ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE

Transkript

1 Fyens Stiftendende Sektionsforside :00 SEKTION: BAGGRUND - TANDLÆGESKRÆK ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Flere og flere tandlæger forsøger at berolige skræmte patienter med musik, dufte, dvd-briller, akupunktur, blomster og rødvin i venteværelset. Det hjælper dog kun de smånervøse og ikke de mange danskere, der lider af alvorlig eller ligefrem fobisk angst for at overgive sig og åbne munden Af Lene Halmø Terkelsen n På listen over angstfremkaldende fænomener indtager tandlægen 2. pladsen. Kun overgået af højdeskræk. Selv døden optræder længere nede af den hårrejsende liste. Således er 40 procent af alle danskere ramt af tandlægeskræk og 10 procent i en sådan grad, at det kan karakteriseres som odontofobi - fobi for tandlæger, hvor man udsætter og aflyser tandlægebesøg år efter år. Hører man til dem, der kun lider i mild grad, møder man pligtskyldigt op. Med stort ubehag. Pulsen dundrer i tindingerne, maven snurrer, og mange har lyst til spæne fra klinikken i det øjeblik, de træder ind. Ifølge dr. odont. og cand. art. psych. Erik Friis-Hasché fra Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning ved Tandlægeskolen i København, er der ikke noget at sige til, at mange mennesker føler det grænseoverskridende at gå til tandlægen. - Munden er det mest følsomme område på hele kroppen. Den er endda mere følsom end genitalier, og det er i dette område vi fræser rundt med airrotorer og sprøjter, forklarer han. Flove over problemet Angsten kan stamme mange steder fra, men for størstedelens vedkommende findes årsagen i barndommen, forklarer centerleder og Ph.d. Rod Moore fra Forsknings- og Behandlingscenter for Tandlægeskræk ved Aarhus Universitet. For kort tid siden forsvarede han sin doktorafhandling om odontofobi, og konklusionen var blandt andet, at syv ud af ti fobiske patienter, fik grundlagt deres angst i barndommen. - Nogle er bange for selve tandlægen og den magtesløse fornemmelse af at være uden kontrol, andre for situationen med bor, sprøjter og smerte,

2 forklarer han. Nu skulle man tro, at årtiers venlig børnetandpleje og et stadig større udbud af bedøvelse og smertelindring, ville have elimineret den værste nervøsitet og angst. Det er dog ikke tilfældet. Andelen af mennesker, der er bange for at lægge sig i tandlægestolen, er meget konstant. På trods af en ihærdig indsats på området. - Forskning viser, at selv blandt yngre mennesker, der er vokset op med en meget pædagogisk børnetandpleje, bliver der genereret patienter med tandlægeskræk, fortæller tandlæge Rikka Poulsen. På sin klinik i Århus behandler hun mange af de plagede patienter. Blandt andet ved hjælp af samtaleterapi. En del af dem, der henvender sig, har været ude af systemet i årevis. De er skamfulde og flove. Store stærke mænd og kvinder med tjek på tilværelsen, der ikke tør gå til tandlægen. Og indimellem står det rigtig skidt til, når de endelig bliver undersøgt. - Den bange patient kan udholde utroligt mange smerter. De har måske indtil flere tænder, der behøver rodbehandling. Alle vi andre ville have fundet det frygteligt smertefuldt, men de vænner sig til det, siger den århusianske tandlæge. En ganske almindelig angstreaktion, hvor man undgår det, man er bange for. - Men med tænder er det ikke ligesom elevatoren, som man bare kan lade være med at tage. Problemet bliver større med tiden, og selv om de undgår det, fylder det dagligt i deres hoved, forklarer Rikka Poulsen. Skål og velkommen Tandlægeskræk er med andre ord kommet for at blive. Men flere og flere tandlæger forsøger at dulme nervøsiteten. Mange steder er det slut med hvide kitler og nøgne venterum.»vi putter dig - hvis du har lyst - med et behageligt tæppe og tilbyder dig dvd-briller med høretelefoner«, reklamerer man. Og så er det bare at vælge, om man vil have Linie 3, en naturfilm med delfiner eller en koncertoptagelse med sexede Anastacia til at akkompagnere bor og sprøjter. Tandlæge Else Borup fra Jysk Tandplejecenter har taget skridtet fuldt ud og tilbyder et menukort med 50 forskellige dvd'er. For tre år siden, skabte hun med egne ord sin»drømmeklinik«, der tilbyder akupunktur, musik i høretelefonerne og film på fladskærm i loftet. - Jeg har selv lidt af tandlægeskræk, og derfor gør jeg meget ud af omgivelserne, forklarer hun.

3 Hun har pyntet op med den særlige»klinikblomst«- en hvid orkide, og i venteværelset får gæsterne serveret kaffe, vand eller et glas rødvin. Til spørgsmålet om det ikke er en smule dobbeltmoralsk at give folk blå tænder, inden de skal betale dyrt for at få dem porcelænshvide igen, svarer Else Borup: - Det kan du da godt sige, men ofte tager de bare et glas vand, og der er også kold hvidvin, tilføjer hun. - Det vigtigste er at skabe en afslappet stemning. Men hvor går grænsen for, hvor langt tandlægerne kan gå i forsøget på at skabe afslappet stemning? Spørger man formanden for Dansk Tandlægeforening, Susanne Andersen, er det op til den enkelte tandlæge at afgøre: - Det er et liberalt erhverv. Patienten må gøre op med sig selv, om man vil komme et sted, hvor der er alkohol indblandet eller ej, siger hun. En duft af angst Alene lugten af tandlæge kan få kvalmen til at stige op i halsen på mange. Dårlige minder fra tidligere besøg sidder med ét på tværs og kan gøre det svært at gabe. På sin klinik i Aalborg afprøver tandlæge Helle Nørholm Jansen forskellige behandlingsformer, der skal gøre folk mindre nervøse. Blandt andet ved at fjerne problemet med»tandlægelugten«. - Dufte sætter angsten i gang, og de kan bringe folk tilbage til noget, som de ellers havde lagt bag dem, forklarer hun. Som et forsøg er klinikken gjort rent i en særlig sæbe. - Men den duftede nu heller ikke særligt godt, indrømmer Helle Nørholm Jansen med et grin. I øjeblikket afventer hun resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, der skal afsløre, om patienterne var mere trygge i den nye lugt. Dårlig forretning De mange nye tiltag virker dog kun på de 30 procent af befolkningen, der er plaget i styrken»nervøsitet til let angst«, fastslår Rod Moore fra Forskningsog Behandlingscenter for Tandlægeskræk:

4 - Hvis man skal tackle mennesker med egentlig tandlægefobi, er det slet ikke nok. Så skal man være specialist. Nogle gange kan det ligefrem gøre ondt være, hvis man slår sig op på at være ekspert i tandlægeskræk, for man har måske kun denne ene chance, når folk endelig henvender sig, siger han. Forskerne fremhæver samtaleterapi og overgivelse af kontrol til patienten som nogle af de virksomme midler mod alvorlig tandlægeskræk. Men det er der slet ikke tid til i det almindelige system. - De 10 procent af befolkningen, som lider alvorligt af tandlægeskræk kan ikke håndteres i en almindelig privat praksis. De er meget tidskrævende, og mange bliver skudt ud af systemet, fordi alting går på akkord. Tandlægen får ikke en rød reje for at samtale med en patient i tre timer - det er en dårlig forretning, og derfor er der ikke plads til dem, siger Erik Friis-Hasché, der understreger, at vi på mange måder har en optimal tandpleje i Danmark. Men vi er ikke ret langt fremme, når det gælder behandling af odontofobikere, mener han. Ingen tilskud til fobiramte - Vi har slet ikke tilbud til de, der har tandlægeskræk i alvorlig grad. De holder sig væk fra tandlægen i 20 år eller flygter fra venteværelset, siger Erik Friis- Hasché og nævner, at man i Sverige tilbyder specielle tilbud til odontofobikere i form af både psykologisk behandling og om nødvendigt også narkose i forbindelse med selve tandbehandlingen, siger Erik Friis-Hasché og foreslår, at en del af patienterne kunne indplaceres i det kommunale tandplejesystem. Helle Nørholm Jansen supplerer: - Hvis man ikke får fat i de meget angste patienter, kommer de ind i en negativ spiral. Folk dropper ud efter skoletandplejen, så tør de ikke tage af sted til eftersyn, og pludselig er det blevet alt for dyrt for dem, siger Helle Jansen, der foreslår at man tilbyder denne gruppe offentligt tilskud, ligesom man netop nu diskuterer at gøre det ved patienter, der er alvorligt ramt af paradentose. Nye tandregler Tilskud til tandbehandling er ikke nogen ny diskussion. Faktisk har debatten raset om alt fra paradentosepatienter med nedsat livskvalitet til helt almindelige borgere, der bare ikke kan forstå, hvorfor munden ikke er en del af kroppen, og man derfor kan forvente at komme gratis til tandlægen. Tilskuddet er skåret drastisk ned gennem de seneste årtier. Formanden for Dansk Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at der skulle ydes offentlig tilskud til odontofobikere.

5 - Det ville da være dejligt, men i forvejen er der mange, som gerne vil have flere penge, og det er svært at afgøre, hvem der er hårdest ramt, siger hun.