Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING

2 Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout: Søren Kirkemann Tryk: Johnsen, Grenaa Printed in Denmark udgave, 1. oplag Indhold 3 Introduktion 4 Den internationale dimension 5 Det består materialet af 7 Fattige lande som en del af vores hverdag 8 Sådan kan der arbejdes 10 Målene udstikker rammerne 15 Det fag-faglige indhold 16 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande

3 Introduktion I denne lærervejledning får du nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det meget nemmere at plan- og tilrettelægge et samlet undervisningsforløb om den fattige del af verden. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på tredje og fjerde klassetrin. Dette materiale Mød verden livet i fattige lande er den anden af i alt tre titler, der indgår i serien: Udsigt til U-lande. Materialet bog og hjemmeside er udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling og Undervisningsministeriets Tips og Lottomidler, og det er for de fleste skoler derfor overkommeligt at hjemkøbe bøgerne i klassesæt til brug på skolen. Både lærervejledninger og arbejdshæfter ligger gratis og frit tilgængelige på hjemmesiden: De kan også findes på forlagets hjemmeside: På den måde har du materialet til rådighed gennem hele skoleåret, og det vil i udvalgte perioder kunne trækkes ind til brug i flere klasser gennem skoleåret. Tilsammen udgør serien en slags mini-system, der kan være med til at sikre en lettilgængelig og sammenhængende undervisning i en vigtig del af den internationale dimension fra 3. til 10. skoleår. Mød verden livet i fattige lande titel nr. 2 i serien er primært tænkt at skulle dække undervisning om u-lande på klassetrin. Materialet kan anvendes i klasseundervisning i især natur/teknik, geograf, historie, dansk eller i flerfaglige sammenhænge. Desuden kan det anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan det også stå alene og læses af lyst. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om materialets brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. Elevbogen suppleres af en hjemmeside med: denne lærervejledning til fri kopiering, arbejdshæfte - elevøvelser og aktiviteter til fri kopi øvrigt elevstof med links og andet supplerende indhold til de enkelte afsnit i bogen. God arbejdslyst! 3

4 Den internationale dimension - Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant Sådan skriver Undervisningsministeriet om kravet om at inddrage internationalisering i Folkeskolens undervisning. Ofte forbinder man blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den fattige del af verden. I en globaliseret verden bliver det endnu mere nødvendigt at forholde sig til også den øvrige del af verden. Den internationale dimension indgår som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre eksisterende tværgående dimensioner, nemlig it- og mediekompetencer, det praktiske/musiske og en bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Mød verden livet i fattige lande og de andre titler i serien Udsigt til U-lande kan anvendes som et solidt udgangspunkt for at få medtænkt u-landsformidling som en væsentlig del af den internationale dimension op gennem skoleforløbet i grundskolen. 4

5 Det består materialet af Elevbogen udgør den centrale del af materialet, og den danner den røde tråd i et undervisningsforløb, så eleverne fastholdes i en kontinuerlig og fremadskridende proces med at behandle problematikken omkring den fattige del af verden. Indholdet arbejder videre med det stof, der blev behandlet i materialet for klassetrin: Fattige lande en del af din verden. Men naturligvis kan det også anvendes, uden at den første titel er gennemarbejdet på de yngre klassetrin. Indholdet i elevbogen lægger sig op ad FN s otte 2015-mål, men går også videre og kigger længere frem end til netop år På side 6 i elevbogen introduceres eleverne for logoer, der symboliserer hvert af de otte mål. Logoerne eller symbolerne skal eleverne lære at genkende, og gennem bogen anvendes logoerne, hvor de enkelte mål indgår i stoffet. Desuden er bogens indhold struktureret omkring verdensdelene. Ved start på en ny verdensdel indledes med en generel tekst for at tydeliggøre for eleverne, hvor på kloden vi befinder os. For hvert omtalt land er der også en kortvignet, der viser det pågældende lands lokalisering. Navnekendskab og stednavne udgør også en del af undervisningen, og i bl.a. elevøvelserne lægges flere steder op til, at eleverne i deres hoveder efterhånden har opbygget et nyttigt verdenskort og et nødvendigt stedkendskab. Hjemmesiden Som supplement til bogens indhold er der udarbejdet en lettilgængelig hjemmeside. I et samarbejde med UNI-C er den lagt på EMU ens univers, hvor der samtidig kan findes meget andet u-landsstof. Hjemmeside-delen er med til at guide eleverne på nettet, samtidig med at den leverer andet supplerende stof til bogens indhold. Eleverne kan alt efter behov og tid udvide deres arbejde med de forskellige temaer, fremfor at de udelukkende på egen hånd søger på nettet. Hjemmesiden er med til at fastholde eleverne bedre i forhold til de valgte temaer. Ud over elevstof indeholder hjemmesiden også denne Lærervejledning samt Arbejdshæfte undersøgelser og øvelser i pdf-format til fri kopi eller bæredygtigt bedre til brug online. Arbejdshæftet er til fri kopiering og indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af bogens temaer. Det er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. 5

6 Elevøvelserne kan naturligvis også anvendes på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan så ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres over på elevernes egne computere og viderebearbejdes herfra. Øvrige materialer Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere og uddybe de enkelte undervisningsforløb. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens tilbud til både undervisere og elever og naturligvis materialer fra dit skolebibliotek, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler og fra Pædagogisk Mediecenter. Disse supplerende muligheder og meget andet henvises der til på hjemmesiden. Ni plakater om 2015-målene Ved køb af et klassesæt af bogen leveres et gratis sæt undervisningsplakater fra organisationen O3V, Oplysningscenter om den 3. verden. I alt ni plakater giver ideer til at behandle FN s 2015 mål i forskellige fag og på forskellige niveauer. De ni plakater kan hænges op i klasselokalet, og indholdet kan trækkes ind efter behov, når de enkelte mål behandles i løbet af skoleåret. Plakater og medfølgende lærervejledning kan også købes ved henvendelse til O3V på tlf

7 Fattige lande som en del af vores hverdag Aktualitet og omverdensforståelse i forhold til u-lande er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på globaliseringsdebatten og spørgsmål om den fattige del af verden. En positiv indgang er forsøgt overalt, hvor det er muligt. Altså at det nytter noget at arbejde på opfyldelsen af FN s 2015-mål, men også at der fortsat er behov for, at den rige del af verden støtter udviklingen på globalt plan. Aktualiteten kan være en pludselig opstået begivenhed som jordskælvet i Haiti og efterfølgende behov for katastrofebistand, tørke i Niger, oversvømmelser i Pakistan eller tsunami som naturkatastrofe. I undervisningen skal der være plads til at trække aktuelle begivenheder ind i forløbet, så eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde kan være med til at definere og beskrive deres arbejde med den fattige del af verden. På 5. og 6. klassetrin kan der arbejdes med materialet i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert af de to skoleåret i faget natur/teknik. På 7. klassetrin kan temaet oplagt indgå i faget geografi eller i flerfaglige samarbejder. Elevbogen Mød verden livet i fattige lande skaber sammenhæng op gennem klassetrinnene, så der på den måde bliver helhed i formidlingen om fattige lande som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i både natur/teknik, geografi, historie og øvrige fag eller i flerfaglige sammenhænge. Brug også elevernes egne oplevelser eller erfaringer, fx fra rejser, fra familie eller venner og mange andre aktiviteter. 7

8 Sådan kan der arbejdes Bogen kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde stoffet yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus og den røde tråd i forløbet. Med fordel kan man overveje fx Dun & Dunns læringsstilmodel med forskellige elementer og stimuliområder. På den måde kan elevernes interesse for temaerne skærpes yderligere. Udbyttet og dermed elevernes grad af succes med at skaffe sig ny viden, holdning og færdigheder på hver deres måde kan sandsynligvis øges ved at tilbyde variation og differentiering i arbejdet. Målet må være at få elevernes egne styrkesider frem i lyset i så høj grad som muligt.. 8

9 I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, laborative læremidler, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, uformelle læringsmiljøer Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, elektroniske produktioner, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med individuelle foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og masser af fotos. Via nettet er der adgang til både auditive og visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet om den fattige verden. Det er dog vigtigt, at du som underviser sikrer fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale, trygge og styrende redskab for skabelse af et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige, aktuelle temaer. 9

10 Målene udstikker rammerne Som nævnt er den internationale dimension et anliggende og et ubetinget krav for samtlige fag i skolen, og i den forbindelse kan Udsigt til U-lande indgå i mange forskellige fagsamarbejder. Dog vil det på klassetrin ofte være natur/teknik og geografi, der naturligt bliver det fag, der arbejder med problematikken om globale forhold og fattige lande. Derudover er det også oplagt at have forløb i et fagsamarbejde med andre fag som fx historie for at trække den historiske dimension ind som baggrund for verdens udvikling. Så i det følgende beskrives ganske kort målbeskrivelser for netop disse fag nøjere. Natur/teknik I formålet for faget natur/teknik står, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Eleverne skal vedligeholde og fremme deres glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. De skal også udvikle deres lyst til at stille spørgsmål De skal udvikle forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. Og de skal udvikle ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. I de øvrige Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til andre fag som fx dansk, matematik og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Se geografi senere. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der i faget natur/teknik kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande som en del af årsplanen. Fra natur/teknik efter 6. klassetrin kan nævnes trinmål som: begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår 10

11 kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Husk, at trin- og slutmål skal betragtes som hensigtserklæringer, der er med til at afstikke kursen forfagene. Det er vel at mærke mål, som alle elever nødvendigvis kan opfylde til fulde, men der skal arbejdes frem mod dem. 11

12 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer... Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget geografi. Som det ses i de udvalgte trinmål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske omverden og en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. 12

13 Efter 8. klassetrin kan nævnes trinmål som disse: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO 2 udledes og indgår i naturen kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling Historie I dette fag kan der arbejdes med bl.a. Columbus (kanonpunkt) og kolonialismen set i forhold til de nuværende u-lande og deres historiske udvikling frem til i dag. Fra historie efter 6. klassetrin kan nævnes trinmål som: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng NB! Husk, at trin- og slutmål udelukkende skal betragtes som hensigtserklæringer, der er med til at afstikke kursen for fagenes konkrete indhold. Det er ikke nødvendigvis alle mål, der opfyldes til fulde. Et skridt på vejen i den rigtige retning. 13

14 Faglig literacy læs og skriv At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! Elevbogen lægger op til, at eleverne samtidig øves i at udnytte effektive og funktionelle læsestrategier og færdigheder i forhold til netop det fag-faglige og konteksten omkring indholdet. Teksterne er læsepædagogisk bearbejdede og skulle gerne spille sammen med det øvrige indhold i Arbejdshæftet, hjemmesiden mv. som motiverende, multimodal tekster. I Arbejdshæftet er der flere forslag til brug af tankekort og ordkort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed... Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske værktøjer, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. 14

15 Det fag-faglige indhold Mød verden - livet i fattige lande er den anden titel i serien og henvender sig til klassetrin. Udgangspunktet er som sagt FN s otte 2015-mål samt udvalgte lande fra forskellige verdensdele. I bogen fokuseres især på disse lande fra hver sin verdensdel. Afrika: Uganda, Kenya og Egypten Asien: Bangladesh, Kina og Vietnam Latinamerika: Brasilien, Nicaragua, Ecuador og Peru Oceanien: Kiribati Disse forskelligartede lande er udvalgt for at kunne bruges eksemplarisk i forhold til de øvrige u-lande i verden. De er afstemt med landevalget i såvel som den foregående titel i serien, klassetrin, og den efterfølgende titel til brug på klassetrin. Temaerne knyttes tæt til FN s otte 2015-mål fra FN og UNDP s opdeling af lande i hhv. meget højt udviklede, højt udviklede, mellem udviklede og lavt udviklede lande. På Udsigt til U-landes hjemmesiden: lægges op til også at trække tråde til mange andre lande og temaer. Men det er op til hver enkelt underviser og klasse at vurdere, hvad der er tid til og behov for i det helt konkrete undervisningsforløb. Lad eleverne bruge bloggen på hjemmesiden for på denne måde at være med til både at formidle og stille spørgsmål til deres læring. Undersøg også muligheder for virtuel, elektronisk kontakt til skoler og elever i et eller flere u-lande. Evt. via kontakter hos danske u-landsorganisationer; en oversigt over disse findes på hjemmesiden. I den følgende titel i serien Udsigt til U-lande for klasse arbejder eleverne videre med problematikken om fattige lande i en globaliseret verden. Nogle af temaerne behandles videre på et højere niveau end i denne bog i forhold til de ældre elever, så der sikres en faglig progression op gennem skoleforløbet. På den måde skabes også genkendelighed i forhold til en række cases og lande fra elevernes tidligere undervisning på de yngre klassetrin. 15

16 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et lærebogssystem om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til serien hører en hjemmeside: Udsigt til U-lande tager som nævnt udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande Bøgerne er oplagte at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom de selvfølgelig også kan læses af lyst. Tilsammen danner de tre titler et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Mød verden livet i fattige lande er den anden titel i serien og henvender sig til elever på klassetrin. Tredje og sidste titel (målgruppe: klassetrin) udkommer medio august Klik ind på God fornøjelse med Udsigt til U-lande! 16