Lena Kjær. Til Kystdirektoratet

Transkript

1 Lena Kjær Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Vibeke Lindberg Birkelund 7. april :40 Martin Cenholt Kjeldgaard (mackj); $Kystdirektoratet (kdi) Ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven til etablering af strandenge på Vigelsø Rambølls rapport med bilag.pdf; Bilag 1 - Oversigtskort for etablering af strandenge.pdf; Notat til myndighedsansøgning docx Til Kystdirektoratet Naturstyrelsen ønsker at etablere strandenge på Vigelsø i Odense Fjord. Diget brød i stormfloden efter orkanen Bodil i december 2013, og strandenge bag digerne blev oversvømmet. Efter oversvømmelsen er der højst 1,8 ha af de registrerede 26,8 ha strandeng tilbage. Vigelsø ligger indenfor Natura 2000-området nr Odense Fjord. Som det er beskrevet i vedhæftede notat med bilag er Naturstyrelsen forpligtiget til at opretholde og om nødvendigt sikre, at der etableres erstatning for det tabte areal af naturtyper og levesteder for fugle inden for Natura 2000-området. I stedet for at genopbygge og forstærke diget og opretholde en kunstig hydrologi med en pumpemulighed indenfor digerne, ønsker Naturstyrelsen at retablere de tabte naturtypearealer og levesteder på en måde, så der fremadrettet kan være en naturlig hydrologi. Det skal bemærkes, at Naturstyrelsen anser projektet for at være forbundet med og nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning, og at projektet derfor ikke er omfattet af de særlige procedurer om konsekvensvurdering, der gælder for planer og projekter efter habitatbekendtgørelsen og kystbeskyttelsesloven, jf. ordlyden af de bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Nærmere herom fremgår af vedlagte notat om projektet. Ideen er at etablere strandenge ved at afgrave jord fra morænebakkerne nord og øst for det inddigede areal og fylde op i det oversvømmede areal. Opfyldningen skal ske til niveauer, som sikrer, at der udvikles strandengsvegetation med en naturlig variation på grund af variation i terrænkoten. For at skabe god vandudveksling med fjorden ønskes diget gennemgravet to steder, når strandengene er etableret. De nye arealer får en dynamisk saltvandspåvirkning fra fjorden, hvor de naturlige processer kan få lov til at virke. På sigt vil arealerne udvikle sig til strandenge præget af en naturlig dynamik skabt af tidevandet. Det er vurderet, at det ansøgte projekt vil give mulighed for, at der over tid udvikles strandenge, der vil være af højere kvalitet end strandenge indenfor digerne (hvis disse retableres i stedet), og således vurderes det ansøgte projekt at være et integreret led i forvaltningen af Natura 2000-området 110 Odense Fjord. Det ønskede projekt vurderes også at kunne forbedre forholdene for de ynglende udpegningsarter klyde, fjordterne og havterne. Hjejlen (trækfugl) vil med projektet få mere end rigeligt areal til, at den kan raste i et antal, som vil kunne fastholde den som udpegningsart. Gennemførelse af det ønskede projekt betyder, at der skal ske ændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen. Derfor ansøges hermed om en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der ansøges desunden om tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens 16. Såfremt Kystdirektoratet vurderer, at der skal ansøges flere dispensationer/tilladelser/godkendelser fra Kystdirektoratet ønskes projektet også behandlet i hht. til disse. 1

2 Etableringen af strandengene er planlagt udført allerede i sommeren og sensommeren Der er i de forløbne vintre sket stor erosion af indersiden af digerne. Af hensyn til strandengene og fuglene ønskes yderligere erosion af digeresterne minimeret, hvorfor arbejdet ønskes udført inden efteråret. Anlægsarbejdet kan dog kun udføres i sommerperioden, hvor nettonedbøren forventes at være mindst, og hvor størrelsen af højvandshændelser forventes at være mindst. Af hensyn til tidsplanen ønskes en hurtig sagsbehandling. Vil det være muligt at give en tilbagemelding om forventet sagsbehandlingstid, inkl. eventuelle høringer? Jeg håber, I har mulighed for indledningsvist at gå det vedhæftede materiale i gennem og tjekke, om I har de oplysninger, som I har brug for til sagsbehandlingen. Hvis I har spørgsmål eller savner oplysninger, så kontakt mig så snart som muligt. Mine kontaktoplysninger er: Telefon (+45) og mail vibbi@nst.dk. I vedhæftede notat findes: Baggrundsoplysninger, herunder vurderinger af direktivforpligtigelser Beskrivelse af natur og fugleliv før digebruddet og digebruddets konsekvenser Beskrivelse af projektet og anlægsarbejdet Vurdering af projektets effekt i forhold til N2000, udpegningsarter mm. Til notatet er der to bilag, der også er vedhæftet: Bilag 1 Oversigtskort for etablering af strandenge Bilag 2 Rambølls rapport med bilag Nederst i mailen ses to kort: 1) Strandbeskyttelseslinjen på luftfoto fra 2013 før digebruddet; 2) Odense Fjord med Vigelsø. Kortene er fra Hvis I har spørgsmål eller savner oplysninger, så kontakt mig så snart som muligt. Mine kontaktoplysninger er: Telefon (+45) og mail vibbi@nst.dk. For evt. spørgsmål om direktivforpligtelser i forbindelse med projektet kan evt. tages kontakt til Lars Rudfeld på tlf og mail lar@nst.dk. 2

3 3

4 4

5 Med venlig hilsen Vibeke Lindberg Birkelund Civilingeniør Naturstyrelsen Fyn Mobil: (+45) Sollerupvej 24 DK Faaborg Tlf.: (+45)

6

7 Notat Retablering af strandenge på Vigelsø Vibeke Lindberg Birkelund Naturstyrelsen Fyn Sollerupvej Faaborg

8 Indholdsfortegnelse Baggrund Direktivforpligtelser som grundlag for genopretning Baggrund for strukturen i Rambølls undersøgelse...4 Natur og fugleliv før digebruddet og digebruddets konsekvenser Habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og 3-områder Registrering af udpegningsarter og andre fugle Klyde Splitterne Fjordterne Havterne Hjejle Andre fugle på strandengen og vaden på Vigelsø Digebruddets konsekvens for habitatnaturtyperne Digebruddets konsekvens for udpegningsarterne og andre fugle Hjejle Klyde og terner Andre vandfugle Etablering af strandengene Beskrivelse af projektet Udførelse af anlægsarbejderne Overløb og rørudløb Opsætning af hegn Projektets konsekvenser Konsekvenser for habitatnaturtyperne Konsekvenser for udpegningsarterne og andre vandfugle Konsekvenser for de eksisterende søer på Vigelsø Konsekvenser for den øvrige del af N2000-området Bilag Bilag 1 Bilag 2 Oversigtskort for etablering af strandenge Rambølls rapport med bilag

9 1 Baggrund Naturstyrelsen har ejet Vigelsø siden På den sydlige halvdel af Vigelsø er der ca. 63 ha inddæmmet land. Der var landbrugsdrift på den sydlige del af det inddæmmede område indtil 1992 og helt indtil 1996 på den nordlige del. I 1993 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt på den sydlige del, mens der først skete tiltag på den nordlige del i slutningen af 1990 erne, og det var først efter yderligere tiltag i 2004, hvor der blev der ændret på vandforholdene, at alle vandområder i det inddæmmede område har været salte. Der var etableret en pumpe, så vandstanden kunne holdes nede. Som følge af naturgenopretningsprojekterne har der etableret sig strandenge indenfor digerne. Området er en del af Natura 2000 nr. 110 Odense Fjord, der består af habitatområde H 94 og fuglebeskyttelsesområde F 75. Natura 2000-området Odense Fjord er vist med rødskravering på figur 1. Figur 1 Odense Fjord med Vigelsø. Rød skravering viser Natura 2000-området Odense Fjord Strandenge er som naturtype del af udpegningsgrundlaget for området. I forbindelse med Natura basisanalyse er der kortlagt 26,8 ha strandenge indenfor digerne (habitatnaturtyperne 1310 Enårig strandengsvegetation og 1330 Strandeng). Ynglende klyde, havterne og fjordterne er også en del af udpegningsgrundlaget og er afhængig af strandengene som ynglelokalitet. Desuden er området vigtig for rastende vandfugle, især et stort antal hjejler, der ligeledes er en del af områdets udpegningsgrundlag. I stormfloden efter orkanen Bodil i december 2013 brød diget på Vigelsø, og strandenge bag digerne blev oversvømmet. Efter oversvømmelsen er der højst 1,8 ha af de registrerede 26,8 ha strandenge tilbage. De oversvømmede arealer udgør ca. 14 % af strandengsarealet i Natura 2000-området. Strandengene og søen i inddæmningen rummede levesteder for fugle på udpegningsgrundlaget, der dermed har fået forringede vilkår. 1

10 Naturstyrelsen har vurderet, at Danmark er forpligtiget til at opretholde arealet af naturtyper i områderne og dermed om nødvendigt som led i forvaltningen af lokaliteten sikre, at der træffes foranstaltninger for at opveje det tabte areal af naturtyper og levesteder for fugle inden for Natura 2000området. Direktivforpligtigelserne behandlet nærmere i afsnit 1.1. Retablering og forstærkning af digerne, samt den efterfølgende løbende vedligeholdelse vil være omkostningstungt, og der vil være en risiko for, at digerne bryder igen ved en større stormflodshændelse. I stedet for at genopbygge og forstærke diget og opretholde en kunstig hydrologi med en pumpemulighed indenfor digerne, ønsker Naturstyrelsen derfor som led i en langsigtet forvaltning af områdets naturtyper at retablere de tabte naturtypearealer og levesteder på en måde, som understøttes af og understøtter en naturlig hydrologi og kystdynamik. Der ønskes således etableret strandenge ved at afgrave jord fra morænebakkerne nord og øst for det inddæmmede område og fylde op med jorden i det oversvømmede areal, der efter digebruddet er kommet inden for digerne. Opfyldningen skal ske til niveauer, som sikrer, at der udvikles strandengsvegetation med en naturlig variation på grund af variation i terrænkoten. For at skabe god vandudveksling med fjorden gennemgraves diget to steder efter etablering af strandengene. De nye arealer får en dynamisk saltvandspåvirkning fra fjorden, hvor de naturlige processer kan få lov til at virke. På sigt vil arealerne udvikle sig til strandenge præget af en naturlig dynamik skabt af tidevandet. Rambølls undersøgelse, der er vedlagt i bilag 2, gennemregner og vurderer 7 delområder (N1, N2, NØ1, Ø1, Ø2, Ø3 og SV) i forhold til habitatnatur og levesteder samt økonomi. Delområderne ses på figur 2 og bilag 1. Naturstyrelsen ønsker at etablere delområderne bestående af N1, NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3 (inklusiv afgravede områder), samt SV, dvs. alle delområder med undtagelse af N2. Dette kan give et strandengsareal, der størrelsesmæssigt helt erstatter det oversvømmede. 2

11 Figur 2 Oversigtskort. Naturstyrelsen ønsker at etablere strandenge i delområderne N1, NØ1, Ø1, Ø2, Ø3 mod nord og øst, herunder også de afgravede områder (gule), samt delområdet SV, hvorved den bagvedliggende vade også skabes. (Angivet målforhold passer ikke.) En nærmere beskrivelse af retableringen af strandengene, samt anlægsarbejderne findes i afsnit 3. I afsnit 2 findes en beskrivelse af natur og fugleliv før digebruddet og digebruddets konsekvenser, og i afsnit 4 findes en konsekvensvurdering af projektet. 1.1 Direktivforpligtelser som grundlag for genopretning Med udpegning af Odense Fjord som fuglebeskyttelsesområde i 1983 blev området omfattet af direktivets artikel 4 om at træffe særlige foranstaltninger for at sikre levesteder for de ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, som var grundlaget for udpegningen. Bestemmelsen i artikel 4 blev med ikrafttrædelsen af habitatdirektivet i 1994 afløst af habitatdirektivets artikel 6. Området blev endvidere i 1998 udpeget som habitatområde for bl.a. forekomst af strandeng. I denne sag er det primært habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, der er relevant: Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger. Efter denne bestemmelse skal medlemslandene arbejde for at undgå både menneskeskabte forringelser og forudsigelige, naturlige forringelser af naturtyper og levesteder. Bestemmelsen har virkning i forhold til det enkelte område. Forringelse af et område er, hvis arealet af en naturtype eller levestedet for en art formindskes eller de specifikke strukturer eller funktioner, der er nødvendige for at opretholde naturtypen eller levestedet, bliver reducerede. 3

12 I Danmark sker den væsentligste gennemførelse af artikel 6, stk. 2, - udover den indsats, der sker med generelle regler - gennem Natura 2000-planerne. Planerne rummer bevaringsmålsætninger i forhold til de enkelte naturtyper og arter, som afspejler de direktivmæssige krav. Bevaringsmålsætningerne i såvel de gældende Natura 2000-planer ( ) som planforslagene ( ) for Natura 2000-området i Odense Fjord forudsætter bl.a., at arealet af naturtyper og levesteder i Natura 2000-området ikke må reduceres, men skal være stabilt eller i fremgang. Det vurderes på den baggrund, at såvel direktivet som den danske gennemførelse heraf forpligter til i den konkrete sag at sikre, at arealet af naturtyper og levesteder i området ikke går tilbage og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå dette. Det vurderes, at der er en forpligtigelse til at opveje skaden fra stormfloden efter stormen/orkanen Bodil. Projektet til genopretning af skaden forårsaget af stormfloden udarbejdes således på grundlag af artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet og således som forbundet med og nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning. Projektet er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af de særlige procedurer om konsekvensvurdering, som følger af habitatbekendtgørelsen og tilsvarende regler i kystbeskyttelsesloven. Det ændrer ikke ved, at projektet skal bygge på en grundig vurdering, som kan godtgøre, at projektet vil sikre, at skaden fra stormen opvejes og at der retableres naturtype- og levestedsareal, der kan opveje det tabte. Denne vurdering fremgår af Rambølls undersøgelse. 1.2 Baggrund for strukturen i Rambølls undersøgelse Rapporten over Rambølls undersøgelse af retablering af strandengsarealer er vedlagt i bilag 2. Rambøll har inddelt strandengene i delområder, fordi der er steder, hvor det er nemmere og mere økonomisk at anlægge arealer til strandenge end andre steder. For eksempel er hver hektar strandeng dyrere, hvis den skal anlægges på stor vanddybde end på lav vanddybde, og det er dyrere at anlægge, hvor jorden skal transporteres end, hvor den kan dozes direkte fra afgravningsstedet. Desuden vil forskellige delområder kunne bidrage forskelligt i forhold til levesteder for fuglene. Endvidere er metoden valgt, fordi Naturstyrelsen på undersøgelsestidspunktet ikke havde besluttet, om alle erstatningsarealer skulle ligge på Vigelsø. Rambøll har således udarbejdet en slags katalog, hvor pris og udbytte er samlet. 4

13 2 Natur og fugleliv før digebruddet og digebruddets konsekvenser 2.1 Habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og 3-områder Vigelsø er i sin helhed en del af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Natura 2000-området består af Habitatområde 94, Odense Fjord og Fuglebeskyttelsesområde 75, Odense Fjord. Vigelsø er således både et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Vigelsø er også en del af et vildtreservat, der også omfatter søterritoriet rundt om Vigelsø. Inden for det inddæmmede område på ca. 63 ha blev der i den seneste Natura 2000 basisanalyse registreret 26,8 ha strandeng fordelt på ca. 30 % af habitatnaturtypen 1330 Strandeng og 70 % af habitatnaturtypen 1310 Enårig strandengsvegetation. Resten af arealet har været sø. Registreret habitatnatur ses på figur 3 sammen med luftfoto fra forår 2015, dvs. efter digebruddet. Bruddet i diget mod vest ses tydeligt. Figur 3 Registrering af habitatnaturtypen Strandeng på miljøportalen ( ). Luftfoto fra forår Det inddæmmede område er kortlagt efter naturbeskyttelseslovens 3. 3-områder på den sydlige del af Vigelsø er vist på figur 4 sammen med luftfoto fra maj 2013 (før digebruddet). 5

14 Figur 4 3-områder. Luftfoto maj Hentet på Det ses, at de 3-kortlagte strandenge udgør et lidt større areal end det areal, der er registreret i forbindelse med Natura 2000 basisanalysen, f.eks. er også de 2,3 meter høje diger 3-kortlagt som strandeng. Vandfladen indenfor digerne er kortlagt som 3 sø. Søen har ofte haft en svagt faldende vandstand om sommeren på grund af fordampningen. 2.2 Registrering af udpegningsarter og andre fugle Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af data indsamlet og bearbejdet af Kurt Due Johansen, som har optalt fuglene på Vigelsø siden 1991 for Naturstyrelsen, Fyn. Det er hentet fra Rambølls rapport, men er dog forkortet i forhold til afsnittet i rapporten. For hele afsnittet henvises til Bilag 2. Strandengene og den lavvandede sø inden for digerne havde en afgørende betydning for følgende udpegningsarter: Art Klyde Hjejle Splitterne Fjordterne Havterne Y/T 1) Y T Y Y Y Kriterier 2) F1 F2 F1 F1 F1 1) Y er ynglefugl, T er trækfugl 2) F1: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand F2: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal. Hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. 6

15 Bestandene af ynglefugle på Vigelsø fluktuerer over tid. Dette skyldes blandt andet en kombination af lokale forhold, de almene vilkår for bestandene, samt overordnede europæiske og globale udviklingstendenser for arterne. Under de lokale forhold kan forekomst af ræv og husmår på Vigelsø have en negativ effekt på antal og ynglesucces for jordrugende arter. Forekomst af ræv og husmår optræder i sammenhæng med isvintre. Af hensyn til fuglelivet har Naturstyrelsen en klar målsætning om at holde Vigelsø fri for ræv og husmår, og der er etableret kunstige rævegrave på øen og indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Jægerforbund omkring regulering af ræv. Ved indsatsen udnyttes vildtskadebekendtgørelsens rammer for regulering fuldt ud. De nu oversvømmede strandenge mod sydvest var adskilt fra hovedøen af søen i inddæmningen, men ræv og husmår havde dog adgang til disse enge via diget. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke år, der har været ræv på Vigelsø i yngletiden Klyde På Vigelsø yngler klyderne kun på strandengene langs søen, hvor vandstanden uden tidevandspåvirkning sikrer, at rederne ikke oversvømmes og klyderne med deres unger kan fouragere i søen, da ungerne selv skal finde deres føde straks efter klækningen Tabel 1 Ynglebestand af klyde på Vigelsø (Efter Kurt Due Johansen) Søen var også en foretrukket raste- og fouragerigslokalitet for klyderne efter ynglesæsonen Splitterne Splitternerne ynglede i 1970 erne i Inddæmningen på Vigelsø, og det kan ikke udelukkes, at de vil kunne gøre det igen, hvis ikke digebruddet havde sat Inddæmningen under vand Fjordterne Udpegningsarten fjordterne har ynglet på Vigelsø i: 1997 (1 par), 2000 (1 par), 2001 (19 par), 2002 (11 par), 2003 (4 par), 2005 (1 par), 2006 (12 par), 2007 (1 par) og 2008 (1 par). De fleste gange har fjordternen ynglet i Inddæmningen på Vigelsø Havterne De seneste år er bestanden af havterne i Odense Fjord gået kraftigt tilbage, og bestanden er nu mere end halveret i forhold til 1970 erne. Dette vurderes at være mere end den generelle nedgang i ternebestanden. På Vigelsø har havternerne ynglet på følgende dellokaliteter: Vigelsø Hoved, Skalø, Molen, Skalø Nord, Knoppen og Inddæmningen. Den samlede bestand af ynglende havterner på Vigelsø ses i tabel Tabel 2 Bestanden af ynglende havterne på Vigelsø (Kurt Due Johansen) 7

16 2.2.5 Hjejle Vigelsø var af essentiel betydning for hjejlernes tilstedeværelse i Odense Fjord, da øen indtil digebruddet husede alle fjordens rastende hjejler og disse kun af og til forekom på andre lokaliteter ved fjorden end Vigelsø. Der er forekommet op til fugle på Vigelsø (2013) og Vigelsø var de bedste år den 2. vigtigste efterårsrasteplads for hjejle i Danmark. Følgende parametre var af særlig betydning for hjejlens forekomst på Vigelsø: Det er en ø Der er få forstyrrelser fra mennesker og hunde og begrænsede fra ræve Det er et vildtreservat uden jagt omkring øen Det er (var) en lavvandet vade, hvor hjejlerne kunne stå med fødderne i vand Der er (var) strandenge og græs på højjord op til søen Vigelsø var derfor en ideel rasteplads for hjejle, og der blev tilbragt op mod hjejledage på øen, hvilket er et virkeligt højt tal. Før etableringen af den lavvandede sø i 1997 var hjejlen ikke specielt talrig på Vigelsø, men rastede med et antal af maksimalt fugle, som er under minimumskravet for, at hjejlen kan være en udpegningsart for Odense Fjord (8.500 rastende hjejler). Figur 5 Hjejle, efterårsmaksimum for hele Odense Fjord i perioden Det ses af figur 5, at i perioden , hvor der har været ideelle betingelser i Inddæmningen ( i 2004 er der lavet tiltag til sikring af at vandet var salt), er bestanden af rastende hjejler i Odense Fjord steget fra til ca hjejler. Det vurderes derfor, at Inddæmningen med strandenge og den lavvandede sø har været en væsentlig faktor for tiltrækningen af det store antal af rastende hjejler, der har betydet, at arten er optaget som udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord Andre fugle på strandengen og vaden på Vigelsø Strandengene og de lavvandede vader husede inden digebruddet store flokke af vadefugle, gæs og ænder, som rastede og fouragerede i området på trækket til og fra ynglepladserne i Skandinavien og Rusland. Disse flokke, som kunne tælles i tusinder, havde her mulighed for at tanke op inden det videre 8

17 træk. De fleste af disse vandfugle er omfattet af den danske liste med trækfugle, som er beskyttet i Natura 2000-områder efter Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel Digebruddets konsekvens for habitatnaturtyperne Næsten hele det tidligere registrerede areal på 26,8 ha af habitatnaturtyperne 1330 Strandenge og 1310 Enårig strandengsvegetation er blevet oversvømmet ved digebruddet i december Kun langs bredden op mod morænebakkerne er der strandeng tilbage, og her udgør det højst 1,8 ha. Det oversvømmede areal udgør nu en lagune i Odense Fjord. Før digebruddet var der større arealer med lavvandede vader, men efter oversvømmelsen er der nu kun vader i et smalt bælte langs kysten til morænebakkerne og foran skoven på under 1 ha. Et areal på ca. 6 ha i den sydvestlige del af lagunen med en bundkote over - 0,20 m er dog blottet ved lavvande (se figur 6), men oversvømmet med ca. 0,3 m - 0,5 m ved normalt højvande. Kun i den nordøstlige del og op mod skoven mod nord er vanddybden så lav, at der er en lidt bredere vade både ved normalt højvande og ved lavvande. Resten af de tidligere strandenge er permanent vanddækket ved normale vandstandsvariationer. Figur 6 Vaden mod sydvest ved lavvande i kote 0,2 m eller lavere (Foto Kurt Due Johansen) 2.4 Digebruddets konsekvens for udpegningsarterne og andre fugle De fire udpegningsarter hjejle, klyde, havterne og fjordterne og de øvrige vandfugle har således fået væsentligt ringere forhold efter digebruddet Hjejle Efter digebruddet på Vigelsø har vandstanden ved det daglige højvande gjort det umuligt for hjejlerne at raste døgnet rundet i lagunen. Ved normalt højvande er vandstanden på alle vaderne så stor, at hjejlerne ikke kan stå på vaden. Det første år efter digebruddet optrådte i efteråret 2014 store hjejleflokke både på Vigelsø og andre steder i Odense Fjord området, men hjejlerne rastede ofte kun kortvarigt på disse lokaliteter. Der eksisterer imidlertid hos trækfugle en forsinkelse, sådan at forstå, at man må formode, at de samme trækfugle anvender de samme rastelokaliteter mange år i træk og måske i generationer. Derfor vil der med stor sandsynlighed ske det, at hjejlerne successivt vil falde i antal som rastefugle på Vigelsø efterhånden som de erfarer, at det er permanent, at der ikke er mulighed for at raste på øen eller andre steder i Odense Fjord. 9

18 I 2015 er der da også registreret maksimalt rastende hjejler på Vigelsø med sammenlagt hjejle-dage mod tidligere op til hjejle-dage. Ved optælling af fugle d blev der slet ikke set hjejler på Vigelsø Klyde og terner Inden for de ødelagte diger er der ikke mulighed for ynglende terner eller klyder. Den nye smalle strandeng langs morænebakkerne er for smal og oversvømmes ved sommerhøjvande. På det højere terræn er kulturgræsset for højt til, at klyder, havterne og fjordterne kan yngle. Hvis der var ynglemuligheder, kunne klyderne og deres unger fouragere på det lave vand langs kysten, men i de år, hvor det ikke er lykkes at regulere alle ræve inden ynglesæsonen, vil ungerne være mere udsat for prædation fra ræve langs morænebakkerne, end da de ynglede ude på engene på den anden side af søen. Klydeunger kan ikke fouragere på vaderne mod sydvest, da de oversvømmes dagligt med tidevandet. Der er da heller ikke set ynglende klyder eller terner i det inddæmmede område i 2014 eller Andre vandfugle De vadefugle og øvrige vandfugle, som tidligere rastede på Vigelsøs strandenge og vader optræder nu i væsentlig mindre antal, da der det meste af tiden kun er meget begrænsede arealer med vader i inddæmningen og ved St. Egholm. 10

19 3 Etablering af strandengene 3.1 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af strandenge i og op mod det oversvømmede område ved afgravning af højjord og opfyldning i det oversvømmede område. Mod nord og øst er overgangen fra morænebakkerne til det inddæmmede område ret brat, og her er det oplagt at lave de nye strandenge, ligesom materialerne til at skabe nye strandenge findes i morænebakkerne her. Mod nord og øst anlægges strandeng dels på afgravede dele af højjorden/morænebakkerne og dels opfyldte arealer i det nu oversvømmede område. Her anlægges de delarealer, der er benævnt N1, NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3 (inklusiv afgravningsområder) på figur 2 og bilag 1. Der udføres ingen anlægsarbejder mellem område N1 og NØ1. Her er der i dag en lavvandet bugt med en vade både ved lavvande og højvande. I den sydvestlige del af det inddæmmede område, hvor der før digebruddet var strandenge er nu et lavvandet område med en bundkote på mellem 0,0 m og 0,20 m, som i dag er tørt ved lavvande. Denne vade fyldes ikke op, men der udføres strandenge (område SV) ved opfyldning langs kanten af det lave areal fra diget mod syd til diget mod vest ved St. Egholm, så de eksisterende diger sammen med de nye strandenge beskytter vaderne mod den daglige tidevandstandsvariation. SV og vaden er vist på figur 2 og bilag 1. Strandengenes niveau skal give mulighed for at udvikle alle strandengens vertikalzoner med størstedelen beliggende i den zone, der strækker sig fra middelvandstandslinjen og så langt op, som højvande normalt kan nå (geolittorale zone), men også i den epilittorale zone, som kun oversvømmes få gange om vinteren. På baggrund af analyser af vandstandsvariationer og strandvegetation har Rambøll vurderet, at på Vigelsø vil habitatnaturtypen 1330 Strandeng kunne udvikles over kote + 0,30 m og indtil kote 1,0 m. Mellem + 0,10 m og + 0,30 m kan der udvikles habitatnaturtype 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation. Ved etablering af nye strandenge anlægges derfor en kant i kote + 0,30 m. Skråningsanlægget fra kanten til kote + 0,10 m anlægges med flad hældning 1:40 svarende til den naturlige hældning på en sandstrand med mellemfint sand. Zonen med habitatnaturtypen 1310 mellem den ubevoksede bund/vade og den græsbevoksede strandeng vil således være 8 m. Herunder og ned til naturlig bund anvendes anlæg: 1:10. Generelt for etableringen gælder, at en væsentlig del af strandengen med habitatnaturtypen 1330 anlægges med en terrænkote mellem + 0,30 m og + 0,60 m. På dette areal etableres også saltpander med en terrænkote 0,10 0,15 m under det omgivende terræn, og der udføres strandvolde over kote + 0,60 m. Da strandengene modelleres med lidt varierende højder vil tidevandsstrømmene selv erodere loerne i engen, så de får et naturligt forløb og en dynamisk udvikling, jf. afsnit 8 i bilag 2. Mod nord og øst (N1, NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3), hvor de nye strandenge etableres både på opfyldte og afgravede arealer udformes strandengene generelt med en terrænkote på + 0,3 m ved den nye kyst stigende til + 0,50 m ved starten af afgravningsarealet og derefter mod + 0,70 m ca. 2/3 inde på afgravningsarealet og endeligt til + 1,0 m ved kanten af afgravningen. Herover etableres en skrænt i et slyngende forløb med varieret hældning på omkring 1:3 indtil morænebakkernes naturlige terrænkote. Denne skråning afdækkes med muld fra afgravningen, således at græs hurtigt stabiliserer skråningen. Strandvolde udføres op til kote + 0,80 m, og i mellem strandvoldene etableres saltpander. I afgravningsområdet er der 3 eksisterende, udgravede søer, som i dag har en relativ stejl søbred. Søerne vil ikke blive påvirket af udgravningen, men der afgraves til den vandflade i søen, som opmålt på højdemodellen om foråret. Søen kan således afvandes over kanten om vinteren, mens 11

20 sommervandstanden fastholdes. Søerne vil dermed få en naturlig kontakt med de nye enge. Hvor der afgraves bag ved søen, sikres at vand fra terrænet fortsat kan løbe til søen. Strandengene mod sydvest (SV) anlægges med en strandvold til kote + 1,0 m fra diget mod vest til et overløb, der etableres i kote + 0,6 m ved diget mod syd. Overløbet, der erosionssikres, etableres med et udløb fra vaden gennem et rør med højvandslukke. Overløbet og udløbet er nærmere beskrevet i afsnit 3.3. Overløbet skal sikre, at vaden kun oversvømmes ved en vandstand over kote + 0,60 m i fjorden, og strandvoldene til kote + 1,0 m skal sikre, at vaden er fyldt op, inden vandet strømmer ind over engene. Dette betyder, at der ind mod den beskyttede vade kan udvikles 1330 strandeng helt ned til kote + 0,10 m, og at der vil kunne vokse strandannelgræs og kveller på den del af vaden, som er over 0,20 m. Mellem strandengene SV og Ø2 anlægges et vadested af sten. Vadestedet skal i fremtiden kunne anvendes til kørsel med traktor og passage af kvæg, uden at eventuelle ræve nemt kan passere. Området SV kan således plejes ved afgræsning. Diget mod St. Egholm er udført uden stenbeskyttelse, da det er beskyttet af St. Egholm. Dette dige afgraves til kote ca. + 1,10 m, så det er over sommerhøjvande og stadig beskytter vaden mod overløb, men visuelt forbindes vaderne i SV med vaderne på arealet mellem diget og St. Egholm. Afgravningen af dette 270 m lange dige vil give ca. 800 m3 jord, som dozes ind på den nye strandeng nærmest diget. Opfyldnings- og afgravningsmængderne er beregnet digitalt ud fra højdemodellen af det eksisterende terræn og den digitale model af den færdige strandeng. Der skal i alt afgraves ca m3 jord. Der kan i alt skabes ca. 27 ha strandengsarealer, på afgravede og opfyldte arealer, jf. tabel Strandeng 1330 Strandeng 1310 Enårige Strandeng Opfyldning Afgravning ha ha ha ha N1 NØ1 Ø1 Ø2* Ø3* SV 3,03 2,17 3,99 1,21 1,42 3,36 1,82 1,46 3,47 0,8 0,52 2,23 0,42 0,24 0,48 0,14 0,06 0,6 5,3 3,9 7,9 2,2 2,0 6,2 Sum 15,2 10,3 1,9 27,4 Område nr. * Tillægsarealer Tabel 3 Oversigt over muligheder for strandengsarealer I tabel 3 er de nye arealer med mulighed for etablering af habitatnaturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation opgjort for hvert af delområderne N1, NØ1, Ø1, Ø2, Ø3 og SV. I opgørelsen for 1330 Strandeng er arealerne opdelt i henholdsvis opfyldnings- og afgravningsarealer. Det areal, der er anført for et delområde, som er bygget uden på et andet delområde, er et tillægsareal. Således vil der f.eks. ved etablering af Ø1 og udbygning med først Ø2 og så Ø3 give et samlet 1310-areal på 0,68 ha (0,48 ha + tillæg på 0,14 ha når Ø2 bygges på + tillæg på 0,06 ha, når også Ø3 bygges på ). De 0,68 ha svarer til kystlængden af det samlede område Ø1+Ø2+Ø3 gange en 8 meter bred kant/strand, jf. tidligere beskrivelse. 12

21 Ud over arealerne i tabel 3 er der mulighed for udvikling af yderligere ca. 3,6 ha habitatnaturtype 1310 på den afvandede vade mellem SV og diget. Dette areal er dog efter forsigtighedsprincippet ikke medtaget i tabel 3. Tidevandsstrømmen ind i og ud af området bag digerne fordeles ved at etablere en åbning i syddiget og endnu en åbning i vestdiget, når de nye strandengsarealer er etableret. I syddiget laves åbningen med en bredde på 50 meter og til kote 0,5 m. I vestdiget laves en åbning på en ca. 15 m lang strækning af diget, hvor der i dag er eroderet ned til stenbeskyttelsen. Her afgraves ligeledes til kote 0,5 m. Således kan udvekslingen af tidevandet ske både gennem den eksisterende og nye 15 meter åbning mod vest og gennem den nye åbning i diget mod syd. Overskudsjorden fra åbningen i diget mod syd udgør ca. 700 m3, som placeres som en del af SV. De 75 m3 overskudssten indbygges i overløbet, jf. afsnit 3.3. Mellem den 15 meter åbning i vestdiget og det 40 meter lange åbning fra bruddet afgraves diget til kote + 1,3 m, og jorden lægges på den eksisterende inderbanket, som strandeng og fugleø i kote ca. + 0,70 m. 3.2 Udførelse af anlægsarbejderne Arbejdet planlægges udført i sommeren og sensommeren 2016, hvor nettonedbøren forventes at være negativ eller lav. Herved minimeres opblødning af den siltholdige morænelersjord, og kørsel med maskiner lader sig bedst gøre. Hvor der skal køres jord med dumpere, kan der under udgravningen opretholdes et kørespor med græsdækket intakt, hvor disse kørespor så afgraves til sidst. I det oversvømmede område er der ca. 0,2 m blød bund i det oprindelige pløjelag, men nedenunder er der fast bund. Entreprenøren vil dog normalt fylde arealerne op fra bredden, således at såvel dozer som dumpere vil køre på det opfyldte areal og samtidigt komprimere det. Kørespor til dumpere udføres hævet over det generelle terræn, så regnvandet kan løbe af. Hævede kørespor i opfyldningsområder afrettes til sidst. Ved opfyldning af det sydvestlige areal SV med dumpere skal der køres ca. 40 m gennem vand fra opfyldningen Ø2. Entreprenøren kan vælge enten at lave en midlertidig dæmning, som til sidst afgraves og indbygges i strandengen, eller etablere det permanente vadested inden opfyldningen af SV. I anlægsfasen kan entreprenøren opbygge et jorddepot som en vold langs kanten af engen. Når der er ekstra lavvande, kan volden dozes ud. Generelt vil overfladerne efterlades planeret med GPS-styringen med dozerens skovl og de spor som efterlades af dozerens larvebånd. Da arealerne jævnligt oversvømmes, vil sporene udjævnes den første vinter, så bevoksningen den følgende sæson vil kunne ske på naturligt afrundede terrænformer. Projektet planlægges udført med 100 % jordbalance. Der er derfor udført en digital beregning af opfyldnings- og afgravningsvolumen. Der er i volumenberegningen ikke taget hensyn til at den indbyggede jord fylder % mere end den afgravede morænejord. Til gengæld vil den bløde bund på ca. 0,20 m blive komprimeret ved opfyldningen, så der skal anvendes lidt mere indbygget fyld end beregnet. De to forhold ophæver ikke hinanden helt, men dette vil dog kun have en mindre indflydelse på afgravningsarealet, da udgravningshøjden er størst ved afgrænsningen. Derfor vil der ikke være betydelige afvigelser fra de beregnede arealer. Større sten, som udgraves i morænejorden efterlades delvist nedgravet spredt på strandengen som på en naturlig strandeng. De nye åbninger i digerne etableres, når strandengene er færdigetableret. Herved sikres rolige strømningsforhold inden for digerne. Frigivet opslæmmet sediment ved opfyldningsarbejdet vil således kunne sedimentere i lagunen inden for digerne. 13

22 3.3 Overløb og rørudløb Der er udført hydrauliske beregninger af overløbet og rørudløbet. Disse ses i bilag 8 af Rambølls rapport (bilag 2). Overløbet er beregnet for en vandstandsstigning på 0,15 m pr. time, som er typisk for fjorden, hvor fjordens udmunding ved Gabet er en begrænsende faktor på stigningshastigheden i fjorden. Der er gennemført beregninger for flere bredder. Et 50 m bredt overløb vurderes at være det mest optimale. Vaden vil være fyldt op til kote + 0,90 m efter 2 timer og 24 minutter, mens vandstanden i fjorden er steget til + 0,96 m. Herefter kan det tillades, at vandet løber ind over enge og strandvolde uden risiko for erosion. Det betyder, at strandvolden på strandengene fra diget mod vest til overløbet ved diget mod syd skal være i kote + 1,00 m, for at sikre, at vaden er fyldt op, inden vandet begynder at løbe ind over strandvolden og engene ved store højvandshændelser. Dermed sikres det også, at rederne af terner og klyder ikke oversvømmes om sommeren også med en 0,3 m generel vandstandsstigning i år Når vandstanden efter en større højvandshændelse falder igen, vil vandet fra vaden først løbe diffust tilbage over strandvolden og engene til den store lagune mellem SV og strandengene mod nord og øst. Fra en vandstand i kote + 1,0 m vil vandet kun løbe ud over det erosionssikrede overløb. Når vandstanden er under kote + 0,60 m, vil vandet drænes gennem udløbsrøret, indtil der er samme vandstand i vaden og lagunen. Ved lavvande vil vandet fra vaden kunne løbe ud gennem røret, så vaden igen er delvist tørlagt. Det er beregnet i bilag 8 af Rambølls rapport, at dette rør, som placeres i overløbet, hvor bunden ligger lavest, skal være Ø 500 mm for at kunne afvande vaden på en rimelig tid. Vandstanden i vaden vil falde fra + 0,60 m til 0,0 på ca. et døgn med normal vandstand i fjorden. Med to gange lavvande i kote 0,20 m vil vaderne blive tørlagt igen. Det 12 m lange rør placeres i en bundkote på 0,4 m mod vaden og 0,5 m mod lagunen med et højvandslukke i en 1,25 m brønd som udløb. Højvandslukket placeres i en brønd med dæksel for at undgå tilgroning. Det 50 meter brede overløb udføres med en kronekote i kote + 0,60 m med hældning 1:3 på begge sider. Overløbet erosionssikres på begge skråninger, da det vil virke som overløb både med stigende og faldende vandstand. Overløbet er vist i bilag 7 af Rambølls rapport. Stenene til det erosionsbeskyttede overløb er genbrug af digebeskyttelsen, hvor der laves en åbningen i diget mod syd. Der er desuden et mindre depot af sten på marken ved den sydlige kyst af øen på ca. 75 m3. Overløbet afdækkes med dæksten med en gennemsnitsstørrelse på D = 270 mm for at undgå erosion ved overløb. Dæksten udlægges på et lag af mindre sten og et filterlag af ral. Hvis der mangler sten til filterlaget, erstattes det af en kraftig geotekstil i stedet for et filter opbygget af stenmaterialer, da transport af stenmaterialer til Vigelsø er dyrt. Den samlede mængde af dæksten og mindre sten i overløbet vil være 150 m3, som vurderes at være disponibelt i den nye 50 m brede åbning i diget mod syd og i depotet. Der kan desuden hentes overskudssten fra den ca. 15 m brede åbning i diget mod vest. 3.4 Opsætning af hegn Efter endt anlægsarbejde opsættes kreaturhegn, så de nye strandengsarealer på sigt kan plejes ved afgræsning. 14

23 4 Projektets konsekvenser 4.1 Konsekvenser for habitatnaturtyperne Med den beskrevne modellering af de nye arealer og med en tidevandsvariation på 0,3 0,5 m foruden de hyppige højvandshændelser vil der over tid udvikles dynamiske strandenge med stor variation i bevoksningen på vader, saltpander, våde og tørre strandenge samt på strandvoldene. I tabel 3 i afsnit 3.1 er de nye arealer med mulighed for etablering af habitatnaturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation opgjort. I alt forventes der at kunne etablere sig ca. 27 ha strandeng fordelt på habitatnaturtyperne 1330 og Heraf forventes over tid at udvikle sig ca. 25 ha habitatnaturtype 1330 Strandeng. Strandengsarealerne retableres helt overvejende ovenpå de nu oversvømmede strandenge. Med afvanding af vaden mellem SV og diget gennem et rør med højvandslukke kan der holdes en vandstand i vaden, der svarer til normalt forekommende lavvande (- 0,10 / -0,20 m). Dette betyder, at der er mulighed for at strandengsbevoksning 1330 udvikles helt ned til kote ca. + 0,1 på den side af strandengen SV, som vender ind mod vaden og bevoksning med kveller og lign. på den høje del af vaden, som det derfor kan udvikle sig til 1310 Enårig strandengsvegetation. Der er således mulighed for, at der udvikles ca. 3,6 ha habitatnaturtype 1310 ud over de ca. 2 ha, der fremgår af tabel 3. Ved etablering af projektet lægges jord på en del af de 1,8 ha strandenge, der efter oversvømmelsen er tilbage langs morænebakkerne, men der er ca. 0,6 ha mellem områderne N1 og NØ1, hvor der ikke etableres strandenge. Således vil der med projektet være potentiale for ca. 28 ha strandenge, altså lidt mere end de 26,8 ha der er registreret i N2000-basisanalysen. Hertil kommer de potentielle 3,6 ha på vaden ved SV. Dette vurderes at være et realistisk og konservativt bud. I Rambølls rapport afsnit 8 er det beskrevet, at zonen med habitatnaturtypen 1310 er cm, mens det i beregningerne forsigtigt er anvendt 20 cm. Ligeledes kan der udvikles habitatnaturtype 1330 indtil 1 meter over middelhøjvandslinjen. For Vigelsø er den estimeret til at være i kote +0,3 m. Således vil der muligvis kunne udvikles strandenge til kote +1,3 m, mens det i beregningerne er antaget indtil kote +1,0 m. Hastigheden af udviklingen af strandengsflora på de nye arealer kendes ikke. Fra vadehavet ved dæmningen til Østbroen på Sprogø, som var et sedimentationsbassin, da tunnelen blev boret, har vi dog den erfaring, at tidevandszonen hurtigt (i 1997) var blevet bevokset med kveller, selv om der ikke var naturlige lavvandede kyster på Sprogø. Erfaringen fra Vigelsø viser, at der forholdsvis hurtigt har udviklet sig strandeng i det inddæmmede område på Vigelsø. Der var landbrugsdrift på den sydlige del af det inddæmmede område indtil 1992 og helt indtil 1996 på den nordlige del. I 1993 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt på den sydlige del, mens der først skete tiltag på den nordlige del i slutningen af 1990 erne, og det var først efter yderligere tiltag i 2004, hvor der blev der ændret på vandforholdene, at alle vandområder i det inddæmmede område har været salte. Naturtypekortlægningen i forbindelse med Natura 2000basisanalyse er foretaget i Her blev der registreret 26,8 ha strandeng fordelt på 30% habitatnaturtype 1330 og 70% habitatnaturtype Der var forekomst af arter som kveller, kødet hindeknæ, strandgåsefod karakteristiske for den nedre strandengszone og saltpander, samt forekomst af harril og strandasters, som er karakteristiske for den midterste centrale zone og jordbærkløver, strandsvingel, som er karakteristiske for den øvre del af strandengen. I Natura 2000 basisanalyse var naturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation vurderet til at have en henholdsvis moderat og høj naturtilstand. 15

24 Området bar dog stadig præg af at have været tørt og kulturpåvirket inden for nyere tid med forekomst af arter som agertidsel, vild kørvel og kruset skræppe, alm. rapgræs og mælkebøttearter. Strandengen inden for digerne har manglet den normale dynamiske påvirkning af tidevand og oversvømmelser, som skaber loer, tangbælter og saltpander og som favoriserer de salttålende strandengsplanter. Med det ansøgte projekt vil der fremadrettet være en dynamisk kysthydrologi med påvirkning af tidevand og oversvømmelser. Hvis Naturstyrelsen havde valgt at reparere digerne i stedet for at det ansøgte projekt, ville der fremadrettet fortsat have været en kunstig hydrologi med saltindtag og pumpe til regulering af vandstanden i fuglenes yngle- og rastesæsoner, og der vil ikke have været mulighed for den samme påvirkning af tidevand og oversvømmelser. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt vil give langt bedre vilkår for habitatnaturtyperne 1330 og 1310 end den nuværende situation, hvor inddæmningen er oversvømmet, men også bedre end ved retablering af diger og genskabelse af situationen før digebruddet. Projektet vil derfor udgøre en langsigtet holdbar løsning i forhold til at opfylde forpligtelsen, jf. afsnit 1.1. I det ansøgte projekt vil frø og rødder i den muldjord fra morænebakkerne, der indblandes i fylden, betyde, at der det første år vil vokse kulturgræsser fra morænebakkerne på de opfyldte arealer og dermed være med til at opsamle opskyl af tang og hindre erosion. Saltpåvirkningen vil dog betyde, at mere salttålende græsser og planter efterhånden vil blive dominerende. Det vurderes, at allerede inden for få år vil områderne udvikle sig hen imod egentlig strandengsvegetation. Naturtilstanden i både 1310 og 1330 forventes dog at være dårlig eller ringe i de første år. Da strandengene i den største udstrækning udføres næsten vandrette, vil der ikke ske en generel erosion af strandengene, men en dynamisk udvikling af loer og levéer, hvor en del af materialerne flyttes lidt rundt. Der vil dog kunne ske en mindre erosion af den nye kyststrækning. Når der først er etableret et græstæppe på engene, vil dette modvirke erosionen, men der vil ligesom på naturlige strandenge komme en erosionskant på engen mellem bevokset eng og vaden. Sammenfattende vurderes, at det ansøgte projekt vil give mulighed for, at der over tid udvikles mindst lige så store strandsengsarealer, som der er gået tabt ved oversvømmelsen, samt at strandengene vil være af højere kvalitet end strandenge indenfor digerne, hvis man i stedet valgte at retablere disse. Således vurderes det ansøgte projekt at være et integreret element i forvaltningen af Natura 2000området 110 Odense Fjord. 4.2 Konsekvenser for udpegningsarterne og andre vandfugle Etableringen af strandengene med strandvolde, saltpander og loer, samt etablering af vaden bag strandengen SV vil tilføre stor værdi for fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og vandfugle generelt. Der vil stå vand på lave dele af strandengene og i saltpander om vinteren og frem til fordampningen udtørrer dem. Disse oversvømmede dele er vigtige for fuglene. Strandvoldene, som vil ligge sikkert over sommerhøjvandstand, vil kunne tilbyde yngleplads for udpegningsarterne havterne, fjordterne og klyde og andre fugle. På strandvoldene i området SV vil fuglene være bedre beskyttet mod prædation fra ræve end før digebruddet, da diget mod syd gennemgraves. Således kan også edderfugle, toppet skallesluger og grågæs altid yngle i fred på den del af diget, som er afskåret fra hovedøen. For ynglefuglene vil den fremtidige tilstand med strandengen SV derfor kunne tilbyde bedre forhold end før digebruddet. Skulle ræven komme hertil vil være lettere at regulere her end på hele Vigelsø. Den del af vestdiget, der omdannes til en lille fugleø mellem de to åbninger, vil også være mere rævesikker end før digebruddet, og den vil bl.a. kunne anvendes som yngleplads for havterner. 16

25 En del af strandengen mod den beskyttede vade bag SV vil være vinteroversvømmet og derfor henligge med barjord om foråret, når fuglekolonierne etableres. Klyder og terner kan desuden yngle på barjorden, hvor vandstanden vil være stabil i yngletiden på grund af overløbet i kote + 0,6 m. Hvis vandstanden i fjorden skulle stige til + 0,70 m, skal denne vandstand opretholdes i 3 timer, før vandstanden i vaden er steget til + 0,20 m. Klyderne og deres unger vil have perfekte muligheder for at fouragere i den lavvandede vade, ligesom de også har gode fourageringsmuligheder ved de nord- og østlige strandenges saltpander og kyster i den 8 m brede lavvandede zone, samt den eksisterende vade mellem strandengene N1 og NØ1. Strandvoldene i SV sikrer desuden, at terner og klyder kan yngle i sikkerhed for sommerhøjvande også ved fremtidig klimabetinget, højere vandstand. For udpegningsarten hjejle vil de ca. 3,6 ha delvist tørlagt eller lavvandet vade mellem strandengene SV og diget, give mulighed for, at de kan raste døgnet rundt med normale tidevandsvariationer. Ved større højvandshændelser, hvor vaden oversvømmes i nogle døgn, vil delarealer af de nye strandenge også være oversvømmede med lavt vand, og hjejlerne har derfor mulighed for at raste på strandengene, indtil vaden efter 2 3 døgn med normal vandstand igen er afvandet til lidt under kote 0,0 m. Etablering af vaden mellem diget og strandengene med strandvolde beskytter den mod normale tidevandsvariationer, vil således gøre det muligt for hjejlen at raste på Vigelsø i et antal, som kan fastholde hjejlen som udpegningsart for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Selv om kun en del af de 3,6 ha vade vil have den optimale vandstand for hjejlerne, vil der være rigeligt plads til hjejler - på alene 1 ha vade vil de have 1 m2 hver. Strandengene mod nord og øst med saltpander og den nye 8 m bredzone vil også give mulighed for flokke af rastende hjejler. Vaden bag strandengen SV vil også byde på muligheder for rast og fouragering for de vadefugle og svømmeænder (fuglearter på den danske liste efter artikel 4.2), som før digebruddet rastede i stort tal i søen og på vaden i inddæmningen på Vigelsø. I forhold til i dag, hvor inddæmningen er oversvømmet og yngle-, raste- og fourangeringsområder er væsentlig mindre end før digebruddet, vil det ønskede projekt give udpegningsarterne overordentligt langt bedre forhold. I forhold til før digebruddet (eller hvis digerne blev retableret) vurderes det ønskede projekt sammenfattende at kunne forbedre forholdene for de 3 ynglende udpegningsarter klyde, fjordterne og havterne. Udpegningsarten hjejlen (trækfugl) vil med projektet samlet set ikke få helt så stort areal vader som før digebruddet, men mere end rigeligt til, at hjejlen har mulighed for at raste i et antal, som vil kunne fastholde den som udpegningsart. Projektet vil således skabe grundlag for en langsigtet forvaltning af strandenge og levesteder for fugle på Vigelsø i overensstemmelse med de forpligtelser, der knytter sig til området. 4.3 Konsekvenser for de eksisterende søer på Vigelsø De eksisterende søer, som grænser op til de nye strandenge, har i dag stejle brinker og en meget dårlig vandkvalitet bl.a. på grund af ekskrementer fra skarv, gæs og svømmeænder, og fordi søerne ikke har afløb, der kan sikre en vandudskiftning. De søtyper som disse søer hører under er ikke på udpegningsgrundlaget for N2000-området 110 Odense Fjord. Der er heller ikke strandtudser eller andre beskyttede padder. 17

26 Med projektet reduceres højden af brinkerne og søerne kan afvandes til strandengene om vinteren. Ved vinterhøjvande kan der årligt føres saltvand ind i de to lavest liggende søer med et vandspejl i kote + 0,86 m og + 1,10 m og skabe en udskiftning af vandet, men også tilføre tang til søerne og give et varierende saltindhold i søerne. Disse to søer omdannes antageligt til habitatnaturtypen 1150 Kystlaguner og strandsøer, som er på udpegningsgrundlaget. Den tredje sø ligger i kote + 1,51 m over normal stormflodskote og kan således fastholdes som en ferskvandssø de fleste år. 4.4 Konsekvenser for den øvrige del af N2000-området Morænebakkerne blive påvirket af afgravningen, men den er planlagt, så det kun er skråningerne mod inddæmningen, der afgraves. Afgravningen vil således ikke påvirke den del kysten, som kan ses fra fjorden uden for Vigelsø. Plantedækket på de indtil 1991 dyrkede morænebakker er stadig overvejende kulturgræsser, og der er da heller ikke kortlagt beskyttet natur på morænebakkerne. Under anlægsarbejdet med opfyldning i det oversvømmede område vil der kunne frigives opslæmmet sediment til vandet i lagunen indenfor digerne. De nye åbninger i digerne etableres til allersidst for at sikre rolige forhold med lagunen som sedimentationsbassin. Inde i lagunen er der udenfor arealer, hvor der etableres strandenge eller vade ikke observeret undervandsvegetation. Vandet vil kun strømme ud af lagunen med faldende vandstand i fjorden. Skulle der ved udstrømningen være opslæmmet fint materiale, som endnu ikke er sedimenteret i lagunen, vil det således føres af tidevandsstrømmen direkte mod sejlrenden og med strømmen videre ud gennem Gabet, hvor der med tidevandet strømmer mio. m3 ud på ca. 4 timer to gange i døgnet. Tidevandsstrømmen fra selve lagunen udgør kun 1 % af dette volumen, så der vil ske en opblanding i forholdet 1:100 med vandet fra fjorden i øvrigt. Eventuelt opslæmmet materiale fra lagunen vil således ikke kunne spredes ind over de lavvandede dele af fjorden, heller ikke Natura 2000-området. 18

27 Til Naturstyrelsen - Fyn Dokumenttype Forundersøgelsesrapport Dato Marts 2016 NATURSTYRELSEN FYN VIGELSØ - RETABLERING AF STRANDENGSAREALER Foto: Viggo Lind

28 NATURSTYRELSEN FYN VIGELSØ - RETABLERING AF STRANDENGSAREALER Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse HMP JKB JKB Forundersøgelsesrapport Retablering af strandengsarealer på Vigelsø Ref LD HMP Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

29 INDHOLD Indledning Resumé Den historiske udvikling på Vigelsø Øens historie Områdets topografi og geologi Topografien Geologi og jordbund HabitatNATUr og fugleliv inden digebruddet Habitatområde og fuglebeskyttelsesområde Habitatnatur før digebruddet Registrering af udpegningsarter og andre fugle Generelt Klyde Splitterne Fjordterne Havterne Hjejle Andre fugle på strandengen og vaden på Vigelsø Digebruddets konsekvenser Aktuel tilstand for habitatnaturtyperne Aktuelle forhold for udpegningsarterne og andre fugle Hjejle Klyde og terner Andre vandfugle Sammenfatning af de aktuelle forhold Konsekvenser for hydrologien i Odense fjord Vandstandsforhold i Odense Fjord Højvandsstatistik for Odense Fjord Normale vandstandsforhold i Odense Fjord Forventet klimapåvirket vandstand i Odense Fjord Strandengens plantesamfund Strandengenes dynamik Etablering af strandengens plantesamfund Strandengens afhængighed af terrænhøjden og tidevandet Projektforslag til retablering af strandenge Projektforslagets målsætning og princip Beskrivelse af projektforslaget Generelt Koter og skråningsanlæg for nye strandenge Omkostningsoptimering af forslaget Generelt Omkostningerne til jordflytning Optimering ved beregning af omkostninger for delområder

30 Udførelse af anlægsarbejderne Tiltag for at skabe strandenge med biodiversitet mod nord og øst Strandenge SV mod sydvest med vader Vurdering af erosion og afvanding af engene Projektets konsekvenser Områdets forventede udvikling Konsekvenser for habitatnaturtyperne Konsekvenser for udpegningsarterne og andre vandfugle Projekt uden strandengene SV med vade Projekt med vade og strandengene SV Sammenfatning af konsekvenserne for fuglebeskyttelsesområdet Konsekvenser for Natura 2000 området Odense Fjord Konsekvenser for strømningen gennem diget Klimasikringen i projektet Anlægsoverslag Arbejdsplads og mobilisering af maskiner Udgifter til anlægsarbejderne Anlægsoverslag for eksempler af kombinationer Øvrige omkostninger forbundet anlægsarbejdet Forventede driftsudgifter Tidsplan for etableringen Myndighedsbehandling og projektering Udførelse af jordarbejdet Referencer

31 BILAG Bilag 1 Højdemodel 1:5.000 Bilag 2 Kort med boringer og boreprofiler Bilag 3 Projektkort med delområder 1:5.000 Bilag 4 Delområde N1 og N2-1:2.500 Bilag 5 Delområde NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3-1:2.500 Bilag 6 Delområde SV - 1:2.500 Bilag 7 Overløb og udløb, SV Bilag 8 Hydrauliske beregninger

32 1. 1 INDLEDNING Vigelsø var indtil 1873 en ø, der bestod af en lav morænebakke på 66 ha. I det lavvandede område syd for øen lå Store og Lille Egholm. Ved inddæmning af det lavvandede område i 1873 blev øens areal fordoblet til 132 ha. Inddæmningen omfattede også de to holme Store og Lille Egholm. Det inddæmmede areal henlå som våde afgræssede enge med et rigt fugleliv frem til I blev engene drænet og opdyrket. Frem til 1992 blev det inddæmmede areal dyrket i omdrift. I 1990 købte staten Vigelsø for at genskabe lidt af den oprindelige natur i Odense Fjord, ikke mindst arealer med strandenge. I de følgende år blev der gennemført en række projekter for at sikre de optimale forhold for fuglene. I forbindelse med Natura 2000-basisanalyse er der i det inddæmmede område på Vigelsø kortlagt 26,8 ha strandeng, der omfatter habitatnaturtyperne 1330 strandeng og 1310 enårig strandengsvegetation. Resten af inddæmningen var en lavvandet sø. Digerne på Vigelsø er blevet udbedret og forstærket flere gange. I 2004 blev der anlagt en banket bag digerne og der er sket en reparation og forstærkning af digerne ved påfyldning på kronen. Digekronen over stenbeskyttelsen blev igen renoveret i 2013 med lerjord opgravet fra nye søer på øen, men både forside og bagsiden af diget er stadig meget stejle. Der var ikke udviklet græsbevoksning på det renoverede dige inden stormfloden d. 6. december Ved denne stormflod med en vandstand på + 1,75 m (DVR90, som anvendes generelt i denne rapport) med storm fra nordvest var der en voldsom bølgepåvirkning på det nyrenoverede dige mod vest. Der skete derfor to gennembrud i diget, hvoraf det ene udviklede sig til et egentligt digebrud, hvor det indstrømmende vand eroderede et 40 m bredt hul i diget med ca. 2 m vanddybde. I den aktuelle tilstand med denne åbning i diget følger vandstanden i lagunen inden for diget vandstanden i Odense Fjord. Vigelsø er en del af Natura 2000 området Odense Fjord, som er både et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Digebruddet har medført, at habitatnaturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation inden for digerne er oversvømmet, og levesteder for udpegningsarterne fjordterne, havterne, klyde er væsentligt forringet. Da vaderne inden for diget nu er oversvømmet med dybt vand ved højvande, har udpegningsarten hjejle mistet sin væsentligste rasteplads i Odense Fjord. I har Naturstyrelsen ladet udarbejde et forslag til genopbygning og forstærkning af digerne. Forstærkningen skal bl.a. ske ved også at ændre digets profil med et anlæg 1:2 på digets bagside. Dette vil kræve tilførsel af store mænger af ler og sand til diget. Anlægsbudgettet for at renovere digerne er derfor beregnet til ca. 10 mio. kr. De renoverede diger vil fortsat kræve vedligeholdelse, og der vil stadig være en risiko, omend reduceret, for et nyt digebrud med stigende vandstand som følge af klimaændringen. Nærværende forundersøgelse skal derfor vurdere, om det er teknisk og biologisk muligt og økonomisk fordelagtigt, i stedet for at retablere digerne, at retablere strandengene helt eller delvist ved at skubbe jord fra de lave morænebakker ud i lagunen til et niveau, så der med den naturlige tidevandsvariation i Odense Fjord kan udvikles en strandengsvegetation både på det opfyldte og på det afgravede areal. Det undersøges ligeledes, om det er muligt at udføre strandengene på en måde, så fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og øvrige vandfugle får uændrede eller bedre forhold end de havde før digebruddet.

33 2 Forundersøgelsen behandler og beskriver følgende forhold: områdets historiske udvikling etablere en samlet højdemodel af morænebakkerne og lagunen områdets habitatnatur og fugleliv inden digebruddet vandstandsforhold i Odense Fjord med normale og ekstreme variationer konsekvenserne af digebruddet for habitatnatur og fugleliv strandengens plantesamfund afhængigt af vandstande projektforslaget opdelt i delarealer med kortbilag projektforslagets konsekvenser for habitatnatur og fugle klimasikringen i projektet anlægsoverslag opdelt i mobilisering og udførelse af delarealer fremtidig drift projektforslagets konsekvenser for Natura 2000 området og for sejlrenden Som kortbilag er der kort med afgravnings- og opfyldningsarealer med 10 cm højdekurver. Kortet er ligeledes udført digitalt i Novapoint, så det kan anvendes til digital mængdeberegning og til udførelse med GPS-styrede maskiner.

34 2. 3 RESUMÉ Inden digebruddet i december 2013 var der i forbindelse med Natura 2000-basisanalyse kortlagt 26,8 ha strandeng fordelt på habitatnaturtyperne 1310 og 1330 inden for diget. Strandengen (1330) havde en moderat naturstilstand, mens den enårige strandengsvegetation (1310) havde en høj naturtilstand. Dette areal er nu reduceret til ca. 1,8 ha i et smalt bælte langs den nye kyst mod lagunen, som er opstået ved oversvømmelsen som følge af digebruddet. Udpegningsarterne fjordterne, havterne og klyde havde en væsentlig del af fjordens ynglebestand på engene med søen i Inddæmningen på Vigelsø, ligesom andre engfugle ynglede og rastede på strandengene og i de lavvandede vader. Hjejlen har fra rastet med et årligt maks. antal omkring fugle på vaderne med konstant lav vandstand i området bag digerne, ligesom mange andre vadefugle og svømmeænder har rastet på vaderne i store antal. Efter digebruddet har det ikke været muligt for udpegningsarterne at yngle i området og hjejlen raster kun kortvarigt ved lavvande med antal, der typisk kun er fugle. I dag raster kun svømmeænder i begrænset antal i området, som indtil digebruddet var Odense Fjords vigtigste vådområde for strandengenes yngle- og trækfugle, især vadefugle, pibeænder og krikænder. Som et alternativ til at genopføre og forstærke digerne for ca. 10 mio. kr. og efterfølgende løbende vedligeholdelse af digerne er der i nærværende rapport undersøgt muligheder for afgravning af jorden i morænebakkerne og flytte jorden ud i lagunen til niveauer, som tillader udvikling af en varieret strandengsflora og med mulighed for at skabe yngle- og rastepladser for udpegningsarterne. Med dette alternativ vil tilstanden i det inddæmmede område ændres til naturlig hydrologi i stedet for afvanding med pumpen, som det skete inden digebruddet og som skal fortsætte ved en retablering af digerne. Strandengene og ynglelokaliteterne skal anlægges, så der tages hensyn til den naturlige vandstandsvariation i Odense Fjord, dvs. hyppigheden af oversvømmelse af engene i forskellige niveauer og anlæg af strandvolde i en højde, der sikrer ynglefuglene mod oversvømmelse ved normalt sommerhøjvande. Desuden skal niveauet på en del af strandengene ligge så højt, at der med en vandstandsstigning på 30 cm i 2050, som indregnet i Risikostyringsplanen for Odense Fjord, fortsat vil være strandenge af habitatnaturtypen 1330, selv om en del af det nyanlagte areal vil ændres fra habitatnaturtypen 1330 til habitatnaturtypen Morænebakkerne er ikke registreret som 3-natur, men er beliggende inden for 300 m strandbeskyttelsen. Afgravningen er planlagt, så den ikke kan ses fra Vigelsøs ydre kyster og således at afgravningen afsluttes som en naturlig tilgroet kystskrænt mod morænebakken. Ud fra de undersøgte vandstandsdata for 2013 og 2014 vurderes det, at habitatnaturtypen 1330 Strandeng vil kunne udvikles fra kote + 0,30 m og op til kote + 1,10 m, som vil blive årligt ovesvømmet med saltvand fra fjorden. Mellem kote + 0,10 m og + 0,30 m vil der desuden kunne udvikles habitatnaturtypen 1310 Enårig strandengsvegetation med bevoksning af kveller og senere strandannelgræs. Naturtilstanden i de nye strandengsarealer forventes dog at være dårlig eller ringe de første år. Kanten af opfyldningerne er valgt til kote + 0,30 m med et anlæg på 1:40 til kote + 0,10 m for at reducere erosionen af kanterne og derfra 1:10 til naturlig bund. Fra kanten af opfyldningen stiger terrænet svagt for at slutte i kote + 1,0 m ved afgravningens kant. Derved sikres det, at der med stigende vandstand stadig vil være strandeng mellem morænebakken og lagunen. Stigningen udføres dog ikke jævnt, men udføres med strandvolde og mellemliggende lavvandede områder (saltpander), som vil danne lavvandede søer vinter og forår, men tørre ud om sommeren. Det overlades til den dynamiske udvikling af strandengene at lade tidevandet erodere loer gennem de lave dele af strandengen.

35 4 Forundersøgelsen foreslår og gennemregner 7 delområder, som tilsammen kan give 30,1 ha ny strandeng. Der er stor forskel på enhedsprisen pr. ha strandeng for de 7 delområder, idet vanddybden og transportafstanden for jorden betyder meget for prisen. Til prisen for selve jordflytningen skal lægges de faste udgifter for at udføre anlægsarbejderne, som andrager ca ,kr. De 7 delområder er vist på Bilag 3-6 med afgravnings- og opfyldningsarealer. Det er desuden foreslået at etablere yderligere 2 åbninger i digerne, der sammen med åbningen som følge af bruddet skal sikre en reduceret strømning inde i lagunen ved vandstandsændringer i fjorden. Der foreslås en 50 m bred åbning i diget mod syd og gennemgravning af det ca. 15 m brede hul i diget mod vest, hvor diget er eroderet ned til kote + 1,0 m. Gennemgravningerne udføres til kote 0,5 m svarende til den naturlige havbund. Ud over at fordele tidevandsstrømmen bedre vil åbningerne skabe ekstra rævesikre ynglemuligheder for især edderfuglen på diget. Vælges de billigste 3 delområder (N1, NØ1 og Ø1) kan der udføres 17,1 ha strandeng (1310 og 1330) for ca kr./ha, som med de faste udgifter vil give en totaludgift på ca. 1,8 mio. kr. Udvides dette med delområderne Ø2 og Ø3, kan der skabes 21,2 ha strandenge for ca kr./ha med en total udgift på ca. 2,6 mio. kr. Disse strandenge vil med strandvolde og lavvandede søer kunne være levested, herunder ynglested, for udpegningsarterne fjordterne, havterne og klyde. Det er dog en forudsætning, at reguleringen af ræv på Vigelsø vil kunne holde øen fri for ræve i fuglenes yngletid. Hjejlerne vil få bedre mulighed for at raste på engene og i de lavvandede søer, men ikke i de store antal, der betinger, at arten fortsat kan være udpegningsgrundlag. For at sikre, at fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og andre beskyttede vandfugle får genskabt deres levesteder, er der derfor foreslået også at etablere strandenge med strandvolde rundt om de lavvandede vader i den sydvestlige del af lagunen (SV). Med anlæg af strandengene SV kan de 3,6 ha eksisterende vader med en bundkote mellem 0,0 m og 0,20 m holdes lavvandede eller tørre ved normalt tidevand i Odense Fjord. For at undgå erosion af strandengene SV ved hurtig stigning i vandstanden i fjorden skal der udføres strandvolde op til kote + 1,0 m og et 50 m bredt erosionssikret overløb i kote + 0,60 m. Vaden afvandes ved lavvande gennem et Ø 500 mm rør med højvandslukke, således at vandstanden på vaden med normalt tidevand i fjorden kan holdes i 0,1 / -0,20 m. Strandengene SV vil med strandvoldene give mulighed for ynglepladser for terner og klyder, som er beskyttet både mod oversvømmelse i yngletiden og mod prædation fra ræve i de år, hvor reguleringen inden ynglesæsonen ikke lykkes, da åbningerne i diget og min. 0,5 m vanddybde i lagunen hindrer adgangen fra hovedøen til SV. Ynglefuglene fjordterne, havterne og klyde vil således med SV kunne få bedre forhold end før digebruddet. De ca. 4 ha vade, som er beskyttet mod normalt højvande vil give mulighed for at et stort antal hjejler kan raste på de lavvandede vader. Hjejlen vil således kunne få næsten samme forhold, som før digebruddet. Vaderne vil desuden kunne anvendes til rast og fouragering for de mange vadefugle, pibeænder og krikænder, som før digebruddet fouragerede og rastede på vaderne i det inddæmmede areal på Vigelsø. Strandengene SV kan afgræsses som en adskilt fold efter fuglenes redetid med adgang fra hovedøen via et 40 m vadested fra strandengene Ø1 og Ø2. Vadestedet kan også anvendes af en traktor. Erfaringerne viser, at kvæget gerne vandrer gennem 0,5 m vand til øer for at græsse og hvile. Hvis SV udføres sammen med Ø2 og de billigste 3 delområder (N1, NØ1og Ø1), kan jordarbejdet for de 25,4 ha udføres for ca kr./ha inkl. de faste udgifter. Anlæg for at sikre vandstanden og adgangen til SV vurderes til kr ,-. Med de faste udgifter vil anlægssummen for denne løsning være på ca. 4,0 mio. kr. Denne kombination vil sammen med de 0,6 ha eksiste-

36 5 rende strandeng mellem N1 og NØ1 give 26 ha strandeng svarede til 97 % af det oprindeligt kortlagte strandengsareal(1330 Strandenge og 1310 Enårig strandengsvegetation). Samtidigt sikres fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og andre beskyttede vandfugle uændrede eller bedre yngle- og rastemuligheder end før digebruddet. Desuden er der mulighed for udvikling af yderligere 3,6 ha af habitat 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation på vaden inden for SV. Med denne alternative løsning til at fastholde arealet af strandenge vil vedligeholdelsen af digerne kunne ophøre, og der vil kun være udgifter til plejen med afgræsning. Både med og uden etablering af strandengene vil vedligehold af hegn blive lidt dyrere, da de efter digebruddet vil blive overskyllet om vinteren med mulig afsætning af tang og andet på hegnet. Hegnene skal derfor eftergås og renses inden græsningen. Såfremt det vælges at gennemføre det alternative projekt, vil al vedligehold af digerne ophøre, således at de langsomt vil nedbrydes både fra ydersiden og fra indersiden. Digerne vil således med tiden udvikles til et stenrev, som viser Vigelsøs historie med resterne af de oprindelige diger, som inddæmmede lagunen fra 1873 til 2013.

37 3. DEN HISTORISKE UDVIKLING PÅ VIGELSØ 3.1 Øens historie Vigelsø var indtil 1873 en ø, der bestod af en lav morænebakke på 66 ha. I det lavvandede område syd for øen lå Store og Lille Egholm. Ved inddæmningen af det lavvandede område i 1873 blev øens areal fordoblet til 132 ha, og det indeholdt nu også de to holme. 6 Det inddæmmede areal henlå som våde enge, der blev afgræsset frem til Der indfandt sig et rigt fugleliv på engene, bl.a. med store mågekolonier, som kunne levere mågeæg i Kurt Due Johansen har tidligere beskrevet fuglelivet i denne periode /1/. I blev hele det inddæmmede areal drænet og afvandet med en ny pumpe, så det fra 1969 kunne dyrkes i omdrift. Det rige fugleliv gik derved voldsomt tilbage. Figur 3.1 Vigelsø 1992 (Ortofoto COWI, GeoFyn.dk) Dette var kun en af en lang række landvindinger i Odense Fjord for at omdanne natur til landbrugsland. Den sidste inddæmning i Odense Fjord var af Lumby Strand, som i blev udført for at opdyrke 816 ha lavvandet fjord og strandenge til marker. Samlet er ha inddæmmet i Odense Fjord og de tilhørende ha strandenge afvandet og opdyrket. Fjordens areal er i dag ca ha, hvor store strækninger af kysten udgøres af dæmninger uden strandenge mod fjorden. Siden 1946 er der yderligere inddraget ca. 200 ha til Stige Ø losseplads, Lindøværftet og Lindøterminalen, der netop har fået tilladelse til at opfylde yderligere 50 ha og uddybe 10 ha af de resterende lavvandede arealer i fjorden. I 1990 købte staten Vigelsø for at genskabe lidt af den oprindelige natur i Odense Fjord, ikke mindst arealer med strandenge. I de første år blev en del af øen stadig dyrket. I 1993 blev Store Egholm adskilt fra diget blev hele arealet i inddæmningen taget ud af omdrift og søen blev etableret ved at hæve flyderen i pumpen. Søen var i starten en mindre sø, men blev i 2000-årene forøget i størrelse til en knap 40 hektar, lavvandet strandsø. Op til søen var der ca. 27 hektar strandenge og ca. 30 hektar højjord på morænebakkerne med græs. Hele arealet blev afgræsset. Søen tørrede ud nogle år, hvilket førte til, at der i 2004 blev etableret et saltvandsindtag, som sammen med pumpen kunne regulere vandstanden, så vandstanden var optimal for fuglene og

38 for udvikling af strandenge på ca. 27 ha af det inddigede areal, hvor resten henlå som lavvandet sø og vader. Frem til 2004 forsøgte man at opretholde adskilte områder med saltvand og ferskvand. Men vandstanden og saltindholdet svingede for meget til at opretholde et stabilt fødegrundlag for fuglene. Figur 3.2 Vigelsø før digebruddet. Forår 2013 (Ortofoto COWI, GeoFyn.dk) 3.2 Digernes historie Digerne på Vigelsø er blevet udbedret og forstærket flere gange. I 2004 er der anlagt en banket bag digerne og der er sket en reparation og forstærkning af digerne ved påfyldning på kronen. Digets sider er dog stadigt meget stejle med en hældning på 1:1,1 på bagsiden og 1:1,3 på forsiden over stenbeskyttelsen. Ved stormfloden 1. november 2006 nåede vandstanden i Odense Fjord med storm fra nord op til + 1,93 m, men med den nordlige vindretning lå digerne i læ for bølgerne, så diget holdt. Digekronen over stenbeskyttelsen blev renoveret i 2013 med lerjord opgravet fra nye søer på øen. Både forside og bagsiden af diget var meget stejl, og der var ikke udviklet græsbevoksning på diget over stenbeskyttelsen til kote ca. + 1,3 m inden den følgende vinter. Ved stormfloden d. 6. december 2013 med en vandstand på + 1,75 m og storm fra nordvest var der en voldsom bølgepåvirkning på det nyrenoverede dige mod vest. Der skete derfor en erosion af den nyrenoverede digekrone over stenbeskyttelsen så der gik hul på diget to steder, hvoraf det ene udvikledes til et egentligt digebrud, hvor det indstrømmende vand eroderede et 40 m bredt og op til 2 m dybt hul i diget. Diget mod vest blev desuden stærkt beskadiget på digekronen over stenbeskyttelsen, som det ses på Figur

39 8 Figur 3.3 Ydersiden af diget mod vest i maj 2015 (Foto Vibeke Birkelund) Diget er ikke retableret efter gennembruddet, så hele det inddæmmede område har siden henligget som en lavvandet lagune, hvor kun nogle arealer i den sydvestlige del er tørre ved lavvande. Figur 3.4 Vigelsø 2014 (Ortofoto COWI, GeoFyn.dk) Naturstyrelsen har i efteråret 2014 fået udarbejdet et projekt til retablering og forstærkning af diget. Forstærkningen omfattede at gøre anlægget over stenglaciset og anlægget på bagsiden af diget mindre stejlt. Hertil skulle der tilføres store mængder sand og ler. Denne ændring af diget og totalrenovering vil koste omkring 10 mio. kr. Det renoverede dige ville fremadrettet kræve betydelige drifts- og vedligeholdelsesudgifter, da der skal sikres et tæt græsdække. Selv med et tæt græsdække kan der ikke garanteres, at diget holder ved en ekstrem vejrhændelse.

40 9 I de to år, hvor vandstanden i lagunen har fulgt vandstanden i Odense Fjord, er der sket en voldsom erosion af Syddigets inderside, da storm fra nordvest giver både højvande i Odense Fjord og bølger i lagunen mod digets inderside. Digets tilstand i maj 2015 ses på Figur 3.5. Figur 3.5 Indersiden af diget mod syd i maj 2015 (Foto Vibeke Birkelund) Digebruddet har udviklet sig til en åben strømrende, hvor materialerne har aflejret sig inde i lagunen, se Figur 3.6. Figur 3.6 Åbningen i diget mod vest (Foto Viggo Lind)

41 10 4. OMRÅDETS TOPOGRAFI OG GEOLOGI 4.1 Topografien Den oprindelige del af Vigelsø er morænebakker med en maksimal højde på 6 m på den sydlige del, 3 m på den centrale del og 4 m på den nordlige del af øen, der er tilplantet med skov. Morænebakkerne falder jævnt ned mod lagunen inden for digerne uden egentlige kystskrænter, som sikkert er planeret ud da øen var dyrket. Det inddæmmede areal er blevet opmålt af Kampsax i 1991, mens det var tørlagt. Opmålingen er i 2002 blevet overført til Mapinfo, men med koter i DNN. I forbindelse med denne forundersøgelse er højderne ændret til DVR90 og desuden kombineret med en digital højdemodel for den del af Vigelsø, som er over kote 0,0 m. For at undersøge, om der er en generel afvigelse på den gamle højdemodel for lagunen, har Rambøll gennemført en kontrolmåling af havbunden i lagunen på de arealer, som er udset til mulige opfyldninger. Kontrolopmålingen er udført i transektor gennem de mulige opfyldningsarealer med 3 gennem det nordlige areal, 5 i det østlige og 7 i det sydvestlige område. I det nordlige og østlige område vise alle målingerne, at den gamle opmåling omsat til DVR90 giver et korrekt billede af dybdeforholdene i denne del af lagunen. Et eksempel er vist i Figur N3-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0, Figur 4.1 Højdemodel fra Kampsax (blå punkter) med kontrolmålinger (DVR90) I det sydvestlige område er der mindre afvigelser på + /- 5 cm. Langs digerne er der udgravet dybere. Da afvigelserne på de arealer, hvor opfyldningen kan finde sted, er i begge retninger, er det muligt at anvende den oprindelige højdemodel til volumenberegningerne. Et eksempel på kontrolmålingen af det sydvestlige område er vist i Figur 4.2. Det ses på tværsnittet, at det er vigtigt at placere strandengene på den sydvestlige del inde på det lave vand, da dybden hurtigt tiltager mod nordøst.

42 11 Figur 4.2 Højdemodel fra Kampsax (blå punkter) med kontrolmålinger (DVR90) Lagunen har en vanddybde ved normal vandstand på mellem 1,0 m i den centrale del og mellem 0,3 m og 0,0 m på arealer langs bredden. I den sydvestlige del er der et areal på ca. 8 ha over kote - 0,20 m, hvor de lave arealer er tørre ved lavvande. Mellem dette areal, som oprindeligt har haft forbindelse til Store og Lille Egholm, og morænebakkerne er der et dybere areal med en vanddybde mellem 0,5 m og 1,0 m fra sydøst til nordvest gennem lagunen. I forbindelse med de projekter, der er gennemført på Vigelsø siden 1991, kan der være anlagt mindre diger og gravet eller opfyldt grøfter, som kan give lokale afvigelse fra den justerede højdemodel. Da der ikke er bortkørt eller tilført jord i væsentlige mængder, vil det ikke have betydning for det samlede volumen af jord, der skal flyttes for at opnå de ønskede strandenge. 4.2 Geologi og jordbund Vigelsøs morænebakker er dannet som drumlines i en bundmoræne under Storebæltsgletcheren, da den havde sin maksimale udbredelse fra sydøst mod nordvest hen over Nordøstfyn. Under afsmeltningen af denne gletcher har der været en hedeslette fra Langeskov over Odense Fjord til Kattegat hvor der er aflejret sand og grus mellem de oprindelige morænebakker. Efterfølgende har der været en smeltvandsflod fra dødisen på Fyn gennem Odense Ådal, som har dannet den dybe rende gennem Odense Fjord. Oven på de glaciale aflejringer er der siden sedimenteret postglacialt sand og silt, som er fundet i boringerne i lagunen. Kampsax har i 2002 udført to boringer i den sydlige del af lagunen, som viser 0,3 0,5 m sandet muld over stærkt sandet ler med enkelte skaller og leret sand ned til 1,5 m dybde. Dette postglaciale lag er afsat i bunden af fjorden. Der er ikke boret til den underliggende moræne eller til et lag af smeltevandssand. Der er udført en del håndboringer i morænebakkerne for at finde ler til genopbygning af digerne. Boringerne viser generelt lag af silt og sandholdigt ler under 0,3 0,5 m lag af muld, dog lokalt med lag af leret sand mellem disse lag. Kun i få boringer er der fundet lag af rent ler og kun lagvis. Rambøll har i forbindelse med forundersøgelsen udført yderligere 9 håndboringer i den del af morænebakkerne, som forventes at skulle afgraves i forbindelse med opfyldning af strandenge i lagunen. Håndboringerne er ført ned til den forventede gravedybde, og de er derfor ikke lige dybe. Disse boringer har vist det samme mønster med 0,3 0,5 m sandet muldjord, som overlejrer stærkt sandet lerjord som lokalt er leret sandjord. Der er fundet muld i den sandede lerjord ned

43 12 til 0,8 m dybde, hvilket tyder på, at området har været dybdepløjet i forbindelse med afvandingen. Det må således forventes, at en generel afgravning af morænebakken vil betyde, at der skal håndteres både muldjord og sandholdigt ler med silt. Ler og sand vil være mere egnet til kørsel end silt, som hurtigt opblødes. Entreprenøren skal derfor have frihed til at anvende jordtyperne efter eget valg, så han kan lette transporten af jord ved at anvende sand eller fast ler i transportvejene. Der regnes ikke med, at muld og råjord skal holdes adskilt under udgravning og opfyldning. Det vil være ønskeligt, at muldjord med græs- og planterødder blandes med al fyldjorden, så der hurtigt kan etableres et græsdække på de nye enge, hvor de salttålende græsser og plantearter efterhånden vil tage over og sikre en tæt bevoksning, der kan modstå oversvømmelser af engene. De afgravede arealer vil være uden mulddækning ligesom en hævet havbund, hvor opskyl af alger og andet flydende biologisk materiale vil danne grundlaget for mulddækket. Dette kan være en fordel, da strandengsplanterne ellers skal konkurrere med kulturgræsserne på disse arealer, der ikke overskylles så ofte som de opfyldte arealer. Jorden i de afgravede arealer vil have et stort kalkindhold.

44 13 5. HABITATNATUR OG FUGLELIV INDEN DIGEBRUDDET 5.1 Habitatområde og fuglebeskyttelsesområde Vigelsø er i sin helhed en del af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Natura 2000området består af Habitatområde 94, Odense Fjord og Fuglebeskyttelsesområde 75, Odense Fjord. Vigelsø er således både et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Vigelsø er også en del af et vildtreservat, der også omfatter søterritoriet rundt om Vigelsø. 5.2 Habitatnatur før digebruddet Inden for det inddigede område på ca. 63 ha, som nu er oversvømmet, var der i den seneste Natura 2000 basisanalyse registreret 26,8 ha strandeng fordelt på ca. 30 % af habitatnaturtypen 1330 Strandeng og 70 % af habitatnaturtypen 1310 Enårig strandengsvegetation. Resten af arealet har været sø. Figur 5.1 Registrering af habitatnatur på miljøportalen (Strandeng 1310 og 1330) På figur 5.1 ses, at en væsentlig del af strandengene på det sydvestlige areal adskilt fra hovedøen og fra det meste af diget af søen i inddæmningen. Morænebakkerne på Vigelsø indeholder ikke habitatnaturtyper, men med en fortsat afgræsning uden tilførsel af gødning vil de kunne udvikle sig til overdrev. Søen har ofte haft en svagt faldende vandstand om sommeren på grund af fordampningen, så der løbende er frilagt vader til glæde for vadefuglene og krikænder, som fouragerede på disse arealer. Det er med saltvandsindtaget forsøgt at hindre, at søen og vaderne tørrede helt ud. 5.3 Registrering af udpegningsarter og andre fugle Generelt Dette afsnit er redigeret på grundlag af data indsamlet og bearbejdet af Kurt Due Johansen, som har optalt fuglene på Vigelsø siden 1991 for Naturstyrelsen, Fyn. Strandengene og den lavvandede sø inden for digerne med stabil vandstand uden tidevandspåvirkning havde en afgørende betydning for følgende udpegningsarter:

45 14 SPA 75 Odense Fjord Art Klyde Hjejle Splitterne Fjordterne Havterne 1) Y/T Y T Y Y Y 1) Kriterier F1 F2 F1 F1 F1 2) Y er ynglefugl, T er trækfugl 2) F1: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand F2: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal. Hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. Bestandene af ynglefugle på Vigelsø fluktuerer over tid. Dette skyldes blandt andet en kombination af lokale forhold, de almene vilkår for bestandene, samt overordnede europæiske og globale udviklingstendenser for arterne. Under de lokale forhold kan forekomst af ræv og husmår på Vigelsø have en negativ effekt på antal og ynglesucces for jordrugende arter. Forekomst af ræv og husmår optræder i sammenhæng med isvintre. Af hensyn til fuglelivet og maksimal gevinst ved naturgenopretningen har Naturstyrelsen en klar målsætning om at holde Vigelsø fri for ræv og husmår. Med henblik på at holde Vigelsø fri for ræve er der etableret kunstige rævegrave på øen og indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Jægerforbund omkring regulering af ræv. Ved indsatsen mod ræv og husmår på Vigelsø udnyttes vildtskadebekendtgørelsens rammer for regulering fuldt ud. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke år, der har været ræv på Vigelsø i yngletiden. Den bedste indikation fås fra optællingen af edderfuglereder, som findes spredt på Sydøen, dog hovedsageligt på diget. I perioden 2000 til 2013 er der normalt optalt reder, men i 2003 var der kun 121 reder, i 2010 kun 90 og i 2012 kun 213. Det er derfor sandsynligt, at der har været ræv eller husmår på øen i yngletiden disse år. De oprindelige strandenge mod sydvest var adskilt fra hovedøen af søen i inddæmningen, så ræv og husmår kun havde adgang til disse enge via diget Klyde Klyderne yngler på Vigelsø kun på strandengene langs søen, hvor vandstanden uden tidevandspåvirkning sikrer, at rederne ikke oversvømmes og klyderne med deres unger kan fouragere i søen, da ungerne selv skal finde deres føde straks efter klækningen Tabel 5.1 Ynglebestand af klyde på Vigelsø (Efter Kurt Due Johansen) Svingningerne i bestanden kan skyldes bl.a. forekomst af ræv på Vigelsø i 2003, 2010 og Klydekolonier kan flytte til en anden lokalitet det følgende år, hvis de ikke har ynglesucces.

46 15 Klyderne har også forsøgt at yngle på en lang række lokaliteter i Natura 2000 området Odense Fjord uden for Vigelsø og flere andre steder ved fjorden uden for Natura 2000 området. Problemet for de ynglende klyder uden for inddæmningen på Vigelsø er især: Sommerhøjvande i fjorden, der skyller reder med æg/unger væk Prædation fra især ræve på kysterne Lagunen på Vigelsø var også en foretrukket raste- og fouragerigslokalitet for klyderne efter ynglesæsonen, se Figur 5.1. Figur 5.1 Lagunesøen med 350 rastende klyder før digebruddet (Foto Kurt Due Johansen) Splitterne Splitternen har siden Statens erhvervelse af øen i 1990 kun haft Vigelsø som yngleplads i Natura 2000 området Odense Fjord. Splitternerne ynglede i 1970 erne i Inddæmningen på Vigelsø, og det kan ikke udelukkes, at de vil kunne gøre det igen, hvis ikke digebruddet havde sat Inddæmningen under vand. I perioden (arten forsvandt i 2007?), ynglede splitternerne på Skalø/Skalø Nord, så digebruddet er ikke absolut afgørende for, om splitternen kan vende tilbage til Vigelsø igen som ynglefugl. Tilstanden på Vigelsø efter digebruddet begrænser dog de muligheder, der er for en tilbagevenden som ynglefugl ved Odense Fjord Fjordterne Udpegningsarten fjordterne har ynglet på Vigelsø 1997 (1 par), 2000 (1 par), 2001 (19 par), 2002 (11 par), 2003 (4 par), 2005 (1 par), 2006 (12 par), 2007 (1 par) og 2008 (1 par). De fleste gange har fjordternen ynglet i Inddæmningen på Vigelsø. Fjordternens ynglesucces på øen kan ud over tilstedeværelse af ræv på Vigelsø også påvirkes af kreaturer. De øvrige ynglepladser i Natura 2000 området Odense Fjord er særdeles sårbare, fordi de senere års tiltagende sommerhøjvande har skyllet reder med æg eller unger væk. Vigelsøs Inddæmning har været et sikkert sted indtil nu, fordi digerne har beskyttet de ynglende fugle mod højvande i ynglesæsonen. Der har været enkelte yngleforsøg i Ølundgårds Inddæmning, men denne lokalitet ligger uden for Natura 2000 området og er ikke velegnet som yngleplads, fordi ræve har adgang til området hvert år.

47 Havterne De seneste år er bestanden af havterne i Odense Fjord gået kraftigt tilbage, og bestanden er nu mere end halveret i forhold til 1970 erne. Dette vurderes at være mere end den generelle nedgang i ternebestanden. Problemet for havternerne er bl.a., at den gerne yngler i lav græsvækst eller på de ubevoksede dele af øerne, og sommerhøjvande derfor kan skylle reder/unger væk. Havterne har ynglet uden for Natura 2000 området Odense Fjord på en lille ø ud for Søndre Skovvænge, men denne ø er nu næsten landfast. Ternerne har også ynglet på de nye fugleøer i Mellemstykket ved Ølundgård, men dette område ligger også uden for Natura 2000 området Odense Fjord og er ikke mere velegnet pga. tilgroning Tabel 5.2 Bestanden af ynglende havterne på Vigelsø (Kurt Due Johansen) Havternerne på Vigelsø har ynglet på følgende dellokaliteter: Vigelsø Hoved Skalø Molen Skalø Nord Knoppen Inddæmningen Vigelsø har en central rolle i forsøget på at redde havternebestanden i Odense Fjord, idet de kan yngle på de afgræssede strandenge. Svingningerne i havternebestanden på Vigelsø kan delvist skyldes tilstedeværelse af ræv, f.eks. i 2010 og i 2012 men også at kreaturerne i inddæmningen har trampet reder ned. Inddæmningen med afgræssede strandenge er essentiel for ynglende havterne, da de øvrige lokaliteter på øen, bortset fra Molen, er lavtliggende og ofte oversvømmes ved sommerhøjvande. Havternerederne i Inddæmningen har været beskyttet af diget mod sommerhøjvande. De år, hvor der har været store kolonier af havterne på Vigelsø, har det således været i Inddæmningen, f.eks. 2009, hvor der ynglede 140 par her Hjejle Vigelsø var af essentiel betydning for hjejlernes tilstedeværelse i Odense Fjord, da øen indtil digebruddet husede alle fjordens rastende hjejler og disse kun af og til forekom på andre lokaliteter ved fjorden end Vigelsø. Der er forekommet op til fugle på Vigelsø (2013) og Vigelsø var de bedste år den 2. vigtigste efterårsrasteplads for hjejle i Danmark. Følgende parametre var af særlig betydning for hjejlens forekomst på Vigelsø: Det er en ø Der er få forstyrrelser fra mennesker og hunde og begrænsede fra ræve

48 17 Det er et vildtreservat uden jagt omkring øen Det er (var) en lavvandet vade, hvor hjejlerne kunne stå med fødderne i vand Der er (var) strandenge og græs på højjord op til søen Vigelsø var derfor en ideel rasteplads for hjejle, og der blev tilbragt op mod hjejledage på øen, hvilket er et virkeligt højt tal. Før etableringen af den lavvandede sø i 1997 var hjejlen ikke specielt talrig på Vigelsø, men rastede med et antal af maksimalt fugle. Det er sandsynligt, at hjejlerne vil vende tilbage til Vigelsø med dette antal med den nuværende tilstand, hvor der efter digebruddet er skabt en lagune i fjorden. Dette antal lever ikke op til minimumskravet for, at hjejlen kan være en udpegningsart for Odense Fjord (8.500 rastende hjejler). Den øvrige del af Odense Fjord har ikke kunnet oppebære et antal hjejler der oversteg hjejler i perioden , hvor Vigelsø blev erhvervet af Naturstyrelsen (bortset fra én iagttagelse 1973 på fugle). Figur 5.2 Hjejle, efterårsmaksimum for hele Odense Fjord i perioden Det ses at i perioden , hvor der har været ideelle betingelser i Inddæmningen, er bestanden af rastende hjejler steget fra til ca hjejler. Desuden ses, at hjejlen først begynder at raste i stort tal i Odense Fjord med naturgenopretningen på Vigelsø fra Det kan således konkluderes, at Inddæmningen med strandenge og den lavvandede sø med konstant vandstand har været en afgørende faktor for tiltrækningen af det store antal af rastende hjejler, der har betydet, at arten er optaget som udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. 5.4 Andre fugle på strandengen og vaden på Vigelsø Strandengene og de lavvandede vader husede inden digebruddet store flokke af vadefugle og ænder, som rastede og fouragerede i området på trækket til og fra ynglepladserne i Skandinavien og Rusland. Disse flokke af vadefugle, gæs og svømmeænder, kunne tælles i tusinder, som her havde mulighed for at tanke op inden det videre træk. De fleste af disse vandfugle er omfattet af den danske liste med trækfugle, som er beskyttet i Natura 2000-områder efter Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.2.

49 18 Maksimum antal af typiske arter registreret på Vigelsø inden digebruddet er: Alm. Ryle Krumnæbbet ryle Dværgryle Islandsk ryle Strandhjejle Vibe Brushane Rødben Hvidklire Pibeand Krikand Spidsand Skeand Troldand Grågås Bramgås (Art. 4.2) (Art. 4.2) (Art. 4.2) (Art. (Art. (Art. (Art. (Art. (Art. (Art. (Art. (Art. 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) 4.2) Listen over de beskyttede arter efter Fuglebeskyttelsesdirektivet art. 4.2 er hentet på Det store antal fugle på Vigelsø har betydet, at udpegningsarten Havørn fouragerede dagligt på Vigelsø. Desuden har der i hele vinterhalvåret rastet og fourageret vandrefalk på øen.

50 19 6. DIGEBRUDDETS KONSEKVENSER 6.1 Aktuel tilstand for habitatnaturtyperne Ved digebruddet er næsten hele det tidligere registrerede areal på 26,8 ha af habitatnaturtyperne 1330 Strandenge og 1310 Enårig strandengsvegetation blevet oversvømmet. Det oversvømmede areal udgør nu en lagune i Odense Fjord. Kun langs bredden af lagunen er der strandeng tilbage, og her udgør det højst 1,8 ha. I den nu oversvømmede sø var der før digebruddet større arealer med lavvandede vader, som nu er indskrænket til et smalt bælte langs kysten til morænebakkerne og foran skoven på under 1 ha. Et areal på ca. 6 ha i den sydvestlige del af lagunen med en bundkote over - 0,20 m er dog også blottet ved lavvande, men oversvømmet med ca. 0,3 m - 0,5 m ved normalt højvande, se Figur 6.1. Kun i den nordøstlige del og op mod skoven mod nord er vanddybden så lav, at der er en lidt bredere vade både ved normalt højvande og ved lavvande. Resten af de tidligere strandenge er permanent vanddækket ved normale vandstandsvariationer. Figur 6.1 Vaden mod sydvest ved lavvande i kote 0,2 eller lavere (Foto Kurt Due Johansen) 6.2 Aktuelle forhold for udpegningsarterne og andre fugle Hjejle Efter digebruddet på Vigelsø har vandstanden ved det daglige højvande gjort det umuligt for hjejlerne at raste døgnet rundet i lagunen. Ved normalt højvande er vandstanden på alle vaderne så stor, at hjejlerne ikke kan stå på vaden. Det første år efter digebruddet optrådte i efteråret 2014 store hjejleflokke både på Vigelsø og andre steder i Odense Fjord området, men hjejlerne rastede ofte kun kortvarigt på disse lokaliteter. Det kunne derfor med god ret hævdes, at der forekommer lige så mange hjejler efter, som før digebruddet. Der eksisterer imidlertid hos trækfugle en forsinkelse, sådan at forstå, at man må formode, at de samme trækfugle anvender de samme rastelokaliteter mange år i træk og måske

51 20 i generationer. Derfor er antallet af rastende hjejler også steget langsom siden etablering af lagunesøen og derfor vil der med stor sandsynlighed ske det, at hjejlerne successivt vil falde i antal som rastefugle på Vigelsø efterhånden som de erfarer, at det er permanent, at der ikke mere eksisterer muligheden for at raste på øen eller andre steder i Odense Fjord. I 2015 er der da også registreret maksimalt rastende hjejler på Vigelsø med sammenlagt hjejle-dage mod tidligere op til hjejle-dage. Ved optælling af fugle d blev der slet ikke set hjejler på Vigelsø. Hvis der ikke gennemføres tiltag på Vigelsø, må det forudses, at antallet af hjejler vil falde til det antal, der forekom på øen før genopretningen af Vigelsø. Det ses af diagrammet Figur 5.2, at hjejlen først blev virkelig talrig på Vigelsø efter etablering af søen i Klyde og terner Inden for de ødelagte diger er der ikke mulighed for ynglende terner eller klyder. Den nye smalle strandeng langs morænebakkerne er for smal og oversvømmes ved sommerhøjvande. På det højere terræn er kulturgræsset for højt til, at klyder, havterne og fjordterne kan yngle. Hvis der var ynglemuligheder, kunne klyderne og deres unger fouragere på det lave vand langs kysten, men i de år, hvor det ikke er lykkes at regulere alle ræve inden ynglesæsonen, vil ungerne være mere udsat for prædation fra ræve langs morænebakkerne, end da de ynglede ude på engene på den anden side af søen. Klydeunger kan ikke fouragere på vaderne mod sydvest, da de oversvømmes dagligt med tidevandet. Der er da heller ikke set ynglende klyder eller terner ved lagunen i 2014 eller Andre vandfugle De vadefugle og øvrige vandfugle, som tidligere rastede på Vigelsøs strandenge og vader optræder nu i væsentlig mindre antal, da der det meste af tiden kun er meget begrænsede arealer med vader i inddæmningen og ved St. Egholm Sammenfatning af de aktuelle forhold De fire udpegningsarter hjejle, klyde, havterne og fjordterne og de øvrige vandfugle har således fået væsentligt ringere forhold med digebruddet, for hjejlen kan det betyde, at den forsvinder som trækfugl i større antal fra Natura 2000 området. 6.3 Konsekvenser for hydrologien i Odense fjord Med digebruddet er det areal i Odense Fjord, som påvirkes af tidevandet og ved stormflod øget med ca. 63 ha svarende til ca. 1 % af fjordens areal. Tidevandsstrømmen gennem Gabet og sejlrenden til Vigelsø er dermed øget med 1 % i forhold til før digebruddet, da vandstanden på dette areal nu følger fjordens vandstand. Dette vurderes ikke at have negative konsekvenser for sejlrenden, da tidevandsstrømmen er med til at holde den nødvendige dybde i sejlrenden. Med et tidevand på 0,3 m 0,5 m vil ind- og udstrømningen til lagunen på Vigelsø være på / m3 på ca. 4 timer. Strømningen gennem åbningen i diget har eroderet en ca. 2 m dyb rende i fjordbunden og det kan ses på luftfotos, f.eks. figur 3.5, at det dybe areal udvides med aftagende dybde på begge sider af diget og afløses derefter af aflejrede materialer. Der strømmer m3/sek. gennem åbningen med tidevandet og op til ca. 30 m3/sek. Ved hurtige vandstandsændringer på 0,15 m/time ved storm kan vandet således strømme med en hastighed på 0,6 m/sek. Fra åbningen strømmer vandet ikke direkte mod Odense Kanal og sejlrenden, men følger udløbet fra Odense Å frem til mødet med sejlrenden syd for Klintebjerg. De grovere eroderede materialer, der med strømmen føres ud gennem åbningen, vil derfor aflejres i fjorden inden de når frem til sejlrenden sammen med vandet fra Odense Å. De opslæmmede fine materialer føres med strømmen ud gennem Gabet af den stærke tidevandsstrøm.

52 21 7. VANDSTANDSFORHOLD I ODENSE FJORD 7.1 Højvandsstatistik for Odense Fjord Højvandsstatistikken for Odense Fjord fra 2012 på Kystdirektoratets hjemmeside viser en 100 års vandstand på + 1,78 m i DVR90, se Figur 7.1. Den højest registrerede vandstand i perioden var 1. november 2006 på 1,94 m korrigeret for DVR90. Figur 7.1 Højvandskurven for Odense Fjord Odense, Kerteminde og Nordfyns kommune har i 2014 udarbejdet en Risikostyringsplan for Odense Fjord. I forbindelse med udarbejdelsen af Risikostyringsplanen er det besluttet, at korrigere højvandsstatistikken for Odense Fjord, således at 100 års højvandskoten hæves til + 1,94 m DVR90 med den nuværende vandstand i verdenshavene. Dette svarer til kurven for den øvre standardafvigelse på Figur 1. Denne ændring af højvandsstatistikken tager højde for den effekt med overskyl af drejet på Enebærodde, som sammen med vindstuvningen i fjorden med storm fra nord d. 1. november 2006 fik vandet til at stige 0,2-0,3 m i Odense Havn ud over vandstandsprognosen fra DMI. Uden digerne vil vandstanden i lagunen følge vandstanden i fjorden. For strandengene er det de mere hyppige oversvømmelser, som er betydende for udviklingen af strandengsfloraen. Det ses af Figur 7.1, at arealer op til kote + 1,20 m vil statistisk set være udsat for en årlig oversvømmelse. De strandenge, som etableres op til kote + 1,0 m vil således opleve flere årlige oversvømmelser. 7.2 Normale vandstandsforhold i Odense Fjord De normale vandstandsforhold hen over året er bestemmende for den laveste terrænkote, der vil udvikles til strandeng og for den terrænkote, hvor fuglene kan yngle med en lille risiko for oversvømmelse i redeperioden. Der er indhentet vandstandsmålinger fra DMI for årene 2013 og 2014

53 22 fra målestationen Odense Fjord, som er placeret ved lodsbroen ved Gabet. Målestationen i Odense Kanal har været ude af drift i nogle år og tidligere data kan være fejlbehæftede. Vandstanden ved Gabet er repræsentative for Odense Fjord og Vigelsø ved normale vandstandsvariationer. Ved storm kan dynamikken og vindstuvningen i Fjorden betyde, at der er forskel på vandstanden ved Gabet og ved Vigelsø. Der er modtaget data med en måling pr. time. Disse data er analyseret, dels er der beregnet to varighedskurver for vandstanden og middelvandstanden de to år og dels er der udtegnet to vandstandskurver for fuglenes redeperiode april juni. Figur 7.2 Varighedskurve for vandstanden over kote 0,0 i 2013 Det ses på Figur 7.2, at vandstanden i 2013 generelt har været højere end den aktuelle middelvandstand på ca. + 0,06 m DVR90. Vandstanden over + 0,20 m har optrådt i 42 % af tiden og over + 0,30 m i 27 % af tiden. Stormfloden Bodil d.6. dec viser kun en vandstand på + 1,53 m, men måle stationen brød ned kl og målte således ikke den højeste vandstand på ca. + 1,70 m. Vandstand under kote 0,0 m er kun observeret i 25 % af tiden. Varighedskurven for 2014 i Figur 7.3 viser et mere normalt år med en middelvandstand på + 0,08 m. Vandstanden over + 0,20 m har optrådt i 29 % af tiden og over + 0,30 m i 15 % af tiden. Det kan således ses, at vandstanden i 2013 har været ca. 0,12 m over det normale niveau og at niveaet +0,2 m - +0,3 m har optrådt ca. 12 % oftere i 2013 end i Vandstand under kote 0,0 m er observeret i 38 % af tiden.

54 23 Figur 7.3 Varighedskurve for vandstanden over kote 0,0 i 2014 Niveauet af de højere partier på strandengen, hvor terner og klyder kan placere rederne med en lille risiko for oversvømmelse bestemmes af vandstandsmålingerne i april juni. Oversvømmelse i april vil dog normalt medføre, at fuglene kan nå at lægge et nyt kuld æg. Figur 7.4 Vandstandskurve for vandstanden i 1. april 30. juni 2013 (Ekskl maj) Det se af Figur 7.4, at vandstanden i 2013 med en generel høj vandstand var lidt over + 0,6 m 4 gange og ofte mellem + 0,5 m og + 0,6 m. I året 2014 ses af Figur 7.5, at vandstanden i april var oppe på + 0,8 m, men derefter under + 0,5 m.

55 24 Figur 7.5 Vandstandskurve for vandstanden i 1. april 30. juni 2014 Det kan på dette grundlag konkluderes, at der på strandengene skal være områder anlagt som naturlige strandvolde med en terrænkote over + 0,60 m, for at fuglene har mulighed for at bygge rede på steder, som normalt ikke oversvømmes ved sommerhøjvande. Om fuglene så vil bruge denne mulighed, vides ikke med sikkerhed. På Mandø yngler klyder og havterne på strandvolde på marsken uden for digerne, men på Vigelsø skal fuglene måske lære vandstandsforholdene at kende i dette nye område med strandenge, før de lærer af erfaringen. 7.3 Forventet klimapåvirket vandstand i Odense Fjord Vandspejlsstigningen i Odense Fjord frem til år 2100 er meget usikker og vil afhænge af de tiltag, der aftales og gennemføres internationalt. For Risikostyringsplanen for Odense Fjord er det vedtaget kun at medtage den sandsynlige vandstandsstigning frem til 2050, som på grundlag af de prognoser, der er vist på DMI.dk (Figur 7.6), er vurderet til + 0,30 m fra Figur 7.6 Prognose for vandstandsstigningen med usikkerheder (dmi.dk/hav) Den resulterende stigning i havvandsniveauet (havstigningen landhævningen) i Odense Fjord i 2050 er derfor i denne vurdering også sat til 0,30 m, så den samlede vurdering af stigningen i vandstanden er i overensstemmelse med Risikostyringsplanen for Odense Fjord.

56 25 Etablering af nye strandenge skal derfor udføres med en terrænkote, så der med denne stigning i vandstanden stadig vil være arealer med strandenge mellem lagunen og morænebakkerne. Arealet med strandenge vil reduceres med stigende vandstand. Der vil imidlertid også ske en dynamisk opbygning af strandengene ved græsvækst, aflejring af tang og alger og ved sedimentation af opslæmmet materiale i vandet ved oversvømmelser, som vil hæve niveaet på de nyanlagte strandenge. Der vil dog også kunne ske lokal erosion af delarealer i den dynamiske udvikling af strandengene. Generelt vil terrænkoten på de nyanlagte arealer vokse med tilgroningen og den dynamiske påvirkning, som til en vis grad vil kunne reducere virkningen af klimaudviklingen, men næppe ophæve den. Etableringen af ynglepladser for klyde og terner på strandvolde, som normalt ikke oversvømmes af sommerhøjvande, skal tage et vist hensyn til stigende vandstand Det vil nok være for voldsomt visuelt at opbygge alle strandvoldene til over kote + 0,9 m af hensyn til en kommende 30 cm vandstandsstigning, men strandvoldene på det sydvestlige strandengsområde SV, som af andre grunde skal opbygges til + 1,0 m, vil dog også være sikre yngleområder med 30 cm vandstandsstigning. Hvis der etableres naturligt afvandede vader til hjejlerne, vil dette areal også reduceres med stigende vandstand, selv om der vil ske en løbende sedimentation ved oversvømmelse af vaderne. Til gengæld vil nye arealer ændres til vader. Vaderne ved SV vil med en stigende vandstand sjældnere kunne afvandes naturligt, så vaderne delvist tørlægges.

57 26 8. STRANDENGENS PLANTESAMFUND 8.1 Strandengenes dynamik Strandenge ligger i relation til kysten, som kan være eksponeret eller beskyttet og den store variation af topografi i Danmark skaber gode betingelser for dannelse af denne naturtype. Ved Vigelsø var der sket en kombination af hævet havbund med vinkelforland, inddæmning af holme og kunstigt skabte diger som barrierer, hvor der bagved er skabt en lagune med vade og strandeng. Langs kysterne er naturgrundlaget til stede for udvikling af naturtyper, som er resultat af stor dynamik. Strandenge og strandvolde er karakteriseret ved den fortsatte dynamiske udvikling, idet der nogle år kan være stor tilvækst af nye materialer, så der dannes nye strandvolde eller der med tidevandet tilføres mere fint materiale, som bindes på land, mens der andre steder sker en nedbrydning af området ved erosion. Der opskyller bælter af tang og alger, som transporteres langt ind på det tørre land og som tilfører plantesamfundet næringsstoffer og materiale, som ny vegetation kan etablere sig i. Sedimentation og tangopskyl betyder bl.a., at der opbygges en græstørv, der kan modstå bølgepåvirkning. Når der sker oversvømmelse med saltholdigt havvand, samler det sig i lavningerne og trækker sig tilbage gennem de laveste steder i området, via små floder. Herved dannes de såkaldte saltpander og lo-systemer, som er karakteristiske for en strandeng med naturlig hydrologi. Strandenge er karakteriseret ved bestemte plantesamfund, der alle kan karakteriseres som salttålende. Plantesamfundene er sammensat af lavtvoksende urter og græsser, som er fordelt på strandengen efter jordens saltholdighed og deres evne til at tåle oversvømmelse. Plantesamfundet på en strandeng stabiliserer også strandengen, da de med deres rodnet binder sandet og ændrer strukturen ved at tilføre struktur til sandjorden og tillvækst af førne. Der findes også arter som engmyrer, der tilfører strukturændringer til plantesamfundet ved opbygning af myretuer, som skaber andre levevilkår og dermed en større variation af plantearter, der kan tåle det saltholdige levested. Plantesamfundet og dets sammenhæng med lo-systemerne med til tider blotlagte mudderflader er velegnede levesteder for vadefugle. Strandengenes dynamik har medført en bestemt kulturform, som primært har været sommergræsning med husdyr. For at forbedre forholdene for græsning og modstå oversvømmelseshændelser har der gennem lange tider været forsøg på at styre havet ved etablering af sommerdiger, højvandsdiger, pumper og drængrøfter. Der er derfor ofte rester af gamle stendiger, som er levested for mere tørkekrævende plante- og dyrearter. De steder, hvor det er lykkedes helt eller delvist at inddige og kultivere strandenge, har kulturgræsser og mere almindelige arter fortrængt det karakteristiske plantesamfund med dertil hørende fugle og dyrearter. 8.2 Etablering af strandengens plantesamfund På strandenge er det jordens saltholdighed og hyppigheden af oversvømmelse fra havet, der betinger de forskellige plantesamfund, som er karakteristiske for naturtypen. Hvis man starter fra havsiden, er der typisk en strand, som kan have flere forskellige marine opbygningsformer. Der kan være en mere eller mindre veludviklet strandvold, som følge af materialetransport og på denne strandvold er der sten eller grus, som betinger enårig vegetation tilpasset stor dynamik. Bag denne strandvold eller barriere er der ved de beskyttede kyster, som i Odense Fjord, en høj grad af tilførsel af fine materialer til de lavvandede områder, som er starten på selve strandengen. Selve strandengen starter egentlig først bag strandvolden, der siden hen kan blive en del af et strandvoldsystem med naturtypen strandoverdrev på de højeste partier og strandeng på lave partier.

58 27 Tilførsel af materiale til læsiden af strandvolden eller en barriere, som digerne på Vigelsø efter digebruddet, vil danne vade, som er meget svagt hældende sand- og siltflade, der er tidevandspåvirkede. Med tidevandet sker der en nettotilførsel af materiale, idet fint materiale bindes til sedimentet. Når vadens niveau er omkring cm under middelhøjvandslinjen, dog afhængigt af tidevandets variation på stedet, begynder terrestriske planter, som kveller, at kunne indfinde sig og der udvikles en kvellervade, som er strandengens pionérstadium. På den øverste del af kvellervaden omkring cm fra under middelhøjvandslinjen begynder salttålende græsser som strandannelgræs at indvandre og ved middelhøjvandslinjen vil der udvikles et mere sammenhængende plantedække, som vertikalt kun strækker sig til 1 meter over middelhøjvandslinjen. De steder, hvor strandengen er mest tidevandseksponeret, vil der på samme tid dannes en mere og mere fast grønsvær, som stiger i højden, men der begynder også at ske en erosion. Det resulterer i, at vaden typisk afsluttes med en cm høj erosionsbrink en såkaldt forlandskant, som ofte fremstår højere end den bagvedliggende strandeng, da der afsættes mest materiale med højvande nærmest kanten. Figur 8.1 Den efter digebruddet nu 2 år gamle smalle strandeng i lagunen med de tre zoner. Vandstanden på foto er + 0,25 m. Der er stadigt kulturgræs over normalt højvandsniveau. (Foto Henrik Mørup-Petersen) Strandengen vil naturligt komme til at indeholde lavninger og forhøjninger i form af gamle forlandskanter, sten eller tangvolde. De lave områder kan være uden afløb og kaldes saltpander. De fyldes med havvand ved højvandshændelser, så de fremstår som små søer. Efterhånden vil de udtørre, men salten bliver tilbage hver gang, hvorved saltholdigheden i søerne og jordvandet stiger til den super (hyper) salte zone. Saltpanderne kan være vegetationsløse som følge af den høje saltholdighed eller med salturter, som er specialiserede i at kunne tåle super salte forhold. Det er arter som kveller, kødet hindeknæ, strandgåsefod og tangurt. Saltpanderne ligger typisk i kote 20 til 30 cm over middel højvande og varierer meget i størrelsen afhængigt af terrænet. Hvor grundvandspejlet ligger højt kan saltpanderne berige selve grundvandet, som det eksempelvis sker på Læsø.

59 28 De lave partier med afløb kaldes loer, som er små floder, der eroderer strandengen med vandets egen kraft, når vandstanden stiger og falder. De er skiftevis fyldt med havvand og helt eller delvist udtørret. De udgør et naturligt dræningssystem og kan være rigt forgrenet. Ved overgangen fra lo til strandeng er der ligesom ved vadeforkanten også her en forhøjning, som ofte er mere drænet og sandet, som kaldes en levée. Her er vilkårene anderledes og der vil derfor også være en anden vegetation, som eksempelvis hindebæger, strandtrehage, strandvejbred og strandasters. Ved ekstraordinært højvande opskylles tangbælter på strandengen, som tilfører anden struktur og næringsstoffer og som derved skaber levesteder for andre plantearter som svine-mælde og agersvinemælk og kvikgræsser, der typisk er kendt som ukrudtsarter. Bunker med tang kan også skygge vegetationen væk og på den måde efterlade huller, der eroderes væk ved næste højvandshændelse. Dette hul kan være starten på en ny saltpande. Den gule engmyre tilfører også strandengen en anden struktur, da den har specialiseret sig i at bygger myretuer, der kan modstå højvandhændelser på den øvre del af strandengen. Myretuerne er græsklædte og cm høje og oftest står de med stor tæthed de steder, hvor der er mest optimale forhold. Ved højvandshændelser og ved opskruning af havis kan der på naturlige strandenge ske en tilførsel af større sten, som bliver liggende tilbage ved vandets tilbageløb eller smeltning. Stenene er med til at tilføre ny struktur og kan være levested for lavflora. 8.3 Strandengens afhængighed af terrænhøjden og tidevandet Terrænhøjden og tidevandets variation er afgørende for hyppigheden og varigheden af oversvømmelser af strandengen og vegetationen vil fremtræde i zoner, som afspejler de forskellige vilkår. Planterne på strandengen er tilpasset de hydrologiske forhold med stor grad af vandmætning og høje saltkoncentrationer. Kystzonerne opdeles traditionelt i vertikale zoner, som kaldes littoralzoner. Geolittoralzonen er den centrale zone på strandengen og afgrænses nederst med middelvandstandslinjen og typisk indikeret ved lav sammenhængende vegetation. I Danmark opererer man i hovedtræk med tre geolitterale zoner, som kan variere i udbredelse op i mod epilittoralzonen: 1. Den nedre, stærkt salte zone med en saltkoncentration i jordvæsken på med dominans af plantearter som strandannelgræs, kveller og vingefrøet hindeknæ. Denne zone påvirkes af normale tidevandshændelser og kan udvikles til habitat Den mellemste, mellemsaltede zone med en saltkoncentration i jordvæsken på med dominans af plantearter som harril og sandkryb, men også den mest artsrige del med forekomst af gule engmyretuer. Denne zone ligger over det normale tidevand, men oversvømmes flere gange årligt ved højvandshændelser og kan udvikles til habitat En øvre svagt salt zone med en saltkoncentration i jordvæsken på 2-10 med dominans af plantearter som jordbærkløver, strandtusindgylden, smalbladet kællingetand og strandrødtop og forekomst af gule engmyretue. Denne zone oversvømmes kun ved særlige højvandshændelser Den epilittorale zone, er den zone, der normalt ikke vanddækkes, men som påvirkes af luftbåret saltpartikler. Epilittoralzonen kan som naturtype karakteriseres som strandoverdrev, typisk med arter som fåresvingel, eng-rapgræs og harekløver. Herudover er der den sublittorale zone, som er permanent vanddækket og den hydrolittorale zone, som ligger mellem den sublittorale zone og middelvandstanden typisk det der kaldes vade. Kilde: (Vestergaard, 2000).

60 9. PROJEKTFORSLAG TIL RETABLERING AF STRANDENGE 9.1 Projektforslagets målsætning og princip Projektet skal helt eller delvist etablere habitatnatur (1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation) til erstatning for det, som er gået tabt ved digebruddet. 29 I stedet for at genopbygge og forstærke diget til en tilstand, der kan reducere risikoen for nye digebrud, undersøges det i denne forundersøgelse, om det er muligt og økonomisk fordelagtigt alternativt at etablere strandenge ved at afgrave jord fra morænebakkerne nord og øst for lagunen og fylde op i lagunen inden for digerne til niveauer, som sikrer, at der udvikles strandengsvegetation med en naturlig variation på grund af variation i terrænkoten. Strandengene skal kunne udvikles både på de afgravede arealer og på de opfyldte arealer. Der opstilles konkrete projektforslag. Da digebruddet også har betydet en negativ påvirkning af Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter klyde, fjordterne og havterne (Y) og da påvirkningen af hjejle (T) har været voldsom, indgår det i projektet, at der ved retablering af strandengene også skabes gunstige forhold for både de ynglende og rastende udpegningsarter og øvrige vandfugle, der tidligere har ynglet og rastet i Inddæmningen på Vigelsø og har fået ringere forhold efter digebruddet. Såfremt strandengene blev gendannet ved at retablere og forstærke digerne, ville det fremadrettet kræve væsentlig vedligeholdelse. Græsdækket ville skulle slås flere gange om året for at udvikle et stabilt rodnet og hindre opvækst af buske. Der ville årligt skulle udføres et eftersyn af diget med reparation af eventuelle erosionshuller. Med en digekrone på + 2,30 m, vil der være en lille risiko for digebrud med den nuværende vandstand, men med stigende vandstand vil risikoen øges. Dette alternative projekt med etablering af strandenge skal i princippet være vedligeholdelsesfrit således, at der ikke skal vedligeholdes anlæg ud over afgræsning og vedligehold af hegn og vanding til kvæget. Strandengene skal etableres på en måde, så en begrænset erosion og opbygning af nye enge sker som en naturlig del af strandengenes dynamiske udvikling, jf. Afsnit 8.1. Det alternative projektforslag vil også betyde at tilstanden i det inddæmmede areal ændres fra pumpet afvanding til naturlig hydrologi med en dynamisk påvirkning af strandengen fra fjordens vandstandsændringer med saltvandspåvirkning af strandengene, hvor de naturlige processer kan få lov til at virke. På sigt vil området derfor få udviklet strandenge præget af en naturlig dynamik skabt af tidevandet. 9.2 Beskrivelse af projektforslaget Generelt Projektforslaget omfatter etablering af strandenge ved afgravning af højjord og opfyldning i lagunen. Etablering af 7 delområder er beskrevet og anlægsudgifter er beregnet for hvert delområde, således at det er muligt ud fra forundersøgelsen at vælge om alle delområder eller en del af dem skal udføres. Et kort med alle 7 delområder er vist på Bilag 3. Projektforslaget omfatter også etablering af en 50 m bred ny åbning i diget mod syd for at reducere tidevandsstrømningen gennem den eksisterende åbning mod vest og reducere erosionen af de nye strandenge ved at fordele tidevandsstrømmen ind i og ud af lagunen på flere åbninger. Åbningen laves bredere end den nuværende åbning i diget mod vest, da vanddybden mod syd kun bliver ca. 0,5 m svarende til havbunden i området.

61 30 En mindre ca. 15 m lang strækning af diget mod vest er eroderet ned til stenbeskyttelsen. Her afgraves ligeledes en 15 m bred åbning til kote 0,5 m. Mellem de to åbninger afgraves diget til kote + 1,3 m og jorden lægges på banketten som strandeng og fugleø i kote + 0,70 m. Hvis det vælges at udføre strandengene mod sydvest (SV), skal der også udføres et erosionssikkert overløb til vaden bag SV, et udløb med højvandslukke og et vadested fra strandengene mod øst til SV. Dette er nærmere beskrevet under anlægget af SV Koter og skråningsanlæg for nye strandenge De laveste koter til strandengene bestemmes af strandengsbevoksningens krav til maksimal oversvømmelsestid, således som det er beskrevet i afsnit 8. Analysen af vandstandsdata for 2014, som vurderes at være et normalt år, viser at en eng i kote + 0,25 m er oversvømmet ca. 32 % af året. Tidevandstabeller for Slipshavn og Fredericia viser en middelhøjvandsstand på + 0,25 m, som normalt også vil være den nedre grænse for habitat 1330 Strandeng. På grundlag af den registrerede tidevandsvariation i Odense Fjord, er det vurderet som en forsigtig antagelse, at der i en 0,20 m høj zone kan etableres habitat 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation, idet der kan indvandre kveller og strandannelgræs på disse arealer. Da udviklingen i vandstanden siden 1990 og vandstandsdata fra 2013 generelt har vist, at vandstanden gennem et år kan stå 10 cm højere i Odense Fjord, vælges som en forsigtig antagelse, at kravet til koterne hæves med 0,05 m ved anlæg og vurdering af de mulige plantezoner på de nye strandenge, så udviklingen af 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation vil ske mellem kote + 0,10 m og + 0,30 m, og udviklingen af strandeng 1330 kan ske over kote Ved etablering af nye strandenge anlægges derfor en kant i kote + 0,30 m, som også svarer til middel højvande i de tre sommermåneder 2013, som vist på Figur 7.5. Over denne kote kan der udvikles habitatnaturtypen 1330 Strandeng. Skråningsanlægget fra kanten i kote + 0,30 m til kote + 0,10 m skal være med en flad hældning, der kan udvikles til habitatnatur Der vælges 1:40 svarende til den naturlige hældning på en sandstand med mellemfint sand. Zonen med strandannelgræs mellem kote + 0,30 m og + 0,20 m kan blive 4 m bred og zonen med kveller mellem kote +0,20 m og + 0,10 m kan ligeledes blive 4 m bred, således at den samlede bredde af habitatnaturtypen 1310 Enårig strandengsvegetation langs den nye kystlinje mellem den ubevoksede vade og den græsbevoksede strandeng vil være 8 m. En væsentlig del af strandengen (1330) skal anlægges med en terrænkote mellem + 0,30 m og + 0,60 m. På dette areal skal der også etableres saltpander med en terrænkote 0,10 0,15 m under det omgivende terræn. Yngleområder for terner, klyder mv. skal udføres som strandvolde over kote + 0,60 m. Strandengene i udgravningsområderne skal udføres stigende til kote + 1,00 m for at der med stigende vandstand stadig vil være strandenge foran de nyetablerede tilgroede kystskrænter. Over kote + 1,0 m op til kote + 1,5 m vil der kunne udvikles strandoverdrev, der oversvømmes lejlighedsvist. Der anlægges dog ikke arealer over kote + 1,00 i det foreslåede projekt. Generelt udformes strandengene mod nord og øst med en terrænkote på + 0,3 m ved den nye kyst stigende til + 0,50 m ved starten af afgravningsarealet og derefter mod + 0,70 m ca. 2/3 inde på afgravningsarealet og endeligt til + 1,0 m ved kanten af afgravningen. Der udføres dog

62 31 strandvolde op til + 0,80 m på arealerne, hvorimellem der etableres saltpander med en terrænkote 0,10 / 0,15 m under det omgivende terræn. Terrænet op til de eksisterende søer udføres i en kote, som svarer til vandstanden i søerne om foråret, som er bestemt af den nye højdemodel. Strandengene i SV skal anlægges med en strandvold til kote + 1,0 m fra diget mod vest til overløbet ved diget mod syd, for at hindre erosion ved hurtigt stigende vandstand i fjorden. Her vil der derfor være rig mulighed for at terner og klyder kan yngle i sikkerhed for sommerhøjvande på strandvoldene i det sydvestlige område, også med 0,30 m højere vandstand. Overløbet skal sikre, at vaden kun oversvømmes ved en vandstand over kote + 0,60 m i fjorden, og strandvoldene til kote + 1,0 m skal sikre, at lagunen med vaden er fyldt op, inden vandet strømmer ind over engene. Dette betyder, at der ind mod den beskyttede vade kan udvikles 1330 strandeng helt ned til kote + 0,10 m og at der vil kunne vokse strandannelgræs og kveller på de 3,6 ha af vaden, som er over 0,20 m, som derved også vil kunne udvikles til 1310 Enårige strandengsvegetation. 9.3 Omkostningsoptimering af forslaget Generelt Anlægsomkostningerne for de foreslåede jordflytninger for at etablere strandenge kan opdeles i de faste udgifter til mobilisering af maskiner og udstyr til Vigelsø og tilbage igen, driftsudgifter til arbejdspladsen, herunder transport af mandskab og driftsmidler til Vigelsø og nødvendige anlæg og de variable udgifter til selve jordflytningen. De to første andele afhænger alene af en fornuftig tidsplan, så arbejdet f.eks. kan udføres med to dozere, en gravemaskine og 2 3 dumpere. Det vil være en fordel, hvis entreprenøren kan leje Naturstyrelsens pram med mandskab til at transportere maskiner til og fra øen. Prammen kan bære maskiner på op til 25 tons. Nødvendige anlæg er f. eks. en ny åbning i diget mod syd, så der også kan ske en ind- og udstrømning af vand til lagunen gennem diget mod syd. Det forudsættes, at der udarbejdes digitale tegninger af både afgravningsarealer og opfyldningsarealer, således at GPS-styrede maskiner automatisk kan afrette jordoverfladen både ved afgravning og ved opfyldning. De variable omkostninger pr. ha strandeng afhænger af: Den nødvendige højde på opfyldningen for at udvikle strandenge, vanddybden i opfyldningsarealet, transportlængden fra afgravning til opfyldning og af afgravningsdybden, da der også kan udvikles strandenge på det afgravede areal. Den nødvendige minimale opfyldningshøjde afhænger af de normale tidevandsvariationer som analyseret i Afsnit 7 og erfaringen med strandengsvegetationen som beskrevet i Afsnit 8. Det er på grundlag af disse analyser fundet, at de nye strandenge anlægges fra kote + 0,30 m ved kanten af opfyldningen og stigende til kote + 1,0 m ved bagkanten af afgravningen, således at de største arealer anlægges mellem kote + 0,30 m og + 0,60 m. Opfyldning på lavvandede arealer kræver naturligvis mindre fyld end på dybere arealer. Afgravning af lave morænebakker giver et større areal af strandenge pr m3 afgravet jord, men det betyder også større transportafstand, fordi den samme mængde jord skal afgraves på et større areal end ved en større afgravningsdybde. Ved afgravning af f.eks. 0,5 m jord vil der skabes 2 m2 m strandeng pr. m3 afgravet jord, mens der ved afgravning af 2 m morænejord kun skabes 0,5 m2 strandeng pr. m3 afgravet jord, men til gengæld betyder 1 m3 afgravning henholdsvis 2 m og 0,5 m længere kørsel med den næste m3 afgravet jord.

63 Omkostningerne til jordflytning Indtil en afstand på op til ca m kan jorden både afgraves, transporteres og udlægges med en dozer, som dermed samtidigt afretter både afgravningsarealet og opfyldningsarealet med GPS-styringen. Da maskinprisen med fører er konstant og produktionen i m3/time aftager med flytteafstanden vil prisen pr. m3 flyttet jord vokse fra ca. 20 kr./m3 ved 75 m flytning op til ca. 50 kr./m3 ved 375 m flytning. Figur 9.1 Omkostninger ved jordflytning kr. / m3 ekskl. moms Ved flytning ud over ca. 350 m vil det være mere økonomisk at anvende kørsel med dumper. Jorden kan afgraves til færdigt niveau med en GPS-styret gravemaskine, som læsser jorden på dumpere. Når jorden først er på dumperen, betyder flytteafstanden mindre, da dumperen kan køre væsentlig hurtigere end dozeren. Dumperne læsser jorden af på opfyldningsarealet, men jorden skal afrettes og komprimeres med kørsel med den GPS-styrede dozer. Prisen vil derfor bestå af afgravning med læsning, kørsel med dumper og afretning af opfyldningen. På grundlag af erfaringstal og informationer fra entreprenører er der i Figur 9.1 lavet en priskurve for jordflytningen afhængigt af afstanden. Mens flytteafstanden betyder meget op til m vil vanddybden og dermed volumen være afgørende, når flytteafstanden overstiger 400 m Optimering ved beregning af omkostninger for delområder For at kunne vurdere, hvor der skabes mest strandeng for investeringen, er der udført digital mængdeberegning for 7 delområder. Med den gennemsnitlige afstand fra afgravning til opfyldning for de enkelte delområder er prisen pr. ha for jordflytningen udregnet. Det afgravede areal er medregnet i det samlede areal af strandenge for hvert delområde. Opfyldnings- og afgravningsmængderne er beregnet digitalt ud fra højdemodellen af det eksisterende terræn og den digitale model af den færdige strandeng. Summen af de 7 delområders areal som vist i Tabel 10.1 i afsnit 10.2 kan overstige det areal, der ønskes retableret, men det er muligt med denne fremgangsmåde at fravælge de mindst omkost-

64 33 ningseffektive opfyldninger. Desuden er det muligt at se, hvor meget det koster ekstra at udføre de strandenge, der vil give de optimale forhold for udpegningsarterne og andre vandfugle i fuglebeskyttelsesområdet Udførelse af anlægsarbejderne Maskinerne kan uden problemer køre på jorden på morænebakkerne og afgrave / udgrave morænejorden. Ved kørsel med dumper på det afgravede areal, kan der være problemer med opblødning af den siltholdige lerjord i den våde sæson. Det vil klart være en fordel, at udføre arbejdet i perioden juni september, hvor nettonedbøren normalt er negativ, så jorden tørrer ud. Det er en forudsætning for anlægsoverslaget, at arbejdet med jordflytning kan udføres i denne periode. Hvis der skal køres jord med dumpere fra et areal, kan der ved udgravningen efterlades et kørespor med græsdækket intakt. Disse kørespor kan afgraves til sidst. I selve lagunen er der ca. 0,2 m blød bund i det oprindelige pløjelag, men nedenunder er der fast bund. Entreprenøren vil dog normalt fylde arealerne op fra bredden, således at såvel dozer som dumpere vil køre på det opfyldte areal og samtidigt komprimere det. Kørespor til dumpere kan udføres hævet over det generelle terræn, så regnvandet kan løbe af. Ved opfyldning af det sydvestlige areal SV med dumpere skal der køres ca. 40 m gennem vand fra opfyldningen Ø2. Her kan der med fordel laves en midlertidig dæmning, som til sidst afgraves og indbygges i strandengen eller det permanente vadested kan udføres inden opfyldningen af SV. Sidstnævnte indregnes i anlægsoverslaget. Fra kanten af opfyldningen i kote ca. + 0,3 m skal der udføres en kyst med jævnt fald til den eksisterende bund. Hældningen på stranden skal ideelt være 1:40, svarende til den naturlige hældning på en strand med mellemfint sand. Det vil imidlertid betyde op til en ca. 30 m bred bredzone rundt om opfyldningen, som skal udføres delvist i vand. Ved at vælge en hældning på 1:40 i den eksponerede zone ned til kote + 0,10 m og derefter 1:10 til naturlig bund reduceres bredzonen til ca. 15 m. De første 8 m kan blive bevokset med kveller og strandannelgræs, og dette areal kan derfor medregnes som habitat 1310 Enårig strandengsvegetation og strandsø. Der må trods den flade skråning accepteres en vis erosion ved dannelsen af en naturlig strand foran engen, idet ler og muld kan eroderes, uden at det aflejres som strand i erosionszonen. I anlægsfasen kan entreprenøren opbygge et jorddepot som en vold langs kanten af engen. Når der er ekstra lavvande i lagunen, kan volden dozes ud som bredzone i den tørre lagune. Generelt vil overfladerne efterlades planeret med GPS-styringen med dozerens skovl og de spor som efterlades af dozerens larvebånd. Da arealerne jævnligt oversvømmes, vil sporene udjævnes den første vinter, så bevoksningen den følgende sæson vil kunne ske på naturligt afrundede terrænformer. Udbudsmaterialet skal fastlægge en rimelig maksimal accepteret dybde af kørespor ved aflevering af arbejderne. Afslutningen af udgravningen i morænebakkerne kan udføres som en naturlig, men afgræsset kystskrænt med en varieret hældning på omkring 1:3 i en let slynget form. Denne skråning kan afdækkes med muld fra afgravningen, således at græsset hurtigt stabiliserer skråningen. Generelt skal projektet udføres med 100 % jordbalance. Der er derfor udført en digital beregning af opfyldnings- og afgravningsvolumen. Der er i volumenberegningen ikke taget hensyn til at den indbyggede jord fylder % mere end den afgravede morænejord. Til gengæld vil den bløde bund på ca. 0,20 m blive komprimeret ved opfyldningen, så der skal anvendes lidt mere ind-

65 34 bygget fyld end beregnet. De to forhold kan næppe ophæve hinanden, så der skal ved afregningen betales for opfyldningen udført til den foreskrevne geometri og komprimering, således at afgravningen kan variere lidt i forhold til det foreskrevne. Dette vil dog kun have en mindre indflydelse på afgravningsarealet, da udgravningshøjden er størst ved afgrænsningen. Alternativt kan det foreskrives, at det samlede opfyldnings- og udgravningsareal skal fastholdes, hvilket kan betyde, at der opfyldes lidt mere og afgraves lidt mindre end projekteret. Figur 9.2 Eksisterende sø med stejle brinker nord for lagunen (Foto Henrik Mørup-Petersen) I afgravningsområdet vil der være 3 eksisterende, kunstigt udgravede søer, som i dag har en unaturlig stejl søbred. Søerne vil ikke blive påvirket af udgravningen, men der afgraves til vandfladen i søen som opmålt på højdemodellen om foråret. Søen kan således afvandes over kanten om vinteren, mens sommervandstanden fastholdes. Søerne vil dermed få en naturlig kontakt med de nye enge. Hvor der afgraves bag ved søen, sikres at vand fra terrænet fortsat kan løbe til søen. Søerne har i dag stejle brinker (Se Figur 9.2) og en meget dårlig vandkvalitet bl.a. på grund af ekskrementer fra skarv, gæs og svømmeænder og fordi søerne ikke har afløb, der kan sikre en vandudskiftning. Med projektet reduceres højden af brinkerne og søerne kan afvandes til engen om vinteren. Ved vinterhøjvande kan der årligt føres saltvand ind i de to lavest liggende søer med et vandspejl i kote + 0,86 m og + 1,10 m og skabe en udskiftning af vandet, men også tilføre tang til søerne og give et varierende saltindhold i søerne. Den tredje sø ligger i kote + 1,51 m over normal stormflodskote og kan således fastholdes som en ferskvandssø de fleste år Tiltag for at skabe strandenge med biodiversitet mod nord og øst Mod nord og øst er overgangen fra morænebakker til lagunen ret brat med et meget smalt område, hvor der i den nuværende tilstand kan udvikles strandeng, jf. foto i Figur 8.1. Her er det oplagt at lave de nye strandenge uden tab af væsentlige naturværdier ligesom materialerne til opfyldning findes umiddelbart bag ved opfyldningsarealet. Her vises mod nord to delarealer N1 og N2, idet N1 er nærmest kysten og på lavere vand end N2. Mod øst vises på samme måde to delarealer Ø1 og Ø3. Desuden er der medtaget et tredje

66 35 delområde Ø2, som det vil være naturligt at udføre som adgang til strandengene SV mod sydvest, hvis SV skal udføres. Delarealerne ses på bilag 3, samt bilag 4 og 5. Mellem vaden foran skoven og opfyldningen Ø1 kan der foretages opfyldning af et lavvandet område NØ1, som kan udføres ved, at der på den eksisterende lave moræne øst for området afgraves i et m bredt areal. Jorden kan dozes direkte ud på arealet med en vanddybde under 0,2 m. På denne måde kan der skabes en ca. 80 m bred og 250 m lang strandeng i forlængelse af område Ø1. Uden for NØ1 falder vanddybden hurtigt til 0,5 m, så det vil ikke være økonomisk at udvide området, da der skal fyldes meget op og jorden til denne opfyldning skal hentes fra morænebakken øst for Ø1. Mellem område N1 og NØ1 er der en lavvandet bugt foran skoven med fugletårnet. Muligheden for at etablere strandenge på dette areal er vurderet og omkostningerne ved at etablere dem er undersøgt. Figur 9.3 Lavvandet bugt mod nordøst, set fra fugletårnet Det er ikke muligt at udgrave jord til området i skoven bag arealet. Jorden skal derfor hentes bag udgravningen udført til NØ1 og Ø1, hvorfor transportlængden til arealet foran skoven bliver ca. 400 m. Det er også en forudsætning, at delområdet NØ1 og Ø1 øst for arealet udføres først ved afgravning af jorden nærmest lagunen bag disse områder. Bugten ud for skoven er desuden det eneste sted i lagunen, hvor der stadig er en vade både ved lavvande og højvande til glæde for vadefuglene og krikænder, som her kan ses fra fugletårnet, se Figur 9.3. Umiddelbart uden for vaden falder bunden hurtigt til kote 0,3 / 0,4 m, så en opfyldning uden for vaden vil kræve store fyldmængder. Sammenfattende vurderes, at det ikke er fordelagtigt at etablere strandenge her, og der fremgår derfor ikke et delområde foran skoven på Bilag 3. Strandengenes niveau skal give mulighed for at udvikle alle strandengens vertikalzoner med størstedelen beliggende i de tre geolittorale zoner, men også i den epilittorale zone med en terrænkote op til + 1,0 m, som kun oversvømmes få gange om vinteren. De opfyldte arealer udføres generelt med en terrænkote fra + 0,30 m til + 0,50 m ved den nuværende kystlinje og de afgravede arealer fra + 0,50 m svagt stigende til + 0,70 m, hvorefter

67 36 terrænnet stiger til omkring + 1,0 m. Dette vil give mulighed for udvikling af strandengens varierede plantezoner. Lavvandede sjap-enge og saltpander etableres som arealer med en terrænkote på 0,1 0,15 m under det omgivende terræn. Her vil der stå vand om vinteren og frem til fordampningen udtørrer dem. Disse oversvømmede enge er vigtige for engfuglene, svømmeænder og padder, ligesom de vil give en variation i floraen. Der regnes ikke med permanente nye søer i de nye strandenge, men de tre eksisterende søer bevares. Mindre arealer udføres som højere strandvolde op til et niveau over normalt sommerhøjvande på +0,6 m, hvor der kan udvikles en mere tør flora svarende til strandoverdrev. Disse strandvolde kan ligeledes anvendes af terner og klyder som yngleplads, hvor rederne kun sjældent vil blive oversvømmet. Større sten, som udgraves i morænejorden kan efterlades delvist nedgravet spredt på strandengen som på en naturlig strandeng Strandenge SV mod sydvest med vader I den sydvestlige del af lagunen findes et lavvandet område med en bundkote på mellem 0,0 m og 0,20 m, som er tørt ved lavvande, jf. Figur 6.2 og Figur 9.4. Figur 9.4 Det mørke indrammede område mod sydvest er tørt ved lavvande i eller under kote 0,20 m (Foto Viggo Lind) Denne vade skal ikke opfyldes, men der kan fyldes op langs kanten af det lave areal på en bundkote omkring 0,20 m, se bilag 3 og bilag 6. Hvis disse strandenge udføres fra diget mod syd til diget mod vest ved Ægholm, kan de eksisterende diger sammen med de nye strandenge beskytte vaderne mod den daglige tidevandstandsvariation. Ved at afvande området med vaderne gennem et rør med højvandslukke til den store lagune kan vaderne holdes delvist tørre eller med en lav vandstand i perioder med normale tidevandsvariati-

68 37 oner og med højvande under + 0,60 m. De mulige vader ses som mørke arealer med bundvegetation på Figur 9.4 og vist med gråbrun farve på bilag 3 og bilag 6. Fordelene ved at anlægge strandengene SV er, at de kan etableres på ret lavt vand, men til gengæld skal det meste af jorden transporteres på dumper. Ved at anlægge disse strandenge med strandvolde vil de kunne udføres, så de på en afgørende måde kan begunstige fuglelivet og specielt de udpegningsarter, som er blevet negativt påvirket af digebruddet. Dette beskrives i afsnit Det meste af jorden skal transporteres med dumper fra morænebakken øst for Ø1, som skal udvides med strandengen Ø2, så der både under anlægget og senere er en nem adgang til strandengene SV via et 40 m langt vadested med et underlag af et stenmateriale. Entreprenøren kan dog vælge at køre jorden til SV tørt på en midlertidig dæmning. Jorden fra dæmningen indbygges efterfølgende strandengene, hvorefter vadestedet etableres. Udgiften til den midlertidige dæmning er medtaget i anlægsoverslaget for SV. En del af jorden kan skaffes fra udgravning af den nye åbning i diget mod syd, hvor der foreslås at lave en 50 m bred åbning til kote 0,50 m, så udvekslingen af tidevandet til lagunen kan ske både gennem den eksisterende åbning mod vest og gennem den nye åbning i diget mod syd. Herfra kan der leveres ca. 700 m3 jord og 75 m3 sten til indbygning i overløbet beskrevet i det følgende. Diget mod Egholm er udført uden stenbeskyttelse, da det er beskyttet af Egholm. Hvis SV udføres, kan dette dige afgraves til kote ca. + 1,10 m, så det er over sommerhøjvande og stadig beskytter vaden mod overløb, men visuelt forbindes vaderne i SV med vaderne på arealet mellem diget og Egholm. Afgravningen af dette 270 m lange dige vil give ca. 800 m 3 jord, som kan dozes ind på engen nærmest diget. Strandengene i det sydvestlige område SV kan anlægges langs den nordlige og østlige kant af det areal, som er tørt ved lavvande. Ved at anlægge de højeste dele af engene som strandvolde over sommerhøjvande kan der laves ynglelokaliteter for klyder og terner samtidigt med, at det normale tidevand ikke oversvømmer vaden. Med afvanding af vaden gennem et rør med højvandslukke til lagunen kan der holdes en vandstand, der svarer til normalt forekommende lavvande (- 0,10 / -0,20 m). Dette betyder også, at der kan udvikles strandengsbevoksning helt ned til kote ca. + 0,1 på den side af strandengen SV, som vender ind mod vaden og bevoksning med kveller og lign. på den høje del af vaden, som derfor kan udvikles til 1310 Enårig strandengsvegetation. Rørudløbet er vist i bilag 7. Ved større højvandshændelser vil vandet strømme over strandengene og oversvømme vaden. For at undgå utilsigtet erosion gennem strandengen skal der på en strækning op til diget mod syd udføres et erosionssikret overløb med stenbeskyttelse. Der er udført hydrauliske beregninger af overløbet og rørudløbet i Bilag 8. Overløbet er beregnet for en vandstandsstigning på 0,15 m pr. time, som er typisk for fjorden, hvor Gabet er en begrænsende faktor på stigningshastigheden i fjorden. Der er gennemført beregninger for flere bredder. Med et 50 m bredt overløb, der vurderes at være det mest optimale, vil vaden være fyldt op til kote + 0,90 m efter 2 timer og 24 minutter, mens vandstanden i fjorden er steget til + 0,96 m. Herefter kan det tillades, at vandet løber ind over enge og strandvolde uden risiko for erosion. Det betyder, at strandvolden på strandengene fra diget mod vest til overløbet ved diget mod syd skal være i kote + 1,00 m, for at sikre, at vaden er fyldt op, inden vandet begynder at løbe ind over strandvolden og engene ved store højvandshændelser. Dermed sikres det også, at rederne af terner og klyder ikke oversvømmes om sommeren også med en 0,3 m generel vandstandsstigning.

69 38 Når vandstanden efter en større højvandshændelse falder igen, vil vandet fra vaden først løbe diffust tilbage over strandvolden og engene til den store lagune. Fra en vandstand i kote + 1,0 m vil vandet kun løbe ud over det erosionssikrede overløb. Når vandstanden er under kote + 0,60 m, vil vandet drænes gennem udløbsrøret, indtil der er samme vandstand i vaden og lagunen. Ved lavvande vil vandet fra vaden kunne løbe ud gennem røret, så vaden igen er delvist tørlagt. Det er beregnet i Bilag 8, at dette rør, som placeres under overløbet, skal være Ø 500 mm for at kunne afvande vaden på en rimelig tid. Vandstanden i vaden vil falde fra + 0,60 m til 0,0 på ca. et døgn med normal vandstand i fjorden. Med to gange lavvande i kote 0,20 m vil vaderne blive tørlagt igen. Det 12 m lange rør placeres i en bundkote på 0,4 m mod vaden og 0,5 m mod lagunen med et højvandslukke i en 1,25 m brønd som udløb. Højvandslukket placeres i en brønd med dæksel for at undgå tilgroning. Det 50 meter brede overløb udføres med en kronekote i kote + 0,60 m med hældning 1:3 på begge sider. Hele overløbet skal erosionssikres på begge skråninger, da det vil virke som overløb både med stigende og faldende vandstand. Udløbsrøret placeres i overløbet, hvor bunden ligger lavest. Overløbet er vist i bilag 7. Stenene til det erosionsbeskyttede overløb kan tages fra stenbeskyttelsen i åbningen i diget mod syd, der udføres øst for dette overløb. Der er desuden et mindre depot af sten på marken ved den sydlige kyst af øen på ca. 75 m3. Overløbet skal afdækkes med dæksten med en gennemsnitsstørrelse på D = 270 mm for at undgå erosion ved overløb. Dækstenen kan udlægges på et lag af mindre sten og et filterlag af ral. Hvis der mangler sten til filterlaget, kan det erstattes af en kraftig geotekstil i stedet for et filter opbygget af stenmaterialer, da transport af stenmaterialer til Vigelsø er dyrt. Den samlede mængde af dæksten og mindre sten i overløbet vil være 150 m3, som vurderes at være disponibelt i den nye 50 m brede åbning i diget mod syd og i depotet. Der kan desuden hentes sten fra den ca. 15 m brede eroderede åbning i diget mod vest, hvor der kan laves en ekstra åbning i diget til kote 0,50 m for at fordele vandudskiftningen og lave en ekstra rævesikker ø ved diget. Der skal desuden udføres et 40 m langt vadested fra engen Ø2 til engen SV, som tillader kørsel med traktor og passage af kvæget, uden at eventuelle ræve nemt kan passere. Området SV kan således plejes med afgræsning med det samme kvæg, som afgræsser resten af øen. Der kan dog med fordel laves en separat fold på SV-engene med et led på vadestedet, så kvæget først lukkes over på dette areal efter fuglenes yngletid, hvis der som ventet etableres kolonier af terner og klyder på strandvoldene og langs bredden til vaden. Økonomien i etablering af engene på dette område påvirkes af, at næsten al jord skal flyttes med dumper, bortset fra jorden i digerne, som kan dozes ind på de nærmeste enge. Der skal desuden etableres adgang til SV ved at udføre strandengen Ø2 og et vadested til SV. For at sikre rastepladsen for hjejlerne skal det erosionssikrede overløb og rørudløbet med højvandslukke udføres. Til gengæld kan engene opbygges på lavere vand end andre steder og arealet ind mod vaden kan udvikles til 1330 Strandeng helt ned til kote + 0,1 m i stedet for + 0,3 m, således at arealet med enge bliver større med samme jordmængde. Selve vaden på 3,6 ha over kote 0,2 m kan med tiden udvikles til 1310 Enårig strandengsvegetation. Værdien for fuglelivet og især for udpegningsarterne beskrives i afsnit Vurdering af erosion og afvanding af engene Da engene i den største udstrækning udføres næsten vandrette, vil der ikke ske en generel erosion af engene, men en dynamisk udvikling af loer og levéer, hvor en del af materialerne flyttes lidt rundt. Der vil dog kunne ske en udvaskning af lerpartikler i overfladen indtil der er etableret et græsdække på strandengene.

70 39 Kanten af de opfyldte arealer udføres med en hældning 1:40 mod lagunen. Afhængigt af det materiale, som indbygges, vil erosionen kunne opbygge en naturlig strand af sand og grus med samme hældning, mens ler og silt vil kunne føres bort til aflejring i roligt vand i lagunen. Dette vil medføre en mindre erosion af kysten. Der kan ved eksponerede kyster indbygges ekstra jord i en levée som en kystfodring, så arealet ikke mindskes ved erosionen. Når der først er etableret et græstæppe på engene, vil dette modvirke erosionen, men der vil ligesom på naturlige strandenge komme en erosionskant på engen mellem bevokset eng og vaden. Oversvømmelse af engen ved højvande og vandets tilbagetrækning vil på naturlige strandenge ske i loer, som er en vigtig del af engens natur og dynamiske udvikling. Ved at modellere strandengen med lidt varierende højder kan loernes omtrentlige placering bestemmes, men det foreslås at lade tidevandsstrømmene selv erodere loerne i engen, så de får et naturligt forløb og en dynamisk udvikling som beskrevet i afsnit 8.

71 PROJEKTETS KONSEKVENSER 10.1 Områdets forventede udvikling De arealer, der fyldes op over en kote på + 0,30 m og afgraves til under kote + 1,00 m vil kunne udvikle en flerårig strandengsvegetation (1330). De salttålende plantesamfund vil afhænge af terrænkoten og dermed hyppigheden af oversvømmelser med havvand. De ca. 8 m brede arealer mellem kote + 0,10 m og + 0,30 m vil kunne udvikles med bevoksning af strandannelgræs, kveller og vingefrøet hindeknæ (1310). Erosionen kan udvide eller reducere denne zone. Hvis SV med den beskyttede vade anlægges, vil en stor del af vaden ligeledes kunne blive bevokset med enårige strandengsplanter og de højest beliggende dele måske udvikle sig til strandeng med strandannelgræs. Der udføres variation i terrænkoterne, så der vil være lavvandede søer både i de opfyldte arealer og i de afgravede arealer, som vil udvikle sig til saltpander om sommeren og derved give en variation i plantevæksten og tiltrække vadefugle og ænder om foråret. Der er ikke dokumenterede erfaringer fra lignende projekter med anlæg af nye strandenge, så hastigheden af udviklingen af strandengsflora på de nye arealer kendes ikke. Fra vadehavet ved dæmningen til Østbroen på Sprogø, som var et sedimentationsbassin, da tunnelen blev boret, har vi dog den erfaring, at tidevandszonen hurtigt (i 1997) var blevet bevokset med kveller, selv om der ikke var naturlige lavvandede kyster på Sprogø. Erfaringen fra Vigelsø med udvikling af strandeng på de arealer, som blev dyrket indtil 1992, kan aflæses af den seneste kortlægning af vegetationen på det sydvestlige areal i inddæmningen. Der har i den 20-årige periode udviklet sig en strandeng i henhold til den seneste naturtypekortlægning af arealet i Der var forekomst af arter som kveller, kødet hindeknæ, strandgåsefod karakteristiske for den nedre strandengszone og saltpander, harril og strandasters, som er karakteristiske for den midterste centrale zone og jordbærkløver, strandsvingel, som er karakteristiske for den øvre del af strandengen. I Natura 2000 basisanalyse var naturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation vurderet til at have en henholdsvis moderat og høj naturtilstand. Området bar stadig præg af at have været tørt og kulturpåvirket inden for nyere tid med forekomst af arter som agertidsel, vild kørvel og kruset skræppe, alm. rapgræs og mælkebøttearter. Strandengen inden for digerne har imidlertid manglet den normale dynamiske påvirkning af tidevand og oversvømmelser, som skaber loer, tangbælter og saltpander og favoriserer de salttålende strandengsplanter. I det foreslåede projekt vil frø og rødder i den muldjord fra morænebakkerne, der indblandes i fylden, betyde, at der det første år vil vokse kulturgræsser fra morænebakkerne på de opfyldte arealer og dermed være med til at opsamle opskyl af tang og hindre erosion. Saltpåvirkningen vil dog betyde, at mere salttålende græsser og planter efterhånden vil blive dominerende. Naturtilstanden i både 1310 og 1330 forventes at være dårlig eller ringe i de første år Konsekvenser for habitatnaturtyperne Før digebruddet var der i den nuværende lagune inden for diget samlet registreret 26,8 ha af habitat 1330 Strandeng og 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation. De to strandengstyper er en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområde 94, Odense Fjord. Resten af arealet i lagunen var 3-registreret som sø. Efter digebruddet er der aktuelt højst 1,8 ha strandeng langs kysten til morænebakken og mod skoven. Søen, som ikke var registreret som habitatnatur, er nu en lavvandet lagune i fjorden.

72 41 Denne forundersøgelse vurderer konsekvenser og økonomi ved at etablere et areal med strandenge i lagunen med udgravet jord fra den del af morænebakkerne, der vender ud mod lagunen inden for digerne og fylde jorden op i lagunen. Opfyldningen skal ske til et niveau, så der kan udvikles strandenge med varierede naturforhold både på de arealer, der afgraves, og på opfyldningen. Fra kanten af de nye strandenge med mulighed for at der kan udvikles 1330 Strandeng etableres en flad skråning med et anlæg 1:40 fra kote + 0,30 m til + 0,10 m og derfra 1:10 mod den naturlige bund i lagunen. Mellem den nye strandeng og vandfladen i lagunen vil der kunne udvikles 1310 Enårig strandengsvegetation på et ca. 8 m bredt bælte langs den nye kyst. Med den foreslåede modellering af de nye arealer og med en tidevandsvariation på 0,3 0,5 m foruden de hyppige højvandshændelser vil det være muligt, at der over tid kan udvikles dynamiske strandenge med stor variation i bevoksningen på vader, saltpander, våde og tørre strandenge samt på strandvoldene. I Tabel 10.1 er de nye arealer med mulighed for etablering af 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation opgjort for de 7 undersøgte delområder. Arealet af habitatnatur 1310 er udregnet som et tillægsareal ved f.eks. at udføre Ø2 udenpå Ø1. I opgørelsen for 1330 Strandeng er arealerne opdelt i henholdsvis opfyldnings- og afgravningsarealer. Prisen i denne tabel omfatter alene jordflytningen og ikke de faste anlægsudgifter. Fra anlægsoverslaget i afsnit 12 er totalprisen for jordflytningen for hvert delareal opgjort og prisen pr. ha strandeng overført til Tabel 10.1 for at kunne prioritere delområderne ved retableringen af strandenge. Område nr Strandeng Opfyldning ha 1330 Strandeng Afgravning ha 1310 Enårige ha Strandeng ha Totalpris ekskl. faste omk. DKK Pris pr. ha DKK N1 3,03 1,82 0,42 5, N2 1,65 0,91 0,08* 2, NØ1 2,17 1,46 0,24 3, Ø1 3,99 3,47 0,48 7, Ø2 1,21 0,80 0,14* 2, Ø3 1,42 0,52 0,06* 2, SV1 3,36 2,23 0,60 6, Tabel 10.1 Overigt over arealer med mulige strandenge (1310 og 1330) med priser for jordflytningen i hvert delområde. (* = Tillægsarealer) Det ses, at prisen varierer fra det mest omkostningseffektive areal NØ1 på ca kr./ha til ca kr./ha for SV. Udvidelsen af N1 med N2 vil betyde en pris på ca kr./ha for det ekstra areal, som derfor er mindre omkostningseffektivt. I Tabel 10.2 er der regnet på forskellige kombinationsmuligheder af delområderne. Her er de faste anlægsudgifter medtaget, så det er et samlet anlægsbudget for kombinationerne af delområderne, der ses i skemaet og de faste anlægsudgifter er indregnet i prisen pr. ha. Det ses, at det vil være muligt at retablere et lige så stort areal med strandeng, som der er oversvømmet, idet summen af alle de 7 delområder vil give 30,1 ha strandeng.

73 42 Den eksisterende strandeng foran skoven, som udgør ca. 0,6 ha bevares. En 100 % retablering skal derfor omfatte mulighed for udvikling af ca. 26 ha strandeng med typerne 1330 og Strandeng Opfyldning ha 1330 Strandeng Afgravning ha 1310 Enårige ha Strandeng ha Totalpris inkl. faste omk. DKK Pris pr. ha DKK Alle delområder 16,8 11,2 2,0 30, N1 + NØ1 + Ø1 9,2 6, N1 + NØ1 + Ø1+ Ø2 10,4 7,6 1,3 19, NØ1 + Ø1+ Ø2 + SV 10,7 8,0 1,5 20, N1+NØ1 + Ø1+ Ø2 + SV 13,8 9,8 1,9 25, N1+NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 + SV 15,2 10,3 1,9 27, NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 + SV 12,1 8,5 1,5 22, N1 + NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 11,8 8,1 1,3 21, ,1 17,1 Tabel 10.2 Overigt over arealer og priser for forskellige kombinationer af delområder. Det ses af tabel 10.2, at det er muligt at retablere ca. 26 ha strandeng ved flere kombinationer af delområder. Ved at udføre SV er der desuden mulighed for, at der kan udvikles et ekstra areal på ca. 3,6 ha med Habitatet 1310, Strandengsvegetation af kveller eller andre enårige strandplanter på den naturligt afvandede vade mellem SV og diget. Dette areal er dog efter forsigtighedsprincippet ikke medtaget i Tabel 10.1 og Konsekvenser for udpegningsarterne og andre vandfugle Projekt uden strandengene SV med vade Etableringen af strandengene med strandvolde, saltpander, loer og strandvolde i områderne N1, Ø1, NØ1 og evt. Ø2 og Ø3 vil give mulighed for, at udpegningsarterne fjordterne, havterne og klyde kan yngle på de strandvolde på de nye enge, som er højere end normalt sommerhøjvande i kote + 0,60 m. Klydernes unger vil kunne fouragere i de lavvandede søer på engen og langs strandengenes kyster i den 8 m brede lavvandede zone mod lagunen. Det er dog en forudsætning, at det med den beskrevne regulering af ræv og husmår lykkes at holde Vigelsø fri for ræve i fuglenes yngletid, da de nye strandenge anlægges med direkte adgang fra hovedøen. Arealerne med lavvandede søer (saltpander) og den nye 8 m bredzone vil give mulighed for flokke af rastende hjejler, men det vil ikke være muligt at sikre så store sammenhængende arealer med vade og lavt vand, at det store antal hjejler, som har rastet indtil digebruddet, kan opholde sig på de begrænsede arealer med lavt vand i hjejlernes træktid. Strandengene og bredzonen vil desuden betyde en væsentlig forbedring i forhold til den aktuelle tilstand for de øvrige vadefugle, krikand og pibeand, men dog ringere forhold, end før digebruddet.

74 43 Samlet vil disse nye strandenge betyde væsentlig bedre forhold for de tre udpegede ynglefugle i forhold til den aktuelle tilstand efter digebruddet, men ringere forhold end før digebruddet, hvor de væsentlige arealer af strandenge lå i den sydvestlige del af lagunen delvist adskilt fra hovedøen af søen. Ynglefuglene på de nye enge vil derfor være mere eksponeret for prædation fra ræve end på de oprindelige enge sydvest for søen, i de år, hvor det ikke lykkes at holde øen fri for ræve i fuglenes yngletid. For hjejlerne vil det betyde noget bedre forhold end den aktuelle tilstand, men de egnede arealer til rast vil være for små og usammenhængende til at opretholde det store antal hjejler, der indtil digebruddet rastede på Vigelsø. Ved at gennemgrave diget mod syd vil diget mellem de to åbninger være mere rævesikret end tidligere, således at edderfugle, toppet skallesluger og grågæs altid kan yngle i fred på den del af diget, som er afskåret fra hovedøen. Den del af diget, der omdannes til en lille fugleø ved at gennemgrave det 15 meter brede brud og lægge den øverste del af diget på banketten, vil også være mere rævesikker end tidligere, og den vil bl.a. kunne anvendes som yngleplads for havterner Projekt med vade og strandengene SV Anlæg af strandengene SV sammen med mindst Ø1 og Ø2 vil tilføre projektet en stor værdi for fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og vandfugle generelt. Strandvoldene på SV, som vil være beliggende sikkert over sommerhøjvandstand, vil kunne tilbyde en ca. 1,1 ha stor yngleplads for havterne, fjordterne og klyde, som også vil være beskyttet mod prædation fra ræve, hvis det ikke lykkes at regulere ræv inden ynglesæsonen. Klyder og terner kan desuden yngle på barjorden på bredden mod vaden, hvor vandstanden vil være stabil i yngletiden på grund af overløbet i kote + 0,6 m. Hvis vandstanden i fjorden skulle stige til + 0,70 m, skal denne vandstand opretholdes i 3 timer, før vandstanden i vaden er steget til + 0,20 m. For ynglefuglene vil den fremtidige tilstand med strandengen SV derfor kunne tilbyde bedre forhold end før digebruddet, idet det vil være lettere at regulere ræve på SV, hvis de skulle være kommet hertil, end på hele Vigelsø. Det er vigtigt, at strandengene plejes med afgræsning, da terner og klyder kun yngler i områder med meget kort græs eller på barjord. En del af strandengen mod den beskyttede vade vil være vinteroversvømmet og derfor henligge med barjord om foråret, når fuglekolonierne etableres. I ynglesæsonen vil overløbet i kote + 0,60 m give en god sikring mod oversvømmelse. Strandengene vil også byde på ynglemuligheder for rødben og mulighed for genindvandring af alm. ryle og brushane. Klyderne og deres unger vil have perfekte muligheder for at fouragere i den lavvandede vade langs strandengene. For udpegningsarten hjejle vil dette projektforslag med SV sikre ca. 3,6 ha delvist tørlagt eller lavvandet vade, som kan giver mulighed for, at de kan raste på vaden døgnet rundt med normale tidevandsvariationer. Ved større højvandshændelser, hvor vaden oversvømmes i nogle døgn, vil delarealer af de nye strandenge også være oversvømmede med lavt vand, og hjejlerne har derfor mulighed for at raste på strandengene, indtil vaden efter 2 3 døgn med normal vandstand igen er afvandet til lidt under kote 0,0 m. Selv om kun en del af de 3,6 ha vade vil have den optimale vandstand for hjejlerne, vil der være rigeligt plads til hjejler; på 1 ha vade vil de have 1 m2 hver. Projektforslaget med at etablere en lagune i den lavvandede sydvestlige del af området, hvor strandengene med strandvolde beskytter vaden mod normale tidevandsvariationer, vil således gøre det muligt for hjejlen at ra-

75 44 ste på Vigelsø i et antal, som kan fastholde hjejlen som udpegningsart for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Vaden i lagunen mellem strandengene og diget vil også byde på muligheder for rast og fouragering for de vadefugle og svømmeænder (fuglearter på den danske liste efter artikel 4.2), som før digebruddet rastede i stort tal i søen og på vaden i inddæmningen på Vigelsø, jf. afsnit Sammenfatning af konsekvenserne for fuglebeskyttelsesområdet Hvis der hverken etableres strandenge eller retableres diger vil forholdene for de tre ynglende udpegningsarter i fuglebeskyttelsesområdet blive væsentligt dårligere end før digebruddet, da deres primære ynglelokalitet er oversvømmet. For udpegningsarten hjejle (T) er denne tilstand katastrofal. Projektet med at etablere strandenge langs kysten af morænebakkerne (N1, NØ1 og Ø1) i den oversvømmede lagune vil kunne forbedre forholdene for alle 4 udpegningsarter. Ynglefuglene klyde, fjordterne og havterne vil få væsentlig bedre forhold end med den nuværende tilstand, men ringere forhold end før digebruddet. Trækfuglene hjejlen og de øvrige vadefugle vil få bedre forhold end med den nuværende tilstand med de arealer på strandengen, som vil være lavvandede søer (saltpander) og en bredzone langs de nye enge, men væsentlig ringere forhold end før digebruddet, idet de store sammenhængende vader ikke kan sikres med denne løsning. Hjejlen vil således ikke kunne raste i et antal, der kan opretholde den som udpegningsart. Hvis projektet realiseres med strandengene SV og de nødvendige anlæg for at afvande og beskytte vaden, vil forholdene for de 3 ynglende udpegningsarter blive uændrede eller bedre end før digebruddet, da ynglepladser er nemmere at holde fri for ræve. For trækfuglen hjejlen og mange af de øvrige vadefugle vil forholdene ikke kunne blive helt som før digebruddet, men dog afgørende bedre end uden projekt og væsentlig bedre end projektet uden den beskyttede vade mellem SV og diget, som vil give hjejlen mulighed for at raste i et antal, som vil kunne fastholde den som udpegningsart. Projektforslaget med strandengen SV og de anlæg, der skal sikre vaderne, er den eneste mulighed for at sikre uændret eller forbedret bevaringsstatus for alle fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og øvrige vandfugle Konsekvenser for Natura 2000 området Odense Fjord I lagunen inden for digerne vil en del af arealerne med de nu oversvømmede strandenge og dele af den tidligere sø blive fyldt op til et niveau, som kan genskabe strandengene. Den resterende del af lagunen kan i forbindelse med anlægsarbejdet og inden tilgroningen af engene blive påvirket af sedimenter fra opfyldningen, men bortset fra det lavvandede område mod sydvest ses der ikke at være bundfast vegetation i lagunen. Uden for den inddæmmede lagune vil morænebakkerne blive påvirket af afgravningen. Afgravningen vil ske i kystbeskyttelseszonen, men den er planlagt, så det kun er skråningerne mod lagunen, der afgraves. Afgravningen vil således ikke påvirke den del kysten, som kan ses fra fjorden uden for Vigelsø. Plantedækket på de indtil 1991 dyrkede morænebakker er stadig overvejende kulturgræsser. Morænebakkerne er da heller ikke registreret som overdrev. Under anlægsarbejdet ved opfyldning i lagunen med sandet og siltet ler vil der kunne frigives opslæmmet sediment til vandet i lagunen. Selve lagunen vil fungere som et sedimentationsbassin, idet der i den forventede arbejdsperiode om sommeren vil være rolige vindforhold, som tillader sedimentation. Vandet fra lagunen vil kun strømme ud af lagunen med faldende vandstand i fjorden. Skulle der ved udstrømningen være opslæmmet fint materiale, som endnu ikke er sedimenteret i lagunen, vil det således føres af tidevandsstrømmen direkte mod sejlrenden og med

76 45 strømmen videre ud gennem Gabet, hvor der med tidevandet strømmer mio. m3 ud på ca. 4 timer to gange i døgnet. Tidevandsstrømmen fra selve lagunen udgør kun 1 % af dette volumen, så der vil ske en opblanding i forholdet 1:100 med vandet fra fjorden i øvrigt. Eventuelt opslæmmet materiale fra lagunen vil således ikke kunne spredes ind over de lavvandede dele af fjorden, heller ikke Natura 2000-området. For at sikre rolige forhold i lagunen som sedimentationsbassin, skal de nye åbninger i digerne først udgraves under kote + 0,60 m som noget af det sidste arbejde. Indtil de nye strandenge er blevet tilgroet med græs og strandengsplanter, vil der stadigt kunne frigives opslæmmet ler og silt fra de nye strandenge, men ligesom ved arbejdets udførelse, vil det meste materiale sedimentere i saltpander og i lagunen og kun fint materiale føres med tidevandsstrømmen ud til sejlrenden og videre gennem Gabet ved faldende vandstand. Om efteråret og om vinteren føres en del fint materiale til Odense Fjord forbi Vigelsø med vandet fra Odense Å, hvoraf en del med projektet vil føres ind i lagunen med stigende tidevand og sedimentere her i det rolige vand og på de nye strandenge i stedet for i fjordens lavvande områder. Med tiden vil projektet derfor have en gunstig påvirkning af sedimentationen i fjorden og i sejlrenden af de opslæmmede materialer, som føres af Odense Å til Odense Fjord Konsekvenser for strømningen gennem diget Med projektet skabes der en ny åbning i det sydlige dige, som vil reducere tidevandsstrømningen gennem den eksisterende åbning i diget mod vest, idet en del af vandudskiftningen vil ske gennem den nye åbning i diget mod syd. Samtidigt vil den mindre nye åbning i diget mod vest betyde, at den reducerede strømning mod vest fordeles på de to åbninger. Strømningen ind og ud gennem digets åbning mod syd vil fordele sig ud over det store lavvandede område i Seden Strand syd for Vigelsø. Samlet set betyder de nye åbninger mindre hastighed og dermed mindre sedimenttransport gennem åbningerne. Desuden vil tidevandsstrømningen inden for lagunen reduceres og dermed reduceres risikoen for erosion af de nye strandenge. Tidevadsstrømmen til og fra fjorden syd for Vigelsø gennem Tornø Kvissel mellem Vigelsø og Tornø vil betyde, at vandstanden ud for det vestlige dige og det sydlige dige tilnærmelsesvist vil være den samme, så tidevandet ikke vil betyde strømning gennem lagunen, men kun ind og ud af lagunen, som beskrevet ovenfor. Med opfyldningen af en del af lagunen vil den daglige tidevandsstrøm med projektet blive væsentlig mindre, da arealet i lagunen med de normale vandstande vil blive op til det halve af det aktuelle areal af lagunen. Ved større højvandshændelser vil arealet til gengæld blive større med projektet, da det afgravede areal også oversvømmes. Dermed øges lagunens areal med op til 10 ha eller med ca. 15 % i forhold til det aktuelle areal, når vandstanden i fjorden stiger over kote + 1,0 m, men ind- og udstrømningen fordeles på de tre åbninger og over diget mod Store Egholm, som afgraves til kote + 1,1 m, så strømhastigheden gennem den nuværende åbning vil stadig blive væsentligt reduceret med projektets gennemførelse.

77 KLIMASIKRINGEN I PROJEKTET I den aktuelle tilstand falder morænebakkerne ret stejlt ned mod lagunen, således at der kun er et smalt bælte med mulighed for, at der udvikles strandeng. Med stigende vandstand vil dette smalle bælte kunne følge med op ad skråningen på morænebakkerne, men den nuværende topografi tillader ikke, at arealet vokser, tværtimod vil det blive smallere samtidigt med, at vaderne i lagunen langs morænebakkerne vil blive smallere eller forsvinder. De vader mod sydvest, som er delvist tørre ved lavvande, vil med en stigende vandstand blive permanent vanddækkede. Det samlede areal med strandeng og vader, som er tørre ved lavvande bliver endnu mindre end i den aktuelle tilstand efter digebruddet. Prognoserne for vandstandsstigningen er usikre. Ved udarbejdelsen af Risikostyringsplanen for Odense Fjord er det valgt at planlægge ud fra en vandstandsstigning på 30 cm frem til Det er nogenlunde sikkert, at denne stigning vil nås mellem 2050 og Usikkerheden på længere sigt er så stor, at det er valgt ikke at planlægge for en større vandstandsstigning på nuværende tidspunkt. Med projektet etableres strandenge med mulighed for habitat 1330 i niveauer fra kote + 0,30 m til + 1,0 m, således, at der stadig vil være strandenge habitat 1330 med en vandstand på + 0,30 m. En del af de etablerede strandenge vil udvikles til habitat 1310 Strandeng med enårig strandengsvegetation, som uden projektet helt vil forsvinde i projektområdet. De anlagte strandenge med habitat1310 vil blive oversvømmede med stigende vandstand. Generelt udføres de opfyldte arealer med de laveste niveauer i kote +0,30 m, der sikrer udvikling af habitat 1330 Strandenge med den nuværende vandstand, idet der dog udføres strandvolde i et niveau på op til + 1,0 m på SV, som sikrer at ynglefuglene også med stigende vandstand kan etablere reder med en lille sandsynlighed for oversvømmelse i yngletiden. De lave strandenge, som hyppigt oversvømmes, vil med tiden hæve sig, dels ret hurtigt på grund af etableringen af græsvækst med et rodnet og dels langsommere på grund af aflejring af tang og andet flydende biologisk materiale samt på grund af sedimentation af opslæmmet materiale bl.a. fra Odense Å, som bringes ind over engene ved højvande. Strandengene vil udvikle sig dynamisk og samlet kan dette betyde, at en del af de lave enge typisk er vokset med 10 cm inden vandstanden er steget 30 cm, mens mindre dele er eroderet. De afgravede arealer udføres med en terrænkote, som stiger fra ca. + 0,5 m til + 1,0 m med en jævn kystskrænt mod morænebakken. Disse arealer vil årligt blive oversvømmet med saltvand og dermed udvikles til strandenge, men med en lidt mere tør vegetation end de lave opfyldte arealer. Der vil således med stigende vandstand stadig være strandenge mellem lagunen og morænebakkerne med mulighed for lavvandede vader, men det samlede areal af strandenge vil blive mindre, ligesom det vil ske på en naturlig kyst med strandenge foran en gammel kystskrænt. Med stigende vandstand vil arealet af habitat 1310 Strandenge med enårig strandengsvegetation øges på bekostning af habitat 1330.

78 ANLÆGSOVERSLAG 12.1 Arbejdsplads og mobilisering af maskiner Arbejdet vurderes at kunne udføres med to dozere, en gravemaskine og 2 3 dumpere. Disse maskiner skal fragtes til og fra øen. Hvis entreprenøren ikke selv disponerer over pramme, der kan anløbe molen på Vigelsø, kan det være en fordel, hvis han kan leje Naturstyrelsens pram med mandskab til transporten. Det vurderes, at mobilisering og demobilisering af maskiner og udstyr kan udføres for et beløb på kr ,Etablering og drift af arbejdspladsen på Vigelsø er lidt vanskeligere at vurdere. Naturstyrelsen kan stille en del af bygningen ved molen til rådighed for entreprenøren. Bygningen indeholder et køkken, bad og toilet, stue og et værelse med en køjeseng. Entreprenøren behøver således ikke at transportere mandskabsvogn og skurvogn til øen. Entreprenøren har også mulighed for at lade folk overnatte på øen, hvis de ønsker at arbejde f.eks. 4 dage x timer om ugen med tre overnatninger og derved spare transportudgifter og tiden til transport. Alternativt vil entreprenøren indregne udgiften til en båd og den ekstra tid til transporten til og fra øen. Der indregnes normalt 5 7 % af entreprisesummen til arbejdsplads. I dette tilfælde prissættes mobiliseringen særskilt, da transporten af maskiner til Vigelsø er dyrere end ved en normal mobilisering. Etablering, drift og rydning af arbejdspladsen kan i dette tilfælde sættes til ca. 5 % eller til ,- kr., da mobilisering af maskiner er indregnet separat og der kan stilles faciliteter på Vigelsø til rådighed Udgifter til anlægsarbejderne Omkostningerne pr. ha strandeng afhænger af den aktuelle vanddybde, transportafstanden for jorden samt størrelsen af det areal, der afgraves for at udføre opfyldningen. Det er forudsat, at jordarbejderne kan udføres i den tør periode fra juni til september. Da der er stor variation på prisen pr. ha. strandeng for de forskellige arealer i lagunen, er der udført projekt og beregning af anlægsøkonomi for 7 delområder, således at det er muligt ud fra denne forundersøgelse at vælge kombinationen af de arealer, som skal retableres på Vigelsø inden for en acceptabel økonomi, der bedst kan retablere habitatnaturen og bevaringstilstanden for udpegningsarterne og de øvrige vandfugle i fuglebeskyttelsesområdet. Udover faste udgifter til mobilisering og arbejdsplads er der anlægsarbejder, der skal udføres uanset, hvilket projektforslag der vælges. Der vil være faste anlægsudgifter til en ny åbning i diget mod syd og til en udgravning af det 15 meterbrud på diget mod vest, samt til afgravning af jorden over stensætningen, så der kan laves en ø på diget mellem de to åbninger. Det forudsættes desuden, at der genudlægges muld på de nye skrænter til afgravningen. Det varierer kun lidt med udgravningens omfang og medregnes til en fast pris på kr. De samlede faste anlægsudgifter er anført i tabel Faste anlægsudgifter: Mobilisering Arbejdsplads Åbning af Syddiget (50 m) Åbning i Vestdiget (15 m) + afgravning Muld på skrænter I alt fast del Tabel 12.1 Faste anlægsudgifter

79 48 Anlægsoverslaget i Tabel 12.2 viser anlægsudgifterne for jordflytningen til de enkelte delområder uden de faste udgifter indregnet. Tabel 12.2 Anlægsoverslag for jordflytning i forbindelse med hvert delområde Ved etablering af SV skal der udover jordarbejde udføres et erosionssikret overløb, et vadested og en midlertidig dæmning, som beskrevet i afsnit Disse særlige anlægsarbejder er opgjort i Tabel Særlige anlægsomkostninger til SV: 50 m erosionssikret overløb (Sten og jord fra diget mod syd) 40 m vadested (140 m2) (Tilkørt singels) Ø 500 mm rør (12 m) Brønd og kontraklap Midlertidig dæmning til SV Afgravning af dige (1240 m ) I alt tillægsarbejder for SV Tabel 12.3 Særlige anlægsoverslag for område SV De samlede udgifter på kr. til særlige anlæg til SV er medregnet i de kombinationer, hvor SV indgår Anlægsoverslag for eksempler af kombinationer I Tabel 12.4 vises anlægsudgifterne for kombinationer af delområderne, hvor de faste udgifter til mobilisering, byggeplads og åbninger i diget, som er vurderet til kr. er indregnet. For kombinationer med område SV er de særlige anlægsomkostninger til SV på kr ,- er indregnet.

80 Strandeng ha Totalpris inkl. faste omk. DKK Pris pr. ha DKK Alle delområder 30, , N1 + NØ1 + Ø1 17, , N1 + NØ1 + Ø1+ Ø2 19, , N1 + NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 21, , NØ1 + Ø1+ Ø2 + SV 20, , N1+NØ1 + Ø1+ Ø2 + SV 25, , N1+NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 + SV 27, , NØ1 + Ø1+ Ø2 + Ø3 + SV 22, , Kombination af delområder Tabel 12.4 Anlægsoverslag for kombinationer af delområder inklusiv faste udgifter og særlige anlæg til SV Kombination N1 + NØ1 + Ø1 + Ø2 + Ø3 Hvis der alene skal tages hensyn til retablering af habitatnaturtyperne 1330 Strandeng og 1310 Enårig strandengsvegetation, kan der etableres 21,2 ha strandeng med udførelse af N1, NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3 for kr. 2,6 mio. inklusive de faste udgifter. Med de 0,6 ha eksisterende strandeng foran skoven vil det samlet give 21,8 ha svarende til 81 % af de 26,8 ha registreret strandeng. Denne kombination af delområder, som vil give det største areal af strandenge uden delområde SV, vil dog som beskrevet i afsnit give en væsentlig forringelse af forholdene for fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter, især hjejle, i forhold til før digebruddet. Kombination N1 + NØ1 + Ø1 + Ø2 Vælges det kun at udføre N1, NØ1, Ø1 og Ø2 med 19,2 ha strandeng, kan dette realiseres for ca. 2,2 mio. kr. inkl. de faste udgifter. Med denne løsning sammen med de 0,6 ha foran skoven opnås 74 % af det oprindelige strandengsareal. Denne kombination vil også give en væsentlig forringelse (jf. afsnit ) af forholdene for fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter, især hjejle, i forhold til før digebruddet. Kombination NØ1+Ø1+Ø2+SV I denne kombination indgår delområdet SV. Vælges det at udføre denne kombination med 20,1 ha strandeng, kan dette realiseres for ca. 3,5 mio. kr. inkl. de faste udgifter. Med denne løsning sammen med de 0,6 ha foran skoven opnås 77 % af det oprindelige strandengsareal. Med delareal SV vil forholdene for de 3 ynglende udpegningsarter blive uændrede eller bedre end før digebruddet, og forholdene for hjejlen og mange af de øvrige vandfugle vil blive afgørende bedre end kombinationer uden SV, som beskrevet i afsnit Kombination N1+NØ1+Ø1+Ø2+SV I denne kombination medtages område N1 sammen med SV. Vælges det at udføre denne kombination opnås 25,4 ha strandeng, som kan realiseres for ca. 4,0 mio.kr. Herved etableres 97 % af det oprindelige strandengsareal. Med denne kombination, som også indeholder SV, vil forholdene for de 3 ynglende udpegningsarter blive uændrede eller bedre end før digebruddet, og forholdene

81 50 for hjejlen og mange af de øvrige vandfugle vil blive afgørende bedre end kombinationer uden SV, som beskrevet i afsnit Kombination NØ1 + Ø1 + Ø2 + SV + N1 og Ø3 Hvis der ønskes etableret et større areal af strandeng end 25,4 ha, kan N1, NØ1, Ø1, Ø2 og SV udføres sammen med Ø3. Dette vil give i alt 27,4 ha strandeng for 4,3 mio. kr. Denne kombination omfatter også SV, hvorved forholdene for de 3 ynglende udpegningsarter blive uændrede eller bedre end før digebruddet, og forholdene for hjejlen og mange af de øvrige vandfugle vil blive afgørende bedre end kombinationer uden SV (se afsnit ). Denne vil kunne give et større strandengsareal end, hvad der var før digebruddet. Med de 0,6 ha strandeng foran skoven vil kombinationen give 28,0 ha strandeng svarende til arealstørrelse på 104 % af det oprindelige areal. Alle delområder Alle delområder kan etableres for 4,8 mio. kr. Sammen med de eksisterende 0,6 ha foran skoven kunne udvikles i alt 30,7 ha strandeng, som er ca. 17 % mere end et det oprindeligt registrerede areal af strandenge. Den aktuelle merpris for etablering af SV kan beregnes ved sammenligning af kombinationer henholdsvis uden og med SV, der giver samme areal. Som eksempel uden SV kan der med kombinationen N1 + NØ1 + Ø1 + Ø2 + Ø3 etableres et areal på 21,2 ha for 2,57 mio. kr. Med SV kan der ved kombinationen NØ1+Ø1+Ø2+SV etableres et areal på 20,1 ha for 3,46 mio. kr. Kombinationen med SV er 1,1 ha mindre end kombinationen uden SV samtidig med, at der er en merpris på 0,89 mio. kr. Kombinationen NØ1+Ø1+Ø2+SV+1,1 ha af Ø3 giver samme areal som N1 + NØ1 + Ø1 + Ø2 + Ø3. Da det koster 0,18 mio. kr. at anlægge 1,1 ha af Ø3, vil den samlede merpris for etablering af kombinationer med SV således kunne beregnes til 1,07 mio. kr. Den væsentlige grund til at vælge en kombination, der indeholder SV er, at kombinationer af delområder, hvor SV indgår, vil sikre uændrede vilkår for fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter og mange af de øvrige vandfugle i forhold til tilstanden inden digebruddet. For ynglefuglene vil vilkårene endda forbedres i forhold til inden digebruddet. Med tiden kan der desuden udvikles ekstra 3,6 ha strandeng med enårig vegetation på vaden ved SV. Hvis der ønskes etableret mere end de 22 ha strandeng, vil det også være en fordel at anlægge SV, da der ellers skal fyldes op på dybere vand ved udvidelse af de andre delområder Øvrige omkostninger forbundet anlægsarbejdet Forud for anlægsarbejdet skal der udarbejdes detailprojekt og udbudsmateriale, og under anlægsarbejdet skal der føres tilsyn og holdes byggemøder. Dette arbejde bugetteres til ca ,- kr. + 3 % af anlægssummen for den valgte kombination af delområder Forventede driftsudgifter Projektet forudsætter, at Kystdirektoratet giver tilladelse til, at digerne får lov til at blive liggende uden vedligehold, så de efterhånden vil eroderes ned til stenrev, som fortsat vil beskytte de nye strandenge mod bølger fra fjorden. Denne naturlige nedbrydning af digerne, vil også fortælle historien om den oprindelige landvinding og effekten af klimaændringen, som vil kræve en ekstra indsats, hvis man vil fastholde den aktuelle kystlinje og inddæmmede arealer. Projektet medfører, at de fremtidige vedligeholdelsesudgifter til digerne ophører. Engene skal plejes, og det anbefales at plejen foretages med afgræsning. Der skal opsættes og vedligeholdes hegn mellem de nye enge og lagunen og helst mellem engene og højjorden, hvis der skal være fuglekolonier på de landfaste enge N1, NØ1 og Ø1. Hegnene mod lagunen vil ligesom i den aktuelle tilstand oversvømmes om vinteren, hvor der kan afsættes tang og andet materiale på hegnene, som skal renses af om foråret inden afgræsning for at undgå afledning.

82 51 Det må forudses, at afgræsningen af de afgravede og opfyldte arealer de første år vil være med en begrænset værdi for forpagteren og derfor vil medføre en reduceret værdi i forpagtningsaftalen. Det kan være nødvendigt at aftale med forpagteren, at dyrene først må afgræsse de nye enge sidst på sæsonen, hvis der ikke er et nogenlunde tæt græsdække ved sæsonens start. Hvis der på de nye enge sker en opvækst af tidsler og syre, som kvæget undgår, kan det være nødvendigt at pudse engene i juli / august de første år, indtil afgræsning og saltvandspåvirkning har sikret udvikling af en strandengsbevoksning. Da hastigheden i udviklingen af et tæt græsdække ikke er kendt, kan værdien for forpagteren bedst aftales et år ad gangen, indtil tilstanden er stabil. Der skal desuden sikres ferskvand til dyrene. De to af de eksisterende søer vil uden digerne få tilført saltvand om vinteren, og det kan ikke sikres, at vandet er tilstrækkeligt ferskt ved græsningens begyndelse. Den tredje sø kan renses op og buskene ryddes, så dyrene får adgang til denne sø, som ligger i et terræn over kote + 1,5 m, og derfor normalt vil være med ferskvand. Erosionen af og aflejringer på strandengene vil principielt være en del af den dynamiske udvikling, som skal accepteres. Hvis strandengene SV etableres med regulering af vandstanden på vaden, skal dette areal hegnes som en separat fold, der kan åbnes til resten af øen med et led ved vaden. For at sikre vand til dyrene ved afgræsning af SV skal der nok regnes med, at der i den periode (juli - september), hvor dyrene afgræsser dette areal skal tilføres vand til et drikkekar på SV. Kvæget bør ikke få adgang før 1. juli af hensyn til de forventede fuglekolonier og trækkes tilbage til de øvrige folde sidst i september, inden risikoen for højvande over + 1,0 m indtræffer. Rørudløbet med kontraklap udføres, så det kræver et minimum af vedligehold. Ved at placere kontraklappen i en brønd med betondæksel og et Ø600 mm udløb, kan opvækst ved kontraklappen undgås. Foran indløbet kan placeres en åben rist med f.eks. lodrette rundjern pr. 25 cm, som kun tilbageholder større grene og vraggods, som kan blokere kontraklappen. Tilsynet med denne rist kan udføres efter vinterstormene og inden ynglesæsonen, f. eks. 1. april samtidigt med eftersyn af kvæghegnene. Strandvoldene på SV er projekteret i en højde, så der ikke skulle ske erosion, når vandstanden stiger over strandvoldene. Det anbefales dog, at der samtidigt med eftersyn af hegnene kontrolleres, om der alligevel er eroderet render gennem strandvolden. Hvis dette er sket skal renderne fyldes med græstørv fra de lavere enge i området. Sammenfattende kan det konkluderes, at de fremtidige ekstra driftsudgifter ved at etablere strandengene vil være begrænsede, og de beskrevne aktiviteter kan med fordel indskrives i forpagtningsaftalen. Sammenlignet med vedligeholdelsen af digerne, vil projektet medføre en væsentlig besparelse i fremtidige driftsudgifter Tidsplan for etableringen Myndighedsbehandling og projektering Efter Naturstyrelsens beslutning om, at der skal arbejdes videre med dette projekt, skal der høres mange myndigheder og søges om tilladelser og dispensationer. Kystdirektoratet skal godkende ændringen af det inddæmmede område og at digerne efterlades delvist til naturligt forfald som kulturminde.

83 52 Der skal søges om dispensation fra kystzonebeskyttelsen og strandbeskyttelseslinjen (som efter 1. januar 2016 også varetages af Kystdirektoratet). Projektet er planlagt således, at udgravning og opfyldning ikke kan ses fra kysterne på ydersiden af Vigelsø, men alene fra lagunen. 3-beskyttelsen af de oversvømmede strandenge skal formelt ophæves og overføres til de nye strandenge. Udgravningsarealerne i morænebakkerne er ikke registrerede som 3-natur. Der skal registreres nye ejerforhold, idet lagunen overgår til søterritoriet, mens engene over kote 0,0 og digerne skal udmatrikuleres til Naturstyrelsen. Vigelsø er beliggende i et Natura 2000 område, både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Der skal i første omgang udføres en VVM-screening med en væsentlighedsvurdering af konsekvenserne ved gennemførelse af projektet. Hvis screeningen kan dokumentere, at projektet vil forbedre forholdene for både habitatnaturtyperne og for udpegningsarterne i forhold til den aktuelle tilstand, kan det måske besluttes, at der ikke skal udføres en egentlig VVM-redegørelse. Risikoen for at en sådan beslutning ankes afhænger af, i hvor høj grad alle naturinteresser tilgodeses med projektet Udførelse af jordarbejdet Arbejdet vil med fordel kunne udføres i perioden 1. juni til sidst i september, hvor nettonedbøren normalt er negativ, så jordoverfladen i de afgravede og opfyldte arealer hurtigt tørrer ud og derved kan bære maskinerne. Med en rimelig mobilisering af to dozere, en gravemaskine og 3 dumpere vurderes det, at flytningen af ca m3 jord vil kunne udføres på 12 uger eller 3 måneder. Det betyder, at arbejdet skal starte senest 1. juli for at kunne færdiggøres i den tørre periode og under forudsætning af, at maskinerne er bemandet gennem ferieperioden. Hvis der besluttes et projekt med et mindre volumen, vil arbejdstiden kunne reduceres forholdsmæssigt svarende til ca m3 jord pr. uge. 13. REFERENCER /1/ Kurt Due Johansen: Årlige rapporter til Skov- og Naturstyrelsen, F.eks. Vigelsø 2013, Naturovervågningsrapport Fugle Suppleret med notater af 2014 og 2015 til Naturstyrelsen.

84 BILAG Bilag 1 Højdemodel 1:5.000 Bilag 2 Kort med boringer og boreprofiler Bilag 3 Projektkort med delområder 1:5.000 Bilag 4 Delområde N1 og N2-1:2.500 Bilag 5 Delområde NØ1, Ø1, Ø2 og Ø3-1:2.500 Bilag 6 Delområde SV - 1:2.500 Bilag 7 Overløb og udløb, SV Bilag 8 Hydrauliske beregninger 53

85