Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING

2 Global hverdag fattige og rige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout: Søren Kirkemann Tryk: Johnsen, Grenaa Printed in Denmark udgave, 1. oplag Indhold 3 Introduktion 4 Den internationale dimension 5 Det består materialet af 7 Fattige lande som en del af vores hverdag 8 Sådan kan der arbejdes 10 Målene udstikker rammerne 16 Det fag-faglige indhold 17 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande

3 Introduktion I denne lærervejledning får du nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det meget nemmere at plan- og tilrettelægge et samlet undervisningsforløb om den fattige del af verden. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Det er dog tanken, at der plukkes netop det stof ud, der er behov for i den aktuelle undervisning. Dette materiale Global hverdag fattige og rige lande er den tredje af i alt tre titler, der indgår i serien: Udsigt til U-lande. Materialet bog og hjemmeside er udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling og Undervisningsministeriets Tips og Lottomidler, og det er for de fleste skoler derfor overkommeligt at hjemkøbe bøgerne i klassesæt til brug på skolen. Både lærervejledninger og arbejdshæfter er til gratis download og frit tilgængelige på hjemmesiden: De kan også findes på forlagets hjemmeside: På den måde har du materialet til rådighed gennem hele skoleåret, og det vil i udvalgte perioder kunne trækkes ind til brug i flere klasser gennem skoleåret. Tilsammen udgør serien et mini-system, der kan være med til at sikre en lettilgængelig og sammenhængende undervisning i en vigtig del af den internationale dimension fra 3. til 10. skoleår. Det samlede indhold sikrer, at eleverne i deres skoleforløb når igennem væsentlige emner om globaliseringen og den tredje verden. De enkelte opslag i bogen kan læses alene hvert opslag indeholder således en afrundet tematik. Global hverdag fattige og rige lande Titel nr. 3, Global hverdag fattige og rige lande, i serien er primært tænkt at skulle dække undervisning om globalisering og u-lande på de ældste klassetrin ( skoleår). Materialet kan anvendes i klasseundervisning i fag som geograf, samfundsfag og i flerfaglige sammenhænge. Desuden kan det anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan det også stå alene og læses af lyst. I denne korte lærervejledning er der en række generelle betragtninger om materialets brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. Den tilhørende hjemmeside indeholder: denne lærervejledning til fri kopiering arbejdshæfte elevøvelser og aktiviteter til fri kopi øvrigt elevstof med links og andet supplerende indhold til de enkelte afsnit i bogen God arbejdslyst! 3

4 Den internationale dimension Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant ( ) Sådan skriver Undervisningsministeriet om kravet om at inddrage internationalisering i Grundskolens undervisning. Ofte forbinder man blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. I en globaliseret verden bliver det endnu mere nødvendigt at forholde sig til også resten af verden. Den internationale dimension indgår som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre eksisterende tværgående dimensioner, nemlig it- og mediekompetencer, det praktiske/musiske og en bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Global hverdag fattige og rige lande og de andre titler i serien Udsigt til U-lande kan anvendes som et solidt udgangspunkt for at få medtænkt u-landsformidling som en væsentlig del af den internationale dimension op gennem skoleforløbet i grundskolen. 4

5 Det består materialet af Elevbogen udgør den centrale del af materialet, og den danner den røde tråd i et undervisningsforløb, så eleverne fastholdes i en kontinuerlig og fremadskridende proces med at behandle problematikken omkring den fattige del af verden. Indholdet arbejder videre med det stof, der blev behandlet i materialet for hhv og klassetrin i serien Udsigt til U-lande. Men naturligvis kan det også anvendes, uden at eleverne har arbejdet med de to første titler. Indholdet i elevbogen lægger sig som de foregående to titler op ad FN s otte 2015-mål, men går også videre og ser længere frem end til netop år På s. 4 og s i elevbogen introduceres eleverne til logoer, der symboliserer hvert af de otte mål. For de elever, der tidligere har arbejdet med FN s mål, bliver det blot en repetition. Men logoerne eller symbolerne skal eleverne kende, da de gennem bogen bliver anvendt for at gøre opmærksom på, hvor de enkelte mål indgår i bogens indhold. Desuden er bogens indhold struktureret omkring verdensdelene og et afsluttende afsnit med diskuterende temaer. Ved start på en ny verdensdel indledes med en generel tekst for at tydeliggøre for eleverne, hvor på kloden vi befinder os. For hvert omtalt land er der også en kortvignet, der viser det pågældende lands lokalisering i forhold til den samlede verdensdel. Navnekendskab og stednavne udgør også en del af undervisningen i geografi, og i fag som samfundsfag får eleverne også brug for at have et aktivt stednavnekendskab. I elevøvelserne lægges flere steder op til, at eleverne får videreudviklet et nyttigt verdenskort, og mange steder kan fx Google Earth bruges for at styrke det geografiske verdensbillede. Hjemmesiden Som supplement til bogens indhold er der udarbejdet en lettilgængelig hjemmeside. I et samarbejde med UNI-C er den placeret på EMU ens univers, hvor indholdet løbende bliver opdateret. Her findes samtidig meget andet, relevant u-landsstof. Hjemmeside-delen er med til at guide eleverne på nettet, samtidig med at den leverer andet supplerende stof til bogens indhold. Eleverne kan alt efter behov og tid udvide deres arbejde med de forskellige temaer, fremfor at de udelukkende på egen hånd søger på nettet. Hjemmesiden er med til at fastholde eleverne bedre i forhold til de valgte temaer. 5

6 Ud over elevstof indeholder hjemmesiden også denne Lærervejledning samt Arbejdshæfte undersøgelser og øvelser i pdf-format til fri kopi. Bedre vil det dog være, hvis eleverne har mulighed for at arbejde online eller på deres computer, så de undgår at printe arbejdsøvelserne ud på papir. Arbejdshæftet er til fri kopiering og indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af bogens temaer. Det er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Elevøvelserne kan naturligvis også anvendes på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres over på elevernes egne computere og viderebearbejdes herfra i forskellige præsentationer og lignende. Øvrige materialer Herudover kan øvrige stofmuligheder og læremidler oplagt inddrages alt efter tid til rådighed og behov for at supplere og uddybe de enkelte undervisningsforløb. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige NGO ers og u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, resursepersoner i og omkring skolen, EMU ens stof til både undervisere og elever og naturligvis materialer fra dit skolebibliotek, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler og fra Pædagogisk Mediecenter. Disse supplerende muligheder og meget andet henvises der til på hjemmesiden. Ni plakater om 2015-målene Ved køb af et klassesæt af bogen leveres et gratis sæt undervisningsplakater fra organisationen O3V, Oplysningscenter om den 3. verden. I alt ni plakater giver ideer til at behandle FN s 2015 mål i forskellige fag og på forskellige niveauer. De ni plakater kan bruges i klasselokalet, og indholdet kan trækkes ind efter behov, når de enkelte mål behandles i løbet af skoleåret. Plakater og medfølgende lærervejledning kan også købes ved henvendelse til O3V på tlf

7 Fattige lande som en del af vores hverdag Aktualitet og omverdensforståelse i forhold til u-lande er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på globaliseringsdebatten og spørgsmål om den fattige del af verden. En positiv indgang er forsøgt overalt, hvor det er muligt. Det nytter noget at arbejde på opfyldelsen af FN s 2015-mål, men der er også fortsat behov for, at den rige del af verden støtter udviklingen på globalt plan. Ligesom u-landene selv skal tage hånd om indbyggerne og udviklingen. Denne mangesidede tilgang er fastholdt bogen igennen. Aktualiteten kan være en pludselig opstået begivenhed som jordskælvet i Japan og efterfølgende behov for katastrofebistand, tørke på Afrikas Horn, oversvømmelser i Pakistan eller tsunami er, der oversvømmer lavtliggende egne. I undervisningen skal der være plads til at trække aktuelle begivenheder ind i forløbet, så eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde kan være med til at definere og beskrive deres arbejde med den fattige del af verden. På 8., 9. og 10. klassetrin kan der arbejdes med materialet i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert skoleår i fag som geografi og samfundsfag. Eller der kan arbejdes med oplagte temaer i flerfaglige sammenhænge. Elevbogen Global hverdag fattige og rige lande skaber sammenhæng i undervisningen fra 8. til 9. og evt. 10. skoleår. Der bliver på den måde helhed i formidlingen om globalisering og fattige lande som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i primært geografi og samfundsfag eller i flerfaglige sammenhænge. I løbet af skoleårene kan der også inddrages helt aktuelle, globale begivenheder. Brug også elevernes egne oplevelser eller erfaringer, fx fra rejser, fra familie eller venner og mange andre aktiviteter. 7

8 Sådan kan der arbejdes Bogen kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde stoffet yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus og den røde tråd i forløbet. Med fordel kan man overveje fx Dunn & Dunns læringsstilmodel med forskellige elementer og stimuliområder. På den måde kan elevernes interesse for temaerne skærpes yderligere. Udbyttet og dermed elevernes grad af succes med at skaffe sig ny viden, holdning og færdigheder på hver deres måde kan sandsynligvis øges ved at tilbyde variation og differentiering i arbejdet. Målet må være at få elevernes egne styrkesider frem i lyset i så høj grad som muligt. I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, laborative læremidler, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, uformelle læringsmiljøer Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, elektroniske produktioner, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder 8

9 Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med individuelle foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og masser af fotos. Via nettet er der adgang til både auditive og visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet om den fattige verden. Det er dog vigtigt, at du som underviser sikrer fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale, trygge og styrende redskab for skabelse af et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige, aktuelle temaer. Bogen har netop afrundede tematikker, så opslag kan læses hver sig, og aktuelle hændelser dermed kan inddrages. 9 Foto: Folkekirkens Nødhjælp

10 Målene udstikker rammerne Som nævnt er den internationale dimension et anliggende og et ubetinget krav for samtlige fag i skolen, og i den forbindelse kan Udsigt til U-lande indgå i mange forskellige fagsamarbejder. Dog vil det på klassetrin ofte være geografi og samfundsfag, der naturligt arbejder med problematikken om globale forhold, globaliseringen, fattige lande og u-landsbistand. Derudover er det også oplagt at have forløb i et fagsamarbejde med andre fag som fx historie og dansk for at trække den historiske dimension ind som baggrund for vores kultur og den globale udvikling. I det følgende beskrives ganske kort målbeskrivelser for fagene geografi, samfundsfag og historie. 10

11 Samfundsfag I formålet for faget samfundsfag står, at eleverne skal opnå viden om samfundet og dets historiske forandring, og at de skal forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk at tage del i udviklingen af samfundet samtidig med, at de kender til og respekterer samfundets spilleregler. Demokrati er et nøgleord bogen igennem. Problematikken om u-land og globalisering kan opfylde mange af de Fælles Mål, der kræves i faget samfundsfag. Det kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan trækkes andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til den obligatoriske projektopgave, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. De får på den måde ikke blot én faglig indsigt, men et bredere syn på globaliseringsproblematikken, så overblik samt helheds- og sammenhængsforståelse styrkes. I de øvrige Fælles Mål 2009 og tilhørende Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til andre fag som fx geografi (se herunder), dansk, matematik og historie (se herunder) i forbindelse med fagsamarbejder. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der i faget samfundsfag kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande som en del af årsplanen. Fra samfundsfag kan nævnes trinmål som: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser 11

12 Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi redegøre for den økonomiske globalisering forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund 12

13 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer... Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget geografi. Som det ses i de udvalgte trinmål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske omverden og en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. Fra geografi kan nævnes trinmål som: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO 2 udledes og indgår i naturen kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling 13

14 Historie I dette fag kan der arbejdes med bl.a. opdagelsesrejser og kolonialismen set i forhold til de nuværende u-lande og deres historiske udvikling frem til i dag. Fra historie kan nævnes trinmål som: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor. NB! Husk, at trin- og slutmål udelukkende skal betragtes som hensigtserklæringer, der er med til at afstikke kursen for fagenes konkrete indhold. Det er ikke nødvendigvis alle mål, der kan opfyldes til fulde. Men de er et skridt på vejen i den rigtige retning. 14

15 Faglig literacy læs og skriv At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! Elevbogen lægger op til, at eleverne samtidig øves i at udnytte effektive og funktionelle læsestrategier og færdigheder i forhold til netop det fag-faglige og konteksten omkring indholdet. Teksterne er læsepædagogisk bearbejdede og skulle gerne spille sammen med det øvrige indhold i Arbejdshæftet, hjemmesiden mv. som motiverende, multimodale tekster. Sådan at også de svagere læsere vil kunne få udbytte af forløbet. I Arbejdshæftet er der et par steder forslag til brug af tankekort og ordkort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Disse kort kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed... Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske værktøjer, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. Læs mere om faglig literacy hos Nationalt Videncenter for Læsning, herunder både faglig læsning og skrivning: 15

16 Det fag-faglige indhold Global hverdag fattige og rige lande er den tredje og sidste titel i serien og henvender sig til klassetrin. Udgangspunktet er som sagt FN s otte 2015-mål samt udvalgte lande fra forskellige verdensdele. I bogen fokuseres især på disse lande fra hver sin verdensdel. Afrika: Kenya, Ghana, Uganda, Sierra Leone, Zambia Asien: Indien, Bangladesh, Kina, Vietnam, Filippinerne Latinamerika: Guatemala, Nicaragua, Haiti, Peru, Aruba Oceanien: Papua Ny Guinea, Tuvalu, Vestsamoa. Disse forskelligartede lande er udvalgt for at kunne bruges eksemplarisk i forhold til de øvrige u-lande i verden. De er afstemt med landevalget i de to foregående titler i serien til hhv og klassetrin. Temaerne knyttes tæt til FN s otte 2015-mål fra FN og UNDP s opdeling af lande i hhv. meget højt udviklede, højt udviklede, mellem udviklede og lavt udviklede lande. Her inddrages også HDI som en modvægt til BNI og BNP. På Udsigt til U-landes hjemmesiden lægges op til også at trække tråde til mange andre lande og temaer. Men det er op til hver enkelt underviser og klasse at vurdere, hvad der er tid til og behov for i det helt konkrete undervisningsforløb. Lad eleverne bruge bloggen på hjemmesiden for på denne måde at være med til både at formidle og stille spørgsmål til deres læring. Undersøg også muligheder for virtuel, elektronisk kontakt til skoler og elever i et eller flere u-lande. Evt. via kontakter hos danske u-landsorganisationer; en oversigt over disse findes på hjemmesiden. I forhold til de foregående titler i serien Udsigt til U-lande skal eleverne nu arbejde videre med problematikken om fattige lande i en globaliseret verden. Nogle af temaerne behandles videre på et højere niveau, så der sikres en faglig progression op gennem skoleforløbet. På den måde skabes også genkendelighed i forhold til en række cases og lande fra elevernes tidligere undervisning på de yngre klassetrin. 16

17 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et lærebogssystem om verdens fattige lande, det er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til serien hører en hjemmeside: Hvert enkelt afsnit i bøgerne omhandler en afgrænset problematik, og den enkelte bog behøver således ikke gennemarbejdes i sin fulde udstrækning i et enkelt undervisningsforløb. Med fordel kan der udvælges netop de tematikker, der passer ind i et konkret undervisningsforløb. Udsigt til U-lande tager som nævnt udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande Bøgerne er oplagte at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom de selvfølgelig også kan læses af lyst. Tilsammen danner de tre titler et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Global hverdag fattige og rige lande er den tredje og sidste titel i serien og henvender sig til elever på klassetrin. Klik ind på God fornøjelse med Udsigt til U-lande! 17

18 Denne lærervejledning knytter sig til bogen: Global hverdag fattige og rige lande ISBN: På er der gratis lærervejledning, elevopgaver og meget mere. I samme serie er der udgivet bøger med u-landstematikker til hhv og klasse. De tre bøger i serien er udgivet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Hjemmesiden er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Forfattere og forlag takker varmt for støtten til bøger og hjemmeside. Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, Odense C post@meloni.dk Udsigt til U-lande 18