DR TV laver optagelser i Bjert Kirke. Stenderup Kajakklub er en succes. Læs side 17. Læs side 13. Læs side 4-9

Transkript

1 Nummer 7, 19. årgang, august 2013 Uddeles gratis til samtlige husstande i 6091 Bjert og 6092 Sdr. Stenderup Bjert-Stenderup Avis til EU-møde i Bruxelles med udenrigsministeren Læs side 4-9 DR TV laver optagelser i Bjert Kirke Læs side 17 Stenderup Kajakklub er en succes Læs side 13

2 2 Åbent alle ugens dage fra kl. 8 til 21 Danmarks billigste butik

3 3 Line og Læsehesten 30-årige Line Amalie Lund fra Sdr. Bjert har i sommerferien overtaget det gamle antikvariat Læsehesten i Markdannersgade i Kolding. Hun har flere planer for den 31-årige gamle forretning i midtbyen. Line Lund skal være bestyrer af forretningen, som handler med bøger, tegneserier, cd er, LP er, spil og mange andre ting. Forretningen har i alle år været et sted, hvor man kan finde et ældre eksemplar af en bog eller købe en af de helt nye krimier. Folk kan købe eller bytte sig til en god handel i butikken. Jeg har selv handlet i butikken gennem mange år og været storforbruger i diverse second hand butikker, fortæller Line Lund, som er uddannet pædagog. Jeg kender en del til branchen og har længe haft lyst til at starte en butik. Lines far, Erik Lund, har købt ejendommen, hvor der også hører en lejlighed på anden sal med. Line skal drive Læsehesten. Erik Lund kender mange i Bjert og omegn som mangeårig formand for idrætsforeningen i Sdr. Bjert og som medlem i Kolding Byråd. Jeg har selv været stamkunde i butikken gennem mange år, siger Erik Lund, som er i gang med at vaske hylder af og sortere bøger, da avisen kigger forbi. Jeg har kendt den tidligere ejer gennem 25 år. Jeg har købt mange krimier her og har også været tegneseriesamler, bl.a. af den klassiske serie Modesty Blaise. Butikken er fyldt fra gulv til loft med alle mulige slags bøger, tegneserier, LP er og cd er. Især kommer mange unge ind og køber de gamle LP er igen. Jeg har mange nye planer for butikken, siger Line. Der er mulighed for at udvide ovenpå, så der har jeg tænkt mig, at vi skal have kunst og vintagetøj (tøj fra 40 erne 60 erne). Det bliver street art kunst og secondhand street art tøj, der kommer på hylderne, men også andet mere almindeligt second hand tøj vil blive repræsenteret i butikken. Jeg håber at lokke mange flere forskellige folk ind i butikken på denne måde og dermed øge omsætningen, forklarer Line. Men Læsehesten forbliver nedenunder, som den altid har været, forsikrer Bag denne luge på 1. salen gemmer der sig et rum på 45 kvadratmeter. Det har ikke været udnyttet tidligere, men Line håber på at få tilladelse til at bruge det i sin forretning. Erik Lund og Line Lund har kastet sig ud i et spændende projekt med Læsehesten i Markdannersgade i Kolding. Her ses de foran en af de mange boghylder i butikken. hun. Højtlæsning for børn og poetry slam aftener er også tiltag, som vil være nyt i butikken. Men der er også mulighed for mange andre ting, som dog bare på en eller anden måde skal have tilknytning til butikken. Erik Lund, der til daglig er direktør for Bo Grønt, fortæller, at han synes, det er en fordel, at man kan købe en hel serie på en gang i datterens butik. Jeg har fx på et tidspunkt købt en masse bøger af Sara Blædel på en gang. Så behøver man ikke vente et år på, at næste bind i serien kommer. Nu kan jeg så sælge dem her igen, griner Erik. På hylderne findes der mange forskellige underlige og mærkelige titler. Der er virkelig noget at gå på opdagelse i, og det er muligt at købe bøger m.m. til en billig penge. Line Lund tror helt sikkert på, at hun kan få flere kunder ind i butikken og glæder sig til at møde gamle og nye kunder. De gamle kunder har allerede taget godt imod mig, smiler Line. Hun skal prøve at tage arven op efter den tidligere ejer, som drev stedet i dets første 31 års levetid. Der vil på et senere tidspunkt komme en reception, men der er mange ting, der skal være på plads først. -pb

4 4 Bjert-Stenderup Avis har fulgt udenrigsministeren i et døgn og været med hans delegation til udenrigsministermøde i Bruxelles: Med Villy på arbejde Det er de færreste, der opnår at blive udenrigsminister. Bjert-borgeren Villy Søvndal har nu været det i snart to år. Bjert-Stenderup Avis udenrigsmedarbejder Per Bertelsen fik lov at følge ham i et varmt sommerdøgn i juli for at få et lille indblik i en ministers hverdag. Avisens medarbejder blev en del af udenrigsministeriets delegation til Bruxelles, hvor der var indkaldt til udenrigsministermøde. Læs her time for time om den hektiske tur: Kl Søndag den 21. juli. Afgang fra Sdr. Bjert Ministerbilen ruller ned ad Bæklandsvej et lille kvarter før afgang. Det er ikke Villys normale bil og chauffør, der dukker op i dag. Villys ministerbil er en BMV 520, men i dag hentes han i en AUDI A8 diesel. Der tages kærligt afsked med familien. Han er dagen før vendt hjem fra et møde på Mallorca, hvor han har haft møde med 17 andre udenrigsministre om Europas fremtid. Han har holdt en uges ferie i Spanien med konen Heidi og datteren Mia. Mange ferieplaner er dog blevet forpurret denne sommer, da det er væltet ind med møder, som han skal deltage i. Han Kl Forberedelse i bilen har bl.a. været i Bahrain og diskutere EU og golfstaterne, i Østrig til et møde om risikoen for spredning af atomvåben, haft et tredages besøg af FNs generalsekretær Ban Ki-moon (i øvrigt en meget rar mand ifølge Villy). Tør man holde ferie. Det gik jo galt for en tidligere udenrigsminister? Det tør jeg godt, siger Villy, men jeg følger hele tiden med, selvom jeg er på ferie. Jeg sørger for at være opdateret et par gange om dagen. Chaufføren har en del mapper med bilag med til udenrigsministeren. Disse er tidligere hentet i Udenrigsministeriet. Det er tid til at læse op på morgendagens møde i Bruxelles. Dagsordenen er fyldt med emner, som Villy i forvejen er godt inde i, men der er alligevel flere ting, han skal gennemse. Til mandagens møde med de andre europæiske udenrigsministre skal han bl.a. læse en analyse fra ambassadøren i Cairo om magtskiftet i Egypten. Jeg har typisk 100 sider, som skal gennemgås inden et møde, fortæller Villy. Det kan være briefing fra embedsmænd i Danmark eller ting, som den faste danske repræsentation i Bruxelles har lavet. Han læser det og lader sig inspirere. Ofte er det vigtigt at holde den linje, der er afstukket. Villy har en rullende ugeplan, som rækker en måned eller to frem. Den indeholder fx møder i Danmark og udlandet, officielle besøg i Danmark og møder i SF.

5 5 Kl Ankomst til lejligheden i København Turen er med enkelte stop foregået stille og roligt over Fyn og Sjælland. Uden at overskride hastighedsgrænserne er målet nået. Lejligheden ligger tæt ved Kongens Nytorv og et minuts gang fra Nyhavn. Jeg går af og til en tur i midtbyen og en tur i Nyhavn, fortæller Villy. Ofte er jeg dog sent hjemme, så der bliver ikke tid til så meget andet end en at hvile ud og gøre klar til næste dag. Normalt tager han til København søndag aften og er så hjemme igen i Sdr. Bjert fredag eftermiddag. Kl Tid til en godnatøl Kl Mandag den 22. juli Morgenvækning Havde det ikke været for avisens udsendte, så var udenrigsministeren kommet for sent op, da hans alarmklokke valgte ikke at ringe denne morgen. Tid til en hurtig yoghurt. Ministerbilen er der til tiden kl På vejen til lufthavnen klares lige et direkte indslag i P1. Bilen kører helt ud til flyet, så ministeren med følge kan gå ind kort før take-off. Med på turen er direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns, særlig rådgiver Henrik Røjgaard og ministersekretær Thure Krarup. En kold godnatøl nydes i lejligheden. Den er en af flere lejligheder, som er beregnet til folketingsmedlemmer, der ikke bor i København og omegn. I det meste af huset bor der således folketingsmedlemmer. Hvad gør jobbet som udenrigsminister spændende? Det er spændende at være med til at understøtte det ry, som Danmark har i verden. Jeg vil gerne være med til at åbne vores land op mod resten af verden, fx udvide vores handel med omverdenen, fortælle dem om vores værdier, demokrati og retsstaten. Vi er et af verdens rigeste lande, og jeg oplever, at mange rigtig gerne vil høre om vores velfærdsmodel, fortæller Villy. Vi er kendt som et land, som hjælper med bistand, og træder til, hvis et folk bliver undertrykt. Vi er et af verdens grønneste lande med store firmaer som fx Danfoss, der forsker i grøn teknologi, siger han videre. Der er mange ting, der går den rigtige vej i verden. Antallet af folk under fattigdomsgrænsen falder, flere børn går i skole i verden end tidligere, og flere lande bliver demokratiske. Den udvikling er det trods alle besværligheder også spændende at følge på tæt hold. Desværre er der mange flygtninge i verden, fx i Syrien og Congo og lande, hvor den demokratiske proces ikke går så hurtig, siger Villy. Mindre spændende ting er der ikke så mange af. Der er meget rejseri, hvilket betyder, at man er meget hjemmefra. Øllen drikkes ud. Det er tid til at gå i seng. Fortsættes på næste side

6 6 Kl Flyet letter I flyet forbereder Villy sig sammen med sine rådgivere. Dagsordenen diskuteres en sidste gang. I dag skal der tales om udviklingen i Egypten, Israel-Palæstina konflikten, Syrien, Libanon, menneskerettighederne, Afrika, og der skal holdes en videokonference med John Kerry, den amerikanske udenrigsminister. Til hver punkt er der udførlige kommentarer. Man er enige om, at der virkelig er kød på mange af punkterne i dag, og det derfor er vigtigt at deltage. Kl Bruxelles Flyet lander lidt før planlagt. En bil henter delegationen ved flyet, og vi køres til en ventende vogn fra den danske EU-delegation. Undervejs i bilen er Villy på i et direkte telefoninterview med TV2 News. Bagefter diskuteres der med embedsfolkene, hvad den danske presse ventes at have fokus på til pressemødet senere. Kl Ankomst til parlamentet Pressen står klar, så snart delegationen står ud af bilen. Der bliver gået hårdt til Villy om nogle af dagens punkter, men han er forsigtig med at udtale for meget på forhånd. Han forklarer, at han selvfølgelig har en holdning til tingene, men disse præciseres på mødet.

7 Villy begiver sig til mødet Det er tid til at gå til mødet, som allerede er gået i gang med nogle indledende kommentarer. Dagsordenen er stram, så der spises frokost, mens man arbejder med et af punkterne. Det gælder om ikke at spise for meget af den gode frokost og kun tage et enkelt glas vin, ellers kan det være svært at holde fokus, siger Villy med et skævt smil. Kun embedsmanden deltager i mødet sammen med Villy. Pressen har ikke adgang til selve mødet, så avisens udsendte går i presselokalet og arbejder i et pressecenter, der er temmelig meget større end den lokale røgfyldte redaktion i Bjert Hallens baglokale. Der er oven i købet en kantine til alle de skrivende, ventende, indberettende, telefonerende og diskuterende pressefolk, der er samlet her. Der tales højlydt og på mange sprog. I Bjert Hallen tales der kun jysk, så det trætter en smule. Og fotografernes kameraer er noget større. Faktisk meget større. Villy har tidligere på dagen forklaret, at tonen er god mellem ministrene. Der er en pæn og ordentlig tone, men også skarpe debatter, som dog aldrig fører til personlige angreb. Man har respekt for, at 28 lande skal nå til enighed. På forhånd ved man, hvor der vil være nogle knaster. Ofte findes der fælles fodslag. Embedsmændene har ud fra landenes positioner fundet frem til evt. kompromisser, så det er nemmere for ministrene at nå frem til en form for enighed. Der kan være stærke historiske ting, som spiller ind, som kan gøre, at det er svært at nå frem til enighed. Jeg husker to områder på det seneste, nemlig våbenleverancer til Syrien og den israelskepalæstinensiske konflikt, fortæller Villy. Kl Pressemøde med Villy Der afholdes pressemøde et stykke inde i mødet. Det er forskelligt, hvornår landene gør det, men hvert land har et rum, hvor ministrene går til de ventende journalister. Villy Søvndal starter med at redegøre for, hvad der er besluttet til nu. Derefter stiller de tilstedeværende journalister spørgsmål. Politiken, Ritzau, DR, TV2 News og Bjert- Stenderup Avisen er til stede. En af de vigtige beslutninger, der er taget, er, at den militære del af Hitzbollah er kommet på EU s terrorliste. Der bliver boret lidt i det at samarbejde med et militærstyre i Egypten. Kan det danne præcedens med at lave militærkup, spørger en af journalisterne? Det vil Danmark ikke anbefale, forsikrer ministeren. Herefter går ministeren tilbage til mødet efter et kort tv-interview med DR i et andet lokale. Kort efter sidder journalisterne ved tasterne, og der går ikke lang tid, før man kan læse deres udlægning på nettet. Hvor meget skal der egentligt cleares af med de andre regeringspartier, når man udtaler sig? Spørgsmålet er rettet til Villys personlige rådgiver Henrik Røjgaard, som må hjælpe ministeren med alt han må også rådgive politisk og hjælpe med SF-opgaver, modsat embedsmændene, som ikke må være politiske. Større beslutninger skal cleares i regeringen, og embedsmændene clearer tingene af med øvrige ministerier efter behov. Embedsmændene tager ikke hensyn til de tre partier, men kun til at der er konsensus mellem ministerierne. Hvis der er tale om en større politisk beslutning, så skal det cleares via Koordinationsudvalget, hvor regeringens topministre sidder, eller mere uformelt - i mindre sager - via fx de politiske rådgivere som mig. Fortsættes på næste side

8 8 Kl Pressemøde med Catherine Ashton Mens den danske delegation holder endnu et pressemøde med TV2, holder EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton pressemøde i den store pressesal. Hun giver en kort gennemgang, hvorefter der er fem spørgsmål, inden hun haster videre til forhandlingerne. Det kan ikke være meget klogere de fremmødte journalister er blevet efter dette hurtige overståede møde. Der er ikke rigtig tid til aftensmad, da et nyt møde går i gang. Der er møde med de østlige landes udenrigsministre, som søger om partnerskab i EU. Det er bl.a. Ukraine, Armenien og Moldavien. På mødet blev der ridset visse kriterier op for at blive en del af EU, fortæller Villy. Der er fx krav om demokratiske reformer, frihed til medierne og frigivelse af politiske fanger. Kl Parlamentet forlades Efter en lang dag er det tid til hjemturen. Varmen rammer en i hovedet som en tung dyne, da vi træder ud fra rådsbygningens tempererede indeklima. Endnu en gang skal Villy interviewes. Det sker over telefonen i bilen til lufthavnen. Denne gang er det de Berlingske Medier. Der er tilfredshed med dagens møde, især har videokonferencen med John Kerry om Mellemøsten været givende. I lufthavnen venter vi i VIP-rummet, hvor også den græske og slovenske udenrigsminister venter på deres fly. Stemningen er munter, en lang dags arbejde er ved at være til ende og slipsene kan løsnes. Kl Bruxelles-København En ældre mand kommer ind i flyet. Da han får øje på Villy, læner han sig ind over sæderne og siger: Min grandfætter kom før dig. Ok, hvem var han? spørger Villy venligt. Aksel Larsen, lyder svaret. (red. Aksel Larsen, som stiftede SF). Efter lidt sparsomt flymad er det igen tid til at forstyrre den garvede politiker. Hvilke udfordringer ser du som de største i fremtiden på dit område? Det næste halve år frem kommer vi til at arbejde meget med konflikterne i Syrien, Israel og Palæstina og Iran og deres atomvåbenprogram, svarer Villy. Endvidere er der bekæmpelsen af fattigdom rundt omkring i verden og så hele miljø/klimapolitikken. Der skal arbejdes på at få landene til at tilslutte sig reduktion af CO2- udledningen alle lande og ikke kun de flinke, smiler Villy. Har vi som et lille land overhovedet nogen indflydelse? Bestemt, som lille land får man ofte større indflydelse, især når man som Danmark er et velanset land. Vores sidste formandskab i EU lykkedes rigtig godt, og det giver en vis kredit.

9 9 Kl København Sdr. Bjert Ministerbilen holder klar ved flyet og hurtigt forlades lufthavnen via Kongeporten. Her står TV2 endnu en gang klar med nye spørgsmål om dagens emne. De bliver klaret, og nu kan der slappes af i bilen hjem. Er der tid til oplevelser uden for det officielle program? Nej, det er ofte et meget stramt rejseprogram. Vi tager direkte fra lufthavnen og til møder og tilbage igen. På lange rejser prøver vi at få lagt en til to dage ind, så vi kan mødes med lokale og snuse lidt til landet. Når man møder NGO-miljøerne (ikke-statslige organisationer), så får man også set tingene fra flere sider. Jeg har tilbragt lidt tid på denne måde i bl.a. Mexico og Indonesien, husker Villy. Må du tage ægtefælle med på turene? Nej, men en gang om året er ægtefæller inviteret med til det land, hvor formandskabet er. Det har vi dog ikke nået endnu, griner Villy. Var det rigtigt, at SF gik med i regering? Tirsdag Kl Hjemme igen Månen er stået op. Dagen afsluttes ved at dele to øl, som nydes på terrassen i en varm sommernat på Bæklandsvej i Bjert og i et dejligt måneskin. Du er jo ikke helt ung mere. Hvad tænker du om fremtiden? Jeg glæder mig til at arbejde med de områder, som presser sig på altså de samme udfordringer på det udenrigspolitiske område som tidligere fortalt. Stiller du op til næste valg? Ja. Hvad skal du lave efter tiden i politik? Der er jo mange ting, som jeg ikke har nået. Jeg vil se familie og venner mere, læse flere bøger og måske skrive nogle. Jeg nyder at gå i haven og arbejde, så det skal der også være tid til. Skal du have et kommentatorjob på tv? Nej, kommer det bestemt. Bliver I boende i Sdr. Bjert? Ja, jeg har boet her siden 1995 og nyder at være her. Heidi har i sin tid også valgt at bo i byen, inden vi mødte hinanden, og Mia går i skole her, slutter Villy en lang og hård arbejdsdag af, hvor han stort set har været på fra tidlig morgen til sen aften. -pb Helt bestemt, kommer det hurtigt fra den tidligere formand for SF. Jeg anerkender, at det er hårdt arbejde for SF, men det var det rigtige at gøre, at være med der hvor beslutningerne tages.

10 10 Generalforsamling til valg af brugerråd til Kernehuset Tirsdag d. 20. august 2013 kl Dagsorden: Valg af dirigent Valg af stemmetæller Valg af rådsmedlemmer samt suppleanter Valg af revisor samt revisorsuppleant Eventuelt. Kernehuset 1. sal, Egebo DØGNVAGT Er din bolig sikret? Din bolig kan sikres effektivt, uden at hjemmet bliver til Fort Knox. Låsesmeden Schrøder har en lang række gode råd til, hvordan du bedst sikrer din bolig. Derfor er det en god idé at give hele boligen et sikringstjek, samt at kigge på alle ind- og udgange med tyvens øjne. Ring og få et uforpligtende tilbud på sikring af din bolig - for en sikkerheds skyld Autoriseret Ruko Sikringscenter Albuen 15, Kolding, tilf DØGNVAGT To lyse sammenhængende kælderværelser (i alt 42 kvm) i Bjert til leje nu! Det består af: 2 værelser og mindre køkken og bad. Der forefindes også lille depotrum. Desuden indbygget reol og skrivebord. Egen indgang. Del af haven kan benyttes. Alt incl. forbrug: 3200 kr. pr. mdr. Depositum 3200 kr. Ring venligst

11 11 Ny bane i Bjert Så er den længe ventede nye bane med bander en realitet på sportspladsen. Leverandøren kalder det for en multibane, da man kan lave tilkøb, således at selve banen er en integreret del i "multidelen". Men i Bjert er det mere en street soccer bane. Søren Ole Jørgensen fra idrætsforeningens bestyrelse fortæller følgende om det fine projektet: Hvad koster banen? Den størrelse bane, med det ekstra fine græstæppe vi har valgt, koster ca. kr Der er givet DBU samarbejdsrabat på kr , da det er et projekt gennem DBU. Vi har søgt penge og fået følgende: Kr fra Spar Nord Kr fra DBU (en anden pulje) Kr fra Landsbypuljen. Herudover har vi forhandlet rabat med leverandøren, og fået ca. kr i rabat. Vi har haft dialog med Kolding Kommune, da de var "medbetaler" i det oprindelige projekt, og de betaler til Bjert IF kr over de næste 7 år, i driftsomkostninger. De sidste ca. kr har Bjert IF betalt. Vi håber på at kunne sælge en del bandereklamer, så udgiften til Bjert IF mindskes. Der arbejdes pt. på priser for en bandereklame. Kan alle bruge banen også ikke medlemmer? JA. Kan man booke tid? Pt. kan der ikke bookes tid, men emnet vil blive taget op på næste FL-møde. Det kræver bl.a., at der er nogen, der vil tage opgaven. Hvordan skal banen indgå i træningen fremover? Vi lader det være op til den enkelte træner, om banen skal bruges i træningen. Det er blot set som et tilbud. Vi forventer dog at banen i perioder med meget vand på banerne vil blive brugt. Kommer der en officiel indvielse? Vi har forskellige planer vedr. indvielse af banen, men der skal helt sikkert ske et eller andet, når "snoren" skal klippes. Pt. er udfordringen, at banen ikke er endeligt leveret, da vi ikke er tilfredse med dele af banen. Sættes der høje net op rundt om banen? Der kommer net på langsiden ind mod bane 1. Dette for begge parters skyld, dvs. både dem der spiller på bane 1, og dem på street soccer banen. Kan skolen bruge banen? Vi håber og tror også, at skolen vil gøre brug af banen i dagstimerne, og der har i den forbindelse været lidt dialog omkring snerydning og vedligehold af banen. Dette vil vi tage op igen med de relevante personer på skolen, når banen er endelig afleveret. Hvornår sættes basketkurvene op igen? Dette punkt tages også op på næste FLmøde. Det højtstående grundvand giver problemer med hensyn til fundering. Er der andet at fortælle om projektet? Vi er forpligtet i forhold til samarbejdsaftalen med DBU at forsøge at oprette et street soccer tilbud/forening, så der vil i løbet af efteråret blive indkaldt til stiftende generalforsamling, hvor vi selvfølgelig håber på at se en stor del spillere, men også nogle personer, som vil tage del i den administrative del. Herudover har vi desværre oplevet hærværk i form af graffiti på banen. Dette er nu blevet fjernet, og der har i den forbindelse været en god dialog med nogle unge mennesker og deres forældre. Vi håber og tror derfor, at dette er et overstået kapitel. Der er allerede overvågning på skaterbanen, og dermed også på street soccer banen, og denne overvågning er vi ved at gøre endnu bedre og vil også komme til at omfatte materialerummet. -pb

12 12

13 13 Det enkle liv i Sdr. Stenderup Kajakklub er en succes I 2010 roede en lille flok kajakroere hver tirsdag ud fra stranden ved Gl. Ålbo Camping. Dengang var de blot en god håndfuld. I 2012 stiftede de formelt Sdr. Stenderup Kajakklub, og i dag er medlemstallet steget med 200%. Og det er ene og alene naturoplevelserne og fællesskabet, der er drivkraften for de nu ca. 20 kajakroere. Når havørnen svæver lavt over Lillebælt, sælen stikker en nysgerrig snude oven vande og Kongeskibet stolt glider gennem det spejlblanke vand, så er der ingen af roerne, der savner hverken klubhus, kaffeautomat eller kajakhus. Det er det enkle klubliv, der kendetegner Sdr. Stenderup Kajakklub. Her er ingen fordyrende driftsomkostninger. Det betyder, at kontingentet er lavt, nærmest en bagatel, så alle kan være med, bare de har en kajak, en pagaj og de fornødne grundforudsætninger. Og så naturligvis godt humør og en hjælpende hånd, når kajakkerne skal i og op af vandet. Det er ikke et forsøg på at skabe en ny trend. Det er ganske enkelt ideen om, at man godt kan være en etableret klub, uden at det skal koste mange penge og kræfter., siger klubbens formand Ketti Hansen, og fortsætter smilende: De fleste af os har haft en arbejdsdag, inden vi Selvom klubben stadig er ung, har den allerede flere traditioner, f.eks. sejler man Grundlovsdag ud, når solen står op og slutter med fælles morgenbord. mødes herude. For os er formålet ren og skær nydelse. Eneste forpligtelser er overholdelse af sikkerhedsreglerne, engagement og lidt til kaffen I denne sæson har klubben været på vandet siden tirsdag efter påske, og fremmødet har været imponerende. Når 13 farverige kajakker stævner ud på én gang med 13 ligeså farverige roere, så bliver man glad. Og når man vender trætte tilbage efter en dejlig tur til f.eks. Løverodde, med masser af snak, gode naturoplevelser og tørre våddragter, så er man også vældigt tilfreds med sig selv, siger Ketti Hansen, som dog desværre ikke selv har kunnet være med på holdet i år, pga. en rygskade efter et uheldigt ski-styrt. Klubben vil gerne have endnu flere medlemmer. Så er du interesseret, så send en mail til Ketti Hansen på camping@gl-aalbo.dk, eller ring på og få en snak. Tove Kaiser og Hanne Damm Corell evaluerer morgenturen Marianne Skov, frisk tilbage efter Grundlovs-turen.

14 14 Ordinær generalforsamling i Værestedet Mejeriet 2013 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 8. oktober 2013 kl ifølge ved-tægterne. Program for aftenen er som følger: Velkomst og se dig omkring i Værestedet Fælles spisning Generalforsamling Børnene leger i Værestedet mens forældrene er til generalforsamling Tak for i aften Du kan se det fulde program på infoland på adressen: Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalfor-samlingen. Forslag fremsendes på mail til formand Anders Kousgaard på adressen anders@aldersro.dk. Af hensyn til forplejningen ønskes bindende tilmelding for antal voksne og børn senest 8 dage før generalforsamlingen. Nærmere oplysninger om tilmelding mv. følger senere. Vi håber, så mange som muligt har lyst til og mulighed for at deltage. På bestyrelsens vegne Bjert 21. juli 2013 Anders Kousgaard Formand

15 15 Det gamle hus i Agtrup Jeg er fra den tid, hvor man fik en lussing, hvis man krydsede åen mellem Bjert og Agtrup, sådan fortæller Olaf Jensen, da jeg besøger ham på hans arbejdsplads, det hus der engang var barndomshjemmet, og hvor han boede med mutter og fatter indtil han flyttede sammen med Hanne på Havevej i Bjert. Da Olafs mor døde for ca. 2 år siden og Olaf arvede huset, var han ikke i tvivl om, hvad der skulle ske; huset skulle restaureres og føres tilbage til den oprindelige stand, både indvendigt og udvendigt, og dermed danne rammerne for Olafs og Hannes nye hjem. -Det har krævet lidt overtalelse, fortæller Olaf, -men da Hanne indså, hvor betagende det gamle hus ville se ud efter en total renovering, for ikke at tale om den smukke gamle have med hønsehus, stauder, urte- og nyttehave, de gamle bærbuske og rislen af den lille bæk bagerst i haven, så var hun alligevel solgt.. Derfor kan man p.t. opleve, hvordan tagtækkerne nu knokler løs, for at få vestsiden færdig på Olafs hus. Østsiden blev lagt for 8 år siden, så med færdiggørelsen af det nye stråtag om ca.14 dage, er taget komplet og oprindeligt igen. Huset er et af de mange gamle huse i Bjert, der blev bygget omkring Ved ombygningen indenfor fandt man massive lermursten, som stammer fra Koldinghus, da man efter efter branden i 1808 fragtede murbrokker og mursten ud til de små byer og genbrugte dem. Huset er også fra den tid, hvor man havde en lille stald i den ene ende af huset. Det kan man bl.a. set, ved at de fine egebjælker, som blev brugt til boligen, er skiftet ud med det mindre fine og kostbare lærketræ i husets venstre ende, fortæller Olaf. Det oprindelige stråtag er skiftet ud mange gange siden, da fattigmandstaget som man kaldte det dengang har en levetid på ca. 50 år. Og det passer med at Olaf husker, hvordan taget blev tækket i ca.1950, da han flyttede ind med sine forældre. Huset var på det tidspunkt beboet af de såkaldte husvilde, da det var blevet inddraget af kommunen som et kommunehus, eftersom Olafs bedstemor ikke havde lyst til at bo der. Derfor blev det,ligesom de andre tomme huse i egnen, et hjem for mindre bemidlede familier. Olafs forældre derimod ville gerne bo i huset, så det betød, de måtte købe huset af bedstemoderen og dermed indtog familien Jensen igen det hus, der havde været i familiens eje siden tipoldefaderens tid. Og det er med stolthed, Olaf fortæller om husets historie. En historie og et hus han værner om. Olaf kommer ikke til at kede sig de næste mange år, det er han godt klar over. Han er også klar over, hvad det koster at istandsætte, og hvor vigtigt det er med god arbejdskraft! Alt tømmerarbejdet udfører han selv, men stråtækkerriet har han lagt i hænderne på nogle af Danmarks bedste, fortæller han. Han har fået dem anbefalet, da de også lagde taget på Stenderup præstegård. Og det er ikke lige meget, hvem der lægger ens stråtag. Ifølge stråtækker Leo Carstensen, har der været alt for mange sager med folk der er landet i uoverskuelige problemer, da strået importeres fra ferskvandsområder i bl.a. Ungarn og Kina. -De strå man skal benytte sig af, skal være saltvandsstrå, og de bedste finder man i Danmark, nærmere betegnet Mariager Fjord, hvor disse stammer fra, fortæller Leo fra firmaet protaek. Selvom Olaf er gået på pension, er han på arbejde stort set hver dag, og hvis alt går efter planen står huset færdigt før jul, og det gamle hus i Agtrup får atter liv, og det bliver i familien MK

16 16

17 17 DR TV optager fire gudstjenester i Bjert TV-folk fra Danmarks Radio optager på to aftener fire gudstjenester, som skal sendes i DR-Kirken i løbet af september. Af Anette Jorsal Sognepræst Tine Illum har for længst skrevet fire prædikener til september. Det er langt tidligere, end hun plejer, men der er også en ganske særlig god grund til at være i så god tid. Prædikenerne skulle nemlig sendes ind til Danmarks Radio, som skal se prædikenerne i forbindelse med tilrettelægningen af fire tv-gudstjenester fra kirken i Sdr. Bjert. I løbet af to aftener, den 29. og 30. august, bliver de fire gudstjenester optaget i Sdr. Bjert Kirke. Forberedelserne har stået på i lang tid, og Tine Illum og organist Søren Andresen har i alle tilfælde allerede lært én ting om tv-arbejde: Det er tilrettelagt ned i mindste detalje. Janne Wibroe, der står for DR Kirken, har tidligere arbejdet sammen med organist Søren Andresen. - Og så havde jeg hørt så meget godt om Tine Illum, at det var naturligt at spørge, om vi måtte optage DR Kirke i Sdr. Bjert, siger Janne Wibroe, der i 2006 tog initiativ til DR Kirken. Tine Illum sagde ja til opfordringen. - Jeg har den grundholdning, at hvis man bliver bedt om noget, så skal man også sige ja, hvis man kan, og her var der noget, som både Søren og jeg syntes, at vi skulle sige ja til, siger Tine Illum og tilføjer: - Det er nok mest spændende for os som menighed. Her får vi mulighed for at give noget videre. Normalt går man i kirke for sin egen skyld, men nu kan vi gøre det for andres skyld. Hun og Søren har ønsket at vise, hvad Tine Illum: Det er nok mest spændende for os som menighed. der er Sdr. Bjert Kirkes særpræg. Det er bl.a. musikken, men også, at mange forskellige er med til at forberede og gennemføre gudstjenesten. Janne Wibroe var bl.a. meget opmuntret af at høre, at der i Sdr. Bjert er gudstjenesteværksted, som alle kan deltage i. Derfor har kamerafolk optaget fra et gudstjenesteværksted tidligere på sommeren. Disse klip bliver dels vist i forbindelse med tv-udsendelserne og lagt på Facebook. TV-folkene gjorde meget hurtig præst og organist i Sdr. Bjert opmærksomme på, at de skulle tænke gudstjenesten igennem rent visuelt, lige som de med det samme slog fast, at alteret står alt for langt væk i forhold til at optage tv. Derfor står præsten i kirkebuen, hvor den gående nadver også afvikles, når DR Kirken optager. Allerede den 4. september inviteres alle kirkegængere til evaluering af kirkegudstjenesten. Tilmelding til tv-gudstjenester Sognepræst Tine Illum håber selvfølgelig, at mange vil være med, når Danmarks Radio optager fire gudstjenester i løbet af to aftener sidst i august. Man kan deltage begge aftener, og man kan deltage den ene af de to optagedage. Men det er nødvendigt med tilmelding, da DR står for et let måltid. Optagelserne foregår nemlig mellem kl. 17 og 21. Tilmelding kan ske til Tine Illum på mailadresse ti@km.dk