Da skolen blev sat i system

Transkript

1

2

3 Da skolen blev sat i system

4 Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

5 Da skolen blev sat i system Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen Aarhus Universitetsforlag a

6 4

7 Forord 5 Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af 12 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed af offentlige og private skoler og behandler de skiftende vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konflikter, der har været med til at forme børns skolegang. De fem bind skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med barndommens historie og med udviklingen i samfundet. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig fra et vidtstrakt rige med fjerne kolonier til en velfærdsstat i en globaliseret verden. Dansk skolehistorie er blevet til takket være en generøs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig sam arbejdspartner fra første idéudkast til færdig bogudgivelse. Også andre institutioner og en lang række personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket fremgår af takkeordet sidst i bindet. Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturhistorie, og at værket vil give viden og inspiration til de mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring skolens verden. Emdrup, foråret 2014 Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

8

9 Indhold 7 Kapitel 1 13 Indledning Skolegang og lærere i Dalum-Hjallese 13 Nye tider 16 Tilgange til skolens historie 19 Skolen til politisk forhandling 21 Mangfoldighed og systematisering 23 Religion og nation 24 En lærerstand bliver til 25 Nye eksperter ind i skolen 27 Kapitel 2 31 Skolen på landet Anton i Aarestrup Skole 31 Den lille landsbyskole 34 Skolen på Jyllands rand 39 Kapitel 3 45 Byernes skoler Købstadsskolen 45 Vækst og velstand 50 Hovedstadens mange skoler 52 Forstadsskoler 56 Private skoler 58 Kapitel 4 65 Skolepolitik og skolelove Mobilisering af mange interesser 65 Store skolemøder 67 Skoleloven Skolereformer omkring år Mellemskole og uddannelsesekspansion 75 Det Sthyrske cirkulære 77 Folkets skole 80 Kapitel 5 85 Tilsyn centralt og lokalt Kultusministeriets skolekontor 85 Embedsmændenes mange opgaver 87 Præster og provster 89 Kampen om sagkundskaben 93 Skolefaglighed og avancementsmuligheder 94 Kapitel 6 99 Religion og pædagogik Skolens kristne dagsorden 99 Undervisningsmetoder 101 Kritik af dogmelæren 105 Fortælling og nyt barnesyn 107 Videnskab og bibelkritik 111 Reformer og religionskrig 113

10 Kapitel Friskoler og skolefrihed Christen Kolds skoletanker 117 Odense Friskole 120 Hellig Knuds piger i friskolen loven og undervisningspligten 125 Fra undergrund til magtens top 128 Kapitel Lærere og læreruddannelse Unge seminarister på den gamle borg 133 Kampen om lærereksamen 136 Små embeder og store forskelle 141 Manden i midten 144 Lærerstanden organiserer sig 146 Skolestøvet rystes af 150 Kapitel Kvindedyder og pigefag Kønsroller og nye eksaminer 155 Uddannelser og kvindejobs 159 Håndarbejde kvindens monopol 164 Pigeskolebyggere i Odense 168 Kapitel Ord og toner Læsning og skrivning 173 Sprog og færdigheder 177 Sang og musik 182 Modersmål i kamp 185 Fortyskning og dialektbegejstring 187 Kapitel Historie om fædrelandet og andre lande Bibelhistorie og lidt om fædrelandet 191 Historie i børnehøjde 196 Fædrelandshistorier i Slesvig-Holsten 199 Kapitel Mindretal under særligt opsyn Dissenterbørn 205 Jødiske skoler i hovedstaden 208 Fri (for) religion? 210 Tyske skoler i hovedstaden 211 Kapitel Skoler i Nord De nordlige kolonier og bilande 217 Kateket i kajak 219 Skolegang og skolebøger i Grønland 222 Hjemmeundervisning til debat på Færøerne 225

11 Kapitel Vestindiske skoler En sammensat befolkning 231 Ikke helt blottede for kundskaber 234 Udvikling eller afvikling af øerne? 237 Kapitel Hjem og skole, kontakt og konflikt Skole og lærere i modvind 241 Fyringsparagraf og forsømmelser 245 Forældre møder lærere 246 Klasselæreren 249 Fattige og forsømte børn 251 Foranstaltninger mod skulkere 254 Børnesag og værgeråd 257 Kapitel Skoletid og arbejdstid Arbejdende børn 261 Industriarbejde og fabriksskoler 264 Mælkedrenge og budpiger 266 Tjenestepiger og hyrdedrenge 268 Det gode og det onde børnearbejde 270 Kapitel Nypædagogik og eksperimenter Den nye pædagogik 273 Småbørnspædagogik 277 Private skoleeksperimenter 279 Fagenes formål og nytte 280 Verden ved selvsyn 283 Barnet den fødte naturforsker 286 Håndsoprækning som tryllemiddel 287 At prygle de bløde barnelegemer 289 Kapitel Defekte og degenererede Abnorme og afvigere 295 Intelligens og åndssvaghed 298 Døve, blinde og vanføre 300 Sinker og værneskole 304 Kapitel Skolebyggeri Rum til skole 309 Tørst og tissetrang 311 Ind i skolestuen 314 Orden, renlighed og hygge 316 Paladser og pavilloner 319 Frisk luft, leg og frikvarter 322 Kapitel Krop og skole En sund sjæl i et sundt legeme 327 Fra små grise til rene menneskebørn 331 Klavrestativ og kropsholdning 334 Retsavning og personlighedsudvikling 337 Storken og selvbesmittelsen 340 Skolemad og skolekøkken 343

12 Kapitel Afslutning Da skolen blev sat i system En sammensat udvikling 351 Forskydninger i skolelandskabet 352 Fra standsskole til folkeskole 354 Reform af den dogmatiske kristendom 355 Skole- eller undervisningspligt? 356 Fædreland, fortælling og fag 359 En lærerstand med store forskelle 359 Det nypædagogiske forsøgslaboratorium 360 Opdragelse af barnets sind og krop Kilde- og litteraturessays 413 Billedoplysninger 421 Personregister 427 Sted- og institutionsregister 433 Emneregister 443 Forfatterbiografier 445 Tak

13

14 12 d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

15 Kapitel Indledning 13 1 Indledning Skolegang og lærere i Dalum-Hjallese Der lugtede af pibesovs i den lille lavloftede skolestue i den gamle rytterskole i Hjallese syd for Odense. Skolen var opført af Frederik den 4. engang i 1720 erne, men var siden blevet ombygget en del. Midt i 1850 erne hed læreren Rasmus Henrik Petersen, og han underviste de omkring 80 børn fordelt på to klasser. De yngste mødte mandag og havde fri tirsdag, mens de ældste havde fri mandag og gik i skole om tirsdagen. Sådan gik ugen Landsbyskolen. Hans Smidth har på dette maleri fra ca indfanget stilheden i en vestjysk skolestue, hvor kun en enkelt dreng sidder tilbage måske sidder han efter? og læser i en af sine skolebøger. Selvom skolelandskabet sjældent ændrede sig lige så markant i landdistrikterne, som det blev tilfældet i byerne fra 1850 til 1920, fandt der også mange forandringer sted i de fleste landsbyskoler. På maleriet er skolestuen forsynet med solide og formentlig relativt nye skoleborde og tilhørende bænke, og på væggen til venstre hænger et stort landkort over Europa. Geografi var et af de nye fag, der kom fast på skoleskemaet i perioden. med undervisning på skift af de små og de store elever. Igennem sine mange år som enelærer ved skolen havde lærer Petersen hver dag undervist sognets børn i religion, skrivning, regning, læsning og sang. Dog ikke om søndagen, hvor han, som del af sin læreransættelse, var kirkesanger i Dalum Kirke. Kontakten med kirken var i det hele taget tæt. Lærer Petersens undervisning blev jævnligt kontrolleret af den lokale sognepræst, og til tider også af provsten over Odense Herred. De var meget godt tilfredse med undervisningen i Hjallese Skole; den var hverken værre eller bedre end i mange af de andre landsbyskoler. Petersen kunne blive hidsig, og som alle andre skolelærere brugte han ris, når eleverne, især de store drenge, ikke makkede ret. Det har nok også været svært at holde disciplinen, for børnene skulle sidde tæt ved de lange 6-mandsborde. Selvom eleverne vidste, at de skulle kunne katekismus og læsebog på fingrene, var det ikke altid lige let at få det ind i hovedet. Havde en 10-årig røgterdreng kun fået seks timers søvn og været på benene for husbond d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

16 14 siden solopgang, var det svært at holde sig vågen i den lumre skolestue. Som løn for sit arbejde fik lærer Petersen gratis bo lig med tilhørende stald til to køer samt en jordlod. Derudover fik han af sognet i alt 41 tønder korn og et fast pengebeløb på godt 600 rigsdaler årligt, hvoraf en del var betaling for hans kirkesang. Han modtog også en julerente i naturalier, bl.a. ost og æg, og så fik han en sjettedel af den såkaldte kvægtiende, der blev udregnet ud fra hvor mange dyr, bønderne ejede. Lærerens løn afhang således i høj grad af gode eller dårlige år for landbruget, men også af forholdet til sognets beboere. Lærerne var med 1814-anordningerne blevet sikret en vis grundløn i penge og naturalier, men ellers var det op til skoledirektionen med provsten som pennefører at fastsætte lønnen. Med årene blev flere af de mange ydelser i naturalier regnet om i penge. Lærer Petersen fik fx 20 rigsdaler mod selv at skaffe brænde og foder til sine dyr. Da han døde i 1875, rejste sognets beboere en mindesten for ham og hans 40 års lærergerning. Efterfølgeren blev sønnen Carl Henrik. Børnetallet var nu vokset så meget, at skolen måtte udvides med et lokale mere, så den kunne rumme fire klasser; og i 1878 kom en såkaldt andenlærer til. Det var nemlig et krav i loven, at der blev ansat en ekstra lærer, når elevtallet kom over 100. Provsten bemærkede nogle år efter, at Petersen var en rutineret lærer, der kan tumle en stor klasse. Andenlæreren er såre stilfærdig; kunne være livligere. Omkring 1920 var skoleforholdene i Dalum-Hjallese Kommune imidlertid ganske anderledes. Der var langt flere elever, og skolesystemet var blevet købstadsord- d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

17 Indledning 15 Den gamle skole i Hjallese. Det første faste skolehus i Hjallese Sogn var en rytterskole, som blev opført i Den blev i 1878 ombygget til en 4-klasset skole, som ses til venstre på fotoet fra samme år. Bygningen fungerede som skole frem til 1950 erne og blev nedrevet i Forrest ses en cirkel af sten, der var blevet anlagt som mindesmærke for bylavet. Stenene havde indhuggede initialer, og særligt stenen med bog staverne PIS mindedes med fryd af skolens elever, der legede på stenene i frikvartererne. En ny centralskole i Dalum. Efterhånden som Dalum og Hjallese kom til at hænge sammen med den ekspanderende købstad Odense, voksede antallet af skolepligtige børn i sognet eksplosivt. En ny skolebygning blev opført i 1911 efter moderne forbilleder, med lys og luft omkring. net. I den nye centralskole blev de omkring 600 drenge og piger undervist i årgangsdelte klasser, og hver klasse havde sin egen klasselærer eller -lærerinde. Den nye skole havde også realklasser. Det var derfor ikke længere nødvendigt for de elever, der ville have en mellemskoleeller realeksamen at tage jernbanen ind til Odense for at gå i en af byens tre private eksamensskoler. Flere af de andre landsbyskoler i kommunen var omdannet til forskoler for de yngste elever, så de ikke havde så langt til skole. Centralskolens 600 elever blev undervist af 15 lærere, deraf var de seks lærerinder. Alle var seminarieuddannede. To havde også fulgt et årskursus på Statens Lærerhøjskole i København. De tider var forbi, hvor lærerne blev lønnet i naturalier. Som ansatte ved den offentlige skole var deres lønninger fastsat ved lov, og i 1919 var der indført ligeløn for kvindelige og mandlige lærere. Det varede dog ikke længe, før mændene fik forhandlet sig til et særligt forsørgertillæg og derfor igen blev lønførende. Dalum Centralskole var opført efter de nyeste pædagogiske og arkitektoniske ideer. Der var faglokaler til fag som naturhistorie, sløjd og håndarbejde, gymnastiksal, skolebade og skolebespisningslokale. Det afspejlede, at lærerne havde fået andre opgaver end at lære børnelærdommen fra sig. Der blev uddelt sivsko til de fattigste elever, som ikke selv havde råd til skiftesko. Børnene blev undersøgt for fejlernæring, og de var ikke længere henvist til at tisse på lærerens mødding. Nu gjaldt idealer om lys, luft og rent vand, og skolens indretning og lærernes opgaver afspejlede de nye mål. d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

18 16 Befolkningstal i Kongeriget Befolkning i alt (millioner) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Andel af befolkning Hovedstaden Provinsbyer Sognekommuner Vækst i befolkningen og antal skolebørn. Fra 1850 og frem til 1921 voksede befolkningstallet i selve Kongeriget (med grænse ved Kongeåen) fra 1,4 til 3,1 millioner. Mens væksten i landdistrikterne var moderat fordi mange vandrede ind til byerne var indbyggertallets stigning nærmest eksplosiv i de største byer. Aalborg femdoblede sit indbyggertal, og befolkningen i København og forstæder blev mere end seksdoblet (se kap. 3). Mens kun 21 procent af Kongerigets beboere i 1850 boede i en by, gjaldt det mere end 43 procent i Børnetallet var vokset med endnu højere stigningstakt først i perioden på grund af faldet i børnedødeligheden, og i 1920 var der i alt 2,3 gange så mange skolepligtige børn som i 1850 (se tabel s. 48). Denne vækst, fra ca til skolebørn, blev en afgørende faktor i periodens skoleudvikling. Nye tider Parallelt med de naturvidenskabelige og socialpolitiske strømninger, der lå bag det nye fokus på elevernes sundhed, var udviklingen i Dalum-Hjalleses skoler også på andre felter tæt knyttet til danmarkshistoriens gang. Kommunen havde på grund af nye industrier og befolkningsvækst vokset sig stor, og var nu nærmest blevet en forstad til Odense. Fabrikker, en landbrugsskole, jernbanen samt flere erhvervs- og uddannelsesmuligheder prægede området. Befolkningen var blevet mere sammensat, og kvinderne gjorde sig i stigende grad gældende uden for egne hjem og husstande, ikke mindst som lærerinder. Dalum-Hjalleses geografiske placering midt i Konge riget skånede lokalsamfundet for direkte følger af de krige og den afgivelse af territorier, som prægede perioden. Men de kulturelle, socialøkonomiske og politiske følger kunne mærkes her som alle andre steder i landet. Nationalfølelsen var blevet et stadigt vigtigere samlingspunkt efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864, og i klasseværelserne hang Danmarkskortet side om side med kortet over Det Hellige Land. Det var de to vigtigste landområder i skolens verdensbillede. Samtidig voksede andre modsætninger frem i kølvandet på den nye demokratiske forfatning, der var blevet indført med Grundloven af 1849 efter næsten to århundreder med enevældigt styre. De politiske kampe om magten skærpedes i de følgende årtier såvel i Rigsdagen som i sogne- og byrådene. Der var konservative kræfter, som ville begrænse demokratiet. Herover for stod den stadig mere selvbevidste bondestand, der ønskede øget indflydelse politisk, og som kom til at påvirke samfundsudviklingen stærkt ved at organisere sig på alle livets områder: Fra sparekasser over andelsforeninger og vælgerforeninger til højskoler, valgmenigheder og friskoler. Imellem disse to grupper fandt man de nationalliberale, der repræsenterede den mere fremskridtsvenlige del af byborgerskabet. En anden politisk kraft i form af faglige organisationer dukkede op i 1870 erne i de større byer. Den begyndende industrialisering med dens fattige arbejdere, der var indvandrede fra landet, medførte kampe om løn- og d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

19 Indledning 17 arbejdsvilkår. Med Septemberforliget i 1899 blev der skabt et fast aftalesystem for arbejdsmarkedets parter, og fagforeningerne blev endegyldigt anerkendt som talerør for lønmodtagerne. Det betød en kraftig styrkelse af Socialdemokratiet, der havde tæt forbindelse til fagbevægelsen. Op imod århundredeskiftet vandt partiet frem i byråd og i Rigsdagen, mens det på landet ikke spillede nogen større rolle. Ligesom tidens mange velgørende, filantropiske foreninger ønskede arbejderbevægelsen at få indflydelse på børnelivet i byerne med krav om begrænsning af børnearbejdet, støtte til bespisning og beklædning og nye ønsker til skolernes mål og midler. Familier i bevægelse. I perioden flyttede mange mennesker fra land til by i håbet om at finde arbejde og starte en ny og bedre tilværelse. Det var især unge mennesker, der brød op, men der var også familier med børn, som det fx ses på Erik Henningsens maleri fra Familien er ankommet med tog til Københavns nye banegård og spørger en betjent til hest om hjælp med at finde vej. Meget muligt er alle deres ejendele at finde i den medbragte kiste. Den befolkningstilvækst, der havde ligget bag tilvandringen til byerne, kom også direkte til at udgøre en forandrende kraft i skoleudviklingen. Væksten hang sammen med et fald i børnedødeligheden og gradvist bedre d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

20 18 d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

21 Indledning 19 Et mindre Danmark. Ved 1800-tallets midte var den danske konges lande skrumpet ind i forhold til 1700-tallets store og vidtstrakte rige. Norge var blevet tabt i 1814; af de tropiske kolonier var kun De Vestindiske Øer tilbage, og i 1864 måtte både Slesvig- Holsten og Lauenborg afgives til Preussen, dvs. at kongeriget Danmark kun gik til Kongeåen, lige syd for Kolding, sådan som det ses på det viste Danmarkskort fra I skildringen af periodens skolehistorie vil eksempler blive hentet fra mange dele af landet, især følgende gennemgående lokalområder: Aalborg med Hornum og Fleskum herreder, Ringkøbingegnen, Aabenraaegnen, Odense med Odense Herred, Øster og Vester Flakkebjerg herreder i Sydvestsjælland, København med forstæder samt Bornholm. Også skoleforhold i de nordatlantiske besiddelser og på De Vestindiske Øer bliver behandlet. levevilkår. Antallet af skolepligtige børn kom til at stige i et omfang, der krævede handling og nye løsninger. Mens der havde været skolebørn i Kongeriget i 1850, var antallet godt i Og mens der i et typisk landsogn blev tale om at indpasse ca. 70 procent flere børn i skolerne, så var situationen en ganske anden i de områder, der ligesom Hjallese forvandlede sig til en forstad, for ikke at tale om selve byerne, hvor der i flere større købstæder fandt en fire-, fem- eller seksdobling af antal skolepligtige børn sted i perioden. Der var imidlertid ikke mange penge at lave reformer for, så skolerne og læreruddannelsen blev i vid udstrækning overladt til lokalt og privat initiativ i 1850 erne og 1860 erne. I de efterfølgende godt tyve år kom der gang i økonomien, men til gengæld gik det centrale, politiske liv i Rigsdagen næsten i stå på grund af de fastlåste fronter mellem den konservative regering, ledet af konseilspræsident J.B.S. Estrup, og Folketingets venstreflertal. Urbanisering, en øget handel samt fremvæksten af store industrielle virksomheder skabte imidlertid øget efterspørgsel på arbejdere med mere uddannelse end de syv år i almueskolen. Kravene til skolevæsenet steg derfor, både med hensyn til kvalitet og kvantitet, uanset det politiske dødvande. Anført af udviklingen i København tog mange større købstæder i disse år selv initiativ til at udbygge deres skolevæsen. Da samarbejdsklimaet i Rigsdagen endelig blev bed - re fra midten af 1890 erne, kom flere større reformer for uddannelsessektoren ret hurtigt igennem det politiske system. I 1901 kunne Venstre overtage regeringsmagten efter det parlamentariske gennembrud, der betød, at regeringen fremover skulle afspejle flertallet i Folketinget. Oven på dette såkaldte systemskifte var forventningerne store til, at der endelig kunne gennemføres mere ambitiøse tiltag. Det skete da også med bl.a. almenskoleloven, som i 1903 indførte mellemskolen, og i tiden frem mod udbruddet af 1. Verdenskrig fortsatte udbygningen af skolevæsenet. På det større politiske plan blev systemskiftet startskuddet til Rigsdagens arbejde med valgreformer, der førte til grundlovsrevisionen i 1915, hvor den lige og almindelige valgret blev indført. Det betød, at kvinder fik politiske rettigheder på linje med mænd, og at også tjenestefolk kunne stemme. Tilgange til skolens historie Perioden fra 1850 til 1920 udgør den mest udforskede i dansk skolehistorie. Det kan ikke overraske, for i disse år blev skolen overalt i landet sat i system med regelmæssig skolegang, seminarieuddannede lærere, mere præcise krav til fagenes indhold og årlige indberetninger til Kultusministeriet i København. I købstæderne fik kommuneskolerne frivillige overbygninger og eksamensklasser. Der blev investeret dyrt i nyt skolebyggeri, og i det hele taget fremstod den offentlige skole ved periodens slutning som en fælles folkelig skole. De private d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

22 20 skoler, som havde fyldt især i byernes skolelandskab, mistede til gengæld deres optag af elever fra de bredere dele af befolkningen. De fik mere og mere karakter af eksamensskoler for børn fra over- og middelklassen. Den første samlede fremstilling af den danske skoles historie i 1800-tallets anden halvdel blev skrevet i 1890 erne, hvor udviklingen syntes at kulminere med både en ny seminarielov og loven for en samlet folkeskole. Meget naturligt tog fremstillingen derfor form som en fremskridtsfortælling inden for de nye nationale rammer, der var blevet en realitet i Også lokalog især byhistorisk har hovedinteressen siden samlet sig om denne formative periode, hvor der samtidig har været mange kilder at øse af. I adskillige årtier var skolehistorie dog ikke et felt, der fik større opmærksomhed i universitetsverdenens forskning. Men fra 1970 erne tog en række akademiske afhandlinger fat på problemstillinger inden for dansk skolehistorie og langt de fleste handlede netop om perioden Det har været med fokus på forholdet mellem demokrati og skolelovgivning, skolens plads i landbosamfundet og præsternes rolle i skoleadministrationen. Skolens udvikling har også været skrevet ind i større fortællinger om velfærdsstatens rødder og koblet til fremkomsten af en moderne barndom i leg og læring. Derudover har interessen for kvinde- og kønshistorie tilført skolehistorien nye dimensioner. Faghistorikerne har på én gang kunnet udforske ukendt land, samtidig med at de har følt sig hjemme, fordi der var en stor grad af genkendelighed i forhold til deres egen tid, og fordi perioden let lod sig koble til det 20. århundredes fortælling om skolegang som en forudsætning for modernitet, velfærd og demokrati. Med dette bind lægges endnu et kapitel til de mange skildringer af skolehistorien i perioden Frem - stillingen støtter sig til og er i dialog med den eksisterende forskning, men skal også læses som et selvstændigt bidrag. Som for de øvrige bind af Dansk skolehistorie har det været en hovedmålsætning at indfange skolens sammensatte og til tider konfliktfyldte hverdag ved at komme med elever og voksne ind i skolestuerne og tæt på dagligdagens rutiner og genstande. Det er ikke mindst gjort ved, som et første greb, at vægte skolens mangfoldighed og skildre, hvordan undervisningen foregik i små landsbyskoler og store byskoler ikke som generaliserede typer, men som konkrete eksempler på, hvordan skolegang blev til i praksis i forskellige dele af Kongeriget og i de sidste rester af det danske kolonirige. Der var en verden til forskel, i mere end én forstand, når man sammenholder skolegangen i vestjyske sogne på Ringkøbingegnen med de københavnske byskoler, eller børneundervisningen på Bornholm med vilkårene i Grønland og på Skt. Croix. Også de særlige forhold for skolerne i det sønderjyske område, med skiftende nationale grænser, vil blive inddraget. Ønsket om at indfange mangfoldigheden indebærer også et skærpet blik for betydningen af køn i undervisningen, hvor drenge og piger ofte blev behandlet forskelligt, og for hvordan skolegang blev tilrettelagt efter elevernes sociale, religiøse og etniske baggrund. Derved bliver det tydeligt, at børnenes og barndommens historie er tæt forbundet med skolens. Et andet greb har været at se på skolen som noget, der bliver skabt og udfoldet i mødet mellem man ge forskellige aktører. Ikke kun blandt politikere og em bedsmænd centralt, men også hos de lokale beslutningstagere, herunder sognerådsmedlemmer, præster og lærere, der omsatte cirkulærer og skolebøger til un dervisning i praksis, samt de forældre og børn, hvis deltagelse hele skolegangen stod og faldt med. d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

23 Indledning 21 Skolen til politisk forhandling Fem røde tråde eller markante fortællinger snor sig igennem bindets kapitler med afsæt i periodens samfundsmæssige og politiske forandringer. Den første handler om, hvordan Grundloven af 1849 og de forudgående års kommunallovgivning skabte nogle nye demokratiske spilleregler og dermed også plads til nye politiske aktører. Især bønderne fik gode muligheder for at få indflydelse på skolens udvikling med deres pladser i de lokale sogneråd og deres politiske repræsentation på Rigsdagen. Men også arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet kom til at manifestere sig i købstædernes politiske billede. Skolebørn i udkantsområder. Spørgsmål om sprog, lokale undervisningstraditioner samt praktiske og økonomiske rammer for skolegangen var særligt presserende i de danske kolonier og fjerne lande. I Grønland og på De Vestindiske Øer blev børnene undervist på henholdsvis grønlandsk og engelsk, men på Færøerne foregik al undervisning på dansk. De fire børn er fotograferet i Tórshavn omkring d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j