Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk"

Transkript

1 Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk 30 Points Speciale - Forår 2010 Mikkel Zoffmann Jessen, Bo Holm-Nielsen, Vejleder, Ellen Marie Braae bind 1

2 2 Transformationsstrategi for stålvalseværket i Frederiksværket Specialet er udarbejdet i foråret 2010 på Skov og Landskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.

3 3 Mikkel Zoffmann Jessen LAK08045 Bo Holm - Nielsen LAK08029

4 4 Resumé Nærværende projekt er et 30points speciale, skrevet i foråret Opgaven består af to bind, hvor bind 1 rummer strategiske forslag til transformationen af stålvalseværket i Frederiksværk og bind 2 indeholde teori og begrebsudvikling. Bind 1 Opgavens mål er at placerer Stålvalseværket i en planlægningsstrategi der både sammentænker regionale og lokale interesser. En indføring i Frederiksværks historie viser en byudvikling med naturen, og i særlig grad vand, som drivkraft og fundament for udviklingen af industri og by. På baggrund af dette vælger vi at indtænke Stålvalseværket i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Nationalparken har overordnet to hovedtemaer som grundlag, et naturtema ophængt på unikke naturtyper og et kulturtema ophængt på kulturarv. Som en naturlig forlængelse til Kongernes Nordsjælland forslår vi, at koble Stålvalseværket til nationalparken for derigennem at styrke en byudvikling med turisme og oplevelsesøkonomi som driver. Ud fra en registrering af kulturarvsminder og naturtyper i Frederiksværk udkrystalliseres to tematiske forløb gennem byen. Et kulturhistoriskforløb fra Krudtværksområdet til stålvalseværksområdet og et naturforløb fra Arresø til Roskilde Fjord. Gennem en kortlægning af heterotopier i Frederiksværk tegner der sig en sammenhæng mellem disse to forløb og en fortætning af heterotopierne. Langs kuturhistorieforløbet sker der en fortætning af sociale og kulturelle heterotopier og ligeledes synes der at være en sammenhæng mellem naturforløbet og de rekreative heterotopier i byen. Byudvikling som inkluderer disse heterotopier skal sikre den lokale forankring i projektet. I forlængelse af de to forløb gennem byen peger vi på to nedslagsområder på Stålvalseværket, der skal fungere som udgangspunkter og nøglesteder for omdannelsesprocessen. Potentialer for disse to nedslagsområder udvikles og skaber grundlag for en programmering og et design for hvert af de to områder. Slutteligt foreslås en række strategiske overvejelser for Frederiksværk bys fremtidige udvikling.

5 Specialets bind 2 er et dokument, som teoretisk og empirisk udvikler en forståelse af heterotopi-begrebet, som anvendes i projektet til at udpeger sociale og kulturelle steder i Frederiksværk. Begrebet har vi valgt at arbejde med som et supplement til de klassiske landskabsfaglige analyser og registreringsmetoder. Gennem litteraturstudier og studieture har vi arbejdet med og udviklet heterotopi-begrebet På studieturene har vi arbejdet med heterotopibegrebet som en linse til at analysere og registrere projekter og derigennem få en større forståelse af de sociale og kulturelle praksisser på stederne for derigennem at få en større forståelse af begrebet. Vores studieture har ligeledes fungeret som inspiration og indsigt i post-industrielle omdannelsesprocesser. Bind 2 danner således teoretisk baggrund for brugen af heterotopibegrebet i specialets bind 1. abstract This project is a 30points master thesis written in spring The thesis consists of two volumes. The First volume is a strategic proposal for the transformation of Frederiksværk Steel Plant and the second volume is theory and the development of concepts. First volume The aim for the thesis is to incorporate the steel plant in a planning strategy that combines regional and local interests. The history of Frederiksværk shows a close connection between nature, particularly water, and the expansion of the city and its industry. Given this we suggest to incorporate the Steel Plant and Frederiksværk in Kongernes Nordsjælland National Park. The National Park has two main themes, unique nature and cultural heritage. Linking the National Park Kongernes Nordsjælland with the Steel Plant would strengthen the development of the city based on tourism and the experience economy. Through a registration of cultural heritage and unique nature in Frederiksværk two courses emerge. A course based on cultural heritage and another course based on unique nature. The cultural heritage course stretches from Krudtværket to the Steel Plant and the nature course stretches from Arresø to Roskilde Fjord. 5

6 6 By mapping the heterotopias of Frederiksværk a pattern emerges. In connection to the cultural heritage course heterotopias of social and cultural character appears. And in connection to the nature course heterotopias of recreational character appears. City development based on these heterotopias will create a local bond. Two key locations on the Steel Plant grounds have been chosen because of their direct continuation of the two main courses running through the city. Potentials for the development of these two key locations have been the base for the programming and design phase. First volume ends by suggesting future strategic actions for the development of Frederiksværkv as the western most part of Kongernes Nordsjælland National Park. Second volume of the thesis is the theory and development of the concept of heterotopias. Heterotopias are used in this project to locate social and cultural practises in Frederiksværk. The concept of heterotopias is used as a supplement to the classic landscapearchitectural ways of analysing and registrating. Literature and study trips have help to develop the concept of heterotopias. We have used the concept on our trip round Europe as a tool to analyze sites and get a deeper understanding of social and cultural practices. Our study trip has been a great inspirational source and provided us with knowledge about post industrial transformations processes. The second volume is the base for working with the concept of heterotopias.

7 Forord Vi har i vores speciale valget at arbejde med Stålvalseværket i Frederiskværk. Et emnevalg og projektområde som beror på en dyb fascination af post-industrilandskabers mystiske, forbudte og farlige karakter. Områder vis funktion er ophørt og ligger øde hen som landskaber fulde af muligheder og potentialer, der blot venter på at blive opdaget. De repræsenterer små krøllede, forvrængede og uordentlige oaser i vores ellers ordnede landskaber. Måske derfor inviterer de på eventyr og stimulerer fantasien som et kærkomment afbræk i en ellers forudsigelig virkelighed. Industrilandskaberne har forandret sig i de sidst årtier, og vi befinder os måske i skiftet fra industrisamfund til videnssamfund, hvis vi da ikke allerede har lagt industrisamfundet bag os. Personligt er vi for unge til at have et indgående kendskab til de industrier som disse landskaber repræsenterer, og er derfor fremmedgjorte for deres egentlige betydning. På den anden side referere de til en ikke så fjern fortid og lever i ældre familiemedlemmers fortællinger. De opfattes som grundlaget for det trykke velfærdssamfund som vi er vokset op i. Derfor er vores forhold til disse forunderlige landskaber præget af personlig historisk interesse, men samtidig fremstår de som mystificerede overskudslandskaber fra en tid der med hastig styrke forsvinder i videnssamfundets udbredelse. De post-industrielle landskaber udgør også planlægningsproblemer som kræver løsninger baseret på helhedstænkning og indgående landskabsforståelse. Planlægningen kræver således forståelse for en lang række processer og forhold som indeholdes i landskabet, herunder hydrologi, vegetation, jordbund, økologi, sociale, kulturelle og historiske forhold for blot at nævne nogle få. Her bidrager vores uddannelse som landskabsarkitekter med interessante og kvalificerede perspektiver, hvilket har motiveret os til at bevæge os ind i byplanlægningsfeltet som ellers traditionelt har tilhørt arkitekter og ingeniører. Helt konkret faldt vores kærlighed på Stålvalseværket i Frederiksværk. Flere årsager gjorder at lige netop Stålvalseværket var interessant for vores speciale. For det første er der kun delvist produktionsophør på området og der er ikke udskrevet nogen konkurrence eller på anden måde officielt udtrykt ønske om at der er behov for at nytænke område. Det har givet os en oplagt mulighed for at tænke visionært og betræde nyt land uden at blive påvirket af andre aktørers visioner og planlægningstanker. Derudover repræsenterer Stålvalseværket en unik dansk industrihistorie som Danmarks absolut tungeste industri og den eneste af sin slags. Stålproduktion involverer kompleks teknologi, et omfattende maskineri og udgør en imponerende proces fra skrot til flydende metal og valsede stålplader som slutprodukt. 7

8 8 Stålvalseværket har været en afgørende drivkraft bag Frederiksværks udvikling, og byens historie er nærmest et arketypisk eksempel på industrisamfundets udvikling og afvikling. På trods af, at Stålvalseværket ikke er lukket ned, er den historiske udvikling i Frederiksværk slående lig med den udviklingen andre industrisamfund i fx England eller Ruhr i Tyskland har gennemgået. Her er industrier lukket ned med store sociale og økonomiske konskvenser tilfølge for byer og regioner. Stålvalseværket har givet os en fantastisk mulighed for, at arbejde med et område af unik historisk betydning på lokalt og nationalt plan, og et område som har indeholdt et næsten uudtømmeligt potentiale for spændende udvikling og planlægning. Vi håber at nærværende speciale vil begejstre læseren i lige så høj grad som vi har været opslugt og underholdt i projektforløbet. Slutteligt vil vi gerne takke en række mennesker som på hver sin måde har bidraget til, og påvirket udviklingen af specialet. Vejleder, professor og studieleder Ellen Marie Braae for inspirerende og kompetent vejledning som uden tvivl har styrket vores speciale. Thomas og Beate Riese har været fantastisk gæstfrie værter i Witten i Ruhr-distriktet. Thomas Riese har med sin viden om Ruhrs kul- og stålindustrier været en uundværlig guide på vores ture i området og har med sin begejstring for de mange spændende projekter i IBA Emscher park været en spændende diskussionspartner. Museumsleder Frank Allan Rasmussen og Museumsinspektør Marie Bach fra industrimuseet i Frederiksværk har leveret nødvendige historiske informationer og de har med deres passion for industrihistorien været til stor inspiration. Miljø- og energichef fra DanSteel A/S Sven Andressen har været så venlig at vise os rundt i Stålværkets mange produktionshaller og på værkets udendørsarealer. Derudover har han været behjælpelig med en grundig og spændende indføring i stålproduktionens mange facetter.

9 Derudover skal der rettes en tak til de mange hjælpsomme folk i Halsnæs Kommune som har leveret informationer og kortmateriale, herunder: Carsten Andersen, GIS koordinator. Charlotte Scheel, Planlægger. Merete Kjær, Fag koordinator for miljø og Arne Nielsen, Teknik og Miljø. Anders Smidt skal takkes for at give et indblik i arbejdet på gulvet i stålvalseværket. Han har også bidraget med indsigt i byens kulturelle og subkulturelle liv som ellers ville have været vanskeligt at opstøve. Svava Riesto Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet har været så venlig at formidle kontakt til Thomas og Beate Rise, samt bidrage med litteratur og information. Anton Stahl Olafsson Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet for hjælp med GIS og formidling af kontakter til Halsnæs Kommune. Slutteligt vil vi takke vores studiekammerater i studiegruppen for hyggeligt og inspirerende sparing og samvær: Randi Lahn Andersen, Helle Post, Andreas Kloster, Anders Lundahl og Tove Merethe Hjorth Jepsen. I forbindelse med vores studieture har vi fået legater fra følgende fonde, og vi vil gerne takke for deres bidrag som har muliggjort at vi har kunnet indhente masser af inspirerende og uundværlig viden: Kirsten Wiedemanns Mindelegat Planteskoleejer Knud Julianus Hastrup og Dagmar Henriette Vilhelmine Hastrup, f. Kølle s Legat. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Jubilæumsfond. De Københavnske Uddannelseslegater. 9

10 10 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning og problem side 12 Introduktion Problemstilling Kapitel 2 - Metode og struktur side 20 Metode og projektstruktur Kapitel 3 Frederiksværks byudvikling side 26 Den store sandflugt Vand som drivkraft for byudvikling Kapitel 4 Kongernes Nordsjælland side 30 Kongernes Nordsjælland Stratetiske hovedgreb Fra Krudtværksområde til pladevalseværket Fra Arresø til Roskilde Fjord Naturlandskaber Kulturhistoriske bymiljøer Fra Krudtværk til Stålværk Fra Sø til Fjord Kapitel 5 Heterotopier i Frederiksværk side 48 Introduktion til heterotopiidentificering i Frederiksværk Sociale og kulturelle heterotopier Rekreative heterotopier Regionale og lokale koblinger

11 Kapitel 6 To nedslag side 58 To nedslagsområder Matrikler og ejerforhold Produktionsområder og trafik Rumlighed Ny afgrænsning af nedslagsområderne Pladevalseværksområdet Depotområdet Kapitel 7 Design side 70 Industrinaturparken Kulturværket Kapitel 8 Strategiske nedslag side 90 Strategi Stortorvet Banestrøget Byparken Havnepromenaden Kapitel 9 Outro side 98 Litteraturliste side

12 12 Kapitel 1 indledning og problem

13 13

14 Frederiksværk 14 Introduktion Gennem de seneste årtier har globaliseringen og liberalisering af internationale markeder flyttet tung industri fra den vestlige verden til tredjeverdenslande, især Asien. Frie markedskræfter har rykket ved landes økonomiske grundlag og har skabt sociale og kulturelle omvæltninger. Industri og produktion flyttes til områder, hvor omkostningerne er lave og miljøreguleringer ofte lempelige(andersen & Andersen). Rutinemæssig produktion rykkes fra det centrale Europa og lande som Danmark har gennemgået store fysiske og funktionelle forandringer. Deindustrialiseringen af den vestlige verden og specialiseringen i serviceerhverv i vidensbaserede samfund har efterladt store industriområder funktionstømte, forurenede og forladte(andersen & Andersen). Fra midt 80erne har vi set en funktionstømning af de tidligere så pulserende industriområder. Disse områder ligger forladte og farlig hen indtil de første pionerer indtager områderne eller de bliver udviklet af visionærer entreprenører. Et eksempel på denne transformation er de danske havne. Større krav til arealer med udvidelsespotentiale, har flyttet havnene fra en central placering i midtbyen til regionale erhvervshavne. I takt med at havnene går fra at være beskidte og farlige, til et sted med liv og central placering bliver områderne langsomt indlemmet i den omkringliggende by og beboelse og serviceerhverv skyder op (Carlberg & Christensen). På grund af den ofte centrale beliggenhed og opkobling, ligger flere internationale firmadomiciler ofte deres hovedsæde her (Carlberg & Christensen). Denne udvikling ses blandt andet på Københavns havnefront og i Ørestaden, og har givet anledening til debat om den gode byplanlægning. Frederiksværk stålvalseværk placerer sig i denne internationale tendens og er et eksempel på, hvordan tung industri i Danmark, måske en af de tungeste herhjemme, er på vej væk. Stålvalseværket er med de seneste års turbulente tid og konkurser et godt eksempel på, hvordan tung industri ikke længere er en rentabel industri i Vesten. Industrisamfundet har, på højde med landbrugssamfundet, sat sit præg på vores samfund og er af høj historisk værdi (Birket-Smith). Det er derfor vigtigt, hvordan denne transformation og funktionsomlæggelse af den forladte industri forløber, så kulturarven bevares i overgangen fra industrisamfund til videnssamfund.

15 Frederiksværk by Arresø 15 Bymidte Roskilde Fjord Stålvalseværket

16 16 Problemstilling Frederiksværk - et industrisamfund under forandring Frederiksværk by repræsenterer et af Danmarks ældste industrisamfund, der siden grundlæggelsen i midten af 1700tallet har haft stor betydning for det danske samfund og økonomi. Dels i form af leverancer af krigsmateriel til den danske konge og siden pladestål til de danske skibsværfter. Stålvalseværket blev oprettet i som reaktion på stigende stålpriser og værket skulle således sikre stabile stålleverancer ved omsmeltning af skrot(skou m.fl.)(gilleleje museum). I efterkrigstiden blev værket udvidet flere gange og det kulminerede med etableringen af Elektrostålværket i 1975(Skou m.fl.). Både arealmæssigt og beskæftigelsesmæssig havde værket nået en anseelig størrelse i forhold til byen. Grundarealet udgjorde/udgør ca m2 og Stålvalseværket beskæftigede ca medarbejder(rasmussen). Betydningen for byen er ikke til at komme udenom, hvilket illustreres udmærket når befolkningsstørrelsen på 9000 sættes i relation til antallet af stålarbejdere. Beskæftigelsesudvikling på Stålvalseværket erne 2010 Befolkningsudvikling i Frederiksværk I maj 2002 gik Det danske stålvalseværk konkurs og satte dermed et foreløbigt punktum for en lang industrihistorie i Frederiksværk. Siden hen har stålvalseværket været på forskellige hænder og i dag er det opsplittet i tre enheder med hver sine ejere. Elektrostålværket blev forsøgt

17 Pladevalseværk DanSteel A/S Elektrostålværk Voskla Steel Denmark A/S Stangstålsværk Duferco Danish Steel A/S opstartet i 2007, men ligger i dag hen som konkursbo. På de to resterende dele af værket er der i dag produktion om end på nedsat styrke. Stålvalseværkets rolle som beskæftigelsesmæssigt og økonomisk fundament for byen er under forandring med konsekvenser for byens erhvervsliv og økonomi. Kommunen regnes for en af landets dårligste, når det handler om at tiltrække nye virksomheder(børsen.dk), hvilket er med til at understrege den erhvervsmæssige vanskelige situation kommunen synes at være i. Kommuneplan 2009 kan derfor læses som begyndelsen på en ny økonomisk politik, hvor der blandt andet er sat fokus på oplevelsesøkonomien som driver i en fremtidig byudvikling. Fra industriby til oplevelsesøkonomi Med kommuneplan 2009 indskriver Halsnæs kommune sig i en oplevelsesøkonomisk tankegang, hvor kulturliv, erhvervsliv og turisme sammentænkes som rygrad i den fremtidige udvikling af kommunen, i både lokalt og regionalt perspektiv(halsnæs 2009). Helt konkret skal kulturhistorien være en styrende dimension i den fremtidige byudvikling, erhvervsmæssige satsning og udvikling af kulturlivet. Ligeledes satses der på, at kommunens unikke landskab med sø, hav, fjord, kanal, skov, kyst og forskellige typer af åbent land, aktiveres og bidrager til udviklingen af varierede naturmæssige og rekreative oplevelser. For Frederiksværk betyder det, at byens lange industrihistorie skal være med til at placerer byen på det regionale Danmarkskort, skabe oplevelser i byens rum og sikre en bymæssig sammenhæng(frederiksværk Kommune 2006). Krudtværksområdet er et eksempel på at Frederiksværk er midt i en transformationsproces, hvor tidligere industrielle bygninger og miljøer finder nye anvendelsesformer og med kulturen som drivkraft bidrager til en social og økonomisk bæredygtig byudvikling(marling). 17

18 Arresø Kulturhistorisk bymiljø i Kongerens Nordsjælland 18 Elektrostålværk Pladevalseværk Kongernes Nordsjælland som oplevelsesøkonomiens fundament Med Frederiksværk bys udnævnelse til national industriminde i 2007 blev der etableret et grundlag for at byen kan indgå i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. På baggrund af en række pilotprojekter, er der blevet udarbejdet en foreløbig vision for Nationalpark Kongernes Norsjælland som omhandler kulturhistoriske, landskabs- og naturmæssige værdier, samt rekreative kvaliteter (Halsnæs 2009)(Gilleleje museum). I det foreløbige udkast til Kongernes Nordsjælland, udpeges og inddrages dele af byens historiske bymidte i nationalparken. Kanalen indgår som et bygningsværk der kobler Arresø og Roskilde fjord og understreger på denne måde byens landskabelige placering. Stålvalseværket nævnes som et muligt fremtidigt aktiv, men er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i nationalparkplanerne, da det er privatejet (Kongernes Nordsjælland)(Gilleleje museum). Halsnæs kommune står dermed overfor en oplagt mulighed for at videreudvikle Frederiksværk by i naturlig forlængelse af nationalparkens kulturhistoriske, rekreative og landskabs- og naturmæssige temaer. Stålvalseværket udgør det nyeste kapitel i byens lange industrihistorie og har potentiale til at tilføre nationalparken nye dimensioner og byen flere kvaliteter. Rosklide fjord Værket indgår i Frederiksværks kulturhistorie, dels som en del af et samlet kultuhistorisk bymiljø og dels som en række bevaringsværdige bygninger på pladevalseværket og elektrostålværket(rasmussen 2007)(Rasmussen). Heri ligger et stort potentiale for nytænkning af arealet således at kulturliv og relaterede erhverv kan indgå i stålvalseværkets karakteristiske kulturhistorie rammer. Ydermere kan dets placering mellem fjord og sø bidrage til at formidle og udvikle de landskabelige og naturmæssige kvaliteter i nationalparken og skabe nye rekreative muligheder for turister og lokalbefolkningen.

19 Lokal forankring og oplevelsesøkonomisk strategi Således ligger der altså et stort potentialet for, at igangsætte en økonomisk og erhvervsmæssig nytænkning af Frederiksværk ved at integrere stålvalseværket i et fremtidigt Kongernes Nordsjælland. Oplevelsesøkonomien som drivkraft i byudvikling indgår i dag i mange kommuners udviklingsstrategier, men byer og regioner har forskellige forudsætninger og muligheder. Hvor storbyer har gode muligheder for at udvikler oplevelser der henvender sig til det globale marked, viser undersøgelser, at provinsen og udkantsområder bør satse på nærværsoplevelser indenfor turisme, rekreation og events(sundbo). Det betyder, at vækst og succesfuld planlægning ikke blot er et spørgsmål om at satse på oplevelsesøkonomien, men om hvordan den aktiveres og udvikles(sundbo). Spørgsmålet er derfor, hvordan man undgår at de fremtidige kulturhistoriske miljøer bliver mere og andet end polerede bygninger og sterile museumsområder der til forveksling findes mange andre steder og som ikke nødvendigvis generere vækst og bedre byliv. Her er der flere, der peger på det man kan kalde for den lokale forankring, som en afgørende faktor når en oplevelsesøkonomisk udvikling skal igangsættes(kvorning)(sundbo). Det lokale foreningsliv har vist sig at være et godt fundament i udviklingen af oplevelser, hvad enten det handler om at gøre oplevelsesøkonomien til en ny erhvervssatsning eller omdefinerer byers image gennem mega-events(sundbo). Strategisk handler det altså om at sammentænke det regionale potentiale med lokale sociale og kulturelle praksisser for derigennem at udvikle en dynamisk og social bæredygtig byplanlægning(kvorning) (Marling)(Sundbo). Problemformulering Hvordan kan Stålvalseværket indgå i en planlægningsstrategi, som sammentænker den industrielle kulturarv og naturgrundlaget i en regional kontekst, og samtidig forankres i det sociale og kulturelle lokalmiljø? 19

20 20 Kapitel 2 metode og struktur

21 21

22 22 metode og projektstruktur Dette kapitel skal klarlægge, hvordan vi overrodnet metodisk har grebet projektet an, i forhold til et problemfelt som konstant er under forandring og som rummer en anseelig kompleksitet. Derudover giver vi et overblik over de konkrete metoder som vi har anvendt i arbejdet med specialet. Metodisk ramme og udvikling af problemstilling En stor del af specialet har handlet om at undersøge, definere og udvikle en problemstilling. Herunder finde en fysisk afgrænsning, tænke projektet ind i en bymæssig, kommunal og regional ramme og ligeledes skabe overblik over, hvilke interessenter af både menneskelig og landskabelige karakter som skulle medregnes. Der er ingen tvivl om at projektet indebærer en meget kompleks problemstilling. Stålvalseværksgrunden er i sig selv en kompliceret størrelse med alt hvad den indeholder af betydninger, fortællinger, historie, materialer, jordbundsforhold, hydrologi, vegetation, bygninger, infrastruktur, mm. Hvis man derudover også kigger på stedet i relation til byen, kommunen og regionen bliver billedet endnu mere komplekst. Derudover har problemfeltet og problemstillingens forudsætninger udviklet og forandret sig undervejs. Det har fx vist sig ved, at Stålvalseværkets status har ændret sig løbende og dets status som både konkursbo og privatejet virksomhed har betydet at vi har været afskåret fra en del information. Eksempelvis er der rygter om at DanSteel A/S, som kører med underskud og opretholder en produktion på lav kraft, er lukningstruet, men samtidig udvider de produktionen med et tykpladeværk til flere hundrede millioner. Det betyder at Dansteels aktivitet på området er uigennemskuelig og uklare. Ligeledes er Elektrostålværkets fremtid også uklar, fordi det på nuværende tidspunkt har status som konkursbo, men måske genåbner med en ny ejerkreds. En stor del af opgaven har derfor handlet om at undersøge og udvikle en problemstilling i et problemfelt med meget få konstanter og derfor skiftende forudsætninger. Området er så at sige et sted i bevægelse og vi har derfor været nødsaget til at arbejde mod et forslag som kan indgå i, og forholde sig til et flydende problemfelt. I stedet for at følge en traditionel planlægningskultur, hvor problem følges af analyse, program og forslag har vi i stedet peget på potentialer og muligheder, for derigennem, at igangsætte en udvikling med udgangspunkt i stedets egne præmisser. Vi er gået i dialog med stedet og dets omgivelser for derigennem at udvikle et projekt. Et projekt som ikke løser et konkret afgrænset plan-

23 Sub-urbanism: To put things in very simple terms, sub-urbanism is an approach to design where the hierarchy established by modern urbanism between programme and site ( from the inside outwards, from programme to site, from the city to the territory) is overturned, such that the site becomes the regulatory idea of the project and almost the subject in which the programme has to be deciphered. (Marot s. 1) lægningsproblem, men derimod søger at omtænke et areals betydning og muligheder på regionalt og lokalt plan. Hermed bevæger vi os over i specialets metodiske ramme. Vi har i vores arbejde ladet os inspirerer af planlægningsparadigmet Sub-urbanism. En tilgang som er opstået i en tid, hvor det ikke længere handler om at bygge mere by, men om at udvikle og tilfører eksisterende byområder nye kvaliteter(marot). Sub-urbanism tager afsæt i en omvending af modernismens hierarki mellem program og projektområde, således at programmet udvikles med udgangspunkt i projektområdet. Det handler om at forstå projektområdet, som noget der er under forandring i et dialektisk forhold mellem stedet og dets omgivelse. Forandring bliver således et grundvilkår som landskabet er underlagt og planlægningen må derfor tage udgangspunkt i projektområdet og ikke i et program. Vores projekt opererer ikke med en klassisk skelnen mellem program og forslag, men udvikler noget som kan forstås som både forslag og program. Samtidig skal projektet opfattes som en strategisk ramme, der peger på, hvordan en udviklingsproces kan igangsættes, og samtidig holde døren åben for forandringer som nødvendigvis opstår i et dynamisk problemfelt med mange interessenter og ændringer i samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle forhold. Metoder I processen med at udvikle problemstillingen, projektets hovedgreb og løsningsforslag har vi anvendt en række forskellige metoder. Den første metodiske tilgang tager udgangspunkt i problemfeltets dynamiske og komplekse karakter. Problemfeltet kendetegnes af en række forskellige interessenter/players(mennesker, grupper, institutioner, landskabselementer mm.) som indgår i et system af relationer og processer. For at skabe overblik og forståelse for problemfeltets kompleksitet har vi gjort brug af metoder som anvendes til konflikthåndtering i forbindelse med naturressourcer og planlægningskonflikter. I den forbindelse har vi kortlagt problemstillingen i et system map som har klarlagt en række relationer som ellers kan være vanskelige at få overblik over (Daniels & Walker). Deruover blev vi introduceret til et redskab, af vores vejleder Ellen Marie Braae, som tager udgangspunkt i Bruno Latours Actor-Network teori, og handler om at kortlægge en række Players og deres indbyrdes relationer og påvirkninger. De to værktøjer fungerede både som kommunikative redskaber i et forsøg på at skabe fælles forståelse for specialets problemstilling, og som konkrete redskaber til at klarlægge problemstillingens karakter. 23

24 24 Den anden metodiske tilgang, tager udgangspunkt i vores landskabsarkitektfaglige baggrund. Her er vi gået i dialog med landskabet og de fysiske elementer og processer det indeholder. Kortlægning og registreringer, samt modelbygning har klarlagt rumlig, infrastrukturelle, funktionsmæssige, vegetationsmæssige forhold, mm. Derudover har vi kigget på det sociale og kulturelle landskab. I den forbindelse har vi konsulteret teori fra socialvidenskabelige fagretninger som geografi og sociologi. Heterotopibegrebet, som den Franske Filosof Michel Foucault introducerer i 1967, er vores afsæt til en begrebsudvikling som vi har anvendt til at identificere og inddrager byens sociale og kulturelle kvaliteter i specialets strategi og planlægningstanke. Hele begrebsudviklingen kan læses i specialets bind 2. indblik i stålvalseværket set fra gulvet og byen set fra et lokalt og subkulturelt niveau. Derudover har lokale indbyggere som vi er stødt på i forløbet, givet indblik i stålvalseværket fra deres respektive ståsteder. Slutteligt skal nævnes at studieture til Amsterdam, Ruhr og Berlin har udgjort en fantastisk inspirationskilde og vidensgrundlag for specialets udformning. Et større indblik i studieturen kan findes i specialets bind 2. Endelig har vi besøgt Frederiksværk og stålvalseværksområdet flere gange i løbet af specialet og snakket med en række mennesker med forskellige baggrund og relation til Stålvalseværket. Frank Allan Rasmussen fra Industrimusset i Frederiksværk har været yderst behjælpelig med den historiske vinkel. Miljø og energi chef Sven Andresen fra DanSteel har givet en grundig indføring i stedets produktions-, miljø-, og opbygningsmæssige forhold og en tidligere stålarbejder har givet

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

STÅLSAT KULTURARV. Halsnæs Kommune. Ansøgning om at blive Kulturarvskommune. til. Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania

STÅLSAT KULTURARV. Halsnæs Kommune. Ansøgning om at blive Kulturarvskommune. til. Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania STÅLSAT KULTURARV Ansøgning om at blive Kulturarvskommune til Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania Halsnæs Kommune 1 Den store kran på elektrostålværket Gjethuset Kedelhuset Der er engang - året er 2020:

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører.

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Lindøværftet Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012 arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Konference arrangeret i samarbejde mellem Håndværks- og Industripuljen, Selskabet

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Form, Function, and Cultural Memory: Recalling the Nature of Cities af Paul Downton 2013. Redaktion: Halsnæs Kommune og carlberg christensen

Form, Function, and Cultural Memory: Recalling the Nature of Cities af Paul Downton 2013. Redaktion: Halsnæs Kommune og carlberg christensen A society that forgets its history is like a person with dementia trying to orientate themselves and live competently in the present without the benefit of being able to draw on years of accumulated knowledge

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere