Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2012.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resume... 3 Indledning... 4 Randers Affaldsterminals aktuelle situation... 4 Oversigt... 4 Gebyrer og takster... 5 Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende... 5 Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan... 5 Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader... 5 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg... 6 Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger... 6 Kompostering - haveaffald til biobrændsel... 6 Kompostering - haveaffald til kompost... 6 Gasindvinding... 7 Genbrugspladser... 7 GenBrugen Skoletjenesten... 8 Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal... 8 Resultater... 8 Opfølgning på målsætninger... 8 Deponering... 9 Forbrænding... 9 Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet Miljøtilsyn på Affaldsterminalen Arbejdstilsynets besøg i Drifts- og sikkerhedsinstrukser Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2012, samt resultat Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2013 i år Takster Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Arbejdsprøvning og fleksjob Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Information på genbrugspladserne års jubilæum på Ø. Tørslev genbrugsplads den 15. september Planer og kommende udfordringer Generelt Udvidet åbningstid Ny affaldsplan Udvikling og optimering af sorteringsanlæg

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 2 Genbrugspladser og hård plast Bioaffald den grønne fraktion i dagrenovationen Farligt affald på genbrugspladsen i Randers Solceller og optimering af energiforbruget børn igennem skoletjenesten Digitalisering og elektroniske løsninger % effektiviseringskrav fremover Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation juni 2013 kan betegnes som god, idet de fleste mål for 2012 i aftalen er opfyldt, dog ikke med hensyn til deponi-mængderne. Målet for deponi-mængderne i 2012 var fastsat til tons, men der blev faktisk deponeret tons fra Randers. Herudover modtog og deponerede Randers Affaldsterminal tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner. Dette gav et økonomisk godt bidrag til driften på området. Der har ikke været konstateret brand i mellemoplag af brændbart affald i 2012, hvilket først og fremmest skyldes, at der ingen problemer er med afsætning af affald. Der er samtidig opstillet kontrol- og måleprogrammer, der tages i brug, såfremt der igen opbygges et lager af affald til forbrænding. Der er hele tiden fokus på sygefraværet. Sygefraværet var højt i 2007, især på grund af langtidssygdom, men der har siden været fald i sygefraværet - også i Især, når der ses bort fra langtidssygdom, som påvirkede statistikken negativt i I 2012 blev deponiafsnittet til mineralsk affald udvidet. På dette deponi deponeres først og fremmest asbestholdige eternitplader. I løbet af efteråret blev der etableret et sorteringsanlæg til frasortering af jern og metal, samt plast, som en udvidelse af det eksisterende glassorteringsanlæg. Anlægget blev sat i drift mellem Jul og Nytår. I løbet af efteråret blev der ligeledes etableret et solcelleanlæg på 48 kwh på papirhallen. Anlægget blev sat i drift den 4. januar Til skoletjenesten har der i skoleåret været frikøbt en lærer én dag om ugen. Formålet er at undervise skolebørn, der kommer på besøg i skolestuen og på Randers Affaldsterminal. Det er nu en blivende ordning, da der er stor søgning til tilbuddet. Ud over skolebørn er der mange andre grupper af borgere, der benytter sig af tilbuddet om en rundvisning på Randers Affaldsterminal. GenBrugen indgår i et samarbejde med frivillige humanitære organisationer, der søger at generere et overskud til humanitære formål i Randers Kommune. Sammen er de blevet en fast institution, der er ved at drukne i sin egen succes. Borgerne har i høj grad fået øjnene op for GenBrugen, og der bliver afleveret flere og flere genanvendelige effekter, hvilket betyder, at de nuværende lokaler har svært ved at rumme mængderne.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 4 Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan. Planen skal bl.a. indeholde en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Aftalen blev fornyet i november 2012 og er gældende for 2013 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og målopfølgning i 2012, 2) Nuværende udvikling for området i 2013, 3) Planer for området fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2012 af Randers Affaldsterminal og genbrugspladserne med de aktiviteter dette omfatter. Da virksomhedsplanen først er færdiggjort i juni 2013, rækker beskrivelsen af forholdene et stykke ind i 2013: Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende: Deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Mellemoplag og omlast af brændbart erhvervsaffald og storskrald, inden det sendes til forbrænding. Drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald på vej til forbrænding. Drift af behandlingsanlæg for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt emballagesorteringsanlæg. Drift af komposteringsanlæg, hvor haveaffald omdannes til biobrændsel eller kompost. Drift af gasindvindingsanlæg, som indvinder gas fra deponierne. Drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Langå, Randers og Øster Tørslev. På Randers Affaldsterminal er der fastansat 26 personer fast og 2-4 personer i forskellige sociale former for løsere ansættelse. Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune. Samarbejdsparter er først og fremmet Miljø & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang række behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afsættes til forbrænding eller til genanvendelse.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 5 Randers Affaldsterminal har de senere år gennemgået en opgradering og en modernisering, der gør virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i højere grad bliver til ressourcer. Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der lægges vægt på, at gebyrer og takster er omkostningsægte. Der føres særskilt regnskab for deponiområdet, og økonomien regnes særskilt ud for flere områder, fx genbrugspladser, gasanlæg, omlastestation, mellemdeponi osv. Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende Fra i 2010 at have nået et maksimum er deponi-mængderne igen faldende. Det skyldes uden tvivl, at der blev iværksat en sortering af deponiaffaldet på Affaldsterminalen i slutningen af En stor del af deponiaffaldet er rene deponilæs, fx eternit-affald, medens andre dele, især fra håndværker- og entreprenørvirksomhed, kan være mere blandet og indeholde fx brændbare fraktioner. Dette sorteres nu fra. Der henvises til bilag 1 med opgørelser over mængder til deponi og til forbrænding. Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan I slutningen af 2009 blev overgangsplanen for deponiet endelig godkendt. I den forbindelse skete der en revurdering af alle miljøgodkendelser for Randers Affaldsterminal. Overgangsplanen betød som bekendt, at der skulle anlægges nye deponiafsnit, medens det igangværende skal lukkes ned og slutafdækkes. Både anlægsarbejder og implementering af overgangsplanen er i store træk implementeret. Et vigtigt element, som blev implementeret i 2012 er deklarationsdelen. Det betyder, at der for hvert enkelt læs til deponi på forhånd skal være udfyldt en deklaration, der beskriver affaldet og affaldets karakter. Deklarationen skal affaldsproducenten indsende 7 dage før leveringsdagen for affaldet. Fristen er angivet i Affaldsbekendtgørelsen. På Randers Affaldsterminal godkendes deklarationerne altid hurtigere. Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper. I 1982 begyndte deponeringen på Randers Affaldsterminal. Lossepladsen blev igennem årene udvidet med nye etaper. Fra alle etaperne løber der perkolat ud (regnvand, der er sivet ned igennem affaldet) og sendt til rensning på rensningsanlægget på Kristrup Engvej som en samlet mængde. I 2012 blev perkolatstrømmene fra de forskellige etaper skilt ad, således at man i nye brønde kan måle dels mængden, men også analysere perkolatet fra den enkelte etape. Teorien er, at på et tidspunkt vil vandet være så rent, at man ikke længere behøver at foretage en dyr rensning, men blot lede det ud som regnvand. Med disse nye brønde kan udviklingen følges nøje. Der er samtidig etableret kontrol og alarmbrønde i hvert enkelt etape, så en eventuelt ophobning af vand i deponiet kan opdages. En ophobning af perkolat/vand i deponiet vil kunne øge risikoen for udslip til grundvandet. Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2012 modtog Affaldsterminalen ca tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber. I 2013 er denne aktivitet fortsat om end mængderne er for nedadgående. Den ekstra deponimængde er ikke indeholdt i bilag 1.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 6 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg Det forbrændingsegnede affald afsættes først og fremmest til RenoVest I/S i Års, I/S Fælles Forbrænding i Hobro, samt forbrændingsanlæggene i Hammel og Århus. De fleste af aftalerne udløber ved udgangen af Der er i perioden kun afsat en meget lille mængde brændbart affald til andre forbrændingsanlæg i Danmark. Der har i perioden ikke været vanskeligheder med at afsætte affaldet, først og fremmest på grund af generelt faldende mængder affald til forbrænding. Forvaltningen overvejer nu, hvorledes affaldsforbrænding skal håndteres fremover. Flyveaffald har tidligere været et problem fra mellemlageret af brændbart affald. Problemet er nu mindsket betragteligt efter, at der er kommet net over arealet. Samtidig føres der hyppige tilsyn med de omkringliggende arealer. Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger De største interesseområder er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet håndteres enten til deponi, forbrænding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig først og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til større containere på omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljøkasser. Her placerer skraldemændene de fyldte miljøkasser, som de samler ind på deres rute, og tager nye rene kasser med ud igen. Emballageaffaldet (glas og flasker, jern, metal og plast) bliver aflæsset til sortering på genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i klare, farvede og en blandet fraktion glasskår. Jern og metal sorteres i disse 2 fraktioner, hvor metal næsten udelukkende er aluminiumsdåser. Plasten sorteres pt. i 3 forskellige fraktioner. Papiraffaldet bliver aflæsset i papirhallen, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug på en papirfabrik. De største mængder storskrald bliver læsset af i mellemdeponi for brændbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opnås bedre priser ved afsætningen af det. Elektronikskrot, som også bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilgår WEEE-ordningen/DPA (Dansk produkt ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der også pap ind med storskraldsordningen. Pappen bliver sendt til genbrug i en ren fraktion. Kompostering - haveaffald til biobrændsel En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobrændsel. Der er blandt andet indgået en 5-årig aftale med I/S Fælles Forbrænding om biobrændsel fra genbrugspladserne i Asferg og Øster Tørslev. I 2012 og 2013 er der ligeledes blevet produceret biobrændsel på komposteringspladsen i Randers. Økonomisk er det attraktivt, idet der spares en hel del maskintimer og håndtering af denne fraktion. Kompostering - haveaffald til kompost Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobrændsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der først og fremmest afhentes af borgerne på genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver også produceret en grovere fraktion en råkompost, som især landmænd er interesserede i.

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 7 Gasindvinding I deponier udvikles gas, især i deponier, hvor der er blevet deponeret dagrenovation eller lignende. Det er der blevet i den gamle Suderholmen Losseplads og på Affaldsterminalen frem til Det er et miljøkrav, at denne gasproduktion håndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanlæg de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op. Det sendes til afbrænding med energiudnyttelse på kraftvarmeværket på havnen. Mængderne er relativt små, men ville, hvis de ikke blev indvundet, kunne sive ud i luften og være til skade for miljøet. Det betragtes derfor som en naturlig og nødvendig del af driften af deponierne. Anlæggene er af ældre dato, men efter en teknisk opgradering i 2011 og 2012 produceres der igen gas på et konstant niveau. I foråret 2011 blev recirkulationsanlægget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, altså pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og målt, før det ledes til rensningsanlægget på Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse mængder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt større gasproduktion. Der er tilrettelagt et overvågningsprogram, så der recirkuleres en passende mængde vand. Der vil fortsat være behov for at lede perkolat til rensningsanlægget. Genbrugspladser Borgerne møder Randers Affaldsterminal først og fremmest på en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Her kommer også erhvervskunder, der har købt sig adgang med et mærkat i ruden. Andre erhvervskunder kan benytte erhvervsgenbrugspladsen på Randers Affaldsterminal, hvor der kan betales efter vægt. I 2012 er der opstillet lukkede containere på genbrugspladserne til dåser, som indtil da blev smidt i den blandede metal-container. Det resulterede i indsamling af ca. 45 tons fortrinsvis aluminiumsdåser. På genbrugspladsen i Randers er der opstillet, som forsøg, en særlig container til sanitet, porcelæn og keramik, da der er fundet en aftager, som kan sende denne fraktion til genanvendelse. I løbet af 2012 har alle pladserne fået ny ens skiltning med brug af samme piktogrammer og bedre forklaring. Det fik en øjeblikkelig virkning på nogle af fraktionerne og en bedre sortering. På de 3 små pladser er der endvidere i 2012 opstillet komprimatorcontainere til småt brændbart for at reducere antallet af kørsler og spare CO 2. GenBrugen. GenBrugen, der åbnede i 2011, har i 2012 udviklet sig til en institution med stor søgning. Det er her, hvor borgerne kan aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanitære organisationer kan hente og anvende til videresalg. Udbyttet går ubeskåret til humanitære formål i Randers Kommune. Derudover er der salg fra GenBrugen den 1. lørdag i måneden. Indtægten er typisk på over kr. pr. gang. Det skønnes, at GenBrugen genererer op mod én million kr. om året til humanitære formål i Randers Kommune tilvejebragt gennem frivilligt arbejde.

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 8 Skoletjenesten. Fra august 2012 har der været frikøbt en lærer én dag om ugen til at undervise skolebørn, der kommer på besøg i skolestuen og på Randers Affaldsterminal. Læreren er ansat på en af skolerne i Randers Kommune og har således viden om ønsker og behov for den slags undervisning. I skoleåret er der omkring 650 børn og unge, der har været på besøg. Næsten alle dage har derfor været besat. Ordningen fortsætter i skoleåret med en ny lærer, der vil tage imod skolebørn om tirsdagen. Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal Ifølge Randers Byråds aftale med Affaldsterminalen for 2013 og 2014 er der opstillet nedenstående konkrete mål: at minimere affaldsmængden til deponi og udsortere fraktioner til forbrænding og genbrug. at minimere affaldsmængden til forbrænding og udsortere fraktioner til genbrug. at udsortere genbrugelige materialer til så rene fraktioner, så de kan afsættes på en mere økonomisk fordelagtig måde. slutdeponimængden fra Randers Kommune må som en del af kvalitetsmålene ikke overstige tons i 2013 og tons i Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omgang. at nedbringe sygefraværet. Øvrige mål på genbrugspladserne: På genbrugspladserne skal der være en klar og logisk sorteringsvejledning, så det gøres nemt for brugerne at benytte pladserne. Åbningstiderne skal være dækkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornøden vejledning til enhver tid. Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsmængderne fordelt på de forskellige aktiviteter. Opfølgning på målsætninger Følgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt målsætningerne ved de forskellige aktiviteter.

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 9 Deponering Alt i alt endte de deponerede mængder i 2012 på tons, hvilket var noget over målet på tons. Indsatsen i 2013, hvor målet er tons, har båret frugt. Målet forventes at blive nået med en slutdeponimængde på under tons. Mængder angivet i ton Tilført deponi Fraført auto dæk mm. -14 Fraført trykimprægneret træ Fraført jern og metaller til 0 genbrug Fraført pap til genbrug -3 Fraført rent træ til genbrug Fraført til brændbart Slutdeponi Asbest- og eternitaffald udgjorde tons og altså ca. 27 % af den samlede deponimængde. Pt. findes ingen anden løsning for denne affaldsfraktion. Der er ingen tvivl om, at der fortsat skal være en stor indsats for at nå målene fremover. Målene er fastsat til også fremover at falde med 300 tons om året. Forbrænding Til forbrænding bliver der indvejet store mængder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet på omlastestationen og bliver kørt direkte til forbrænding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2012 indvejet tons, hvilket var 5 % lavere end i 2011! Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver også indvejet til forbrænding, men bliver i første omgang lagt i mellemdeponi på Affaldsterminalen, indtil der er plads på et forbrændingsanlæg. Også her er der en målsætning om at minimere affaldsmængden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor også en sortering. Målet anses for nået i 2012, idet der er sket et fald på ca tons. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for : Mængder angivet i ton Tilført mellemdeponi for brændbart Fraført autogummi dæk mm Fraført jern og metaller til genbrug Fraført rent træ til genbrug Tilført forbrændingsanlæg Det gode resultat for 2008 og fremover skyldes først og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent træ til genbrug. Store mængder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. På affaldsterminalen tjekkes læssene fra genbrugspladserne for trykimprægneret træ.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 10 Træ-fraktionen går til firmaet Novopan i Pindstrup, hvor det indgår i produktionen af nye spånplader. Også på dette område er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med småt brændbart på genbrugspladsen i Randers viste. Analysen viste temmelig bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af indholdet faktisk hørte hjemme i containeren. Der har efter analysen været fokus på denne fraktion. Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Til og med slutningen af 2007 var der store mellemlagre af brændbart affald, hvor risikoen for selvantændelse i oplagene var til stede. Siden har der på intet tidspunkt været større mellemoplag, hvor risikoen for selvantænding er til stede. Der har derfor ikke været brand i mellemdepoter eller andre steder i Der vil fortsat være behov for mellemoplag af brandbart affald fremover, da der på grund af rutinemæssige stop på forbrændingsanlæg kan være behov for oplagring. Der er opbygget et beredskab og en procedure for kontrol af temperatur og varmeudvikling i de forskellige mellemoplag, således at der vil kunne gribes ind, inden eventuelle selvantændelser udvikler sig til større ildløs. Skulle det alligevel ske følges beredskabsplanen, som er udarbejdet i samarbejde med beredskabskontoret ved Randers Kommune. Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Miljøtilsyn på Affaldsterminalen 2012 Miljøcenter Århus har i 2012 besøgt Randers Affaldsterminal 5 gange. De 4 af gangene foranlediget af anlægsprojektet udvidelse af mineralsk deponi fra start til slut. Besøgene handlede om fremdriften på anlægsarbejdet, men også implementeringen af de nye regler i forbindelse med overgangsplanen for deponiet. Der er i henhold til miljøgodkendelsen indsendt årsrapport. Der er i 2012 ikke blevet ført tilsyn med de 3 genbrugspladser i Langå, Asferg og Ø. Tørslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljøafdelingen. Der er i henhold til miljøgodkendelserne indsendt årsrapporter. Arbejdstilsynets besøg i 2012 I foråret 2012 har Arbejdstilsynet været inddraget i forbindelse med udvidelsen af genbrugspladsen i Randers til vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold. Den 1. juni 2012 har Arbejdstilsynet været på besøg og fundet, at virksomhedens arbejdsmiljø er i orden og på den baggrund tildelt Randers Affaldsterminal en grøn smiley, der er gældende i 5 år. Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante områder på Randers Affaldsterminal.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 11 Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Budget og regnskab for 2012 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2012, samt resultat kr. / 2012-priser Overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Resultat Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads " " til genbrugsstation " " til omlastestation 312 " " til mellemdeponi 468 " " til deponi 312 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat Ikke-overførselsberettigede I alt Regnskabet før henlæggelser udviser et overskud ca mindre end forventet som et resultat af flere afvigelser. På deponiet er udvidelsen af det mineralske deponi afholdt over driften og der er sket en række tiltrængte forbedringer af infrastrukturen, adgangsveje mm. På genbrugspladserne er det især de færre mængder, der er skyld i afvigelsen. På genbrugsstationen er den største enkeltpost et fald i papirmængden og en lavere afregningspris på papiret. Før og samtidig med etablering af sorteringsanlægget er der foretaget en opgradering af bygningerne med nye vinduer, maling og bedre isolering, samt færdiggørelse af skolestuen bl.a. med toiletforhold. Afsætning af affald til forbrænding fra omlastestationen og fra mellemdeponiet har givet pæne overskud på grund af generelt lavere priser på forbrænding af affald.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 12 Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2013 i år kr. / 2013-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads 318 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 318 " " til mellemdeponi 477 " " til deponi 477 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Takster Skemaet indeholder ligeledes de, i budgettet, forventede takster for 2014, hvor takstniveauet i det store og hele fastholdes eller nedsættes. Der er et fald på prisen for brændbart affald til forbrænding. Taksten for haveaffald til kompostering er nedsat på grund af fremstilling af biobrændsel på pladsen. Afleveringspladsen for mindre erhverv Affaldsterminalen budget Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons udgår udgår Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift på 475 kr. pr. tons Blandet affald til sorteringsplads Brændbart erhvervsaffald og storskrald til forbrænding, pr. tons inkl. statsafgift Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i Haveaffald til kompostering

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 13 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Sygefraværet i 2012 og 2013 er nogenlunde stabilt. Når tallene renses for langtidssygdom o. lign. ligger sygefraværet i størrelsesorden på 4,4 dage om året pr. person i snit, hvilket er lavere end Der er fortsat stor fokus på sygefraværet samtidig med, at arbejdspladsen vil såfremt det overhovedet er muligt gøre hvad den kan for at fastholde sine kvalificerede medarbejdere på arbejdspladsen. Medarbejdere kan blive ramt af sygdom eller sygefravær, uanset de er betinget eller ikke betinget af forhold på arbejdspladsen. Arbejdsprøvning og fleksjob På arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret højt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor åbenhed for at modtage folk i arbejdsprøvning og i fleksjob i en periode. Inden for det sidste års tid har der været ansat ca. 6 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information I tæt samarbejde med affaldskontoret udformes der løbende forskellige former for pjecer, foldere og andet informationsmateriale. Materialet uddeles til Randers Kommunes borgere enten husstandsomdelt af skraldemænd/postdanmark eller gives som informationsmateriale, når genbrugspladserne besøges. De omhandler særlige emner om fx genbrugspladsen eller generelle emner som fx de nye genbrugsfraktioner, der går til sorteringsanlægget. Det drejer sig også om den forbedrede skiltning, der er gennemført på genbrugspladserne. Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Formidling af information til børn og voksne sker især gennem rundvisning på Affaldsterminalen. Der kommer mange børn i skoletjenesten, men også flere og flere voksne finder vej til Affaldsterminalen. I 2012 og i første halvår af 2013 har der været ca. 300 voksne gæster. Formidlingsarbejdet sker i samarbejde med Randers Naturcenter. Information på genbrugspladserne På genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv. Der er desuden brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Ellers er det det faste personale på genbrugspladserne, der yder en stor indsats i den daglige information til borgerne.

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side års jubilæum på Ø. Tørslev genbrugsplads den 15. september Lørdag den 15. september 2012 benyttede medarbejderne på genbrugspladsen i Ø. Tørslev og Affaldskontorets medarbejdere lejligheden til at uddele forskelligt informationsmateriale til de besøgende på genbrugspladsen. Denne lørdag var det netop 10 år siden, at genbrugspladsen blev åbnet, og det var samtidig 10 år siden, at pladsmand Benny også startede. Da dagen var omme kunne det konstateres, at ca. 250 biler havde besøgt pladsen. Meget karakteristisk var der som regel flere mennesker i bilerne, da det var en lokal begivenhed på egnen, og man måtte på besøg på genbrugspladsen for at se, hvad der skete. En pølsevogn var stillet op, og medens pølsen blev nydt, var der en god anledning til en snak med folk om affald og genbrug, og især det værdifulde i at sortere korrekt pap i papcontaineren og ikke til småt brændbart. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat på at forfølge de mål, der er beskrevet i den ny aftale med Byrådet for 2013 og 2014, hvor det blandt andet er beskrevet, at målet for deponimængderne er tons i Med det forventede resultat for 2012 vil dette blive en udfordring, og der er ingen tvivl om, at dette område fortsat skal i fokus i den kommende periode. Imidlertid er opfattelsen, at man er godt på vej med brugen af sorteringsplads, hvor der sker en mere målrettet sortering af deponiaffaldet. Sammen med ibrugtagning af deklarationssystemet i slutningen af 2012 vil de fastsatte mål for deponiaffald blive nået. Udvidet åbningstid. Åbningstiden på Affaldsterminalen er i dag fra 7.00 til på alle hverdage. Det er planen i 2014 at udvide åbningstiden til kl af hensyn til erhvervslivet, hvor 7-16 tidsrummet anses for peak -tiden. Kunderne på Affaldsterminalen er erhvervslivet, herunder især håndværkere, der har valgt ikke at købe adgangskort til genbrugspladserne. De kan så benytte af erhvervsgenbrugspladsen og betale efter vægt. Udvidelsen af åbningstiden kan gennemføres ved omlægning af arbejdstiderne for nogel få medarbejdere. Ny affaldsplan. Det forventes, at der senere i 2013 bliver vedtaget en ny affalds- og ressourceplan for Randers Kommune. Der er ingen tvivl om, at den vil kræve, at der fortsat er fokus på udsortering og optimering af affaldsbehandlingen. En række tiltag er allerede sat i gang og flere vil komme til. Udvikling og optimering af sorteringsanlæg. Der er ingen tvivl om, at regeringens ressourcestrategi, som forventeligt kommer i efteråret 2013, vil stille krav om bedre sortering af affaldet. Som følge heraf trådte der en ny indsamlingsordning i kraft den 1. januar 2013, hvor jern og metal, samt plast indsamles sammen med glasemballagen. Til at håndteres dette udblev det eksisterende sorteringsanlæg på Affaldsterminalen udbygget, hvor disse nye fraktioner bliver frasorteret i store træk automatisk. Anlægget blev sat i drift til nytår 2013.

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 15 Beregningerne viser, at når mængderne om nogle få år når op på det forventede, vil der blive skabt et provenu på ca. 1. mio. kr. om året. Det er derfor opgaven fortsat at optimere driften af anlægget, samt optimere afsætningen af de forskellige materialer. Især afsætningen af plastfraktionerne har altid været en udfordring, og der er heller ikke indregnet noget provenu på dette i forudsætningerne for sorteringsanlægget. Imidlertid er der et udviklingspotentiale i denne genbrugsfraktion og Randers Affaldsterminal har derfor indledt et samarbejde med Dansk Affaldsminimering, der er hjemmehørende i Randers, om afsætning af flere plastfraktioner. Det har den fordel for Affaldsterminalen, at transportomkostningerne kan holdes på et minimum, samt og ikke uvæsentligt, at der skabes arbejdspladser i Randers. Flere nabokommuner arbejder konkret eller med planer om indsamling af en tilsvarende emballagefraktion. Hvis der opstår ledig kapacitet på sorteringsanlægget, vil det blive overvejet, om denne kapacitet med fordel kan tilbydes nabokommunerne. Genbrugspladser og hård plast. Hidtil er store mængder plast af forskellig art gået til deponi eller til forbrænding. Enten fordi det har været blandet med PVC-plast eller fordi det generelt var vanskeligt at afsætte eller udsortere. Affaldsterminalen har derfor valgt, at alt hård plast indsamles på genbrugspladserne i den samme container, og at der siden sker en bedre sortering centralt på affaldsterminalen. Målet er, at intet plast går til deponi eller forbrænding. PVC er hidtil blevet deponeret, men kan faktisk godt genanvendes, selv om prisen i dette tilfælde svarer til deponi-prisen. Også her samarbejdes med Dansk Affaldsminimering om sortering og afsætning. Bioaffald den grønne fraktion i dagrenovationen. Med vedtagelsen af affaldsplanen vil et nyt emne blive aktuelt, nemlig udnyttelsen af den grønne fraktion i dagrenovationen. Affaldsterminalen har en udfordring i at finde ud af, hvorledes dette evt. skal modtages og omlastes, eller håndteres og behandles inden afsætning til fx et biogasanlæg. En løsning kan være etablering af et egentligt forbehandlingsanlæg, der omdanner det indsamlede materiale til et produkt, der kan afsættes til et biogasanlæg i kommunen eller et andet sted. Etablering af et sådant forbehandlingsanlæg vil være omkostningstungt, og derfor bør det overvejes om det eventuelt skal etableres i samarbejde med nabokommuner, der har eller vil få planer om indsamling af den samme fraktion. Jo større mængder anlægget skal behandle, jo lavere vil omkostninger pr. tons blive. Farligt affald på genbrugspladsen i Randers. Det er planen at udbygge modtagefaciliteterne på genbrugspladsen i Randers, så denne type affald kan håndteres på en forsvarlig miljø- og arbejdsmiljømæssig måde. De nuværende faciliteter er ikke tidssvarende. Solceller og optimering af energiforbruget. Et solcelleanlæg er blevet etableret på papirhallen ved udgangen af I fortsættelse af dette projekt er det planen, at energiforbruget på hele Affaldsterminalen vil blive kortlagt i detaljer og forsøgt optimeret med forskellige energibesparende tiltag. Det er muligt, at der er basis for etablering af flere solceller andre steder på Affaldsterminalen det vil nærmere beregning afklare. På genbrugsstationen vil der blive opstillet et træpille/stokerfyr til helt eller delvis varmeforsyning af denne bygning.

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 16 Ydermere er det planen, at næste virksomhedsplan får karakter af et grønt regnskab med større fokus på energi og ressourcer børn igennem skoletjenesten. Det første år med skoletjenesten er blevet en succes. Det er planen at bygge videre på denne og have som mål, at der hvert år kommer 1500 børn igennem skoletjenesten. På den måde kan vi være med til at gøre fremtidens borgere i Randers Kommune til ressourcebevidste borgere og brugere af affaldssystemerne. Digitalisering og elektroniske løsninger. Der er ingen tvivl om, at digitalisering og elektroniske løsninger i mange tilfælde er en gevinst, og benyttes derfor til flere formål i affaldshåndteringen og driften af Affaldsterminalen. Der vil være fokus på yderligere områder, hvor det vil skabe værdi for Affaldsterminalen, medarbejderne og for brugerne. 2 % effektiviseringskrav fremover Budgetforliget for 2011 resulterede i et årligt krav om effektivisering. Affaldsområdet som helhed skal effektivisere 2 % hvert år i perioden Det kan ske ved mindre udgifter og/eller større indtægter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en nedsættelse af renovationsgebyret med 2 % i realværdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsområdet, er derfor også omfattet af kravet. Generelt anses mulighederne for at opfylde kravet som store. Faktisk er der igennem årene sket en større effektivisering end de 2 %, hvilket ses af taksterne, der ikke er steget i flere år, som det fremgår af tabellen på side 12. Samtidig er der sat en række omkostningskrævende aktiviteter i gang. Effektivisering på affaldsterminalen opnås først og fremmest ved bedre og renere sortering af affaldet, der modtages til deponi, forbrænding og på genbrugspladserne, så en større andel går til genbrug. Er genbrugsfraktionerne renere, kan der opnås en bedre pris ved afsætningen. På nogle funktioner kan der mandskabsmæssigt effektiviseres. Modsat er det en forudsætning for opnåelse af det ønskede resultat, at der på genbrugspladserne er den fornødne bemanding. Med større mængder og flere besøgende kan der her være behov for øget bemanding. Siden 2010 har genbrugspladsen i Randers fx været bemandet med en ekstra person i åbningstiden i sommerperioden. Det nye sorteringsanlæg forventes at bidrage positivt til økonomien fremover. Den øvrige drift med maskiner forventes effektiviseret, så der ikke forventes at blive behov for ekstra maskiner eller mandskab her. Imidlertid er mængden af affald, som borgere og virksomheder kommer med på genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt større mængder end forudset, kan det blive en udfordring af nå det ønskede mål.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side 17 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Deponi, samt forbrænding Prognose Deponering Dagrenovatio n Storskrald Erhverv Forbrænding s-mængder Total - deponi + forbrænding "B2012" B2013 År Mængderne i diagrammet er uden tilførte mængder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden være opmærksom på, at mængderne i øvrigt er udtryk for de mængder, der er tilført Randers Affaldsterminal, og ikke de totale mængder for Randers Kommune. Der bliver fx leveret mindre mængder dagrenovation direkte til I/S Fælles Forbrænding. Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Oversigt over alt affald på genbrugspladserne i 2012 angivet i tons: Mængde i 2012 % i 2012 Mængde i 2011 % i 2011 Mængde i 2010 % i 2010 Mængde i 2009 % i 2009 Mængde i 2008 I alt deponi % % % % % I alt brændbart % % % % % I alt genbrug % % % % % Samlet I alt I alt farligt affald 247 0,6 % 246 0,6 % 216 0,5 % 202 0,5 % 184 0,5 % Alt i alt % i 2008