Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk"

Transkript

1 Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk 30 Points Speciale - Forår 2010 Mikkel Zoffmann Jessen, Bo Holm-Nielsen, Vejleder, Ellen Marie Braae bind 1

2 2 Transformationsstrategi for stålvalseværket i Frederiksværket Specialet er udarbejdet i foråret 2010 på Skov og Landskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.

3 3 Mikkel Zoffmann Jessen LAK08045 Bo Holm - Nielsen LAK08029

4 4 Resumé Nærværende projekt er et 30points speciale, skrevet i foråret Opgaven består af to bind, hvor bind 1 rummer strategiske forslag til transformationen af stålvalseværket i Frederiksværk og bind 2 indeholde teori og begrebsudvikling. Bind 1 Opgavens mål er at placerer Stålvalseværket i en planlægningsstrategi der både sammentænker regionale og lokale interesser. En indføring i Frederiksværks historie viser en byudvikling med naturen, og i særlig grad vand, som drivkraft og fundament for udviklingen af industri og by. På baggrund af dette vælger vi at indtænke Stålvalseværket i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Nationalparken har overordnet to hovedtemaer som grundlag, et naturtema ophængt på unikke naturtyper og et kulturtema ophængt på kulturarv. Som en naturlig forlængelse til Kongernes Nordsjælland forslår vi, at koble Stålvalseværket til nationalparken for derigennem at styrke en byudvikling med turisme og oplevelsesøkonomi som driver. Ud fra en registrering af kulturarvsminder og naturtyper i Frederiksværk udkrystalliseres to tematiske forløb gennem byen. Et kulturhistoriskforløb fra Krudtværksområdet til stålvalseværksområdet og et naturforløb fra Arresø til Roskilde Fjord. Gennem en kortlægning af heterotopier i Frederiksværk tegner der sig en sammenhæng mellem disse to forløb og en fortætning af heterotopierne. Langs kuturhistorieforløbet sker der en fortætning af sociale og kulturelle heterotopier og ligeledes synes der at være en sammenhæng mellem naturforløbet og de rekreative heterotopier i byen. Byudvikling som inkluderer disse heterotopier skal sikre den lokale forankring i projektet. I forlængelse af de to forløb gennem byen peger vi på to nedslagsområder på Stålvalseværket, der skal fungere som udgangspunkter og nøglesteder for omdannelsesprocessen. Potentialer for disse to nedslagsområder udvikles og skaber grundlag for en programmering og et design for hvert af de to områder. Slutteligt foreslås en række strategiske overvejelser for Frederiksværk bys fremtidige udvikling.

5 Specialets bind 2 er et dokument, som teoretisk og empirisk udvikler en forståelse af heterotopi-begrebet, som anvendes i projektet til at udpeger sociale og kulturelle steder i Frederiksværk. Begrebet har vi valgt at arbejde med som et supplement til de klassiske landskabsfaglige analyser og registreringsmetoder. Gennem litteraturstudier og studieture har vi arbejdet med og udviklet heterotopi-begrebet På studieturene har vi arbejdet med heterotopibegrebet som en linse til at analysere og registrere projekter og derigennem få en større forståelse af de sociale og kulturelle praksisser på stederne for derigennem at få en større forståelse af begrebet. Vores studieture har ligeledes fungeret som inspiration og indsigt i post-industrielle omdannelsesprocesser. Bind 2 danner således teoretisk baggrund for brugen af heterotopibegrebet i specialets bind 1. abstract This project is a 30points master thesis written in spring The thesis consists of two volumes. The First volume is a strategic proposal for the transformation of Frederiksværk Steel Plant and the second volume is theory and the development of concepts. First volume The aim for the thesis is to incorporate the steel plant in a planning strategy that combines regional and local interests. The history of Frederiksværk shows a close connection between nature, particularly water, and the expansion of the city and its industry. Given this we suggest to incorporate the Steel Plant and Frederiksværk in Kongernes Nordsjælland National Park. The National Park has two main themes, unique nature and cultural heritage. Linking the National Park Kongernes Nordsjælland with the Steel Plant would strengthen the development of the city based on tourism and the experience economy. Through a registration of cultural heritage and unique nature in Frederiksværk two courses emerge. A course based on cultural heritage and another course based on unique nature. The cultural heritage course stretches from Krudtværket to the Steel Plant and the nature course stretches from Arresø to Roskilde Fjord. 5

6 6 By mapping the heterotopias of Frederiksværk a pattern emerges. In connection to the cultural heritage course heterotopias of social and cultural character appears. And in connection to the nature course heterotopias of recreational character appears. City development based on these heterotopias will create a local bond. Two key locations on the Steel Plant grounds have been chosen because of their direct continuation of the two main courses running through the city. Potentials for the development of these two key locations have been the base for the programming and design phase. First volume ends by suggesting future strategic actions for the development of Frederiksværkv as the western most part of Kongernes Nordsjælland National Park. Second volume of the thesis is the theory and development of the concept of heterotopias. Heterotopias are used in this project to locate social and cultural practises in Frederiksværk. The concept of heterotopias is used as a supplement to the classic landscapearchitectural ways of analysing and registrating. Literature and study trips have help to develop the concept of heterotopias. We have used the concept on our trip round Europe as a tool to analyze sites and get a deeper understanding of social and cultural practices. Our study trip has been a great inspirational source and provided us with knowledge about post industrial transformations processes. The second volume is the base for working with the concept of heterotopias.

7 Forord Vi har i vores speciale valget at arbejde med Stålvalseværket i Frederiskværk. Et emnevalg og projektområde som beror på en dyb fascination af post-industrilandskabers mystiske, forbudte og farlige karakter. Områder vis funktion er ophørt og ligger øde hen som landskaber fulde af muligheder og potentialer, der blot venter på at blive opdaget. De repræsenterer små krøllede, forvrængede og uordentlige oaser i vores ellers ordnede landskaber. Måske derfor inviterer de på eventyr og stimulerer fantasien som et kærkomment afbræk i en ellers forudsigelig virkelighed. Industrilandskaberne har forandret sig i de sidst årtier, og vi befinder os måske i skiftet fra industrisamfund til videnssamfund, hvis vi da ikke allerede har lagt industrisamfundet bag os. Personligt er vi for unge til at have et indgående kendskab til de industrier som disse landskaber repræsenterer, og er derfor fremmedgjorte for deres egentlige betydning. På den anden side referere de til en ikke så fjern fortid og lever i ældre familiemedlemmers fortællinger. De opfattes som grundlaget for det trykke velfærdssamfund som vi er vokset op i. Derfor er vores forhold til disse forunderlige landskaber præget af personlig historisk interesse, men samtidig fremstår de som mystificerede overskudslandskaber fra en tid der med hastig styrke forsvinder i videnssamfundets udbredelse. De post-industrielle landskaber udgør også planlægningsproblemer som kræver løsninger baseret på helhedstænkning og indgående landskabsforståelse. Planlægningen kræver således forståelse for en lang række processer og forhold som indeholdes i landskabet, herunder hydrologi, vegetation, jordbund, økologi, sociale, kulturelle og historiske forhold for blot at nævne nogle få. Her bidrager vores uddannelse som landskabsarkitekter med interessante og kvalificerede perspektiver, hvilket har motiveret os til at bevæge os ind i byplanlægningsfeltet som ellers traditionelt har tilhørt arkitekter og ingeniører. Helt konkret faldt vores kærlighed på Stålvalseværket i Frederiksværk. Flere årsager gjorder at lige netop Stålvalseværket var interessant for vores speciale. For det første er der kun delvist produktionsophør på området og der er ikke udskrevet nogen konkurrence eller på anden måde officielt udtrykt ønske om at der er behov for at nytænke område. Det har givet os en oplagt mulighed for at tænke visionært og betræde nyt land uden at blive påvirket af andre aktørers visioner og planlægningstanker. Derudover repræsenterer Stålvalseværket en unik dansk industrihistorie som Danmarks absolut tungeste industri og den eneste af sin slags. Stålproduktion involverer kompleks teknologi, et omfattende maskineri og udgør en imponerende proces fra skrot til flydende metal og valsede stålplader som slutprodukt. 7

8 8 Stålvalseværket har været en afgørende drivkraft bag Frederiksværks udvikling, og byens historie er nærmest et arketypisk eksempel på industrisamfundets udvikling og afvikling. På trods af, at Stålvalseværket ikke er lukket ned, er den historiske udvikling i Frederiksværk slående lig med den udviklingen andre industrisamfund i fx England eller Ruhr i Tyskland har gennemgået. Her er industrier lukket ned med store sociale og økonomiske konskvenser tilfølge for byer og regioner. Stålvalseværket har givet os en fantastisk mulighed for, at arbejde med et område af unik historisk betydning på lokalt og nationalt plan, og et område som har indeholdt et næsten uudtømmeligt potentiale for spændende udvikling og planlægning. Vi håber at nærværende speciale vil begejstre læseren i lige så høj grad som vi har været opslugt og underholdt i projektforløbet. Slutteligt vil vi gerne takke en række mennesker som på hver sin måde har bidraget til, og påvirket udviklingen af specialet. Vejleder, professor og studieleder Ellen Marie Braae for inspirerende og kompetent vejledning som uden tvivl har styrket vores speciale. Thomas og Beate Riese har været fantastisk gæstfrie værter i Witten i Ruhr-distriktet. Thomas Riese har med sin viden om Ruhrs kul- og stålindustrier været en uundværlig guide på vores ture i området og har med sin begejstring for de mange spændende projekter i IBA Emscher park været en spændende diskussionspartner. Museumsleder Frank Allan Rasmussen og Museumsinspektør Marie Bach fra industrimuseet i Frederiksværk har leveret nødvendige historiske informationer og de har med deres passion for industrihistorien været til stor inspiration. Miljø- og energichef fra DanSteel A/S Sven Andressen har været så venlig at vise os rundt i Stålværkets mange produktionshaller og på værkets udendørsarealer. Derudover har han været behjælpelig med en grundig og spændende indføring i stålproduktionens mange facetter.

9 Derudover skal der rettes en tak til de mange hjælpsomme folk i Halsnæs Kommune som har leveret informationer og kortmateriale, herunder: Carsten Andersen, GIS koordinator. Charlotte Scheel, Planlægger. Merete Kjær, Fag koordinator for miljø og Arne Nielsen, Teknik og Miljø. Anders Smidt skal takkes for at give et indblik i arbejdet på gulvet i stålvalseværket. Han har også bidraget med indsigt i byens kulturelle og subkulturelle liv som ellers ville have været vanskeligt at opstøve. Svava Riesto Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet har været så venlig at formidle kontakt til Thomas og Beate Rise, samt bidrage med litteratur og information. Anton Stahl Olafsson Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet for hjælp med GIS og formidling af kontakter til Halsnæs Kommune. Slutteligt vil vi takke vores studiekammerater i studiegruppen for hyggeligt og inspirerende sparing og samvær: Randi Lahn Andersen, Helle Post, Andreas Kloster, Anders Lundahl og Tove Merethe Hjorth Jepsen. I forbindelse med vores studieture har vi fået legater fra følgende fonde, og vi vil gerne takke for deres bidrag som har muliggjort at vi har kunnet indhente masser af inspirerende og uundværlig viden: Kirsten Wiedemanns Mindelegat Planteskoleejer Knud Julianus Hastrup og Dagmar Henriette Vilhelmine Hastrup, f. Kølle s Legat. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Jubilæumsfond. De Københavnske Uddannelseslegater. 9

10 10 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning og problem side 12 Introduktion Problemstilling Kapitel 2 - Metode og struktur side 20 Metode og projektstruktur Kapitel 3 Frederiksværks byudvikling side 26 Den store sandflugt Vand som drivkraft for byudvikling Kapitel 4 Kongernes Nordsjælland side 30 Kongernes Nordsjælland Stratetiske hovedgreb Fra Krudtværksområde til pladevalseværket Fra Arresø til Roskilde Fjord Naturlandskaber Kulturhistoriske bymiljøer Fra Krudtværk til Stålværk Fra Sø til Fjord Kapitel 5 Heterotopier i Frederiksværk side 48 Introduktion til heterotopiidentificering i Frederiksværk Sociale og kulturelle heterotopier Rekreative heterotopier Regionale og lokale koblinger

11 Kapitel 6 To nedslag side 58 To nedslagsområder Matrikler og ejerforhold Produktionsområder og trafik Rumlighed Ny afgrænsning af nedslagsområderne Pladevalseværksområdet Depotområdet Kapitel 7 Design side 70 Industrinaturparken Kulturværket Kapitel 8 Strategiske nedslag side 90 Strategi Stortorvet Banestrøget Byparken Havnepromenaden Kapitel 9 Outro side 98 Litteraturliste side

12 12 Kapitel 1 indledning og problem

13 13

14 Frederiksværk 14 Introduktion Gennem de seneste årtier har globaliseringen og liberalisering af internationale markeder flyttet tung industri fra den vestlige verden til tredjeverdenslande, især Asien. Frie markedskræfter har rykket ved landes økonomiske grundlag og har skabt sociale og kulturelle omvæltninger. Industri og produktion flyttes til områder, hvor omkostningerne er lave og miljøreguleringer ofte lempelige(andersen & Andersen). Rutinemæssig produktion rykkes fra det centrale Europa og lande som Danmark har gennemgået store fysiske og funktionelle forandringer. Deindustrialiseringen af den vestlige verden og specialiseringen i serviceerhverv i vidensbaserede samfund har efterladt store industriområder funktionstømte, forurenede og forladte(andersen & Andersen). Fra midt 80erne har vi set en funktionstømning af de tidligere så pulserende industriområder. Disse områder ligger forladte og farlig hen indtil de første pionerer indtager områderne eller de bliver udviklet af visionærer entreprenører. Et eksempel på denne transformation er de danske havne. Større krav til arealer med udvidelsespotentiale, har flyttet havnene fra en central placering i midtbyen til regionale erhvervshavne. I takt med at havnene går fra at være beskidte og farlige, til et sted med liv og central placering bliver områderne langsomt indlemmet i den omkringliggende by og beboelse og serviceerhverv skyder op (Carlberg & Christensen). På grund af den ofte centrale beliggenhed og opkobling, ligger flere internationale firmadomiciler ofte deres hovedsæde her (Carlberg & Christensen). Denne udvikling ses blandt andet på Københavns havnefront og i Ørestaden, og har givet anledening til debat om den gode byplanlægning. Frederiksværk stålvalseværk placerer sig i denne internationale tendens og er et eksempel på, hvordan tung industri i Danmark, måske en af de tungeste herhjemme, er på vej væk. Stålvalseværket er med de seneste års turbulente tid og konkurser et godt eksempel på, hvordan tung industri ikke længere er en rentabel industri i Vesten. Industrisamfundet har, på højde med landbrugssamfundet, sat sit præg på vores samfund og er af høj historisk værdi (Birket-Smith). Det er derfor vigtigt, hvordan denne transformation og funktionsomlæggelse af den forladte industri forløber, så kulturarven bevares i overgangen fra industrisamfund til videnssamfund.

15 Frederiksværk by Arresø 15 Bymidte Roskilde Fjord Stålvalseværket

16 16 Problemstilling Frederiksværk - et industrisamfund under forandring Frederiksværk by repræsenterer et af Danmarks ældste industrisamfund, der siden grundlæggelsen i midten af 1700tallet har haft stor betydning for det danske samfund og økonomi. Dels i form af leverancer af krigsmateriel til den danske konge og siden pladestål til de danske skibsværfter. Stålvalseværket blev oprettet i som reaktion på stigende stålpriser og værket skulle således sikre stabile stålleverancer ved omsmeltning af skrot(skou m.fl.)(gilleleje museum). I efterkrigstiden blev værket udvidet flere gange og det kulminerede med etableringen af Elektrostålværket i 1975(Skou m.fl.). Både arealmæssigt og beskæftigelsesmæssig havde værket nået en anseelig størrelse i forhold til byen. Grundarealet udgjorde/udgør ca m2 og Stålvalseværket beskæftigede ca medarbejder(rasmussen). Betydningen for byen er ikke til at komme udenom, hvilket illustreres udmærket når befolkningsstørrelsen på 9000 sættes i relation til antallet af stålarbejdere. Beskæftigelsesudvikling på Stålvalseværket erne 2010 Befolkningsudvikling i Frederiksværk I maj 2002 gik Det danske stålvalseværk konkurs og satte dermed et foreløbigt punktum for en lang industrihistorie i Frederiksværk. Siden hen har stålvalseværket været på forskellige hænder og i dag er det opsplittet i tre enheder med hver sine ejere. Elektrostålværket blev forsøgt

17 Pladevalseværk DanSteel A/S Elektrostålværk Voskla Steel Denmark A/S Stangstålsværk Duferco Danish Steel A/S opstartet i 2007, men ligger i dag hen som konkursbo. På de to resterende dele af værket er der i dag produktion om end på nedsat styrke. Stålvalseværkets rolle som beskæftigelsesmæssigt og økonomisk fundament for byen er under forandring med konsekvenser for byens erhvervsliv og økonomi. Kommunen regnes for en af landets dårligste, når det handler om at tiltrække nye virksomheder(børsen.dk), hvilket er med til at understrege den erhvervsmæssige vanskelige situation kommunen synes at være i. Kommuneplan 2009 kan derfor læses som begyndelsen på en ny økonomisk politik, hvor der blandt andet er sat fokus på oplevelsesøkonomien som driver i en fremtidig byudvikling. Fra industriby til oplevelsesøkonomi Med kommuneplan 2009 indskriver Halsnæs kommune sig i en oplevelsesøkonomisk tankegang, hvor kulturliv, erhvervsliv og turisme sammentænkes som rygrad i den fremtidige udvikling af kommunen, i både lokalt og regionalt perspektiv(halsnæs 2009). Helt konkret skal kulturhistorien være en styrende dimension i den fremtidige byudvikling, erhvervsmæssige satsning og udvikling af kulturlivet. Ligeledes satses der på, at kommunens unikke landskab med sø, hav, fjord, kanal, skov, kyst og forskellige typer af åbent land, aktiveres og bidrager til udviklingen af varierede naturmæssige og rekreative oplevelser. For Frederiksværk betyder det, at byens lange industrihistorie skal være med til at placerer byen på det regionale Danmarkskort, skabe oplevelser i byens rum og sikre en bymæssig sammenhæng(frederiksværk Kommune 2006). Krudtværksområdet er et eksempel på at Frederiksværk er midt i en transformationsproces, hvor tidligere industrielle bygninger og miljøer finder nye anvendelsesformer og med kulturen som drivkraft bidrager til en social og økonomisk bæredygtig byudvikling(marling). 17

18 Arresø Kulturhistorisk bymiljø i Kongerens Nordsjælland 18 Elektrostålværk Pladevalseværk Kongernes Nordsjælland som oplevelsesøkonomiens fundament Med Frederiksværk bys udnævnelse til national industriminde i 2007 blev der etableret et grundlag for at byen kan indgå i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. På baggrund af en række pilotprojekter, er der blevet udarbejdet en foreløbig vision for Nationalpark Kongernes Norsjælland som omhandler kulturhistoriske, landskabs- og naturmæssige værdier, samt rekreative kvaliteter (Halsnæs 2009)(Gilleleje museum). I det foreløbige udkast til Kongernes Nordsjælland, udpeges og inddrages dele af byens historiske bymidte i nationalparken. Kanalen indgår som et bygningsværk der kobler Arresø og Roskilde fjord og understreger på denne måde byens landskabelige placering. Stålvalseværket nævnes som et muligt fremtidigt aktiv, men er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i nationalparkplanerne, da det er privatejet (Kongernes Nordsjælland)(Gilleleje museum). Halsnæs kommune står dermed overfor en oplagt mulighed for at videreudvikle Frederiksværk by i naturlig forlængelse af nationalparkens kulturhistoriske, rekreative og landskabs- og naturmæssige temaer. Stålvalseværket udgør det nyeste kapitel i byens lange industrihistorie og har potentiale til at tilføre nationalparken nye dimensioner og byen flere kvaliteter. Rosklide fjord Værket indgår i Frederiksværks kulturhistorie, dels som en del af et samlet kultuhistorisk bymiljø og dels som en række bevaringsværdige bygninger på pladevalseværket og elektrostålværket(rasmussen 2007)(Rasmussen). Heri ligger et stort potentiale for nytænkning af arealet således at kulturliv og relaterede erhverv kan indgå i stålvalseværkets karakteristiske kulturhistorie rammer. Ydermere kan dets placering mellem fjord og sø bidrage til at formidle og udvikle de landskabelige og naturmæssige kvaliteter i nationalparken og skabe nye rekreative muligheder for turister og lokalbefolkningen.

