Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012"

Transkript

1 Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Foto: Jesper Friis Sørensen Indsatsområder - Fra vision til handling Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1

2 Foto: Jesper Friis Sørensen Indsatsområder - Fra vision til handling Indhold Indhold Side 2 1. Sports- og fritidspolitik Side 3 2. Vision Side 4 3. Sports- og fritidspolitiske hovedmål /effekter Side Aktiv deltagelse Side Attraktive faciliteter Side Udviklende eliteidrætsmiljøer Side Store sportsevents Side 8 4. Indsatsområder - Fra vision til handling Side Aktiv deltagelse Side Foreningsudvikling Side Sport, fritid - og sundhed Side Mennesker med handicaps deltagelse i folkeoplysende aktiviteter Side Aftenskoler Side Integration via foreningsaktiviteter Side Daghøjskoler Side Beboerhuse Side Amatørkultur Side Attraktive faciliteter Side Modernisering og udbygning af faciliteter Side Bevægelse i byen og i naturen Side Sport, bevægelse og motion - i og ved vandet Side Idrætsramblaen Side Skoler som faciliteter til idræt og folkeoplysning Side Skt. Annagade/N.J.Fjordsgade Skole Side Indendørs skaterfaciliteter Side Boldbaner Side Udviklende elitemiljøer Side Eliteidræt Århus - talentudvikling Side Store sportsevents Side Udvikling af sportseventområdet Side Eventhavn Side Multiarena Side 33

3 1. Sports- og fritidspolitik En stor del af den århusianske befolkning har et indholdsrigt fritidsliv, der udleves i idrætsforeninger, spejderforeninger, amatørkulturforeninger, aftenskoler, beboerhuse og daghøjskoler. De mange aktiviteter giver udfordringer for både hovedet og for kroppen, således at alle grupper af borgere har mulighed for at få en sund sjæl i et sundt legeme. Århus har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idræt og bevægelse: Ca foreninger er godkendt efter folkeoplysningsloven. I alt har foreningerne over medlemmer. Foreningerne modtager aktivitetsstøtte til børn og unge mellem 5 og 24 år (man kan deltage i flere foreninger). 52 aftenskoler gennemfører kurser og foredrag for i alt ca deltagere. (Man kan være deltager i flere kurser/ foredrag). Alt i alt er det en meget stor del af den århusianske befolkning, som på en eller anden måde er involveret i folkeoplysende aktiviteter. Århus Kommunes sports- og fritidspolitik tager udgangspunkt i de folkeoplysende aktiviteters egenværdi. Vi deltager, fordi det er sjovt og udviklende. Udgangspunktet er glæden ved aktiviteten, bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. Samtidig indgår sports- og fritidspolitikken i et samspil med andre områder f.eks.: Sundhedsfremme og forebyggelse gennem aftenskolevirksomhed, spejder og idræt. Integration gennem foreningsaktiviteter. Folkeoplysningsaktiviteter for mennesker med handicap. Brug af naturen til sports- og fritidsaktiviteter. Muligheder for aktivitet og bevægelse i byens rum. Udlæg af arealer til idræts- og fritidsfaciliteter i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner. Uddannelse af dygtige ledere og trænere, der kan virke som rollemodeller i forhold til byens børn og unge. En del af sports- og fritidspolitikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Århus Kommunes tværgående politikker. Det gælder i særlig grad Integrationspolitikken, Handicappolitikken, Børn og Unge-politikken og Sundhedspolitikken. Sports- og fritidspolitikken vil støtte op om tilgrænsende politikområder med udgangspunkt i sine egne værdier og ved hjælp af sine egne virkemidler - f.eks. ved at bidrage til integrationsindsatsen ved at understøtte deltagelse i foreningsog folkeoplysende aktiviteter. Politikken er opbygget omkring en overordnet vision samt 4 hovedmål. Under hvert hovedmål er der en række konkrete indsatsområder. Høring og borgerinddragelse Som led i udviklingen af indsatsområder har Sport & Fritid haft en tæt dialog med interesseorganisationer m.v. inden for folkeoplysningsområdet. Derudover har der været afholdt et offentligt idémøde i foråret 2008, hvor både borgere, foreninger og interesseorganisationer var inviteret og bidrog med ideer til den kommende politik. Mange af de ideer som kom frem på idémødet er indeholdt i sports- og fritidspolitikken. F.eks. en foreningsportal, forbedring af faciliteter til foreninger og aftenskoler, bevægelsesmuligheder i byen og i naturen, synliggørelse af amatørkulturen samt sund mad i idrætshaller. I oktober/november blev et udkast til sports- og fritidspolitikken drøftet i Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget. Politikken er i offentlig høring i december. Sports- og fritidspolitik

4 2. Vision Visionen giver et billede af, hvordan sports- og fritidsområdet i Århus Kommune kunne udvikle sig i et fremtidsperspektiv. Visionens tidshorisont rækker flere år ud i fremtiden og repræsenterer således et overordnet sigtepunkt for den 4-årige politik. Århus er byen, hvor alle borgere har et aktivt og udviklende forenings- og fritidsliv, og hvor der findes, og er plads, til alle typer af fritidsaktiviteter. Århus overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser. Sports- og fritidsområdet giver Århus PULS gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur og baggrund Sportsevents med drama og intensitet Glæden ved og plads til bevægelse og kropslig udfoldelse Talentudvikling med Danmarks bedste elitemiljø Sports- og fritidsområdet giver Århus RØDDER gennem: Det forpligtende fællesskab, som giver tilhørsforhold og identitet Sports- og fritidsområdet giver Århus VIDEN gennem: Oplysende, reflekterende og demokratiske aktiviteter og fællesskaber Nye projekter og samarbejdsformer Tradition og forandring Forenings- og folkeoplysningsområdet danner rammen om fællesskaber på tværs af kultur og tilhørsforhold og udgør på mange måder rygraden og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Samtidig er forenings- og folkeoplysningsområdet under forandring. Mange vil fortsat gerne deltage i afgrænsede opgaver i foreningerne. Men der er en tendens til, at det bliver vanskeligere for foreningerne at rekruttere ledere og bestyrelsesmedlemmer, som vil tage det lange seje træk 1 - for få ledere betyder, at foreningslivet sættes under pres. Foreningslivet står derfor i de kommende år overfor den udfordring at skulle forny sig, samtidigt med at grundlæggende foreningsværdier føres videre. Kommunen skal være en aktiv og relevant medspiller i den forandringsproces, og sports- og fritidspolitikken skal indeholde løsninger og udviklingsperspektiver i forhold til disse udfordringer. Et af de væsentligste sigtepunkter for Århus Kommune generelt og for Kultur og Borgerservice i særdeleshed, er ambitionen om at blive europæisk kulturhovedstad i Hvis den ambition skal lykkes, kræver det, at byen løfter i flok, og at alle ressourcer aktiveres. Sport & Fritid vil understøtte, at idrætten, aftenskolerne og det folkeoplysende foreningsliv involverer sig synligt i kulturbyprojektet. 1 DIF, DGI og Socialforskningsinstituttet 2005: Foreningsidrættens vilkår i Danmark. 4 Vision

5 3. Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter Med udgangspunkt i visionen er sports- og fritidspolitikken opbygget omkring 4 hovedmålsætninger. Målene beskriver de resultater, vi ønsker at opnå. Aktiv deltagelse Århus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Disse formål indeholder implicit flere elementer: For det første skal tilbuddene være af høj kvalitet. Der er ikke tale om passiv opbevaring eller tidsfordriv. Tværtimod skal der være noget at komme efter, noget der engagerer og river en med. Attraktive faciliteter I Århus skal foreningsfaciliteterne fremstå moderne, imødekommende og veldrevne. Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Århus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Udviklende elitemiljøer Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Store sportsevents Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor brandingværdi. Århus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. 3.1 Aktiv deltagelse Ambitionen er, at Århus skal være Danmarks mest aktive fritids- og idrætsby. Der skal være tilbud for enhver smag og interesse, således at så mange som muligt får lyst til at engagere sig i en sportseller fritidsaktivitet. Aktiv deltagelse giver sundhed, livskvalitet, identitet og fællesskab. De organiserede forenings- og folkeoplysningsaktiviteter Foreningerne og aftenskolerne er de vigtigste aktører i fritids- og idrætslivet. Jævnfør folkeoplysningsloven er formålet med den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde at Århus 1900 tennis For det andet skal deltagelse i folkeoplysende aktiviteter styrke deltagernes ansvarlighed for eget liv samt engagement i samfundslivet. Heri ligger en række grundlæggende demokratiske værdier, gensidig respekt og tolerance. Disse værdier gennemsyrer hele den danske foreningstradition. Foreningslivet er en vigtig del af det danske demokrati. Århus skal være en god by for alle. Vores mål er derfor, at alle grupper af borgere kan finde tilbud af høj kvalitet inden for folkeoplysningsområdet, som passer til behov, interesser og muligheder. Vi ønsker at understøtte et mangfoldigt udbud af fritids- og Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter 5

6 idrætstilbud, som det kommer til udtryk i byens folkeoplysende foreninger og aftenskoler. Foreningslivet skaber samvær og forpligtende fællesskaber, hvilket er en vigtig ingrediens i kulturmødet mellem danskere og nydanskere. Sport & Fritid vil gøre en særlig indsats for, at danskere med anden etnisk baggrund introduceres til folkeoplysende aktiviteter. Dette sker i et tæt samarbejde med foreninger, skoler og institutioner omkring disse målsætninger. De fysisk inaktive Fysisk inaktivitet og overvægt er meget væsentlige risikofaktorer i forhold til helbred, livskvalitet, sygelighed og dødelighed. I Århus Kommunes sundhedspolitik udnævnes motion derfor til at være et særligt indsatsområde sammen med kost, rygning og alkohol. Via tilskudsmuligheder for foreninger og aftenskoler samt særlige tiltag i de kommunale idrætsfaciliteter vil Sport & Fritid fortsat arbejde for at flere går fra at være fysisk inaktive til at være aktive til gavn for den enkeltes sundhed og livskvalitet. 3.2 Attraktive faciliteter Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at det frivillige foreningsliv samt aftenskolerne kan rekruttere medlemmer og ledere samt tilbyde aktiviteter med indhold og kvalitet. Sport & Fritid får løbende meldinger om, at foreninger og aftenskoler har problematiske lokaleforhold. F.eks. er der inden for nogle idrætsgrene periodevise flaskehalsproblemer, således at foreningerne må afvise nye medlemmer. Det er især ærgerligt, når det er børn og unge, som bliver afvist på grund af manglende kapacitet. Det er derfor en målsætning, at Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. I Århus er der mange - og generelt set gode specialfaciliteter. Alligevel er der også her nedslidte faciliteter og flaskehalsproblemer, Århus Beachvolley Club 1900 f.eks. faciliteter til ishockey, curling og isdans, banecykling, udspringsbassiner samt til indendørsatletik. Som en regional storby bør Århus have mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. De kommende år vil der være fokus på modernisering og genopretning af faciliteter. En stor del af byens spejder- og idrætsfaciliteter er bygget for mere end 30 år siden. Mange faciliteter trænger til genopretning af de grundlæggende konstruktioner. Og mange faciliteter lever ikke op til dagens standard med hensyn til f.eks. omklædningsforhold, tilgængelighed og opholdsrum. En stor del af byens forenings- og aftenskoleaktiviteter foregår på skolerne. Det foreslås, at Børn og Unge ved de kommende moderniseringsprojekter medtænker fritidsbrugernes behov. Sport & Fritid vil generelt understøtte synergimuligheder omkring tværgående anvendelse af faciliteter. 6 Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter

7 Ved nybyggeri og moderniseringer skal faciliteterne i det omfang det er praktisk muligt indrettes til at kunne imødekomme og opfylde flere forskellige behov. Vi ønsker multifunktionelle faciliteter, som kan bruges til flere formål, helst på samme tid, således at faciliteten kan fungere som rammen for familiens og lokalområdets fritidsaktiviteter. Dette stiller også krav til den arkitektoniske udformning. Den selvorganiserede idræt De seneste år har idrætsbilledet udviklet sig, således at en meget væsentlig del af den voksne befolkning nu også dyrker idræt og motion uden for foreningsregi. Det gælder særligt idrætsgrene og motionsformer som jogging, svømning og fitness 2. Aktiviteterne foregår dels i kommercielle idrætstilbud, primært inden for fitnessbranchen, og dels som selvorganiserede og spontane aktiviteter som f.eks. vandreture, løbeture og streetaktiviteter. Kommunens primære indsats for den selvorganiserede idræt består i at skabe fysiske rammer for udfoldelsen, og dernæst i at understøtte aktiviteter, som fremmer mulighederne og bygger bro til foreningsidrætten. Sport & Fritid vil fortsat prioritere udvikling af rammer og faciliteter til den selvorganiserede idræt. Dette skal foregå således, at den selvorganiserede og den organiserede idræt supplerer hinanden. 3.3 Udviklende eliteidrætsmiljøer Århus Kommune støtter udviklingen af eliteidrætten. Vores mål er, at Århus skal være Danmarks bedste by at dyrke eliteidræt i. Træningsmiljøerne for eliteidrætsudøvere skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Sara Petersen, Århus 1900 Bredde og elite hører sammen i det idrætspolitiske felt både kommunalt og nationalt. Elite skaber ikke pr. automatik bredde. Alligevel er der en sammenhæng, hvor eliten er med til at synliggøre sporten, stimulere konkurrencen samt fungere som rollemodel. I rapporten Eliteidræt i Danmark fra Kulturministeriet 2001 redegøres for de hensyn, som ligger til grund for at det offentlige skal beskæftige sig med eliteidræt. Disse hensyn kan kort sammenfattes i 2 punkter: Eliteidrætten har en samfundsmæssig kulturel betydning: Skaber identitet og fællesskab samt giver oplevelser for deltagere og tilskuere. Behovet for at sikre en etisk forsvarlig eliteidrætsudøvelse. Indsatsen for at støtte eliteidrætten sker via Elite Idræt Århus og ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus): Elite Idræt Århus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbund og klubber, som arbejder seriøst med at udvikle deres eliteidrætsudøvere, så de kan være med i toppen af dansk og international eliteidræt. ESAA tilbyder morgentræning på eliteniveau i en række idrætsgrene for elever på ungdomsuddannelser samt klasse. De forskellige aktiviteter og støttemuligheder skal medvirke til, at eliteklubberne i højere grad kan fastholde og udvikle talenterne. 2 Idrættens Analyseinstitut 2008: Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Sports- og fritidspolitiske hovedmål /effekter 7

8 Indsatsen tager udgangspunkt i et helhedssyn på den enkelte udøver, hvor skolegang/uddannelse skal gå op i en højere enhed med eliteidrætten. Århus har gennem tiderne fostret utallige idrætsfolk, som har vundet mesterskaber og deltaget i VM & OL 3. Med indsatsen i Elite Idræt Århus og ESAA er der basis for, at foreningerne i Århus også i fremtiden kan udvikle idrætsfolk, der kan gå helt til tops i nationale og internationale konkurrencer. 3.4 Store sportsevents Allerede i 1995 søsatte Århus Kommune sin satsning på at tiltrække store sportsevents til byen. Indsatsen er styrket gennem årene, senest og mest markant i 2002, hvor sekretariat Sport Aarhus Events blev oprettet. Afviklingen af store sportsevents har stor betydning for Århus på flere fronter: Store sportsevents giver mulighed for gode oplevelser for publikum. Deltagere og turister skaber omsætning i forretninger og på hoteller. Events giver byen identitet og har stor brandingværdi for byen gennem eksponering i nationale og internationale medier. Effekt- og cost/benefitanalyser fra Sport Event Denmark dokumenterer, at der er god samfundsøkonomisk fornuft i at investere i hvervning og afvikling af sportsevents. I dansk sammenhæng er Århus i førerpositionen på sportseventområdet 4, bl.a. takket være gode faciliteter på Atletion, Wilhelmsborg samt Århusbugten til sejlsport. Det er imidlertid en klar tendens, at konkurrencen både nationalt og internationalt er blevet VM i ungdomssejlads, Århus havn meget skærpet de seneste år. Det er således blevet både vanskeligere og mere omkostningstungt at gøre sig gældende på markedet for store sportsevents. For at Århus kan fastholde og udbygge sin position som Danmarks mest aktive eventby på sportens område skal en række forudsætninger være til stede: Et stærkt og mangfoldigt idrætsliv, som udgør den organisatoriske base for afvikling af events. Faciliteter i international klasse. Tilstrækkelige organisatoriske og økonomiske ressourcer i Sport Aarhus Events. Anlæggelse af en ny multiarena med plads til tilskuere vil bl.a. give Århus nye muligheder for at gøre sig gældende i konkurrencen om at tiltrække de største events. 3 På er alle århusianske medaljevindere ved store mesterskaber registreret. 4 Ultimate Sports Cities 2008, 8 Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter

9 4. Indsatsområder - Fra vision til handling Et indsatsområde kan bidrage til at opfylde flere hovedmål. For oversigtens skyld er indsatsområderne placeret under det hovedmål, som det primært bidrager til at opfylde. Under hvert indsatsområde er der en række ydelser, hvor de konkrete handlinger beskrives. 4.1 Aktiv deltagelse Foreningsudvikling Sport & Fritid ønsker at sætte øget fokus på at synliggøre, styrke og udvikle de lokale foreninger. Foreningslivet er afhængigt af frivillige ulønnede ledere og instruktører. Ifølge Socialforskningsinstituttets frivillighedsundersøgelse fra 2004 udgør værdien af det frivillige ulønnede arbejde årligt ca. 35 mia. kr. svarende til ca. 2,5% af BNP. 5 For Århus Kommune svarer dette til en værdi på ca. 2 mia. kr. pr. år. Foreningslivet står i dag overfor en lang række fælles udfordringer, som går på tværs af foreningslivets traditionelle organisering. Der er behov for fælles løsninger og flere ressourcer. Sport & Fritid ønsker at udvikle samarbejdet på tværs af foreningstyper og interesseorganisationer med henblik på at skabe et forum, der har tilstrækkelige ressourcer til at være pro-aktiv i foreningsudviklingen. Det allerede eksisterende samarbejde Århus i Forening mellem Idrætssamvirket, DGI-Østjylland, Århus Ungdommens Fællesråd og Sport & Fritid skal styrkes og udvikles. Århus Kommune yder aktivitetsstøtte til foreningsaktiviteter til børn og unge. Det samlede budget udgør ca. 17,5 mio. kr. Budgettet har været uændret i en årrække, bortset fra almindelige prisfremskrivninger. Aktivitetsstøtten gives pr. aktivitetstime pr. deltager. For aldersgruppen 5-17 år er timesatsen 4,12 kr., for årige er satsen 1,37 kr. Samlet ydes der tilskud til ca. 5,1 mio. deltagertimer for børn og unge i århusianske foreninger. Ydelser Styrkelse af Århus i forening : Århus i Forening skal fortsat styrkes og udvikles. En kerneopgave er at udvikle og tilbyde relevante uddannelses- og kursustilbud til medlemsforeningerne. Emnerne skal være tværgående og åbne for alle foreninger uanset foreningstype. Ligeledes skal Århus i Forening tage initiativ til eksempelvis fælles PR-aktiviteter og netværksdannelse på tværs af foreninger. Det forudsættes, at Sport & Fritid og de deltagende interesseorganisationer bidrager med finansiering og/eller personalemæssige ressourcer. Aktiviteter for hele familien: Familierne i dag har travlt både med arbejde og fritidsaktiviteter. Det skal undersøges, om man i et tværgående samarbejde mellem foreninger og aftenskoler kan udvikle bedre muligheder for, at hele familien kan være aktiv på samme tid. Dette kan enten foregå ved fælles aktiviteter for hele familien, eller ved at der på et lille geografisk område er forskellige tilbud, der foregår på samme tid, og som appellerer til både børn og voksne. Der igangsættes en undersøgelse af behov og muligheder for at udvikle familieaktiviteter. FDF spejdere 5 Socialforskningsinstituttet 2006: Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning. Indsatsområder - Fra vision til handling 9

10 Foreningsportal: Sport & Fritid vil udvikle en web-portal for alle århusianske foreninger, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven. Portalen vil indeholde søgemuligheder og links til foreningernes hjemmesider samt oplysninger om foreningernes muligheder for at få konsulenthjælp fra interesseorganisationer m.v. På sigt undersøges mulighederne for at udvikle en dynamisk foreningsportal, som understøtter virtuel Rambla, kommunale og selvejende fritidsfaciliteter, nyhedsservice, åbne tilbud m.v. Forudsætter budgetudvidelse Udvidelse af aktivitetsstøtten til børn og unge: Det foreslås, at puljen til aktivitetsstøtte for børn og unge forøges. Forøgelse af aktivitetsstøtten vil styrke foreningernes driftsøkonomi og understøtte foreningernes organisation og aktiviteter. Permanentgørelse af fritidspasset: Århus Kommune har i en 2 årig forsøgsperiode fået en bevilling fra Socialministeriet til fritidspas. Forsøgsperioden udløber 1. august Det foreslås at gøre ordningen permanent. Efter nogle nærmere kriterier kan børn og unge fra mindrebemidlede hjem få refunderet op til kr. af kontingentet til folkeoplysende foreninger. Der foreligger en lang række positive tilkendegivelser fra både forældre, socialmedarbejdere og foreninger, som samstemmende giver udtryk for, at fritidspasordningen har aktiveret en række børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i en fritidsaktivitet. En permanentgørelse af fritidspasordningen vil give mulighed for at deltage i foreningslivet for en gruppe børn og unge, hvor kontingentet ellers kan udgøre en barriere Sport, fritid og sundhed Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere. Edward Stanley ( ), engelsk premierminister En stigende del af befolkningen dyrker motion. Omvendt er der en betydelig del af befolkningen, som bliver stadig mere inaktiv. Der sker med andre ord en polarisering i en meget aktiv og en meget inaktiv del voksne århusianere dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion (52 %) århusianere er fysisk inaktive århusianere er overvægtige. Kilde: Århus kommunes sundhedspolitik Konsekvenserne ved manglende fysisk aktivitet er store, både for det enkelte menneske og for samfundet. Fysisk inaktive har dobbelt så stor risiko for tidlig død end fysisk aktive (www.folkesundhed.dk). Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op omkring 4 indsatsområder: Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Sundhedspolitikken lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbud til dem, som er inaktive, og som ikke er medlem af en idrætsforening. Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksne målrettet mod dem, som allerede er aktive. Hvis man ikke har dyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation for at komme ind på veletablerede idrætshold. Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skal have et ekstra skub for at komme i gang med at dyrke motion. Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særlige projekttilbud. 10 Indsatsområder - Fra vision til handling

11 På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, at en indsats på arbejdspladserne vil være effektiv i forhold til at få flere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladserne spores der allerede en stor interesse for at indgå i projekter, der fremmer medarbejdernes sundhed. Det foreslåede projekt om motion på arbejdspladserne supplerer den indsats, som sker i regi af Sundhed og Omsorg. I lighed med motion har sund kost stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt og kostrelaterede sygdomme som hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes, visse kræftformer og knogleskørhed. DHL-stafet Motion og sund kost bør høre sammen, og Sport & Fritid vil derfor arbejde for, at der bliver et sundt alternativ til den traditionelle frituremenu i kommunens idrætsanlæg. Ydelser Tilskud til aktivitets- og bevægelsesprojekter: Foreninger og aftenskoler kan ansøge Den lokale udviklingspulje om tilskud til særlige tiltag i forhold til at motivere borgere til at gå fra fysisk inaktivitet til aktivitet. Det foreslås, at der reserveres et årligt rammebeløb fra den lokale udviklingspulje til formålet. Særlige motionstilbud for overvægtige: Sport & Fritid vil igangsætte et pilotprojekt om motionstilbud for overvægtige voksne i de kommunale svømmehaller. Indsatsen koordineres med de tiltag, der iværksættes fra sundhedsstaben. Udbygning af By i bevægelse : By i bevægelse projektet udbygges, så det udover primært at rette sig mod mindre børn også rummer tilbud til såvel unge som voksne. Projektet sigter mod at skabe fleksible indholdsmæssige aktivitetstilbud på idrætsanlæggene. Projektet kan eksempelvis udbygges med vandgymnastik, aqua-jogging, svømmeteknik, instruktion i skøjteløb etc. Forudsætter budgetudvidelse Motionsaktiviteter på arbejdspladser: Det foreslås, at der afsættes midler til at understøtte og udvikle motionsaktiviteter på arbejdspladser. Formålet er dels at flere motiveres til at dyrke motion, og dels at disse motionsaktiviteter forankres i en foreningsstruktur, som er bæredygtig på længere sigt. Projektet tænkes gennemført i samarbejde med eksempelvis Dansk Firmaidræt, således at nyetablerede foreningsaktiviteter i de enkelte virksomheder får adgang til flere ressourcer, f.eks. faciliteter, trænere, rådgivning og uddannelse. Sund mad i idrætshaller: Der iværksættes forsøg med sund mad i idrætshaller m.v. Det foreslås, at der etableres en forsøgspulje med henblik på at understøtte foreninger og cafeterier i kommunale og private idrætshaller, som vil medvirke til at udvikle koncepter for at kombinere og integrere idræt og sund mad. Støtten skal primært bruges til at ændre vareudbuddet i hallernes cafeterier, etablere vandposter og til at udvikle en madpolitik i foreningerne. Indsatsområder - Fra vision til handling 11

12 4.1.3 Mennesker med handicaps deltagelse i folkeoplysende aktiviteter Der er ingen tvivl om, at gode fritidsmuligheder har særlig stor betydning på handicapområdet. Deltagelse i en folkeoplysende aktivitet i samvær med andre giver indhold i dagligdagen og er for mange en vej til at undgå isolation. Århus Kommunes handicappolitik fastslår vigtigheden af, at mennesker med handicap får gode muligheder for at deltage i sunde og udviklende fritids- og idrætsaktiviteter. På sports- og fritidsområdet er der allerede veletablerede tilbud og støttemuligheder til mennesker med handicap: Ekstraordinært tilskud til handicapidrætsforeningerne HASA og LAVIA på årligt kr. (2008). Mennesker med handicap får - i lighed med bl.a. arbejdsledige og pensionister - rabat på % af normalprisen for et aftenskoleforløb. Det samlede tilskud til deltagelse i aftenskolevirksomhed for mennesker med handicap udgjorde i 2007 ca. 3 mio. kr. Sport & Fritid yder et årligt tilskud på kr. til tolkebistand for døve og svært tunghøre. Sport & Fritid yder et årligt tilskud på kr. til transportudgifter for blinde og svagtseende. Århus Kommune ønsker, at bevare og styrke de gode tilbud inden for sports- og fritidsområdet til mennesker med handicap. Der skal være et bredt og varieret udbud, så alle borgere med handicap kan finde folkeoplysende aktiviteter, som er interessante og appellerende. Sport & Fritid vil i forbindelse med renovering, modernisering og nyanlæg have fokus på at optimere tilgængeligheden for mennesker med handicap. Værkstedet Århus Nord: Idræt & Friluft Ydelser Synliggørelse af eksisterende tilbud: De eksisterende tilbud skal i højere grad synliggøres, så personer med handicap lettere kan orientere sig om de relevante tilbud og støttemuligheder, herunder fortrinsret til lokaler der er særligt velegnede. Sport & Fritid tager initiativ til at udarbejde en pjece om tilbuddene. Endvidere samles relevante oplysninger på Århus Kommunes hjemmeside. Kortlægning af idræts- og bevægelsesmuligheder for mennesker med udviklingshæmning: Sport & Fritid vil - i samarbejde med relevante interessenter og myndigheder - udarbejde en kortlægning af idræts- og bevægelsesmuligheder for mennesker med udviklingshæmninger. 6 December 2007 blev Globus1 evalueret af Lokale- og Anlægsfonden. 12 Indsatsområder - Fra vision til handling

13 Råd og vejledning til nye initiativer: Sport & Fritid yder råd og vejledning til foreninger, som ønsker at skabe øget tilgængelighed til sine aktiviteter eller ønsker at udvikle nye tilbud rettet mod mennesker med handicap. Det foreslås, at et årligt beløb fra den lokale udviklingspulje prioriteres til understøttelse af nye initiativer. Eliteidræt for idrætsudøvere med handicap: Via Fonden Eliteidræt Århus støtter Århus Kommune eliteidrætten. Eliteidrætsudøvere med et handicap sikres gennem Eliteidræt Århus adgang til økonomisk støtte, rådgivning, styrketræningsfaciliteter og diverse arrangementer på lige vilkår med øvrige eliteidrætsudøvere. Eliteidræt Århus foretager løbende en vurdering og tilpasning af sit støtte- og rådgivningskoncept i relation til de tilknyttede udøveres behov. Forudsætter budgetudvidelse Forbedring af tilskudsmuligheder: Foreninger, der har tilbud til mennesker med handicap har ofte særlige udgifter, f.eks. til dyrt materiel, flere medhjælpere og særlige uddannelsesbehov. Det foreslås, at der oprettes en ny pulje, som foreninger kan søge til at dække deres ekstra omkostninger Aftenskoler Aftenskoleområdet er en væsentlig og værdifuld aktør i byens fritids- og kulturliv. Hvert år deltager borgere i et aftenskoleforløb på en af byens 52 aftenskoler. Dertil kommer ca deltagere i foredrag arrangeret af aftenskoler. Aftenskolerne udbyder en bred vifte af kurser, som f.eks. fremmedsprog, historie, litteratur, psykologi, håndværksfag, bevægelsesfag, madlavning, musik, edb og meget mere. Mange af kursisterne er handicappede og pensionister, hvis deltagelse i aftenskolernes aktiviteter er vigtig for deres livskvalitet og kompetenceudvikling som medborgere. FO computer for modne damer. Foto: Birgitte Laugesen Aftenskolerne bidrager gennem foredrag, projekter og en lang række andre kulturtilbud til byens kulturprofil, eksempelvis i forbindelse med Festugen. Aftenskolerne har desuden en vigtig rolle i forbindelse med kommunale borgerinddragelsesprocesser. Århus Kommune ønsker, at aftenskoleområdet fortsat skal udvikle sig og være et attraktivt tilbud til byens borgere. Ydelser Analyse af lokalesituation: I samarbejde med aftenskolerne vil Sport & Fritid foretage en nærmere analyse af aftenskolernes lokalebehov hvilke typer lokaler er der behov for, og på hvilke tidspunkter. Kan man udnytte de eksisterende lokaler bedre? Analysen skal indeholde forslag til at imødekomme aftenskolernes eventuelle lokalebehov f.eks. ved at indgå en samarbejdsaftale med Universitetet og/eller andre uddannelsesinstitutioner. Fælles internetportal til markedsføring af aftenskoletilbud: Der er udviklet en fælles internetportal, hvor borgere kan søge efter kursustilbud på tværs af aftenskolerne. Den fælles portal vil være en styrkelse af aftenskolernes markedsføring og synlighed. Indsatsområder - Fra vision til handling 13

14 For at benytte portalen skal der betales en årlig afgift, som finansieres af aftenskolernes samlede ramme. Derudover afsættes et beløb til markedsføring af portalen. Indsatsen varetages i samarbejde med Folkeoplysningssamvirket. Sundhed i aftenskolerne: Hvert år deltager borgere i et aftenskoleforløb, heraf er der ca deltagere i kategorien sundhedsfag. Sundhedsfag omfatter eksempelvis yoga, pilates, afspænding, ernæringslære m.v. Aftenskolerne er således i lighed med idrætsforeningerne en væsentlig aktør inden for sundhedsområdet. En forudsætning for, at aftenskolerne fortsat kan tilbyde sundhedsfag med et højt kvalitetsniveau er, at Kommunen er i stand til at anvise velegnede lokaler. Dette vil indgå i analysen af aftenskolernes lokalesituation. Det foreslås, at man i samarbejde med aftenskolerne sætter som målsætning, at antallet af gennemførte kurser inden for sundhedsfag skal øges i de kommende år. Realkompetencereform: En ny realkompetencereform har medført, at man gennem prøver kan få godskrevet kompetencer, der er erhvervet udenfor det formelle uddannelsessystem, f.eks. på arbejdspladser eller i fritidslivet, så de får samme gyldighed, som de eksamener man kan få ved afslutning af traditionelle uddannelsesforløb. Det bliver således gennem en realkompetencevurdering mulighed for at få eksamenspapirer for en faglighed, man har lært i aftenskolen, på folkebibliotekerne eller i foreningslivet. Sport & Fritid ønsker i et samarbejde med Folkeoplysningssamvirket, daghøjskolerne og bibliotekerne at udvikle og understøtte mulighederne for, at borgerne kan få vurderet og udnytte de kompetencer, de har erhvervet sig udenfor de formelle uddannelsesinstitutioner. Dette vil ske gennem et styrket samarbejde mellem aftenskoler, daghøjskoler, biblioteker og Sport & Fritid, med henblik på at synliggøre og bidrage til realkompetencereformens gennemførelse. Globus Integration via foreningsaktiviteter Medborgerskab skaber sammenhængskraft er overskriften på Århus Kommunes integrationspolitik. Foreningslivet har en central rolle i at skabe medborgerskab og sammenhængskraft. I foreningen kan børn, unge og voksne mødes om en fælles aktivitet på tværs af etnicitet og forskelligheder. Som en del af Urban-projektet blev Globus1 anlagt med henblik på at styrke integration via fritids- og kulturaktiviteter. Globus1 udgør et centralt omdrejningspunkt for sports- og fritidsaktiviteter i Gellerup-området og har givet øgede udfoldelsesmuligheder for det lokale foreningsliv 7. Globus1 er fra starten tænkt som multifunktionel og pro-aktiv facilitet. Globus1 er hjemmebane for mange foreningers daglige aktiviteter og er desuden selv med til at understøtte foreningerne og udbuddet af fritidsaktiviteter i området. Den helt centrale målsætning er, at foreningslivet i de udsatte boligområder bliver styrket. Vi ønsker, at flere bliver engageret i foreningslivet, både som udøvende, som frivillige til bestyrelsesposter og som instruktør/trænere. En positiv sidegevinst ved, at flere bliver involveret i foreningslivet som ledere og trænere, er, at det styrker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet. 14 Indsatsområder - Fra vision til handling 7 Evaluering af Globus1, Lokale- og Anlægsfonden, december 2007.

15 Desuden skal Globus1 være et attraktivt sted for afvikling af aktiviteter og events indenfor fritids-, folkeoplysnings- og kulturområdet et sted hvor alle kommunens borgere kan mødes uanset kulturel baggrund, religion og etnisk herkomst. Det centrale fokus for alle projekter og aktiviteter er, at det frivillige foreningsliv styrkes og udvikles. Ydelser Udvikling af de fysiske rammer: Globus1 vil fortsat udvikle de fysiske rammer, så de i endnu højere grad bliver attraktive og fleksible. I de kommende år vil der i samarbejde med brugerrådet blive arbejdet med forbedrede flugtveje, publikumsfaciliteter samt omdannelse af gangarealer til aktivitetsarealer. Styrkelse af foreningslivet i udsatte boligområder: Globus1 vil fortsætte indsatsen for at styrke foreningslivet i overensstemmelse med den årsplan, som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget. I de kommende år vil der i særlig grad blive sat fokus på o Samarbejdsmodeller mellem nystartede og veletablerede foreninger. o Forbedret vejledning af etniske foreninger. o Rekruttering og uddannelse af ledere, trænere og hjælpetrænere, bl.a. ud fra de erfaringer som opnås i projektet Sporttrack 8. o Information til lokalområdet om udbuddet af foreningsog fritidstilbud o Initiativer rettet mod en styrkelse af piger og kvinders tilknytning til idræts- og foreningslivet Styrkelse af tværgående samarbejde: Samarbejdet mellem folkeoplysningsområdet, det boligsociale arbejde, skoler, institutioner og sociale myndigheder skal styrkes med henblik på en helhedsorienteret indsats omkring børn og unges fritidsliv. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplaner for Gellerup og Toveshøj samt Rosenhøj, Kjærslund og Søndervangen Byrådet vedtog december 2007 helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj. Parallelt hermed er det marts 2008 vedtaget, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Rosenhøj, Kjærslund og Søndervangen. Kernen i planerne er, at de udsatte boligområder omdannes til attraktive bydele. Det skal ske dels via fysiske omdannelser og dels via regulering af tilflytningen til boligområderne. De forskellige tiltag skal resultere i en mere alsidig beboersammensætning. Det er vigtigt, at man medtænker idræts- og fritidsfaciliteter i helhedsplanerne. Gode idræts- og fritidsfaciliteter giver grobund for udviklende aktiviteter, lokalt engagement og mødesteder på tværs af kultur og baggrund Daghøjskoler Sport & Fritid råder over en årlig pulje på 9,1 mio. kr., som anvendes til daghøjskoleforløb på byens 5 daghøjskoler: Byhøjskolen, Idrætsdaghøjskolen (IDA), AOF Daghøjskole, Kompetencehuset og Gimle. Tilskuddet er fordelt mellem daghøjskolerne via et system med kvoter. Formålet med Sport & Fritids tilskud til daghøjskolerne er dels at understøtte et generelt folkeoplysende sigte og dels at understøtte at uddannelsesmæssigt uafklarede unge via et daghøjskoleforløb - kommer i gang med en egentlig uddannelse. Det årlige tilskud fra Sport & Fritid svarer til 87,2 årselever en årselev svarer til 40 ugers undervisning, 30 timer om ugen. Sport & Fritids tilskud medfører, at daghøjskoleforløbet er gratis for elever mellem 18 og 24 år. For elever over 24 år er der en ugentlig egenbetaling på 425 kr. 8 Sporttrack er et flerårigt projektsamarbejde mellem DGI, Idrætssamvirket i Århus Det Boligsociale Fællessekretariat og Globus1. Se Indsatsområder - Fra vision til handling 15

16 Eleverne skal være selvforsørgende for at få tilskud fra Sport & Fritid. I 2007 fik i alt 287 unge mellem 18 og 24 betalt deres daghøjskoleophold af Sport & Fritid, mens 50 elever over 24 år fik tilskud fra Sport & Fritid. Ydelser Styrket fokus på uddannelsesmæssig vejledning: Daghøjskolerne forpligtes til at foretage en vurdering og registrering af de enkelte elevers vejledningsbehov i forhold til uddannelse. Daghøjskolerne henviser i relevant omfang eleverne til Ungdommens Uddannelsesvejledning eller Studievalg Østjylland. Optagelse af 17 årige: I forlængelse af daghøjskolernes målsætning om at hjælpe uddannelsesmæssigt uafklarede unge i gang med en egentlig uddannelse åbnes der mulighed for, at daghøjskolerne optage 17-årige på samme vilkår som de årige. Brugerevalueringer og effektmålinger: Daghøjskolerne udarbejder allerede forskellige evalueringer og målinger. Det foreslås, at daghøjskolerne i samarbejde med Sport & Fritid udarbejder en fælles metode til måling og afrapportering på brugernes tilfredshed. Med samtykke fra eleverne kan der desuden foretages målinger af effekten af daghøjskoleforløb i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Eventuelle omkostninger til effektmålinger og brugerundersøgelser finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme til daghøjskolerne. IDA, Idrætsdaghøjskolen i Århus Mulighed for at opkræve egenbetaling fra eleverne: Det vurderes, at det i forskellige situationer kan være nyttigt, at daghøjskolerne har mulighed for at opkræve en egenbetaling fra eleverne med henblik på at fremme elevernes medansvar for fremmøde og udbytte. Det foreslås, at daghøjskolerne maksimalt kan opkræve 200 kr. i egenbetaling pr. uge for elever mellem 18 og 24 år og maksimalt 625 kr. for elever over 24 år. Da daghøjskoleforløbene er fuldt finansierede af Sport & Fritid for elever mellem 18 og 24 år, foreslås det at den opkrævede egenbetaling omregnes til et øget produktionskrav for den enkelte daghøjskole, dog således at daghøjskolen kan beholde 1/3-del af den opkrævede egenbetaling som et administrationsgebyr. (For elever over 24 år beregnes 1/3 administrationsgebyr for den del af egenbetalingen, som ligger ud over 425 kr.). Den resterende del af den opkrævede egenbetaling lægges oven i skolens kvote for det kommende år. Desuden har daghøjskolerne adgang til at fastsætte et depositum ved tilmeldingen. Daghøjskolerne kan i den forbindelse fastsætte regler om, at eleven mister sit depositum, hvis vedkommende f.eks. ikke gennemfører en bestemt andel af undervisningen. Justering af den nuværende tilskudsmodel: Sport & Fritid vil i samarbejde med daghøjskolerne analysere alternative tilskudsmodeller med henblik på at opnå en model, som både er dynamisk, og som giver de enkelte skoler et fornuftigt planlægningsgrundlag. 16 Indsatsområder - Fra vision til handling

17 4.1.7 Beboerhuse Århus Kommune har i adskillige år haft beboerhuse, som har fungeret som lokale samlingssteder og rammer for aktiviteter af forskellig slags. Det ældste fungerende beboerhus er Beboernes Hus i Sølystgade, som åbnede i 1970 erne. De enkelte beboerhuse er drevet af en beboerforening. Sport & Fritid stiller faciliteter til rådighed samt giver i nogle tilfælde tilskud til, at beboerforeningen kan ansætte en husmedarbejder. Oversigt over beboerhuse, som modtager kommunalt tilskud: Beboerhus Ejerforhold Beboernes Hus Elsted-Lystrup Frederiksbjerg Lisbjerg-Skejby-Terp Solbjerg Tousgårsladen Trøjborg Pottemagertoften Kvindehusforeningen Kommunalt Kommunalt Kommunalt Kommunalt Ejes af Solbjerg Fællesråd Privat Privat Ejes af boligforening Privat Beboernes Hus Ydelser Åremålsaftaler: Sport & Fritid ønsker at fastholde åremålsaftalerne med beboerhusene. Det er vurderingen, at åremålsaftalerne giver anledning til at beboerhusene løbende overvejer deres rolle og strategi i forhold til deres overordnede formål. Desuden giver afrapporteringerne information til forvaltningen og Rådmanden om beboerhusenes aktivitetsniveau. En væsentlig del af beboerhusenes finansiering stammer fra udlejning af festlokaler til private. Herudover må beboerhusets aktiviteter finansieres ved kontingenter, puljemidler og diverse lokale bidrag. Beboerhusene har eksempelvis mulighed for at søge den lokale udviklingspulje. Overordnet set har beboerhusene meget begrænsede midler, og deres mulighed for at agere som lokale samlingssteder må ses i lyset heraf. Dette gælder ikke mindst de beboerhuse, som ikke modtager tilskud til ansættelse af en husmedarbejder. Hvis aktivitetsniveauet i et beboerhus ligger på et utilfredsstillende niveau, kan Sport & Fritid f.eks. bede bestyrelsen om at gennemføre brugertællinger og/eller at fremlægge en plan for beboerhusets fremtid. Forudsætter budgetudvidelse Aktivitetspulje og projektmedarbejder: Beboerhusenes økonomi er meget begrænset og det kan være vanskeligt at igangsætte nye initiativer. Det foreslås, at der etableres en aktivitetspulje. Puljen administreres af Sport & Fritid Indsatsområder - Fra vision til handling 17

18 og anvendes til, at beboerhusene kan igangsætte nye aktiviteter, særlige markedsføringstiltag etc. Derudover foreslås det, at der afsættes midler til ansættelse af en projektmedarbejder, som skal bidrage til udvikling af de enkelte huse, og som kan igangsætte tværgående tiltag. Beboerhusenes formål: Beboerhusenes opgave er dels gennem egne aktiviteter og dels gennem et bredt lokalt samarbejde med såvel frivillige som offentlige initiativtagere, at styrke det lokale fællesskab og arbejde for at udvikle et kulturelt og socialt netværk i lokalområdet. Beboerhusene skal søge at styrke den demokratiske medleven og debat i lokaleområdet bl.a. gennem stor brugerindflydelse og formidling af tværsektorielt og tværgående samarbejde. Beboerhusene skal søge at danne ramme om de aktiviteter, som borgerne i de enkelte lokalområder udtrykker behov for. Kilde: Beboerhusenes fremtid i Århus Kommune. Rapport fra arbejdsgruppe, april Amatørkultur Amatørkultur omfatter aktiviteter inden for teater, orkester, kor og dans. De bærende elementer er det foreningsbaserede fællesskab omkring en aktivitet samt glæden ved at kunne skabe en flot forestilling, få et musikstykke til at lyde godt etc. Amatørkulturområdet omfatter mere end 100 foreninger med et samlet medlemstal i størrelsesordenen medlemmer. For at understøtte amatørkulturområdets fortsatte udvikling er det vigtigt, at der er gode faciliteter til rådighed, samt at de forskellige foreningers tilbud er synlige i offentligheden. Åbyhøj Amatør Teater Ydelser Analyse af amatørkulturområdet: Sport & Fritid vil i samarbejde med Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere gennemføre en analyse af områdets behov og udfordringer, herunder lokalesituationen. Sport & Fritid koordinerer med Kulturforvaltningen, i hvilket omfang amatørkulturområdet indgår i de kulturelle kortlægninger, der overvejes i forbindelse med Kulturbyprojektet. Tilskud til præsentation af amatørkultur: Det foreslås at der reserveres et beløb årligt fra den lokale udviklingspulje til medfinansiering af forestillinger, koncerter m.v. f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af større kulturelle begivenheder i byen. Større synlighed: Amatørkulturområdet har behov for en større grad af synlighed vedrørende de aktiviteter der foregår. Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere bevilges et engangsbeløb til udarbejdelse af en internetportal samt øvrigt markedsføringsmateriale. Det årlige tilskud til Samrådet øges med henblik på, at der indgås en samarbejdsaftale om en øget kontinuerlig indsats for at synliggøre amatørkulturområdet. 18 Indsatsområder - Fra vision til handling

19 4.2 Attraktive faciliteter Modernisering og udbygning af faciliteter I 1960 erne og 70 erne oplevede Danmark og herunder også Århus et sandt boom i byggeriet af idrætshaller. Mange af disse idrætshaller står, som da de blev bygget. Det betyder for det første, at der mange steder er behov for en mere gennemgribende genopretning og modernisering, f.eks. af tag, omklædningsrum og indgangsparti. For det andet er der i mellemtiden sket en udvikling af lokalebehovet. Der er stadig brug for en hal med standardmål til håndbold, badminton osv., men der er også behov for funktionelle opholdslokaler, mindre lokaler til f.eks. fitness, dans og forskellige former for gymnastik. Situationen med mange nedslidte og utidssvarende idrætsfaciliteter er det samme, hvad enten ejerforholdet er kommunalt eller privat 9. Idrætsmønstret i dag: Langt flere forskellige idrætsaktiviteter end tidligere. Langt større fokus på motions- og sundhedsaktiviteter end tidligere såsom løb, nordic walking og fitness. Lige så mange kvinder som mænd dyrker idræt. Både yngre og ældre dyrker idræt. Flere og flere dyrker idræt uden for idrætsforeningerne. Den udvikling stiller større krav til faciliteterne, da brugerne i højere grad end tidligere stiller krav om kvalitet og fleksibilitet. Det peger på én gang mod en ny udformning af kommende faciliteter og på en ændret udformning af de eksisterende haller. Med få ombygninger og udvidelser kan den traditionelle idrætshal dog omdannes til et moderne idrætshus. Kilde: DGI-huse & haller - Fremtidens faciliteter 9 En aktuel undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden opgør behovet for renovering af idrætsog svømmehaller til ca. 5,5 mia. kr. på landsplan. Ud fra en forholdsmæssig andel er renoveringsbehovet i Århus Kommune ca. 250 mio. kr. Spejderne har i mindst lige så høj grad samme problemstilling inde på livet. Mange spejderhytter er gamle og nedslidte, ligesom der i mange tilfælde mangler ordentlige toilet- og køkkenforhold. På idrætsområdet findes en pulje til kommunale og private anlægsinvesteringer. Puljen er på årligt ca. 1,8 mio. kr. I budgetforliget for 2008 blev puljen tilført i alt 4 mio. kr. i perioden 2008 til Øvrige foreningsområder, herunder spejderne, kan søge krone-tilkrone puljen, hvor der er et årligt budget på ca kr. Hvis opgaven med at bringe de mange idræts- og foreningsfaciliteter up to date skal løses, er det nødvendigt, at der over en årrække tilføres flere midler til området. Jævnfør handicappolitikken vil der i forbindelse med kommende moderniseringsprojekter være fokus på at sikre tilgængeligheden for mennesker med handicap. Det er vigtigt, at etableringen af moderne fleksible faciliteter følges op med en øget fokusering på organisationen omkring faciliteten, således at faciliteten i højere grad aktiveres for nye brugergrupper og anvendelsesmuligheder. Ydelser Nedsættelse af tænketank: Det foreslås, at der nedsættes en tænketank, som skal beskrive overordnede anbefalinger og retningslinjer for udbygning og modernisering af idrætsfaciliteter i Århus Kommune. Tænketanken skal i sit arbejde inddrage eksisterende analyser på området, f.eks. fra Lokale- og Anlægsfonden, samt behov, erfaringer og ønsker fra både eksisterende og potentielle brugere. Endvidere kan tænketanken inddrage erfaringer fra idrætsbyggerier i andre byer. Tænketankens arbejde skal munde ud i et visionsoplæg samt konkrete anbefalinger om anvendelse af de 20 mio. kr., som Indsatsområder - Fra vision til handling 19

20 blev afsat til idrætsinvesteringer i forbindelse med budget Forøgelse af tilskudsgrænse til store anlægsprojekter: Det foreslås, at man ud fra en konkret vurdering af det økonomiske råderum har mulighed for at hæve den maksimale kommunale medfinansiering til store anlægsprojekter på foreningsområdet fra de nuværende 15 % til 30 % af den samlende anlægssum. Sport & Fritid kan ved en konkret vurdering prioritere midler fra anlægspuljen til byggefaglig bistand til store byggeprojekter i foreninger. Mulighed for større anlægstilskud til specialfaciliteter: Finansieringen af specialfaciliteter udgør ofte en særlig udfordring, både fordi specialfaciliteter i mange tilfælde er dyrere end almindelige idræts- og foreningsfaciliteter, og fordi brugergrundlaget kan være begrænset. Det foreslås, at man efter en konkret vurdering kan yde tilskud på mere end den normale grænse på 30 % til foreningsejede specialfaciliteter. Målretning af Krone-til-krone puljen: Krone-til-krone puljen målrettes til små og store renoveringsog anlægsprojekter for ikke-idrætslige folkeoplysende foreninger. Det hidtidige maksimale tilskud på kr. ophæves. Analyse af konsekvenser af at hæve gebyrer for kommunale faciliteter: I 2008 er gebyret for lån af en kommunal idrætshal eller svømmehal 43,75 kr. pr. time. Timelejen i private idrætshaller ligger typisk i størrelsesordenen kr. pr. time. Det er således betydeligt billigere at anvende kommunale faciliteter. Det foreslås, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal analysere konsekvenserne af at hæve gebyrerne for kommunale faciliteter med henblik på at mindske prisforskellen mellem kommunale og private faciliteter. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til anvendelse af et eventuelt provenu fra gebyrstigninger. Vibyhallen - omklædning Udnyttelse af faciliteter: I en situation med knaphed på faciliteter er det vigtigt at udnyttelsen er optimal. Hvis Sport & Fritid erfarer, at en forening ikke kan få opfyldt sit behov for faciliteter, vil Sport & Fritid i samarbejde med foreningen undersøge, om der er mulighed for, at behovet kan opfyldes på andre faciliteter i området. I tildelingen af faciliteter vægtes det højt, at børn og unge kan få baner i deres nærområde. Voksne kan lettere transportere sig til baner, som ligger længere væk. Foreningsfaciliteter som del af planlægningen: Den nye planstrategi for Århus Kommune giver bud på, hvordan Århus kan vokse med indbyggere inden I lighed med f.eks. skoler og børnehaver er foreningsfaciliteter en nødvendig del af en bys servicetilbud og infrastruktur. Det er derfor nødvendigt, at byudviklingen foregår, så der tages højde for behovet for arealer til boldbaner, idrætsanlæg og øvrige foreningsfaciliteter. Det almindelige planlægningsprincip om samtidighed i forbindelse med byudvikling skal prioriteres i et samarbejde mellem Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice. Forbedring af omklædningsrum på svømmehaller: Sport & Fritid vil gennemføre en modernisering af omklædningsrummene på de svømmehaller, som er åbne for betalende gæster. 20 Indsatsområder - Fra vision til handling

FREMTIDENS FRITID. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012. Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice

FREMTIDENS FRITID. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012. Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice FREMTIDENS FRITID Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012 Foto: Jesper Friis Sørensen Indsatsområder - Fra vision til handling Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1 Forord -

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave Fremtidens Fritid Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012 Forkortet udgave Fremtidens fritid Århus har en stærk tradition for foreningsliv. Mange mennesker involverer sig frivilligt i aktiviteter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget

Læs mere

Folkeoplysnings- og Idrætspolitik. - RENT LIV og masser af aktivitet

Folkeoplysnings- og Idrætspolitik. - RENT LIV og masser af aktivitet Folkeoplysnings- og Idrætspolitik - RENT LIV og masser af aktivitet Indhold Forord... s. 1 Den Folkeoplysende voksenundervisning... s. 3 Det Idebetonede frivillige børne og ungdomsarbejde... s. 5 Idrætten...

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

fællesskaber et fælles ansvar

fællesskaber et fælles ansvar Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik 2013-2016 Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Forord Her indsættes senere en tekst... 2 3 Indhold 1. Politik for sports- og fritids

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016 FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige... Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst 1. Baggrund og den forventede effekt Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen,

Læs mere

ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken

ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade 55 8100 Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere