Trivselsplan Snedsted skole

Transkript

1 Trivselsplan Snedsted skole

2 Indholdsfortegnelse Trivselsplan Snedsted Skole... 3 Skolens grundregler... 3 Oversigt over trivselsplanen... 3 Mobbepolitik... 5 Forebyggelse af mobning... 5 Opdagelse af mobning... 6 Indsats over for mobning... 6 Mobiletik / sociale netværk... 7 Skolens grundregler... 7 Persondataloven... 7 Straffeloven... 8 Regler for brug af mobiltelefon på Snedsted Skole... 8 Sproget i skolen... 8 På Snedsted Skole gør vi følgende... 9 Fysiske rammer Konkrete tiltag

3 Trivselsplan Snedsted Skole Snedsted skole har udarbejdet en trivselsplan for at fremme et sundt, trygt og udviklende skolemiljø. Vi håber, at alle vil respektere skolens værdigrundlag og grundregler, fordi dette er nødvendigt for, at vi i fællesskab kan bibeholde en god og udviklende skole. Skolen opstiller regler for god og sund trivsel samt udarbejder handleplaner for, hvordan disse kan opnås. Skolens grundregler: På skolen har vi 3 grundregler, som skal medvirke til, at alle kan have det godt på skolen. Vis hensyn Vær præcis Gør dit bedste Disse 3 grundregler er gældende i alle forhold for alle personer, som er involveret i skolen og dens sociale liv. Grundregler og værdigrundlag er beskrevet i yderligere detaljer på skolens hjemmeside. De enkelte klasser kan derudover i fællesskab udarbejde deres egne regler for klassens sociale liv. Oversigt over trivselsplanen: Trivselsplanen er sammensat af ovenstående områder. Mobbepolitikken er medtaget for at sikre, at vi her på Snedsted Skole fortsat har fokus på og handleplaner for, hvordan vi i videst muligt omfang forebygger og håndterer forsøg på mobning. Mobning eller forsøg på mobning er signal på dårlig trivsel for såvel den udsatte som den, der udfører mobningen. Mobning er ikke tilladt på Snedsted Skole. Mobiltelefoner og de sociale netværk udgør i dag en meget stor del af de unges liv og kan have en væsentlig effekt på deres trivsel, og hvordan de opfatter hinanden. Det er også relativt nye kommunikationsformer, hvor ikke alle har samme opfattelse af, hvad der er tilladt eller hvordan budskabet opfattes. Vi vil med denne trivselsplan medvirke til at sikre, at skolen kan få så meget nytte som muligt af de nye medier uden at lægge hindringer i vejen for brugen af dem. 3

4 Kommunikation er en meget stor del af, hvordan den enkelte har det trivselsmæssigt eller kan blive påvirket på ens trivsel. Derfor betyder sproget i skolen også meget. Af denne grund er det blevet medtaget i denne trivselsplan. Da alle elever og ansatte bruger meget tid på skolen, er det også vigtigt at de fysiske rammer indbyder til ro, fordybelse og inviterer til ophold, leg og læring. De ansattes psykiske arbejdsmiljø er beskrevet i en elektronisk APV og uddybes ikke nærmere i Trivselsplanen. De valgte emner er dem, som skolen betragter som de vigtigste i forhold til den overordnede trivsel på Snedsted Skole lige nu. Udover denne trivselsplan er det selvfølgelig også muligt at iværksætte mange andre aktiviteter, som fokuserer på trivsel. Det kunne f.eks. være emneuger, hvor skolen sætter trivsel på dagsordenen eller arrangementer som fælles morgenkaffe/hygge, madordning, udflugter etc. 4

5 Mobbepolitik: Formålet er at have fokus på og have handleplaner for, hvordan skolen i videst muligt omfang forebygger, opdager og håndterer forsøg på mobning. En tidlig, hurtig og velovervejet indgriben øger muligheden for positiv effekt. Mobning kan opfattes på mange forskellige måder og betyde noget forskelligt for den enkelte. Vi har valgt at definere mobning på følgende måde: Definition på mobning: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (trusler, hån, udelukkelse, sårende og nedsættende bemærkninger, fysisk vold o.l.) fra én eller flere personer. Forebyggelse af mobning: Alle klasser beskæftiger sig med mellemrum med områder som venskab, kammeratskab, livsglæde, trivsel, ansvarlighed, mod o.l. På skolen forefindes spørgeskema og et elektronisk materiale Klassetrivsel, som den enkelte klasselærer kan bruge som et af redskaberne til afdækning af, om mobning foregår i klassen. På skole-hjem-møder drøftes klassens trivsel og tryghed, og alle opfordres til at henvende sig til klasselæreren, hvis de har en formodning om, at en elev ikke trives Den enkelte elevs trivsel indgår som et element i de samtaleblade, der danner dagsorden for skole-hjem-samtalerne. Lærerteamet/lærergruppen sikrer, at der i alle klasser i samarbejde med eleverne udarbejdes regler for det sociale liv. Klassens regler drøftes og evalueres løbende i klassen og i lærerteamet I de tilbagevendende individuelle samtaler mellem klasselæreren og den enkelte elev indgår elevens og klassens trivsel Det klargøres for eleverne, at læreren har tavshedspligt, så de trygt kan fortælle ham/hende om eventuelle tegn på mobning. Læreren skal vise, at positiv social adfærd værdsættes og påskønnes, og at negativ adfærd ikke accepteres Læreren skal selv vise et godt eksempel over for eleverne Det klargøres for eleverne, at den, der har kendskab til mobning, men ikke gør noget for at stoppe det, er medansvarlig for, at mobningen ikke ophører. Tilsynsplanen skal være synlig for eleverne i de enkelte afdelinger ved opslag Elevrådet opfordres til med mellemrum at tage emnet op Pauseaktivitetstilbuddene må gerne i samarbejde mellem lærere og eleverne øges. 5

6 Opdagelse af mobning: Klasselæreren har til stadighed alle antenner ude for at opfange eventuelle signaler om tilløb til mobning eller mistrivsel. Klasselæreren og øvrige lærere skal være specielt opmærksomme, hvis: o En elev ikke vil i skole o En elev venter længe, inden vedkommende går hjem o En elev helst undgår at komme ud i frikvartererne o En elev har ødelagte bøger, ting eller tøj o En elev pludselig ændrer adfærd o En elev ikke viser medfølelse Hvis der forekommer uheldig adfærd mellem elever, skal kommunikationen i lærergruppen intensiveres. Den enkelte lærers iagttagelser af tendenser til mobning videregives til alle lærere, der færdes i pågældende afdeling, så alles opmærksomhed kan skærpes og samarbejde om indsats igangsættes. Indsats over for mobning: I hvert tilfælde vælger skolen en, der fra skolens side er tovholder og kontaktperson til implicerede elever og forældre, indtil problemet er løst. Klasselæreren, øvrige lærere, personale fra Kompetencecenteret, skoleledelsen eller personale fra PPR kan fungere som tovholder Forekommer der mobning eller lignende, skærpes tilsynet (evt. øges antallet af vagter) i pågældende afdeling. Over for de implicerede personer skal det klart præciseres, hvem der er tovholder under forløbet. Skolens tovholder fortæller offeret, at vedkommende er bekendt med mobningen, og at vedkommende straks er klar til at hjælpe, og at hjælpen vil foregå i samråd med offeret. Offeret gives under trygge rammer lejlighed til at fortælle udførligt om sin oplevelse af mobningen. Hvis offeret ønsker det, kan en god kammerat deltage i samtalerne. Offeret gøres bekendt med evt. egne uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som kan være medvirkende til mobningen, og tovholderen giver råd om mulige hensigtsmæssige adfærdsændringer. Mobberen konfronteres med den uønskede og uacceptable adfærd. Der opstilles klare aftaler om øjeblikkelige ændringer, som derefter følges nøje i den efterfølgende periode. Både mobberens og offerets forældre orienteres og inddrages. I henhold til cirkulæret om god ro og orden i Folkeskolen gennemføres passende sanktioner mod mobberen, hvis mobningen ikke straks ophører, eller hvis den genopstår. Hele behandlingsforløbet registreres skriftligt, herunder diverse samtaler, aftaler, handlinger m.v. Opfølgning foregår ved tilbagevendende samtaler med både offer, offerets forældre og mobberen og mobberens forældre, indtil tovholderen vurderer, at mobningen er ophørt. Herefter gennemføres opfølgende samtaler efter behov. 6

7 Mobiletik / sociale netværk: Børn og unge bruger i dag mobiltelefoner og de sociale netværk til at kommunikere med hinanden i og uden for skolen. Tilgængeligheden til mobiltelefoner og de sociale netværk betyder, at grænsen mellem skole og fritid bliver flydende. Derfor skal vi som skole forholde os til denne virkelighed og medvirke til at fremme god opførsel og etik ved brug af de sociale netværk og mobiltelefoner blandt vore elever. Skolen medvirker først og fremmest ved at understrege det værdigrundlag og de grundregler, som skolen har formuleret, så alle elever er bekendt med disse. Derudover er der persondataloven og straffeloven, som gælder for alle, ved brug af f. eks. sociale netværk eller mobiltelefoner. Skolens grundregler: På skolen har vi 3 grundregler, som skal medvirke til, at alle kan have det godt på skolen. De 3 grundregler, som skolen har, gælder også ved brug af de sociale netværk. Vis hensyn Vær præcis Gør dit bedste Persondataloven: Udover skolens grundregler er der også en lovgivning, som brugerne af sociale netværk skal være opmærksomme på. Persondataloven gælder, når der offentliggøres oplysninger om andre personer f. eks. i et indlæg, der skrives på nettet. Persondataloven gælder også, når der offentliggøres billeder med andre personer end en selv. Når folk genkendes: Det er personoplysninger, når nogen kan finde ud af, hvem det handler om. Det kan altså godt være personoplysninger, selv om personens navn ikke skrives. Det må der offentliggøres: Hvis der ikke er givet samtykke, må der kun offentliggøres oplysninger, som ikke er krænkende om en anden person. Det må der ikke offentliggøres: Alle har oplysninger, der ikke kommer andre ved. Det er oplysninger om private forhold. Persondataloven beskytter den slags oplysninger. Hvis en person offentliggør dem, kan personen risikere at blive straffet. Har personen givet samtykke?: Hvis der er givet samtykke fra en person, må der normalt godt offentliggøres oplysninger om personen. Hvis der er tale om en mindreårig, skal forældrene give lov. 7

8 Hvis det generer en anden person: Lyt til det, hvis den person, som der er lagt noget ud om, ikke bryder sig om det. Enten ved at fjerne det fra internettet eller ved at godtgøre, at der er givet samtykke. Gå altid først til den ansvarlige: Er der utilfredshed med, at en anden person har offentliggjort personlige oplysninger, så kontakt i første omgang denne person. Personen er ansvarlig for det og skal tage stilling til protesten. Det samme gælder, hvis det drejer som billeder. Straffeloven: Hvis en person krænker andre personer alvorligt, kan personen komme i konflikt med straffeloven. Regler for brug af mobiltelefon på Snedsted skole: 0.-6.klasse, specialafdelinger og SFO: Vi ønsker ikke, at mobiltelefoner skal forstyrre undervisningen. Derfor vil vi ikke se eller høre mobiltelefoner i skoletiden med mindre de skal bruges i undervisningen eller eleven har fået tilladelse af en lærer. Hvis eleverne har mobiltelefon med i skole, skal den være i tasken eller i lommen på lydløs klasse: Eleverne bruger ikke mobiltelefon i timerne, medmindre det er en del af undervisningen og aftalt med læreren. Mobiltelefoner tillades i frikvartererne - dog ikke til optagelse af lyd og billeder. Lærere / pædagoger/ andre ansatte: Der gælder samme regler som for kl. 8

9 Sproget i skolen: Sproget påvirker ens selvopfattelse og selvforståelse og giver tryghed og selvtillid. Et positivt sprogbrug er med til at sikre trivsel for alle på skolen, da personen via dette viser, at denne har respekt for sig selv og andre og rummer og accepterer hinandens forskelligheder. Et godt sprog er medvirkende til at skabe glæde i hverdagen. Sproget påvirkes af alle aktørerne på skolen: elever, personale og forældre samt øvrige samarbejdspartnere. Derfor forventes det også, at alle arbejder positivt med sproget og sprogbruget ved at fungere som rollemodeller. Vi forventer hjemmets aktive opbakning i at fremme det positive og anerkendende sprog Vi forventer, at personalet på skolen anvender anerkendende sprog og anerkendende pædagogik Vi forventer, at eleverne udviser tolerance for hinanden og udvikler en anerkendende tilgang i samværet med såvel voksne som børn på skolen På Snedsted Skole gøres følgende: Skolen har fokus på sproget løbende, og det er en del af skolens trivselsplan Skolen bestræber sig på at bruge et anerkendende sprog og anerkendende pædagogik Skolen fremhæver og anerkender positiv adfærd og sprogbrug Skolen giver eleverne alternative (positive) udtryk Skolen gør eleverne bevidste om betydningen og konsekvensen af det, de siger og gør Skolen reagerer og påtaler, hver gang der høres eller ses sprog, som kan påvirke trivslen. Skolen medinddrager forældrene ved at gøre dem opmærksomme på børnenes sprogbrug ved f.eks. forældremøder, skole-hjem-samtaler eller i elevplanen Skolen medinddrager forældrene i det tilfælde, hvor børnene har et dårligt sprogbrug. Her forventes hjemmets aktive opbakning. Skolen er opmærksom på teknikker, øvelser, lege o.a., der kan hjælpe klasser i krise. Skolen har altid uddannede AKT-medarbejdere ansat på skolen Skolens personale opdateres på ordensregler, værdisæt og trivselsplan ved skoleårets start for at signalere fælles holdning. Skolens personale kan få gensidig faglig sparring på teammøder - også i mellem de forskellige enheder af skolen, herunder SFO og Trombakken. Skolen har flere gange årligt fokus på emnet med temadage for udvalgte klassetrin, drøftelseri klasserne i klassens tid, samtaler om sociale medier og sproget som en del af mobningsforebyggelse Er der spørgsmål fra elever, forældre og personale, kan der altid rettes henvendelse til ledelsen, AKTmedarbejderne, klasselærerne eller skolebestyrelsen. 9

10 Fysiske rammer: Målet er: At lokaler og områder på skolens undervisningssteder indrettes, så de indbyder til ro og fordybelse. At der skabes fleksible læringsmiljøer, der kan udnyttes til såvel undervisning som sociale aktiviteter på skolen. At ude- og indearealerne inviterer til ophold, leg og læring samt bevægelse og aktivitet for alle skolens elever. Rummelige og praktiske personaleforhold, der giver plads til opbevaring, forberedelse, mødeaktivitet og sociale aktiviteter. At daglig rengøring og vedligeholdelse af inde- og udearealer prioriteres højt som en vigtig del af den daglige trivsel på skolen. Der skal løbende samt ved renovering, nybyggeri og indkøb til skolens afdelinger tages udgangspunkt i ovenstående. Konkrete tiltag: I de kommende år forventes stor byggeaktivitet på skolen, som vil forhindre, at der er den nødvendige udendørs plads, som inviterer til ophold, leg og læring. Ved byggeaktiviteter foreslås det, at der afsættes flere penge til arrangementer/ture ud af huset for de enkelte klassetrin. Her tænkes specifikt på indskolingen. Eksempler på aktiviteter: Undervisning udendørs, oplevelser i naturen med naturvejledere. Mulighed for flere indendørs aktiviteter f.eks. indkøb af spil, hinkeruder, ekstra bordtennisborde. For fremover at øge muligheden for udendørs at kunne opholde sig i ro skal der opstilles flere borde og bænke, gerne overdækkede på nogle af de grønne arealer. Der skal afsættes penge til renovering af udearealerne, når byggeperioden er overstået. Indtil der foreligger beslutning om kantine på Snedsted Skole, skal kantinearealet benyttes til opholdsrum for overbygningen. De nuværende opholdsrum (ved lokale 22-25) kan indrettes/benyttes som små grupperum. Der arbejdes på at lave en form for midlertidig madordning på skolen efter stort ønske fra forældre og elever. 10

11 De enkelte afdelingers udearealer: Pausen skal bruges til opholdssted for elever i overbygningen. Elevrådet har udarbejdet ordensregler og fordelingsskema for brug af Pausen. Atriumgården og fliseboldbanen ved indskolingen er overbygningens uderum. I atriumgården er der opstillet borde og bænke samt et bordtennisbord. Der foreslås, at der skal opstilles flere borde/ bænke, gerne overdækkede, så området også kan benyttes til udeundervisning. Der bør lægges fliser på solsiden af Atriumgården. 7. klasserne må benytte Multibanen ved hallen, og 8-9 årgang må gå op i byen i den store spisepause, under forudsætning af at det sker i god ro og orden. Multibanen efterlades i opryddet stand af de elever, som benytter den i frikvartererne. Mellemgruppen har skolegården, boldbanerne øst for skolen og det grønne areal øst for skolen. Det grønne areal deles med Trombakkens ADHD- afdeling, forskudt af hinandens pauser. Indskolingen og SFO deles om udearealerne mellem SFO en og Indskolingen, Æbleskoven og Lerbjerget. 11