Danske Sømandsog Udlandskirker

Transkript

1 Årsberetning 2012 Danske Sømandsog Udlandskirker

2 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade Frederiksberg Tlf , Fax Protektor Dronning Margrethe II af Danmark Formand Hans Skov Christensen Generalsekretær Margith Pedersen Økonomichef Tommy Liechti Landssekretær Anders Friis Knudsen Solen går aldrig ned over de danske sømands- og udlandskirker. Altid er der masser af aktiviteter i én af vores kirker, og det vidner om, at vi gør en forskel. I denne årsberetning fortæller vi om det mere overordnede arbejde, der er sket i 2012 og i de første måneder af Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen Fotos Martin Munch, Kåre Gade, Bo Nygaard Larsen I NYT nummer 3 giver vi i små glimt indtryk af livet i de enkelte kirker. Forsiden Sømandspræst Jørgen Holm, Gøteborg 2

3 DSUK var med på Folkemødet I midten af juni blev Folkemødet afholdt på Bornholm. DSUK var med som en del af folkekirkens telt, og havde i den forbindelse inviteret Klaus Bondam, direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, til en samtale med DSUKs redaktør Bo Nygaard Larsen. 3

4 Der er brug for en styrket kirkelig betjening af danskere ude i verden I evighedens perspektiv er et år ikke lang tid! Men i en broget verden kan der ske meget på et år. Det er absolut tilfældet i DSUKs kirker og organisation ude og hjemme. Det vigtigste for DSUK er at være støtte til sømands- og udlandskirkerne og forbindelsesled til Den Danske Folkekirke og til dansk kirkeliv. Men DSUKs muligheder for at give bedre støtte til både nuværende kirker og til etablering af nye kirker er langtfra tilfredsstillende. DSUK har også tidligere påpeget et stort misforhold mellem den bevilling, som DSUK får, og det behov, der er for at yde danskere i udlandet en kirkelig betjening i en internationaliseret verden og i en global tid. Arbejdet med at øge midlerne til at udsende flere præster og medarbejdere fortsætter. Ikke bare til nye steder, men også til at styrke arbejdet i de eksisterende sømands- og udlandskirker. De nedskæringer, DSUK har foretaget i de senere år, har været skrappe. De har betydet indskrænkning af aktiviteterne, vakancer ved stillingsskifte, lukninger af flere kirker i sommerperioden. Det har medført øget pres på medarbejdere og frivillige. Flere danskere rejser ud i verden i kortere eller længere perioder, flere unge rejser ud og opfordres til det af skiftende regeringer. DSUK ser det som sin opgave at være til stede flest mulige steder, men tidligere tiders praksis med at lukke en kirke ét sted for at kunne åbne en ny, er ikke nødvendigvis en gangbar løsning i dag - om end der konstant er fokus på, hvordan midlerne anvendes. Tiden er ikke til øgede finanslovsbevillinger, forlyder det. Reformer af overførsel af kirkeskatteordningen trækker ud, og diskussionen om midler fra folkekirkens midler til betjening af dens medlemmer ude i verden trænger sig på. 4

5 Øverst Pastor Else Hviid holder dåb i Den Danske Kirke i London. Nederst Konfirmation i Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke. 5

6 Folkekirkens fremtid I disse måneder debatteres debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. I kommissoriet er den kirkelige betjening af danskere i udlandet nævnt. I debatoplægget fylder det ikke meget, men det er bemærkelsesværdigt, at der i ét af de seks pejlemærker om»folkekirkens tilstedeværelse overalt«fremgår:»i en globaliseret og international verden påtager folkekirken sig ligeledes sammen med Danske Sømands- og Udlandskirker et ansvar for at betjene danskere i udlandet samt dansksindede i Sydslesvig.«DSUK vil i denne debat komme med indspil til den kommende arbejdsproces og det kommende lands- og repræsentantskabsmøde i august er en del af dette fokus. Bestyrelsen har tilkendegivet over for udvalget, at det set fra DSUKs side er afgørende: at udlandskirkerne knyttes tæt til folkekirken at danske folkekirkemedlemmer/danskere uden for Danmark ydes den bedst mulige kirkelige betjening Der er i hele debatoplægget alene tale om at finde struktur og mekanismer til at styre de fælles anliggender i folkekirken - ikke til en adskillelse af stat og kirke. Men netop derfor skal også alle perspektiver med i disse drøftelser her i efteråret

7 Manu Sareen (R), minister for ligestilling og kirke, sammen med Hans Gammeltoft-Hansen, der er formand for Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. 7

8 Medarbejdere ansatte og frivillige Præster og medarbejdere rejser ud og kommer hjem. Derfor sker der nogle gange det, at der er mange ud- og hjemrejser, som tilfældet har været i 2012 og første halvår af Et par gange har vi været ude i genopslag af præstestillinger, hvilket heldigvis er sjældent. Det største problem er, at DSUK bliver nødt til at indlægge vakancer i stillingerne af økonomiske grunde. Det giver afbræk i arbejde og kontinuitet de enkelte steder; heldigvis har vi en række solide folk, pensionerede præster ofte, som gerne tager ud i en periode og gør en flot indsats. Der er al mulig grund til at sige tak til jer, der rejser hjem og til jer, der er på vej ud i verden. Betydningen af det frivillige arbejde Men: hvis ikke det var for de mange frivillige rundt omkring ved hver eneste kirke, var der ingen kirker. Det handler ikke bare om økonomi, men frivillighed betyder engagement og medejerskab til den forening eller den kirke, man er frivillig i. En frivillig indsats kan ikke nødvendigvis det samme, som professionelle kan; men noget andet. Livet i menighederne i udlandskirkerne lever af frivillighed. Mange steder er der kun præsten og en honorarlønnet organist; alt det øvrige står frivillige for: menighedsrådsarbejde, udviklingsopgaver, planlægning og gennemførelse af aktiviteter, kirketjenerarbejde, køkkenarbejde, legestue, pasning af have og hvad der ellers hører til. Ikke mindst julemarkeder og basarer får rigtig mange frivillige på banen i flere døgn og i mange timer. Dertil kommer menigheder, som rækker ud og sørger for eks. madpakker til 500 hjemløse en gang om måneden. Alt dette har nogle sidegevinster: et arbejdsfællesskab, som er unikt, og som kan bære både den enkelte igennem tunge tider, og synliggør kirken som et helt særligt sted, hvor der er godt at være. Det er vel ikke rosenrødt alt sammen; der kan være mennesker, som har svært ved at finde ind i den bestemte måde, som tingene gøres på. Men der er et fælles, højere mål, der bærer igennem. For hvis ikke der gøres den indsats, som man har lovet, fjernes grund- 8

9 Paris Efter fem år som præst ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken, vender Marianne Gyldenkærne nu hjem til Danmark. laget for at der er en kirke. Hvis engagementet forsvinder, dør kirken, og hvis ejerskabet til kirken ikke bredes ud, bliver det svært at være kirke både ude og hjemme. Organisationen i Danmark I det forløbne år er der arbejdet med en ændring af den udvalgsstruktur, som har fungeret siden DSUKs start, 1. januar I stedet for de to udvalg, Emigrantudvalg og Europa- og Sømandskirkeudvalg, er der lavet to tværgående udvalg: ansættelsesudvalg og udviklings- og projektudvalg. En stor tak til de udvalgsmedlemmer, som har været med i de gamle udvalg og tak til dem, der vil være med og gøre en indsats i de nye udvalg. Også hjemmearbejdet har ændret struktur, således at et Stiftsformands-forum er oprettet bestående af stiftsformænd og DSUKs formand samt endnu et bestyrelsesmedlem. Også tak til jer, der har været med indtil nu og tak til jer, der fortsætter. 9

10 Visions- og handlingsplan En tre-årig visions- og handlingsplan blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i Planen blev udarbejdet med baggrund i det værdigrundlag, som har været drøftet i de foregående år. Planen er grundlag for arbejdet i en treårsperiode, og derfor fremlægges ikke ny handlingsplan i Enkelte punkter vil blive kommenteret både i den skriftlige beretning og på repræsentantskabsmødet i august. Værdigrundlaget ligger som en klangbund i det samlede arbejde, også i kirkerne. Fordelen ved et fælles værdigrundlag kan være at styrke sammenhængen mellem det, vi bygger kirke og organisation på. Værdigrundlaget har været på dagsordenen i nogle kirke, og forhåbentlig kommer flere til i den kommende tid. Thailand I 2012 fik DSUK en bevilling fra Den folkekirkelige Udviklingsfond til forundersøgelser om muligheder for kirkelig betjening af danskere i Thailand, herunder undersøgelse af behov for en særlig diakonal indsats. Forprojektet er gennemført i vinter/forår 2013 ved spørgeskemaundersøgelser og ved udsendelse af en projektmedarbejder til Thailand i én måned. Konklusionen er klar: der er et behov, men der er også ressourcer at trække på blandt danskere i Thailand. De indsamlede data og de mange samtaler vil pege i retning af, at: 1. en dansk indsats i Thailand bør ske i Bangkok 2. samarbejde med de norske og svenske udlandskirker i Thailand rummer oplagte muligheder Fra forprojektet til et endeligt projekt er der et stykke vej, primært i at få tilvejebragt den fornødne finansiering. Dubai DSUK har arbejdet på en dansk præst til Dubai, som kan indgå i et samarbejde med Den Norske Sømandsklub i Dubai til betjening af danskere i Dubai, Qatar m.v. 10

11 Bangkok Den norske Sømandskirke er godt etableret i Thailands hovedstad. Blandt andet med en mobil vaffelbord, som DSUKs generalsekretær Margith Pedersen her besøger. 11

12 Hidtil har der været en rejsepræsteordning, men muligheden for at få en fast præst er til stede, idet samarbejdet med Den Norske Sømandsklub vil kunne finde sted i fælles faciliteter. Men DSUK har ikke lønmidlerne. Der er ikke uden videre grundlag for at nedlægge eksisterende kirker for at sende præst til Dubai. Men behovet er der; meldinger lyder på, at der fra i sommer vil være anslået 8000 danskere i området. Kina Efter udsendelse af dansk præst til Hong Kong og Kina i har det været ønsket at kunne følge indsatsen op, idet der fortsat er mange danskere bosiddende i Kina. I den mellemliggende periode har sømandspræst Hans Aage Koller Nielsen i Hong Kong igen været til rådighed; men der er tale om begrænsede muligheder for besøgsvirksomheden. En mulighed for kombination med præstestilling og én af assistentstillingerne i Hong Kong er nu til stede, således at ordningen kan etableres som en rejsepræsteordning med udgangspunkt i Hong Kong. I stillingen er ansat pastor Maria-Louize Helbo, Odense, som også tidligere har været assistent i Hong Kong. Hermed bliver der mulighed for at yde en kirkelig betjening i både Beijing og Shanghai igen, herunder konfirmandundervisning, gudstjenester, undervisning m.v. 12

13 Hong Kong Maria-Louize Helbo er vendt tilbage til Hong Kong, hvorfra hun som præst skal betjene danskerne i Kina. 13

14 Om regnskabsresultatet 2012 Årets indtægter blev i alt på kroner, hvilket er kroner (eller 2,6 %) mindre end budgetteret. Der var mindre forskydninger i mange indtægtskilder, men den manglende indtægt skyldes først fremmest landslotteriet, som havde en skuffende omsætning. De almindelige udgifter i Danmark ligger en smule under budgettet. Hertil kommer, at posten Regulering af hensatte feriepenge i 2012 optræder som en besparelse på kroner. Dette skyldes, at de mange udskiftninger af medarbejdere bevirker udbetaling af feriepenge, og der skal derfor være færre penge hensat. Til selve arbejdet ved kirkerne er der brugt kroner mere end budgetteret, primært til flere hjem- og udflytninger af medarbejdere end planlagt. Vi har i 2012 afholdt medarbejderkonventer, både i Argentina og i Spanien. Udgifterne hertil blev som planlagt dækket af henlagte midler til opgaven fra Ovenstående betyder, at vi efter vores normale opgørelsesmetode har et overskud på den almindelige drift i 2012 på kroner, mod et budgetteret overskud (sikkerhedsmargin) på kroner. Dertil kommer en ekstraordinær regnskabsmæssig udgift: DSUK har tidligere ydet et tilskud på kroner til Bruxelles i forbindelse med køb af nye bygninger. Beløbet har stået i regnskabet som et tilgodehavende, fordi vi forventede at kunne indsamle pengene gennem en særlig kampagne. Da dette ikke ser ud til at lykkes, skal beløbet nu udgiftsføres. Modsat har vi en gammel henlæggelse til byggeopgaver, som indtægtsføres: med kroner. Forskellen på disse to beløb, kroner, bliver regnskabsmæssigt en ekstra udgift i Derefter udviser regnskabet et underskud på kr. Men heldigvis har vi modtaget arveindtægter for kroner; så alt i alt stiger egenkapitalen i 2012 med kroner. 14

15 7.000 Udgifter 2012 i tusinde kr Løn, DK Øvrige, DK Afskrivning Sømandskirker Europa/ungdom Emig./besøg Indtægter 2012 i tusinde kr Finansloven Fonde, legater mv Private inkl lotteri Sogne inkl. kollekt 15

16 Hjemmearbejde Genbrug Ganske vist er der allerede masser af genbrugsbutikker. Mange organisationer, kirkelige, sociale eller sygdomsbekæmpende har i årtier været på genbrugsmarkedet. Men markedet for genbrug er langt fra udtømt. De seneste års finanskrise har ikke svækket mulighederne, og DSUKs bestyrelse har vedtaget, at det er et af flere indsatsområder i fundraising og hjemmearbejde. Silkeborg Genbrugsbutikken i Silkeborg har nu været i gang i to år. Butikken har vist sin berettigelse, og vi har forsøgt at bruge vores erfaringer herfra i forbindelse med åbningen af butik nummer to i Solrød Strand. Her blev en butik åbnet den 5. april 2013 efter et halvt års forudgående sonderinger og planlægning. Butikken i Silkeborg har været brugt som model for, hvordan vi kan gribe genbrug an andre steder i landet. Det gælder butikkens størrelse og indretning, varesortiment, antal medarbejdere på vagt m.v. Men der er også forskelle mellem de to butikker. Solrød Omkring genbrugsbutikkerne spiller det lokale og det globale tæt sammen. I Solrød Strand deles et overskud mellem DSUK og Menighedsplejen i Jersie og Solrød sogne. Det er en samarbejdsmodel, vi også vil være indstillet på at bruge andre steder i landet. Forudsætningen for at kunne drive en genbrugsbutik er en stabil gruppe frivillige gerne 25 eller flere. Vi har samtidig gjort den erfaring, at en butik på m2 er i underkanten af, hvad der kan lade sig gøre rent praktisk. I fremtiden må butikkerne gerne være på m2. Butikkerne skal ligge nogenlunde centralt, men samtidig er vi nødt til at se på huslejen. De skal kunne tjene sig ind og give overskud. 16

17 Glimt fra det hjemlige arbejde Øverst til venstre et indtryk fra et møde i DSUKs kreds i Kolding. Under det er Vibekke Pedersen i gang med at hænge tøj op i DSUK Genbrug i Solrød. Øverst til højre bliver der spillet bob på DSUKs stand på Danske Kirkedage i Aalborg. Nederst til venstre et indtryk fra årsmødet i DSUK i Fyens Stift

18 Menighedsråd Folkekirkens tørre tal siger kirker sogne menighedsråd. Gennem årene har noget over halvdelen (1.044) menighedsråd i et eller flere år valgt at støtte DSUK gennem et kontingent. For mange menighedsråd er det blevet en fast og naturlig post på budgettet det glæder vi os over. Der er dog også menighedsråd som, under henvisning til en stram økonomi, vælger DSUK fra igen. For indeværende år har 853 menighedsråd pr. 18. juni indbetalt kontingent til DSUK. Dermed vil vi i trods en stram økonomi i sognene og sognesammenlægninger - nå det hidtil højeste antal medlemmer nogensinde. Medvirkende til menighedsrådenes opbakning er også det frivillige arbejde man i stiftsbestyrelserne gør for at motivere menighedsrådene til fortsat medlemskab. Vi har ikke justeret satserne; det vigtigste for os lige nu er, at vi får flere medlemmer samtidig med, at vi gerne vil fastholde de medlemmer, vi har. Stiftsbestyrelserne Stiftsbestyrelserne har siden dannelsen af DSUK været et helt centralt element i hjemmearbejdet. Udover årsmøderne i stifterne er der flere steder også andre arrangementer, der året igennem er med til at sætte Danske Sømands- og Udlandskirker på dagsordenen. Navnlig i Aarhus og Fyens stifter er der år efter år holdt velbesøgte efterårsmøder skiftende steder i stifterne, så forskellige sogne ad den vej får mulighed for at stifte bekendtskab med DSUK. Lolland-Falster Stift har i flere omgange været engageret omkring en Argentina-aften. Viborg Stift har været primus motor, når det gælder rejser til kirkerne ude i verden. I Københavns og Helsingør stifter står man fortsat for de traditionelle

19 indsamlingsaktiviteter sommerens mini-café på Strøget og i november den årlige Verdensbasar. Landslodsedlen Trods et arbejde med at trimme Landslodsedlen og forenkle administrationen, kunne vi i 2012 konstatere fortsat tilbagegang både i salget og i overskuddet. Der skal gøres en kraftanstrengelse for at fastholde salget på det nuværende niveau. Tilbagegang er ikke nogen løsning, da mange af udgifterne er skåret helt ned til det absolut nødvendige. Vi håber ved nye former for belønning til de medvirkende sælgere og en øget frivillig indsats at det er muligt at få flere til at medvirke til salget, og dermed bibeholde Landslodsedlen - i hvert fald i den nærmeste årrække. Indtægten på kroner kan vi ikke undvære. Tak til frivillige Intet hjemmearbejde uden frivillige, heller ikke i DSUK. Uden frivillige til at sælge lodsedler, pakke kort, holde basar eller café, stå i genbrugsbutik eller sidde i en stiftsbestyrelse, ville det halte alvorligt. En beskrivelse af hjemmearbejdets status bør derfor slutte med en stor og varm tak til de mange frivillige, der bærer hjemmearbejdet.

20 Venskabsmenigheder I 2011 lancerede DSUK et projekt med venskabsmenigheder, hvor danske folkekirkemenigheder kan knytte forbindelse med én af de danske sømands- og udlandskirker. Interessen for projektet er stor, og der er løbende henvendelser om at få mere information. I januar besøgte NYT sammen med en delegation fra Taksigelseskirken i København Den Danske Kirke i Paris. Her blev venskabsforbindelsen formelt knyttet. I Hillerød har Frederiksborg Slotskirke etableret en venskabsforbindelse til Den Danske Sømandskirke i Singapore. I løbet af efteråret vil venskabsmenighedsudvalget arbejdere videre med projektet, så det kan blive udbredt endnu mere. To formænd Taksigelseskirken i København er venskabsmenighed med Den Danske Kirke i Paris. I januar holdt de to menigheder møde i byernes by. Her ses menighedsrådsformand Ingrid Gadager Jørgensen, København, og kirkerådsformand Søren Eskildsen, Paris. Den samlede oversigt over venskabsmenigheder ser p.t. således ud: Argentina Alle kirker Lolland-Falster Stift Argentina Tandil Horslunde Canada Grimsby DSUK i Aarhus Stift Canada Toronto Ågerup-Hvedstrup-Kirkerup Frankrig Paris Taksigelseskirken Grækenland Athen DSUK i Aarhus Stift Singapore Singapore Frederiksborg Slotskirke Spanien Algeciras DSUK i Aarhus Stift Sverige Gøteborg Frederikshavn Sydslesvig Husum Varnæs Tyskland Berlin Helligåndskirken, Aarhus, Helsinge, DSUK i Viborg Stift

21 Kirketal Statistik for vores kirker Sømands- og udlandskirker Gudstjenester Dåb Konfirmander Vielser/velsignelser Begravelser Skibsbesøg Sydslesvig Gudstjenester Dåb Konfirmander Vielser/velsignelser Begravelser DSUK i alt Gudstjenester Dåb Konfirmander Vielser/velsignelser Begravelser Skibsbesøg Tallene for 2012 er uden indberetninger fra de danske menigheder i Tandil og Tres Arroyos.

22 Kommunikation Bladet NYT NYT er DSUKs kommunikative flagskib. Med et samlet oplag på eksemplarer er bladet et af de største folkekirkelige magasiner. Det er fortsat bladets intention at beskrive kirkelivet ude og hjemme, så vores forskelligartede arbejde bliver synliggjort. Annoncesalget er dog kraftigt faldende. For at kompensere for dette, er det nu også muligt at købe annoncer på vores hjemmeside. Nyhedsbrev Hver måned udsender DSUK nu et elektronisk nyhedsbrev med historier fra ind- og udland. Nyhedsbrevet har 350 abonnenter, hvilket er stort, nyhedsbrevets korte levetid taget i betragtning. Hjemmesiden er godt besøgt. Siden lands- og repræsentantskabsmødet i 2012 og frem til den 18. juni i år har siden haft besøgende med sidevisninger. Tallet for unikke brugere er I gennemsnit bruger hver besøgende tre minutter og syv sekunder på hvert besøg. Det er ganske flotte tal, der vidner om behovet for en god hjemmeside. 79 procent af de besøgende er fra Danmark. DSUKs hjemmeside er baseret på den skabelon, som også folkekirken. dk bruger. Derfor er DSUK med i arbejdet omkring folkekirkens nye designpolitik, og resultaterne af dette arbejde vil kunne ses på hjemmesiden i løbet af efteråret. Flere af DSUKs kirker har nu valgt samme hjemmesideløsning som DSUK. Det gælder Paris, Bruxelles, Sydslesvig og i 2013 også Sydney, Hong Kong og London. Det er med til at skabe en større sammenhæng mellem DSUK og kirkerne ude i verden. 18

23 Mobil hjemmeside DSUK er ikke længere væk end nærmeste lomme eller hånd. Med vores mobile hjemmeside leverer vi nyheder direkte til smartphonen. Siden er nu blevet forsynet med kort, der er leveret af Google Maps. Det betyder, at man nemt og hurtigt kan finde frem til den nærmeste kirke uanset, hvor i verden man befinder sig. I løbet af efteråret vil mobilhjemmesiden få en ansigtsløftning, så den bliver endnu nemmere at bruge. Sociale medier DSUK er også med på de sociale medier. Vores facebookside har siden foråret haft en tilgang af likes på mere end 100 procent. Den 10. juli havde siden 750 likes, og målet er, at vi inden årets udgang har mere end likes. I juni opslog vi forsøgsvis stillingen som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken, som annonce. Den blev set af facebookbrugere. DSUK er også på Twitter, der ikke er så udbredt som facebook. Det er tanken, at vi her vil være mere målrettede for at få nye følgere, som det hedder på Twitter-sprog. Andet 2013 har været et travlt udstillingsår for DSUK. I Kristi Himmelfartsferien deltog vi med en stand på Danske Kirkedage i Aalborg. Det var en rummelig og særdeles velbesøgt stand, der på glimrende vis gav et godt indtryk af vores arbejde. DSUK var også med på årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd. Det blev afholdt i dagene 31. maj til 2. juni i Nyborg. Her blev der rig mulighed for at tale med flere hundrede menighedsrådsmedlemmer og præster, og på den måde kommer vi længere ud i de danske sogne. DSUK deltog for første gang på Folkemødet, der fandt sted i dagene 13. til 16. juni i Allinge på Bornholm. Vi var med som en del af folkekirkens telt, og havde lov til selv at stå for et programpunkt. Det blev til en samtale mellem Klaus Bondam, der er direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles og DSUKs redaktør, Bo Nygaard Larsen. Samtalen kan høres på Mødet var en succes for DSUK, og Klaus Bondam medvirkede i flere tv-interviews, og han gjorde en dyd ud af at rose det store arbejde, som vores kirker udfører hver dag. DSUKs evt. deltagelse fremover skal naturligvis evalueres, men erfaringen fra det første folkemøde var positiv og kalder på fortsættelse. 19

24 DSUKs bestyrelse Hans Skov Christensen, formand, direktør Johannes Jacobsen, næstformand, direktør Kirsten Termøhlen, kontorchef Peter Lynggaard Jacobsen, skoleleder, fra maj 2013, som afløser for Jørgen Kühl, rektor. Valgt af Dansk Kirke i Sydslesvig. Bertil Hohlmann, afdelingschef i Danmarks Rederiforening Peter Bisgaard Stentoft, sognepræst Rikke Aagaard Nielsen, sognepræst Gotfred Larsen, provst, udpeget af Landsforeningen af Menighedsråd Preben Kortnum Mogensen, præst, medarbejdervalgt Else Hviid, præst, medarbejdervalgt Peter Skov-Jakobsen, tilsynsførende biskop for Europaog Sømandskirker Marianne Christiansen, tilsynsførende biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig Steen Skovsgaard, tilsynsførende biskop for oversøiske menigheder Anders Vestergaard, sognepræst Inge Kjær Andersen, konsulent Suppleanter Ole Stevns, skoleinspektør Anne-Sophie Christiansen, sognepræst 20

25 Udvalg Økonomiudvalg Hans Skov Christensen, formand Johannes Jacobsen Preben Kortnum Mogensen Margith Pedersen Tommy Liechti Ansættelsesudvalg Hans Skov Christensen, formand Rikke Aagaard Nielsen Mogens Lindhardt Jens Fage-Pedersen Pia Sundbøll Margith Pedersen DKS-udvalg Peter Bisgaard Stentoft, formand Peter Lynggaard Jacobsen Viggo Jacobsen A. O. Andersen Lorentz Korsgaard Lone Uldall Jørgensen Margith Pedersen Udviklings- og projektudvalg Hans Skov Christensen, Inge Kjær Andersen Bodil Toftdahl Erling Andersen Susanne Thilqvist Margith Pedersen Udvalget for Venskabsmenigheder Viggo Jacobsen Michael Bendix Otto Hemming Larsen Ronald Pedersen Bo Nygaard Larsen Ungdomsnetværk Anders Vestergaard, formand Netværket består af nuværende og tidligere ungdomsrådgivere og -ungmedarbejdere 21

26 Stiftsbestyrelser Fyens Stift Lene Crone Nielsen, formand Anna Thorup Jørgen Frederiksen Conny Frederiksen A.L. von Lindern Inge-Lise Mærsk-Møller Lilian Lotte Olsen Københavns Stift Birgitte Grøn, formand Frank B. Christensen Preben Miland Grønvald Karen-Lisbeth Rasmussen Susanne Jørgensen Birgitte Skov-Jakobsen Ketty Christensen Haderslev Stift Kirsten Vigen Clausen, formand Ulf Hedemann Sigrid Petersen Iver H. Ottosen Lone Marie Lundsgaard Ingrid Lind Jørgensen Borghild Larholm Lolland-Falster Stift Bente Asschenfeldt Vandrup, formand Tom Friis Søren Winther Nielsen Knud E. Nissen Erna Marcussen Nils Christensen Roland Jens Arthur Lollike Helsingør Stift Otto Bendixen, formand Inge Bondo Annemarie Lund Jørgen Ingberg Henriksen Kirsten Tølbøl Kramhøft Anders Vestergaard Arne Kristophersen Ribe Stift Jens Thue Buelund, formand Ib Ansgar Jensen Ellen Margrethe de Place Anne Mette Wind Gundesen Bodil Toftdahl 22

27 Roskilde Stift Anne-Sophie Olander Christiansen, formand Signe Rasmussen Jonna Strøyer Heefelt Jens Arendt Niels Søren Fahnøe Jørgensen Aarhus Stift Erik Berre Eriksen, formand Ronald Pedersen Karsten Tügel Verner Holsegård-Rasmussen Ruth Lerche Kirsten Dissing Overgaard Henning Nielsen Viborg Stift Henrik Forman, formand Poul Lilleør Jens Erik Hvas Marianne Fuglsang Thisgaard Hans Jørgen Jørgensen Hans Vestergaard Jensen Jens Lindinger Aalborg Stift Ole Stevns, formand Line Skovgaard Pedersen Lotte Sandøe Heftye Annalise Andersen Helle Rosendahl Andersen Jette Erbs Kurt Krone 23

28 Never get lost Er du ung og på farten? Så kig ind i en af vores 53 kirker verden over, få en snak med andre unge eller konkret hjælp i det fremmede. Vi er folkekirken i udlandet, og vi er der for dig. DSUK - never get lost. Naya Fage-Pedersen, tidligere ansat, DSUK Get Naya at video: Produktion DSUK 2012 Tryk Glumsø Bogtrykkeri Foto Martin Munch Danske Sømands- og Udlandskirker m.dsuk.dk/ung