Styrk retssikkerheden!

Transkript

1 Styrk retssikkerheden! Personer med handicap kommer ofte i klemme, når det gælder retssikkerheden Udfordringer og løsninger: En rundspørge blandt DH s medlemsorganisationer Udfordringer Løsninger Retssikkerhed Danske Handicaporganisationer DH

2 2 Danske Handicaporganisationer 214 Hvorfor retssikkerhed? Retssikkerhed handler om, at lovgivningen overholdes. Det vil sige, at borgerne får de ydelser, de har behov for og ret til ifølge lovgivningen, og at sagsbehandlingens spilleregler følges. Man skal som borger i Danmark kunne være sikker på, at man fra det offentlige bliver behandlet og hjulpet, sådan som lovene foreskriver det, og at man bliver behandlet korrekt. Kommunerne skal overholde en lang række spilleregler i deres sagsbehandling, der samlet skal bidrage til, at den rigtige afgørelse kan blive truffet. Endelig er der klagesystemet, hvis borgeren mener, kommunen ikke har truffet den rigtige afgørelse eller har fulgt de lovpligtige sagsbehandlingsprocedurer. Handicaporganisationerne og deres medlemmer melder oftere om problemer med retssikkerheden i kommunerne. Derfor har DH taget initiativ til denne rundspørge blandt 32 medlemsorganisationer. Hovedkonklusionerne er samlet i denne pjece, sammen med forslag til løsning af de problemer, som handicaporganisationerne oplever. Danske Handicaporganisationer har via en netbaseret spørgeskemaundersøgelse i april 214 spurgt sine 32 medlemsorganisationer om, hvor, hvordan og hvorfor retssikkerheden er truet. organisationer har svaret. Det er typisk de organisationer, der har rådgivning, som svarer. Rådgivningen medfører et tæt og aktuelt kendskab til de problemer, som personer med handicap har i hverdagen. Læs hele undersøgelsen her: dhs-undersoegelse-om-retssikkerhed

3 Danske Handicaporganisationer Handicaporganisationer: Retssikkerheden under pres i hele landet Undersøgelsen bekræfter, at handicaporganisationerne oplever, at retssikkerheden er under voldsomt pres. Det er ikke et geografisk problem men et generelt problem. 95 % af handicaporganisationerne svarer, at der er et generelt problem med retssikkerheden i kommunerne. Problemer er altså ikke enkeltstående eller knyttet til enkelte kommuner. NEJ 5% Er der et generelt problem med retssikkerheden? JA 95%

4 4 Danske Handicaporganisationer 214 Alt for lang sagsbehandling og mangel på helhed og sammenhæng Flertallet af handicaporganisationerne svarer, at de største problemer ligger i uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, og en sagsbehandling, der mangler helhedsorientering og sammenhæng. 81,8 % af handicaporganisationerne oplever, at der i høj grad er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet. Eksempelvis kan det tage mange måneder, og i enkelte tilfælde flere år, at få sagsbehandlet helt enkelte hjælpemidler som en badestol eller en blindestok. 77,3 % af handicaporganisationerne oplever, at der i høj grad mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen. Alt for ofte skal borgeren selv være tovholder på sin egen sag og dermed kunne gennemskue loven for de muligheder, loven giver. Det giver særlige udfordringer for de personer, der har en psykisk, intellektuel eller kommunikativ funktions- nedsættelse og/eller sproglige vanskeligheder. Sagsbehandling KOMMUNE

5 Danske Handicaporganisationer I hvor høj grad oplever du/i følgende problemstillinger ved sager fra medlemmerne i jeres rådgivning? Svarmuligheder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Besvarelser antal 1 Der er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet Der mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen Borgeren har ikke været inddraget og hørt i sin sag Borgeren har fået mangelfuld eller forkert rådgivning Borgeren har oplevet trusler i forbindelse med sagsbehandlingen, fx. at skulle sige ja til bestemte løsninger for ikke at miste hjælp Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst Der er ikke foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov Eksterne vurderinger af borgerens funktionsevne, fx. speciallægeerklæring afvises eller benyttes selektivt Der mangler skriftlig afgørelse Der mangler begrundelse for afgørelsen Borgeren får ikke den rigtige hjælp Kommunerne træffer afgørelser, som de ved, de vil tabe i ankesystemet Andet Besvarede spørgsmål Ubesvarede spørgsmål 9

6 6 Danske Handicaporganisationer 214 Giv kommunerne hjælp til at træffe korrekte afgørelser! Der er brug for incitamenter til at hjælpe rigtige afgørelser. Derfor skal det have konsekvenser at træffe forkerte eller utilstrækkelige afgørelser. I dag har det ingen konsekvenser for kommunerne, hvis de bevidst eller ubevidst træffer forkerte afgørelser eller afgørelser, som er på kant med loven. Kommunerne kan faktisk tjene penge på at træffe forkerte afgørelser. Når det f.eks. drejer sig om ydelser som ledsagelse, socialpædagogisk støtte eller botilbud, så kan kommunen selv om den i sidste ende taber klagesagen spare udgiften til ydelsen i den tid, klagesagen varer. 52,4 % af handicaporganisationerne oplever i høj eller nogen grad, at kommunerne træffer afgørelser, som de på forhånd ved, at de vil tabe i Ankesystemet. Løsninger Ankestyrelsen skal have initiativpligt til at bringe manglende overholdelse af afgørelser over i det kommunale tilsyn. Kommunen skal stilles økonomisk, som hvis den havde truffet en korrekt afgørelse fra starten. Det vil sige den kommunale gevinst skal inddrages.

7 Danske Handicaporganisationer Ikke tilstrækkeligt belyst er ikke godt nok Personer med handicap kender kun den frase alt for godt. Det er en meget typisk kendelse fra ankenævnet i klagesager. Der er behov for bedre udredninger af borgerens behov. Handicaporganisationerne oplever, at kommunerne ikke afdækker borgerens behov i tilstrækkeligt omfang. Særligt, når det drejer sig om komplekse eller sjældne problemstillinger, mangler der væsentlige oplysninger. Det betyder, at borgerne ikke får de løsninger, de har behov for og krav på. 63,6 % af handicaporganisationerne oplever i høj grad, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. 5 % af handicaporganisationerne oplever i høj, at der ikke er foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Borgeren i centrum!

8 8 Danske Handicaporganisationer 214 Løsninger Lovgivningsmæssige krav om, at kommunerne skal indhente og bruge specialiseret viden til at afdække borgerens behov for støtte. Begrundelsen i alle afgørelser skal tydeligt afspejle, hvordan der er taget højde for at dække borgerens behov. Det er beskæmmende, når den enkelte ikke kan være sikker på at få en konkret, individuel vurdering. Det betyder, at den enkelte borgers liv udspiller sig som et lotteri - hvor det er mere held end forstand, der afgør, om man får den rigtige hjælp - det har ikke noget med retssikkerhed at gøre, siger Stig Langvad - formand for Danske Handicaporganisationer.

9 Danske Handicaporganisationer De svageste borgere marginaliseres Der er et stort behov for at øge støtten til at klage. Klageretten kan bidrage til at synliggøre, hvor systemet svigter. Den store stigning i henvendelser til organisationernes rådgivninger er et råb om hjælp. De svageste borgere når sjældent til at indgive en klage, da de enten ikke har overskud eller forudsætninger for at klage. F.eks. personer med udviklingshæmning, der bor i botilbud, og ikke har pårørende, har ikke forudsætninger for at klage, hvis deres hjælp ændres. Personalet må ikke hjælpe borgerne med at klage, det får de pålæg om. Løsninger Borgerne skal have hjælp til at klage. Handicaporganisationernes rådgivning skal styrkes for at sikre, at borgerne står stærkt i mødet med kommunen. Er der sket en stigning i antal henvendelser fra medlemmerne og i din organisations rådgivning siden kommunalreformen i 27? NEJ 4,5% JA 95,5%

10 1 Danske Handicaporganisationer 214 Hvad beder borgerne om hjælp til? Undersøgelsen viser, at borgerne henvender sig om en bred vifte af sagsområder. Men tallene afspejler, at der er en meget stor andel af henvendelserne, der drejer sig om helt basale behov som f.eks. hjælpemidler og merudgifter. Disse topper listen og signalerer klart et øget behov for støtte til mødet med kommunen. Samtidigt afspejler listen også effekten og usikkerheden i kølvandet på de mange reformer, hvor henvendelser om førtidspension, fleksjob og sygedagpenge ligger meget højt.

11 Danske Handicaporganisationer Hvilke sagsområder drejer henvendelserne til jeres rådgivning sig typisk om? (listen er ikke udtømmende) Svarmuligheder Procent Antal Hjælpemidler 76,2% 6 Merudgifter 9,5% 19 Ledsagelse 38,1% 8 BPA 42,9% 9 Socialpædagogisk støtte 42,9% 9 Hjemmehjælp 28,6% 6 Botilbud 38,1% 8 Flytning uden samtykke 19,% 4 Tabt arbejdsfortjeneste 61,9% 13 Førtidspension 81,% 17 Fleksjob 81,% 17 Sygedagpenge 66,7% 14 Kontanthjælp 47,6% 1 Kompensation til handi. i erhverv. 47,6% 1 Befordring 61,9% 13 Beskyttet beskæftigelse 19,% 4 Samværs- og aktivitetstilbud 19,% 4 Andet 8 Besvarede spørgsmål 21 Ubesvarede spørgsmål 1

12 Eksempler fra DH s casebank: Manglende helhedsorientering og gensidig oplysning på tværs af instanser En familie, som har været i landet i 1½ år og har et barn med handicap og livstruende sygdom, sendt rundt i det kommunale system uden støtte til at forstå og navigere. Moderen trækkes i kontanthjælp, da hun ikke kommer i sprogskolen, fordi hun må passe sit hospitalsindlagte barn. Manglende udredning og brug af viden på tværs af områder En ung mand på 21 år, som er hjerneskadet og har epilepsi med voldsomme anfald, kan ikke flytte hjemmefra, da kommunen gentagne gange tilbyder botilbud uden døgnbemanding. Den unge mand skal have hjælp inden for få sekunder ved anfald og kan ikke selv tilkalde hjælp. I værste fald kan manglende bemanding være livstruende. Der går mere end et år, før kommunen anviser bolig efter mandens behov. Manglende retssikkerhed for de svageste borgere Voksen borger med udviklingshæmning opsøges på sit bosted af 2 sagsbehandlere fra borgerens handlekommune. Sagsbehandlerne fortæller ikke, hvor de kommer fra, og kontaktpædagogen må selv bede om kontaktoplysninger. Formålet med besøget er, at borgeren skal tilbydes bolig i borgerens hjemkommune, frem for der hvor borgeren bor nu en anden kommune. Borgeren har profiteret meget af sit ophold på stedet og der er fortsat udviklingspotentiale. Borgeren har ingen pårørende, da begge forældre er afgået ved døden. Sagsbehandleren lader skinne igennem, at der er borgere, der har stærkere pårørende, og de kæmper længe for deres rettigheder, men det har denne borger ikke. Trods stedets protest på beboerens vegne tilbydes borgeren egen lejlighed i handlekommunen, hvor borgeren ikke har et socialt netværk. Borgeren inddrages overhovedet ikke. PRODUCERET AF: Danske Handicaporganisationer LAYOUT: Michelle M. B. Andersen