Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold

Transkript

1 Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Lørdag den 7. september 2013 i Sct. Hans Kirke, Odense DSUKs bestyrelse havde inviteret medlemmer af stiftsbestyrelser, repræsentanter for menighedsråd/kirkeråd i sømands- og udlandskirker, Dansk Kirke i Sydslesvig, udvalgsmedlemmer og andre interesserede til drøftelse af debatoplægget fra Udvalget for en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur i Folkekirken. Mødet kan ses i forlængelse af en tilsvarende drøftelse landsmødet den 20. august på Hotel Nyborg Strand. Oplæg med gennemgang af styringsforhold v. Tommy Liechti Tommy Liechti gennemgik kort det udsendte oplæg, som helt kort kan siges at indeholde tre forskellige modeller for ny styringsstruktur indenfor hvert af de to områder indre forhold og fælles økonomi plus overvejelsen om der skal være en fælles, eller to strukturer. I følge udvalget er der ikke tale om øget centralisering men tværtimod om en uddelegering af ministerens magt til et evt. kirkeråd med større eller mindre kompetence. Noget af det mest revolutionerende ved debatoplægget er efter Tommy Liechtis mening, at de frie folkekirkelige organisationer herunder DSUK - kan få tildelt et antal pladser i kirkerådet. Der tegner sig blandt organisationerne 3 hovedgrupper, en der har med børn og unge/ undervisning at gøre, en gruppe der primært varetager det diakonale arbejde og en gruppe, der varetager folkekirkens missionsarbejde. Det er en særskilt udfordring for DSUK, at vi ikke falder indenfor en af disse grupperinger, men snarere minder om den formelle folkekirke, blot geografisk forskudt. Se de nedennævnte tre oplæg på: Oplæg ved Viggo Jacobsen 80 % medlemmer af folkekirken er et drømmescenarie, set fra Sydslesvig. Den tyske Nordkirche har en medlemsprocent på omkring 50. Man skal passe på fordelene ved den nuværende ordning; det er lettere at være uenig med en minister end med et valgt råd. Vi skal bevare en vi-følelse i folkekirken. Kun få politikere deltager i Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde og i DKSs kirkedag. August Roesens kirkeret tolker medlemskab af folkekirken til også at gælde dem, der tilslutter sig en sømandskirke. Dette er principielt udvidet til at gælde også for andre af DSUKs kirker. DSUK må i højere grad tænkes med som en medspiller f.eks. når det gælder bispevalg. Tyske kirkedage har så stor vægt, at også tyske politikere ser nødvendigheden af at deltage. Viggo Jacobsen talte for en model 1 suppleret med et antal ad hoc udvalg. Under spørgsmål og kommentarer til dette oplæg, kom følgende synspunkter frem: Stiftsrådene holder allerede i dag fælles møder. Da repræsentanter for stiftsrådene udtalte behov for at tage kirkeligt stof mere alvorligt i DR, fik det konkrete følger. Bliver der ikke et resultat af strukturarbejdet, vil stiftsrådene alligevel medvirke til at sætte dagsordenen for folkekirken.

2 Folkekirken har brug for uautoriserede udtalelser fra andet end officielle organer. Tidligere var det de kirkelige retninger, der blev spurgt, i dag er det Landsforeningen af Menighedsråd og fremover vil det være et kirkeråd eller et tilsvarende organ. I Tyskland skræmmer sporene fra nazitiden, hvor kirken i vid udstrækning støttede regimet. Ud af et opgør med dette voksede en bekendelseskirke, der med sit store diakonale ansvar er en indflydelsesrig samfundsfaktor. Den religiøst neutrale stat i Tyskland går tilbage til Bismarck. Det blev nævnt at stiftsrådene har taget kompetence fra stiftsøvrigheden. Som reaktion blev det fremhævet at magten ikke nødvendigvis er konstant stiftsråd og provstier har ikke taget magt fra biskopperne, men har fået ansvar/kompetence for nye felter. Samt at forholdet mellem biskop og stiftsråd er, hvad man gør det til. Det blev understreget at Danmark adskiller sig fra stort set det øvrige Europa, hvor kirke og stat allerede er adskilt. Indlæg ved Mogens Lindhardt Baggrunden for forslagene er dels det, der ligger på overfladen. Initiativpligt, høringsret, økonomistyring, fællesfonden, folkekirkeråd som et dialogorgan. I model 2 og 3 er der tale om en uomgængelig dialog. Dels er der lige neden under: Stiftsrådene er på vej til at blive et kirkemøde. Spørgsmålet om magten over statens tilskud, hvis det bliver et bloktilskud, samt en usikkerhed omkring KM DSUK er omtalt på side 9 under pejlemærke 2: I en globaliseret og international verden men læg mærke til sammenhængen, hvor DSUK er placeret i en gruppering af særlige menighedstyper: studerende, hospitaler, fængsler med særmenighed/særpræsteopgaver. Mogens Lindhard argumenterede for at DSUK i højere grad ligner den formelle folkekirke end en typisk fri folkekirkelig organisation. Se oplægget på: DSUK skal ikke uden videre acceptere at blive placeret som en af de +60 frivillige organisationer i FKOF men også bruge provstibeskrivelsen, fordi det er det, vi ligner mest. Farligt at konkludere at man kun er en frivillig organisation det er snarere folkekirken der har hentet inspiration til nye organisationsformer hos de frie organisationer. Den realistiske model er model 3 den kan endda udvikle sig med tiden men forhåbentlig langsomt; og måske skal man starte med en model 2. Under spørgsmål og kommentarer til dette oplæg, kom følgende synspunkter frem: Har det foreslåede kirkeråd den rigtige størrelse? Hvis der f.eks. kun er en rep. for personaleorganisationerne?

3 Hvem skal finansiere kirkerådet - Det skal fællesfonden. Der blev udtrykt glæde over DSUKs balance mellem at være fri folkekirkelig organisation og samtidig være folkekirke. Når det falder i ministeriets interesse, bliver det brugt imod os, at vi er en fri organisation mens vi i virkeligheden har bevæget os langt i retning af at være en del af folkekirken. Indlæg ved Jørgen Holm DSUK er en del af folkekirken andet giver ikke mening. I Læk og Gøteborg er man bevidste om at arbejde på folkekirkelig vis. Allerede i kommissoriet er der indskrevet at også folkekirkens betjening af danskere i udlandet er tænkt med. DSUK kan ikke undværes som en del af folkekirkens identitet. Den kirkelige praksis i sømands- og udlandskirker er med til at sætte arme og ben på, hvad det vil sige at være folkekirke. Hvis der frigøres ressourcer i DSUK, f.eks. ved at noget at det etablerede arbejde knyttes til den formelle folkekirke, vil det give mulighed for at arbejde mere med formuleringen af det, der er kernen i arbejdet. Der er vidt forskellige betingelser for udlandskirkerne en første fælles præmis kunne være at der var 100 % finansiering af præstestilligner på steder, hvor man mener, der bør være en kirkelig betjening af danskere. Hvilket input kan DSUK give til folkekirken i forhold til de 6 nævnte pejlemærker. Nogle sogne affolkes, mens nye menigheder opstår. Det er man nødt til at overveje i udlandskirkerne er det ikke muligt i samme omfang, men der er dog forskelligt niveau mellem menigheder med en fast bemanding og menigheder som f.eks. i Stockholm og Oslo. Udlandsmenigheder er ikke valg- eller frimenigheder, men ønsker ikke at være andet end en forlængelse af folkekirkens arbejde. Oplæget berører dels kirkens indre anliggender, dels kirkens økonomiske forhold. Det er de økonomiske forhold, der fylder meget og må have stor opmærksomhed. Omkring de indre anliggender, vil man løse et problem, der ikke findes, mens der fortsat er behov for at styre økonomien. Foreslår en videreudvikling af kirkeministeriets budgetfølgegruppe, da et kirkeråd på medlemmer vil blive for stort til at kunne træffe beslutninger. Det kan godt være, vi går hen mod etablering af et kirkeråd. Det er også muligt at vi går mod en adskillelse af stat og kirke. Men vigtigt at lytte til erfaringer fra andre lande. DSUKs positionering i debatten v. bestyrelsen i Aarhus stift (refereret ud fra indsendte plancher, da oplægsholderen desværre var blevet syg.) Stiftsbestyrelsen vil sende et samlet oplæg til DSUKs bestyrelse. Man frygter en sidestilling med de (øvrige) folkekirkelige organisationer. Pejlemærke 2: Folkekirke hvor man betjener danskere bosat i udlandet og danske søfolk.

4 Man er betænkelige ved et kirkeråd men vil gerne bruge de strukturer, der er i folkekirken i forvejen. Man frygter politisering. Hold fast i de gode pejlemærker undgå amerikanske tilstande fortsæt i forlængelse af den nuværende tilstand og evt. en omstrukturering af DSUK, så organisationen i højere grad er genkendelig i forhold til dette. Drøftelse generelt - - også som input til bestyrelsens videre debat: Vigtigt at understrege, at vi snarere er et provsti og ikke (kun) en fri organisation. Hold fast ved at vi allerede er en del af folkekirken. Spørgsmålet er, om dette også skal betyde en organisatorisk ændring f.eks. i retning af et kontor i to stifter. Vi kan tale os selv væk derfor gerne balance mellem det formelle og det folkelige. Vi er ikke et provsti, men en provstimodel kan bruges som beskrivelse. Frem for en fri folkekirkelig organisation er vi måske en integreret folkekirkelig organisation. Ønsket om fuld præsteløn og klar folkekirkelig profil kan føre til at emigrantkirkerne sættes ud på et sidespor. DSUK er en del af folkekirken; men i Danmark opkræves medlemsbidraget via skatten. Det sker ikke i DSUK-menigheder. Hjemmearbejdet i Danmark er umådelig vigtigt som vores rødder. Men samtidig kunne der være behov for at ansættelsesproceduren i endnu højere grad kunne samordnes med folkekirkens og foregik i kirkeministeriet eller i et stift. Opfordring til at bevare sammenhængen. Det kan jo godt være, der ad åre opstår behov for nye kirker for midlertidigt udrejse danskere f.eks. i Toronto eller Buenos Aires. DSUK kan noget særligt: formidle præster til emigrantmenigheder og retur til Danmark. Debatoplægget peger i retning af en stigende integration med folkekirken. Det giver problemer i forhold til emigrantmenighederne. Er der ikke mulighed for at få yngre præster ud i praktik og hjem igen til inspiration for kirken. Hvorfor skal vi have pengene på finansloven og gerne flere? Fordi vi er folkekirken. Var vi alene en fri kirkelig organisation vil det være svært at argumentere for de penge vi får. Løses problemet med stemmeret ved bispevalg, kan vi ikke forvente også at have en plads i et kirkeråd.

5 Oplivende at se, hvordan vi passer ind i pejlemærkerne. Model 1 kan betyde en klarhed, ved at noget af det der hidtil ikke er blevet ordnet ved lov nu vil blive ordnet. Men det kan også blive en spændetrøje med mindre det bliver en rammelov med vide beføjelser. Indre anliggender har ikke hidtil været et problem. Men det bliver mindre og mindre sikkert, at der vil være et flertal i folketingets kirkeudvalg, som forstår den kirkelige virkelighed. Kommer vi ind under fællesfonden, vil det måske svække DSUK. Ordningen om overførsel af kirkeskat er i princippet god men i praksis vanskelig. Diskussionsoplæg om, hvordan folkekirken skal styre sig selv: Har det overhovedet betydning for os. Vigtigt at vi giver et høringssvar. Vi skal ikke indskrænke bredden i vores arbejde. Vi kan leve med alle tre modeller. Skal DSUK have sin egen plads i kirkerådet? Som folkekirken i udlandet, må vi også have del i folkekirkens midler og ikke som en særbevilling. Det kræver til gengæld også et medlemsbidrag. Der er stor forskel på udlandskirkerne hvis det er bestemt at der er en præst, må finansieringen også være ens. DKU afventede altid en opfordring før præster udsendtes. Men verden har ændret sig: Vi må være opmærksomme på de steder, hvor der er danskere. Afrunding v. Inge Kjær Andersen. Inge Kjær Andersen takkede for debatten og de mange vinkler, der er kommet frem. Næste skridt vil være en drøftelse på bestyrelsens møde den 7. oktober.