Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Transkript

1 Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat af møde den 20. november 2014 kl i Udvalgsværelset

2 Medlemmer Morten Fenger ( ) formand Gitte Hemmingesen (O) næstformand Hans-Henrik Blom ( ) Birgit Mortensen ( ) Kirsten A. Lauritsen (A) Hanne Kjær Knudsen (V) Øvrige deltagere Socialchef Jan Dehn, som var inviteret til at orientere Handicaprådet om kommunens budget for 2015, deltog efter forslag fra Hanne Kjær Knudsen I hele mødet

3 Indholdsfortegnelse Åbent referat Sager til behandling 43 Godkendelse af dagsorden 1 44 Godkendelse af referat 2 45 Siden sidst 3 46 Ansøgning fra Lynæs Havn til Handicaprådets pulje vedrørende tilgængelighed i 19 kommunen 47 Klagersager på det sociale område Én koordinerende sagsbehandler for den enkelte borger på handicapområdet Indledende drøftelse om kortlægning af Handicapområdet Prisen for Lige Muligheder Forslag til mødeplan for Handicaprådet Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Eventuelle høringssvar fra Handicaprådet Kommende sager til Handicaprådet Eventuelt Underskriftsark 53

4 43 Godkendelse af dagsorden 20. november 2014 Åbent referat Behandling Beslutning: Handicaprådet i Halsnæs Kommune, den 20. november 2014, Punkt 43 Referat fra møde den 21. august 2014 fjernes fra dagsordnen den 20. november Dagsordnen godkendt. Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen. Side 1

5 44 Godkendelse af referat 20. november 2014 Åbent referat Behandling Sagens kerne Godkendelse af referat fra Handicaprådets møde den 21. august Beslutning: Handicaprådet i Halsnæs Kommune, den 20. november 2014, Punkt 44 Referatet var udsendt til forhåndsgodkendelse uden at der var indkommet bemærkninger eller ændringsforslag. Alligevel kunne Hanne Kjær Knudsen og Gitte Hemmingsen ikke godkende referatet. Morten Fenger og Hans-Henrik Blom godkendte referatet. Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen. Side 2

6 45 Siden sidst 20. november 2014 Åbent referat Behandling Sagens kerne Orientering fra Handicapådets medlemmer. Rehab-messe Orientering ved Morten Fenger Mødet med Klaus Kolberg, Mette Marie Juul Kristiansen og Lene Bergstein om kvalitetsstandarder. Bilag vedhæftet: Notat fra Morten Fenger, Halsnæs, Thisted og Albertslund. Toilettet på Hundested Havn Orientering ved Gitte Hemmingsen Orientering om budgettet på handicapområdet. Chef for Social Service og Familier, Jan Dehn deltager i mødet. Bilag vedrørende budgettet på handicapområdet er vedhæftet. Beslutning: Handicaprådet i Halsnæs Kommune, den 20. november 2014, Punkt 45 Rehab-messe 2014 Rehab-messen er hjælpemiddelindustriens årlige salgsudstilling. På foranledning af Hanne Kjær Knudsen deltog repræsentanter fra Udvalget for Ældre og Handicappede, Ældrerådet og Handicaprådet. Kommunens forvaltning havde valgt at præsentere ting, der allerede er afsat midler til i Ældrepuljen, og som er tæt på at blive indkøbt. Det drejede sig om såkaldt intelligente senge, vasketoiletter med hæve/sænke function og tablet-styrede indretninger til begyndende demente. Efter Morten Fengers opfattelse er var indtrykket efter fremvisningen, at alle disse hjælpemidler er mere egnede til institutionsbrug end til hjælpe den enkelte handicappede til selvhjælp og selvrealisering. Møde vedrørende kvaliltetsstandarder Bilag vedhæftet: Notat fra Morten Fenger, om Halsnæs Kommunes kvalitetsstandard for befordring iht. Servicelovens 117. Toilet på Hundested Havn Kommunale Ejendomme og Plan og Byg får afstemt, om byggeriet kan færdigmeldes, og der kan gives ibrugtagningstilladelse. Budget på Handicapområdet Chef for Social Service og Familier, Jan Dehn orienterede om budgettet. Bilag vedrørende budgettet på handicapområdet er vedhæftet. Jan Dehn lovede at vende tilbage vedr. rejste spørgsmål om f.eks. hjælpemidler, handicapbiler, invalidtetsydelse, førtidspension, pleje og bistandstillæg var og burde være omfattet af oversigten Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen. Bilag Halsnæs 117.docx Thisted 117.docx 117 Albertslund.pdf Budget Handicapområdet.docx Kvalitet 117 Notat..docx Kvalitetsstandarder.doc Side 3

7 Side 4

8 45 HALSNÆS 117.DOCX

9 Halsnæs Kommune 117 Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring Lovgrundlag Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier At yde tilskud til individuel befordring til diverse private formål, hvor der ikke ydes befordring efter anden lovgivning. Befordring med individuelle transportmidler til private formål. Målgruppen er borgere i eget hjem, der har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger, og: Borgeren skal ikke kunne transportere sig selv med eget transportmiddel eller med kollektivt transporttilbud. Borgeren opfylder ikke betingelserne for bevilling af handicapkørsel via busselskabet MOVIA. Borgeren skal være afskåret fra transport med hjælp fra ægtefælle og nærtstående familie. Borgeren skal kunne dokumentere, at borgeren ikke med rimelighed har mulighed for at betale for transporten selv. Borgeren kan ikke få støtte efter 117 hvis borgeren har mulighed for at søge støtte efter andre regler. Borgeren skal have et dokumenteret behov for transport som betyder at borgerens livskvalitet i væsentlig omfang vil være forringet, hvis transporten ikke ydes. Der kan kun søges om transport inden for Danmarks grænser. Der kan kun ydes støtte til enkeltstående individuel befordring. Støtte til individuel befordring kan max. udgøre kr. pr. ansøgning. Der ydes ikke støtte til transport til behandling. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Side 5

10 Omfang og varighed Omkostninger for borgeren Tilrettelægges efter individuel aftale. Transporten er gratis for borgeren. Side 6

11 Levering af ydelsen Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Taxa og lignende. Afgørelse om støtte til individuel befordring træffes af Voksenog Handicapafdelingen. Borgeren kan søge om støtte til individuel befordring ved at henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice på mail@halsnaes.dk eller pr. post til: Halsnæs Kommune Velfærdsservice Rådhuspladsen Frederiksværk Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilken transport der søges om, og borgeren skal redegøre for, hvorledes de ovennævnte kriterier er opfyldt. Ansøgningen vil normalt blive behandlet inden for 14 dage fra modtagelsen, medmindre der er behov for at indhente supplerende oplysninger fra borgeren. Klageadgang Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Side 7

12 45 THISTED 117.DOCX

13 Thisted Kommune Serviceloven 117: Befordring i henhold til Servicelovens 117 For hvem: Kørselstilskud til borgere som ikke har bil, og som af helbredsmæssige grunde ikke kan benytte kollektive transportmidler jf. 117 i Serviceloven. Du skal samtidig have et reelt kørselsbehov. Der ydes ikke støtte til kørsel i forbindelse med behandling. Kørselsordning o.l.: Tildelingen af denne kørselsordning sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Hvis du vil søge om at komme ind under denne kørselsordning, skal du derfor afgive oplysninger om helbredsforhold herunder om gangdistance. Desuden skal du kunne dokumentere et reelt kørselsbehov, hvorefter bevilling normal gives som løbende udbetaling for 12 måneder på baggrund af dokumentation (taxakvitteringer). Alle, uanset handicap eller kørselsbehov, har en egenbetaling på 50%af kørselsudgiften. Ansøgning om bevilling sker ved at rette henvendelse til: Hjælpemiddelsektionen Industrivej Thisted Tlf hjalpemiddel@thisted.dk Lovgrundlag: Der henledes til 117 i Serviceloven samt vejledning nr. 2 til Serviceloven, bilag 2. Side 8

14 ALBERTSLUND.PDF

15 Kørsel til fritidsundervisning og klubber Kørsel til fritidsundervisning og klubber Lovgrundlag 117 i lov om social service. Behov der dækkes af ydelsen At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ydelsen At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler i de tilfælde, hvor andre transportmuligheder er udelukket. Omfattet af ydelsen Kørsel indenfor Albertslund Kommune til: Fritidsundervisning Pensionistklubber i kommunen Dog maksimalt 2 gange pr. uge. Ikke omfattet af ydelsen Kørsel af ledsager. Det vil sige at evt. ledsager selv må betale i de tilfælde, hvor der er tale om en merudgift. Målgruppe for ydelsen Personer der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne. Funktionsniveau Leverandør Valgmulighed m.h.t. leverandør Betaling Opfølgning på ydelsen Særlige forhold Der skal være bevilget ganghjælpemiddel, kørestol eller foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Endvidere, som hovedregel: Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes. Må man ikke være bevilget invalidebil efter servicelovens 114. Må man ikke være bevilget el- scooter efter servicelovens 113, der kan dække behovet. Der foretages altid en individuel vurdering. Albertslund Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør. Nej. Der er en egenbetaling svarende til et klip på et 2-zoners klippekort pr. tur. Personer med formue på mere end kr. pr. husstand (2013) kan som udgangspunkt ikke få hjælp til befordring. Formuegrænsen svarer til lov om social pension 49, stk. 1, nr. 7. Der refunderes for maksimalt 3 måneder tilbage. Løbende bevilling gives efter individuel vurdering dog maksimalt for et år ad gangen. Bevilling til klubkørsel er løbende. Bevilling til fritidsaktivitet skal søges ved hver sæsonstart. I særlige tilfælde kan der ydes kørsel til fritidsundervisning, der ikke er udbudt i Albertslund Kommune, men i en nabokommune. 57 Side 9

16 Kørsel til behandling Kørsel til behandling Lovgrundlag Behov der dækkes af ydelsen Formålet med ydelsen Omfattet af ydelsen Ikke omfattet af ydelsen Målgruppe for ydelsen Funktionsniveau 117 i lov om social service. At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler. Kørsel indenfor Albertslund Kommune til: Uden lægehenvisning: Kiropraktik. Tandlæge. Med lægehenvisning eller specialfaglig udtalelse Lægelaboratorier (i særlige tilfælde). Fysioterapi /ridefysioterapi. Psykologbehandling. Fodterapi: kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling og kun hvis behandling ikke kan foregå i hjemmet. Kørsel der dækkes af anden lovgivning, f.eks. kørsel til: Læger. Speciallæger. Sygehuse/hospitaler. Leverandører m.fl. i forbindelse med afprøvning/ afhentning af hjælpemidler. Personer der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne. Der skal være bevilget ganghjælpemiddel, kørestol eller foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Behandlingen skal som udgangspunkt være tilskudsberettiget efter sygesikringsloven 17. Som hovedregel: Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes. Må man ikke være bevilget Invalidebil efter servicelovens 114. Må man ikke være bevilget el- scooter efter servicelovens 113, der kan dække behovet. Leverandør Valgmulighed m.h.t. leverandør Betaling Opfølgning på ydelsen Særlige forhold Der foretages altid en individuel vurdering Albertslund Kommune har indgået aftale med privat leverandør. Nej. Der er egenbetaling svarende til et klip på et 2-zoners klippekort pr. tur. Personer med formue på mere end kr. pr. husstand (2013), kan som udgangspunkt ikke få hjælp til befordring. Formuegrænsen svarer til lov om social pension 49, stk. 1. nr. 7. Transportudgifter til fysioterapi over kr. pr. måned betales dog af kommunen, medmindre behandlingen kan forgå i hjemmet. Der refunderes maksimalt for 3 måneder tilbage. Løbende bevilling gives efter individuel vurdering dog maksimalt for et år ad gangen. Løbende bevilling gives efter individuel vurdering, dog maksimalt for et år ad gangen. Særlig vurdering skal foretages hvis borgeren er bevilget: Invalidebil efter servicelovens 114 El-scooter efter servicelovens Side 10

17 Afledte forhold Der kan eventuelt samtidig ydes anden form for kørsel. Der kan i særlige tilfælde ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. Det gælder for eksempel til behandling henvist/anbefalet af læge eller sygehus. Bestemt behandling, der ikke kan ydes i Albertslund Kommune (maksimalt 20 km). Bopæl tæt på behandlingssted i nabokommune. Kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning Kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning Lovgrundlag 117 i lov om social service. Behov der dækkes af ydelsen At kompensere for en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ydelsen At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler. Omfattet af ydelsen Kørsel indenfor Albertslund Kommune til: Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Vedligeholdende træning. Ikke omfattet af ydelsen Kørsel der dækkes af anden lovgivning, f.eks. kørsel til: Genoptræning efter sygehusindlæggelse. Læger. Speciallæger. Sygehus/hospital. Målgruppe for ydelsen Personer der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne. Funktionsniveau Der skal være bevilget ganghjælpemiddel, kørestol eller foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Som hovedregel: Må der ikke være bil i husstanden, der kan benyttes. Må man ikke være bevilget invalidebil efter servicelovens 114. Må man ikke være bevilget el-scooter efter servicelovens 113, der kan dække behovet. Der foretages altid en individuel vurdering. Leverandør Albertslund Kommune har indgået aftale med privat leverandør. Valgmulighed m.h.t. leverandør Nej. Betaling Der er en egenbetaling svarende til et klip på et 2-zoners klippekort pr. tur. Opfølgning på ydelsen Der kan i særlige tilfælde ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. Det gælder f.eks. til behandling henvist/anbefalet af læge eller sygehus. Bestemt behandling, der ikke kan ydes i Albertslund Kommune (maksimalt 20 km). Bopæl tæt på behandlingssted i nabokommune. Kørsel til arbejde Kørsel til arbejde Lovgrundlag Behov der dækkes af ydelsen Formålet med ydelsen Omfattet af ydelsen Målgruppe for ydelsen 117 i lov om social service. At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler. Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km. hver vej. Borgere, der er i arbejde, skåne- eller fleksjob, og som ikke kan benytte offentlige transportmidler inklusiv Flextrafik på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne. 59 Side 11

18 Funktionsniveau Leverandør Valgmulighed m.h.t. leverandør Betaling Opfølgning på ydelsen Særlige forhold Skal være bevilget ganghjælpemiddel, kørestol eller foreligge lægelig dokumentation, der godtgør at offentlige transportmidler inklusiv Flextrafik ikke kan benyttes. Som hovedregel Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes Må man ikke være bevilget Invalidebil efter servicelovens 114 Må man ikke være bevilget el-scooter efter servicelovens 113, der kan dække behovet. Der foretages altid en individuel vurdering. Albertslund Kommune har indgået aftale med privat leverandør Nej. Der er en egenbetaling svarende til et klip på et 2-zoners klippekort pr. tur. Løbende bevilling gives efter individuel vurdering dog maksimalt for et år ad gangen. Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan f.eks. være: I forbindelse med reparation af invalidebil på værksted. Ventetid på særlig indretning af invalidebil. 60 Side 12

19 45 BUDGET HANDICAPOMRÅDET.DOCX

20 Notat Sagsnr.: 2014/ Dato: 11. november 2014 Titel: Budget Handicapområdet Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomikonsulent Der er i budget 2015 afsat budget til handicapområdet som indeholder kommunens køb af institutionsanbringelser i andre Kommuner og Regioner samt Private opholdssteder. Oversigten indeholder ligeledes merudgifter vedr. forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne samt tabt arbejdsfortjeneste. Oversigten indeholder ligeledes Kommunens egne tilbud Botilbuddene samt Sølager Beskyttet Værksted. Nedenfor en oversigt opdelt på funktionsområde: Funktion Budget 2015 Mio. kr Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov(særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) Særlige dagtilbud og særlige klubber Døgninstitutioner for børn og unge Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede - Ansættelse af Handicaphjælper Forebyggende indsats for ældre og handicappede - Botilbud og Støtteordninger Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) samt Handicapkørsel Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) samt Handicapkørsel Merudgifter Voksne Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, samt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. Samlet resultat Der er ligeledes afsat i 2015 en tilgængelighedspulje på kr. som er afsat under Miljø og Teknik. Side 13

21 45 KVALITET 117 NOTAT..DOCX

22 Notat om Halsnæs Kommunes kvalitetsstandard for befordring iht. servicelovens 117 LOVGIVNING OG REGLER Serviceloven 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retssikkerhedsloven 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning Socialstyrelsens vejledning nr. 90 af 17/ (uddrag) 244. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om modtagen af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Ved vurderingen kan der tages hensyn til, om borgerens behov vil kunne dækkes efter anden lovgivning, f.eks. gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger. Eventuelt vil der kunne ydes tilskud efter servicelovens 117 som supplement til trafikselskabernes individuelle kørselsordninger. Det skal dog bemærkes, at trafikselskabernes individuelle kørselsordninger generelt gælder fritidskørsel, men ikke kørsel til behandling. 1 Side 14

23 Sammenfattende går reglerne ud på, at kommunen selv bestemmer, hvad indholdet af et tilbud til borgeren efter 117 skal indeholde, og at kommunens afgørelser er endelige, det vil sige, at de ikke kan ankes. HALSNÆS KOMMUNES KVALITETSSTANDARD Bilag I indledningen til kvalitetsstandarderne hedder det: Sammen med de overordnede principper for voksen og handicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau Den kvalitetsstandard, der er udarbejdet i kommunen, er meget detaljeret og stiller en lang række betingelser for at opnå støtte. Indholdet af de mange betingelser giver anledning til en meget lang række uklarheder og tvivlsspørgsmål: 1 - Borgeren skal ikke kunne transportere sig selv med eget transportmiddel eller med kollektivt transporttilbud. Kommentar: Eget transportmiddel: bil, knallert, cykel, el-scooter, kørestol, rollator? 2 - Borgeren opfylder ikke betingelserne for bevilling af handicapkørsel via busselskabet Movia Kommentar: Her skal borgeren undersøge betingelserne for Movia-transport. Har man internet kan man finde en pjece på nettet, ellers må man finde Movias telefonnummer og få tilsendt pjecen på papir. Movia-ordningen ser således ud: Dækker kørsel i fritiden til besøg og kulturelle aktiviteter. Brug af ordningen kræver at man er medlem: for at blive medlem af handicapkørselsordningen skal du henvende dig i din kommune, som visiterer dig til kørslen. Medlemsgebyret er 300 kr. om året Hvem kan blive medlem? For at blive medlem af kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt: Du skal være fyldt 18 år. Du skal have fast bopæl i Østdanmark Du skal være så svært bevægelseshæmmet, at du ikke kan benytte de offentlige trafikmidler. Du skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilliget af det offentlige/kommunen. Hvordan bliver du medlem? Du skal henvende dig til din kommune og få et ansøgningsskema. Det udfyldte ansøgningsskema afleveres til kommunen. Kommunen videresender det godkendte ansøgningsskema til Flextrafik. Herfra får du velkomstbrev og yderligere information om kørselsordningen. 2 Side 15

24 Spørgsmål: Hvis denne personkreds ikke dækkes af befordring e. 117, hvem er så tilbage? 3 - Borgeren skal være afskåret fra transport med hjælp fra ægtefælle og nærtstående familie. Kommentar: Ægtefælle? Også samlever eller kæreste? Afskåret? Ægtefælle på arbejde? I forvejen overbelastet? For svag? Hvor svag? Nærtstående? Geografisk, følelsesmæssigt eller familiært (forældre, søskende, børn)? 4 - Borgeren skal kunne dokumentere, at borgeren ikke med rimelighed har mulighed for at betale transporten selv. Kommentar: o Hvad menes der med med rimelighed o Hvilke krav stilles der til dokumentation? Budget som ved optagelse af lån i banken? 5 - Borgeren kan ikke få støtte efter 117, hvis borgeren har mulighed for at søge støtte efter andre regler. Kommentar: Iflg. retssikkerhedslovens 5 skal kommunen på eget initiativ rådgive om støttemuligheder efter andre regler. 6 - Borgeren skal have et dokumenteret behov for transport som betyder at borgerens livskvalitet i væsentlig omfang vil være forringet, hvis transporten ikke ydes. Kommentar: Hvad er livskvalitet? Socialt samvær? Underholdning? Variation i tilværelsen? Hvilke krav stilles det til dokumentation? Hvad er et væsentligt omfang? 7 - Der kan kun søges om transport inden for Danmarks grænser. Kommentar: Serviceloven gælder alle personer, der har lovligt ophold her i landet. Er inden for Danmarks grænser i overensstemmelse med EU-retten? 8 - Der kan kun ydes støtte til enkeltstående individuel befordring. Kommentar: Betyder enkeltstående én tur ad gangen? Betyder individuel at man ikke kan medtage. f.eks. børn, sin mor eller andre personer? 9 - Støtte til individuel befordring kan max. udgøre kr. pr ansøgning. 3 Side 16

25 10 - Der ydes ikke støtte til transport til behandling Kommentar: Det ville være praktisk for borgeren og i overensstemmelse medkommunens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens 5 - hvis kommune oplyste hvilke muligheder der er for transport til behandling. ANDRE KOMMUNER Thisted Kommune bilag Har en kort og restriktiv standard. De henviser til lovteksten og vejledningen. De opgiver et telefonnummer, hvor man kan ringe til for at høre nærmere. Albertslund Kommune bilag Har valgt at udarbejde kvalitetsstandarder for al individuel befordring, efter servicelovens 117. Mulighederne for at bruge 117 er : Kørsel til fritidsundervisning og klubber, kørsel til behandling, kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning, kørsel til arbejde. Beskrivelserne er korte, præcise og tilsammen giver det et forbilledligt godt overblik over mulighederne. KOMMENTARER Det erklærede mål med denne kvalitetsstandard er, at den skal beskrive Halsnæs Kommunes serviceniveau, således at borgeren får et realistisk niveau for sine forventninger. Teksten indeholder ti uklart formulerede regler, der efterlader en række tvivlsspørgsmål. Som interne retningslinjer for administrationen virker de ti betingelser, der opstilles, som et arsenal af argumenter for afslag, som kan anvendes af den enkelte sagsbehandler. Som læser og bruger spørger man sig selv, om der over hovedet er nogen, der slipper igennem nåleøjet i de ti betingelser? Hvem mon er berettiget til støtte og i hvilke situationer? Når en borger har læst denne standard vil den mest nærliggende reaktion være: Jeg opgiver: Jeg kan ikke overskue dette komplicerede sæt af regler, jeg aner ikke om jeg kan komme i betragtning til støtte, og jeg orker ikke en diskussion med kommunen. 4 Side 17

26 45 KVALITETSSTANDARDER.DOC

27 Danske Handicaporganisationer Halsnæs v/ formand Hans-Henrik Blom, Tørvelodsvej 18, 3360 Liseleje Telefon: konghans24@gmail.com CVR nr Reg Konto nr Hjemmeside: Møde i Udvalget for Ældre og Handicappede den : Kommentarer fra DH Halsnæs: Ad dagsorden 109. Kvalitetsstandader 2015 DH ønsker en egentlig høring om kvalitetsstandarderne i Handicaprådet således som loven foreskriver, og ikke blot som her, mulighed for at komme med kommentarer inden for en frist på mindre end en uge. Som bekendt glemte Byrådet at opfylde lovens krav om høre Handicaprådet om kvalitetsstandarderne for I forelæggelsen for Udvalget for Ældre og Handicappede lægges der op til en snuptagsvedtagelse af standarderne, med et løfte om samarbejde med Handicaprådet om de sproglige formuleringer i standarderne. DH mener at dette er i direkte modstrid med Retssikkerhedslovens 37 a, Stk. 2: Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Samt de vedtægter Byrådet har vedtaget for Handicaprådet, se 1 stk 4: Handicaprådet høres om alle initiativer, som har betydning for personer med handicap DH Halsnæs medlemmer de handicappede borgere i kommunen har kun et meget begrænset kendskab til kvalitetsstandarderne, de forstår dem ikke, og de har ingen anelse om, hvad de kan bruge dem til. Hvis Byrådet mener, at kvalitetsstandarderne har betydning for borgerne, er det påkrævet at de udarbejdes i et grundigt og seriøst samarbejde i Handicaprådet. Venlig hilsen Hans-Henrik Blom Formand DH Halsnæs DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap. Tilsluttet lokale foreninger: PTU - Livet efter Ulykke, Dansk Handicap Forbund, Spastikerforeningen, Dansk Blindesamfund, Diabetesforeningen, HjerneSagen, Scleroseforeningen, ADHD Foreningen og Stomiforeningen COPA. Side 18

28 46 Ansøgning fra Lynæs Havn til Handicaprådets pulje vedrørende tilgængelighed i kommunen Sagsnr.: 2014/ november 2014 Åbent referat Behandling Sagens kerne Administrationen har udtalt følgende vedrørende bevillingen: "Kommunale Ejendomme og Økonomiafdelingen stillet følgende krav vedrørende bevillingen til Lynæs Havn: Grundlæggende er Kommunale Ejendomme og Økonomiafdelingen involveret, fordi der er tale om, at der skal anvendes offentlige midler på en privat ejendom. Kommunale Ejendomme og Økonomiafdelingen havde i forbindelse med bevillingen til Lynæs Havn en række forbehold, idet det skal sikres at: - Der skal være indhentet alle planmæssige tilladelser - Handicaprådets maksimale bidrag ligger fast, og der leveres et retvisende anlægsregnskab ved arbejdets afslutning - Alle byggetekniske detaljer overholder gældende vejledninger og bestemmelser for tilgængelighed - Der er taget stilling til, hvem der står for drift og vedligeholdelse af anlægget fremover Kommunalfuldmagtens rammer skal derudover respekteres. En kommune må således ikke i almindelighed drive erhvervsvirksomhed, og kan generelt ikke yde tilskud til en erhvervsdrivende virksomhed. Der er dog mulighed for, inden for kommunalfuldmagtens rammer, at yde tilskud/vederlag for erhvervsvirksomheders varetagelse af opgaver af almen/offentlig interesse. I den konkrete sag er der tale om, at forbedre tilgængeligheden for handicappede, til en allerede eksisterende bro langs vestmolen, og det vurderes, at denne opgave er af almen/offentlig interesse." Beslutning: Handicaprådet i Halsnæs Kommune, den 20. november 2014, Punkt 46 Administrationen har modtaget faktura på kr kr. fra det firma, der har udført arbejdet for Lynæs Havn. Handicaprådet har bevilget kr., som udbetales til Lynæs Havn, når Halsnæs Kommune har modtaget ibrugtagningstilladelse fra havnen. Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen. Bilag Udkast - Bevilling til de ansøgte projekter på Lynæs Havn Side 19

29 46 UDKAST - BEVILLING TIL DE ANSØGTE PROJEKTER PÅ LYNÆS HAVN

30 Lynæs Havn A.m.b.a. Lynæs Havnevej Hundested Bevilling til Lynæs Havn A.m.b.a. Handicaprådet i Halsnæs Kommune har den 21. august 2014 bevilget penge til de tre ansøgte projekter: Ombygning af låge i brystværn på eksisterende vestmole, til 1,8 meter bred adgangsvej til ny adgangsvej Niveaufri adgang til oplevelsesbroen med maks. Hældning på 1:20 Etablering af taktil lede linie på oplevelsesbro med træklodser i hårdt træ 20x70mm, 1 stk. pr. 1,5 meter skruet fast på eksisterende brodæk. Der er tale om offentlige midler på en privat ejendom, og Halsnæs Kommune har derfor nogle forbehold vedrørende bevillingen. Det skal sikres at: - Der skal være indhentet alle planmæssige tilladelser - Handicaprådets maksimale bidrag ligger fast, og der leveres et retvisende anlægsregnskab ved arbejdets afslutning - Alle byggetekniske detaljer overholder gældende vejledninger og bestemmelser for tilgængelighed - Der er taget stilling til, hvem der står for drift og vedligeholdelse af anlægget fremover Vedrørende Kommunalfuldmagten, er der mulighed for, inden for kommunalfuldmagtens rammer, at yde tilskud/vederlag for erhvervsvirksomheders varetagelse af opgaver af almen/offentlig interesse. I den konkrete sag er der tale om, at forbedre tilgængeligheden for handicappede, til en allerede eksisterende bro langs vestmolen, og det vurderes, at denne opgave er af almen/offentlig interesse. Side 20

31 Beslutningen i Handicaprådet fordrer, at der efterfølgende aflægges regnskab for projektet til Handicaprådet, således at det godtgøres, at der ikke er ydet tilskud til erhvervsdrivende virksomhed. Den 13. november 2014 har Halsnæs Kommune modtaget faktura vedrørende arbejdet, som Lynæs Havn har fået udført. Faktura beløbet er kr., som vil blive betalt hurtigst muligt. Venlig hilsen Morten Fenger Formand for Handicaprådet i Halsnæs Kommune Side 21

32 47 Klagersager på det sociale område Sagsnr.: 2014/ november 2014 Åbent referat Behandling Sagens kerne Morten Fenger har bedt administrationen om udtalelse vedrørende sagen Klagesager på de sociale område, behandlet på Handicaprådets møde den 21. august Svar fra administrationen: "Halsnæs Kommune vil til Udvalget for Skole, Familie og Børn, Udvalget for Ældre og Handicappede samt Udvalget for Vækst og Erhverv forelægge en sag på udvalgenes november-møder, der viser hvorledes de afgørelser Ankestyrelsen har truffet i første halvår af 2014 er faldet ud, i forhold til kommunens afgørelser. Herved er der tale om de nyeste tal, udgivet af Ankestyrelsen den 29. september, uagtet at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid betyder, at afgørelserne kan være truffet af kommunen for lang tid siden. Handicaprådet vil få forelagt sagsfremstillingen, med henblik på rådets debat om klagesager. Halsnæs Kommune er endvidere af den opfattelse, at Ankestyrelsens præsentation af hvordan klagesagerne falder ud, er mere brugbar end den underopdelte model, da antallet af sager generelt er så lavt, at enkelte sager kan forrykke billedet betydeligt. Dette problem bliver mindre med Ankestyrelsens måde at fremstille det på, end ved at fremstille sagerne pr. paragraf. Spørgsmålene om hvordan ankesystemet (Ankestyrelsen) arbejder, herunder om administrationen er på sammenbruddets rand, og om systemet er indrettet så vi kun ser toppen af isbjerget ligger uden for Halsnæs Kommunes beføjelser." DH-Halsnæs har sendt høringssvar til Udvalget for Ældre og Handicappede, notat om retssikkerhed samt pjece vedrørende retssikkerhed. Dokumenterne vedhæftes som bilag. Videreført sag fra Handicaprådets mødet den 21. august 2014: Drøftelse af formandens notat om lovliggørelse af forvaltningens sociale sager: Notat om lovliggørelse af forvaltningen af sociale sager RETSGRUNDLAGET Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 2 indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen Efter lovens 50 er Ankestyrelsen klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Efter lovens 68 stk. 2 kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Omgørelse ( ophævelse/ændring) angår den materielle retssikkerhed og handler om indholdet i retsreglerne og om, at forvaltningens afgørelse skal svare til indholdet i loven og være i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper. Afgørelsen skal være truffet på et sagligt grundlag og ud fra princippet om lighed for loven. Er det ikke tilfældet træffer Ankestyrelsen en ny korrekt - afgørelse. Hjemvisning handler om den processuelle retssikkerhed, det vil sige hvordan en ansøgning skal behandles fra ansøgning til afgørelse. Det er de forskellige spilleregler om klagemuligheder, aktindsigt, partshøring m.v. Hvis disse retningslinjer for korrekt sagsbehandling ikke er overholdt bliver sagen hjemvist til fornyet behandling forfra i kommunen. Side 22

33 STATISTIKKEN Oversigt over Ankesager og fejlprocenter på udvalgte sagsområder inden for Serviceloven. Halsnæs Kommune Kilde: Tal fra Ankestyrelsen Voksne støtte, BPA Afgjorte Afviste Stadfæstede Ændrede Hjemviste Fejl % 2013 K K K K Støtte til voksne, merudgifter 100 Afgjorte Afviste Stadfæstede Ændrede Hjemviste Fejl % 2013 K K K K Hjælpemidler 112 Afgjorte Afviste Stadfæstede Ændrede Hjemviste Fejl % 2013 K K K K Biler Afgjorte Afviste Stadfæstede Ændrede Hjemviste Fejl % 2013 K4 0 Side 23

34 2013 K K K FORTOLKNING OG KOMMENTARER Flere fejl Tallene viser, at fejlprocenten inden for de valgte områder fra serviceloven er meget høje. De viser også, at tendensen er, at der år for år begås flere og flere fejl. Toppen af isbjerget Når en borger anker en afgørelse truffet af kommunen, skal ankeskrivelsen sendes via kommunen, som skal vurdere sagen på ny og eventuelt korrigere afgørelsen inden den videresendes til Ankestyrelsen. Ankede sager er altså grundigt behandlet to gange i kommunen, inden de går til Ankestyrelsen. Og alligevel et stigende antal forkerte. Det rejser spørgsmålet om kvaliteten af de afgørelser, der ikke bliver anket, og spørgsmålet om kvaliteten af kommunens mundtlige rådgivning af handicappede borgere. Ikke ankede afgørelser og den mundtlige rådgivning er vel præget af de samme opfattelser som dem der slår igennem i sagsbehandlingen, hvilket vil sige, at folk får forkerte afgørelser og forkert vejledning i mindst det samme antal som i de sager, der ankes. Anke som pressionsmiddel Efter at ankesystemet er forenklet, således at der nu kan ankes til Den sociale Ankestyrelse, er administrationen på sammenbruddets rand og sagsbehandlingstiderne helt uoverskueligt lange. Den borger, der mener at kommunen ikke handler korrekt, får besked om at kommunen fastholder, men at borgeren selvfølgelig har ret til at anke sagen. Alene den uoverskuelige udsættelse af sagens afgørelse får en del borgere til at opgive. Der er tale om en svag gruppe af borgere, som oplever kommunens overmagt: De modtager en skriftlig afgørelse, der i sin begrundelse henviser til : En række paragraffer i love, bekendtgørelser og andet regelstof Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder En eller flere principafgørelser fra Den sociale Ankestyrelse i lignende sager. Hvis en borger overvejer at anke en afgørelse skal han/hun til at undersøge alt dette, og opstille en skriftlig argumentation om, hvorfor kommunen har begået en fejl. Mange orker ikke denne opgave, eller er ikke rustet til at kunne gennemføre den og derfor er de henvist til at affinde sig med forkerte afgørelser. Ven eller fjende Har kommunen en forvaltningspraksis, hvor der er en stor fejlprocent, er det oplagt at borgerne mister tillid til kommunen. Fra at være en ven i nøden bliver kommunen en modstander. Side 24

35 HVAD KAN DER GØRES? Kommunen har tidligere oplyst, at man drager omsorg for kompetenceudvikling af personalet, og at man benytter Ankestyrelsens juridiske hotline for sagsbehandlere. Yderligere forslag, til at lovliggøre forvaltningen, der kunne drøftes i Handicaprådet, kunne for eksempel være: Ansættelse af en borgerrådgiver, der kan varetage borgernes interesser over for kommunen og sikre at lovkrav respekteres. Sikre af de politiske retningslinjer, der administreres efter, er utvetydige og offentlige. Organisere den kommunale forvaltning således, at ansvarsplaceringen for fejl er klar. Vedtage en handlingsplan for lovliggørelse, hvor der rapporteres en gang i kvartalet. Inddrage Handicaprådet i arbejdet med en handlingsplan og give det en rolle i opfølgningen. Handicaprådet i Halsnæs Kommune Handicaprådet drøftede sagen. Hanne Kjær Knudsen ønskede ikke at drøfte sagen grundet indholdet af den tilstedeværende analyse af data. Formanden understregede, at notatet indeholdt to elementer: En række tal hentet direkte fra Ankestyrelsens statistik, og en række overvejelser over de mulige årsager og konsekvenser af disse tal. Meningen var, som det fremgår af notatet, at dette skulle være et oplæg til debat i Handicaprådet. De øvrige medlemmer mente, at sagen kunne drøftes på basis af det fremsendte notat. På grund af Hanne Kjær Knudsens modstand nåede Handicaprådet aldrig frem til en drøftelse af sagens substans. Fraværende med afbud: Birgit Mortensen Beslutning: Handicaprådet i Halsnæs Kommune, den 20. november 2014, Punkt 47 Handicaprådet drøftede sagen. Handicaprådet drøftede sagen med udgangspunkt I det fremsendte notat og I forvaltningens nu modtagne bemærkninger hertil. Morten Fenger understregede: At alle tal I notatet hidrørte fra Ankestyrelsens statistikker. At halvårsstatistikker er for kort en periode at bruge til at pejle udviklingen. Derfor er der i notatet brugt årlige opgørelser fra 2007 og frem til nu. At et gennemsnit for samtlige sager er intetsigende: I en lang række sager er der ingen fejl i, andre en meget stor fejlprocent. Ønsker man at reducere fejlprocenten er det derfor vigtigt at sætte ind, der hvor problemet er størst. Forvaltningens notat intdeholder intet konkret om, hvad der foretages for at reducere fejlprocenten. Administrationen anbefaler at Handicaprådet bruger Ankestyrelsens statistik, der udarbejdes halvårligt. Handicaprådet tiltrådte dette. Handicprådet enedes om at anmode administrationen om et notat, der redegør for, hvordan der arbejdes med at reducere fejl i handicap-sagsbehandlingen. Dette drøftes på næste møde. Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen. Bilag Folder om retssikkerhed webversion.pdf Retssikkerhed.doc Side 25

36 47 FOLDER OM RETSSIKKERHED WEBVERSION.PDF

37 Styrk retssikkerheden! Personer med handicap kommer ofte i klemme, når det gælder retssikkerheden Udfordringer og løsninger: En rundspørge blandt DH s medlemsorganisationer Udfordringer Løsninger Retssikkerhed Danske Handicaporganisationer DH Side 26

38 2 Danske Handicaporganisationer 2014 Hvorfor retssikkerhed? Retssikkerhed handler om, at lovgivningen overholdes. Det vil sige, at borgerne får de ydelser, de har behov for og ret til ifølge lovgivningen, og at sagsbehandlingens spilleregler følges. Man skal som borger i Danmark kunne være sikker på, at man fra det offentlige bliver behandlet og hjulpet, sådan som lovene foreskriver det, og at man bliver behandlet korrekt. Kommunerne skal overholde en lang række spilleregler i deres sagsbehandling, der samlet skal bidrage til, at den rigtige afgørelse kan blive truffet. Endelig er der klagesystemet, hvis borgeren mener, kommunen ikke har truffet den rigtige afgørelse eller har fulgt de lovpligtige sagsbehandlingsprocedurer. Handicaporganisationerne og deres medlemmer melder oftere om problemer med retssikkerheden i kommunerne. Derfor har DH taget initiativ til denne rundspørge blandt 32 medlemsorganisationer. Hovedkonklusionerne er samlet i denne pjece, sammen med forslag til løsning af de problemer, som handicaporganisationerne oplever. Danske Handicaporganisationer har via en netbaseret spørgeskemaundersøgelse i april 2014 spurgt sine 32 medlemsorganisationer om, hvor, hvordan og hvorfor retssikkerheden er truet. 22 organisationer har svaret. Det er typisk de organisationer, der har rådgivning, som svarer. Rådgivningen medfører et tæt og aktuelt kendskab til de problemer, som personer med handicap har i hverdagen. Læs hele undersøgelsen her: dhs-undersoegelse-om-retssikkerhed Side 27

39 Danske Handicaporganisationer Handicaporganisationer: Retssikkerheden under pres i hele landet Undersøgelsen bekræfter, at handicaporganisationerne oplever, at retssikkerheden er under voldsomt pres. Det er ikke et geografisk problem men et generelt problem. 95 % af handicaporganisationerne svarer, at der er et generelt problem med retssikkerheden i kommunerne. Problemer er altså ikke enkeltstående eller knyttet til enkelte kommuner. NEJ 5% Er der et generelt problem med retssikkerheden? JA 95% Side 28

40 4 Danske Handicaporganisationer 2014 Alt for lang sagsbehandling og mangel på helhed og sammenhæng Flertallet af handicaporganisationerne svarer, at de største problemer ligger i uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, og en sagsbehandling, der mangler helhedsorientering og sammenhæng. 81,8 % af handicaporganisationerne oplever, at der i høj grad er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet. Eksempelvis kan det tage mange måneder, og i enkelte tilfælde flere år, at få sagsbehandlet helt enkelte hjælpemidler som en badestol eller en blindestok. 77,3 % af handicaporganisationerne oplever, at der i høj grad mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen. Alt for ofte skal borgeren selv være tovholder på sin egen sag og dermed kunne gennemskue loven for de muligheder, loven giver. Det giver særlige udfordringer for de personer, der har en psykisk, intellektuel eller kommunikativ funktions- nedsættelse og/eller sproglige vanskeligheder. Sagsbehandling KOMMUNE Side 29

41 Danske Handicaporganisationer I hvor høj grad oplever du/i følgende problemstillinger ved sager fra medlemmerne i jeres rådgivning? Svarmuligheder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Besvarelser antal 1 Der er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet Der mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen Borgeren har ikke været inddraget og hørt i sin sag Borgeren har fået mangelfuld eller forkert rådgivning Borgeren har oplevet trusler i forbindelse med sagsbehandlingen, fx. at skulle sige ja til bestemte løsninger for ikke at miste hjælp Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst Der er ikke foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov Eksterne vurderinger af borgerens funktionsevne, fx. speciallægeerklæring afvises eller benyttes selektivt Der mangler skriftlig afgørelse Der mangler begrundelse for afgørelsen Borgeren får ikke den rigtige hjælp Kommunerne træffer afgørelser, som de ved, de vil tabe i ankesystemet Andet Besvarede spørgsmål Ubesvarede spørgsmål Side 30

42 6 Danske Handicaporganisationer 2014 Giv kommunerne hjælp til at træffe korrekte afgørelser! Der er brug for incitamenter til at hjælpe rigtige afgørelser. Derfor skal det have konsekvenser at træffe forkerte eller utilstrækkelige afgørelser. I dag har det ingen konsekvenser for kommunerne, hvis de bevidst eller ubevidst træffer forkerte afgørelser eller afgørelser, som er på kant med loven. Kommunerne kan faktisk tjene penge på at træffe forkerte afgørelser. Når det f.eks. drejer sig om ydelser som ledsagelse, socialpædagogisk støtte eller botilbud, så kan kommunen selv om den i sidste ende taber klagesagen spare udgiften til ydelsen i den tid, klagesagen varer. 52,4 % af handicaporganisationerne oplever i høj eller nogen grad, at kommunerne træffer afgørelser, som de på forhånd ved, at de vil tabe i Ankesystemet. Løsninger Ankestyrelsen skal have initiativpligt til at bringe manglende overholdelse af afgørelser over i det kommunale tilsyn. Kommunen skal stilles økonomisk, som hvis den havde truffet en korrekt afgørelse fra starten. Det vil sige den kommunale gevinst skal inddrages. Side 31

43 Danske Handicaporganisationer Ikke tilstrækkeligt belyst er ikke godt nok Personer med handicap kender kun den frase alt for godt. Det er en meget typisk kendelse fra ankenævnet i klagesager. Der er behov for bedre udredninger af borgerens behov. Handicaporganisationerne oplever, at kommunerne ikke afdækker borgerens behov i tilstrækkeligt omfang. Særligt, når det drejer sig om komplekse eller sjældne problemstillinger, mangler der væsentlige oplysninger. Det betyder, at borgerne ikke får de løsninger, de har behov for og krav på. 63,6 % af handicaporganisationerne oplever i høj grad, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. 50 % af handicaporganisationerne oplever i høj, at der ikke er foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Borgeren i centrum! Side 32

44 8 Danske Handicaporganisationer 2014 Løsninger Lovgivningsmæssige krav om, at kommunerne skal indhente og bruge specialiseret viden til at afdække borgerens behov for støtte. Begrundelsen i alle afgørelser skal tydeligt afspejle, hvordan der er taget højde for at dække borgerens behov. Det er beskæmmende, når den enkelte ikke kan være sikker på at få en konkret, individuel vurdering. Det betyder, at den enkelte borgers liv udspiller sig som et lotteri - hvor det er mere held end forstand, der afgør, om man får den rigtige hjælp - det har ikke noget med retssikkerhed at gøre, siger Stig Langvad - formand for Danske Handicaporganisationer. Side 33

45 Danske Handicaporganisationer De svageste borgere marginaliseres Der er et stort behov for at øge støtten til at klage. Klageretten kan bidrage til at synliggøre, hvor systemet svigter. Den store stigning i henvendelser til organisationernes rådgivninger er et råb om hjælp. De svageste borgere når sjældent til at indgive en klage, da de enten ikke har overskud eller forudsætninger for at klage. F.eks. personer med udviklingshæmning, der bor i botilbud, og ikke har pårørende, har ikke forudsætninger for at klage, hvis deres hjælp ændres. Personalet må ikke hjælpe borgerne med at klage, det får de pålæg om. Løsninger Borgerne skal have hjælp til at klage. Handicaporganisationernes rådgivning skal styrkes for at sikre, at borgerne står stærkt i mødet med kommunen. Er der sket en stigning i antal henvendelser fra medlemmerne og i din organisations rådgivning siden kommunalreformen i 2007? NEJ 4,5% JA 95,5% Side 34

46 10 Danske Handicaporganisationer 2014 Hvad beder borgerne om hjælp til? Undersøgelsen viser, at borgerne henvender sig om en bred vifte af sagsområder. Men tallene afspejler, at der er en meget stor andel af henvendelserne, der drejer sig om helt basale behov som f.eks. hjælpemidler og merudgifter. Disse topper listen og signalerer klart et øget behov for støtte til mødet med kommunen. Samtidigt afspejler listen også effekten og usikkerheden i kølvandet på de mange reformer, hvor henvendelser om førtidspension, fleksjob og sygedagpenge ligger meget højt. Side 35

47 Danske Handicaporganisationer Hvilke sagsområder drejer henvendelserne til jeres rådgivning sig typisk om? (listen er ikke udtømmende) Svarmuligheder Procent Antal Hjælpemidler 76,2% 6 Merudgifter 90,5% 19 Ledsagelse 38,1% 8 BPA 42,9% 9 Socialpædagogisk støtte 42,9% 9 Hjemmehjælp 28,6% 6 Botilbud 38,1% 8 Flytning uden samtykke 19,0% 4 Tabt arbejdsfortjeneste 61,9% 13 Førtidspension 81,0% 17 Fleksjob 81,0% 17 Sygedagpenge 66,7% 14 Kontanthjælp 47,6% 10 Kompensation til handi. i erhverv. 47,6% 10 Befordring 61,9% 13 Beskyttet beskæftigelse 19,0% 4 Samværs- og aktivitetstilbud 19,0% 4 Andet 8 Besvarede spørgsmål 21 Ubesvarede spørgsmål 1 Side 36

48 Eksempler fra DH s casebank: Manglende helhedsorientering og gensidig oplysning på tværs af instanser En familie, som har været i landet i 1½ år og har et barn med handicap og livstruende sygdom, sendt rundt i det kommunale system uden støtte til at forstå og navigere. Moderen trækkes i kontanthjælp, da hun ikke kommer i sprogskolen, fordi hun må passe sit hospitalsindlagte barn. Manglende udredning og brug af viden på tværs af områder En ung mand på 21 år, som er hjerneskadet og har epilepsi med voldsomme anfald, kan ikke flytte hjemmefra, da kommunen gentagne gange tilbyder botilbud uden døgnbemanding. Den unge mand skal have hjælp inden for få sekunder ved anfald og kan ikke selv tilkalde hjælp. I værste fald kan manglende bemanding være livstruende. Der går mere end et år, før kommunen anviser bolig efter mandens behov. Manglende retssikkerhed for de svageste borgere Voksen borger med udviklingshæmning opsøges på sit bosted af 2 sagsbehandlere fra borgerens handlekommune. Sagsbehandlerne fortæller ikke, hvor de kommer fra, og kontaktpædagogen må selv bede om kontaktoplysninger. Formålet med besøget er, at borgeren skal tilbydes bolig i borgerens hjemkommune, frem for der hvor borgeren bor nu en anden kommune. Borgeren har profiteret meget af sit ophold på stedet og der er fortsat udviklingspotentiale. Borgeren har ingen pårørende, da begge forældre er afgået ved døden. Sagsbehandleren lader skinne igennem, at der er borgere, der har stærkere pårørende, og de kæmper længe for deres rettigheder, men det har denne borger ikke. Trods stedets protest på beboerens vegne tilbydes borgeren egen lejlighed i handlekommunen, hvor borgeren ikke har et socialt netværk. Borgeren inddrages overhovedet ikke. PRODUCERET AF: Danske Handicaporganisationer LAYOUT: Michelle M. B. Andersen Side 37