I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9"

Transkript

1

2 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og lærervejledning. Det kan også anvendes selvstændigt og i øvrigt bruges i grundskolens overbygning. Bogen Bæredygtig turisme i en global verden kan købes hos Bog og site er udgivet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Forfattere og forlag takker varmt for støtten til bog og hjemmeside. Introduktion...3 Globaliseringen er over os...5 Turisme i fattige lande...7 Sådan kan der arbejdes...9 Målene udstikker rammerne...10 Faglig literacy læs og skriv multimodalt...17 Brug også dette...19

3 Bæredygtig turisme i en global verden 3 Introduktion I denne lærervejledning til Bæredygtig turisme i en global verden er der metodiske og didaktiske forslag til dig som underviser. Det skal være med til at gøre det meget nemt at planog tilrettelægge et samlet undervisningsforløb med udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og inddragelse af verdens fattige lande. I elevaktiviteterne lægges op til, at eleverne bruger deres kompetencer til at sætte sig ind i problematikken om global turisme. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin som en del af samfundsfag og geografi, men også i flerfaglige sammenhænge. Bæredygtig turisme i en global verden består af en elevbog og en integreret, gratis hjemmeside med bl.a. denne lærervejledning og arbejdsopgaver. Bæredygtig turisme i en global verden kan inddrages i temaer som undervisning om globalisering, u-lande, udviklingsbistand og naturligvis bæredygtighedsbegrebet på de ældste klassetrin ( skoleår). Materialet kan anvendes i klasseundervisning, i emnearbejder, i forbindelse med projektopgaven eller faglig læsning, men kan naturligvis også stå alene og bruges af lyst. Elevbogen suppleres af hjemmesiden der indeholder: elevstof, der gennem cases sætter fokus på udvalgte lande fra hver af verdensdelene Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien. Derudover er der generel information om begreberne bæredygtighed og turisme, om organisationer samt links, fortællinger, fotoarkiver og andet supplerende indhold. denne lærervejledning. arbejdshæfte, elevøvelser og aktiviteter til fri kopi eller online-brug. Fra hjemmesidens forside kan eleverne klikke sig direkte ind til de enkelte lande, der er omtalt i bogen.

4 Bæredygtig turisme i en global verden 4 Arbejdshæftet er gratis. Det indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af bogens afsnit fordelt på verdensdele. Indholdet er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Men stoffet giver mulighed for, at eleverne kan arbejde med fagenes kompetencemål, samtidig med at de får indsigt i den globale turistindustri. Elevøvelserne bør anvendes i den elektroniske version på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres og digitalt viderebearbejdes herfra i forskellige præsentationer og lignende. Hertil kan eleverne med fordel benytte fotoarkivet og links til forskellige videoklip. Denne Lærervejledning er ligeledes til fri kopi i pdf-format fra hjemmesiden, Afhængigt af tidsforbrug til dette forløb kan der naturligvis inddrages mange andre relevante, uddybende stofområder og læremidler. Her er rige muligheder for, at eleverne kan arbejde med mange af de formulerede kompetenceområder, samtidig med at de får lært noget helt konkret om verdens turisme. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer med rejser og turisme, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens hjælp til både undervisere og elever, virksomheder, rejsebureauer og naturligvis materialer fra dit pædagogiske læringscenter, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler eller fra Pædagogisk Mediecenter. Bæredygtig turisme i en global verden er produceret og udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, og hjemmesiden er derfor gratis at anvende for alle til brug i undervisningen. God arbejdslyst!

5 Bæredygtig turisme i en global verden 5 Globaliseringen er over os Arbejdet med den internationale dimension i skolen og i al anden undervisning har en afgørende rolle for elevernes udvikling til globale borgere. I hverdagen konfronteres eleverne med hændelser og oplevelser i en globaliseret verden. Ofte forbinder vi blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer og udvekslingsrejser, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. Det bliver i fremtiden endnu mere nødvendigt at forholde sig til også den fattige del af verden. Internationalisering og globale forhold skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Det kan være u-landsbistand, solidaritet, verdenshandel, etisk produktion og forbrug, racisme, menneskerettigheder, bæredygtighed og mange andre globale problemstillinger. Undervisningen bør følge op på de mange initiativer, der tages af politikere, ngo er og andre interesseorganisationer. Eleverne skal tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne deltage i og bidrage til udvikling af en bedre verden. Global undervisning drejer sig ikke blot at få viden om andre landes natur, kultur og sprog. Det er i lige så høj grad om elevernes indstilling og færdighed til at reflektere og handle i forhold til globale problemstillinger. Den internationale dimension bør indgå som en tværgående dimension i undervisningen på linje med andre tværgående dimensioner. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Bæredygtig turisme i en global verden kan anvendes for at få medtænkt den internationale dimension som en del af u-landsformidlingen i skolen og som en igangsætter til at diskutere værdier og lykkebegrebet i en tid, hvor andre forhold end økonomisk vækst er med til at sætte dagsordenen. Hvad kan en global undervisning være? Det er en undervisning, som åbner folks øjne og sind til den globaliserede verdens virkelighed og vækker dem til at skabe en verden med større retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. [ ] det er forstået som at omfatte undervisning i udvikling, menneskerettigheder, bæredygtighed, fred, konflikt-forebyggelse samt interkulturel dannelse, sådan er den globale dimension af medborgerskabsundervisning. Global Education Congress, Maastricht 2002.

6 Bæredygtig turisme i en global verden 6

7 Bæredygtig turisme i en global verden 7 Turisme i fattige lande Bæredygtig turisme i en global verden behandler en række udvalgte, fattige lande fra hver verdensdel. Det er næppe lande, som eleverne på forhånd kender meget til. Men gennem hjemmesidens korte introduktioner til landene, opgaver i Arbejdshæftet og brug af fx Google Earth eller kan eleverne hurtigt få forudsætninger for at arbejde videre med de behandlede cases og problemstillinger i materialet. Det er eksemplariske eksempler, der vil kunne anvendes som udgangspunkt for at arbejde videre med andre lande, regioner og projekter i forhold til bæredygtighed, fattigdom og rigdom. Bogen indleder med at definere begreberne, så eleverne fra begyndelsen får et fælles sprog. Det kan være begreber som turisme, bæredygtighed, bruttonationalprodukt, u-lande, økologi, kooperativer, globalisering samt organisationer som UNWTO og FN. Eleverne indføres også i at reflektere over deres egen måde at være turist på, og de kan bl.a. overveje og tolke et citat som dette: Verden er som en bog, og den, der ikke rejser, læser kun én side. Resten af bogen behandler verdensdelene en for en, så eleverne lettere kan danne sig et globalt overblik. Afrika, Asien og Latinamerika fylder mest og et enkelt opslag omhandler ø-staterne i Oceanien samt et generelt tema om etisk turisme. Eleverne kan med deres tidligere viden og færdigheder, egne oplevelser om og erfaringer med rigdom og fattigdom drage sammenligninger og perspektivere ud fra bl.a. de omtalte lande og cases. Korte historier, hvor unge og ældre fortæller, kan være med til, at eleverne har nemmere ved at identificere sig med andre og anderledes folk. Væsentligt er det, at aktualitet og omverdensforståelse i forhold til verdens fattige lande og debatten om globalisering, verdensomspændende problemer og mellemfolkelig forståelse benyttes som indgange til at arbejde med stoffet, fx opfattelsen af hvad rigdom og lykke er, hvad bæredygtighed er, hvad klimaændringer gør ved folks nuværende og fremtidige levevilkår, politiske styreformer, masseturisme og hvad internationale organisationers aktiviteter og opgaver er. Mange elever har på forhånd et indtryk af ulighed og forskellige forudsætninger for at leve op til kravet om en bæredygtig turistpolitik, selv om de måske endnu ikke selv har rejst i et u-land. De har måske tidligere arbejdet med FN s 2015-mål og har dermed en viden om, at der trods opfyldelse af en del af målene fortsat er behov for, at den rige del af verden støtter bæredygtig udvikling på globalt plan gennem forskellige projekter.

8 Bæredygtig turisme i en global verden 8 Aktuelle begivenheder, der påvirker turismen, skal der være plads til i dette forløb. Fx blev Vanuatu i det sydlige Stillehav ramt af en voldsom cyklon i marts Landet, der var på vej til at have en veludviklet turisme, skal nu starte forfra, fordi meget blev ødelagt af cyklonen. Eleverne skal selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive forløbet om turismens bæredygtighed i den fattige del af verden.

9 Bæredygtig turisme i en global verden 9 Sådan kan der arbejdes På klassetrin kan der arbejdes med Bæredygtig turisme i en global verden i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert skoleår i fag som geografi og samfundsfag. Eller der kan arbejdes med udvalgte og oplagte temaer i flerfaglige sammenhænge. Materialet kan naturligvis anvendes isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte bog og den integrerede hjemmeside i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde temaet. Noget indhold refererer også til danske virksomheder, fx rejsebureauer, turarrangører, ngo er og virksomheder. Så selv om temaet behandler problematikken i fattige lande, kan der måske findes lokale kontakter, der kan inddrages i form af besøg eller virtuelle interviews. Elevbogen giver den grundlæggende indføring, og den holder elevernes fokus på emnet og den røde tråd i forløbet. Hjemmesiden inddrages for at uddybe elevbogens stof og dermed skabe mulighed for at bevæge sig videre ud for at finde supplerende og mere interaktive informationer og muligheder. Hjemmesidens struktur forsøger at fastholde eleverne, så de ikke ledes direkte videre ud på nettet, men der lægges også i høj grad op til, at de selv skal undersøge og udforske videre ved kvalificeret at bruge nettets muligheder. Det samlede materiale forsøger at skabe en helhed i formidlingen om globalisering, fattige lande og turisme som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i primært geografi og samfundsfag eller i flerfaglige sammenhænge. Giv eleverne vide muligheder for at vælge arbejdsform, undersøgelsesfokus, tematikker og opgaver ud fra erfaring med individuelle foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, diagrammer, kort og masser af fotos og videoklip. Via nettet er der adgang til andre både auditive og visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at du som underviser sikrer fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale, trygge og styrende redskab for skabelse af et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige, aktuelle temaer. Bogen har netop afrundede tematikker, så opslag kan læses hver for sig, og aktuelle hændelser dermed kan inddrages. Enkelte elever eller elevgrupper kan også fx vælge hver deres verdensdel eller land at arbejde i dybden med og efterfølgende formidle resultaterne videre til de øvrige elever.

10 Bæredygtig turisme i en global verden 10 Målene udstikker rammerne På klassetrin kan der i Forenklede Fælles Mål hentes mange argumenter for netop at inddrage den globale og internationale dimension med fokus på turisme i samfundsfag og geografi, der naturligt arbejder med problematikken om globale forhold, globaliseringen og fattigdomsbegrebet. I det følgende nævnes ganske kort målbeskrivelser for fagene samfundsfag og geografi, ligesom der også lægges op til at inddrage temaet i flerfaglige sammenhænge. Denne model er god at overveje, når du skal have sat målstyringen i gang. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Kilde: Undervisningsministeriet. Samfundsfag Formålet for faget samfundsfag ønsker, at eleverne skal opnå viden og færdigheder om samfundet og dets udvikling, så de kan tage reflekteret stilling. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk tænkning. Problematikken om turisme, fattige lande og globalisering kan opfylde mange mål for undervisningen Det kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan trækkes andre fag ind i et funktionelt fagsamarbejde og dermed i tværgående emner som fx turisme og bæredygtighed. Det kan være direkte i forhold til projektopgaven, i samarbejde med fællesfaglige fokusområder i naturfagene, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. De får på den måde ikke blot én faglig indsigt, men et bredere syn på globaliseringsproblematikken, så overblik samt helheds- og sammenhængsforståelse styrkes.

11 Bæredygtig turisme i en global verden 11 I de øvrige Forenklede Fælles Mål og tilhørende læseplaner og undervisningsvejledninger kan der hentes yderligere ideer til fag som fx geografi (se herunder) og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Her skal blot opridses nogle af de oplagte kompetencer samt trin- og slutmål, der i faget samfundsfag kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande og bæredygtig turisme som en del af årsplanen. I samfundsfag er der kompetenceområder og mål som disse: KOMPETENCER Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi: Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. MÅLPAR FOR FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Privatøkonomi og forbrugeradfærd Eleven kan diskutere rollen som forbruger Eleven kan beskrive privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder Eleven har viden om privatøkonomiske begreber Velfærdsstater Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper Eleven har viden om typer af velfærdsstater Undersøgelsesmetoder Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgeler af samfundsmæssige problemstillinger Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

12 Bæredygtig turisme i en global verden 12 Formidling Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling Samfundsøkonomiske sammenhænge Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel Sprog og skriftsprog Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur Markedsøkonomi og blandingsøkonomi Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi International politik Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

13 Bæredygtig turisme i en global verden 13

14 Bæredygtig turisme i en global verden 14 Geografi Faget geografi indgår som en del af de øvrige naturfag i Folkeskolen, og indholdet består af såvel natur- som kulturgeografiske elementer. Faget spænder således både over naturfagligt og samfundsfagligt indhold, og der er indbyrdes sammenhæng mellem det naturgeografiske og det kulturgeo grafiske indhold. I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne skal lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår lokalt og globalt. Eleverne skal tilegne sig geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Som noget nyt er der i fagformålet i forbindelse med Forenklede Fælles Mål indsat begrebet bæredygtighed. Det er væsentligt, at faget består af såvel natur- som kulturgeografiske elementer. Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget geografi. Som det ses i de udvalgte mål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande og bæredygtig turisme samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske og sociale omverden samt en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. Som nævnt hører geografi i skolen til blandt naturfagene, selv om der også er kulturgeografiske elementer i faget. Denne model kan være med til at tænke målovervejelser i geografi og de øvrige naturfag. Naturfaglige mål - metoder, processer, tankegange Naturfaglig kompetence Fagspecifikke mål - fagligt indhold Kilde: Undervisningsministeriet.

15 Bæredygtig turisme i en global verden 15 I geografi er der kompetenceområder og mål som disse: KOMPETENCER Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Modellering: Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi MÅLPAR FOR FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Naturfaglige undersøgelser Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Perspektivering i naturfag Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet bæredygtig udvikling Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Demografi og erhverv Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele

16 Bæredygtig turisme i en global verden 16 Argumentation Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Globalisering Eleven kan med modeller beskrive produktions og forbrugsfordeling, herunder med digitale kort Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande Eleven kan med modeller vurdere udviklingsbistands betydning for modtager- og giverland Eleven har viden om modeller, der beskriver global arbejdsdeling Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande Eleven har viden om bistandsformer og bistandsorganisationer Globalisering Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse

17 Bæredygtig turisme i en global verden 17 Faglig literacy læs og skriv multimodalt At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! De elektroniske medier giver helt andre udfordringer end den traditionelle bog, når eleverne selv skal arbejde med tekster fra fx denne hjemmeside eller andre steder fra nettet. I denne proces skal man som underviser også være opmærksom på den faglige læsnings betydning for forståelsen af indholdet. Vær opmærksom på, at afkodning af begreber/ord og den funktionelle læsekompetence ikke er det samme. I den funktionelle læsning engagerer, forstår, anvender og reflekterer eleverne over fagteksterne. De skal kunne finde informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, de læser eller skriver. Når eleverne arbejder med tekster i Bæredygtig turisme i en global verden for fx at finde ud af sammenhængen bæredygtig- og ikke-bæredygtig turisme, skal de finde og tolke informationer, fx om forskellen mellem de to former for turisme. De skal få oplysninger til at hænge sammen om fx UNWTO, ngo er, udviklingsprojekter, lokalbefolkningen og turisternes forbrug. Og de skal forstå og reflektere over og vurdere, hvilken rolle turismen spiller for det konkrete lokalsamfund. Alt dette er noget, de fleste elever skal øves i, og det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på de strategier, der kan være med til at befordre både det mundtlige og skriftlige fagsprog. Det kræver indsigt i fagenes tankegang, sprogbrug og de faglige begreber. Teksterne på sitet spiller sammen med elevaktiviteterne og virker som motiverende, multimodale tekster. På den måde vil også de svagere læsere kunne få udbytte af forløbet. Illustrationerne og mulighederne for at trække videoklip, fotos, links og meget andet eksternt stof ind i elevernes skriftlige og mundtlige arbejde bør udnyttes i så høj grad som muligt. I fotoarkivet ligger der en stor mængde fotos til download og fri afbenyttelse i forbindelse med undervisning, fx til opgave- og rapportskrivning eller til opbygning af elektroniske præsentationer.

18 Bæredygtig turisme i en global verden 18 I elevaktiviteterne er der forslag til brug af tankekort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og fagbegreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Disse kort kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. I Forenklede Fælles Mål prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber som blogs, Twitter, Facebook, Ning, wikier, blogs, games, tags og RSS-feed til social interaktion. Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske redskaber, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. Læs mere om faglig literacy hos Nationalt Videncenter for Læsning, herunder både faglig læsning og skrivning:

19 Bæredygtig turisme i en global verden 19 Brug også dette Brug også dette minisystem: Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et system om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til hver af seriens tre bøger hører en hjemmeside: og denne hjemmeside om multilateral bistand: Udsigt til U-lande tager udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande internationale bistandsorganisationer multilateral bistand Materialet er oplagt at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom det selvfølgelig også kan bruges af lyst. Tilsammen danner titlerne et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Hertil er også knyttet en i-bog om multilateral bistand. Den er gratis tilgængelig via Global hverdag multilateral bistand henvender sig til elever på klassetrin. Der er også masser af u-landsrelateret materiale og diskussioner på

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout:

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes LÆRERVEJLEDNING Verden handler etisk og fair? COOP Skolekontakten samt Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Fotos: Forside: Peter Bejder, istockphoto, Stutterstock, Carsten Villadsen & Kaare

Læs mere

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING INDHOLD Introduktion 4 Hvorfor arbejde med EU og EU s grænser? 5 Fælles Mål især om samfundsfag, historie og geografi 6 Faglig læsning 9 Sådan kan

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid. LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere