Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi. 2. Semester Medicin ved KU.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi. 2. Semester Medicin ved KU. www.lookseedo.dk"

Transkript

1 Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi 2. Semester Medicin ved KU

2 Formål Tidligere notesamlinger er nogenlunde indholdsdækkende men mangler god struktur og layout Formålet med denne notesamling er at skabe et let-overskueligt og fokuseret overblik over kernepensum 2

3 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 3

4 Alment: Kriser (Cullberg 1999) B: , 628-, 691 K: Krise: Tilstand hvor tidligere erfaringer og indlørte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske situationen (Lazarus et al. 1978) Traumatisk vs. Udviklingskrise Traumatisk: Psykisk tilstand når der opleves en alvorlig trussel mod fysiske eksistens, sociale identitet, tryghed eller andre centrale livsmål Udviklingskrise: Pga. ydre begivenheder der er en del af normalt liv livets transitioner, ex. At få et nyt job eller barn Kriseudløsning Tab: Af noget konkret/abstrakt. Ex: Dødsfald, ben, abort, kan også være trussel om tab Krænkelse: Af selvfølelse. Ex. Tabe kørekort el. forfremmelse, blive indlagt, blive arbejdsløs. Også utroskab / skilsmisse. Svært at skelne ml. tab/ krænkelse Katastrofer: Blot vidne, ex. bankrøverier, togførere etc. Simple vs. Komplekse (overdeterminerede) Simpel krise: Kun krisen i sig selv Kompleks krise: Andre psykologiske forhold, dvs. overdetermineret = stärkere end hvad der kunne forventes udfra givne forhold Krisens fire faser 1. Chok: Alt er kaos, muligvis kun bag facaden. Muligvis ikke fuld styrke endnu 2. Reaktion: Fuld krisestyrke, uden forarbejdning 3. Bearbejdning: Arbejder med det, söger videre 4. Nyorientering: Kontrol med tilvärelsen igen NB: Nogle kriser overvindes aldrig. Behandlingsforskrift: Se K39 Terapeut oplever selv smerte pga påmndelse om livets onde sider - Ambivalens To opgaver: 1) Sikre at kan leve videre mens såret læges, 2) Sikre at ikke bremses, evt. Ved vikarierende håb = overtage den optimisme som pt. ikke selv kan vise Tal om følelser, men ikke for tidligt da det så kan være overvældende. Kompensation først sent i terapeutisk forløb 4

5 Alment: Coping B: , 628-, 691 K: Coping: Managing stressors that have been appraised as taxing or exceeding a persons resources and as the efforts to manage environmental and internal demands (Lazarus et al 1978) Purpose of coping Reduce stressful enviromental conditions Adjust or tolerate negative events Maintain a positive self image Maintain emotional equilibrium Continue satisfying relationship with others Coping styles Approach vs. Avoidance Roth & Cohen (1986): Opposing styles Approach: Confront the problem, gather information and take direct action Avoidance: minimize the importance of the event Problem vs. Emotion focused Tennen et al. (2000): strategies, not opposing or exclusive: Problem focused: Take action to reduce demands or increase resources. Ex. Agenda setting, planning, counselling etc. Avoidance: Attempts to manage emotions, include talking to friends, drink or smoke, or distractions Social support Self esteem, informational support, social companionship and instrumental support 5

6 Sygdomskrise: Krise (Moos & Schaefer 1984) Sygdom er krise Ændringer ved sygdom der fremkalder krise: - Identitet, lokation, rolle, social support & fremtiden B: , , , 691 K: Sygdomkriseforstærkere Uforudsethed, uklar information, behov for hurtig beslutning, flertydig situation samt begrænset tidligere erfaring Coping med en sygdomskrise Coping med en diagnose: Shock, Encounter, retreat + nyorientering 6

7 Sygdomskrise: Coping (Moss & Schaefer 1984) B: , , , 691 K: Adaptive tasks Illness related: Dealing with pain, hospital staff and health care staff Background factors: Demographic Physical Illness-related The crisis of illness Cognitive appraisal: Is my illness serious? General: Preserve emotional balance, self image, relationships and prepare for uncertain future Coping skills Appraisal: Attempt to understand illness and search for meaning. // Logical, redefinition or denial Problem: Confronting and managing the problem. //Information search, action, alt. Rewards Emotion: Managing emotions. //Affective ie. Hope, emotional discharge, resigned acceptance 7

8 Sygdomskrise: Coping: Theory of Cognitive Adaptation (Taylor 1983) B: , 628, , 691 K: Search for meaning Search for mastery Process of self-enhancement Search for causality - 95% of women interviewed offered a cause for breast cancer (Taylor et al. 1984) Undertanding the implications - 50% of women stated that cancer resulted in reappraising life How can I prevent a similar event recurring? What can I do to manage the event now? Sense of mastery by believing that the illness can be controlled 66% of women reported that they could influence recurrence of cancer Nearly all breast cancer women compare downwards Older women favourably with younger women and vice versa 8

9 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 9

10 Kronisk sygdom 1/2 B: 683- De fleste af os vil udvikle mindst en kronisk lidelse Generelt Livskvalitet (QALY) Emotionel respons Selv-managment: Når pt. involverer sig i alle aspekter af en kronisk sygdom og implikationer Mange kronisk syge oplever mere depression, angst og stress - Dimensioner: Fysisk funktion, psykologisk status, social funktion, sygdoms- og behandlingsrelateret symptomalogi - Især fokus på functions of daily life Anvendelse af Qaly: Facts som basis for intervention, Forudse problemer i sygdomskompleks, Impact af treatment vurdering (outcome measure). Kan også bruges til at sammenligne terapier (relative outcome/cost effectiveness). Sammenligne mellem forskellige sygdomme og interventioner Fornægtelse: Lad som om ikke alvorlig - Pro: Kan have beskyttende funktion, kontrollere emotionel respons - Con: Forstyrre selv-monitorering, inititativ til at søge eller gennemføre behandling Angst (anxiety, både generelt og ved turning points) - Meget almindeligt, kan også forstyrre good functioning, senere også angst for komplikationer og indflydelse på arbejds- og fritid. Depression - Helt almindelig (25-30% ved cancer) ofte invaliderende og øger risiko for død. Værre ved værre sygdom - Ofte forsinket - Kan ofte virke ind på oplevelsen af symptomer og rehab - Vanskeligt at diagnosticere hos kronisk syge da symptomer = sygdommen (træthed, søvnløshed, vægttab) - Øges med alvoren af sygdommen 10

11 Kronisk sygdom 2/2 B: 689- Personlige problemstillinger Self-concept: self-esteem Fysisk: body image: self-esteem Achieving self: hvis job eller hobby er vigtigt for self-esteem og truet.. Social self: Frygt for at miste støtte Private self: Afhængighed Positive forandringer Collins et al. 1999: 90% of cancer pt.: at least some beneficial changes in their lives due to cancer Mohr et al. 1999: Half cancer patients reported increased joy in life and value in families, hobbies and health Due to: adaptive process Psyk. interventioner i kronisk sygdom Characteristics: - Likely to be episodic than continuous - Collaboration is critical - Respect for defences is key - Must have comprehensive understanding of patient s life Patient education: Internet Expressive writing Relaxation, stress management and exercise Social support interventions Family support Coping (B 691) Must integrate illness into life Avoidance coping increases distress Chr. ill have more passive and less active coping methods Support groups 11

12 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 12

13 Somatisering og somatoforme tilstande K: 69-, 75-82, (Birket-Smith 2004) Definitioner oa. Somatoforme og dissociative tilstande Ætiologi Udredning, diagnose og overforbrug Somatisering: fysiske symptomer der ikke skyldes somatisk sygdom Somatoform tilstand: somatisering så fremtrædende og langvarig at nedsat funtion og søge behandling (gentagent) 25% af henvendelser i GP. Initialt klager angst-pt. oftest: somatiske symptomer. 50% af depression-pt. klager over merter og andre somatiske symptomer. Somatiseringstilstand: Kronisk og multisymptomatisk Andre somatoforme samt dissociative tilstande: Subakut med få symptomer Hypokondri: Angst for at have eller at få en (specifik) alvorlig somatisk sygdom Simulation: bevidst frembringelse af symptomer med ydre motivation Mindre evidens end for alle andre psykiske lidelser Genetik & opvækst (esp. Kronisk sygdom hos forældre), traumer & belastning (typisk krig - blindhed/dövhed), kognition & neurofysiologi (nedsat tilvænning til nye stimuli), personlighed (histrionisk) Kan også være påvirket af indlæring: operant og classical conditioning + obs learn Især sygehistorien giver øget ssh. for somatisering vs. somatisk sygdom.desuden: Dissociation (ofte symptomer der ikke stemmer med patofysiologien) Dissimination Ofte vidt udbredte symptomer Diskrepans Der er noget der ikke stemmer 10-20% sundhedsomk. til kronisk somatseringspt / hypokondri % kvinder 44-75% eller 3-5% pga. udiagnosticeret organisk lidelse?? (uklart) 13

14 Psykosomatik (Thomas Nielsen, 1994) K: 69-, 75-82, Miljø Psykosomatiske forbindelser Ydre: Adfærdsmæssige Psyke Indre: Fysiologiske Indre: Fysiologiske Soma Somatopsykiske forbindelser Ydre: kognitive & sociale Arv NB: Kontroversielt at anføre ydre adfærdsmæssige under psykosomatiske forbindelser 14

15 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 15

16 Sammenhænge ml. Personlighed og sygdom K: 41- Via symptom/ sygdoms-adfærd Personligheden indvirker på individets opfattelse af kropslige fornemmelser og tilbøjelighed til at opfatte og rapportere symptomer Ellers ingen sammenhæng mellem personlighed og fysik Via sundhedsrelateret adfærd Indirekte påvirkning gennem adfærd Ofte ikke inkluderet i definitionen på psykosomatik, dvs. rutinemæssigt udelukket fra studier Via individets forarbejdning af stressende påvirkninger Via art eller omfang af belastninger (selv-selektion) Via konstitutionelle dispositioner (underlying 3rd variables) Via mestrings/copingstrategier, hardiness etc. der har differentieret impact på stresspåvirkninger Den egentlige patogene faktor er kroppens stress-reaktioner Via propensity for health damaging situationer Selv-selektion ind i belastende situationer Også her ses stress-reaktioner som den egentlige patogene faktor Genetiske eller tidlige påvirkninger disponerer til særlige fysiologiske reaktionsmønstre Kun korrelation men ikke kausalitet mellem personlighed og sygdom Også: disease caused pers. changes 16

17 Fem-faktor modellen og sygdom (Mortensen 1999) K: 7-, 20- Faktor Neuroticisme (F7) Extroversion (F 8, 20-) Samvittighed sfuldhed Fjendtlighedvenlighed Intelligens (F9, 23) Definition Mangel på følelsesmæssig stabilitet (Eysenck) Høj N: ængstelig, deprimeret, anspændt, plaget af skyldfølelse, lav selvfølelse og humørsving-ninger E: Varm, social, livlig og spontan modsat I: Indadvendt, hæmmet og tilbageholdende Ansvarlige, omhyggelige, selvdisciplinerende og pligtopfyldende agreeableness vs. hostility Breakdown: Kynisme, fjendtlig oplevele af medmennesker, aggressive reaktioner, fjendtlige følelser og tilbagetrækning fra sociale situationer Ofte betegnet intellektuel åbenhed (kontroversielt) Sygdomsforbindelser Forb ml. N. og somatiseringstendens, især via angst (Watson & Pennebaker 1989) Sammenh ml. håbløshed og dødelighed + risk for hjertelidelser og cancer (Evertson et al. 1996, 1997) Depression og cancer er kontroversielt (Nielsen 1994) Ex. via sunhedsadfærd & coping strategier Muligvis via sociale relationer, netværk Overall optimistic and better adjusted are healthier, but can be overinterpreted (Friedman 2007) Se dog termin studierne (Friedman), hvor cheerful/optistic + humor levede kortere (Friedman et al. 1993) 70 års opfølgning på termiter: længere liv til samvittighedsfulde (Friedman et al., 1993, 2007) Via health behaviour but also modulated physiological reaction patterns Also selection into healthy environments (ex. without divorce) Måske via type C (føjelig, fortrængende) personlighed risk for cancer (Nielsen 1994) Hostility oprindeligt en del af Type A begrebet = konkurrence- og præstationsorienteret, fortravlet og utolmodig, vredladen og agressiv (Friedman & Roseman 1959) Fjendtlighed er afgørende (Siegman 1994) Delvist via sundhedsrelateret adfærd (Siegler 1994) Men også skabe samt opleve belastende livsomst. Meget få undersølgelser, men dog sammenhæng ml. Nysgerrighed og 5-års overlevelse hos ældre (Swan & Carmelli 1996, Snowdon et al. 1996) More intelligent people at lower risk of disease and premature mortality (Deary etc, ) Termin risk factors similar to rest of pop, however live longer (2003) 17

18 Other perspectives on personality and illness (Friedman 2007) K: 14- Type A: Constant struggle to do more and more in less and less time - Mixed results vs. Heart disease: Excessive competitiveness and hostility increases likelihood of CHD for some people in some circumstances (Friedman 2007) Type C: Repressive, inhibited - Hypothesized to be caner-prone (Temoshok et al. 1985) Type D: high on negative affectivity and social inhibition - Increased risk of cardiac events (Denollet 2000) Hardiness: sense of control, value commitment and challenge seeking. Zest for life - (flawed but should show poistive) (Ouellette & DiPlacido 2001) 18

19 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 19

20 Sundhedsadfærd 1/2 B: Faktorer der korrelerer med lang levetid timers søvn, morgenmad hver dag, ikke ryge, sjældne mellemmåltider, optimal vægt, moderat alkoholforbrug, jævnlig fysisk aktivitet - Flere modeller der forudsiger sygdomsadfærd Faktorer der fourdsiger health behaviour (Leventhal) - Sociale, genetiske, emotionelle, symptomperception, patient-opfattelse og behandleropfattelse Attributionsteori: - Based on need to understand causality - Ekstern vs intern, stabil vs ustabil, global vs specifik og kontrollerbar vs ukontrollerbar - Om health: locus of control ekstern vs. Intern vigtigt ift compliance og sundhedsadfærd Urealistisk optimisme: - Alle mener mindre sandsynligt at netop de bliver syge, pga. manglende erfaring med problemer. Tro på at problemet kan modvirkes, tro på at ikke opstå i fremtiden samt tro at problemet er sjældent Stages of change model (Prochaska and DiClemente 1982): Precontemplation contemplation preparation action - maintenance 20

21 Sundhedsadfærd 2/2 - Forklaringsmodeller B: Kognitive Social-kognitive Kritik af K. Og S.-K. modeller Health belief model (HBM) er en SEU teori der har core beliefs som afgør sandynlighed for adfærd: Susceptibility, severity, costs, benefits, cues to action, health motivation og perceived control - Kritik: Individer ikke altid rationelle infoprocess maskiner, mangler social dimension, mangler forhold mellem kernebegreber, kernebegreber er arbitrære (emotioner, self-efficacy etc.) Protection motivation theory (PMT): ligner HBM, men har - Threat appraisals (vs ydre): Severity, susceptibility og fear - Coping appraisals (vs indre): Self efficacy, response effectiveness - PMT skelner mellem intention og faktisk adfærd (vs. HBM der kun regner i ssh..) Theory of planned behaviour (TPB): - Kognition, sociale faktorer og selfefficacy 8 Attitude towards behaviour, subjective norm (sociale faktorer), behavioural control (ydre faktorer og tidligere erfaringer Health action process approach (HAPA): - Samstilling af tidligere modeller + temporal dimension. Skelner mellem intentioner og adfærd, HAPA opdeler adfærd i motivations og aktionsstadier 8 Motivation består af selfefficacy, outcome expectancies og threat appraisals (intentionen) 8 Aktionsstadiet er kognitive, situationsbestemte og adfærdsmæssige faktorer som sammen bestemmer handlingen. Motivation påvirker kognitiv del af aktionsstadiet - HAPA løser problemet omkring afvigelser ml. Intentioner og adfærd og fokuserer på self efficacy vs. TPB Konceptuelt: variabel overlap, kausalitet flertydig, teoretiske teorier, begrebskonstruktion fremfor virkelighedsbeskrivelse Metodiske problemer: cross sectional design viser kun association og ikke kausalitet I praksis har teorierne haft svært ved at forudsige adfærdsintentioner og endnu sværere ved at forudsige faktisk adfærd 21

22 Sygdomsadfærd: Self regulatory model of illness cognitions (Leventhal et al. 1980) B: (-633) Representation of health threat Identity Cause Consequences Tie line 1: Interpretation Cure-control 2: Coping 3: Appraisal Symptom perception Social messages Approach coping Avoidance coping Was my coping effective? Emotional response to health threat Fear Anxiety Depression 22

23 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 23

24 Kognition og angst K: 60- Angst begrebet Angst tilstande Mowrers: Angstindlæring Angst er diffus (vs. Frygt specifik), knyttet til forventing om fremtidig ubehagelig begivenheder, som ikke kan kontrolleres Angsttilstande (gl. angstneuroser, tvangsneuroser) Bevidsthedsspaltning & kropslige tilstande Angst symptomer A: Pludseligt opstående angst (frygt) Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Kvalme, frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg, dødsangst B: Generaliseret angst Muskelspænding/smerte Rastløsthed eller psykisk anspændthed Synkebesvær, sammenfaren Koncentrationsbesvær, irritabilitet 1. Panikangst: mindst 4 symptomer fra A 2. Agoraforbi: Afstanden til sikre steder er afgørende 3. Generaliseret angst: vedvarende, knugende ængstelighed eller nervøsitet i længere tid 4. Socialfobi: anst for samvær med andre, overfølsom for kritik eller ydmygelse, gælder andres vurdering af én 5. Enkelfobi: Frygt for bestemte genstande eller begivenheder 6. Tvangstilstande: Tilbagevendende tvangstanker eller handlinger 7. Krisereaktion: efter traume, overfald. Til dels flashbacks og generaliseret angst To-faktor model baseret på klassisk betingning (conditioning) og instrumentel (operant) betingning (Pavlov / Skinner) To-Faktor modellen: 1. Frygtoplevelsen og de autonome kropslige reaktioner indlæres gennem klassisk betinging 2. Undgåelsesadfærden indlæres gennem instrumentel betingning (Belønnes eller forstærkes af at man slipper for angsten) Forklarer hvorfor fobier er så svære at slippe af med igen Udvikling af fobier: Kan udvikles via generalisering til andre situationer kan indlæres indirekte gennem kognitioner (tanker) Ex: lære bange for bil efter vidne til færdsesuheld eller smitte barn med frygt for dyr 24

25 Årsager og behandling K: 60- Årsager & indlæring Arvemæssige forhold Oplevelser i barndommen Biologisk & psyk. sårbarhed Behandling Eksponering: adfærdsterapeutisk metode med graduel indlæring af at fobien er ufarlig (ex. extinction) Hvis store svigt i barndom er årsag kan have behov for længerevarende psykoterapi Bedste resultater med Kognitive og adfærdsmæssige metoder Kan suppleres med angstmedicin, e.g. Benzodiazepiner (vanedannende) SSRI kan også virke mod panikangst, tvangstilstande og socialfobi (ikke vanedannende) Direkte indlæring Stedfortræde nde indlæring Fejlinformation Stress Falsk alarm Indlært alarm Fobi Specielt panikangst 25

26 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 26

27 Smerter 1/2 K: 91-92, B Baggrund Evolutionær følelse, dog også formålsløs Akut: mindre end 6 måndeder Opdagelser der inddrog psykologien: Klassisk medicin virkede kun på akut smerte Samme fysiske symptomer med forskellig smerteoplevelse Fantomsmerter i amputerede arme Smerteperception idag tredelt: fysiologisk, subj-affektiv-kognitiv samt adfærdsmæssig Gate Control Theory of Pain Smerte er en perception, ikke sensation GCT er en tidlig model, forstås stadig som stimulus-respons, men kompleks årsagskæde Gate: konkret fysisk struktur i rygmarven: Perifære nerver, Hjernen, Store & små fibre Kritiseret pga. ingen gate fundet samt stadig dikotomi ml. mind/body Indlæring: Subjektiv-affektiv-kognitive faktorer Klassisk konditionering: smerte-miljø Operant konditionering: konsekvens af adfærd forstærker (ex. Sekundær gevinster: Omsorg, fridage) Affekt: Ængstelse: forstærker smerteoplevelsen Frygt: kan vise sig direkte eller som beskrivelse af nedsat funktion (Jeg kan ikke gøre x længere) Frygt kan forstærke smerteoplevelsen da den øger opmærksomheden Kognition: Catastrophizing: uforholdsmæssigt fokus på negativ impact af smerte. Særligt ved kronisk smerte Rumination, magnification, helplessness Meaning: dybere mening kan være væsentlig Self efficacy: Health locus of control Attention: Øger smerteoplevelsen 27

28 Smerter 2/2: Psykologi og smertebehandling B , Psykologi og smertebehandling Inddrager både fysiologisk og subjektivaffektiv-kognitiv teori Cognitive behaviour therapy (CBT): Behandlingen opdeles is 3 adskilte metoder: Respondent methods (Fysiologisk, afslapning og biofeedback) Cognitive methods (behandle kognitioner) Behvaioural methods (behavioural methods) Nyere: smerte-accept: kronisk smerte kan ikke reduceres. I visse tilfælde må leve med sin smerte Børn og smerte Udvikling i verdensforståelse stabilt mønster: Sammenlignet med generel udvikling: lidt langsommere: Skyldes erfaringens betydning (mindre erfaring med at være syg) Forskellig forståelse af smerte: (se eksamenssæt) Små børn: ansigtsudtryk & lyde Præ-operationelle: verbaliseret Kan også være anderledes hvis tæt kontakt med hospital Måling af smerte: Selvrapportering, observation eller fysiologisk faktorer 28

29 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 29

30 Placebo Non-interaktive teorier (B ) Karakteristika = træk -afhængig Individ-karakteristika: specielle træk (emotionel afhængighed, extraverion, neuroticisme) som forstærkere af placeboeffekter (kontroversielt) Behandlings-karakteristika: hvis opfattes som alvorlig vil placeboeffekten blive større Behandler-karakteristika: Hvis opfattes som alvorlig og virkningsfuld så større effekt Behandler-karakteristika: Behandler professionalisme og omsorg forstærker effekt Interaktive teorier (B ) Patient epectations is key Baseret på samspil mellem behandling, patient og behandler Experimenter bias + patient expectations Reporting error: pt. vil tilfredsstile behandler eller tilskriver blot al fremgang til behandling Conditioning effects: Hvis pt. forbinder det at være på hospitalet med helbredelse vil det virke i sig selv Anxiety reduction: Hvis pt. Regner med at behandlingen virker vil det dæmpe ængstelse Physiological theory: Placebo-effekter øger niveauet af endorfiner P forkl. udfra individets investering i behandling: Hvis resultater ikke stemmer med investering så kognitiv dissonans: uligevægt og tvivl i strid med vores selvbillede søges elimineret. Individet må retfærdiggøre adfærd og se sig selv som rationelt Virkningsløs handling tildeles mening = medfører fysiologisk respons, retfærdiggør adfærd Pro: Kan forklare alle placeboeffekter Con: Ikke klart om teorien gælder udenfor laboratoriet. Kan forventning og investering skilles ad: investering altid betinget af forventning om bestemt udfald? Placebo key for sundhedspsykologien Simpelt eksempel på psykiske faktorer virker på fysiologiske lidelser Relation til andre felter: B Kognitiv dissonans teori (Festinger, Totman ) (B675-) Justifications, not pt. expectations Health beliefs, illness cognitions, health professionals beliefs, health related behaviours, stress og smerte Stærk kritik af dualistisk krop/sjæl opdeling Placebo er ikke: læge-pt forhold, betingning, angst & stress reduktion, ændringer i sundhedsadfærd, smertereduktion + role of placebo in health psychology: B

31 Placebo: Interactive model vs. Cognitive dissonance model B Interactive model of placebo effects* Cognitive dissonance model of placebo effects Totman, here: (Zimbardo 1969) Expectancy theory I expect to get better Premise: Need to see self as rational Need to justify behaviou Patient expectations I expect to get better Behaviour: Invest in treatment Reporting error: I attribute changes to my treatment Experimenter bias: Docs expect me to get better Anxiety theory: I expect to improve so i m less anxious Conditioning: Doctors are associated with improvement Low dissonance: Good justification I was paid See self as rational High dissonance: Poor justification I chose to do it I am not rational Physiological theory: Change in endorphin release Treatment works: Resolve dissonance Placebo effect Note: *Beliefs og expectations are key 31

32 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 32

33 Cognitive develpment and illness (Perrin Gerrity 1981), (Twycross 1998) K: 43-, 52- Pre-operational (2-7) Concrete operational (7-11) Formal operational (11-) Cognitive development stage Empirical thoughts, associated with static characteristics of direct experiences Begin to use symbols such as language and mental representation Understand more than one dimension of a situation Can see transformations and multiple angles Can transcend here and now, think abstractly or imagine alternatives possible in a phenomenon Body understanding Mainly aware of present experiences, and differentiate poorly btw. themselves and external world Unable to understand processes and mechanisms Can link concrete symptoms to other bodily events, undertstanding association between rash, stomachache and fever (some) organized description of mechanisms underlying illness/ recovery Illness understanding Ideas about illness frequently involve punishment, guilt and self-blame Illness due to concrete influences, e.g. Germs Illness and cure due to external influences (some) have full understanding of underlying processes Pain perception + Needs Primarily a physical experience Thildren see pain as magical appearance/disapperance Not able to distinguish btw. cause and effect of pain Need: Reassurance that not punishment, may hate HC staff for inflicting pain Relate to pain pysically. Able to specify and location in body part. Increased fear of bodily harm Need: Reassurance about fears of bodily annihilation. Appropriate explanation about pain and treatment Do not always have required coping mechanism to facilitate consistent mature responces Imagine sinister implications of pain Need: discuss fear and information about treatment & condition 33

34 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 34

35 Tillid og adskillelse: Tilknytning B:.. Adskillelse Ainsworth: Tilknytning Adskillelsesreaktioner over tid Mary Ainshworth: Forudsætninger for sikker tilknytning Ainsworth: Strange Situation Test Følger af sikker tilknytning Omsorgspers. Reaktionsmønster Husk forholdet er et samspil Aintsworth: Tilknytningsmønstre Husk også Bowlby (1944): 44 tyve (B 426) 35

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.

Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Amygdala og hippocampus Kontekst-afhængig hukommelse Forglemmelse det at glemme Amnesia anterograd og retrograd Demens

Indholdsfortegnelse: Amygdala og hippocampus Kontekst-afhængig hukommelse Forglemmelse det at glemme Amnesia anterograd og retrograd Demens Indholdsfortegnelse: Page 1: Introduktion til sundhedspsykologien Læring og adaptation Læringsformer Tilvænning/adaptation Conditionering Klassisk conditionering Uncoditioned stimulus Conditioneret stimulus

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Præsentation Stress Stress og stresshåndtering Stresshåndtering 7. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Mail: zychologist@hotmail.com Rod Moore, dr. odont. Mail: rod.moore@odontologi.au.dk Mobil: 22357895

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: 367 21. januar 2011 Side 1 af 7 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 25. juni 2010 Eksamensnummer: 212 25. juni 2010 Side 1 af 5 1) Redegør for relevant stress-teori ud fra casen.

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 30. juni 2008 Eksamensnummer: 362 30. juni 2008 Side 1 af 5 Spørgsmål til casen Nb. Alt hvad der er skrevet

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress? Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Vurdering af e-sundhedskompetence

Vurdering af e-sundhedskompetence Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning. Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere