Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2011.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resume... 3 Randers Affaldsterminals aktuelle situation... 4 Oversigt... 4 Gebyrer og takster... 5 Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende... 5 Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan... 5 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader... 5 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg... 5 Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger... 5 Kompostering - haveaffald til biobrændsel... 6 Kompostering - haveaffald til kompost... 6 Gasindvinding... 6 Genbrugspladser... 7 GenBrugen Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal... 7 Resultater... 8 Opfølgning på målsætninger... 8 Deponering... 8 Forbrænding... 8 Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald... 9 Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet Megen dialog i Miljøtilsyn på Affaldsterminalen Arbejdstilsynets besøg i Tilladelse til modtagelse og deponering af lettere forurenet jord Drifts- og sikkerhedsinstrukser Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2011, samt resultat Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2012 i år Takster Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Arbejdsprøvning og fleksjob Informations- og oplysningsaktiviteter Rundvisning af skoleklasser og skoletjeneste Informationsstander på genbrugspladserne års jubilæum på Randers genbrugsplads den 14. maj års jubilæum på Ø. Tørslev genbrugsplads den 15. september Planer og kommende udfordringer Generelt Overgangsplanen og de reviderede miljøgodkendelser Håndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase Bedre sortering og etablering af sorteringsanlæg

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 2 Bioaffald den grønne fraktion i dagrenovationen Farlig affald Solceller og optimering af energiforbruget børn igennem skoletjenesten Digitalisering og elektroniske løsninger % effektiviseringskrav fremover Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Bilag 3: Resultat af affaldsanalysen af småt brændbart -containeren på genbrugspladsen i Randers

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation oktober 2012 kan betegnes som god, idet de fleste mål for 2011 i aftalen er opfyldt, dog ikke med hensyn til deponi-mængderne. Målet for deponi-mængderne i 2011 var fastsat til tons, men der blev faktisk deponeret tons fra Randers. Herudover modtog Randers Affaldsterminal tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner. Dette bidrog til et større overskud på området.. Der har ikke været konstateret brand i mellemoplag af brændbart affald i 2011, hvilket først og fremmest skyldes, at der ingen problemer er med afsætning af affald. Der er samtidig opstillet kontrol og måleprogrammer, der tages i brug, såfremt der igen opbygges et lager af affald til forbrænding. Der er hele tiden fokus på sygefraværet. Sygefraværet var højt i 2007, især på grund af langtidssygdom, men der har siden været fald i sygefraværet - også i I oktober 2009 meddelte Miljøcenter Århus, at man var i gang med godkendelsesproceduren for overgangsplanen for deponiet på Randers Affaldsterminal. I 2011 og 2012 har der derfor været større anlægsaktiviteter med nye deponiafsnit til blandet affald og til mineralsk affald. Desuden har der været travlhed med implementeringen af en revurderet miljøgodkendelse med en række vilkår og krav, som bliver afsluttet i den kommende tid. Den nye hal til papiraffald blev taget i brug 1. september 2011 Det er nemt for skraldebilerne at foretage aflæsning og papiret afsættes efterfølgende til diverse papirfabrikker. Skoletjenesten synes allerede efter kort tid at være en succes, da der er booket rundvisninger til langt hen i foråret 2013, og det samme gælder GenBrugen, der i samarbejde med frivillige humanitære organisationer genererer et godt overskud, der går til humanitære formål i Randers Kommune. Borgerne har også fået øjnene op for GenBrugen, og der bliver afleveret flere og flere genanvendelige effekter, hvilket betyder, at de nuværende lokaler har svært ved at rumme mængderne. Som noget af det seneste er både et stort solcelleanlæg og et sorteringsanlæg til frasortering af jern og metal, samt plast på vej. Begge dele vil være sat i drift inden udgangen af Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 4 Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Aftalen blev fornyet i november 2010 og er gældende for 2011 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og målopfølgning i 2011, 2) nuværende udvikling for området i 2012, 3) planer for området fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2011 af Randers Affaldsterminal og genbrugspladser med de aktiviteter, dette omfatter. Da virksomhedsplanen først er færdiggjort i oktober 2012, rækker beskrivelsen af forholdene langt ind i 2012: Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende: deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller brændes mellemoplag og omlast af brændbart erhvervsaffald og storskrald, inden det sendes til forbræning drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald på vej til forbrænding drift af behandlingsanlæg for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt glasemballage drift af komposteringsanlæg, hvor haveaffald omdannes til biobrændsel eller kompost drift af gasindvindingsanlæg, som indvinder gas fra deponierne drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Langå, Randers og Øster Tørslev På Randers Affaldsterminal er der ansat 26 personer fast og 2-4 personer i forskellige sociale former for løsere ansættelse. Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune. Samarbejdsparter er først og fremmet Miljø & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang række behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afsættes til forbrænding eller til genanvendelse under en eller anden form. Randers Affaldsterminal har de senere år gennemgået en opgradering og en modernisering, der gør virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i højere grad bliver ressourcer.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 5 Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der lægges vægt på, at gebyrer og takster er omkostningsægte. Der føres særskilt regnskab for deponiområdet, og økonomien regnes særskilt ud for flere områder, fx genbrugspladser, gasanlæg, omlastestation, mellemdeponi osv. Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende Fra i 2010 at have nået et maksimum er deponi-mængderne igen faldende. Det skyldes uden tvivl, at der blev iværksat en egentlig sortering af deponiaffaldet på Affaldsterminalen i slutningen af En stor del af deponiaffaldet er rene deponilæs, fx eternit-affald, medens andre dele især fra håndværker- og entreprenørvirksomhed kan være mere blandet og indeholde fx brændbare fraktioner. Dette sorteres nu fra. Der henvises til bilag 1 med opgørelser over mængder til deponi og til forbrænding. Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan I slutningen af 2009 blev overgangsplanen for deponiet endelig godkendt, og i den forbindelse skete der en revurdering af alle miljøgodkendelser for Randers Affaldsterminal. Overgangsplanen betød som bekendt, at der skulle anlægges nye deponiafsnit, medens det igangværende skal lukkes ned og slutafdækkes. Både anlægsarbejder og implementering af overgangsplanen er i store træk implementeret. Et vigtigt element, der endnu ikke er implementeret er deklarationsdelen, der kræver, at der for hvert enkelt læs til deponi på forhånd skal være udfyldt en deklaration, der beskriver affaldet og affaldets karakter. Denne deklaration skal affaldsproducenten indsende 7 dage før ønsket om levering af affaldet. Denne del forventes implementeret ved udgangen af Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2011 modtog Affaldsterminalen ca tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber. I 2012 er denne aktivitet fortsat. Den ekstra deponimængde er ikke indeholdt i bilag 1. Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg Det forbrændingsegnede affald afsættes først og fremmest til RenoVest I/S i Års, I/S Fælles Forbrænding i Hobro og Århus, med hvilke der er aftaler frem til og med 2015, samt Hammel. Der er i perioden kun blevet afsat en meget lille mængde brændbart affald til andre forbrændingsanlæg i Danmark. Der har i perioden ikke været vanskeligheder med at afsætte affaldet, først og fremmest på grund af generelt faldende mængder affald til forbrænding. Forvaltningen overvejer nu, hvorledes affaldsforbrænding skal håndteres fremover. Flyveaffald har tidligere været et problem fra mellemlageret af brændbart affald, men er nu mindsket betragteligt, efter der er kommet net over arealet. Samtidig føres der hyppige tilsyn med de omkringliggende arealer. Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger De største interesseområder er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet håndteres enten til deponi, forbrænding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig først og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til større containere på omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 6 til ombytning af miljøkasser. Her placerer skraldemændene de fyldte miljøkasser, som de samler ind på deres rute og tager nye rene kasser med ud. Glas og flasker bliver aflæsset til sortering på genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i hele genanvendelige flasker, i klare og i farvede glasskår og en blandet fraktion. Papiraffaldet bliver aflæsset i den ny hal til modtagelse af papiraffald, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug på en papirfabrik. De største mængder storskrald går direkte til forbrænding, eller rettere bliver det læsset af i mellemdeponi for brændbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opnås bedre priser ved afsætningen af det. Elektronikskrot, som også bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilgår WEEE-ordningen/DPA (Dansk produkt ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der også pap ind med storskraldsordningen. Kompostering - haveaffald til biobrændsel En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobrændsel. Der er blandt andet indgået en 5-årig aftale med I/S Fælles Forbrænding om biobrændsel fra genbrugspladserne i Asferg og Øster Tørslev. I 2011 og 2012 er der ligeledes blevet produceret biobrændsel på komposteringspladsen i Randers. Økonomisk er det attraktivt, idet der spares en hel del maskintimer og håndtering af denne fraktion. Kompostering - haveaffald til kompost Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobrændsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der først og fremmest afhentes af borgerne på genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver også produceret en grovere fraktion en råkompost, som især landmænd er interesserede i. Gasindvinding I deponier udvikles gas, især i deponier, hvor der blev deponeret dagrenovation eller lignende. Det blev der i den gamle Suderholmen Losseplads og på Affaldsterminalen frem til Det er et miljøkrav, at denne gasproduktion håndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanlæg de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op og sendt til afbrænding med energiudnyttelse på kraftvarmeværket på havnen. Mængderne er relativt små, men ville, hvis de ikke indvundet kunne sive ud i luften og være til skade for miljøet. Det betragtes derfor som en naturlig og nødvendig del af driften af deponierne. Anlæggene er efterhånden af ældre dato og har derfor i 2011 og 2012 været igennem en teknisk opgradering og der produceres igen gas på et konstant niveau. I foråret 2011 blev recirkulationsanlægget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, altså pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og målt, før det ledes til rensningsanlægget på Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse mængder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt større gasproduktion. Der vil fortsat være behov for at lede perkolat til renseanlægget.

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 7 Genbrugspladser Borgerne møder Randers Affaldsterminal først og fremmest på en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Nu kommer også mange erhvervskunder på genbrugspladserne, da der pr. 1. januar 2010 blev givet fri adgang for alle erhverv med køretøjer under kg, og at der selvfølgelig blev sorteret efter reglerne på pladserne. Virksomhederne tog godt imod denne ordning, som også gjaldt i I 2012 blev ordningen ændret, så der nu er adgang for dem, der køber sig adgang, pt. med et mærkat i ruden. I 2011 og 2012 er der sket mindre udvidelser og forbedringer på genbrugspladserne, herunder udvidelse af pladsen i Randers, hvor det nu er betydeligt nemmere for borgerne at læsse haveaffald af traileren, da det nu kan væltes ud over en kant. Det betyder samtidig, at de store læssemaskiner ikke kommer i konflikt med personbilerne, når der skal ryddes op i haveaffaldet. Efter en affaldsanalyse i 2011 har der været stor opmærksomhed på især sortering af affaldet til deponi på genbrugspladserne. Dette medførte blandt andet en flytning af nogle containere, så de står mere logisk i forhold til hinanden, samt nye og bedre skiltning. Der henvises til bilag 3, hvor resultaterne af affaldsanalysen er oplistet. GenBrugen. Den 14. maj 2011 åbnede GenBrugen en hal til modtagelse af genanvendelige effekter på genbrugspladsen i Randers. Her kan borgerne aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanitære organisationer så vil kunne hente og anvende til videresalg, hvor udbyttet ubeskåret går til humanitære formål i Randers Kommune. Der er derudover salg fra GenBrugen hver den 1. lørdag i måneden med en typisk indtægt på kr. pr. gang. Det skønnes, at GenBrugen genererer op imod én million kr. om året til humanitære formål i Randers Kommune tilvejebragt igennem frivilligt arbejde. Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal Ifølge Randers Byråds aftale med Affaldsterminalen for 2011 og 2012 er der opstillet nedenstående konkrete mål: at minimere affaldsmængden til deponi og udsortere fraktioner til forbrænding og genbrug at minimere affaldsmængden til forbrænding og udsortere fraktioner til genbrug at udsortere genbrugelige materialer til så rene fraktioner, så de kan afsættes på en mere økonomisk fordelagtig måde slutdeponimængden fra Randers Kommune må som en del af kvalitetsmålene ikke overstige tons i 2011 og tons i Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omgang at minimere risikoen for brand i mellemoplag af brændbart affald desuden at nedbringe sygefraværet Øvrige mål på genbrugspladserne:

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 8 På genbrugspladserne skal der være en klar og logisk sorteringsvejledning, så det gøres nemt for brugerne at benytte pladserne. Åbningstiderne skal være godt dækkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornøden vejledning til enhver tid. Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsmængderne fordelt på de forskellige aktiviteter. Opfølgning på målsætninger Følgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt målsætningerne ved de forskellige aktiviteter. Deponering Alt i alt endte de deponerede mængder i 2011 på tons, hvilket var noget over målet på tons. Indsatsen i 2012, hvor målet er tons, har kun delvis båret frugt. Målet nås heller ikke her, selvom der bliver skåret ca tons af mængden, og vi når ned på ca tons Tilført deponi Tons Fraført auto dæk mm. -14 Tons Fraført trykimprægneret træ Tons Fraført jern og metaller til Tons genbrug Fraført pap til genbrug -2-3 Tons Fraført rent træ til genbrug Tons Fraført til brændbart Tons Slutdeponi tons Asbest- og eternitaffald udgjorde tons og altså ca. 31 % af den samlede deponimængde. Pt findes ingen anden løsning for denne affaldsfraktion. Der er ingen tvivl om, at der skal ske en forøget indsats for at nå målene fremover. Målene er fastsat til også fremover at falde med 300 tons om året. Forbrænding Til forbrænding bliver der indvejet store mængder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet på omlastestationen og bliver kørt direkte til forbrænding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2011 indvejet tons og dette tal forventes i 2012 at være ca. 5 % lavere! Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver også indvejet til forbrænding, men bliver i første omgang lagt i mellemdeponi på Affaldsterminalen, indtil der er plads på et forbrændingsanlæg.

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 9 Også her er der en målsætning om at minimere affaldsmængden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor også en sortering. Målet anses for lige netop nået for 2011, idet der er status quo. For 2012 forventes mængderne at falde med ca. 10 %. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for 2007, 2008 og 2009, 2010, samt for 2011: Tilført mellemdeponi for brændbart Tons Fraført autogummi dæk mm Tons Fraført jern og metaller til genbrug Tons Fraført rent træ til genbrug Tons Tilført forbrændingsanlæg tons Det gode resultat for 2008 og fremover skyldes først og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent træ til genbrug. Store mængder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. På affaldsterminalen tjekkes læssene fra genbrugspladserne for trykimprægneret træ. Træ-fraktionen går til firmaet Novopan i Pindstrup, hvor det indgår i produktionen af nye spånplader. Også på dette område er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med småt brændbart på genbrugspladsen i Randers viste. Analysen viste temmelig bemærkelsesværdigt, at faktisk kun halvdelen af indholdet faktisk hørte hjemme i containeren. Resten hørte til andre fraktioner, blandt andet hørte ca. 15 % til papir og pap-fraktionerne (i 2011) og ca. 9 % i 2012, hvor der faktisk ville være en indtægt. Se i øvrigt bilag 3. Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Til og med slutningen af 2007 var der store mellemlagre af brændbart affald, hvor risikoen for selvantændelse i oplagene var til stede. Siden har der på intet tidspunkt været større mellemoplag, hvor risikoen for selvantænding er til stede. Der har derfor ikke været brand i mellemdepoter eller andre steder i Der vil fortsat være behov for mellemoplag af brandbart affald fremover, da der på grund af rutinemæssige stop på forbrændingsanlæg kan være behov for oplagring. Der er derfor opbygget et beredskab og en procedure for kontrol af temperatur og varmeudvikling i de forskellige mellemoplag, således at der vil kunne gribes ind, inden eventuelle selvantændelser udvikler sig til større ildløs. Skulle det alligevel ske følges beredskabsplanen, som er udarbejdet i samarbejde med beredskabskontoret ved Randers Kommune. Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Megen dialog i 2011 På grund af anlæggelsen af de nye deponiafsnit har der været megen kontakt til tilsynsmyndigheden i 2011, som i dette tilfælde er Miljøcenter Århus.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 10 Miljøtilsyn på Affaldsterminalen 2011 Miljøcenter Århus har i forbindelse med anlægsarbejdet på de nye deponiafsnit været på besøg flere gange i alt 6 gange. Besøgene handlede om fremdriften på anlægsarbejdet, men også implementeringen af de nye regler i forbindelse med overgangsplanen for deponiet. Der er i henhold til miljøgodkendelsen indsendt årsrapport. Denne aktivitet er fortsat i Der er i 2011 ikke blevet ført tilsyn med de 3 genbrugspladser i Langå, Asferg og Ø. Tørslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljøafdelingen. Der er i henhold til miljøgodkendelserne indsendt årsrapporter. Arbejdstilsynets besøg i 2011 Arbejdstilsynet har ikke været på besøg i I foråret 2012 har Arbejdstilsynet været inddraget i forbindelse udvidelsen af genbrugspladsen i Randers til vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold. Senere den 1. juni har Arbejdstilsynet været på besøg og fundet, at virksomhedens arbejdsmiljø er i orden og på den baggrund tildelt Randers Affaldsterminal en grøn smiley, der er gældende i 5 år. Tilladelse til modtagelse og deponering af lettere forurenet jord. Godkendelsesmyndigheden, som i dette tilfælde er Randers Kommune, har givet miljøgodkendelse til modtagelses af lettere forurenet jord på Randers Affaldsterminal. Dette anvendes som terrænregulering oven på et deponiafsnit, som nu lukkes ned. Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante områder på Randers Affaldsterminal.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 11 Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Budget og regnskab for 2011 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2011, samt resultat kr. / 2011-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Resultat Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads " " til genbrugsstation " " til omlastestation 304 " " til mellemdeponi 760 Den kontrollerede losseplads Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Den største afvigelse kan konstateres på genbrugspladserne, hvor stigningerne i mængderne % - har medført stigende omkostninger. Der var samtidig en mindreindtægt fra erhvervs benyttelse af genbrugspladserne. Der var desuden behov for en kraftig opgradering af gasanlægget det er et miljøkrav, at dette fungerer. Sammen med manglende indtægter gav dette område derfor et stort underskud. Papirhallen blev på grund af vinteren forsinket et halvt år, og de forventede indtægter til genbrugsstationen udeblev derfor.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 12 Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2012 i år kr. / 2011-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads " " til genbrugsstation " " til omlastestation 312 " " til mellemdeponi 468 " " til deponi 312 Den kontrollerede losseplads Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt *ved budgetrevision er udgifterne ved deponi forhøjet med kr. til etablering af et solcelleanlæg. Takster Skemaet indeholder ligeledes de i budgettet forventede takster for 2013, hvor takstniveauet fastholdes eller nedsættes. Der er et fald på prisen for brændbart affald til forbrænding, og taksten for haveaffald til kompostering er nedsat på grund af fremstilling af biobrændsel på pladsen. Afleveringspladsen for mindre erhverv Affaldsterminalen budget Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons 600,00 600,00 600,00 udgår udgår 626,00 536,00 Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 800,00 800,00 900,00 900,00 900,00 900,00 Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift på 475 kr. pr. tons ,00 Blandet affald til sorteringsplads ,00 Brændbart erhvervsaffald og storskrald til forbrænding, pr. tons inkl. statsafgift. 667,00 667,00 677,00 677,00 690,00 679,00 585,00 Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 408,00 408,00 508,00 508,00 508,00 508,00 Haveaffald til kompostering. 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 170,00 170,00

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 13 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Sygefraværet i 2011 og 2012 er generelt faldende. Når tallene renses for langtidssygdom o. lign. ligger sygefraværet i størrelsesorden på 6 dage om året pr. person i snit. Der er fortsat stor fokus på sygefraværet samtidig med, at arbejdspladsen vil såfremt det overhovedet er muligt gøre hvad den kan for at fastholde sine kvalificerede medarbejdere på arbejdspladsen. Medarbejdere kan blive ramt af sygdom eller sygefravær, uanset de er betinget eller ikke betinget af forhold på arbejdspladsen. Arbejdsprøvning og fleksjob På arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret højt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor åbenhed for at modtage folk i arbejdsprøvning og i fleksjob i en periode. Inden for det sidste års tid har der været ansat ca. 6 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Rundvisning af skoleklasser og skoletjeneste Ved henvendelser er der i 2011 arrangeret rundvisninger for skoleklasser og andre interesserede. Det har dog ikke været særligt omfattende ca. 12 gange - i 2011 svarende til ca. 150 personer. I 2012 blev indsatsen øget og indtil oktober har der været besøg af ca. 500 personer. Det hænger sammen med, at skolestuen på Affaldsterminalen er blevet indrettet og der er oprettet en egentlig skoletjeneste, hvor der er tilknyttet en lærer én dag om ugen. Læreren begyndte i september 2012 og er frikøbt den ene dag fra en af skolerne i kommunen. Ud over skolebørn kommer mange andre grupper, idet der også fx har været besøg af en husmoderforening og en pensionistklub. Formidlingsarbejdet sker i samarbejde med Randers Naturcenter. Informationsstander på genbrugspladserne På genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv., og der er brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Informationsmaterialet har i den forløbne periode blandt andet handlet om kompostbeholdere, om miljøkassen, men også de jævnlige nyhedsbreve bliver placeret her. Nyhedsbrevene kommer ca. 4 gange om året og omhandler forskellige emner om affald og sortering, samt god fornuft, og altid et afsnit et emne fra genbrugspladserne. 10 års jubilæum på Randers genbrugsplads den 14. maj Også i 2011 var der anledning til at fejre et jubilæum. 1. januar 2001 åbnede genbrugspladsen i Randers, men på grund af vejret valgte man at lørdag den 14. maj var mere velegnet til en dag, hvor medarbejderne på genbrugspladsen i Randers og Affaldskontorets medarbejdere uddelte forskelligt informationsmateriale til de besøgende, og det var også startskuddet på kampagnen Ikke alt hvad der kan brændes, skal

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 14 brændes. En affaldsanalyse havde nemlig vist, at der kom alt for meget andet affald og genanvendelige materialer i containeren til småt brændbart, at der her ville være penge at spare ved bedre sortering. Kompostering og kompostorme, 3-kammer renovationsbil, den syngende container og et nyt sted til aflevering af genanvendelige storskraldseffekter var andre emner på dagen, hvor der som tidligere blev serveret pølser samt musiceret ved Søndermarkens Blæserorkester. 10 års jubilæum på Ø. Tørslev genbrugsplads den 15. september Lørdag den 15. september 2012 benyttede medarbejderne på genbrugspladsen i Ø. Tørslev og Affaldskontorets medarbejdere lejligheden til at uddele forskelligt informationsmateriale ud til de besøgende på genbrugspladsen. Denne lørdag var det netop 10 år siden, at genbrugspladsen blev åbnet, og det var samtidig 10 år siden, at pladsmand Benny også startede. Da dagen var omme kunne det konstateres, at ca. 250 biler havde besøgt pladsen, men meget karakteristisk var der som regel flere mennesker i bilerne, da det var en lokal begivenhed på egnen, og man måtte på besøg på genbrugspladsen for at se, hvad der skete. En pølsevogn var stillet op, og medens pølsen blev nydt, var der en god anledning til en snak med folk om affald og genbrug, og især det værdifulde i at sortere korrekt pap i papcontaineren og ikke til småt brændbart. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat på at forfølge de mål, der er beskrevet i den ny aftale med Byrådet for 2013 og 2014, hvor det blandt andet er beskrevet, at målet for deponimængderne er tons i Med det forventede resultat for 2012 vil dette blive en udfordring, og der er ingen tvivl om, at dette område fortsat skal i fokus i den kommende periode. Imidlertid er opfattelsen, at man er godt på vej med brugen af sorteringsplads, hvor der sker en mere målrettet sortering af deponiaffaldet. Sammen med ibrugtagning af deklarationssystemet i slutningen af 2012 vil de fastsatte mål for deponiaffald blive nået. Overgangsplanen og de reviderede miljøgodkendelser Som følge af overgangsplanen er der nu anlagt nye deponiafsnit og der er kommet reviderede miljøgodkendelser. De fleste vilkår og betingelser er nu implementeret og resten bliver afsluttet ved udgangen af Håndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase. Ifølge deponeringsbekendtgørelsen skal der på alle deponilæs udfærdiges en deklaration, der nøje beskriver affaldstype og indhold. Denne deklaration skal indsendes til Affaldsterminalen 7 dage før affaldet ønskes leveret, hvor den skal godkendes, evt. afvises, hvis det ikke er affaldstyper, der må modtages på deponiet. Udfordringen er at få udviklet en løsning, der smidiggør ovennævnte handling, da det ellers vil blive en administrativ uhåndterbar arbejdsbyrde både for Affaldsterminalen, men også i høj grad for kunderne til deponiet.

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 15 Løsningen er fundet og det bliver en web-baseret løsning, hvor kunden kan følge ordren, og udskrive godkendelsen til brug ved leveringen. Systemet skal samtidig kunne indberette de faktiske mængder og affaldstyper mv. til den nationale affaldsdatabase elektronisk. Løsningen forventes implementeret inden udgangen af Bedre sortering og etablering af sorteringsanlæg. Der er ingen tvivl om, at regeringens ressourcestrategi, som forventeligt kommer inden udgangen af 2012 vil stille krav om bedre sortering af affaldet. Som følge heraf træder der en ny indsamlingsordning i kraft den 1. januar 2013, hvor jern og metal, samt plast indsamles sammen med glasemballagen. Til at håndteres dette udbygges det eksisterende sorteringsanlæg på Affaldsterminalen, hvor disse nye fraktioner vil kunne frasorteres i store træk automatisk. Anlægget er under projektering og produktion og forventes idriftsat inden nytår Diverse undersøgelser har vist, at der fortsat er et potentiale i sorteringen på genbrugspladserne især i containeren til småt brændbart. Midlerne her vil være mere information, bedre skiltning og mere vejledning i situationen, samt optimering af flowet på genbrugspladsen, hvor de forskellige containere opstilles logisk i forhold til hinanden og borgerne brug af dem. Sorteringspladsen ved deponiet benyttes i dag især til deponiaffald, der trænger til sortering. Fremover vil såkaldt forbrændingsegnet affald også få plads her, da der også her vil kunne hentes materialer til genbrug i stedet for forbrænding. Bioaffald den grønne fraktion i dagrenovationen. Et andet element i ressourcestrategien vil givet være udnyttelsen af den grønne fraktion i dagrenovationen. Affaldsterminalen har en udfordring i at finde ud af, hvorledes dette evt. skal modtages og omlastes, eller håndteres og behandles inden afsætning til fx et biogasanlæg. Farlig affald. Et tredje element i ressourcestrategien vil være fortsat fokus på det farlige affald. Det skal overvejes, om der er et behov for en udbygning af modtagefaciliteterne på genbrugspladsen i Randers, så denne type affald kan håndteres på en forsvarlig arbejdsmiljømæssig måde foruden en korrekt miljømæssig måde. Solceller og optimering af energiforbruget. Et solcelleanlæg vil blive etableret på papirhallen inden udgangen af I forsættelse af dette projekt er det planen, at energiforbruget på hele Affaldsterminalen vil blive kortlagt i detaljer og forsøgt optimeret med forskellige energibesparende tiltag. Ydermere er det planen, at næste virksomhedsplan får karakter af et grønt regnskab med større fokus på energi og ressourcer børn igennem skoletjenesten. Det første halve år med skoletjenesten ser ud til at blive en succes. Det er planen at bygge videre på denne og have som mål, at der hvert år kommer 1500 børn igennem skoletjenesten, og på den måde være med til at gøre fremtidens borgere i Randers Kommune til ressourcebevidste forbrugere og brugere af affaldssystemerne.

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 16 Digitalisering og elektroniske løsninger. Der er ingen tvivl om, at digitalisering og elektroniske løsninger i mange tilfælde er en gevinst og benyttes derfor til flere formål i affaldshåndteringen og driften af Affaldsterminalen. Der vil være fokus på yderligere områder, hvor det vil skabe værdi for Affaldsterminalen og medarbejderne og for brugerne. 2 % effektiviseringskrav fremover Budgetforliget for 2011 resulterede i et årligt krav om effektivisering. Affaldsområdet som helhed skal effektivisere 2 % hvert år i perioden Det kan ske ved mindre udgifter og/eller større indtægter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en nedsættelse af renovationsgebyret med 2 % i realværdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsområdet, er derfor også omfattet af kravet. Generelt anses mulighederne for at opfylde kravet som store. Faktisk er der igennem årene sket en større effektivisering end de 2 %, hvilket ses af taksterne, der ikke er steget i flere år, som det fremgår af tabellen side 12. Samtidig er der sat en række omkostningskrævende aktiviteter i gang. Effektivisering på affaldsterminalen opnås først og fremmest ved bedre og renere sortering af affaldet, der modtages til deponi, forbrænding og på genbrugspladserne, så en større andel går til genbrug. Er genbrugsfraktionerne renere, kan der opnås en bedre pris ved afsætningen. På nogle funktioner kan der mandskabsmæssigt effektiviseres. Modsat er det en forudsætning for opnåelse af det ønskede resultat, at der på genbrugspladserne er den fornødne bemanding, og med større mængder og flere besøgende kan der her være behov for øget bemanding. Siden 2010 har genbrugspladsen i Randers fx været bemandet med en ekstra person i åbningstiden. Den ny hal til modtagelse af papir forventes at bidrage positivt til økonomien fremover. Det samme gælder det kommende sorteringsanlæg. Den øvrige drift med maskiner forventes effektiviseret, så der ikke forventes at blive behov for ekstra maskiner eller mandskab her. Imidlertid er mængden af affald, som borgere og virksomheder kommer med på genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt større mængder end forudset, kan det blive en udfordring af nå det ønskede mål.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 17 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Deponi, samt forbrænding Prognose Deponering Dagrenovati on Storskrald Erhverv Forbrændin gsmængder Total - deponi + forbrænding "B2012" B2013 År Mængderne i diagrammet er uden tilførte mængder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden være opmærksom på, at mængderne i øvrigt er udtryk for de mængder, der er tilført Randers Affaldsterminal, og ikke de totale mængder for Randers Kommune. Der bliver fx leveret mindre mængder dagrenovation direkte til I/S Fælles Forbrænding. Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Oversigt over alt affald på genbrugspladserne i 2011 angivet i tons: Mængde i 2011 % i 2011 Mængde i 2010 % i 2010 Mængde i 2009 % i 2009 Mængde i 2008 I alt deponi % % % % I alt brændbart % % % % I alt genbrug % % % % Samlet I alt I alt farligt affald 246 0,6 % 216 0,5 % 202 0,5 % 184 0,5 % Alt i alt % i 2008

19 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 18 Bilag 3: Resultat af affaldsanalysen af småt brændbart - containeren på genbrugspladsen i Randers Løst opsamlet Klare sække Sorte sække I alt Andel i % Genanvendeligt papir 12,6 7,1 4,9 9,3 Genanvendeligt pap 11,4 0,7 1,5 6,0 Glasemballage 0,4 0,0 1,0 0,4 Metal (emballage og andet metal) 0,9 1,3 3,8 1,6 Plastemballage og urtepotter 5,7 0,2 0,3 2,9 Plastfolie 5,8 2,9 0,3 3,8 Rent træ (inl. Maling, søm og beslag) 8,7 1,1 0,1 4,6 Trykimprægneret træ 0,1 0,0 0,1 0,1 Haveaffald 1,5 5,2 11,0 4,5 Farligt affald og batterier 0,3 0,6 0,7 0,5 WEEE-elektriske og elektroniske produkter 1,3 1,8 1,7 1,6 Poser/sække med dagrenovation 0,4 11,8 17,3 7,3 Ikke brændbart affald 5,3 13,2 9,9 8,8 Andet (småt brændbart) affald 44,3 53,9 46,7 47,9 PVC 1,1 0,1 0,7 0,7 Kabler / isolering / dæk 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100, Løst opsamlet Klare sække Sorte sække I alt Andel i % Genanvendeligt papir 6,0 6,8 4,7 6,1 Genanvendeligt pap 6,3 1,5 1,3 3,3 Glasemballage 0,0 0,2 0,0 0,1 Metal (emballage og andet metal) 2,2 0,8 1,8 1,5 Plastemballage og urtepotter 5,8 1,1 0,6 2,8 Plastfolie 2,7 0,7 0,3 1,4 Rent træ (inkl. maling, søm og beslag) 4,4 0,3 0,3 1,9 Trykimprægneret træ 0,5 0,0 0,0 0,2 Haveaffald 0,4 6,4 4,4 3,8 Dyremøg 0,0 3,5 0,0 1,5 Farligt affald og batterier 1,7 0,5 0,6 1,0 WEEE-elektriske og elektroniske produkter 2,8 1,0 0,9 1,7 Poser/sække med dagrenovation 1,2 17,6 11,6 10,3 Ikke brændbart affald 2,4 2,6 3,7 2,7 Andet (småt brændbart) affald 59,3 56,9 56,9 57,8 PVC 1,1 0,0 1,8 0,7 Kabler / isolering / dæk 3,2 0,0 11,0 3,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0