Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20."

Transkript

1 1 Folketingets 2. behandling af Forslag til Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse den 20. marts 1874 Spalte Frederik Bajer, Skanderborg Amt Det af de stillede Ændringsforslag, som hvilket Meningerne vistnok ville vise sig mest delte, er det Forslag, som er stillet under Nr. 21. Det dreier sig om den saakaldte tvungne Indskrivning eller rettere sagt om Grænsen derfor. Hele Udvalget 1 har været enige om, at det er nødvendigt at tilstede en saadan tvungen Indskrivning til en vis Grænse, men medens Udvalgets Mindretal vil gaa meget vidt i den Henseende, har Udvalgets Flertal troet kun at burde gaa saa vidt, at derved sikkredes mod Smittens Udbredelse, hvorimod det ikke ønsker at tiltræde Bestemmelsen om tvungen Indskrivning, der tillige har Karakter af Straf. Jeg skal ikke udtale mig udførligere om dette Punkt, da jeg haaber, at en af mine ærede Medforslagsstillere vil gaa nærmere ind derpaa. Dog skal jeg som Støtte for dette Forslag fremdrage et Par Udtalelser, der maaske ville være oplysende for Afstemningen. Som bekjendt har der været nedsat en Kommission, som man har kaldet Prostitutionskommissionen, og dens Arbeider har staaet til Udvalgets Raadighed. Efter at den havde afgivet en Betænkning, har denne været sendt til Stadslægen i Kjøbenhavn, og han har omtalt den i en Skrivelse til Justitsministeriet af 26de Oktober 1871, hvori han udtaler sig imod den tvungne Indskrivning, idet han siger, at vel er det sandt, at en saadan Bemyndigelse findes optagen i de fleste Regulativer, som gjælde for de større Byer og ligeledes i Kjøbenhavn, hvor den ifølge Praxis har været indrømmet Politidirektøren, men han skjønner ikke, skriver han, at en Bemyndigelse til slig tvungen Indskrivning er nødvendig for at opnaa den i sanitær Henseende nødvendige Kontrol. Denne Bemyndigelsen er altsaa given af Hensyn til Kontrolen. Udvalgets Flertal mener nu, at man dog bør tage saa meget Humanitetshensyn, at man ikke mod den Paagjældendes Villie gaar til et saadant Skridt, naar det ikke kan bevises, at Vedkommende har været smittet. Der er en anden Udtalelse fra den nævnte Kommissions Forhandlinger, som jeg ved samme Leilighed vil fremdrage, nemlig en Udtalelse fra en Mand, som for Resten har holdt meget stærkt paa den tvungne Indskrivning det er Politidirektøren i Kjøbenhavn, - men som ikke desto mindre i et Kommissionsmøde har indrømmet, at det var en voldsom Tvang. (.) Spalte 2570 I forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt et mistænkt Kvindfolk har ret til at blive undersøgt af en af sit eget køn siger Bajer: 1 det nedsatte udvalg, der har behandlet lovforslaget sådan som det forelå efter behandlingen af det i Landstinget. Det er udvalgets ændringsforslag til dette lovforslag, som Folketinget diskutere under 2. behandlingen

