Bachelorprojekt. Psykomotorisk behandlingseffekt af kroniske smerter. Udarbejdet af: Kirsten Veedfald Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Psykomotorisk behandlingseffekt af kroniske smerter. Udarbejdet af: Kirsten Veedfald Jensen"

Transkript

1 Bachelorprojekt Psykomotorisk behandlingseffekt af kroniske smerter Udarbejdet af: Kirsten Veedfald Jensen Årgang: 2009 VIA University College, Randers Psykomotorikuddannelsen Vejleder: Lars Gøttsche Afleveringsdato: 7.januar 2013 Antal tegn:

2 Resume Bachelorprojektets titel er psykomotorisk behandling af kroniske smerter og med en problemformulering, som følgende: Hvilken effekt har psykomotorisk behandling overfor klienter med kroniske smerter? Undersøgelsesmetoden består af kvantitativt spørgeskema, som blev udleveret ved første og sidste behandlingssession. Ud over spørgeskema indgår materiale fra journaler. Resultatet omkring spørgeskemaet viser der sig en faldende tendens. Der forekommer også stigninger, og niveauer der er det samme. Konklusionen viser, at der ikke er en entydig tendens til, at psykomotorisk behandling har effekt overfor klienter med kroniske smerter. Emne ord: Kroniske smerter, psykomotorisk behandling, behandlingsteknikker, piskesmæld 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Teori... 7 Metode Klienter Resultat Metodekritik Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Spørgeskema Bilag 2 Behandlingsjournal Bilag 3 Attest vedrørende brug af uretmæssig hjælp Bilag 4 Tilladelse til offentliggørelse af bachelorprojekt

4 Indledning Baggrunden for at arbejde med kroniske smerter startede et helt andet sted. Ved opstarten til at finde emne til mit projekt, var mit fokus omkring hjemvendte soldater og behandling af denne målgruppe. Herefter gik tankerne på, hvilket emne der kunne være omkring hjemvendte soldater, dette blev omkring behandling af fantomsmerter. Arbejdet med at finde et aftagerfelt lykkedes imidlertid ikke. Det bevirkede, at jeg måtte tænke i andre retninger, først fokus på soldaterne men med et andet emne, derefter var der tanker omkring fantomsmerter men en anden målgruppe. Alle disse tanker resulterede i emnet kroniske smerter og behandling af disse. Interessen for kroniske smerter kommer også fra, at jeg selv lider af periodiske kroniske smerter i form af lændesmerter og 2 tilfælde af whiplash. Da en stor del af den danske befolkning i en eller anden udtrækning lider af kroniske smerter, ser jeg det som relevant for den psykomotoriske faggruppe at undersøge, hvad vi som psykomotorisk terapeuter kan gøre for at lindre eller ændre opfattelsen af de kroniske smerter for den enkelte klient gennem behandlingsmetoden. Fokus omkring kroniske smerter er at undersøge, om psykomotorisk behandling har effekt på klienter med kroniske smerter og i givet fald hvilken. Dette fokus ligger til grund for ned stående problemformulering. Problemformulering Hvilken effekt har psykomotorisk behandling overfor klienter med kroniske smerter? Metode Metoden for at undersøge effekten vil klienterne få uddelt spørgeskema første og sidste behandling session. Spørgeskemaet indeholder 4 spørgsmål, hvoraf 2 af spørgsmålene omhandler det fysiske omkring styrke/intensitet og hyppighed, de efterfølgende 2 spørgsmål omhandler smerternes indflydelse på den psykiske tilstand og det sociale liv. Udover spørgeskema vil der blive skrevet journal fra hver session. Teori Af teori, som vil blive inddraget i projektet, omhandler kroniske smerter fra følgende bøger: Bogen: Når det gør rigtig ondt og skjulte lidelser. Piskesmæld/whiplash fra artiklen: Psykologiske og sociale faktorer har stor betydning ved piskesmæld (whiplash). Bogen: Lærebog i muskuloskeletal medicin. Bogen: Når det gør rigtig ondt om søvn og kroniske smerter. Bogen: Når det gør rigtig ondt om behandling af kroniske smerter. Disse teorier vil blive beskrevet i dybden under teoriafsnittet og efterfølgende inddraget i diskussionen. 4

5 Begrebsdefinitioner Kroniske smerter bliver beskrevet som følgende: Kroniske smerter er smerter, der har varet i længere tid end forventet, og hvor den oprindelige vævsskade er behandlet og gået i ro. og yderligere er som følgende: Hverken røntgenundersøgelser, scanninger eller blodprøver kan bidrage til en forklaring, selvom de kan hjælpe med at finde en oprindelig årsag til smerterne. Mens smerten ved akutte smerter ofte er skarp og veldefineret, er der ved kroniske smerter ofte tale om dybe, murrende smerter, brændende smerter og neuralgier (nervesmerter). (Vagn-Hansen 2009) Psykomotorisk behandling tager udgangspunkt i følgende 3 punkter: 1. er en læreproces, der giver bevidsthed om kroppens og sindets reaktioner og muligheder. 2. aktiverer ressourcer og evner til selvregulering. 3. styrker evnen til personlige og følelsesmæssige relationer. (www.dap.dk) Derudover er en psykomotorisk behandling bygget op på følgende måde: Grundlaget for afspændingspædagogisk behandling er en samtale om henvendelsesårsagen, og hvad klienten ønsker at opnå. Derefter tager behandlingen udgangspunkt i en analyse af de fysiske og psykiske spændingsmønstre. Det centrale i et behandlingsforløb er samspillet mellem den kropslige behandling og klientens oplevelse af egen krop, personlighed og ressourcer. Et behandlingsforløb kan omfatte flere elementer: manuel behandling, samtale, vejledning i hensigtsmæssig kropsbrug, arbejds- og hvilestillinger, instruktion i øvelser, guidede afspænding og visualisering. (www.dap.dk) Når styrke/intensitet indgår i opgaven, og spørgeskemaet vil definitionen være ud fra følgende: Gøre nogen eller noget stærkere (Politikens nudansk ordbog 2001) og En gennemtrængende kraft eller styrke (Politikens nudansk ordbog). Grunden til at begge ord bruges i spørgeskemaet er for at finde ord, som virker genkendelig for klienterne. Psykisk tilstand vil indgå i opgaven og spørgeskemaet med følgende definition: Som har at gøre med de egenskaber hos mennesket der betinger tankevirksomhed, vilje og følelser. (Politikens nudansk ordbog 2001) Når det sociale liv indgår i opgaven, og spørgeskemaet vil definitionen være ud fra følgende: Som har med samspillet mellem mennesker at gøre. (Politikens nudansk ordbog 2001) 5

6 Projektets opbygning Projektets opbygning vil først være teorien omkring kroniske smerter, psykomotorisk behandling og piskesmæld blive præsenteret. Efter teoriafsnittet kommer behandlingsmetoden, herunder forskellige øvelser, som klienterne er blevet præsenteret for og metode omkring spørgeskema. Efterfølgende vil klienterne og deres problematik kort blive beskrevet. Herefter vil resultatet komme fra behandlingerne gennem spørgsmålene fra spørgeskemaerne, delt op i styrke/intensitet, hyppighed, psykisk tilstand og sociale liv. Efter det beskrevne resultatafsnit vil resultatet blive analyseret med samme opdelingen, som ved resultatafsnittet, og herefter blive diskuteret omkring den psykomotorisk effekt og forbehold. Under diskussionen vil teorien blive inddraget omkring smerter, og disse vil blive inddraget med den psykomotorisk behandling. Det hele samles i en konklusion omkring psykomotorisk behandlingseffekt på klienter med kroniske smerter af forskellige art. Til sidst vil der være en litteraturliste og diverse bilag. 6

7 Teori Kroniske smerter Det viser sig, at kroniske smerter er et almindeligt fænomen i den danske befolkning, og omkring hver 5. dansker lider af kroniske smerter af en eller anden art. (Schlüter og Søndergaard 2009) Mindst halvdelen er vanskelige at forklare alene med simple fysiologiske forhold, derudover er kroniske smerter en form for smerte, hvor kroppen mangler mulighed for eller evne til at genoprette fysiologiske funktioner til et normalt niveau. Den første smerteteori blev beskrevet i 1664 af den franske filosof Descartes, og han forstod smerte som enkelt stimulus respons fænomen. Descartes teori havde stor gennemslagskraft og betydning. I smerte fænomen og forståelse er beskrevet følgende forudsætninger, som lå til grund for udvikling af teorien: Smerte formidles gennem egne specialiserede receptorer og smertebaner til et smertecenter i hjernen. Aktivitet i dette smertecenter vil altid fremkalde smerte. Smerte forudsætter aktivitet i receptorerne i centralnervesystemet. Smerteoplevelsen er proportional med stimulationen af receptorerne. Dog har kliniske observationer og erfaringer vist, at det empirisk ikke er korrekt. Efterfølgende blev Descartes teori udfordret i 1965, da portkontrolteorien blev lanceret af Wall og Melzack. Portkontolteorien flyttede fokus fra periferi og receptorniveau til rygmarven og hjernen. Derudover gav portkontrolteorien viden om, at smerteimpulserne kan bremses, omformes og moduleres på vejen fra periferi mod centrum. I 1982 kom der dog en revision af portkontrolteorien, hvor hjernen blev inkluderet som en central og sandsynlig også en overordnet regulator af smerteimpulsoverføringen. Det med hjernens indflydelse kan ses ud fra følgende citat fra Melzack og Wall 1982: Hjernen er aldrig en passiv modtager af information skabt af hændelser i eller uden for kroppen. På en kompleks og nøje tilpasset måde, som tager hensyn både til individets fortid, nutid og fremtid, filtrerer og omdanner hjernen sine indtryk. Sådanne indtryk og påvirkning udefra påtvinger sig ikke, men gives tilladelse til at slippe ind. (Nordvedt 2001) Kroniske smerter har indflydelse på både de psykiske og sociale aspekter. I artiklen smerte i psykologisk perspektiv beskriver Bobby Zachariae følelser klienter med kroniske smerter kan have på følgende måde: Der er imidlertid stor variation i kroniske smertepatienters emotionelle reaktioner på smerte. Nogle patienter reagerer med depression, hjælpeløshed, skyldfølelser og opgiven hed, nogle bliver vrede, krævende og manipulerende over for deres omgivelser, mens andre tilsyneladende ikke reagerer særligt kraftigt. Derudover kan akutte fysiske skader være årsag til følelser af angst og frygt. Det viser sig også, at psykiske og sociale faktorer kan være med til at nedsætte smertetærsklen, som medfører øget smerteopfattelse. I bogen Når det gør rigtig ondt beskrives følgende forhold, som kan vedligeholde eller forværre kroniske smerter: Angst for fremtiden. Hvordan vil det gå? Sorg over mistet sundhed Fornemmelse af mistet kontrol over dit liv 7

8 Tab af selvværd Mistet arbejde / arbejdsløshed Økonomiske problemer Vrede (mod skæbnen, andre og dig selv) Bitterhed Ustandselige lægeskift, så den enkelte læge ikke når at finde ind til smerten. Kaldes også >>doctorshopping<< Kroniske smerter kan give muskelspændinger og muskelinfiltrationer, dårlig søvn og et øget behov for hvile. Smerterne kan også medføre opgivelse af hobbyer og aktiviteter. Disse ting kan udvikle sig til isolation og videre ind i en ond cirkel for smerte klienter. Kroniske smerter kan være medvirkende til et stigende forbrug af smertestillende og beroligende medicin, som kan give bivirkninger som træthed, dårlig hukommelse og dårlig evne til at koncentrere sig, som kan være årsag til, at klienten oplever mindre kontrol over sit liv. Der kan også forekomme psykiske smerter, hvor det opleves, at symptomerne kommer fra kroppen og ikke fra sindet. Årsagerne til disse findes ofte ved tidligere oplevelser og konflikter og et manglende selvværd. Smerter, som opleves fra kroppen, vil være i fokus i stedet for de psykiske problemer. Det er dog kun omkring 1 ud af 20 med kroniske smerter, hvor smerter stammer fra psykiske lidelser. (Vagn- Hansen 2009) Det, som klienter kan opleve ved social smerte, er ikke at føle sig accepteret af personer, som de omgås, for alle har brug for at få lov til at hjælpe andre personer. Et middel mod sociale smerter kan være, at man engagerer sig i et fællesskab, som kan være selvhjælpsgrupper, hvor der er mulighed for at snakke med andre med lignende problemer som en selv. Der bliver i skjulte lidelser beskrevet på følgende måde, hvordan kroniske smerter kan influere på klienters sociale netværk: Man kan ikke se på et menneske, at det har kroniske smerter. Man registrerer ikke kronisk træthed ved korte møder med en person, der måske ellers ligger ned resten af dagen. Piskesmæld Piskesmæld eller som fagbetegnelsen whiplash er en skadesmekanisme på halshvirvelsøjlen i forhold til hovedets bevægelseshastighed til kroppen og medfører en energi til nakken. Årsager til at personer får piskesmæld er ofte gennem biluheld, hvor man sidder i bilen og bliver ramt bagfra ved lav eller ingen fart. Symptomer er forskellige fra person til person og mulig også fra traumes karakter. Efter piskesmæld skaden kan klienten oplever forvirring, aggression, svimmelhed, nakkesmerter og hovedpine. Symptomerne kulminerer 2-12 døgn efter ulykken med nakkesmerter, hovedpine og stivhed i nakken. Der kan også forekomme svimmelhed og søvnbesvær. Mellem 50 og 80 % vil komme sig efter uheldet og blive symptomfrie, men 14 til 42 % vil efter traumet udvikle kroniske smerter og omkring 10 % vil få alvorlig smerter resten af livet. (Remvig 2003). Forskning fra 4/ viser psykologiske og sociale faktorer på piskesmæld med undersøgelse af 740 personer med akut piskesmæld. Det viser sig, at en række psykologiske og sociale faktorer spiller en stor rolle på at udvikle kronisk piskesmæld, f.eks. viser det sig, at sygemelding i mere end 4 måneder øger 8

9 risikoen, smerter og højt psykologisk distress. I forhold til risiko for negativ ændring i forsørgelsesgrundlaget er igen sygemelding i mere end 4 måneder, kontanthjælp i mere end 8 uger og arbejdsløs i mere end 1 år. (Carstensen 2012) Piriformis syndrom Jeg starter med at beskrive piriformismuskelens forløb og funktion gennem følgende citat: Piriformismusklen udspringer fra forfladen af os sacrum og løber posterolateralt gennem foramen ischiadicum majus for at fæstne sig på den øverste rand af trochanter major. (Danneskjold-samsøe, Lund og Avlund 2009) Derudover er der ca. 10 % af befolkningen, hvor nervus ischiadicus løber igennem piriformismusklen. (Danneskjold-samsøe, Lund og Avlund 2009) Piriformis fungerer som stabilisator for bækkenet, og hvis der opstår spænding i muskler, opstår der et tryk på nerven ischiadicus. Spændinger kan opstå ved traume som f.eks. ved spark, men den hyppigste årsag er muskelspændinger, som kan resultere til bækkeninstabilitet og smerter ved sacroiliacaleddet. Derudover er det vigtig at have for øje omkring lænderyglidelser, som kan tyde på diskusprolaps, men som også kan give symptomer på piriformissyndrom. Symptomerne er dybe sædesmerter, lændesmerter, smerter og føleforstyrrelser længere ud i benet pga. irritation af nerve ischiadicus. Piriformissyndrom kan forveklses med hasemuskelsyndrom, som også påvirker og irritere nerven ischiadicus. (Remvis 2003) Behandling er ro de første dage hvorefter udspænding flere gange om dagen og massage af piriformis musklen for at undgå kronisk muskelforkortning. Efterhånden kan belastningerne igen øges. Overbelastningsskader opstår derudover hyppigst i de muskler og sener, som har en tendens til at blive forkortede, og da en skade samtidig ofte vil medføre yderligere stramning og forkortelse bliver udspændingsøvelser også et vigtigt element i behandlingen af skader. (Remvig 2003) Hvis årsagen findes gennem ryglidelse eller bækkeninstabilitet, så skal disse behandles særskilt. Smerterne kan også reproduceres ved modstand mod abduktion, når hofteleddet er adduceret, eller hvis man laver en passiv indadrotation i hofteleddet. Der kan også forekomme smerte ved modstand mod udadrotation med hofte og knæ let flekterede. (Danneskjold-samsøe, Lund og Avlund 2009) Behandling I starten af behandling af kroniske smerter er ved klientens praktiserende læge. Senere er der kommet tværfaglige opgaver mellem psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere på smerteklinikker og centre. Andre behandlingsformer er også kommet til, som f.eks. den psykomotorisk behandlingsform med afspænding og visualisering. Der er forskellige former for afspænding og visualiserings teknikker, som progressiv muskelafspænding, opmærksomhed på forskellige kropsdele og visualiserings eller fantasirejser. Psykomotorisk behandling eller afspændingspædagogikken opfatter personlig trivsel som et resultat af et velfungerende samspil mellem følelsesmæssige, fysiske og sociale behov og omgivelsernes krav og udfordringer. (Afspændingspædagogisk behandling) 9

10 Derudover kan den personlige trivsel og kontrollen over den personlige trivsel bringes ud af balance ved sociale, fysiske, kognitive eller følelsesmæssige forandringer, som den enkelte ikke er i stand til at tilpasse sig. Den psykologiske behandlingsmodel for kroniske smertetilstande er først smerteinterview. Selv smertebehandlingen består af en kognitiv del, indeholdende egen afspænding og smertedagbog samt af en psykodynamisk del indeholdende traumebehandling (Køppe og Bisted 2000), hvor den kognitive del består af, at klienten laver afspænding derhjemme en gang dagligt på samme tid og sted. Forinden har klienten registreret i sin smertedagbog, hvordan hele kroppen har det med spændinger, uro og stress, og efterfølgende hvor det gør mest ondt fra 1 til 10, dette gentages efter afspændingen. Efterfølgende vil smertedagbogen blive gennemgået sammen med psykologen. Derefter vil den psykodynamiske del starte, når klienten begynder at opleve spontane billeder under afspændingen eller ved ændret drømmeaktivitet med traumebehandling, hvor klienten holdes i kort snor for at stoppe angstprovokerende billeddannelser. Søvn og smerter Søvn og søvnkvalitet har stor betydning for at holde kroppen i balance og modvirke smerter. Gennem forskning har det vist sig, at deltagere, som sov 4 timer, havde en nedsat funktion i forhold til at fungere tankemæssigt og evnen til at koncentrere sig, svarende til deltagere, der ikke havde fået søvn i 88 timer. Dette betyder, at mennesker, som får for lidt søvn, fungerer dårligere. Der medfører også en øget risiko for smerter. Søvnmangel øger insulinmængden i blodet, dette øger risikoen for diabetes 2. (Vagn-Hansen 2009) Søvnbehovet varierer fra person til person og med årstiderne, da det har vist sig, at om sommeren kan man klare sig med mindre søvn, og modsat om vinteren er søvnbehovet i reglen noget større. Man regner med en gennemsnitssøvnlængde på omkring 7 til 8 timer. Det er dog vigtigt, at den enkelte person finder den søvnlængde, som giver den bedst mulig udhvilethed og friskhed dagen igennem og ikke kun om morgenen. Ved søvnforstyrrelse kan der være forskellige lægemidler, som kan give forstyrrelser for den enkelte person. (Vagn-Hansen 2009) 10

11 Metode Spørgeskema Undersøgelsens metode var ens spørgeskema ved første og sidste behandlingssession. Spørgeskemaet er en kvantitativ undersøgelsesmetode med spørgsmål inden for en vas skala, hvor tallene går fra 1-10: 1 svarer til ingen smerter eller indflydelse og 10 svarer til meget høj smerte eller indflydelse. Spørgsmålene er bygget op med først viden omkring køn og alder. Efterfølgende kommer to spørgsmål, som omhandler det fysiske med hensyn til smerternes styrke/intensitet og hyppighed. Derefter kommer et spørgsmål omkring smerternes indflydelse på den psykiske tilstand og et spørgsmål, som omhandler smerternes indflydelse på det sociale liv. Efterfølgende vil tallene blive ført ind i søjlediagrammer for at sammenligne tallene fra første og sidste behandlingssession med henblik på, om der er ændringer, og derved om psykomotorisk behandling har effekt på klienter med kroniske smerter. Der vil være et søjlediagram for hvert af de 4 spørgsmål i den rækkefølge, som der blev opstillet i spørgeskemaet. Behandlingsforløb I behandlingsforløbene er valgt manuel behandling som metode, men metodetype er tilrettelagt individuel med udgangspunkt i den enkelte klients problematik, og hvad klienten ønsker at arbejde med i behandlingssessionerne. Jeg vil derfor beskrive hvilke behandlingsmetoder, der er brugt for hver enkel klient. Nogle af øvelserne vil gå igen for alle 3 klienter, enten fordi problematikken er i samme område, eller fordi klienten har givet udtryk for, at der er muskelspændinger i området, selvom problematikken er et andet sted i kroppen. Klient 1 havde ønske om at arbejde med øvelser, som hun kunne bruge i dagligdagen i forhold til at mindske smerterne. Metoderne til dette har været manuel behandling i maveliggende stilling. Sideløbende med den manuelle behandling er der blevet introduceret til forskellige grundøvelser, som venepumpe til ben, arbejde med fodruller, harmonika/ski øvelse og pendulering. Derudover var der også introduceret til skulderområder i form at skuldre rul, skuldrepladerne mod hinanden, hoved til siden og søløven. Klienten blev også introduceret til en afspændingsøvelse med at spænde helt af. Klient 2 ønskede at arbejde med skulder/nakke området. Metoderne, som blev brugt, var manuel behandling i rygliggende stilling. Derudover blev der introduceret til forskellige grundøvelser omkring skuldreområdet med skuldrepladerne mod hinanden og skuldre rul. Der blev også lavet forskellige styrkeøvelser og afgrænsende øvelser. Det var også tænkt at skulle arbejde med øvelser omkring det at mindske negative tankegang, dette var klienten dog ikke indstillet på indenfor de 6 behandlingssessioner. Klient 3 ville arbejde omkring skuldre/nakke området og omkring søvnproblemer. Metoder, der blev brugt, var manuel behandling i rygliggende stilling, men også en enkel gang i maveliggende stilling. Klienten blev introduceret til grundøvelser til skulderområdet i form af skuldre rul og skuldrepladerne mod hinanden, slip vanespændinger og elevator. Arbejdede også med visualisering af en snor ud fra brystbenet og fra toppen af hoved. Klienten blev introduceret til afspændingsøvelse med at følge åndedrættet. Klient 3 havde også behandlingssessioner, som kun bestod af dialog f.eks. med fokus på 11

12 kost og motion. Derudover var der sessioner, som måtte forkortes, da klienten ikke havde mulighed for at afsætte en time. 12

13 Klienter Jeg vil kort beskrive hver enkel klient i forhold til klienternes smerteproblematik og dagligdagssituation. Dette er for at give et overblik over hvilke former for kroniske smerter, der er blevet arbejde med i denne undersøgelse, og derved kun er et lille udsnit af kategorien kroniske smerter. Klient 1 og 2 fik 6 behandlinger, mens klient 3 fik 5 behandlinger. Klient 1 er en kvinde på 48, hun er gift og har 2 voksne piger og 2 børnebørn. Problematikken er omkring N. ischiadicus muligvis piriformissyndrom i venstre side med smerte i lænd, balle og ben, og med en sovende fornemmelse i venstre fod. Klient 1 er muligvis en af dem, hvor nerven ischiadicus løber igennem piriformismusklen i følge en speciallæge, som klient undervejs var til udredningsundersøgelse hos, hvilket skal undersøges nærmere i forhold til, om der kan lindres på klientens smerter, og om en operation evt. ville være mulig. Derudover har hun svært ved at side i længere tid, bl.a. ved bilkørsel, men smerterne forværres også ved gentagen hugsiddende, hvilket også viste sig i behandlingssessioner, hvis den indledende dialog varede i længere tid. Klient 1 har tidligere gået til behandling ved kiropraktor og gået til et mest ring kursus omkring smerter, og hun går til behandling ved fysioterapeut. Klient 1 er sygemeldt og venter på udredning fra sundhedssystemet med evt. efterfølgende behandling og bedring af smerteoplevelserne og efterfølgende jobmuligheder. Klient 2 er en mand på 31, han var i starten single, men fandt i løbet af behandlingsforløbet en kæreste. Problematikken er piskesmæld og ryg problemer, hvor klienter oplever hovedpine og mindre bevægelighed i ryggen. Derudover har han diabetes 1 og rejsningsproblemer. Ud over de fysiske problemer har han også svært ved at acceptere og anerkende sin situation, selvom det er gået 7 år siden ulykken. Klient 2 har tidligere gået til forskellige behandlingsformer, som fysioterapeut og akupunktur. Klient 2 er på kontanthjælp og i flere omgange været i jobprøvning. Han venter på kommunes videre afgørelse til, hvad der skal ske i fremtiden. Klient 3 er en kvinde på 44, hun er gift og har en datter, derudover har manden 3 børn fra tidligere forhold. Problematikken er en 20 år gammel skade i nakkeområde, som whiplash. Smerterne i nakkeområdet bliver forværret i stresset situationer. Anden behandling har været ved læge, massage, kiropraktor og fysioterapeut. Klient 3 har et fuldtidsarbejde, som socialrådgiver. Alle 3 klienter har i en eller anden udstrækning søvnproblemer, som følge af smerterne og/eller tankemylder. Søvnproblemerne består i enten at have svært ved at falde i søvn, eller vågner op flere gange om natten pga. smerter, hvor der igen kan gå et tidsrum inden klienten falder i søvn igen. 13

14 Resultat Spørgeskema Der er ikke noget entydig samlet resultat på spørgeskemaernes talskala før og efter behandlingsforløbene i for hold til, om der er fald eller ej. De præcise tal for hver klient kan ses i diagrammer efter dette afsnit med hvilke klienter, der oplever henholdsvis fald, stigning eller om niveauet er det samme før og efter behandlingsforløbet. Der vil være 4 diagrammer, et for hvert af spørgsmålsområderne styrke/intensitet, hyppighed, indflydelse på den psykiske tilstand og det sociale liv. Her viser det sig: Ved styrke/intensitet, at 2 klienter oplevede et fald, og 1 klient oplevede det samme fra før og efter behandlingsforløbet. Ved hyppighed var det mere spredt, da en klient oplevede det samme før og efter, en anden klient oplevede en stigning i hyppighed og den sidste klient oplevede et fald i hyppighed. Ved indflydelse på den psykiske tilstand oplevede 2 klienter et fald, mens den sidste oplevede en stigning efter behandlingsforløbet. Ved smerternes indflydelse på det sociale liv oplevede 2 klienter et fald, og den sidste oplevede, at det var det samme før og efter behandlingsforløbet. Klient 3 havde dog ved behandlingsforløbets start svært ved at svare entydig på spørgsmålene, især omkring indflydelse på den psykiske tilstand og det sociale liv, for det var alt efter, om det var gode eller dårlige dage Før behandling styrke/intensitet Efter behandling styrke/intensitet Klient 1 Klient 2 Klient 3 14

15 Før behandling hyppighed Efter behandling hyppighed Klient 1 Klient 2 Klient Før behandling psykisk tilstand Efter behandling Psykisk tilstand Klient 1 Klient 2 Klient 3 15

16 Før behandling sociale liv Efter behandling sociale liv Klient 1 Klient 2 Klient 3 Behandlingsforløb Klienterne havde forskellige oplevelser af behandlingsforløb og dennes effekt. Dette har givet sig udtryk gennem behandlingssessionerne gennem dialog med klienterne og i den efterfølgende journalskrivning fra hver behandlingssession, om klienternes oplevelser fra uge til uge f.eks. i forhold til oplevelse af smerternes hyppighed eller intensitet. Derudover er der også beskrevet klienternes oplevelser under hver behandlingssession, som f.eks. tung i kroppen, varm, føler kroppen er længere eller at kroppen føles til at ligge skæv ved halv behandling. For at bedømme om behandlingsforløbene havde nogen effekt, har jeg også gjort brug af iagttagelser, når jeg har lavet øvelser med klienterne i forhold til, hvordan klienten udfører øvelsen, og evt. hvordan klienten står og derved hvordan klientens holdning er. Klient 1 oplevede positiv effekt i form af øget kropsbevidsthed. Den øgede kropsbevidsthed kom til udtryk gennem øget fokus på, hvordan hun havde vægten, når hun stod, eller når hun arbejdede med de daglige gøremål. Kropsbevidstheden har været med til at ændre opfattelsen af smerterne, men ikke at smerterne er mindre til stede. Klient 2 havde svært ved at finde ro, ved at ligge i samme stilling i længere tid. Derudover var det i starten svært at få klienten til at åbne op. Der var meget snak omkring negative tanker, lavt selvværd og det at acceptere og anerkende livssituationen. Klient 2 var dog ikke klar til at arbejde med de psykiske aspekter. Der ses også ved spørgeskemaet en stigning ved smerternes indflydelse på den psykiske tilstand. Klient 3 havde travlt med arbejde og derfor kunne ikke hver gang afsætte en time. Hun oplevede at være afslappet ved behandlingssessionerne. Klient 3 havde gavnlig af skuldre/nakke øvelser og afspændingsøvelse, som var med til at hjælpe på tankemylder og i stressede situationer. Disse øvelser vil hun også bruge videre både når hun er på arbejde, men også hjemme. 16

17 Metodekritik Det første, som kan blive kritiseret, er antallet af deltager i undersøgelsen, for der er kun 3 personer, hvor den ene ikke er helt stabil med at afsætte en time hver uge. Dette kan være med til at gøre det vanskeligt at give et sikkert pejling på om, psykomotorisk behandling har effekt på klienter med kroniske smerter. Ud over antallet af klienter vil også være antallet af behandlingssessioner, da det kan være svært at bedømme resultater og effekt efter 5-6 behandlingsgange, hvorimod hvis det havde været over længere behandlingsforløb, ville der måske være et mere klart billede i forhold til effekten. Derudover er det svært at afgøre den psykomotoriske behandling effekt, da klienterne ikke havde samme former for kroniske smerter. Det kan dog siges, at de 3 klienter havde gener omkring muskelspændinger, henholdsvis i skulder/nakkeområdet og omkring lænden og videre ned langs benet. Da der kan være andet end muskelspændinger i forbindelse med kroniske smerter, som f.eks. klemning af nerver, vil det være relevant at have et tværfagligsamarbejde med andre sundhedsfaglige personer, som f.eks. speciale læger og psykologer. Der kan også være kritik omkring behandlingsformen, da klienterne ikke har modtaget den præcise samme behandling, men at der er blevet taget højde for den enkeltes ønsker i forhold til smerte problematikken. Klienterne har dog alle fået den grundlæggende manuelle psykomotorisk behandling. Derudover modtager flere af klienterne anden behandling som fysioterapi, dette kan gøre det vanskeligt at afgøre, hvad der har størst effekt. Er det den psykomotoriske behandling, de andre behandlingsformer eller en kombination af både psykomotorisk behandling og andre former for behandling. Spørgeskemaet kan kritiseres ved ikke at være klar nok i definitionerne omkring, hvad 1 og 10 svarer til. Derudover også ved første behandlingssession om det var general omkring smerterne inden behandlingsforløbet, eller om det f.eks. skulle være indenfor en måned med smerternes påvirkning fysisk, psykisk og socialt. Det giver også et upræcist sammenligningsgrundlag, i det skalaen fra 1 til 10 ikke har samme betydning for klienterne, f.eks. svarer en klient 8, mens dette tal kan svare til 6. Dette kunne være undgået med et spørgeskema, der var opbygget med udsagn, som ingen, moderat og udholdelig. Dette kan der blive taget højde for i behandlingssessionerne, hvor klienternes egne udtagelser vil indgå. 17

18 Diskussion Fysiologisk eller psykologisk Der er længe taget udgangspunkt i, at kroniske smerter stammer fra noget fysisk, og derved er der noget udefra eller inde i kroppen, som påvirker fysiologisk, og at personen registrerer smerte. Denne antagelse går helt tilbage til 1664, hvor den første smerteteori blev udviklet af Descartes. Descartes teori omhandler, at smerte formidles gennem specialiserede receptorer videre gennem smertebaner op til et smertecenter i hjernen, som fremkalder smerten. Dette forudsætter, at der er aktivitet i centralnervesystemets receptorer. Senere kom Wall og Melzack med deres smerteteori i 1965 og efterfølgende en revidering i I teorien viste det sig, at smerteimpulser kan bremses, omformes og moduleres, og i 1982 fandt Wall og Melzack ud af, at hjernen er en central og overordnet regulator for smerteimpulsoverføring, da hjernen modtager information af hændelser, som er skabt i eller uden for kroppen, men samtidig tager hensyn til personens fortid, nutid og fremtid. Indtryk og påvirkninger udefra påtvinger sig dog ikke, men der gives tilladelse for at slippe ind. Zachariae beskriver at kroniske smerter kan influere sig psykisk gennem depression, hjælpeløshed, skyldfølelse og vrede. Derudover kan fysiske skader give følelser af angst og frygt, som kan ligge til grund for, hvad vil der ske i fremtiden, mistet kontrol over sit liv, tab af selvværd/selvtillid, økonomiske problemer og arbejdsløshed. Der kan også være smerter, som er psykiske, men symptomerne opleves at komme fra kroppen og ikke sindet, dette kan komme fra tidligere oplevelser, konflikter og mangel på selvværd/selvtillid. De fysiske smerter vil som regel være i fokus, hvorimod de psykiske problemer ikke vil være i fokus. Det ser også ud til ifølge Vagn-Hansen, at det er omkring 1 ud af 20, hvis kroniske smerter stammer fra psykiske lidelser. Hvordan kan det være, teorien har hovedvægten kun på det fysiske og ikke psykiske. Kan det være, fordi de fysiske faktorer kan ses eller måles i modsætning til de psykologiske faktorers indflydelse på de fysiske smerter og de psykiske smerter. Har sundhedssystemet også hovedvægten på det fysiologiske og de fysiske smerter, som kan ses eller måles? Årsagen til dette kunne være, at teoretikere og forskere har ønsket at undersøge de fysiologiske smerter faktorer, og hvordan disse faktorer kan påvirke nervesystemet. En indflydelse kan også være den tid, hvor teorierne blev skrevet, at der muligvis ikke var særlig stort kendskab til de psykologiske aspekter, og at disse kunne påvirke oplevelsen af den fysiske smerte. Den naturvidenskabelige tankegang med at kunne måle og veje kan spille ind på, at det lægefaglige sundhedssystem prøver at objektive ting, når en klient kommer med smerteklager, også selvom der ikke er tegn på objektiv årsag til smerterne. Det kan dog tyde på, at sundhedssystemet begynder at anerkende de psykiske faktorer, som kan have indflydelse på smerte, og at der ikke altid skal være objektive fund for at smerteoplevelserne er reelle. Det ses ved, at der kommer mere tværfagligt samarbejde mellem forskellige sundhedsfaggrupper og decideret smertecenter, hvor smerteklienter kan få behandling af relevant fagperson. Hvordan ser det ud omkring de fysiologiske og psykiske fokusområder indenfor psykomotorisk behandling? Psykomotorisk behandling tager udgangspunkt i det fysiske som mange andre sundhedsfaggrupper. Psykomotorisk behandling har især fokus omkring muskelspændinger både de 18

19 over- og underspændte muskler. Det er også vigtigt med klienternes oplevelser af generne, og hvordan det påvirker klienten følelsesmæssig og i dagligdagen. Jeg oplever, at den psykomotoriske behandling vægter det fysiske og psykiske lige meget, men ved den enkelte klient kan der være en hovedvægt på enten det fysiske eller psykiske. Det kan også undervejs i et behandlingsforløb ændre sig fra at have fokus på det fysiske omkring muskelspændinger over til psykiske problemer, som f.eks. mangel på selvværd og egen anerkendelse, eller omvendt at starte ved det psykiske og undervejs flytte fokus til det fysiske alt efter, hvad den enkelte klient kommer med som problematik. Ved kroniske smerter vil det nærliggende være at arbejde fysiske med at løsne op i muskulaturen og arbejde med øvelser, der kan laves hjemme af klienten. Det er vigtig at have for øje, at når klienten begynder at have tillid til terapeuten og derved åbner sig op, kan det vise sig, at de psykiske problematikker og indflydelse på dagligdagen er mere nærliggende at have fokus på. Derfor ser jeg det som vigtig for en terapeut at kunne være omstillingsparat i forhold til at kunne ændre det evt. planlagte behandlingsforløb og fokusområdet i behandlingssessionerne. Jeg tror, det er vigtigt at have tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, som f.eks. speciallæger og psykologer, da den psykomotoriske behandling har begrænsning f.eks. omkring behandling af nerver, der er i klemme, eller der kan være psykologiske traumer. Søvns indflydelse på smerte Det ser ud til, at søvn har stor indflydelse i forhold til at holde kroppen i balance og for at modvirke smerter. Mangel på søvn kan være med til at øge risikoen for smerte, derudover giver søvnmangel en øgning af insulin i blodet, som vil øge risikoen for at få diabetes 2. Behovet for søvnmængde er forskellige fra person til person, men der regnes med en gennemsnitslængde på 7 til 8 timer. Behovet for søvn ændrer sig også i forhold til årstiderne, hvor behovet for søvn om sommeren er mindre end om vinteren. Årsager til forstyrrelser i søvn kan komme fra forskellige lægemidler, klienten har fået udskrevet, det kan være følgende lægemidler: Gigtmidler af typen NSAID, nervemedicin, blodtryksmidler og muskelafslappende midler. Ligeledes viser sig også, at vedvarende søvnmangel giver problemer med at fungere tankemæssigt og at kunne koncentrere sig. Det, der afgøre om den enkelte person har fået den rette mængde søvn, er: Når den enkelte oplever bedst mulig udhvilethed og friskhed hele dagen igennem. Forskning har også vist, at personer, som kun sov 4 timer, havde nedsat funktion omkring at fungere tankemæssigt og til at koncentrere sig svarende til personer, som ikke havde fået søvn i 88 timer. Hvordan kan det være, at søvn har stor betydning på flere fysiologiske mekanismer. Vil mangel på søvn kun påvirke det fysiske som tankemæssige ting og det at kunne koncentrere sig fuldt ud, eller kunne det være, at mangel på søvn også havde indflydelse på personers sociale funktion, men også på de følelsesmæssige områder. Er det kun søvnmangel, der vil influere på smerte, eller kan kroniske smerter også være medvirkende til søvnmangel eller dårligere søvnkvalitet? Det ser ud til, at søvnen har stor fysiologisk betydning, da mangel på søvn påvirker fysiologiske mekanismer som øgning af insulin i blodet, og derved øges risikoen for livsstilssygdomme som diabetes. 19

20 Personens fysiske formåen bliver også løbende påvirket gennem koncentrationsproblemer og tankemæssige problemer, hvilket kan medfører fysiske skader f.eks. på virksomheder og i trafikken. Personernes mangel på koncentration og tankemæssige problemer vil muligvis kunne spille ind på den enkelte persons sociale liv. Dette kunne være gennem ikke at have energi til at deltage i familie eller venners komsammen, det kunne også medfører nedskæring på fritidsaktiviteter, som derved vil gøre, at den enkelte person blev mere hjemme, som kunne resultere i en begyndende isolation. Uanset om der er undersøgelser på søvnmangels indflydelse på det følelsesmæssige eller ej, kunne det nærliggende være at der var en eller anden form for indflydelse for den enkelte person. Det kan f.eks. ses gennem hurtigere opfaren over små ting og kommentarer eller oplevelse af følelser, som irritation, vrede, afmagt og evt. angst for, om søvnforstyrrelserne kunne være årsag til, at man som person var blevet alvorlig syg. Inden for det psykomotoriske fag er den grundlæggende tankegang, at det fysiske, psykiske og sociale hænger sammen, derfor kunne det se ud til, at selvom søvnforstyrrelser kun påvirker fysiologisk, så vil disse påvirkninger også kunne påvirke den enkelte person psykisk og socialt. Det viser sig, at mangel på søvn påvirker ens smerter, men ud fra behandlingsforløbene ser det ud til, at kroniske smerter også kan have en påvirkning på søvnen og derved give forstyrrelser. Dette har givet sig udtryk ved, at klienter er vågnet op pga. smerten f.eks. ved at ligge på det område, hvor smerterne er. Det medfører stærke muskelspændinger, som i nogle tilfælde giver årsag til, at den enkelte bliver nødsaget til at stå op, indtil smerterne har fortaget sig og derved igen mulig for søvn. En anden ting, klienterne har givet udtryk for, og som kan give søvnforstyrrelser, er tankemylder ved sengetid. Dette kunne derfor tyde på, at smerter kan påvirke søvnen, såvel som søvnmangel kan påvirke på smerterne. Derfor kan det være vigtigt for klienter med kroniske smerter at få instruktioner i udspændingsøvelser, som kan laves inden sengetid for at mindske nogle af muskelspændinger og derved være med til at forebygge øgede smerte. En anden ting, som kan lindre muskelspændinger, er afspændingsøvelsen Spænd helt af (Et godt hvil 2002), hvor hele kroppen gennemgås, og klienten gennem øvelse forsøger at slippe spændinger i de muskler, hvor der måttet være unødvendige spændinger og derved få en søvn uden forstyrrelser. Hvis årsagen til søvnforstyrrelser er tankemylder ved sengetid, kan afspændingsteknikker med fokus på åndedrættet efter øvelse sænke tankemylderet og derved gøre det lettere at få den rette mængde søvn. Arbejde eller sygemelding Den nyeste forskning viser, at piskesmæld, som kan blive en kronisk tilstand, sker gennem psykologiske og sociale faktorer. Risiko for antal gange piskesmæld øges, er op til 4½ gang. Årsager kan være sygemelding i mere end 4 måneder, smerter, kvinde og højt psykologisk distress. Derudover er risikoen for antal gange, at der er negativ ændring i forsørgelsesgrundlaget op til 5½ gang. Årsagerne hertil er sygemelding i mere end 4 måneder, kontanthjælp i mere end 8 uger og arbejdsløs i mere end 1 år. Tallene er fra en undersøgelse, hvor 740 personer med akut piskesmæld blev undersøgt omkring psykologiske og sociale faktorers betydning, men også at det akutte piskesmæld udløser et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som allerede var til stede før ulykken, som 20

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere