DSUK & fremtiden Debatoplæg

Transkript

1 10 år Danske Sømandsog Udlandskirker DSUK & fremtiden Debatoplæg Lands- og repræsentantskabsmødet 2014

2 I det forløbne år har bestyrelsen og Udviklingsog Projektudvalget arbejdet med DSUKs fremtid. På landsmødet inviteres til en bred debat. DSUKs generealsekretær, Margith Pedersen, skriver her nærmere om tankerne. Debatoplæg DSUK og fremtiden Tekst Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Fotos Frank de Roo, Bo Nygaard Larsen Mere end ti år er gået siden etableringen af Danske Sømands- og Udlandskirker. Verden forandrer sig. Menneskers liv ændres, og nok er evangeliet det samme, men der er til stadighed brug for at gentænke de rammer, som sømands- og udlandskirkerne arbejder ud fra, og de opgaver, som vi som sømands- og udlandskirker har i fremtiden. At justere kursen på et stort skib kræver tid, forberedelse og ikke mindst at man ved, hvor skibet skal hen. At definere, hvordan DSUK skal arbejde og udvikle sig i fremtiden, kræver at man får en fælles forståelse af hvad opgaven går ud på, og et fælles grundlag for at styre skibet i den rigtige retning. Det er formålet med de oplæg og drøftelser, som vil foregå på landsmødet den 20. august. Det er drøftelser, som vil komme til at danne grundlaget for tiltag, for prioriteringer og udvikling i DSUK og i udlandskirkerne. I det følgende er de sidste fire punkter yderligere belyst: 1. DSUK og folkekirken. Temaet er behandlet i tidligere numre af NYT, men konsekvensen af det igangværende arbejde om en ny styringsstruktur i folkekirken har betydning for DSUK som ét af folkekirkens fælles anliggender. DSUK som den organisation, der løser folkekirkens opgaver for danskere i udlandet. Hvad vil det sige? Hvilke konsekvenser har det? 2. Betjeningen af søfolk i fremtiden. Hvordan skal det udvikles? Hvad er opgaven i fremtiden? 3. DSUKs opgave for unge, som rejser ud som aldrig før. Hvordan skal det se ud? 4. DSUKs sociale arbejde med fokus på den sociale dimension i kirkerne og i nye arbejdsområder. Der kunne nævnes andre væsentlige punkter. Men det er disse, som er medtaget i denne omgang. Drøftelserne vil danne grundlag for bestyrelsens videre arbejde og handlingsplaner og nødvendige omlægninger.

3 DSUKs opgave som folkekirken i udlandet I DSUKs værdigrundlag, værdi nr. 1, hedder det:»vi er den danske evangelisk-lutherske folkekirke i udlandet.«det betyder, at DSUK skal være til stede i de lande/byer, hvor danskere og danske folkekirkemedlemmer har bosat sig for kortere eller længere tid. Hvis formuleringen om, at DSUK er folkekirken i udlandet skal stå til troende, kan det have forskellige konsekvenser både i forhold til det eksisterende arbejde og i forhold til prioritering af ressourcer i fremtiden. DSUK står i dag som folkekirkens repræsentation i udlandet. Præsterne ansat af DSUK er folkekirkepræster og under dansk biskoppeligt tilsyn. DSUK er en privat organisation og grundlagt af private, folkekirkelige organisationer i DKU og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Gennem årene har staten ydet tilskud til arbejdet, og på denne måde er Sømandskirkerne blevet sømændenes kirke i udlandet, og storbykirker betjener danskere på midlertidigt ophold i udlandet, expats og lignende. Dansk Kirke i Sydslesvig betjener det danske mindretal. Begrebet Folkekirken i Udlandet rummer en forståelse af, at danske folkekirkemedlemmer har adgang til dansk, folkekirkelig betjening i tilknytning til de øvrige funktioner, som de danske udlandskirker påtager sig, for eksempel betjening af søfolk, særlige funktioner i forhold til danske unge etc. Vilkårene er anderledes i forhold til finansiering, hvilket kræver en konstant indsats om oplysning i kirkerne. Forventningen om, at folkekirken følger med danskerne til udlandet, er udbredt. Der er meget få, præcise tal for danskere, der opholder sig i udlandet. Pr. 1. jan. 2013: viser statistikken danske statsborgere. Fra 1983 til udgangen af 2011 har danskere meldt flytning til udlandet. Der findes ikke tilgængelige tal på, hvor mange danskere, der pt. opholder sig i udlandet, men det anslås, at tallet er omkring Hvor danskerne er bosat, er der heller ikke præcise oplysninger om. Information om antal danskere indhentes ad forskellige kanaler: via ambassader og konsulater, som kan give et kvalificeret skøn, eller gennem handelskamre og andre organisationer, som har egentligt medlemskab. Tilsammen får vi dermed et kvalificeret bud på antal danskere for byer/områder/lande. Tallene viser, at danskernes mobilitet er stor. Danskere rejser ud for få år ad gangen, og vender tilbage igen, - en tendens, som ser ud til at være anderledes end for år siden, hvor udvandringen ofte blev til en egl. emigration fra Danmark. Organisatorisk er DSUK som privat organisation ikke Folkekirken i udlandet, men DSUK løser en opgave på folkekirkens vegne, og derfor giver det mening at anvende betegnelsen. DSUK har ansvar for den folkekirkelige betjening med gudstjenester, dåb, konfirmandundervisning og konfirmationer, kirkelige velsignelser, sjælesorg, mv. for danskere bosiddende i udlandet for kortere eller længere tid. At være Folkekirken i Udlandet bør betyde, at der tilbydes kirkelig betjening, hvor der er mange danskere, og hvor der er efterspørgsel efter denne kirkelige betjening. Dermed kan der være basis for en ændret indsats fra DSUKs side i fremtiden. 1. Hvordan vil I beskrive DSUKs opgave som folkekirken i udlandet? Såfremt danskere i udlandet skal have mulighed for kirkelige handlinger, gudstjenester og undervisning, er der brug for anderledes ordninger, f. eks. rejsepræster, fjernundervisning, etc. 2. I hvilken udstrækning bør den store stigning i antallet af danskere med midlertidig ophold i udlandet studieophold, erhverv, organisationer, etc. få betydning for DSUKs arbejde - også set i forhold til et faldende antal danske søfolk? 3. Hvordan får man danskere ude til at bidrage til finansieringen af en kirkelig betjening?

4 DSUKs betjening af søfolk på danske skibe i fremtiden Sømandskirkernes arbejde er en del af velfærdstjenesten for danske søfolk. Sømandspræster udsendt af DSUK har til opgave at være de søfarendes præst med tid til nærvær og samtale. Der er tale om en særlig opgave med en historie, der går tilbage til Gennem årene åbnedes nye sømandskirker og andre blev lukket, idet mottoet:»hvor danske skibe sejler, bør den danske kirke være«fik det konkrete udtryk, at når der var brug for en sømandskirke i en havn og i et land, hvortil den danske skibstrafik var vokset, måtte prioriteringen ændres, og en sømandskirke kunne nedlægges for at tilgodese behovet andre steder. Med udviklingen af verdenshandlens og dermed skibsfartens udvikling til større og større skibe, etablering af større havneanlæg længere væk fra de steder, hvor kirkerne ligger, og tilsvarende kortere liggetider i havn ændres sømandskirkernes arbejde. Denne udvikling har medført, at søfolkene har færre og færre muligheder for at besøge sømandskirkerne, således at sømandspræster og -assistenter i stedet tager på skibsbesøg. Dermed ændrer medarbejdernes arbejde sig med megen kørsel, og dermed en anderledes brug af sømandskirkernes faciliteter. I DSUKs vedtægter er det fortsat opgaven at udsende sømandspræster og andre medarbejdere samt indrette kirker og samlingssteder i de af danske skibe mest besøgte havne i udlandet. De af danske skibe mest besøgte havne har igennem alle årene været rettesnoren for, hvor sømandskirkerne blev placeret, ofte efter konkret forespørgsel fra rederier. Så længe der ikke var nogen større dansk koloni omkring en sømandskirke, var det også muligt at nedlægge en sømandskirke og oprette en ny i en havn, hvor behovet var større. Men i de største byer har voksende danske kolonier gjort det sværere at fortsætte en sådan praksis. Der er uomtvisteligt, at den nuværende betjening af danske skibe kun har kunnet lade sig gøre i det eksisterende omfang, fordi der har været en dansk koloni til at støtte drift af bygninger, m.v. Og samtidig er sømandspræstens opgave også at være præst for den stedlige danske koloni, som i store havnebyer er stærkt præget af shipping virksomheder. Spørgsmålet om DSUKs betjening af søfolk er udfordret på flere punkter. Men det modsvares i nogen grad af, at søfartserhvervets fortsat har meget stor betydning og for de samlede danske erhvervsinteresser i en globaliseret tid. Samtidig er der flere udenlandske søfolk på danske skibe. Antallet af danske søfolk er faldende. I Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), hvor passagerskibe ikke er medtaget, er 2012 registreret danske søfolk (og 139 færøske søfolk). Disse tal er udtryk for de pt. påmønstede. Normalt regner man med, at det reelle antal danske søfolk skal ganges med en faktor på godt 2, idet dem, der er på orlov og hjemmeophold hører med til det samlede antal danske søfolk. For 2012 er det tilsvarende antal danske søfolk på færinger. Det samlede antal søfolk på danske skibe var i 2000 i alt Det samlede antal søfolk af alle nationaliteter - på skibe registreret i DIS i samme opgørelse er 7100, det vil sige, at de er pt. påmønstet jf. ovenfor. I 2013 er antallet af skibe i DIS (tankskibe, tørlastskibe og andre skibe) opgjort til godt 600 skibe efter et lavpunkt i 2008, hvor der var 500 danskflagede skibe. Behovet for sømandskirker og deres opsøgende virksomhed. DSUK har gennemført en undersøgelse gennem Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere og CO-søfart. Undersøgelsen rummede svar fra 253 søfolk. Undersøgelsen kan ikke alene anvendes til at vurdere behovet for de enkelte sømandskirker og deres placering, men fortæller om en værdsat tjeneste fra alle sømandskirkers side. Løbende indberetninger fra sømandskirkerne om deres arbejde understreger dette. DSUK har fortsat til opgave at betjene søfolk ombord på danske skibe, hvilket også udtrykkeligt fremgår af DSUKs statslige bevilling. Samarbejdet med Handelsflådens Velfærdsråd er fortsat væsentligt for betjeningen af skibene med aviser, bøger, osv. Hvis udgangspunktet var en ny begyndelse, ville mulighederne for mere mobile løsninger være til stede, f. eks. øget satsning på Sailing Chaplains, hvor præsten sejler med på et skib fra én havn til en anden et koncept udviklet og igangsat af ICMA (International Christian Maritime Association) og afprøvet gennem en årrække. Der kan tænkes et udvidet samarbejde med nordiske og andre sømandskirker og missioner i forhold til den opsøgende virksomhed i havnene. Fordelene er klare: en målrettet og synlig indsats. Ulemperne er lige så klare: der er tale om løsninger, som er økonomisk ganske belastende, idet (næsten) al finansiering vil skulle ske fra DSUK. Dog må det bemærkes, at der fra rederiside ydes ganske pæne driftstilskud til både sømandskirkerne og til DSUK pga. kirkernes betjening af danske skibe. Såfremt DSUK skal leve op til at være placeret i de af danske skibe mest besøgte havne er der fortsat store udfordringer. Fra rederiside nævnes Sao Paolo, Los Angeles eller San Francisco, Japan (Tokyo, Yokohama, Kobe) og endelig Salalah/Oman. 1. Hvordan kan den fremtidige betjening af søfolk på danske skibe ske? 2. Hvilke muligheder er der for mere fleksible løsninger, når betjeningen af søfolk primært sker om bord på skibene? 3. Er der opgaver sømandspræsterne og -assistenterne bør holde op med?

5 DSUKs opgave i forhold til de unge, der rejser ud Siden 1980erne har DKU haft en særlig del af bevillingen til ungdomsarbejde i London, Bruxelles og Paris. Midlerne blev anvendt til ansættelse af ungdomssekretærer i de tre byer, dog som løntilskud for leder af Dansk KFUK i London, som siden 1936 organisatorisk har været tilknyttet DKU. Ungdomsarbejdet var i sin oprindelse fokuseret på au pair-arbejde, det vil sige dels formidling af danske au pair-piger til familier i de tre områder, dels støtte og hjælp til pigerne under deres au pair ophold i udlandet. I årenes løb er flere og flere danske unge rejst ud med forskellige formål: studieophold, arbejdsophold af blandet art (caféer og restauranter, call-centre, au pairs), men også rygsækrejsende, m.fl. Rigtig mange danske unge rejser ud i disse år, og opfordres til det af politikerne ikke mindst som del af uddannelsen. Fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser blev der i marts 2013 udgivet en rapport om»mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/2012«. Her fremgår antallet af danske studerende (Universitetsuddannelser, professionsbachelor-uddannelser, Erhvervsakademiuddannelser og kunstneriske uddannelser): Ungdomssekretærernes arbejde har ændret sig over årene. Dels ændredes titlen for nogle år siden til ungdomsrådgivere, dels er deres arbejde blevet mere integreret i kirkernes arbejde som et udtryk for kirkernes større opmærksomhed på området. Flere udlandskirker har taget initiativer i forhold til danske unge i deres område, blandt andet: oprettelse af netværksgruppe ved Sømandskirken i New York udbygning af kontakter til danske unge i vintermånederne i Sydney au pair-aftener i Luxembourg etablering af kollegium i Bruxelles for danske unge, som er i praktik ved EU-institutioner og andre organisationer unge-aftener i Berlin på fredag aftener i kirkens lokaler 2000/ / / Tallene dækker for studerende med udlandsstipendium med en varighed på tre måneder eller derover. Flest unge (62%) har studieophold på fire-seks måneder. Fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, kan følgende tal findes for danske unge, der rejser ud. For aldersgruppen år er tallene i unge. I 2013 var det unge. Man registreres som udvandret, når man er udrejst for mere end seks måneder og registreret i tilflytningslandet. Når mange studerende er udrejst for kortere tid, registreres de ikke i udvandringstabellen. Det er ikke muligt at få samlede tal, men tallene er høje, idet de to statistikker tilsammen giver et billede af antal danske unge i udlandet og kun i mindre grad overlapper hinanden. I statistikken over studerende er der 9%, som angives at være ude i længere end seks måneder. Kun disse 9% er medregnet i tallene fra Danmarks statistik. 1. Hvordan skal DSUK vægte dette arbejdsområde i fremtiden? 2. Hvilke konkrete muligheder er der for at være kirke for danske unge i udlandet? 3. Hvilke tiltag kan støtte kirkerne i deres kontakt med danske unge?

6 DSUKs sociale arbejde Diakoni som kirkens sociale arbejde er en uadskillelig del af enhver kirkes selvforståelse. Den konkrete handling for et medmenneske i nød har til alle tider betydet, at kirker har ydet hjælp og støtte til dem, der måtte have behov for hjælp. Ofte varetages kirkens sociale arbejde af diakonale, private organisationer, Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp, og mange andre, som kan arbejde specialiseret for bestemte målgrupper inden for eller uden for Danmark. Hele dette arbejdsområde er på dagsordenen i folkekirken i disse år. I 2001 udkom rapporten Diakoni - en integreret dimension i Folkekirkens liv som det officielle resultat af et udvalgsarbejde, gennemført af et udvalg nedsat i foråret 1999 af Den Danske Folkekirkes biskopper i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd i Danmark. Siden da er bevidstheden om sognemenigheders forpligtelser øget med fokus på området og af gode fortællinger om indsatsen, fælles tiltag i sognemenighederne i forhold til deres sogne. Mange udlandskirker har taget tilsvarende initiativer, enten for nødstedte i de samfund, de eksisterer i, og/eller med en særlig indsats til danskere i udlandet, som har brug for hjælp. Eksemplerne er mange: samarbejde med lokale kirker om bespisning af hjemløse, overnatningsmuligheder for danskere, som havde mistet penge og pas, omsorg for danske unge, som havner i problemer. Ofte kan kirker og præster træffes, når de officielle danske kontorer i udlandet er lukkede. Enhver udlandspræst kender til at blive opsøgt af danskere, som har brug for hjælp, eller blive tilkaldt til hospitaler, fængsler mv. En del præster har status af social-attacheer ved danske ambassader og konsulater, hvilket blot understreger, at de står til rådighed for danskere, der måtte have hjælp behov. I samtaler med blandt andre Borgerservice, Udenrigsministeriet, er DSUK blevet gjort opmærksom på behovet for tilstedeværelse i lande/byer, hvor der er behov for en større social/ diakonal indsats. Således med klar adresse til Thailand. I forundersøgelser fra 2013 findes følgende tal: I vinterperioden er der minimum danskere i Thailand, fastboende og danskere på længere ophold. Dette bekræftes af det Thailandske Konsulat i Hvide Sande, der skønsvis udsteder visa hvert år, og ambassaden i København udsteder cirka visa. Det vil sige i alt danskere rejser til Thailand i over 30 dage. Hertil kommer turisme i en størrelsesorden på ca (2012 tal). Forundersøgelser viser, at nogle danskere i Thailand er socialt udsatte, og der vil er et stort behov for en særlig indsats. Det er et klart indtryk, at der ud - af den gruppe af danskere i Thailand på til er en betydeligt højere andel af socialt udsatte end tilfældet er i befolkningen som helhed. Den danske Ambassade i Bangkok oplyste i 2013, at der er i gennemsnit er et dansk dødsfald om ugen i Thailand. Der er ingen tvivl om, at en dansk kirkelig tilstedeværelse bør prioriteres, hvorfor der er udarbejdet projekt og søgt samarbejde med eksterne partnere. Med erfaringer fra Norge og Sverige ved vi, at situationen i Filippinerne er at sammenligne med Thailand. Her har DSUK foreløbig ikke taget initiativer, men fra efteråret 2014 er der mulighed for at en dansk præst kan undersøge behov og muligheder i et ikke nærmere defineret omfang. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen danske diakonale organisationer ser det som deres opgave at fokusere på danskere i udlandet. Der er ikke andre end DSUK til opgaven. Et øget fokus på dette vil betyde 1. en indsats i lande og områder, hvor der er særlige behov, som eks. Thailand, Filippinerne. DSUK har besluttet at søge midler til et pionerprojekt i Thailand, hvilket pt. sker i samarbejde med Kirkens Korshær, Århus. 2. en styrkelse af alle udlandskirkers sociale profil evt. gennem drøftelser og best practises på konventer el. lign. Et eksempel fra Den norske Sjømannskirke i Sydspanien viste endnu større økonomisk opbakning til kirken, efter at man besluttede at søndags-kollekterne skulle deles mellem støtte til kirkens drift og støtte til særligt udsatte grupper og sociale projekter i lokalområdet. 3. erfaringsopbygning inden for sømands- og udlandskirkers sociale indsats i hele organisationen. 1. På hvilke områder ser I et stigende behov for, at udlandsmenighederne (eller hvad du nu vil kalde dem) øver en social indsats? 2. Hvad betyder det for DSUKs prioritering af ressourcerne? 3. Hvilke konkrete muligheder ser I for at fremme det sociale arbejde i udlandskirkerne?