2 2 (.) Nu kan man vel sige, at man ikke skal være lemfældig imod saadanne Kvindfolk; men paa den anden Side er dog ikke ethvert Spor af Blufærdighed borte hos dem, og jeg tror, at det er vigtigt at bevare om det saa er det sidste Spor af en utugtig Kvindes Blufærdighed. Jeg lægger megen Vægt paa, om man kunne komme til, at intet Kvindfolk skulde kunne tvinges til at underkaste sig en saadan Undersøgelse uden af en Person af sit eget Kjøn. Det er den Tanke, der gaar igjennem de Forslag, som ere stillede af den Side, hvortil jeg hører, at man ikke vil ty til, hvad de Retskyndige kalde Straffetrusselstheorien; man vil ikke afskrække med strenge Straffebestemmelser, men hellere lokke, gjøre Undersøgelsen saa let som mulig og se at faa saa Mange som muligt til villig at lade sig undersøge. (. ) Spalte 2578 J. Kruse, Ribe Amt (.) Det forekommer mig, at der kunde være Anledning til at udvide Politiets Myndighed til at tage skærpede Forholdsregler med Hensyn til Kontrolføring og Visitation til at gjælde Andre end alene Fruentimmer. Jeg tror, at de ere ikke de ene Skyldige, jeg tror, at den første Anledning til, at de ere faldne saa dybt, meget ofte hidrører fra, at de ere blevne forførte ved Mandfolk, navnlig ved at de ere blevne fristede ved Penge eller Effekter eller ved at falske Ægteskabstilbud, og efter at de saa paa den Maade ere faldne, have de maaske allerede derved været anviste den Vei, som de senere blive saa ulykkelige at maatte slaa ind paa. Jeg vilde derfor tillade mig at henstille til den høitærede Minister, om der ikke kunde stilles et Forslag omtrent saalydende, at hos Personer af begge Kjøn, hvor der findes grundet Anledning til Mistanke om, at Sygdommen kan være tilstede, er Politiet berettiget til at paabyde, at der tages saadanne Forholdsregler, som ere nødvendige for, at Lovens Ord og Aand kan ske Fyldest, og da navnlig ved skærpet Kontrolføring og Visitation. Naar der kunde bringes saadanne Oplysninger frem, som kunde give grundet Anledning til Mistanke, saa forekommer det mig, at det kunde være ligesaa nødvendigt at kontrollere det ene Kjøn som det andet. ( ) Spalte Justitsministeren Det er ikke opmuntrende at tage Ordet i en Sag, der synes at vække saa ringe Opmærksomhed hos det ærede Things Medlemmer, uagtet den dog efter min Mening maa siges at være af den allerstørste Vigtighed. De ærede Medlemmer, som maatte have gjennemlæst de Motiver, hvormed Lovforslaget var ledsaget, da det blev forelagt det andet Thing, ville deraf have set, hvis ikke de i Forveien vidste det, at det Samfundsonde, hvorom her er Tale ved denne Leilighed, er af en høist foruroligende Karakter. Her er Spørgsmaalet om en Sygdom, som angriber en stor Mængde af vore Medborgere, ofte endog uden at de selv have nogen Skyld deri; det er en Sygdom af en saa alvorlig Beskaffenhed, at de deraf Angrebne udsættes for maaske at blive ødelagte for Resten af deres Levetid. Ærede Medlemmer ville endvidere have set af de statistiske Oplysninger, som ere meddelt i de omtalte trykte Motiver, at det er et Samfundsonde, som er i en betænkelig Tiltagen, navnlig i de sidste Aar, og at Antallet af de Personer, som have viist sig at være angrebne af denne Sygdom og man kan frit tilføie, at der vist er mange Flere, der have været angrebne end dem, om hvem der haves Kundskab om, at de have

3 3 været angrebne har været i stadig Stigen, og at Antallet har naaet en høist foruroligende Høide. Under disse Omstændigheder tror jeg, man maa erkjende, at der har været Opfordring for Regjeringen, ligesom der har været Opfordring for Lovgivningsmagten, til alvorlig at tage sig af denne Sag, og til at gjøre, hvad der er muligt for at raade Bod paa en Ulykke af saa stor Betydning. Denne min Opfattelse af Sagen fører høist naturligen til for at jeg skal henvende mig til de Ændringsforslag, der ere fremkomne ved denne Leilighed at stille mig saa imødekommende, som det er mig muligt, for at Loven, hvortil der haves saa stor Trang, kan blive gjennemført. Jeg skal være villig til at gaa ind paa Meget, hvis Rigtighed jeg anser for at være tvivlsom; men selvfølgelig er der Punkter, hvor jeg ikke kan anse det for rigtigt at vige; Hvad disse Punkter angaar, som jeg nærmere skal komme til at omtale, beder jeg ærede Medlemmer alvorlig at overveie, om det maatte være rigtigt at modsætte sig den Opfattelse, som jeg anser det for at være nødvendigt at gjøre gældende, og derved mulig foranledige, at den hele paatænkte Lovgivningsforanstaltning skulde glippe. ( ) Spalte 2588 (.) Jeg har antydet, at det, som maa være Øiemedet med den hele Foranstaltning, er om muligt at drive det dertil, at de paagjældende Fruentimmer ikke faae Lov til at drive hemmelig Prostitution, ukontroleret og til ubodelig Skade for det hele Samfund. Opgaven maa være at drive det dertil, at disse paagjældende Fruentimmer, naar de virkelig ville drive denne Næringsvei, undergive sig Kontrol, med andre Ord drive det dertil, at man saa vidt mulig faar den hemmelige Prostitution ombyttet med den offentlige. Dertil har man kun to Midler: at sætte Straf for at drive hemmelig Prostitution, der kan bevæge de paagjældende Fruentimmer til at foretrække at indgive sig under den offentlige Prostitution for at blive fri for Strafansvar, og saa det, at naar det viser sig, at denne Straf ikke er tilstrækkelig, men Fruentimmeret gjentagne Gange bliver dømt for den Forseelese, der omhandles i 180 af Straffeloven, hun da kan blive undergivet den offentlige Prostitutions Regler. Det ærede Flertal af Udvalget, som vil at 6 2 skal gaa ud, begrunder sit Forslag dels paa at den offentlige Prostitution skulde være en umoralsk Institution, hvor under man ikke med nogen Billighed eller Retfærdighed kan tvinge de paagjældende Fruentimmere ind, dels derpaa, at en saadan Foranstaltning ikke skulde kunne siges at være nødvendig. I første Henseende skal jeg gjøre opmærksom paa, at der intet Menneske er, som bestrider, at den offentlige Prostitution i og for sig er noget Umoralsk, men det forekommer mig, at man er nødt til at tage Verden saaledes, som den nu en Gang er, og jeg tror ikke, at det kan nytte noget at ville lukke Øinene i for, at der nu en Gang existerer noget Saadant som den offentlige Prostitution. Jeg tror fremdeles heller ikke, at man maa skjule for sig selv, at naar galt nu en Gang skal være, saa er Samfundet uendelig meget bedre tjent med, at Prostitutionen bringes under Kontrol og Tilsyn end med, at den drives ukontroleret, og jeg gjentager hvad jeg udtalte før, at man her har at gjøre med Fruentimmer, som virkelig have givet Samfundet gyldig Grund til ikke at være saa nænsom lige over for dem. 2 6 i det lovforslag, der drøftes i Folketinget er stort set enslydende med 7 i den endelige lov fra 1874.

4 4 Jeg beder ærede Medlemmer vel betænke, hvem det er der er Spørgsmaal om i Lovforslagets 6. Forudsætningen er, at det er Fruentimmer der først have faaet en Advarsel af Politiet om at lade være med at søge Erhverv ved Utugt, derefter paany have gjort sig skyldige heri, ere juridisk overbeviste derom og ere blevne dømte, saa have faaet en ny Advarsel til at ophøre med denne Næringsvei, men have, jeg kan sige for tredje Gang været dette Forbud overhørige, have fortsat deres Næringsvei og da paany ere blevne tiltalte og juridisk overbeviste om dette Forhold. Jeg vil nu henstille, om man ikke er berettiget til at sige, at naar man har at gjøre med saadanne Fruentimmer, saa er der ingen Opfordring til at være saa varsom, at man af Hensyn til dem skulde udsætte Samfundet for de Farer, hvorom der er Spørgsmaal. Jeg tror man kan sige med Hensyn til disse Fruentimmer saaledes, som det er udtalt i Motiverne til denne Bestemmelse i Lovforslaget, at disse Fruentimmer i Virkeligheden selv have stemplet sig som det, der er Spørgsmaal om at gjøre dem til i Lovforslagets 6, men naturligvis indrømmer jeg villigt, at hvis man kunde undgaa dette, som jo fremtræder som en Haardhed, naar man ikke havde det nødig, fordi man havde andre Midler, saa skulde man heller ikke gjøre det. (.) Spalte 2591 (.) Jeg har da kun tilbage at besvare en Henstilling, der blev gjort til mig af det ærede Medlem for Ribe Amts 3die Valgkreds (J. Kruse) om, hvor vidt jeg kunne være rede til at gaa ind paa nogle Tanker, som han fremsatte. Jeg maa tilstaa, at jeg tvivler meget paa, at selv om Justitsministeren skulde være villig til at gaa ind paa saaledes at stille samtlige Mandsfolk og Fruentimmer her i Landet under Politiets specielle Opsyn, hvad venerisk Sygdom angaar, det saa skulde lykkes at faae Folkethinget og Landsthinget til at gaa ind paa en saadan Forholdsregel. (.) Spalte 2596 Overretsprokurator Christian Carl Alberti, Sorø Amt (.) Min Hovedindvending mod dette Lovforslag er rettet mod dets 6, og jeg vil indstændig opfordre til at udskyde denne Paragraf, idet jeg tror, at 6 slet ikke virker i det Øiemed, hvori Lovforslaget er givet. Flertallet, 3 hvortil jeg hører, og som foreslaar at udstemme 6 af Loven, har udførlig i Betænkningen begrundet sin Anskuelse af dette Forhold. Vi have der udtalt, at vi ikke kunne give vort Minde til, at den tvungne Indskrivning anvendes ifølge Dom, og vi mene ikke, at en Domfældelse tillige bør indeholde den Virkning, at et Fruentimmer skal indskrives som offentlig. Dette anse vi for at være en umoralsk Ting. Det er dog besynderligt og i og for sig uforklarligt, at den samme Dom, der straffer et Fruentimmer for at have søgt Erhverv ved Utugt, dømmer hende til, at hun i Fremtiden skal søge Erhverv ved Utugt. Er det dog ikke en Modsigelse, at en Domstol straffer En for det, som den siger, at den Domfældte siden skal bruge som Næringsvei? Jeg veed ikke noget Tilsvarende i vor Lovgivning. Hvis man virkelig anser en tvungen Indskrivning for Noget, der er imod Ærbarhed og Moralitet, saa skal man holde det uden for Dommen, saa skal man ikke knytte en umoralsk Virkning til Domstolens Udtalelser. Jeg anser 6 for at være i den Grad stridende mod moralsk Følelse, at jeg ikke vil stemme for den Lov, som indeholder en saadan Forskrift. Vi have i 3 Udvalgsflertallet

5 5 Betænkningen paavist, at efter vor Mening behøves ikke en saadan Strenghed som den, der er udtalt i 6, for at virke imod Udbredelsen af Sygdommen, og dermed tro vi, at Samfundet maa være tilfreds. (.) Spalte J. Kruse, Ribe Amt (.) Jeg er af den Mening, at baade Villighed og Retfærdighed maatte kræve, at man ligesaa godt paa den ene som paa den anden Side burde tage de Forholdsregler, der vare nødvendige til Forebyggelse af Smittens Udbredelse. Det er jo derfor, at dette Lovforslag er forelagt, og jeg kan ikke tro Andet, end at den høitagtede Minister ønsker og mener, at der skulde tages saadanne Forholdsregler, som kunde være gavnlige i saa Henseende. Det forekommer mig imidlertid rigtignok, at det ikke er billigt og retfærdigt at springe over Gjærdet, hvor det er lavest, og det er derfor, jeg har troet, at man burde tage det svage Kjøn i Forsvar i denne Retning. Hvorfra stammer egentlig dette store Samfundsonde, er det oprindelig fra Fruentimmerne, eller er det maaske ikke allersnarest fra Mandfolkene? Det er vistnok ikke saa sjeldent, at et Mandfolk bliver smittet ved en Lejlighed og skjuler sin Sygdom. Det er nok muligt, at det heller ikke er saa sjeldent, at et meget uskyldigt Fruentimmer bliver smittet under et falsk Ægteskabsløfte eller ved andre lignende Lokkemidler. Hvorledes gaar det da et saadant stakkels Fruentimmer? Hvis hun føler, at hun er smittet, saa forstaar hun strax, at hun er forført, og at det Mandfolk, der har smittet hende, kun have havt slette Hensigter. Dette kan træffe baade den Rige og den Fattige, og det træffer maaske ikke saa sjeldent i finere Huse. Hvorledes gaar det nu med en saadan smitsom Sygdom? Er det ikke Tilfældet, at Enhver især skjuler en saadan afskyelig Sygdom for sin Familie saa længe han kan, og er det derfor ikke nødvendigt at tage saa skarpe Forholdsregler i den Henseende som muligt? Hele Familiens Tjenere og Tjenerinder kunne jo blive ulykkelige derved. Jeg tror, at den høitagtede Minister, naar han vil lægge sig dette paa Hjerte og tænke nøiere over, hvad jeg har sagt, vil komme til samme Tanke som jeg. Jeg tvivler ikke om, at det er en meget vanskelig Sag at komme til Opdagelse i denne Henseende; men derfor er det ogsaa, at jeg har villet stille et saadant Forslag, hvorved der kunde gives Anledning til, at Vedkommende selv maaske lettere vilde angive, at de led af en saadan Sygdom. Det er vistnok ikke saa sjeldent Tilfældet, at den bliver bragt fra den ene Side over paa den anden, og at den mest Uskyldige faar Skyld for, at det er ham, der oprindelig har ført Sygdommen ud. (.) Spalte Justitsministeren Det er navnlig nogle Udtalelser af det ærede Medlem for Sorø Amts 2den Valgkreds (Alberti), der bevægede mig til anden Gang at begjære Ordet. Det ærede Medlem udtalte sig imod, at Straffen i Straffelovens 180 blev skærpet og han fremsatte i den Anledning det Spørgsmaal, at det turde være tvivlsomt, om Straf overhovedet standser den Slags Forseelser. Deri giver jeg det ærede Medlem Ret, at jeg ikke tror, at Straf i og for sig standser den Slags Forseelser men det er heller ikke derom det dreier sig. Spørgsmaalet

6 6 er, om ikke Straffen kan have nogen Indflydelse paa de Paagjældende Personers mere eller mindre Beredvillighed til at underkaste sig den Kontrol, som er af saa overordentlig stor Betydning for det hele Samfund. Anstil en Gang, mine Herrer, en Sammenligning imellem det Fruentimmers Stilling, der bedriver Utugt som Erhverv, der driver Utugt for Betaling, uden at være undergivet Politiets Tilsyn og Kontrol, og saa det Fruentimmer, der driver den samme Næringsvei, men som er under Politiets Tilsyn og Kontrol, og De ville da let komme til det Resultat, at det førstnævnte Fruentimmers Stilling er i mange Henseender misundelsesværdig i Sammenligning med det sidst nævnte Fruentimmers. Hun har en ganske anderledes Frihed i sine Bevægelser, hun kan ganske anderledes gjøre sig Livet behageligt og er ogsaa i Besiddelse af flere Midler og Veie til overhovedet at finde det Erhverv, som hun søger. Det tror jeg ikke, at jeg behøver at udmale videre, thi Enhver vil let kunne overbevise sig derom. Det andet Fruentimmer, det indskrevne Fruentimmer, er ikke blot undergiven en for hendes personlige Forhold høist ubehagelig Kontrol og Tilsyn, men hun er ligefrem indskrænket i sin Hele Levemaade, hun er ligefrem indskrænket i sin Bedrift og er ogsaa i den Henseende, taget fra et aldeles materielt Standpunkt, stillet meget lavere og ringere end det først omtalte Fruentimmer. Samtidig med, at der er denne Forskjel i de to Klasser af Personers Stilling, saa er der, naar man spørger om Farligheden af disse to Klasser af Fruentimmer, ogsaa en overordentlig stor Forskjel; men medens Behagelighederne vare overveiende paa det ikke indskrevne Fruentimmers Side, saa maa man sige, at, naar der er Spørgsmaal om Faren, saa er den uendelig meget større netop for de ikke indskrevne Fruentimmers Vedkommende i Modsætning til de indskrevne. Deraf synes det mig, at det absolut maa fremgaa, at, naar man er nødt til at beskjæftige sig med Ordningen af disse Forhold, og Enhver kan jo vide, at det er Noget, man ikke indlader sig paa, undtagen der er en haard praktisk Nødvendighed derfor, saa maa det ogsaa fremstille sig som en naturlig Opgave, at ordne Forholdene saaledes, at der kan blive nogen Opfordring for et Fruentimmer, der vil drive denne Næringsvei, til at undergive sig den Kontrol, som er saa magtpaaliggende. Men, naar man dels reducerer Straffen til Intet, saa at sige, og dels indretter det saaledes, at de Paagjældende kunne blive ved at drive Trafiken og lade sig dømme, uden nogensinde imod deres Villie at blive indskrevne, saa borttager man de Midler, som Samfundet har, til overhovedet at bringe de paagjældende Fruentimmer ind under Kontrol imod deres Villie (Winther: Sæt dem i Forbedringshuset!) Det ærede Medlem siger, at man skal sætte dem i Forbedringshuset. Det er et Forslag, som forekommer mig vilde gaa overordentlig meget i modsat Retning af den, som det ærede Medlem af Sorø Amts 2den Valgkreds (Alberti) førte Ordet for; thi han mente, at det var haardt at sætte dem paa Vand og Brød. Hvad mon han da vild mene om et Forslag, der gaar ud paa at sætte dem i Forbedringshuset? Nei! Der maa desuden være Maade med al Ting. Naar dernæst det ærede Medlem af Sorø Amts 2den Valgkreds sagde, at det var en Udtalelse, som kunde synes at være meget slaaende, at han maatte være bestemt imod at vedtage 6, hvorefter det paa en Maade kunde siges, at den samme Dom, som idømte Straf for et vist Forhold, tillige dømte de Paagjældende til at gjøre det, som Dommen

7 7 udtalte Straf for, saa er dette jo fuldstændig urigtigt. Det var en Yttring, som ganske vist har noget meget Pikant ved sig, men de ærede Medlemmer, som vilde undersøge den Ting nøiere, ville jo dog umulig kunne være blinde for, at det, som der straffes for, er ikke Løsagtighed i og for sig, men det er dette, trods det givne Forbud og uagtet de Paagjældende ikke ville underkaste sig de Kontrolbestemmelser, som Samfundets Tarv gjør nødvendig, ikke destomindre at vedblive at drive Utugt for Betaling. Det er derfor, de straffes, og Dommen, som indirekte i Følge 6 vil føre til, at de Paagjældende, ikke umiddelbart i Kraft af Dommen, men i Følge en sig dertil sluttende administrativ Foranstaltning, blive indskrevne, straffer altsaa netop kun fordi de gjøre sig skyldige i Noget, som man for Fremtiden vil have, at de skulle lade være at gjøre; man vil netop have, at de for Fremtiden skulle lade være at drive Utugt imod Forbud og Kontrol. Det ærede Medlem sagde fremdeles, at 6 slet ikke virker i det Øiemed, hvori Loven gives. Jeg tror, at, hvad jeg har anført i den Henseende, kan være tilstrækkeligt; Lovens Øiemed er netop at bringe det dertil, at der kan føres et sanitært Tilsyn med de paagjældende Personer, der drive denne Næringsvei, men for at et saadant Tilsyn kan føres paa en virkningsfuld, paa betryggende Maade, er det nødvendigt, at de paagjældende Fruentimmer, naar de have opført sig paa en vis Maade, naar det har viist sig, at de ere uforbedrelige, naar det har viist sig, at de søge deres Erhverv paa den Maade, da ogsaa kunne blive dragne ind under dette Tilsyn, og det Tilsyn, der er Spørgsmaal om efter 5 4, kan ikke være fyldestgjørende; det er ikke saa effektivt som det Tilsyn, der er Spørgsmaal om, at de indskrevne Fruentimmer ere undergivne. Dertil kommer en anden Ting, som heller ikke maa overses. De Personer, der ere indskrevne, ere ikke blot undergivne dette gjentagne lægelige Tilsyn paa en mere tilfredsstillende og betryggende Maade end de andre Fruentimmer, men de ere i det Hele taget i deres Gjøren og Laden stillede under et Opsyn, som der slet ikke kan være Tale om med Hensyn til de andre Fruentimmer, og skjøndt ganske vist den lægelige Side af Sagen er den langt overveiende vigtige, saa er der ogsaa andre Hensyn, som ikke ere uden Betydning, og jeg tror, at Enhver maa give mig Ret i, at, naar det er et nødvendigt Samfundsonde at maatte have Prostitution, saa er det dog paa den anden Side Samfundets Pligt at ordne dette Uvæsen, denne umoralske Institution, paa en saadan Maade, at den træder saa lidt som mulig i Konflikt med den almindelige Anstændigheds- og Sømmelighedsfølelse, og i den Retning er det ogsaa af Interesse, at de paagjældende Fruentimmer, som maa siges at have gjort sig værdige dertil ved hele deres Opførsel, kunne blive undergivet disse Regler, disse Baand og Indskrænkninger, som ikke finde Anvendelse paa de andre Fruentimmer. Det er en Feitagelse af det det ærede Medlem for Sorø Amts 2den Valgkreds, at man i Landsthinget skulde have udtalt sig imod 6. Der har ikke været stillet Ændringsforslag i Reting af at faa denne Paragraf ud af Loven, eiheller er der Nogen, der har hævet sin Stemme derfor. (.) Spalte 2606 Ordføreren, læge og geheimeetatsråd C. Fenger 4 svarer stort set til 6 i den endelige lov fra 1874

8 8 (.) Sagen er simpelthen den, at det, som i den Henseende bør foretages, er det, som maa erkjendes for i og for sig at være naturligt og hensigtsmæssigt, og hvorved ikke noget Menneskes moralske Ret bliver krænket. Disse Menneskers moralske Ret vil ikke blive krænket derved, at man siger til dem: Naar I ville udøve denne Næringsvei, saa skulle I udøve den paa den Maade, som Loven tilsteder. Men det er netop dette, som der er sagt; der er sagt: Efter at det ved gjentagen Dom er blevet fuldstændig konstateret, at Vedkommende er forfalden til at søge Erhverv ved Utugt, saa skal hun for Fremtiden gjøre det paa den Maade, som Loven tilsteder. Jeg finder ikke, at man kan sige, at dette paa nogen Maade er at træde hendes Rettigheder for nær. Dertil kommer, at man fuldstændig, synes det mig, maa erkjende det Begrundede i den ærede Justitsministers Paastand, at det er en ganske særlig Betryggelse, som haves med Hensyn til Smittes Udbredelse derved, at disse Fruentimmer ere underkastede et Regulativ. Derom haves der Vidnesbyrd fra alle dem, som kjende disse Forhold. Vi have jo liggende for os Erklæringer om Sagen ikke blot fra Politiet, men ogsaa fra Læger og med disse Forhold bekjendte Mænd, som erklære, at det er i den hemmelige Prostitution, at den store Kilde til Sygdommens Udbredelse ligger, og at man ved saa vidt mulig at sætte den offentlige Prostitution i Stedet for den hemmelige i en væsentlig Grad vil sættes i Stand til at faae Sygdommen dæmpet og formindsket. Men naar det er saaledes, saa forekommer det mig at vi vilde gjøre stor Uret ved at følge Udvalgets Flertal og udstemme 6. Rigsdagstidende , Folketingets forhandlinger.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Lov om indfødsret Landstingets behandling

Lov om indfødsret Landstingets behandling Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 28. november 2014 Kontor:

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Haabløse Slægter udkom i slutningen af november 1880. Den 11.12.1880 tog Københavns politidirektør initiativ til at rejse tiltale mod romanen.

Haabløse Slægter udkom i slutningen af november 1880. Den 11.12.1880 tog Københavns politidirektør initiativ til at rejse tiltale mod romanen. Kapitel 5 Opgave A Materiale omkring retssagen mod Haabløse Slægter 5 Haabløse Slægter udkom i slutningen af november 1880. Den 11.12.1880 tog Københavns politidirektør initiativ til at rejse tiltale mod

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere