Trine Viskum Philipsen

Transkript

1 Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 11. april :05 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Ingen grænse for forretningshemmeligheder Panama Papers En ny undersøgelseskomite er nødvendig Tirsdag eftermiddag debatterer Europa-Parlamentet den store afsløring af skatteunddragelse og hvidvaskning af penge, #PanamaPapers. Panama Papers er den største afsløring af skatteunddragelse og hvidvaskning af kriminelle formuer nogensinde, og det står klart at vi hidtil kun har kradset i overfladen med vores forsøg på at dæmme op for de pengestrømme som forsvinder ud af EU til skuffeselskaber på fjerne øer. Den Grønne Gruppe prøver at få opbakning til en ny undersøgelseskomite i parlamentet som skal trænge til bunds skandalens konsekvenser på EU-niveau. Europa-Parlamentet har allerede en undersøgelseskomite som blev nedsat ovenpå LuxLeaks, men den har kun et begrænset mandat og har ikke beføjelser til at få udleveret alle de nødvendige papirer fra Kommissionen. Parlamentet er som det folkevalgte organ i EU nødt til at fortsætte dette arbejde og undersøge fx hvilke medlemsstater der ikke overholder EU s hvidvaskningsdirektiv. Derfor skal vi have en ny komite med stærkere beføjelser og de relevante ressourcer. Vores personlige data skal forblive private Efter de grufulde angreb i Bruxelles 22. marts har der ligget et massivt pres på Parlamentet for at hastebehandle en ny databeskyttelseslov. Loven skal nemlig vedtages hvis en ny lov om personlige navneregistre (PNR) bl.a. registreret af flyselskaber skal kunne træde i kraft. PNR-loven kan angiveligt give politiet et ekstra vigtigt redskab til at spore potentielle fremtidige terrorister inden de kan slå til. 1

2 Men beskyttelse af vore personlige data mod udnyttelse og ulovlig deling er mindst lige så vigtig. De Grønne er helt i front med forsvaret for vores alle sammens privatliv ved hårdnakket at kæmpe for at det ikke skal kompromitteres ikke mindst i en tid hvor terrorfrygten let overdøver omtanken og undergraver retssikkerheden. Der er altid er vældig gode argumenter for politistaten. Mandag den 11. april og tirsdag den 12. april stemmer Parlamentets udvalg for borgerrettigheder (LIBE) om den såkaldte databeskyttelsesforordning. Afstemningen bliver udvalgets sidste inden hele Parlamentet skal tage stilling til forordningen torsdag den 14. april. Ingen grænse for forretningshemmeligheder Torsdag den 14. april stemmer Parlamentet om et græsseligt stykke lovgivning der på papiret skal beskytte virksomheders forretningshemmeligheder mod industrispionage. I praksis går loven langt videre. Den definerer forretningshemmeligheder så bredt at næsten enhver virksomhedsinformation kan medtages. Det giver en privat virksomhed retten til at sagsøge personer der vil erhverve, bruge eller offentliggøre alle oplysninger eller dokumenter, virksomheden anser som en forretningshemmelighed selvom denne person ikke har noget økonomisk motiv. Konsekvensen af en vedtagelse vil være at eksempelvis domstole skal straffe det der ellers anses for afgørende politiske rettigheder og fx medarbejderes mobilitet og innovation, pressefrihed og whistleblowers beskyttelse samt forskeres mulighed for at teste sikkerheden af produkter på markedet. Det er en vild overdrivelse hvis formålet alene er at undgå industrispionage. En række vigtige NGO er og De Grønne, inklusive Margrete, kampagner på livet løs mod den skræmmende lov der besynderligt nok ser ud til at have et komfortabelt flertal i Parlamentet. Kun de Grønne stemte imod rapporten i retsudvalget, JURI. Også en offentlig underskiftsindsamling mod loven er i gang. Holistisk flygtningeløsning Som modsvar på Kommissionens mange lovforslag og Rådets (regeringernes) handlingslammelse overfor flygtningekrisen, har Parlamentet skrevet sin egen rapport om hvad EU og EU-landene skal gøre. Rapporten er til afstemning tirsdag den 12. april. EU's traktatgrundlag bygger på solidaritet. Det gælder både overfor 2

3 flygtninge samt overfor de EU-lande der lige nu er ved at segne under tilstrømningen af flygtninge, herunder Italien og især Grækenland. Der skal der sættes hurtigt ind nu. De Grønne er i store træk tilfredse med rapporten. EU-landenes aftale med Tyrkiet om at Tyrkiet tager en stor del af de flygtninge tilbage som kommer til EU gennem landet, skal også debatteres. Denne aftale er ikke fælles EU-lovgivning, men mellemstatslig - dvs. en aftale hvor det alene er regeringerne, og hvor Parlamentets demokratiske kontrol ikke inddrages i modsætning til de beslutninger der træffes i EU s fælles lovgivningsproces. Det sker onsdag den 13. april. Aftalen som er et lille skridt i retning af at finde en fælles løsning for flygtningekrisen har mange mangler og kan især blive meget problematisk for flygtningenes menneskerettigheder. Nyt forslag skal bringe store virksomheders skatteoplysninger frem i lyset Tirsdag præsenterer Kommissionen et nyt forslag til såkaldt land-for-land rapportering som skal gælde store virksomheder. Bankerne skal i dag takket være De Grønnes forslag i kapitalkravsdirektivet oplyse op deres aktiviteter i forskellige lande: antal ansatte, omsætning, profit, skat. Denne forpligtelse skal nu også gælde for store virksomheder der arbejder på tværs af landegrænser. En lækket udgave af Kommissionens forslag viser imidlertid at Kommissionens ambitioner igen er for beskedne. Som forslaget ser ud nu vil virksomhederne ikke skulle oplyse om aktiviteter uden for EU land for land, men kun samlet set. Denne metode vil derfor slet ikke kunne vise hvis virksomheden har placeret en stor mængde af sin indtjening i et lille selskab med kun 2 ansatte i et af de kendte skattely. Derudover vil definitionen på store virksomheder fritage langt de fleste store virksomheder. Det skal hurtigst muligt rettes til op forhandlingerne. Det er pinligt at Kommissionen står på bremsen og ikke tør foreslå tiltag som er effektive nok til at komme den voldsomme skatteunddragelse til livs. 3

4 Parlamentet modsætter sig RoundUp på EU s marker Onsdag stemmer Europa-Parlamentet om en resolution hvor de beder medlemsstaterne og Kommissionen om ikke at tillade giftstoffet RoundUp på EU s marker igen. Efter at WHO har peget på at glyphosat, som er det aktive stof i RoundUp, muligvis er kræftfremkaldende, er det uforsvarligt uden videre at tillade brugen af stoffet i 15 år mere som både EU s fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) og EU-Kommissionen anbefaler. Beslutningen ligger lige nu hos medlemsstaterne, men her er forhandlingerne gået i stå da enkelte medlemsstater heldigvis har sat spørgsmålstegn ved om det nu også er en god ide bare at fortsætte som sædvanligt. I Europa-Parlamentets miljøudvalg er der flertal for ikke at godkende stoffet igen. Men da RoundUp er det mest anvendte sprøjtemiddel i verden, er det noget af en kamp at tage op - både imod kemikalielobbyen og landbrugslobbyen. Forhåbentligt er der onsdag flertal i hele parlamentet for at stoppe brugen af RoundUp i EU, og det vil være et stærkt signal til medlemsstaterne, herunder Danmark, om lige at tænke sig om. Oprydning i EU s regeljungle? Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet har en fælles aftale om at sikre bedre regulering i EU, og det inkluderer blandt andet at rydde op i den eksisterende lovgivning. Flere dele af EU s love bliver derfor gået efter i sømmene: Lever lovene op til deres formål? Er de effektive nok? Modarbejder de EU-lovgivning på andre områder? Behøver der overhovedet at være regler på EU-niveau i stedet for bare på nationalt niveau? Mandag og tirsdag evaluerer parlamentet på denne indsats. Parlamentet er enig i projektet med at fjerne unødvendigt bureaukrati (det kan ingen jo være imod), men er med god grund nervøs for at Kommissionen udnytter processen til at fjerne alt for mange love som begrænser den store gammeldags industris fri og ukontrollerede udfoldelse. En vis mængde bureaukrati er jo nødvendig hvis lovens formål er et højt niveau af beskyttelse fx inden for fødevaresikkerhed eller naturværn. Indtil videre har vi set at Kommissionen er særligt energisk når det gælder oprydning i miljøregulering og naturbeskyttelse. Det er mildt sagt bekymrende! Margretes lov om drastisk begrænsning af lette plastikbæreposer var fx tæt på at blive trukket tilbage fordi Kommissionen mente det var unødvendig regulering selvom der var stort flertal for loven i parlamentet og alle medlemsstaterne var med. Også naturdirektiverne Fugle og Habitatsdirektivet er stadig truet da miljøkommissær Karmenu Vella ikke vil love at han ikke genåbner dem. Direktiverne er helt centrale for at bevare biodiversitet i EU og virker aldeles glimrende der hvor de bliver implementeret. Tidligere trak Kommissionen både ren-luftpakken og affaldspakken tilbage det har 4

5 givet helt unødvendig ventetid! Derfor kræver Europa-Parlamentet nu at Kommissionen nu skal komme med en ordentlig begrundelse hvis den vil trække lovforslag tilbage. Hos De Grønne mener vi at Kommissionen er helt skævvredet i forhold til hvilken lovgivning den rydder op i. Hvorfor kaster den sig ikke over EU s fælles landbrugspolitik for eksempel? Og undersøger om den er i strid med anden EU-lovgivning? Det kunne være spændende til gengæld. Copyright SF Afmeld nyhedsbrev 5