19 Lokal forankring og oplevelsesøkonomisk strategi Således ligger der altså et stort potentialet for, at igangsætte en økonomisk og erhvervsmæssig nytænkning af Frederiksværk ved at integrere stålvalseværket i et fremtidigt Kongernes Nordsjælland. Oplevelsesøkonomien som drivkraft i byudvikling indgår i dag i mange kommuners udviklingsstrategier, men byer og regioner har forskellige forudsætninger og muligheder. Hvor storbyer har gode muligheder for at udvikler oplevelser der henvender sig til det globale marked, viser undersøgelser, at provinsen og udkantsområder bør satse på nærværsoplevelser indenfor turisme, rekreation og events(sundbo). Det betyder, at vækst og succesfuld planlægning ikke blot er et spørgsmål om at satse på oplevelsesøkonomien, men om hvordan den aktiveres og udvikles(sundbo). Spørgsmålet er derfor, hvordan man undgår at de fremtidige kulturhistoriske miljøer bliver mere og andet end polerede bygninger og sterile museumsområder der til forveksling findes mange andre steder og som ikke nødvendigvis generere vækst og bedre byliv. Her er der flere, der peger på det man kan kalde for den lokale forankring, som en afgørende faktor når en oplevelsesøkonomisk udvikling skal igangsættes(kvorning)(sundbo). Det lokale foreningsliv har vist sig at være et godt fundament i udviklingen af oplevelser, hvad enten det handler om at gøre oplevelsesøkonomien til en ny erhvervssatsning eller omdefinerer byers image gennem mega-events(sundbo). Strategisk handler det altså om at sammentænke det regionale potentiale med lokale sociale og kulturelle praksisser for derigennem at udvikle en dynamisk og social bæredygtig byplanlægning(kvorning) (Marling)(Sundbo). Problemformulering Hvordan kan Stålvalseværket indgå i en planlægningsstrategi, som sammentænker den industrielle kulturarv og naturgrundlaget i en regional kontekst, og samtidig forankres i det sociale og kulturelle lokalmiljø? 19

20 20 Kapitel 2 metode og struktur

21 21

22 22 metode og projektstruktur Dette kapitel skal klarlægge, hvordan vi overrodnet metodisk har grebet projektet an, i forhold til et problemfelt som konstant er under forandring og som rummer en anseelig kompleksitet. Derudover giver vi et overblik over de konkrete metoder som vi har anvendt i arbejdet med specialet. Metodisk ramme og udvikling af problemstilling En stor del af specialet har handlet om at undersøge, definere og udvikle en problemstilling. Herunder finde en fysisk afgrænsning, tænke projektet ind i en bymæssig, kommunal og regional ramme og ligeledes skabe overblik over, hvilke interessenter af både menneskelig og landskabelige karakter som skulle medregnes. Der er ingen tvivl om at projektet indebærer en meget kompleks problemstilling. Stålvalseværksgrunden er i sig selv en kompliceret størrelse med alt hvad den indeholder af betydninger, fortællinger, historie, materialer, jordbundsforhold, hydrologi, vegetation, bygninger, infrastruktur, mm. Hvis man derudover også kigger på stedet i relation til byen, kommunen og regionen bliver billedet endnu mere komplekst. Derudover har problemfeltet og problemstillingens forudsætninger udviklet og forandret sig undervejs. Det har fx vist sig ved, at Stålvalseværkets status har ændret sig løbende og dets status som både konkursbo og privatejet virksomhed har betydet at vi har været afskåret fra en del information. Eksempelvis er der rygter om at DanSteel A/S, som kører med underskud og opretholder en produktion på lav kraft, er lukningstruet, men samtidig udvider de produktionen med et tykpladeværk til flere hundrede millioner. Det betyder at Dansteels aktivitet på området er uigennemskuelig og uklare. Ligeledes er Elektrostålværkets fremtid også uklar, fordi det på nuværende tidspunkt har status som konkursbo, men måske genåbner med en ny ejerkreds. En stor del af opgaven har derfor handlet om at undersøge og udvikle en problemstilling i et problemfelt med meget få konstanter og derfor skiftende forudsætninger. Området er så at sige et sted i bevægelse og vi har derfor været nødsaget til at arbejde mod et forslag som kan indgå i, og forholde sig til et flydende problemfelt. I stedet for at følge en traditionel planlægningskultur, hvor problem følges af analyse, program og forslag har vi i stedet peget på potentialer og muligheder, for derigennem, at igangsætte en udvikling med udgangspunkt i stedets egne præmisser. Vi er gået i dialog med stedet og dets omgivelser for derigennem at udvikle et projekt. Et projekt som ikke løser et konkret afgrænset plan-

23 Sub-urbanism: To put things in very simple terms, sub-urbanism is an approach to design where the hierarchy established by modern urbanism between programme and site ( from the inside outwards, from programme to site, from the city to the territory) is overturned, such that the site becomes the regulatory idea of the project and almost the subject in which the programme has to be deciphered. (Marot s. 1) lægningsproblem, men derimod søger at omtænke et areals betydning og muligheder på regionalt og lokalt plan. Hermed bevæger vi os over i specialets metodiske ramme. Vi har i vores arbejde ladet os inspirerer af planlægningsparadigmet Sub-urbanism. En tilgang som er opstået i en tid, hvor det ikke længere handler om at bygge mere by, men om at udvikle og tilfører eksisterende byområder nye kvaliteter(marot). Sub-urbanism tager afsæt i en omvending af modernismens hierarki mellem program og projektområde, således at programmet udvikles med udgangspunkt i projektområdet. Det handler om at forstå projektområdet, som noget der er under forandring i et dialektisk forhold mellem stedet og dets omgivelse. Forandring bliver således et grundvilkår som landskabet er underlagt og planlægningen må derfor tage udgangspunkt i projektområdet og ikke i et program. Vores projekt opererer ikke med en klassisk skelnen mellem program og forslag, men udvikler noget som kan forstås som både forslag og program. Samtidig skal projektet opfattes som en strategisk ramme, der peger på, hvordan en udviklingsproces kan igangsættes, og samtidig holde døren åben for forandringer som nødvendigvis opstår i et dynamisk problemfelt med mange interessenter og ændringer i samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle forhold. Metoder I processen med at udvikle problemstillingen, projektets hovedgreb og løsningsforslag har vi anvendt en række forskellige metoder. Den første metodiske tilgang tager udgangspunkt i problemfeltets dynamiske og komplekse karakter. Problemfeltet kendetegnes af en række forskellige interessenter/players(mennesker, grupper, institutioner, landskabselementer mm.) som indgår i et system af relationer og processer. For at skabe overblik og forståelse for problemfeltets kompleksitet har vi gjort brug af metoder som anvendes til konflikthåndtering i forbindelse med naturressourcer og planlægningskonflikter. I den forbindelse har vi kortlagt problemstillingen i et system map som har klarlagt en række relationer som ellers kan være vanskelige at få overblik over (Daniels & Walker). Deruover blev vi introduceret til et redskab, af vores vejleder Ellen Marie Braae, som tager udgangspunkt i Bruno Latours Actor-Network teori, og handler om at kortlægge en række Players og deres indbyrdes relationer og påvirkninger. De to værktøjer fungerede både som kommunikative redskaber i et forsøg på at skabe fælles forståelse for specialets problemstilling, og som konkrete redskaber til at klarlægge problemstillingens karakter. 23

24 24 Den anden metodiske tilgang, tager udgangspunkt i vores landskabsarkitektfaglige baggrund. Her er vi gået i dialog med landskabet og de fysiske elementer og processer det indeholder. Kortlægning og registreringer, samt modelbygning har klarlagt rumlig, infrastrukturelle, funktionsmæssige, vegetationsmæssige forhold, mm. Derudover har vi kigget på det sociale og kulturelle landskab. I den forbindelse har vi konsulteret teori fra socialvidenskabelige fagretninger som geografi og sociologi. Heterotopibegrebet, som den Franske Filosof Michel Foucault introducerer i 1967, er vores afsæt til en begrebsudvikling som vi har anvendt til at identificere og inddrager byens sociale og kulturelle kvaliteter i specialets strategi og planlægningstanke. Hele begrebsudviklingen kan læses i specialets bind 2. indblik i stålvalseværket set fra gulvet og byen set fra et lokalt og subkulturelt niveau. Derudover har lokale indbyggere som vi er stødt på i forløbet, givet indblik i stålvalseværket fra deres respektive ståsteder. Slutteligt skal nævnes at studieture til Amsterdam, Ruhr og Berlin har udgjort en fantastisk inspirationskilde og vidensgrundlag for specialets udformning. Et større indblik i studieturen kan findes i specialets bind 2. Endelig har vi besøgt Frederiksværk og stålvalseværksområdet flere gange i løbet af specialet og snakket med en række mennesker med forskellige baggrund og relation til Stålvalseværket. Frank Allan Rasmussen fra Industrimusset i Frederiksværk har været yderst behjælpelig med den historiske vinkel. Miljø og energi chef Sven Andresen fra DanSteel har givet en grundig indføring i stedets produktions-, miljø-, og opbygningsmæssige forhold og en tidligere stålarbejder har givet

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm AURORAPRISEN Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm Det sidste man gider køre. Afhængigt af, om man sidder foran eller slænger sig

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere