Staten vilde gjøre det. behøver man ikke at nære bos os. Men en saadan Frygt Vi, vi ere smaa i Alt! 1 denne Sag kunne vi trøstigt følge de mindre Nationers Exempel, som have afskaffet Dødsstraffen, og som befinde sig vel derved, og til hvilke jo i vor Tid et stort Folk synes at ville slutte sig. Lad os give vort, i saa mange Henseender ulykkelige Fædreland idetmindste den Ære at være iblandt dem, der gaae foran, hvor det gjælder at handle i Menneskelighedens Navn. Lad os trygt stole paa, at naar Staten, denne Magt, for hvilken Alle maae bøie sig, erklærer, at selv den i intet Tilfælde tør vove at lægge Haand paa Nogens Liv, det være sig nok saa grov en Forbryders, saa vil Følelsen af, at for selve Staten er Menneskelivet helligt, efterhaanden udbrede sig til Samfundets laveste Classer og der ganske anderledes værne om Medborgeres Liv, end om Loven indeholder en hvilkensomlielst, nok saa blodig Straf. Lad ikke os, der, naar vi mindes de Menneskeoffringer, der i vor Oldtid fandt Sted til Guderne, med Afsky vende Tanken bort fra disse Raahedens og Overtroens Skuespil, lad ikke os paany befæste den falske Guddom, som man har smykket med Navnet af Statens indre Sikkerhed, der sandelig ikke vil komme i Fare. Lad

22 16 os ikke paa dens Alter offre ulykkelige Forbrydere, hvis Skyld maaskee har sin første Spire i Statens mangelfulde Indretning, i Samfundets Brøstfældighed. Jeg heder det høiething: vær ikke med at reise denne hedenske Støtte; hold Eder til, at der kun er Een, der er Livets og Dødens Herre, og at Ingen er berettiget til at være denne Enes Stedfortræder her paa Jorden.

23

24

25

26

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

2den Faste-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846 5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

15de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846 5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846 5323 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

8de Søndag efter Trinitatis 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846 5296 Ottende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

9de Søndag efter Trinitatis 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846 5299 Niende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21 Udgivet af Grundtvigsk Forum Nr. 148. 114. årgang Maj 2013 ISSN 0901-2214 Guds Uforanderlighed Jakobs Brev 1, 17-21 5. søndag efter påske falder i år på dagen for 200 året for Søren Kierkegaards fødsel.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20.

Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20. 1 Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20. marts 1874 Spalte 2568-2569 Frederik Bajer, Skanderborg Amt Det af de stillede

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

5te Søndag efter Paaske 1846

5te Søndag efter Paaske 1846 5280 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Almindelig Bededag 1846

Almindelig Bededag 1846 5278 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Drewsens kommentarer til Ursin

Drewsens kommentarer til Ursin 1826 Drewsens kommentarer til Ursin Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Fastelavns-Søndag 1846

Fastelavns-Søndag 1846 5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

17de Trinitatis Søndag 1846

17de Trinitatis Søndag 1846 5308 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Marie Bebudelses-Dag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846 5268 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings

Læs mere