Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING

2 Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout: Søren Kirkemann Tryk: Johnsen, Grenaa Printed in Denmark udgave, 1. oplag Indhold 3 Introduktion 4 Den internationale dimension 5 Det består materialet af 7 Fattige lande som en del af vores hverdag 8 Sådan kan der arbejdes 10 Målene udstikker rammerne 15 Det fag-faglige indhold 16 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande

3 Introduktion I denne lærervejledning får du nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det meget nemmere at plan- og tilrettelægge et samlet undervisningsforløb om den fattige del af verden. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på tredje og fjerde klassetrin. Dette materiale Mød verden livet i fattige lande er den anden af i alt tre titler, der indgår i serien: Udsigt til U-lande. Materialet bog og hjemmeside er udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling og Undervisningsministeriets Tips og Lottomidler, og det er for de fleste skoler derfor overkommeligt at hjemkøbe bøgerne i klassesæt til brug på skolen. Både lærervejledninger og arbejdshæfter ligger gratis og frit tilgængelige på hjemmesiden: De kan også findes på forlagets hjemmeside: På den måde har du materialet til rådighed gennem hele skoleåret, og det vil i udvalgte perioder kunne trækkes ind til brug i flere klasser gennem skoleåret. Tilsammen udgør serien en slags mini-system, der kan være med til at sikre en lettilgængelig og sammenhængende undervisning i en vigtig del af den internationale dimension fra 3. til 10. skoleår. Mød verden livet i fattige lande titel nr. 2 i serien er primært tænkt at skulle dække undervisning om u-lande på klassetrin. Materialet kan anvendes i klasseundervisning i især natur/teknik, geograf, historie, dansk eller i flerfaglige sammenhænge. Desuden kan det anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan det også stå alene og læses af lyst. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om materialets brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. Elevbogen suppleres af en hjemmeside med: denne lærervejledning til fri kopiering, arbejdshæfte - elevøvelser og aktiviteter til fri kopi øvrigt elevstof med links og andet supplerende indhold til de enkelte afsnit i bogen. God arbejdslyst! 3

4 Den internationale dimension - Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant Sådan skriver Undervisningsministeriet om kravet om at inddrage internationalisering i Folkeskolens undervisning. Ofte forbinder man blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den fattige del af verden. I en globaliseret verden bliver det endnu mere nødvendigt at forholde sig til også den øvrige del af verden. Den internationale dimension indgår som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre eksisterende tværgående dimensioner, nemlig it- og mediekompetencer, det praktiske/musiske og en bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Mød verden livet i fattige lande og de andre titler i serien Udsigt til U-lande kan anvendes som et solidt udgangspunkt for at få medtænkt u-landsformidling som en væsentlig del af den internationale dimension op gennem skoleforløbet i grundskolen. 4

5 Det består materialet af Elevbogen udgør den centrale del af materialet, og den danner den røde tråd i et undervisningsforløb, så eleverne fastholdes i en kontinuerlig og fremadskridende proces med at behandle problematikken omkring den fattige del af verden. Indholdet arbejder videre med det stof, der blev behandlet i materialet for klassetrin: Fattige lande en del af din verden. Men naturligvis kan det også anvendes, uden at den første titel er gennemarbejdet på de yngre klassetrin. Indholdet i elevbogen lægger sig op ad FN s otte 2015-mål, men går også videre og kigger længere frem end til netop år På side 6 i elevbogen introduceres eleverne for logoer, der symboliserer hvert af de otte mål. Logoerne eller symbolerne skal eleverne lære at genkende, og gennem bogen anvendes logoerne, hvor de enkelte mål indgår i stoffet. Desuden er bogens indhold struktureret omkring verdensdelene. Ved start på en ny verdensdel indledes med en generel tekst for at tydeliggøre for eleverne, hvor på kloden vi befinder os. For hvert omtalt land er der også en kortvignet, der viser det pågældende lands lokalisering. Navnekendskab og stednavne udgør også en del af undervisningen, og i bl.a. elevøvelserne lægges flere steder op til, at eleverne i deres hoveder efterhånden har opbygget et nyttigt verdenskort og et nødvendigt stedkendskab. Hjemmesiden Som supplement til bogens indhold er der udarbejdet en lettilgængelig hjemmeside. I et samarbejde med UNI-C er den lagt på EMU ens univers, hvor der samtidig kan findes meget andet u-landsstof. Hjemmeside-delen er med til at guide eleverne på nettet, samtidig med at den leverer andet supplerende stof til bogens indhold. Eleverne kan alt efter behov og tid udvide deres arbejde med de forskellige temaer, fremfor at de udelukkende på egen hånd søger på nettet. Hjemmesiden er med til at fastholde eleverne bedre i forhold til de valgte temaer. Ud over elevstof indeholder hjemmesiden også denne Lærervejledning samt Arbejdshæfte undersøgelser og øvelser i pdf-format til fri kopi eller bæredygtigt bedre til brug online. Arbejdshæftet er til fri kopiering og indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af bogens temaer. Det er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. 5

6 Elevøvelserne kan naturligvis også anvendes på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan så ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres over på elevernes egne computere og viderebearbejdes herfra. Øvrige materialer Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere og uddybe de enkelte undervisningsforløb. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens tilbud til både undervisere og elever og naturligvis materialer fra dit skolebibliotek, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler og fra Pædagogisk Mediecenter. Disse supplerende muligheder og meget andet henvises der til på hjemmesiden. Ni plakater om 2015-målene Ved køb af et klassesæt af bogen leveres et gratis sæt undervisningsplakater fra organisationen O3V, Oplysningscenter om den 3. verden. I alt ni plakater giver ideer til at behandle FN s 2015 mål i forskellige fag og på forskellige niveauer. De ni plakater kan hænges op i klasselokalet, og indholdet kan trækkes ind efter behov, når de enkelte mål behandles i løbet af skoleåret. Plakater og medfølgende lærervejledning kan også købes ved henvendelse til O3V på tlf

7 Fattige lande som en del af vores hverdag Aktualitet og omverdensforståelse i forhold til u-lande er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på globaliseringsdebatten og spørgsmål om den fattige del af verden. En positiv indgang er forsøgt overalt, hvor det er muligt. Altså at det nytter noget at arbejde på opfyldelsen af FN s 2015-mål, men også at der fortsat er behov for, at den rige del af verden støtter udviklingen på globalt plan. Aktualiteten kan være en pludselig opstået begivenhed som jordskælvet i Haiti og efterfølgende behov for katastrofebistand, tørke i Niger, oversvømmelser i Pakistan eller tsunami som naturkatastrofe. I undervisningen skal der være plads til at trække aktuelle begivenheder ind i forløbet, så eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde kan være med til at definere og beskrive deres arbejde med den fattige del af verden. På 5. og 6. klassetrin kan der arbejdes med materialet i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert af de to skoleåret i faget natur/teknik. På 7. klassetrin kan temaet oplagt indgå i faget geografi eller i flerfaglige samarbejder. Elevbogen Mød verden livet i fattige lande skaber sammenhæng op gennem klassetrinnene, så der på den måde bliver helhed i formidlingen om fattige lande som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i både natur/teknik, geografi, historie og øvrige fag eller i flerfaglige sammenhænge. Brug også elevernes egne oplevelser eller erfaringer, fx fra rejser, fra familie eller venner og mange andre aktiviteter. 7

8 Sådan kan der arbejdes Bogen kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde stoffet yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus og den røde tråd i forløbet. Med fordel kan man overveje fx Dun & Dunns læringsstilmodel med forskellige elementer og stimuliområder. På den måde kan elevernes interesse for temaerne skærpes yderligere. Udbyttet og dermed elevernes grad af succes med at skaffe sig ny viden, holdning og færdigheder på hver deres måde kan sandsynligvis øges ved at tilbyde variation og differentiering i arbejdet. Målet må være at få elevernes egne styrkesider frem i lyset i så høj grad som muligt.. 8

9 I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, laborative læremidler, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, uformelle læringsmiljøer Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, elektroniske produktioner, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med individuelle foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og masser af fotos. Via nettet er der adgang til både auditive og visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet om den fattige verden. Det er dog vigtigt, at du som underviser sikrer fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale, trygge og styrende redskab for skabelse af et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige, aktuelle temaer. 9

10 Målene udstikker rammerne Som nævnt er den internationale dimension et anliggende og et ubetinget krav for samtlige fag i skolen, og i den forbindelse kan Udsigt til U-lande indgå i mange forskellige fagsamarbejder. Dog vil det på klassetrin ofte være natur/teknik og geografi, der naturligt bliver det fag, der arbejder med problematikken om globale forhold og fattige lande. Derudover er det også oplagt at have forløb i et fagsamarbejde med andre fag som fx historie for at trække den historiske dimension ind som baggrund for verdens udvikling. Så i det følgende beskrives ganske kort målbeskrivelser for netop disse fag nøjere. Natur/teknik I formålet for faget natur/teknik står, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Eleverne skal vedligeholde og fremme deres glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. De skal også udvikle deres lyst til at stille spørgsmål De skal udvikle forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. Og de skal udvikle ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. I de øvrige Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til andre fag som fx dansk, matematik og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Se geografi senere. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der i faget natur/teknik kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande som en del af årsplanen. Fra natur/teknik efter 6. klassetrin kan nævnes trinmål som: begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår 10

11 kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Husk, at trin- og slutmål skal betragtes som hensigtserklæringer, der er med til at afstikke kursen forfagene. Det er vel at mærke mål, som alle elever nødvendigvis kan opfylde til fulde, men der skal arbejdes frem mod dem. 11

12 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer... Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget geografi. Som det ses i de udvalgte trinmål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske omverden og en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. 12

13 Efter 8. klassetrin kan nævnes trinmål som disse: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO 2 udledes og indgår i naturen kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling Historie I dette fag kan der arbejdes med bl.a. Columbus (kanonpunkt) og kolonialismen set i forhold til de nuværende u-lande og deres historiske udvikling frem til i dag. Fra historie efter 6. klassetrin kan nævnes trinmål som: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng NB! Husk, at trin- og slutmål udelukkende skal betragtes som hensigtserklæringer, der er med til at afstikke kursen for fagenes konkrete indhold. Det er ikke nødvendigvis alle mål, der opfyldes til fulde. Et skridt på vejen i den rigtige retning. 13

14 Faglig literacy læs og skriv At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! Elevbogen lægger op til, at eleverne samtidig øves i at udnytte effektive og funktionelle læsestrategier og færdigheder i forhold til netop det fag-faglige og konteksten omkring indholdet. Teksterne er læsepædagogisk bearbejdede og skulle gerne spille sammen med det øvrige indhold i Arbejdshæftet, hjemmesiden mv. som motiverende, multimodal tekster. I Arbejdshæftet er der flere forslag til brug af tankekort og ordkort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed... Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske værktøjer, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. 14

15 Det fag-faglige indhold Mød verden - livet i fattige lande er den anden titel i serien og henvender sig til klassetrin. Udgangspunktet er som sagt FN s otte 2015-mål samt udvalgte lande fra forskellige verdensdele. I bogen fokuseres især på disse lande fra hver sin verdensdel. Afrika: Uganda, Kenya og Egypten Asien: Bangladesh, Kina og Vietnam Latinamerika: Brasilien, Nicaragua, Ecuador og Peru Oceanien: Kiribati Disse forskelligartede lande er udvalgt for at kunne bruges eksemplarisk i forhold til de øvrige u-lande i verden. De er afstemt med landevalget i såvel som den foregående titel i serien, klassetrin, og den efterfølgende titel til brug på klassetrin. Temaerne knyttes tæt til FN s otte 2015-mål fra FN og UNDP s opdeling af lande i hhv. meget højt udviklede, højt udviklede, mellem udviklede og lavt udviklede lande. På Udsigt til U-landes hjemmesiden: lægges op til også at trække tråde til mange andre lande og temaer. Men det er op til hver enkelt underviser og klasse at vurdere, hvad der er tid til og behov for i det helt konkrete undervisningsforløb. Lad eleverne bruge bloggen på hjemmesiden for på denne måde at være med til både at formidle og stille spørgsmål til deres læring. Undersøg også muligheder for virtuel, elektronisk kontakt til skoler og elever i et eller flere u-lande. Evt. via kontakter hos danske u-landsorganisationer; en oversigt over disse findes på hjemmesiden. I den følgende titel i serien Udsigt til U-lande for klasse arbejder eleverne videre med problematikken om fattige lande i en globaliseret verden. Nogle af temaerne behandles videre på et højere niveau end i denne bog i forhold til de ældre elever, så der sikres en faglig progression op gennem skoleforløbet. På den måde skabes også genkendelighed i forhold til en række cases og lande fra elevernes tidligere undervisning på de yngre klassetrin. 15

16 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et lærebogssystem om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til serien hører en hjemmeside: Udsigt til U-lande tager som nævnt udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande Bøgerne er oplagte at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom de selvfølgelig også kan læses af lyst. Tilsammen danner de tre titler et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Mød verden livet i fattige lande er den anden titel i serien og henvender sig til elever på klassetrin. Tredje og sidste titel (målgruppe: klassetrin) udkommer medio august Klik ind på God fornøjelse med Udsigt til U-lande! 16

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes LÆRERVEJLEDNING Verden handler etisk og fair? COOP Skolekontakten samt Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Fotos: Forside: Peter Bejder, istockphoto, Stutterstock, Carsten Villadsen & Kaare

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

MØD VERDEN Mød verden livet i fattige lande www.emu.dk/tema/ulande Om serien Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

MØD VERDEN Mød verden livet i fattige lande www.emu.dk/tema/ulande Om serien Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande MØD VERDEN P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R MØD VERDEN LIVET I FATTIGE LANDE Udsigt til U-lande Mød verden livet i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse.

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Målet med faget Grundlag for undervisningen for geografi, biologi og fysik/kemi i udskolingen At eleverne med udgangspunkt i deres egen omverden, udvikler praktiske

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER Fattige lande en del af din verden Arbejdshæfte øvelser og undersøgelser Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere