Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2015.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Resume...3 Indledning...4 Randers Affaldsterminals aktuelle situation...4 Oversigt...4 Gebyrer og takster...5 Deponering mængderne stabiliseret og jævnt faldende...5 Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper....5 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader...5 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg...5 Sorteringsanlæg deponiaffald og til dels brændbart affald....6 Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger...6 Ny modtagesilo for emballageaffald i Omlastestation for organisk affald...6 Ny papirhal i Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg...7 Kompostering - haveaffald til biobrændsel, kompost mv....7 Gasindvinding...7 Genbrugspladser...8 Ny bygning til farligt affald...8 GenBrugen på Randers Genbrugsplads...8 Langå IgenBrug og udvidelsen af Langå genbrugsplads...8 Skoletjenesten...8 Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal...9 Resultater...9 Opfølgning på målsætninger...10 Deponering...10 Forbrænding...10 Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald...11 Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet...11 Miljøtilsyn på Affaldsterminalen Arbejdstilsynets besøg i Drifts- og sikkerhedsinstrukser...12 Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring...12 Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2015 samt resultat...12 Takster...14 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV)...15 Sygdom og fravær...15 Arbejdsprøvning og fleksjob...15 Informations- og oplysningsaktiviteter...16 Generel information...16 Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten...16 Information på genbrugspladserne...16 Planer og kommende udfordringer...16 Generelt...16

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 2 Erhvervsvenlighed og vejledning Affalds- og Ressourceplan Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen Opdatering af genbrugspladsen i Randers GenBrugen...18 Affaldsmining % effektiviseringsmål fremover...18 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding...20 Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation maj 2016 kan betegnes som god, idet de fleste mål for 2015 i aftalen er opfyldt, også med hensyn til deponi-mængderne. Dog er der et efterslæb med hensyn til økonomien i 2015, der skal rettes op i 2016 og fremover. De meget lave priser på genbrugsmaterialer kunne mærkes og havde stor virkning i 2015, men er heldigvis ved at rette sig i Målet for deponi-mængderne af blandet deponiaffald i 2014 var fastsat til tons, og der blev faktisk kun deponeret tons fra Randers. Herudover modtog og deponerede Randers Affaldsterminal tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner, hvilket kun var ca. 10 % af tidligere års mængder. Året 2015 har været et år med mange forandringer, nye anlæg og bygninger. En ny papirhal og en hal til farligt affald på genbrugspladsen kom til. Nye modtagefaciliteter til emballageaffald og en omlastestation for organisk affald blev ligeledes anlagt i Klargøring af containere til nye ordninger er i fuld gang, og der er containere så lang øjet rækker næsten alle steder på Affaldsterminalen. Der er sat ekstra fokus på sygefraværet med processen omkring Mere tid og trivsel. Nye spændende projekter og udfordringer kan måske være på vej. Måske skal GenBrugen udvikle sig til et socialøkonomisk projekt, der foruden et godt bidrag til humanitære formål i Randers Kommune vil beskæftige en række medborgere, der har svært ved at komme ind på det normale arbejdsmarked, samtidig med, at det direkte genbrug øges. Måske udvikles der et tæt samarbejde mellem Affaldsterminalen og Randers Spildevand om behandling af det organiske affald til gavn for begge parter og borgerne i Randers Kommune. Begrebet affaldsmining bliver måske aktuelt med bortgravning og udnyttelse af ressourcerne i de eksisterende deponiafsnit. Lidt mindre men også vigtige emner omkring optimering af drift og affaldshåndtering i det hele taget vil være en vigtig del af aktiviteter fremover.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 4 Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan. Planen skal bl.a. indeholde en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Aftalen blev fornyet i november 2014 og er gældende for 2015 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og målopfølgning i 2015, 2) Nuværende udvikling for området i 2016, 3) Planer for området fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2015 (og delvis 2016) af Randers Affaldsterminal og genbrugspladserne med de aktiviteter dette omfatter. Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende: Deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Sorteringsplads til fortrinsvis deponeringsaffald. Mellemoplag og omlast af brændbart erhvervsaffald og storskrald samt trykimprægneret træ, inden det sendes til forbrænding. Drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald på vej til forbrænding. Drift af behandlingsanlæg for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt emballagesorteringsanlæg. Drift af plastsorteringsanlæg for hård plast, samt presseranlæg for balletering af diverse materialer. Drift af komposteringsanlæg, hvor haveaffald omdannes til biobrændsel eller kompost. Drift af gasindvindingsanlæg, som indvinder gas fra deponierne. Drift af GenBrugen på Randers genbrugsplads. Drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Langå, Randers og Øster Tørslev. Drift af erhvervsgenbrugsplads i Randers. På Randers Affaldsterminal er der fastansat ca. 30 personer fast og 4-5 personer i forskellige sociale former for løsere ansættelse. Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 5 Samarbejdsparter er først og fremmest Miljø & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang række behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afsættes til forbrænding eller til genanvendelse. Randers Affaldsterminal har de senere år gennemgået en opgradering og en modernisering, der gør virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i højere grad bliver til ressourcer. Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der lægges vægt på, at gebyrer og takster er omkostningsægte. Der føres særskilt regnskab for deponiområdet, og økonomien regnes særskilt ud for flere områder, fx genbrugspladser, gasanlæg, omlastestation, mellemdeponi, sorteringsanlæg osv. Deponering mængderne stabiliseret og jævnt faldende Fra i 2010 at have nået et maksimum er deponi-mængderne igen faldende. Det skyldes uden tvivl, at der blev iværksat en sortering af deponiaffaldet på Affaldsterminalen i slutningen af 2010 og siden øget kontrol og vejledning af affaldsproducenterne. En stor del af deponiaffaldet er rene deponilæs, fx eternit-affald, medens andre dele, især fra håndværker- og entreprenørvirksomhed, kan være mere blandet og indeholde fx brændbare fraktioner. Dette sorteres nu fra. Der henvises til bilag 1 med opgørelser over mængder til deponi og til forbrænding. Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper. I dag deponeres i etape og etape henholdsvis mineralsk og blandet affald. De øvrige 4 etaper er alle afsluttet og der deponeres ikke mere på disse. Ligesom på de igangværende etaper foretager der perkolatkontrol og rensning på de 4 afsluttede. På alle celler/afsnit kontrolleres og måles perkolatet særskilt før det sendes til rensning på Kristrup Engvej som en samlet mængde. Perkolat er regnvand, der er sivet ned igennem affaldet og medvirker til den kemiske og biologiske nedbrydning af affaldet. Samtidig dannes der gas. I 1982 begyndte deponeringen på Randers Affaldsterminal. Lossepladsen blev igennem årene udvidet med nye etaper. Fra alle etaperne løber der perkolat ud (regnvand, der er sivet ned igennem affaldet) og sendt til rensning på rensningsanlægget Teorien er, at på et tidspunkt vil vandet være så rent, at man ikke længere behøver at foretage en dyr rensning, men blot lede det ud som regnvand. Der er samtidig etableret kontrol og alarmbrønde i hvert enkelt etape, så en eventuelt ophobning af vand i deponiet kan opdages. En ophobning af perkolat/vand i deponiet vil kunne øge risikoen for udslip til grundvandet. Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2015 modtog Affaldsterminalen ca tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber mod 10 gange så meget årene før. Nu og fremover er det kun mindre mængder fra Favrskov og Mariagerfjord kommuner, der kommer. De tidligere storleverandører har fået etableret egne deponier til denne affaldsfraktion. Den ekstra deponimængde fra andre kommuner er ikke indeholdt i bilag 1. Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg Det forbrændingsegnede affald blev i 2015 afsat først og fremmest til RenoVest I/S i Års, I/S Fælles Forbrænding (nu I/S Renonord) i Hobro, samt forbrændingsanlæggene i Hammel og Århus. Ved udgangen af 2015 udløb aftalerne med RenoVest I/S og med I/S Renonord.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 6 Efter afholdt udbud leveres i dag affald til forbrænding i Hjørring og i Aars foruden Hammel og Aarhus. Der har i perioden ikke været vanskeligheder med at afsætte affaldet, først og fremmest på grund af generelt faldende mængder affald til forbrænding. Flyveaffald har tidligere været et problem fra mellemlageret af brændbart affald. Problemet er nu mindsket betragteligt efter, at der er kommet net over arealet. Samtidig føres der hyppige tilsyn med de omkringliggende arealer. Sorteringsanlæg deponiaffald og til dels brændbart affald. En del læs opfylder ikke kravene til rene deponilæs og bliver derfor henvist til sorteringspladsen til videre sortering. Sorteringen sker maskinelt. Efterfølgende bliver de udsorterede fraktioner sendt til deponi, brændbart eller genanvendelse. Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger De største interesseområder er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet håndteres enten til deponi, forbrænding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig først og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til større containere på omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljøkasser. Her placerer skraldemændene de fyldte miljøkasser, som de samler ind på deres rute, og tager nye rene kasser med ud igen. Emballageaffaldet (glas og flasker, jern, metal og plast) bliver aflæsset til sortering på genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i klare, farvede og en blandet fraktion glasskår. Jern og metal sorteres i disse 2 fraktioner, hvor metal næsten udelukkende er aluminiumsdåser. Plasten sorteres pt. i 3 forskellige fraktioner. Papiraffaldet bliver aflæsset i papirhallen, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug på en papirfabrik. De største mængder storskrald bliver læsset af i mellemdeponi for brændbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opnås bedre priser ved afsætningen af det. Elektronikskrot, som også bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilgår WEEE-ordningen/DPA (Dansk producent ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der også pap ind med storskraldsordningen. Pappen bliver sendt til genbrug i en ren fraktion. Ny modtagesilo for emballageaffald i 2015 Som konsekvens af renovatørskifte i 2015 på indsamling af emballageaffald blev det nødvendigt at ændre modtage- og aflæsseforholdene, da der bliver anvendt en anden type indsamlingsbiler. Omlastestation for organisk affald Den ny ordning for indsamling af organisk affald påbegyndtes i november måned 2015, og der blev derfor etableret en midlertidig omlastestation for denne fraktion affald, hvorfra det køres i større containere til et forbehandlingsanlæg pt Komtek A/S i Holsted og derefter til et biogasanlæg tæt ved. Kontrakten med Komtek A/S løber frem til udgangen af marts Kontrakten er kortvarig, da der er en rivende udvikling på området med flere nye anlæg undervejs og måske med en mere optimal geografisk placering.

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 7 Ny papirhal i 2015 I 2015 blev der etableret en ny hal til brug for først og fremmest papiroplag. Den gamle hal bliver brugt til presseranlæg og oplag af forskellige typer pressede genbrugsmaterialer, herunder især pap. Her kom der i starten af 2016 en ny fraktion fra institutionerne i Randers bestående af blandet pap og plastfolie, som så sorteres. Den ny hal består af 2 rum ét til papir og ét, der i øjeblikket bliver brugt som beholderværksted i forbindelse med udbringning af beholdere til organisk affald. Det sidste rum vil på et senere tidspunkt kunne anvendes til et forbehandlingsanlæg, hvis det viser sig, at det er attraktivt økonomisk at etablere et eget på Randers Affaldsterminal. Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg I begyndelsen af 2013 begyndte man på alle genbrugspladser at indsamle alle typer hård plast uden undtagelse med henblik på at sende det til genbrug. Det viste sig hurtigt, at der var anseelige mængder hård plast inkl. PVC. Ovennævnte behandlingsanlæg blev derfor oprettet med henblik på yderligere sortering og der blev indkøbt en presser, der kan presse materialerne til baller, så fragtomkostningerne formindskes i den videre transport til genbrugsindustrien. Der er i 2014 investeret i et anlæg til manuel sortering af hård plast i typeopdelte fraktioner med henblik på opnåelse af bedre priser og afsætning til mere lokale (regionale eller nationale) plastgenanvendelsesvirksomheder. Arbejdet og bestræbelserne fortsatte på dette område i 2015 og de små successer blev delvist overskygget af kraftig faldende priser på afsætningen dels begrundet i det kinesiske marked og de faldende oliepriser, der begge medvirkede til meget lave priser og vanskeligheder med afsætningen. Det ser dog ud til, at markedet har rettet sig lidt i Bestræbelserne på at finde nye og bedre afsætningsmuligheder i 2016 fortsætter, herunder at finde nye former for anvendelse de relative dårlige plastfraktioner. En lokal virksomhed er påbegyndt produktionen af en række elementer herunder brøndgods, men også pullerter og pæle, der kan anvendes i fx vejsektoren, af denne type plast. En privat aktør lejer sig ind på presseranlægget, hvor han presser egne materialer. Kompostering - haveaffald til biobrændsel, kompost mv. En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobrændsel på genbrugspladserne til brug i forbrændingsanlæg. Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobrændsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der først og fremmest afhentes af borgerne på genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver også produceret en grovere fraktion en råkompost, som især landmænd er interesserede i. I 2016 ophører modtagelsen af have/park-affald fra erhverv, idet kommunen ikke længere må behandle erhvervsaffald til genbrug og derfor i 2015 modtog et påbud fra Miljøstyrelsen. Gasindvinding I deponier udvikles gas, især i deponier, hvor der er blevet deponeret dagrenovation eller lignende. Det er der blevet i den gamle Suderholmen Losseplads og på Affaldsterminalen frem til Det er et miljøkrav, at denne gasproduktion håndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanlæg de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op. Det sendes til afbrænding med energiudnyttelse på kraftvarmeværket på havnen.

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 8 Mængderne er relativt små, men ville, hvis de ikke blev indvundet, kunne sive ud i luften og være til skade for miljøet. Det betragtes derfor som en naturlig og nødvendig del af driften af deponierne. I foråret 2011 blev recirkulationsanlægget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, altså pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og målt, før det ledes til rensningsanlægget på Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse mængder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt større gasproduktion. Der er tilrettelagt et overvågningsprogram, så der recirkuleres en passende mængde vand. Der vil fortsat være behov for at lede perkolat til rensningsanlægget. Genbrugspladser Borgerne møder Randers Affaldsterminal først og fremmest på en af de 4 genbrugs-pladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Her kommer også erhvervskunder, der har købt sig adgang med et mærkat i ruden. Andre erhvervskunder kan benytte erhvervsgenbrugspladsen på Randers Affaldsterminal, hvor der kan betales efter vægt. Ny bygning til farligt affald. I 2015 påbegyndtes byggeriet af en ny hal til modtagelse og håndtering af farligt affald. De eksisterende faciliteter trængte i høj grad til en opdatering, idet de ikke længere opfyldte krav til arbejdsmiljø og reglerne på området i det hele taget. Den ny bygning er taget i brug den 4. maj 2016 og kan nu også håndtere sortering af de indsamlede miljøkasser. Næsten alle pladsmænd er uddannet til at håndtere farligt affald på forsvarlig vis. GenBrugen på Randers Genbrugsplads. GenBrugen, der åbnede i 2011, har i 2015 udviklet sig til en institution med stor søgning. Det er her, hvor borgerne kan aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanitære organisationer kan hente og anvende til videresalg. Udbyttet går ubeskåret til humanitære formål i Randers Kommune. Derudover er der salg fra GenBrugen den 1. lørdag i måneden. Indtægten er typisk på over kr. pr. gang. Det skønnes, at GenBrugen sammenlagt genererer mere end én million kr. om året til humanitære formål i Randers Kommune tilvejebragt gennem frivilligt arbejde, og pladsmændenes indsats på pladsen i Randers. Imidlertid er Genbrugen vokset ud af sine rammer og der arbejdes derfor på en udbygning. Langå IgenBrug og udvidelsen af Langå genbrugsplads. Inspireret af GenBrugen i Randers er der på Langå genbrugsplads åbnet et tilsvarende sted i samarbejde med Lions Club, Langå. Dette blev muligt efter udvidelsen genbrugspladsen og taget i brug pr. 1. marts Udbyttet fra Langå IgenBrug går til humanitære og kulturelle formål i Langå-området. Skoletjenesten. Siden starten i 2012 er besøgstallene steget voldsomt i skoletjenesten med besøg fra de fleste skoler, men også mange grupper af voksne benytter sig af tilbuddet om at blive klogere på affald og genbrug.

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 9 I 2015 påbegyndtes udrulningen af genbrugsordningerne på alle kommunale institutioner, hvilket har inspireret skoler til at besøge skoletjenesten. Tilsvarende har udrulningen af ordningen for organisk affald inspireret mange voksne til at besøge Randers Affaldsterminal og få en rundvisning og en fortælling om affald og genbrug. I kalenderåret 2015 har der været ca børn og unge, der har været på besøg, hvilket er en stigning på ca. 50 % i forhold til året før. Tilsvarende har der været ca. 700 voksne. Ud over ovennævnte har der været afholdt affaldsuge i samarbejde med Randers Naturcenter med deltagelse af knap 300 børn og voksne, samt en Skraldiade med ca deltagere. Der har desuden været besøg og rundvisning på de øvrige genbrugspladser og alt i alt har ca børn og voksne været i berøring med affaldsundervisning og information i Det er medarbejdere ved Affaldskontoret med assistance fra medarbejderne på Affaldsterminalen, der gennemfører de mange arrangementer. Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal Ifølge Randers Byråds aftale med Affaldsterminalen for 2015 og 2016 er der opstillet nedenstående konkrete mål: at minimere affaldsmængden til deponi og udsortere fraktioner til forbrænding og genbrug. at minimere affaldsmængden til forbrænding og udsortere fraktioner til genbrug. at udsortere genbrugelige materialer til så rene fraktioner, så de kan afsættes på en mere økonomisk fordelagtig måde. slutdeponimængden fra Randers Kommune må af blandet deponiaffald som en del af kvalitetsmålene ikke overstige tons i 2015 og tons i Ud over blandet deponiaffald deponeres mineralsk affald fortrinsvis bestående af asbest/eternit, som alt sammen skal deponeres. Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omfang. Øvrige mål på genbrugspladserne: På genbrugspladserne skal der være en klar og logisk sorteringsvejledning, så det gøres nemt for brugerne at benytte pladserne. Åbningstiderne skal være dækkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornøden vejledning til enhver tid. Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsmængderne fordelt på de forskellige aktiviteter.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 10 Opfølgning på målsætninger Følgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt målsætningerne ved de forskellige aktiviteter. Deponering Alt i alt endte de deponerede mængder fra Randers i 2015 på tons, hvoraf det blandede deponiaffald udgjorde tons, hvilket ligger under de tons, som var målet. Indsatsen i 2016, hvor målet er tons blandet deponiaffald, fortsætter med en indsats, hvor større kontrol og mere sortering af deponiaffald bliver forstærket, herunder mere information om blandt andet fejlsorteringer til affaldsproducenterne. Mængder angivet i ton Tilført deponi fra 2010 blandet Tilført deponi mineralsk fra Fraført auto dæk mm Fraført trykimprægneret træ Fraført jern og metaller, samt plast til genbrug Fraført pap til genbrug Fraført rent træ til genbrug Fraført gips til genbrug Fraført til brændbart Slutdeponi Asbest- og eternitaffald udgjorde i tons og altså ca. 39 % af den samlede deponimængde. Pt. findes ingen anden løsning for denne affaldsfraktion. Ser man på deponimængderne, som der kan gøres noget ved den blandede fraktion er der faktisk sket væsentlige fald igennem de senere år, fra 2014 til 2015 på 14 %. Derfor konkluderes det, at der er opnået flotte resultater. Deponilæs, der måtte indeholde genanvendelige materialer, der kan udsorteres, bliver forinden ankomsten til deponiet henvist til sorteringspladsen, hvorfor der ikke sker udsortering af betydning på deponiet mere. Forbrænding Til forbrænding bliver der indvejet store mængder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet på omlastestationen og bliver kørt direkte til forbrænding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2015 indvejet tons, hvilket er lidt mere end i 2014, men målt på indbyggerantal er det faktisk et mindre fald. Der forventes større fald fremover efterhånden som ordningen for organisk affald bliver rullet ud.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 11 Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver også indvejet til forbrænding, men bliver i første omgang lagt i mellemdeponi på Affaldsterminalen, indtil der er plads på et forbrændingsanlæg. Også her er der en målsætning om at minimere affaldsmængden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor også en sortering. Målet er nået for 2015, idet mængden er faldet ca. 13 %. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for : Mængder angivet i ton Tilført mellemdeponi for brændbart Fraført autogummi dæk mm Fraført jern og metaller til genbrug Fraført rent træ til genbrug Fraført trykimprægneret træ Tilført forbrændingsanlæg De gode resultater for 2008 og fremover skyldes først og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent træ til genbrug. Store mængder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. På Affaldsterminalen tjekkes læssene fra genbrugspladserne for trykimprægneret træ. Træ-fraktionen går til firmaet Novopan i Pindstrup, hvor det indgår i produktionen af nye spånplader. Trykimprægneret træ går til specialforbrænding i Tyskland. Læs til forbrænding, der måtte indeholde genanvendelige materialer, der kan udsorteres, bliver nu i højere grad forinden ankomsten til mellemdeponiet henvist til sorteringspladsen, hvorfor der ikke sker udsortering af betydning på mellemdeponiet mere. På dette område er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med småt brændbart på genbrugspladsen i Randers tidligere viste. Vurderingen er, med de forskellige tiltag, der er igangsat, at der vil ske fald igen i de kommende år. Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Den 21. oktober 2015 kl opstod der brand i mellemlageret for brændbart affald. Beredskabet blev tilkaldt og slukkede hurtigt overfladebranden. Dog trak efterslukningen ud til kl , hvor beredskabet og medarbejderne kunne køre hjem. Beredskabslederen vurderede brandens opståen ved selvantændelse af en olieklud.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 12 Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Miljøtilsyn på Affaldsterminalen 2015 Miljøstyrelsen, Miljøcenter Århus har i 2015 besøgt Randers Affaldsterminal én gang, nemlig den 16. december. På mødet blev der fulgt op på tidligere sager og orienteret om igangværende aktiviteter. Der er i henhold til miljøgodkendelsen indsendt årsrapport. Der har i 2015 ikke været miljøtilsyn på genbrugspladserne i Langå, Asferg og Ø. Tørslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljøafdelingen. Der er i henhold til miljøgodkendelserne indsendt årsrapporter. Arbejdstilsynets besøg i 2015 Arbejdstilsynet aflagde besøg på Affaldsterminalen den 8. oktober Man ønskede en dialog omkring det vi arbejder med for generelt at sikre en ensartet sagsbehandling for virksomheder, der arbejder med det samme. Derefter var der almindelig tilsyn på Affaldsterminalen. Arbejdstilsynet fortsatte sammen med arbejdsmiljørepræsentanten til 2 af de mindre genbrugspladser. Besøget resulterede i, at der blev givet en grøn smiley. Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante områder på Randers Affaldsterminal. Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Budget og regnskab for 2015 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2015 samt resultat I henhold til aftalen er lønsummen overførselsberettiget, hvorfor denne er opgjort for sig. Regnskabsmæssigt bliver hele lønsummen fordelt på de forskellige aktiviteter på Randers Affaldsterminal og genbrugspladser. Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede kr. / 2015-priser Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Resultat Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads 327 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 392 " " til sorteringsplads 229 " " til mellemdeponi 262 " " til plast- og presseanlæg 654

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 13 " " til deponi 327 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Presse- og sorteringsanlæg Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Regnskabet før henlæggelser udviser et underskud på knap 8 mio. kr. og kan ikke betegnes som tilfredsstillende. Der er flere årsager til det store underskud: På deponiområdet er det kraftigt faldende mængder især mineralsk affald fra andre kommuner, men også manglende PCB-affald. En større mængde mineralsk affald er tidligere kommet fra andre kommuner i Jylland, men ophørte ved årsskiftet 2014/15. Ved budgetlægningen var der desuden forudset en stor mængde PCB-affald. På det tidspunkt var debatten om PCB på sit højeste, men heldigvis for Randers viste problemet sig meget mindre. Der blev etableret et særligt deponiafsnit til denne type affald, men det er stort set ikke blevet benyttet. Det gav tilsammen en mindreindtægt på knap 2 mio. kr. Der foretages en nødvendig oppumpning af gas fra både det gamle deponi på Suderholmen og på det nuværende. På begge gasmoduler måtte PLC-styringerne udskiftes, da de efter lang og tro tjeneste stod af. Det samme gjorde køleanlægget på det ene af modulerne. Sammenlagt betød det en nødvendig ekstraudgift på ca. 1,1 mio. kr. Generelt faldt afregningspriserne på materialer sendt til genbrug væsentligt i Papir og pap-priserne har holdt sig nogenlunde, men papirmængden er faldet 10 % på grund af færre reklamer og aviser især. Vedrørende afregningspriserne på jern og metaller er der næsten sket en halvering, medens priserne på de forskellige plastfraktioner i store træk er helt væk og blevet til udgifter i stedet. Råvarepriserne er især påvirket af den lave oliepris markedsudviklingen i Kina. Disse forhold har gjort sig gældende på flere områder. På grund af ny indsamlingsentreprenør og en anden metode i indsamlingen af emballage-affald er der blevet etableret en ny modtagesilo til denne fraktion til ca. 1,1 mio. kr. Denne udgift er i første omgang afholdt af Affaldsterminalen, men skal betales af indsamlingsordningen. Det samme gælder omlastestationen for organisk affald, der faktisk er fremrykket til etablering i 2015 i stedet for Omkostningerne til affaldsforbrænding har været underestimeret. Presser og plastsorteringsanlægget har i 2015 været præget af, at det har været i en etableringsfase, dels med indkøb af sorteringsanlæg, men også med et højt mandskabsforbrug for at finde ud af hvilket sorteringsniveau/fraktioner, der vil være formålstjenligt.

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 14 Ud over de specifikke områder nævnt herover, er der i 2015 blevet investeret i 2 maskiner, dels en sorter-maskine, da den eksisterende var udtjent, samt en knuser, der delvis erstatter driften af kompakteren i mellemdeponiet. Affaldet i mellemdeponiet bliver ved brug af knuseren nedknust og renset for jern, og der vil kunne læsses mere på transporterne til forbrænding. Det forventes, at den vil kunne tjene sig hjem inden for 3-4 år. Samlet investering i maskiner blev 2,1 mio. kr. Modsat har genbrugspladserne givet et pænt overskud grundet bedre udsortering fra især deponi og forbrændingsegnet affald til mere genbrug. I budgettet for 2016 er der sket en tilpasning af mængder til de faktiske eller realistiske, og en række interne priser er blevet justeret, så de også dækker de faktiske udgifter. Der forventes heller ikke et tilsvarende antal engangsudgifter i 2016, som i Med de nye forbrændingsaftaler er der desuden opnået betydelige lavere priser på afsætning af affald til forbrænding. Desuden ser det ud til at afregningspriserne for jern og metal, diverse plastfraktioner mv. er begyndt at rette sig igen her i begyndelsen af Budgettet for 2016 anses derfor for at være realistisk og på den sikre side. Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2016 i år kr. / 2016-priser Overførselsberettigede Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads 656 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 393 " " til sorteringsplads 229 " " til mellemdeponi 262 " " til plast- og presseanlæg 820 " " til deponi 164 Ikke-overførselsberettigede Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Presse- og sorteringsanlæg Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Takster Afleveringspladsen Almindeligt affald (sorteret), pris

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 15 for mindre erhverv pr. tons udgår udgår Affaldsterminalen Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift på 475 kr. pr. tons Blandet affald til sorteringsplads PCB-affald til specialdepot Brændbart erhvervsaffald og storskrald til forbrænding, pr. tons inkl. statsafgift Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Lettere forurenet jord til specialdeponi pr. ton Haveaffald til kompostering Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Det samlede sygefravær har i 2015 har været højt og arbejdspladsen deltager som resten af organisationen i det store tværgående projekt sygefraværsindsats Tid og trivsel. Indsatsen øger fokus på fraværet og årsagerne til samme og med en fælles indsats på arbejdspladsen giver det også forskellige former for redskaber, hvorledes man skal håndtere og formindske fraværet. Nedenstående skema viser udviklingen i fraværet de seneste 12 måneder, samt målet, der skal nås ved udgangen af 2016, nemlig maksimalt 15 sygedage per ansat.

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 16 Arbejdsprøvning og fleksjob På arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret højt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor åbenhed for at modtage folk i arbejdsprøvning og i fleksjob i en periode, samt borgere i seniorjob. Konsekvensen af dette har desværre også været et højere bidrag til fraværsstatistikken. Inden for det sidste års tid har der været ansat ca. 8 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information I tæt samarbejde med affaldskontoret udformes der løbende forskellige former for pjecer, foldere og andet informationsmateriale. Materialet uddeles til Randers Kommunes borgere enten husstandsomdelt af skraldemænd/postdanmark eller gives som informationsmateriale, når genbrugspladserne besøges. De omhandler særlige emner om fx genbrugspladsen eller generelle emner som fx de nye genbrugsfraktioner, der går til sorteringsanlægget. Det drejer sig også om den forbedrede skiltning, der er gennemført på genbrugspladserne. Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Formidling af information til børn og voksne sker især gennem rundvisning på Affaldsterminalen. Der kommer mange børn i skoletjenesten, men også flere og flere voksne

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 17 finder vej til Affaldsterminalen. I 2013 og her i 2015 har der været ca. 300 henholdsvis 700 voksne gæster. Information på genbrugspladserne På genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv. Der er desuden brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Ellers er det det faste personale på genbrugspladserne, der yder en stor indsats i den daglige information til borgerne. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat på at forfølge de mål, der er beskrevet i aftalen med Byrådet for 2015 og 2016, hvor det blandt andet er beskrevet, at målet for deponimængderne er tons i 2015 og at mængden af affald til forbrænding skal falde. Med det forventede resultat for 2015 er ingen tvivl om, at der skal være fortsat fokus på disse områder i den kommende periode, men at Affaldsterminalen er godt på vej. Erhvervsvenlighed og vejledning. Kunderne på Affaldsterminalen er erhvervslivet, herunder især håndværkere, der har valgt ikke at købe adgangskort til genbrugspladserne. De kan så benytte sig af erhvervsgenbrugspladsen og betale efter vægt. Af hensyn til fleksibiliteten for erhverv, der køber adgangskort til genbrugspladserne, ændres betalingsstrukturen for disse pr. 1. januar 2016, idet man herefter køber det første mærkat til almindelig pris og de efterfølgende til halv pris. Denne ændring kommer som følge af inspiration og forslag fra netop brugerne af genbrugspladserne, og vil motivere brugerne til at købe flere mærkater og derved benytte flere køretøjer til genbrugspladserne. Ændringen er blevet taget godt imod. I 2016 er det målet at undersøge, om der kan ske en harmonisering af adgangen til genbrugspladserne med nabokommuners ordninger, således at håndværkere og mindre erhverv frit kan anvende genbrugspladserne. Eksempelvis således at en Randershåndværker, der arbejder i en nabokommune frit kan vælge den vilkårlige genbrugsplads, der måtte passe ham med det samme adgangskort. Et yderligere tiltag er bedre dokumentation og rapportudformning af de i deponeringsbekendtgørelsens krævede kontroller af deponilæssene. Medarbejderne, der kontrollerer læssene, benytter en tablet til dokumentationen herunder tager billeder af afvigelserne. Herefter dannes umiddelbart en rapport i vejesystemet opkoblet til det konkrete læs og kunde. Affaldsterminalen sender derefter rapporten til affaldsproducenterne/virksomhederne.

19 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 18 Affalds- og Ressourceplan Affalds- og Ressourceplan 2018 blev vedtaget i slutningen af 2013 og beskriver klart det fortsatte fokus på udsortering og optimering af affaldsbehandlingen. Det er først og fremmest med intentionen at nedbringe mængden af affald til deponi og til forbrænding. Planen er i fuld gang med at blive implementeret og der er derfor gennemført en række ændringer på Affaldsterminalen i I 2015 og specielt i 2016 vil klargøring og udkørsel af over nye beholdere fylde meget i bogstaveligt forstand. Der er pt containere overalt, der venter på klargøring og på at blive bragt ud til husstandene. Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald. Sorteringsanlægget, der blev sat i drift i januar 2013, har vist sin værdi, og fungerer upåklageligt efter hensigten og rigtig mange affaldsfolk og andre har været på besøg for at se, hvorledes Randers Affaldsterminal løste denne opgave. Der er dog fortsat mulighed for udvikling og optimering af anlægget, hvilket der til stadighed arbejdes på. Eksempelvis regnes der pt på om der fortsat skal ske en håndsortering af glasfraktionen, der vægtmæssigt er den absolut største fraktion og derfor fylder meget i arbejdsmiljøet, men ikke økonomisk, eller om denne sortering skal overlades til andre virksomheder. I givet fald kan indsatsen koncentreres om de mere værdifulde fraktioner af plast. Flere nabokommuner arbejder konkret eller med planer om indsamling af en tilsvarende emballagefraktion. Hvis der opstår ledig kapacitet på sorteringsanlægget, vil det blive overvejet, om denne kapacitet med fordel kan tilbydes nabokommunerne. Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen. Indsamlingen af organisk affald er påbegyndt, og Affaldsterminalen har derfor en udfordring i at finde ud af, hvorledes dette i fremtiden skal modtages og omlastes, eller håndteres og behandles inden afsætning til fx et biogasanlæg. En løsning kan være etablering af et egentligt forbehandlingsanlæg, der omdanner det indsamlede materiale til et produkt, der kan afsættes til et biogasanlæg i kommunen eller et andet sted. En mulighed, der er ved at blive undersøgt, er Randers Renseanlæg, der kun ligger 200 meter fra Affaldsterminalen. Randers Spildevand har vist stor interesse i at undersøge mulighederne. Etablering af et sådant forbehandlingsanlæg vil være omkostningstungt, og derfor bør det overvejes om det eventuelt skal etableres i samarbejde med nabokommuner, der har eller vil få planer om indsamling af den samme fraktion. Jo større mængder anlægget skal behandle, jo lavere vil omkostninger pr. tons blive. En anden mulighed er at overveje en form for OPP, hvor en privat virksomhed etablerer og driver anlægget. Det forventes, at der i medio 2016 skal tages endelig beslutning om dette emne. Opdatering af genbrugspladsen i Randers. Efter færdiggørelsen af modtagefaciliteterne for farligt affald på genbrugspladsen i Randers, så denne type affald kan håndteres på en forsvarlig miljø- og arbejdsmiljømæssig måde, vil det nu være tid at kigge nærmere på de øvrige faciliteter på genbrugspladsen. Det har blandt andet længe været et ønske at ombygge dele af pladsen

20 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 19 til forsænkede containere, der vil gøre det lettere for brugerne af pladsen. Det vil der blive taget hul på i de kommende år og undersøgt mulighederne for dette. GenBrugen. GenBrugens succes er vokset stort de senere år og dermed vokset ud af rammerne og mulighederne på det nuværende sted. Pengene, der indtjenes gennem GenBrugen, gør imidlertid stor gavn blandt humanitære formål i Randers. Det er intentionen, at aktiviteterne omkring GenBrugen bliver udbygget, fx med reparation af effekter indleveret på genbrugspladsen, så de igen kan få en værdi og gå i kredsløb igen. Det er muligt, at det kan foregå som en form for beskæftigelsesprojekt, og det er blevet undersøgt nærmere i 2015 og 2016, og der tegner sig nu en mulighed af at etablere et socialøkonomisk projekt Affaldsmining. Ordet affaldsmining dækker over udgravning af et gammelt deponi. Der er i 2015 blive lavet teoretiske studier om det vil kunne give mening at udgrave et af de gamle nedlukkede deponiafsnit, hvor der tidligere blev deponeret både store mængder genanvendeligt affald og affald velegnet til forbrænding. Det er ikke sikkert, at det i snæver økonomisk forstand vil kunne hænge sammen, men måske vil et område af det nuværende deponi kunne frigøres til et nyt deponi om føje år, hvor behovet måtte opstå, fordi det nuværende igangværende deponi er ved at være opfyldt. Det vil helt sikkert være vanskeligt at opnå miljøgodkendelse til et helt nyt deponiafsnit. I 2016 har Affaldsterminalen været i kontakt med et privat virksomhed, der måske har bedre og større muligheder for at genanvende alle materialer ved en affaldsmining, og også ville kunne få fornuftig økonomi i projektet. 2 % effektiviseringsmål fremover Budgetforliget for Randers Kommune for 2011 resulterede i et årligt krav om effektivisering. Affaldsområdet som helhed skulle effektivisere 2 % hvert år i perioden Det kunne ske ved mindre udgifter og/eller større indtægter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en nedsættelse af renovationsgebyret med 2 % i realværdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsområdet, var derfor også omfattet af kravet. Det er fortsat planen, at der også efter 2014 sker en effektivisering på affaldsområdet og ambitionen er, at målet på 2 % fortsat forfølges. Imidlertid er mængden af affald, som borgere og virksomheder kommer med på genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt større mængder end forudset, kan det blive en udfordring for Randers Affaldsterminal at bidrage til det ønskede mål. Desuden bliver der i 2015 indført en række nye ordninger, herunder indsamling af organisk affald, hvilket betød en række omkostningstunge omforandringer på Affaldsterminalen. De fleste af disse omforandringer er nu i 2016 gennemført og arbejdet med optimering af drift og affaldshåndtering kan fortsætte.

21 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2015 Side 20 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Deponi, samt forbrænding Prognose Deponering blandet Deponering mineralsk Organisk affald Dagrenovation Storskrald Erhverv Forbrændings-mæn Total - deponi + forbrænding B2016 År Mængderne i diagrammet er uden tilførte mængder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden være opmærksom på, at mængderne i øvrigt er udtryk for de mængder, der er tilført Randers Affaldsterminal, og ikke de totale mængder for Randers Kommune. Der blev i 2015 fx leveret mindre mængder dagrenovation direkte til I/S Fælles Forbrænding og Hammel Varmeværk, samt Aarhus. Fra og med 2011 er deponimængderne delt i 2, nemlig blandet deponi og mineralsk deponi. Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Oversigt over alt affald på genbrugspladserne i 2015 angivet i tons: Mængde i 2015 % i 2015 Mængd e i 2014 % i 2014 Mængde i 2013 % i 2013 Mængde i 2012 % i 2012 Mængde i 2011 % i 2011 Mængde i 2010 I alt deponi % % % % % % I alt brændbart % % % % % % I alt genbrug % % % % % % Samlet I alt I alt farligt affald 264 0,6 % 179 0,5 % % i ,7 % 247 0,6 % 246 0,6 % 216 0,5 % Alt i alt