Kernen i det Ny Nordiske Køkken og hvordan kommer den til udtryk på restauranter der følger konceptet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kernen i det Ny Nordiske Køkken og hvordan kommer den til udtryk på restauranter der følger konceptet?"

Transkript

1 Kernen i det Ny Nordiske Køkken og hvordan kommer den til udtryk på restauranter der følger konceptet? Þorbjörg Erla Sigurðardóttir Nordisk kultur nov 2012 Vejleder: Gro-Tove Sandsmark Háskóli Íslands

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Valg af restauranter.3 Metode...3 Den grundlæggende ide og Køkken-manifestet.5 Gammel madtradition set fra min egen barndom 6 Nordiske råvarer.7 Kritiske røster.7 Menukortenes gennemgang 9 Dill...9 Noma..9 Dragsholm Slot..10 Faviken Magasinet...11 Maaemo...12 Sammenfatning...13 Konklusion.14 Litteraturliste...17 Bilag 1

3 Indledning: Det Ny Nordiske Køkken kan man sagtens tage ud fra mange forskellige vinkler eftersom konceptet dækker et stort område. Det handler om meget mere end blot gran og koglepyntet gourmetmad på rasende dyre og trendy restauranter. Det er ganske vist rigtigt at det hele startede på initiativ af Claus Meyer og Renee Redzepi medejere og grundlæggere af den verdensberømte og to-michelin stjernede restaurant i Noma i København. Siden da har konceptet udviklet sig enormt meget, og mange flere er hoppet med på vognen ss. Nordisk Ministerråd som støtter konceptet, og har udviklet samarbejdsprogrammet Ny Nordisk Mad (NNM) som så har udvidet sig til flere grene fx. forskningsprojektet Ny Nordisk Hverdagsmad. Man skal ikke at dykke dybt ned under overfladen for at opdage hurtigt hvad det Nye Nordiske Køkken drejer sig om oprindelse og tradition, oplevelse, fortællinger, historier, bæredygtighed, respekt, etik, natur, sundhed, renhed, enkelhed, årstider og råvarer er blandt nøgleordene. Men er det ikke noget vi har hørt før? Hvad er så enestående og nyt ved Ny Nordisk Mad? Handler det måske om at genfinde vores rødder som for længst er gået fortabt? Mon ikke det er gammel vin på nye flasker? Det må understreges at udtrykket ikke er set negativt på. Der er ikke noget forkert i at puste liv i traditionelle og evt.glemte nordiske råvarer, og servere på en ny og anderledes måde, hvis det er tilfældet. Jeg kommer til at begrænse mig til og tage udgangspunkt i gourmet-restauranternes Ny Nordiske Køkken, og hvordan den grundlæggende ide kommer til udtryk på nogle udvalgte restauranter i Norden som bygger på og bekender sig til konceptet og følger principperne i bund og grund. Jeg tager udgangspunkt i restauranternes hjemmesider: menukort og deres præsentation af konceptet. Hvad lægger de størst vægt på, hvad har de tilfælles og hvad adskiller dem? Er der snarere tale om en lokal selvforsyning, et lokalt netværk og evt. større fokus på en gammel lokal madtradition frem for en regional udveksling af nordiske råvarer og produkter, hvor Norden præsenteres som en fælles region eller ser vi en blanding af disse to? Hvordan ser vi den gamle madkultur mødes med det nye? I denne sammenhæng kommer jeg ind på min egen oplevelse fra barndommen mht. madtradition, hvordan råvarerne blev skaffet og opbevaringsmetoder eftersom det Nye Nordiske Køkken har taget noget til 2

4 sig fra de gamle madtraditioner. Jeg vil endvidere fundere over hvad man kan kalde for nordiske råvarer. Hvornår er en råvare nordisk? Først vil jeg beskrive kernen og den grundlæggende idé, og nævne køkkenmanifesten som blev udarbejdet i 2004, og lagde grunden til konceptet. Jeg vil også komme ind på kritikken og deraf modsatrettede synsvinkler, idet der er igennem årene opstået debat omkring det Ny Nordiske Køkken. Dem der har horn i siden på konceptet har bl.a. kritiseret restauranterne for at være for elitære frem for folkelige mens andre peger på at konceptet har brug for det elitære for at kunne overleve. Valg af restauranter: Jeg har udvalgt efterfølgende restauranter i Norden, som ifølge menukortene og hvordan de præsenterer sig skulle følge Det Nye Nordiske Køkkenkoncept. Dill - Reykjavik Island Noma - København Danmark Dragsholm Slot Odsherred Danmark Fäviken Magasinet Järpen Sverige Maemo - Oslo Norge Jeg har valgt to restauranter i Danmark, men kun en enkelt i de øvrige lande. Grunden til det er, at jeg ikke kunne udelade Noma pga. dens status og stærke forbindelse til det Ny Nordiske Køkken. Jeg ville gerne vælge en anden dansk restaurant ved siden af Noma, og helst finde en som ligger ude på landet for at få et bredere og et anderledes perspektiv. Dragsholm Slot blev derfor udvalgt. Udgangspunktet er at vælge restauranter som i bund og grund følger det Ny Nordiske Køkken-koncept, og forsøge at undgå restauranter som blander international madtradition sammen med. Metode: Jeg må indrømme at jeg aldrig har spist på nogen af de ovenstående restauranter. Det havde selvfølgelig været ideal at have en personlig erfaring, både med hensyn til maden, oplevelsen og stemningen. At selv at få lov til at opleve giver naturligvis en personlig og en erfaringsmæssig synsvinkel hvor man selv kan vurdere fordi man selv har prøvet og oplevet det. Men for at snuse lidt til det Ny Nordiske Køkken besøgte jeg nu i starten af november restaurant Dill som ligger i Nordens Hus, samt 3

5 køkkenhaven som ligger lige ved siden af. Restaurantens ansatte gav mig nogle nyttige oplysninger ss. hvilke urter de samler i området, hvilke råvarer de indkøber, råvarernes opbevaring fx til anvendelse i vintertiden eftersom det er indlysende at man fx ikke kan samle urter året rundt. På Dill blev jeg ligeledes gjort opmærksom på og absolut anbefalet at tage med i menukortenes analyse, den svenske restaurant Faviken Magasinet ekstremisten i det Ny Nordiske Køkken. Det empiriske materiale består af følgende: menukortene på restauranternes hjemmesider og i de tilfælde hvor der ikke findes konkrete menukort (Maaemo og Fäviken) har jeg måttet indkalde oplysninger om hvilke retter de typisk serverer. Maaemo sendte en liste over hvad de serverede aftenen før, og denne liste er min hjælpemiddel i analysen. Jeg fik desværre ikke en tilsvarende liste sendt fra Fäviken. Restauranternes præsentation som findes på deres hjemmesider kan enten være i form af tekst som fx beskrivelse af stedet og omgivelser, hvor maden kommer fra og hvem de handler med, eller fortællinger fra gamle og forsvundne tider og/eller i form af billeder som visuelt fortæller hvad man kan forvente. Jeg har ligeledes brugt det åbne og uformelle samtale uden planlagte spørgsmål med Mads Holm projektleder for nordisk madkultur i Nordens Hus, Kjartan Gislason kok og Thorgerdur tjener, begge to fra restaurant Dill, hvor stikord og notater blev taget på stedet. Materiale udgivet af Nordisk Ministerråd som også kan hentes på nettet og avisartikler har været meget nyttige for at komme tættere på emner som knyttes til konceptet. Jeg forsøgte at få fat i DR s dokumentar Noma på kogepunktet fra 2008 som viser Nomas køkken bag kulisserne, men det lykkedes desværre ikke. Teori knyttes til emnebehandling når det er relevant. Analysen er en kvalitativ, komparativ temaanalyse. For at forhindre en misforståelse og sammenblanding af begreberne så bruger jeg primært begrebet Det Nye Nordiske Køkken når det gælder restauranterne. Ny Nordisk Mad-programmet som er igangsat af Nordisk ministerråd bliver fremover NNM og Ny nordisk mad bruges generalt over det hele. 4

6 Den grundlæggende ide og Køkken-manifestet: I november 2004 mødtes tolv nordiske kokke på initativ og under ledelse af Claus Meyer, Jan Krag Jacobsen og Rene Redzepi for at formulere et manifest og lægge linjerne for et Nyt Nordisk Køkken. I kølvandet blev der afholdt et køkkensymposium for at samle bl.a. kokke, politikere, forskere, fødevareproducenter, bønder og fiskere omkring konceptet for at udvikle et samarbejde og bygge et netværk i hele Norden for at synliggøre og styrke den nordiske madkultur, dens råvarer og produkter i kraft af sin enestående kvalitet og mangfoldige udvalg. De ville mene at eftersom vi i Norden har mistet en stor viden om mange af vores råvarer, gamle madtraditoner er gået i glemmebogen og vi bliver nu mere og mere trængt af andre køkkener ude i verden, er det på tide at genoplive det Nordiske Køkken og finde rødderne igen. Nordisk Køkken symposium er et initiativ til at genrejse det nordiske køkken som et vitalt køkken, der tager maden dens smagskvaliteter, råvarer, opskrifter, traditioner og eksperimenter alvorligt. Ambitionen er ikke at genopdage frikadellen, men at opdage og opfinde et attraktivt nordisk køkken (Claus Meyer: Clausmeyer.dk) Køkken-manifestet er en ti-buds vejviser og indledes sådan: Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et Nyt Nordisk Køkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden. (Nynordiskmad.org: Køkken-manifestet ) Nordisk Ministerråd besluttede at støtte den nordiske køkkenbevægelse, bl.a. økonomisk, med rådgivning og med igangsætning af projekter og bygger det omfattende samarbejdsprojekt NNM-programmet I bund og grund på manifestet. Det har været sammenlignet med Dogma-principperne og det er så sandt som det er sagt. Man kan næsten sammenligne det nordiske køkkenmanifest med de dogmeregler, som gav dansk film et internationalt fremstød: Renhed, friskhed, back to basics og kvalitet. (Kim Palhus, finsk køkkenchef og mad-ambassadør: Nynordiskmad ) Idet manifestet er den ledetråd som det hele udspringer fra, vil jeg kortfattet beskrive en sammenfatning af hvad det går ud på og er relevant mht. opgavens udgangspunkt. Det Nye Nordiske køkken skal bygges på de nordiske råvarer og fokusere på de skiftende årstider i Norden, og det skal afspejles i maden sammen med renheden, 5

7 friskheden, enkeltheden, og ikke mindst i etikken hvilket fx gælder dyrevelfærd, at tage hensyn til naturen og minimere spild. Lokal selvforsyning skal kombineres med regional udveksling af råvarer. Man skal respektere den lokale madkultur samt brede kendskabet ud bag den fx med autentiske fortællinger. Det traditionelle nordiske skal udvikles og serveres på en ny og anderledes måde med inspiration udefra. Gammel madtradition set fra min egen barndom! Jeg vil ikke komme ind på og historisk beskrive den nordiske og den lokale madtradion og hvordan den har udviklet sig men vil lige fremhæve nogle punkter, især værdier som det Nye Nordiske Køkken tager med sig fra den gamle nordiske madtradition og kultur. Jeg er bevidst om at i Norden findes der naturligvis forskellige madtraditioner og lokal madkultur samt at Nordens regioner er i vis grad forbundne med forskellige råvarer. At lave mad helt fra bunden, udnytte alle mulige råvarer som bedst muligt og forskellige opbevaringsmetoder er jo ikke opfundet i går. Det kender jeg selv fra min egen barndom, opvokset de første år ude på landet hos mine bedsteforældre, og derfor vil jeg bruge min egen erfaring for at vise hvordan den gamle madtradion og madkultur kom til udtryk i min opvækst, som jeg mener at er de værdier som er blevet taget fra den gamle madkultur, og kan godt trække nogle paralleller med Det Ny Nordiske Køkken. Min bedstefar fiskede ørred næsten alle ugens dage, og naturligvis skulle den spises i overensstemmelse med det. Han sved fårehoveder og fødder en gang imellem, men jeg aner ikke hvor kødet kom fra idet mine bedsteforældre ikke var landmænd som holdt husdyr. Bedstefar var uddannet gartner og dyrkede forskellige slags grøntsager og frugt i drivhuse og kål og rodfrugter i lange og brede beder udenfor. Jeg kan huske at han eksperimenterede med frugt ss.æbler, figner og hvilke typer jordbær ville klare sig bedst i det islandske kølige klima.bedstemor samlede vilde urter fx. søl, islandsk kruslav og timian, det var hende som stod for madlavningen som altid blev lavet fra bunden. Lokale råvarer blev brugt fordi de var tilgængelige i det nærmeste område, og det skulle altså udnyttes fuldt ud. Alle opbevaringsmetoder som kan tænkes blev anvendt ss. konservering, syltning, rygning, tørkning, saltning og syrning, både for at udnytte råvarerne og forlænge deres holdbarhed, minimere spild og spare penge, fylde på forrådskammeret for at bruge i den lange vintertid, men også pga.variation i madlavning. Jeg siger ikke at jeg altid 6

8 satte mig til bords med et smil på læben men når jeg tænker tilbage til ørredsårene for ca år siden mindes jeg dem med varme. Desværre har jeg ikke arvet mine bedstefars grønne fingre og derfor aldrig haft success med at dyrke noget grønt, men det er en helt anden sag. Nordiske råvarer: Det kan være problematisk at helt at afgøre hvornår en råvare er nordisk eftersom det ikke er nemt at pege på en bestemt råvare eller en produkt som ikke finde andre steder end i Norden. Hvilke forudsætninger er der for vi kan tale om at noget er nordisk? Råvarer er altså ikke kun i form af fisk eller kød, det er alt hvad der vokser og gror uanset om det er i skoven, i haven, i drivhuset, på hedesletten, på bjerget, i vandet, i havet, i mosen og i strandkanten. I brochuren Ny Nordisk Mat som er udgivet af Nordisk Ministerråd er der opremsning på typiske nordiske råvarer og så jeg nævner noget: forskellige typer vilde bær og urter, rodfrugter, korn og bønner, fisk og skaldyr, kød af elg, ren og vildsvin så, men som sagt findes ikke et definitivt svar på dette. Så når vi taler om nordiske råvarer må man tage hensyn til efterfølgende perspektiver ifølge Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad. A: råvarens oprindelse: hvor man ser på om råvaren altid har hørt til i Norden og hvis ikke, har den så tilpasset sig det kølige nordiske klima? B: Kulturel forankring: opfatter vi råvaren som rodfæstet i samfundet og har den evt. en symbolsk betydning? C: Stedet eller terroir begrebet:hvilket betyder at stedets naturforhold påvirker råvaren således at den får egenskaber som er forbundne med stedets dyrkningsbetingelser. D: Produktionsprincip græsser dyrene vildt eller lever de i en stald? Her spiller det også rolle hvor gødning og foder kommer fra. ( Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad ) Kritiske røster: Selvom konceptet lyder i mange ører politisk korrekt dvs. i overensstemmelse med vedtagne meninger ss. bæredygtighed, har det også været kritiseret sønder og sammen. Sociologen Ulla Holm er en af de hårdeste modstandere og synes virkelig at der er ugler i mosen for nu at sige det mildt. Kritikken rettes mod Noma og en artikel i Politiken d. 8. maj som har overskriften Noma er fascisme i avantgardiske klæ r hvor hun sammenligner Noma med fascismen og nazismen. Hun mener at det ikke er maden og smagsoplevelsen det drejer sig om. Det overordnede er ideologien 7

9 og budskabet, og siger rent ud at der er ideologiske fællestræk i manifestet og fasiscmen. Centralt i fascismen står promoveringen af sunde og af andre kulturer uberørte elementer i den nationale tradition, glorificeringen af nationens historiske guldalder samt nationens genfødsel byggende på et etnisk baseret os, hvis værdier skal styrkes og beskyttes mod udefrakommende ødelæggende kræfter repræsenteret af dem. Principperne i det nye nordiske køkken er nøjagtig de samme. Det fremgår klart og tydeligt. Alt spiseligt, der hidrører syd for Ejderen, er uønskede fremmedlegemer, der skal bekæmpes med skovsyre og birkesaft. (Ulla Holm: Noma er fascisme... ) Hun går lige til stregen med sin fortolkning på tjenernes påklædning: det var noget næppe helt tilfældigt, at tjenerne var iført brune skjorter, da jeg sidst gæstede Noma. (Ulla Holm: Noma er fascisme... ) Det Nye Nordiske Køkken og Noma er skydeskiven i næsten alle tilfælde, er ligeledes blevet kritiseret for at være for højrøvet og følge en stram elitær linje fremfor den folkelige at spise på restauranter som Noma koster det hvide ud af øjnene, så folkeligt kan det jo ikke være. På den anden side findes andre som har en anden opfattelse og synes at det er vigtigt at beholde det elitære for at opnå et godt resultat både i Norden og internationalt. Det mener nordmanden Mette Vinter Talberg hvor et lille uddrag i hendes speciale i Politik og Kommunikation på CBS er offentliggjort på videnskab.dk. Hvis man ofrer det elitære, så fjerne man sig fra den gruppe, der får masserne til at interessere sig for køkkenet ( Det Nye Nordiske Køkken skal være elitært... ) Den kritik der tager fat på selve maden drejer sig ofte om pudsige beskrivelser af hvad maden består af og refererer ofte til den minimalske strenghed, det grønne økologiske og råvarernes tilberedningsmåde Regningen lyder på flere tusinde kroner, og så disker verdens bedste restaurant op med mælkebøtter, mælkeskind og majroer og men okay, mange er villige til at betale en formue for at spise græs med vanmand på, og restauranternes personale kravler rundt på alle fire i parker og grønne anlæg på Christanshavn og samler græs og ukrudt sammen. (Mick Schack Ny Nordisk mad er gøgl og teater ) 8

10 Menukortenes gennemgang: Restauranterne Dragsholm Slot og Fäviken Magasinet skiller sig ud fra de øvrige restauranter at deres beliggenhed er ude på landet i idylliske områder, mens Noma, Maaemo og Dill ligger i hovedstadsområderne. Jeg har valgt at tage en restaurant ad gangen og systematisk gennemgå den ene efter den anden for at bedre at kunne overskue forskelle og ligheder, hvad der lægges vægt på, hvilke råvarer de bruger, hvilke retter de serverer, pris osv og bagefter sammenfatte gennemgangen. Kun Noma og Maaemo kan indtil videre smykke sig med Michelin-stjerner to stjerner hver! Dill i Reykjavik: ligger i Nordens Hus ved det fredede vådområde, Vatnsmyrin. Dill har en køkkenhave til rådighed hvor personalet henter urter fra ss. dild, karse, kørvel og persille og i vådområdet samler de fx. kvan. Om sommeren samler personalet urter til dagligt i lokalområdet, og nogle gange skal de længere væk fx for at plukke bær eller samle gran. Gran bruges til pynt men moses også sammen med rapsolie så den bliver saftiggrøn. Menuen er tilgængelig på nettet og består af syv retter, men man kan vælge at bestille tre, fem eller syv. En hel måltid koster ISK Vinmenuen som er nøje udvalgt bestilles ved siden af. I præsentionen står bl.a. at måltiden skal være en oplevelse, hvor nordiske råvarer er serveret på en ny og anderledes måde, men de gamle nordiske opbevaringsmetoder som er blevet genopdagede ss. at salte, sylte, tørre og syrne skal kunne mærkes. Karakteristisk for menuen er: der er lagt vægt på skaldyr rejer, kammusling og blåmusling samt løjrom (rogn) frem for kød det eneste kød der findes er lammekød. Islandske mælkeprodukter skyr, surmjolk (syrnet tykmælk) og den syrnede valledrik mysa, som antagelig er brugt til at syrne rejerne sammen med den syrnede mælk. At syrne mad med mysa er en gammel opbevaringsmetode. Der er søl (tørret tangart) på menuen samt karse, kvan, gran, dild, fennel, kørvel og ramsløg. Retterne er ikke knyttet til det islandske, et bestemt område eller en leverandør. Fx hedder den islandske mælkeprodukt skyr kun skyr. De fremhæver ikke at det er en islandsk produkt. Madretterne er gennemsigtige de indeholder I princippet kun de råvarer som nævnes. Noma i København: Noma er den mest kendte restaurant af disse fem faktisk verdensberømt og placerer sig på toplisten blandt verdens aller-bedste. Noma har fået en masse omtale, der er blevet lavet tv-dokumentar om restauranten bag 9

11 kulisserne og artikler der handler om Noma er blevet skrevet i tusindvis både i Danmark og internationalt. Når det Ny Nordiske Køkken nævnes falder talen næsten altid på Noma. Deres hjemmeside præges af kortfattethed - de har i hvert fald ikke brug for at reklamere for deres eksistens. Der er jo flere måneders ventetid! Menukort er tilgængeligt på hjemmesiden og det er sammensat af 20 serveringer i alt. Appetisere og desserter som de kalder sødt er ikke defineret. Prisen er DKK 1500 og en nøje udvalgt vinmenu koster DKK 950. Daglige ændringer kan forekomme, men ellers ligger menuen temmelig fast indtil den så bliver skiftet ud. Det første jeg lagde mærke til da jeg hurtigt scannede menuen, var de kortfattede navne på retterne som i første omgang ligner nogle ordpar fx søpindsvin og dild eller pære og grønkål. Vægten ligger først og fremmet på skaldyr og fisk ss. søpindsvin, taskekrabbe, østers og sandart (ferskvandsfisk). Kun en af retterne indeholder kød og det er vildand. Tang anvendes i en af retterne og af frugt og grønt kan nævnes blomme, pære, stikkelsbær og konserverede blåbær, gran, dild, peberrod og jernurt, grønkål og rodfrugter som rødbeder og kartofler. Der er ingen synlig forbindelse mellem råvaren og det sted den kommer fra, undtagen i det tilfælde hvor østersen hedder Limfjordsøsters. Ifølge menuen virker retterne enkle, lette og gennemsigtige dvs. at hvis retten hedder kartoffel og blomme så får man præcist serveret en kartoffel og blomme, evt. pyntet på en overraskende måde. Det er dog svært at sige, når der hverken findes billeder eller yderligere informationer på siden. Dragsholm Slot i Odsherred: Ifølge hjemmesiden er Dragsholm Slot et opholdssted med forskellige slags aktiviteter og arrangementer. Slottet huser to restauranter Slotskøkkenet og Spisehuset. Den sidstnævnte er mere uformel og enkel end Slotskøkkenet men fokussen er på landlige men enkle retter hvor slottets urtehave og Lammefjordens råvarer anvendes. Udgangspunket i Slotskøkkenet er årstidernes råvarer som kommer fra Lammefjorden og fra det øvrige Odsherred samt slottets historie som sammen med beliggenheden skal kunne smages og ses. Køkkenet er præsenteret som at være et nyskabende gourmet-køkken og have stærke rødder i det danske og nordiske køkken. Slottets urtehave leverer grønt og godt til restauranterne på Dragsholm Slot. Menukort ligger på hjemmesiden og gælder det både Slotskøkkenet og Spisehuset men her ligger fokussen på Slotskøkkenet og dets menu som sammenstår af syv retter. Prisen er DKK 800. Vinmenu (7 glas): DKK 10

12 800. Man kan også bestille fem retter af syv til DKK 650. Af og til kan der være afvigelser fra menuen. Kendetegnende for menuen er efterfølgende: knytning til havets råvarer: blæksprutte og løjrom men østers og muslinger er i form af creme og saft. Udvalg af urter, grønsager, frugt og blomster. Det er mest typiske råvarer: dild, timian, mynte og persille, ramsløg, æble, jordbær, kål, rødbede, kartoffel, agurk, gulerod og hyldeblomst. Endvidere salater og blomster fra haven (ikke defineret). Stegt svinebryst og sky skiller sig lidt ud, idet svin og sky lyder tungt og gammeldags i forhold til de andre retter. Her har vi også noget saltet, syltet og røget. Ved siden af menuen popper billeder op af forskellige retter som viser hvor fremstillingen kan være farverig og kreativ med urte- og blomsterpyntning. Faviken Magasinet i Järpen: Faviken Magasinet er en restaurant hvor man kan sige at landromantikken regerer i sine skønne naturomgivelser i Nord- Sverige. Restauranten tager udgangspunkt i selvforsyningen og forrådshusholdningen med de gamle traditionelle opbevaringsmetoder og årstidernes råvarer. Som før siger findes der ikke noget menukort eftersom menuen ændres dagligt, men det kommer an på hvilke råvarer er tilgængelige. Der står at man bliver præsenteret for rigtig mange forskellige små retter, og jeg har forsøgt at få eksempler på hvad de fx har serveret en bestemt aften, men uden succes. Prisen for en aften-menu er SEK 1250 og drikkevarer bestiller man ved siden af. Der er mulighed for at overnætte der er faktisk plads til tolv gæster eller lige så mange som restauranten kan tage imod ad gangen. Jeg var i syv sind om jeg skulle fravælge Faviken eftersom der ikke var mulighed for at skaffe et menukort, men besluttede mig for at beholde den. I stedet for et menukort kan man læse fortællinger, skildringer, refleksjoner og se på billeder og det siger faktisk meget mere end et konkret menukort fx de skønne og poetiske barndomsminder og skildringer af forsvundne tider og gamle traditioner skrevet af køkkenchefen Magnus Nilsson. Det er denne tilbagevending til fortiden, respekt for traditionen, fortællingen, det autentiske, selvforsyningen, de gamle opbevaringsmetoder og forrådshusholdningen som er grundlaget og det som Nilsson bygger restauranten på. Det er netop disse faktorer som også er meget vigtige i konceptet og når man skal bygge en bro mellem det gamle og det nye. Nilssons reflektioner er også værd at læse fordi han både antyder og reflekterer over hvad man kan forvente at få at spise i mars eller maj med lidt dagbogsagtige fortællinger fra det landlige nærområde. Råvarerne 11

13 kommer primært fra Favikens ejendom og de råvarer som ikke kan skaffes på ejendommen kommer fra nærområdet Jamtland, hvor et lokalt netværk er blevet bygget op. I værste fald hentes råvarer fra norske naboer i Trondelag. Råvarerne knyttes direkte til Favikens ejendom eller de lokale leverandører: krogfanged vinterfisk fra egen sø, skaldyr fra Hitra, killing fra Tor, kylling fra Peter og kalv fra Kurt som naturligvis græsser frit på gården. Ifølge fortællingerne bruger køkkenchefen tydeligvis god tid på at indsamle vilde urter, svampe og bær, og eksperimentering med alle mulige og såvel umulige råvarer er en stor del af kokkens arbejde. Den hjemmelavede og alkoholiserede enebærdrik anvendes også til marinering og brasering af fx. kød og her nævner han killingen som han lægger på kulgrillen efter en god omgang enebærsdrik-marinering. Maaemo i Oslo: en to-stjernet Michelin-restaurant. Der bruges ingen menukort, men jeg fik tilsendt en liste over hvilke retter de serverede om aftenen d. 22. nov. Menuen ændres dagligt og er afhængig af tilgang på råvarer. På deres hjemmeside oplyses kun at de fokuserer på de skiftende årstider, og at menuen er specialt sammensat til alle gæster alle spiser samme retter. Den liste jeg fik tilsendt via består af 23 meget små retter og prisen er NOK Drikkemenuen som er nøje udvalgt og heller ikke er tilgængelig på hjemmesiden koster NOK Man skal afsætte en hel aften for at nyde oplevelsen og maden. Ikke så meget andet får man at vide! Når man åbner hjemmesiden dukker et billede op af kok i arbejdstøj med en kurv ude i skoven at samle vilde urter. Her er altså antydet at de vilde urter som personalet indsamler er med til at præge menuen på en eller anden måde. Karakteristisk for menuen er efterfølgende: Der er lagt stor vægt på havets råvarer dog mest skaldyr og rogn. Her nævnes i flæng hummer, krebs, muslinger og østers, søpindsvin, blåmuslinger, løjrom (saltet rogn) og havtaske. De lægger mere vægt på dyrets indmad som kyllingehjerte, rensdyrhjerte og kyllingelever fremfor lår, bryst eller fillet. Majoritet af retterne indeholder urter, rodfrugter og/eller andre grønsager både som tilbehør eller de tilsættes bl.a. til smør (gransmør) eller majones (urtemajones). Her nævnes fx gran, ramsløg, strandurter (ikke defineret) fennikel, dill, kørvel, hyldeblomst, gulerødder, blomkål, rødkål og selleri. Ikke så meget frugt men enebær og æbler brugte de i hvert fald denne bestemte aften. Her knyttes nogle af råvarerne og/eller produkterne direkte til lokale leverandører og mejerier eller til det nærmeste område, og meningen er at det skal fungere som en kvalitetsstempel fx 12

14 norsk hummer med gulrot fra Korsvold Gård, smør fra Røros meierierne, surdeigsbrød på hvete og emmer fra Holli mølle på Spydeberg og kamskjell fra Trøndelag. Noget saltet og syltet er på menuen og ligeledes rugbrød, havremusli og sagogryn, og olien er naturligvis rapsolie. Retterne er gennemsigtige dvs. de hedder hvad de præcist indeholder. Sammenfatning: Der er klart at der kan trækkes en fælles linje for alle restauranterne, men der er ligeledes forskel på dem. Her vil Fäviken altid skille sig ud fra de øvrige restauranter pga. manglende konkret menukort og det ekstremistiske og eksperimenterende køkken. Fælles for dem allesammen er at de lægger først og fremmest vægt på de skiftende årstider i Norden og det gælder i hvert fald også Fäviken. Fokussen ligger på havets råvarer fremfor kød og der anvendes urter og/eller rodfrugter i flertallet af retterne. Der er dog forskel på hvordan disse råverer anvendes fx. den ene restaurant vælger at lave muslingesaft mens den anden byder på muslinger som en del af en ret. Et andet eksempel kunne være anvendelsen af gran som er vældig populær ifølge menuerne. Nogle bruger gran til pynt mens andre presser og moser gran sammen med rapsolje eller smør. Jeg stødte på nogle fælles råvarer som tydeligvis skal være med til og måske som en aftalt plan, at præsentere og kendetegne det Ny Nordiske Køkken: ramsløg, løjrom og gran. Jeg ved ikke hvorfor netop disse råvarer er tilfælles, men gætter på at det stammer oprindeligt fra Noma og deres anvendelse af dem fra starten af. Menuerne sammenstår altid af mange små retter som både kan ændres med kort varsel og i nogle tilfælde dagligt. At ikke at have et menukort tilgængeligt på nettet kan både skyldes en meget hyppig udskiftning af råvarer men også for at opbygge en stemningsskabende forventning. Der er heller ikke samme forudsætninger når man får serveret mange små retter i forhold til at fx. bestille en forret, en hovedret og dessert som man selv vælger. Man har ikke det samme brug for et menukort eftersom alle gæster får det samme at spise og har derfor ikke noget valg om at bestille noget andet. Der ses et glimt af de gamle opbevaringsmetoder idet alle byder på noget syltet, saltet, røget, syrnet og/eller konserveret. Flertallet har også en eller to retter som stammer fra en ældre madtradition ss. stegt svinebryst med sky (Dragsholm Slot) som henviser til det danske traditionelle køkken eller de har produkter som er typiske for Norden eller et bestemt land i Norden fx. skyr, syrnet mælk, rugbrød eller surdejsbrød. Karakteristisk er også at man skal vide hvor råvaren kommer fra, men 13

15 nogle lægger mere vægt på det end andre. Det er ikke altid synligt på menukortet, men i hvert fald kan man læse om det på hjemmesiderne. I fleste tilfælde henter de råvarerne fra det lokale område. Det er også antydet at personalet selv går ud og samler urter og plukker bær. Ifølge billedernr i de tilfælde de eksisterer serveres retterne som regel i meget små portioner, og oftest kreativt og farverigt pyntede med blomster og urter. Der er ikke så meget som adskiller restauranterne mht. råvarer. Det betyder selvfølgelig ikke at de alle bruger de samme råvarer, der er naturligvis forskel på råvarerne og det skyldes fx hvilke råvarer er tilgængelige i nærheden. Det er klart at Fäviken tager en mere ekstrem udgangspunkt idet den fokusserer meget mere på selvforsyningen og forrådskammershusholdningen, de gamle madtradioner, fortællingerne og det autentiske end de øvrige restauranter. Og hvis der er nogen som lægger vægt på de skiftende årstider, så er det Fäviken. Stort set minder menuerne meget om hinanden, men hvis jeg skal pege på noget som adskiller dem udover at variationen ikke er lige stor fx. har Maaemo 23 små retter mens Dill og Dragsholm byder på 7 retter er at de lægger forskellig kraft i de faktorer som skulle være med til at synliggøre det Ny Nordiske Køkken. Men jeg understreger igen at se det udefra giver ikke den samme fornemmelse for hvilke faktorer dominerer, når man ikke selv oplever det. Det kan godt være at når man sætter sig til bords og får maden serveret, at man får hele historien og kulturen med. Konklusion: Det er lidt svært at afgøre om Norden præsenteres som en fælles region. Der er klart fokus på det lokale og ikke synlig udveksling af råvarer eller produkter, men i denne sammenhæng er det også svært at afgøre fx hvad en norsk eller en svensk råvare er, hvis det ikke siges direkte. Jeg mener at hvis fx. Maaemo havde den islandske skyrprodukt på menuen, så kunne man kalde det en udveksling af en produkt. Strengt taget kan man ikke sige at Norden præsenteres som en fælles region idet fokussen er mere på det lokale, hvor der nævnes i menukortet og/eller i præsentationen at råvaren eller produktet kommer fra et bestemt sted. Det er dog lidt op og ned hvor stor vægt restauranterne lægger på dette. Jeg mener at hvis det ikke nævnes hvor råvaren eller produktet kommer fra, kunne man snarere tale om en fælles region. 14

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten.

Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten. Selskabsmenuer Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten. Uanset lejligheden, så kan vi skræddersy et arrangement der dækker præcis Deres behov. Vi har kapacitet

Læs mere

SELSKABSMATERIALE SKOVSHOVED HOTEL

SELSKABSMATERIALE SKOVSHOVED HOTEL SELSKABSMATERIALE SELSKABSPAKKER Selskabspakke 1 Blød bar med øl, vin og vand 1.095,- pr. person Selskabspakke 2 1.195,- pr. person Selskabspakke 3 Snacks Petit Fours Avec Natmad 1.395,- pr. person Selskabspakke

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

SkagenMenu. Nytår2014

SkagenMenu. Nytår2014 SkagenMenu Nytår2014 SkagenMenu Nytår 2014 Snacks Sprøde chips af rodfrugter med letrøget creme på syrnet fløde samt skiver af lufttørret dansk skinke lavet af Emilsminde Frilandsgris. Forret Koldrøget

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Selskabsmateriale 2013 Skovshoved Hotel

Selskabsmateriale 2013 Skovshoved Hotel 2013 Skovshoved Hotel Selskabspakker Aperitif 3 retters menu Vinmenu ad libitum Kaffe ad libitum Blød bar ad libitum 3 timer 995,- person Aperitif 3 retters menu Vinmenu ad libitum Kaffe ad libitum Avec

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra.

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. SELSKABSMENU Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. Maden er veltillavet af friske råvarer. Du er altid velkommen

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat Jule-menu 2015: Juletiden er en stressende, men bestemt også dejlig tid på året. Det er hjerternes og familiens fest, hvor man nyder hinandens selskab med julens mange goder, især den fantastiske julemad.

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Menukort. Kære gæst. Jakob Beck Wätjen

Menukort. Kære gæst. Jakob Beck Wätjen Menukort Kære gæst Det glæder os at byde Dem velkommen her på Montra Hotel Sabro Kro. Kroens historie går tilbage til 1855, og vi er stolte over nu at kunne sige at vi er Danmarks nyeste kro, der trods

Læs mere

Beretning Kartoffelprisen 2008. Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college

Beretning Kartoffelprisen 2008. Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college Beretning Kartoffelprisen 2008 Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college 1. Projektets titel: Kartoffelprisen 2008 2. Projektansvarlige og deltagere: Projektdeltagere er Dalum UddannelsesCenter

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5 Herlev Hospital Herlevs Herligheder I vores nye menukort har det Det Nordiske Køkken virkelig fået lov at folde sig ud. De råvarer tæt på os af ypperste kvalitet er det gennemgående tema bundet sammen

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Restaurantprojekt med AgroTech

Restaurantprojekt med AgroTech T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro

Læs mere

Vi har hermed fornøjelsen, at sende Dem vores menuforslag, som vi håber lever op til Deres forventninger.

Vi har hermed fornøjelsen, at sende Dem vores menuforslag, som vi håber lever op til Deres forventninger. Kære Gæst, Vi har hermed fornøjelsen, at sende Dem vores menuforslag, som vi håber lever op til Deres forventninger. Deres forventninger til en fest, vil vi gerne gøre vores bedste for at opfylde og vi

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Sushi. MENU 2... KR. 149,- 6 små maki med agurk og avocado 6 små maki med laks 8 store maki California 2 nigiri med laks 1 nigiri med tun STARTERS

Sushi. MENU 2... KR. 149,- 6 små maki med agurk og avocado 6 små maki med laks 8 store maki California 2 nigiri med laks 1 nigiri med tun STARTERS STARTERS EDAMAME BØNNER..................... kr. 30,- EDAMAME BØNNER MED CHILI............. kr. 33,- MISOSUPPE............................ kr. 35,- MISOSUPPE MED LAKS................... kr. 39,- MISOSUPPE

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Delikat takeaway. Vi sætter en ære i at tilberede dit måltid, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os.

Delikat takeaway. Vi sætter en ære i at tilberede dit måltid, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. ROTUNDEN MENU Delikat takeaway Rotunden Menu er skabt af et stærkt team af passionerede madelskere, som sammen udvikler og producerer lækre og inspirerende retter. Med Rotunden Menu undgår du stress og

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2014 Selskaber & arrangementer Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2015 SELSKABER & ARRANGEMENTER Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Landslagteren 62 61 06 30 www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Smørrebrød Håndmadder... Pr. stk. kr. 22,00 Smørrebrød... Pr. stk. kr. 28,00 Pålægskagemand nok til 12 personer....pr. stk. kr. 495,00 Pålægskagemand

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning

Tiltrædelsesforelæsning Tiltrædelsesforelæsning Terroir dimensionen i nordisk madkultur Fredag den 28. april 2006 Claus Meyer Markant fald i antallet af mejerier og bryggerier i det 20. århundrede Mejerier Antal; Årstal 1.685

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD PROJECT MANAGER: JANET FRÍÐA JOHANNESEN MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD Tang event på Færøerne, i Danmark, i Island, i Grønland og i Sverige 2014 SAMMENDRAG Tang er en af de nordiske råvarer,

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist C AMPINGKOKKEN - kogebogen til den kulinariske campist CAMPINGKOKKEN En kulinarisk rejse i campingvognen Henning Kohl Køkkenchef Camping er nærvær god tid. Væk fra den stressede dagligdag. Camping er tid

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview.

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview. dinby efterår 2013 Skanderborg 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset Man går også i byen for at spise i Skanderborg Stort interview Heine Schriver Vend magasinet - og se kommende arrangementer i Kulturhuset

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Menukort - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Forretter** Klar suppe med urter, kød- og melboller* 45,- Flødelegeret aspargessuppe

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Spidskåls slaw, revet squash, orangemarinerede selleri i tern, peberfrugt, broccoli og honning dyppet bananchips

EN RET GO FROKOST. Spidskåls slaw, revet squash, orangemarinerede selleri i tern, peberfrugt, broccoli og honning dyppet bananchips Frokostmenu A uge 45 Mandag Koteletter bagt med tomat panade, parmesan og rasp Stuvet spinat, kål og kartofler tilsmagt med citron og krydderurter Røget makrel med æggestand og salater Puy Linsesalat med

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer Stor sal Lille sal Restaurant Festmenuer www.friendsnordborg.dk Tlf. 73 63 10 10 / 24 83 90 85 p.g. jan. 2015 Festmenu 1 Forret Tarteletter med høns i asparges Hovedret Buffet med 3 slags kød: Helstegt

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere