Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP februar 2010

Transkript

1 Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP februar 2010 Bygherreforeningens første temamøde i 2010 handlede om bæredygtigt byggeri efter klimatopmødet og startede med rundvisninger i Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning Green Lighthouse med efterfølgende oplæg i Lundbeck Auditoriet, Biocentret, Københavns Universitet. Temamødet var et stort tilløbsstykke med ca. 200 tilmeldte. Verdens øjne var rettet mod Danmark, da COP15 blev holdt i København. Nu er klimatopmødet overstået med en klimaaftale Copenhagen Accord i hus. Men hvordan ser fremtiden efter COP15 egentlig ud for bygherren, hvad angår bæredygtigt byggeri? Dette spørgsmål blev der sat fokus på med årets første temamøde. Foto: Københavns Universitet Nærværende notat er en opsamling på temamødet. Det er ikke tænkt som et referat, men som et supplement til indlægsholdernes præsentationer. Program 15:00 Rundvisning i Green Lighthouse hold 1 og 2 Lone Feifer, Velux og Michael Nielsen, Cowi 16:00 Velkomst og introduktion Lars Ole Hansen, formand for Bygherreforeningen 16:10 Klima- og energipolitikkens betydning for dansk byggeri Anne Høier Simonsen, vicedirektør i Energistyrelsen 16:30 Krav til udvikling af bæredygtigt byggeri i Danmark Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen 16:50 Bygherrernes udfordringer og muligheder Bente D. Sejersen, formand for Bygherreforeningens Energi- og Miljøudvalg 17:10 Koncept og produktudvikling for bæredygtighed Lone Feifer, strategisk projektchef i Velux. 17:30 Strategier for bæredygtighed i bygningsdesign Michael Christensen, Christensen og Co. Arkitekter 17:50 Opsamling og pointer 18:20 Vin, snak og snacks Foto: Københavns Universitet

2 Velkomst & introduktion Formanden for Bygherreforeningen Lars Ole Hansen bød velkommen til alle de fremmødte deltagere. Han slog fast, at bæredygtighed er en meget presserende opgave. Danmark skal være en grøn førernation, og alle i branchen er meget positive og vil gerne deltage for at nå målene. Men hvilke mål skal bygherrerne nå? Det er nemlig meget vigtigt, at de ved, hvilke mål, de skal forfølge. Lars Ole gav stafetten videre til nogle meget kompetente personer inden for bæredygtighed, som i deres oplæg bidrog med input til, hvad vej bygherrerne skal gå. Klima- og energipolitikkens betydning for dansk byggeri Vicedirektør i Energistyrelsen Anne Høier Simonsen forklarede indledningsvis, at Energistyrelselsen er praktisk orienteret og samtidig arbejder meget generelt lige fra havmølle-udbud til overordnede målsætninger for energiforbrug. Hun gennemgik målsætninger for 2020, hvor blandt andet 30 % af det samlede danske energiforbrug skal være bæredygtigt, heraf 10 % til transport. I Energistyrelsen taler man om: biler, bønder og boliger, og at man skal have en mere aggressiv fremgangsmåde for at påvirke til bæredygtighed. Danmark er det eneste land i verden, der har en absolut målsætning for bæredygtighed, de andre lande har en relativ. I Danmark er målsætningerne meget ambitiøse, nemlig ingen fossile brændstoffer (kul, olie og gas) på lang sigt. Derfor har elbiler Energistyrelsens store bevågenhed. Skatteministeriet arbejder på grønne kørselsafgifter. Og der er samtidig nedsat en klimakommission, som arbejder på et oplæg til regeringen i De danske ambitiøse mål for bæredygtighed betyder, at Danmark er på forkant med bæredygtige energiteknologier, hvilket igen har en positiv effekt på det danske erhvervsliv. Energistyrelsen arbejder også med energimærkning, hvor man skal have mere fokus på brugerne altså mere brugervenligt energimærkning. Det er vigtigt at have styr på energimærkningen og her bør bygherrerne være fremme i skoene. Bygherrerne kan ikke satse på bæredygtighed via forsyningerne. Energistyrelsen har et ønske om at udvikle et typekoncept til nybyggeri, som er forholdsvis let at gå til. Et andet område hvor styrelsen synes, der er udviklingsmuligheder er de kommunale lokalplaner, hvor kommuner kan have fokus på bæredygtighed i større områder. I erkendelse af, at information er nøgleordet har styrelsen lavet et nyt informationscenter Center for Energibesparelser som erstatning for Elsparefonden. side 2 af 5

3 Krav til og udvikling af bæredygtigt byggeri i Danmark Finn Lauritzen, direktør i EBST begyndte sit oplæg med at rose Green Lighthouse, men stillede samtidig spørgsmålstegn ved, om det er den vej, vi skal gå med bæredygtigt byggeri. EBST er ikke helt afklaret med, hvad de skal anbefale som målsætning for En del lande har langt flere bæredygtige spydspidsbyggerier, end vi har i Danmark, da vi har en langt skrappere lovgivning. I 2009 lavede EBST en ny strategi med baggrund i et partnerskab, da bæredygtighed bygger på samarbejde med alle i branchen. Styrelsen er meget opmærksom på, at man ikke ønsker, at bæredygtighed skal genere arkitekturen, og det har fx været ved at satse på øgning af isolering på lofter frem for i ydervægge. Der er flest energibesparelser at hente i den eksisterende boligmasse, derfor er det oplagt at stille krav ifm. vedligeholdelse, da det har langt større virkning end krav til nybyggeri. EBST er på vej med en indeklimastandard. Da problemet med 0- energihuse netop har været indeklima og komfort. Et andet område, der interesserer styrelsen er hvorvidt, der kan laves en dansk pendant til LEED og BREAM den amerikanske og britiske standardisering af evalueringer af bæredygtigt byggeri. Bygherrerne bør finde en fælles formel for, hvad de forstår ved bæredygtighed. Bygherrernes udfordringer og muligheder Bente D. Sejersen, formand for Bygherreforeningens Energiog Miljøudvalg fortalte om sine egne erfaringer som bygherre i Århus Kommune, hvor man er meget ambitiøs med hensyn til bæredygtighed. Århus Kommune skal nemlig være CO2 neutral i Som bygherre er det lettere at stille bæredygtige krav til nybyggeri, da de bæredygtige udfordringer helt klart er størst ved renoveringerne. Bente Sejersen slog fast, at udbudsformen er vigtig, og at bygherrerne må se på sammenhænge. Facaderenoverer man en skole, skal man selvfølgelig tænke på, at der skal undervises i klasseværelserne i 45 min. uden det bliver alt for tæt. Bygherrerne bør være et skridt foran håndværkerne, og sætte sig ind i nye ting. Arkitekterne og energifolkene skal gå hånd i hånd. Bente Sejersen efterlyste flere forsøgsprojekter, da der på nuværende tidspunkt kun findes få standardløsninger. Noget der fylder meget hos bygherrerne er, hvem der skal tage risikoen, hvis man som bygherre eksperimenterer med nye bæredygtige løsninger. I Århus Kommune ønsker man støtte til at tage de bæredygtige risici. Samtidig er lejeloven et problem, idet bygherren investerer og lejerne får besparelsen. Bæredygtige projekter kræver tidligt samarbejde mellem bygherrer, arkitekter og ingeniører. I Århus er man på vej med en publikation om krav, anbefalinger og visioner til at arbejde med bæredygtighed. side 3 af 5

4 Koncept og produktudvikling for bæredygtighed Lone Feifer, Strategisk projektchef i Velux lagde ud med at fortælle om Velux s vinduer i Green Light House, og om deres øvrige mange spændende bæredygtige projekter over hele verden. I Velux er der tradition for at eksperimentere med nye metoder og koncepter. I Velux taler man meget om Livability som et begreb, der dækker bredere og mere end komfort. Green Lighhouse blev hele verdens kæledægge under COP15 i København. Mange tilrejsende deltagere var igennem Green Lighthouse og var meget begejstrede. Der har i hele processen omkring tilblivelsen af Green Lighthouse været en rigtig god energi, masser af samarbejde og vilje til at skabe noget helt særligt. Koncept og produktudvikling for bæredygtighed Michael Christensen - direktør i Christensen & co. Arkitekter, som arbejder meget med bæredygtigt design - var arkitekt på Green Light House. Han indledte med at stille 2 spørgsmål, som han synes er relevante i forbindelse med bæredygtighed: hvordan kan vi lave interessant arkitektur i 0-huse? Hvordan kan begreberne gå samme vej? Normalt er der jo mange hensyn, der skal tages ved arkitektur. Og Michael Christensen mener, at bæredygtighed skal tidligt ind i processen. Michael Christensen arbejder meget med dagslys og synes, at dagslyset er den allermest interessante måde at spare på energien. På Green Lighthouse var der meget fokus på dagslyset, og hele facaden er ren isolering. Huset blev rundt fordi det er energieffektivt og passer ind i omgivelserne. Opsamling og pointer Henrik L. Bang bad oplægsholderne om at komme med deres vigtigste pointer: Lars Ole Hansen: Efterlyste etablerede konsortier om energi, mere samarbejde. Green Light House er et super eksempel på samarbejde, hvor alle lærer af hinanden og har en fælles vision. Det er ikke bare bygherrerne, der skal tænke bæredygtigt, hvad med specialiserede energi-entreprenører eller energi-rådgivere? Finn Lauritzen: Meget inspirerende eftermiddag. Man skal sondre mellem det bedste og det rigtig gode. side 4 af 5

5 Bente D. Sejersen: Det er vigtigt at se sig omkring, og lære af hinanden. Det gælder ikke kun for energi, men på mange andre områder. Michael Nielsen: Fokus på C02 aftryk frem for kun energieffektivisering. Lone Feifer: Det handler om livability, samarbejde eller den gode balance mellem energi og design. Og så skal man ikke nødvendigvis sætte tal på alting. Michael Christensen: Vi skal være bevidste om, hvordan vi samarbejder. Der er alt for mange kategoriseringer inden for bæredygtighed. Og det er samtidig ærgerligt, at vi skal lave danske standarder. Der burde være internationale retningslinier. Konference om energi den 22. april Henrik L. Bang takkede deltagerne for den store opbakning til temamødet om bæredygtighed og oplægsholderne for nogle meget spændende og lærerige oplæg. Dernæst reklamerede han for Bygherreforeningens næste arrangement om energi, nemlig en konference om energirenovering af boligudlejningsbyggeri den 22. april. Grafik: Larsendesign.dk side 5 af 5