Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi. 2. Semester Medicin ved KU.
|
|
- Silje Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi 2. Semester Medicin ved KU
2 Formål Tidligere notesamlinger er nogenlunde indholdsdækkende men mangler god struktur og layout Formålet med denne notesamling er at skabe et let-overskueligt og fokuseret overblik over kernepensum 2
3 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 3
4 Alment: Kriser (Cullberg 1999) B: , 628-, 691 K: Krise: Tilstand hvor tidligere erfaringer og indlørte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske situationen (Lazarus et al. 1978) Traumatisk vs. Udviklingskrise Traumatisk: Psykisk tilstand når der opleves en alvorlig trussel mod fysiske eksistens, sociale identitet, tryghed eller andre centrale livsmål Udviklingskrise: Pga. ydre begivenheder der er en del af normalt liv livets transitioner, ex. At få et nyt job eller barn Kriseudløsning Tab: Af noget konkret/abstrakt. Ex: Dødsfald, ben, abort, kan også være trussel om tab Krænkelse: Af selvfølelse. Ex. Tabe kørekort el. forfremmelse, blive indlagt, blive arbejdsløs. Også utroskab / skilsmisse. Svært at skelne ml. tab/ krænkelse Katastrofer: Blot vidne, ex. bankrøverier, togførere etc. Simple vs. Komplekse (overdeterminerede) Simpel krise: Kun krisen i sig selv Kompleks krise: Andre psykologiske forhold, dvs. overdetermineret = stärkere end hvad der kunne forventes udfra givne forhold Krisens fire faser 1. Chok: Alt er kaos, muligvis kun bag facaden. Muligvis ikke fuld styrke endnu 2. Reaktion: Fuld krisestyrke, uden forarbejdning 3. Bearbejdning: Arbejder med det, söger videre 4. Nyorientering: Kontrol med tilvärelsen igen NB: Nogle kriser overvindes aldrig. Behandlingsforskrift: Se K39 Terapeut oplever selv smerte pga påmndelse om livets onde sider - Ambivalens To opgaver: 1) Sikre at kan leve videre mens såret læges, 2) Sikre at ikke bremses, evt. Ved vikarierende håb = overtage den optimisme som pt. ikke selv kan vise Tal om følelser, men ikke for tidligt da det så kan være overvældende. Kompensation først sent i terapeutisk forløb 4
5 Alment: Coping B: , 628-, 691 K: Coping: Managing stressors that have been appraised as taxing or exceeding a persons resources and as the efforts to manage environmental and internal demands (Lazarus et al 1978) Purpose of coping Reduce stressful enviromental conditions Adjust or tolerate negative events Maintain a positive self image Maintain emotional equilibrium Continue satisfying relationship with others Coping styles Approach vs. Avoidance Roth & Cohen (1986): Opposing styles Approach: Confront the problem, gather information and take direct action Avoidance: minimize the importance of the event Problem vs. Emotion focused Tennen et al. (2000): strategies, not opposing or exclusive: Problem focused: Take action to reduce demands or increase resources. Ex. Agenda setting, planning, counselling etc. Avoidance: Attempts to manage emotions, include talking to friends, drink or smoke, or distractions Social support Self esteem, informational support, social companionship and instrumental support 5
6 Sygdomskrise: Krise (Moos & Schaefer 1984) Sygdom er krise Ændringer ved sygdom der fremkalder krise: - Identitet, lokation, rolle, social support & fremtiden B: , , , 691 K: Sygdomkriseforstærkere Uforudsethed, uklar information, behov for hurtig beslutning, flertydig situation samt begrænset tidligere erfaring Coping med en sygdomskrise Coping med en diagnose: Shock, Encounter, retreat + nyorientering 6
7 Sygdomskrise: Coping (Moss & Schaefer 1984) B: , , , 691 K: Adaptive tasks Illness related: Dealing with pain, hospital staff and health care staff Background factors: Demographic Physical Illness-related The crisis of illness Cognitive appraisal: Is my illness serious? General: Preserve emotional balance, self image, relationships and prepare for uncertain future Coping skills Appraisal: Attempt to understand illness and search for meaning. // Logical, redefinition or denial Problem: Confronting and managing the problem. //Information search, action, alt. Rewards Emotion: Managing emotions. //Affective ie. Hope, emotional discharge, resigned acceptance 7
8 Sygdomskrise: Coping: Theory of Cognitive Adaptation (Taylor 1983) B: , 628, , 691 K: Search for meaning Search for mastery Process of self-enhancement Search for causality - 95% of women interviewed offered a cause for breast cancer (Taylor et al. 1984) Undertanding the implications - 50% of women stated that cancer resulted in reappraising life How can I prevent a similar event recurring? What can I do to manage the event now? Sense of mastery by believing that the illness can be controlled 66% of women reported that they could influence recurrence of cancer Nearly all breast cancer women compare downwards Older women favourably with younger women and vice versa 8
9 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 9
10 Kronisk sygdom 1/2 B: 683- De fleste af os vil udvikle mindst en kronisk lidelse Generelt Livskvalitet (QALY) Emotionel respons Selv-managment: Når pt. involverer sig i alle aspekter af en kronisk sygdom og implikationer Mange kronisk syge oplever mere depression, angst og stress - Dimensioner: Fysisk funktion, psykologisk status, social funktion, sygdoms- og behandlingsrelateret symptomalogi - Især fokus på functions of daily life Anvendelse af Qaly: Facts som basis for intervention, Forudse problemer i sygdomskompleks, Impact af treatment vurdering (outcome measure). Kan også bruges til at sammenligne terapier (relative outcome/cost effectiveness). Sammenligne mellem forskellige sygdomme og interventioner Fornægtelse: Lad som om ikke alvorlig - Pro: Kan have beskyttende funktion, kontrollere emotionel respons - Con: Forstyrre selv-monitorering, inititativ til at søge eller gennemføre behandling Angst (anxiety, både generelt og ved turning points) - Meget almindeligt, kan også forstyrre good functioning, senere også angst for komplikationer og indflydelse på arbejds- og fritid. Depression - Helt almindelig (25-30% ved cancer) ofte invaliderende og øger risiko for død. Værre ved værre sygdom - Ofte forsinket - Kan ofte virke ind på oplevelsen af symptomer og rehab - Vanskeligt at diagnosticere hos kronisk syge da symptomer = sygdommen (træthed, søvnløshed, vægttab) - Øges med alvoren af sygdommen 10
11 Kronisk sygdom 2/2 B: 689- Personlige problemstillinger Self-concept: self-esteem Fysisk: body image: self-esteem Achieving self: hvis job eller hobby er vigtigt for self-esteem og truet.. Social self: Frygt for at miste støtte Private self: Afhængighed Positive forandringer Collins et al. 1999: 90% of cancer pt.: at least some beneficial changes in their lives due to cancer Mohr et al. 1999: Half cancer patients reported increased joy in life and value in families, hobbies and health Due to: adaptive process Psyk. interventioner i kronisk sygdom Characteristics: - Likely to be episodic than continuous - Collaboration is critical - Respect for defences is key - Must have comprehensive understanding of patient s life Patient education: Internet Expressive writing Relaxation, stress management and exercise Social support interventions Family support Coping (B 691) Must integrate illness into life Avoidance coping increases distress Chr. ill have more passive and less active coping methods Support groups 11
12 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 12
13 Somatisering og somatoforme tilstande K: 69-, 75-82, (Birket-Smith 2004) Definitioner oa. Somatoforme og dissociative tilstande Ætiologi Udredning, diagnose og overforbrug Somatisering: fysiske symptomer der ikke skyldes somatisk sygdom Somatoform tilstand: somatisering så fremtrædende og langvarig at nedsat funtion og søge behandling (gentagent) 25% af henvendelser i GP. Initialt klager angst-pt. oftest: somatiske symptomer. 50% af depression-pt. klager over merter og andre somatiske symptomer. Somatiseringstilstand: Kronisk og multisymptomatisk Andre somatoforme samt dissociative tilstande: Subakut med få symptomer Hypokondri: Angst for at have eller at få en (specifik) alvorlig somatisk sygdom Simulation: bevidst frembringelse af symptomer med ydre motivation Mindre evidens end for alle andre psykiske lidelser Genetik & opvækst (esp. Kronisk sygdom hos forældre), traumer & belastning (typisk krig - blindhed/dövhed), kognition & neurofysiologi (nedsat tilvænning til nye stimuli), personlighed (histrionisk) Kan også være påvirket af indlæring: operant og classical conditioning + obs learn Især sygehistorien giver øget ssh. for somatisering vs. somatisk sygdom.desuden: Dissociation (ofte symptomer der ikke stemmer med patofysiologien) Dissimination Ofte vidt udbredte symptomer Diskrepans Der er noget der ikke stemmer 10-20% sundhedsomk. til kronisk somatseringspt / hypokondri % kvinder 44-75% eller 3-5% pga. udiagnosticeret organisk lidelse?? (uklart) 13
14 Psykosomatik (Thomas Nielsen, 1994) K: 69-, 75-82, Miljø Psykosomatiske forbindelser Ydre: Adfærdsmæssige Psyke Indre: Fysiologiske Indre: Fysiologiske Soma Somatopsykiske forbindelser Ydre: kognitive & sociale Arv NB: Kontroversielt at anføre ydre adfærdsmæssige under psykosomatiske forbindelser 14
15 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 15
16 Sammenhænge ml. Personlighed og sygdom K: 41- Via symptom/ sygdoms-adfærd Personligheden indvirker på individets opfattelse af kropslige fornemmelser og tilbøjelighed til at opfatte og rapportere symptomer Ellers ingen sammenhæng mellem personlighed og fysik Via sundhedsrelateret adfærd Indirekte påvirkning gennem adfærd Ofte ikke inkluderet i definitionen på psykosomatik, dvs. rutinemæssigt udelukket fra studier Via individets forarbejdning af stressende påvirkninger Via art eller omfang af belastninger (selv-selektion) Via konstitutionelle dispositioner (underlying 3rd variables) Via mestrings/copingstrategier, hardiness etc. der har differentieret impact på stresspåvirkninger Den egentlige patogene faktor er kroppens stress-reaktioner Via propensity for health damaging situationer Selv-selektion ind i belastende situationer Også her ses stress-reaktioner som den egentlige patogene faktor Genetiske eller tidlige påvirkninger disponerer til særlige fysiologiske reaktionsmønstre Kun korrelation men ikke kausalitet mellem personlighed og sygdom Også: disease caused pers. changes 16
17 Fem-faktor modellen og sygdom (Mortensen 1999) K: 7-, 20- Faktor Neuroticisme (F7) Extroversion (F 8, 20-) Samvittighed sfuldhed Fjendtlighedvenlighed Intelligens (F9, 23) Definition Mangel på følelsesmæssig stabilitet (Eysenck) Høj N: ængstelig, deprimeret, anspændt, plaget af skyldfølelse, lav selvfølelse og humørsving-ninger E: Varm, social, livlig og spontan modsat I: Indadvendt, hæmmet og tilbageholdende Ansvarlige, omhyggelige, selvdisciplinerende og pligtopfyldende agreeableness vs. hostility Breakdown: Kynisme, fjendtlig oplevele af medmennesker, aggressive reaktioner, fjendtlige følelser og tilbagetrækning fra sociale situationer Ofte betegnet intellektuel åbenhed (kontroversielt) Sygdomsforbindelser Forb ml. N. og somatiseringstendens, især via angst (Watson & Pennebaker 1989) Sammenh ml. håbløshed og dødelighed + risk for hjertelidelser og cancer (Evertson et al. 1996, 1997) Depression og cancer er kontroversielt (Nielsen 1994) Ex. via sunhedsadfærd & coping strategier Muligvis via sociale relationer, netværk Overall optimistic and better adjusted are healthier, but can be overinterpreted (Friedman 2007) Se dog termin studierne (Friedman), hvor cheerful/optistic + humor levede kortere (Friedman et al. 1993) 70 års opfølgning på termiter: længere liv til samvittighedsfulde (Friedman et al., 1993, 2007) Via health behaviour but also modulated physiological reaction patterns Also selection into healthy environments (ex. without divorce) Måske via type C (føjelig, fortrængende) personlighed risk for cancer (Nielsen 1994) Hostility oprindeligt en del af Type A begrebet = konkurrence- og præstationsorienteret, fortravlet og utolmodig, vredladen og agressiv (Friedman & Roseman 1959) Fjendtlighed er afgørende (Siegman 1994) Delvist via sundhedsrelateret adfærd (Siegler 1994) Men også skabe samt opleve belastende livsomst. Meget få undersølgelser, men dog sammenhæng ml. Nysgerrighed og 5-års overlevelse hos ældre (Swan & Carmelli 1996, Snowdon et al. 1996) More intelligent people at lower risk of disease and premature mortality (Deary etc, ) Termin risk factors similar to rest of pop, however live longer (2003) 17
18 Other perspectives on personality and illness (Friedman 2007) K: 14- Type A: Constant struggle to do more and more in less and less time - Mixed results vs. Heart disease: Excessive competitiveness and hostility increases likelihood of CHD for some people in some circumstances (Friedman 2007) Type C: Repressive, inhibited - Hypothesized to be caner-prone (Temoshok et al. 1985) Type D: high on negative affectivity and social inhibition - Increased risk of cardiac events (Denollet 2000) Hardiness: sense of control, value commitment and challenge seeking. Zest for life - (flawed but should show poistive) (Ouellette & DiPlacido 2001) 18
19 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 19
20 Sundhedsadfærd 1/2 B: Faktorer der korrelerer med lang levetid timers søvn, morgenmad hver dag, ikke ryge, sjældne mellemmåltider, optimal vægt, moderat alkoholforbrug, jævnlig fysisk aktivitet - Flere modeller der forudsiger sygdomsadfærd Faktorer der fourdsiger health behaviour (Leventhal) - Sociale, genetiske, emotionelle, symptomperception, patient-opfattelse og behandleropfattelse Attributionsteori: - Based on need to understand causality - Ekstern vs intern, stabil vs ustabil, global vs specifik og kontrollerbar vs ukontrollerbar - Om health: locus of control ekstern vs. Intern vigtigt ift compliance og sundhedsadfærd Urealistisk optimisme: - Alle mener mindre sandsynligt at netop de bliver syge, pga. manglende erfaring med problemer. Tro på at problemet kan modvirkes, tro på at ikke opstå i fremtiden samt tro at problemet er sjældent Stages of change model (Prochaska and DiClemente 1982): Precontemplation contemplation preparation action - maintenance 20
21 Sundhedsadfærd 2/2 - Forklaringsmodeller B: Kognitive Social-kognitive Kritik af K. Og S.-K. modeller Health belief model (HBM) er en SEU teori der har core beliefs som afgør sandynlighed for adfærd: Susceptibility, severity, costs, benefits, cues to action, health motivation og perceived control - Kritik: Individer ikke altid rationelle infoprocess maskiner, mangler social dimension, mangler forhold mellem kernebegreber, kernebegreber er arbitrære (emotioner, self-efficacy etc.) Protection motivation theory (PMT): ligner HBM, men har - Threat appraisals (vs ydre): Severity, susceptibility og fear - Coping appraisals (vs indre): Self efficacy, response effectiveness - PMT skelner mellem intention og faktisk adfærd (vs. HBM der kun regner i ssh..) Theory of planned behaviour (TPB): - Kognition, sociale faktorer og selfefficacy 8 Attitude towards behaviour, subjective norm (sociale faktorer), behavioural control (ydre faktorer og tidligere erfaringer Health action process approach (HAPA): - Samstilling af tidligere modeller + temporal dimension. Skelner mellem intentioner og adfærd, HAPA opdeler adfærd i motivations og aktionsstadier 8 Motivation består af selfefficacy, outcome expectancies og threat appraisals (intentionen) 8 Aktionsstadiet er kognitive, situationsbestemte og adfærdsmæssige faktorer som sammen bestemmer handlingen. Motivation påvirker kognitiv del af aktionsstadiet - HAPA løser problemet omkring afvigelser ml. Intentioner og adfærd og fokuserer på self efficacy vs. TPB Konceptuelt: variabel overlap, kausalitet flertydig, teoretiske teorier, begrebskonstruktion fremfor virkelighedsbeskrivelse Metodiske problemer: cross sectional design viser kun association og ikke kausalitet I praksis har teorierne haft svært ved at forudsige adfærdsintentioner og endnu sværere ved at forudsige faktisk adfærd 21
22 Sygdomsadfærd: Self regulatory model of illness cognitions (Leventhal et al. 1980) B: (-633) Representation of health threat Identity Cause Consequences Tie line 1: Interpretation Cure-control 2: Coping 3: Appraisal Symptom perception Social messages Approach coping Avoidance coping Was my coping effective? Emotional response to health threat Fear Anxiety Depression 22
23 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 23
24 Kognition og angst K: 60- Angst begrebet Angst tilstande Mowrers: Angstindlæring Angst er diffus (vs. Frygt specifik), knyttet til forventing om fremtidig ubehagelig begivenheder, som ikke kan kontrolleres Angsttilstande (gl. angstneuroser, tvangsneuroser) Bevidsthedsspaltning & kropslige tilstande Angst symptomer A: Pludseligt opstående angst (frygt) Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Kvalme, frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg, dødsangst B: Generaliseret angst Muskelspænding/smerte Rastløsthed eller psykisk anspændthed Synkebesvær, sammenfaren Koncentrationsbesvær, irritabilitet 1. Panikangst: mindst 4 symptomer fra A 2. Agoraforbi: Afstanden til sikre steder er afgørende 3. Generaliseret angst: vedvarende, knugende ængstelighed eller nervøsitet i længere tid 4. Socialfobi: anst for samvær med andre, overfølsom for kritik eller ydmygelse, gælder andres vurdering af én 5. Enkelfobi: Frygt for bestemte genstande eller begivenheder 6. Tvangstilstande: Tilbagevendende tvangstanker eller handlinger 7. Krisereaktion: efter traume, overfald. Til dels flashbacks og generaliseret angst To-faktor model baseret på klassisk betingning (conditioning) og instrumentel (operant) betingning (Pavlov / Skinner) To-Faktor modellen: 1. Frygtoplevelsen og de autonome kropslige reaktioner indlæres gennem klassisk betinging 2. Undgåelsesadfærden indlæres gennem instrumentel betingning (Belønnes eller forstærkes af at man slipper for angsten) Forklarer hvorfor fobier er så svære at slippe af med igen Udvikling af fobier: Kan udvikles via generalisering til andre situationer kan indlæres indirekte gennem kognitioner (tanker) Ex: lære bange for bil efter vidne til færdsesuheld eller smitte barn med frygt for dyr 24
25 Årsager og behandling K: 60- Årsager & indlæring Arvemæssige forhold Oplevelser i barndommen Biologisk & psyk. sårbarhed Behandling Eksponering: adfærdsterapeutisk metode med graduel indlæring af at fobien er ufarlig (ex. extinction) Hvis store svigt i barndom er årsag kan have behov for længerevarende psykoterapi Bedste resultater med Kognitive og adfærdsmæssige metoder Kan suppleres med angstmedicin, e.g. Benzodiazepiner (vanedannende) SSRI kan også virke mod panikangst, tvangstilstande og socialfobi (ikke vanedannende) Direkte indlæring Stedfortræde nde indlæring Fejlinformation Stress Falsk alarm Indlært alarm Fobi Specielt panikangst 25
26 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 26
27 Smerter 1/2 K: 91-92, B Baggrund Evolutionær følelse, dog også formålsløs Akut: mindre end 6 måndeder Opdagelser der inddrog psykologien: Klassisk medicin virkede kun på akut smerte Samme fysiske symptomer med forskellig smerteoplevelse Fantomsmerter i amputerede arme Smerteperception idag tredelt: fysiologisk, subj-affektiv-kognitiv samt adfærdsmæssig Gate Control Theory of Pain Smerte er en perception, ikke sensation GCT er en tidlig model, forstås stadig som stimulus-respons, men kompleks årsagskæde Gate: konkret fysisk struktur i rygmarven: Perifære nerver, Hjernen, Store & små fibre Kritiseret pga. ingen gate fundet samt stadig dikotomi ml. mind/body Indlæring: Subjektiv-affektiv-kognitive faktorer Klassisk konditionering: smerte-miljø Operant konditionering: konsekvens af adfærd forstærker (ex. Sekundær gevinster: Omsorg, fridage) Affekt: Ængstelse: forstærker smerteoplevelsen Frygt: kan vise sig direkte eller som beskrivelse af nedsat funktion (Jeg kan ikke gøre x længere) Frygt kan forstærke smerteoplevelsen da den øger opmærksomheden Kognition: Catastrophizing: uforholdsmæssigt fokus på negativ impact af smerte. Særligt ved kronisk smerte Rumination, magnification, helplessness Meaning: dybere mening kan være væsentlig Self efficacy: Health locus of control Attention: Øger smerteoplevelsen 27
28 Smerter 2/2: Psykologi og smertebehandling B , Psykologi og smertebehandling Inddrager både fysiologisk og subjektivaffektiv-kognitiv teori Cognitive behaviour therapy (CBT): Behandlingen opdeles is 3 adskilte metoder: Respondent methods (Fysiologisk, afslapning og biofeedback) Cognitive methods (behandle kognitioner) Behvaioural methods (behavioural methods) Nyere: smerte-accept: kronisk smerte kan ikke reduceres. I visse tilfælde må leve med sin smerte Børn og smerte Udvikling i verdensforståelse stabilt mønster: Sammenlignet med generel udvikling: lidt langsommere: Skyldes erfaringens betydning (mindre erfaring med at være syg) Forskellig forståelse af smerte: (se eksamenssæt) Små børn: ansigtsudtryk & lyde Præ-operationelle: verbaliseret Kan også være anderledes hvis tæt kontakt med hospital Måling af smerte: Selvrapportering, observation eller fysiologisk faktorer 28
29 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 29
30 Placebo Non-interaktive teorier (B ) Karakteristika = træk -afhængig Individ-karakteristika: specielle træk (emotionel afhængighed, extraverion, neuroticisme) som forstærkere af placeboeffekter (kontroversielt) Behandlings-karakteristika: hvis opfattes som alvorlig vil placeboeffekten blive større Behandler-karakteristika: Hvis opfattes som alvorlig og virkningsfuld så større effekt Behandler-karakteristika: Behandler professionalisme og omsorg forstærker effekt Interaktive teorier (B ) Patient epectations is key Baseret på samspil mellem behandling, patient og behandler Experimenter bias + patient expectations Reporting error: pt. vil tilfredsstile behandler eller tilskriver blot al fremgang til behandling Conditioning effects: Hvis pt. forbinder det at være på hospitalet med helbredelse vil det virke i sig selv Anxiety reduction: Hvis pt. Regner med at behandlingen virker vil det dæmpe ængstelse Physiological theory: Placebo-effekter øger niveauet af endorfiner P forkl. udfra individets investering i behandling: Hvis resultater ikke stemmer med investering så kognitiv dissonans: uligevægt og tvivl i strid med vores selvbillede søges elimineret. Individet må retfærdiggøre adfærd og se sig selv som rationelt Virkningsløs handling tildeles mening = medfører fysiologisk respons, retfærdiggør adfærd Pro: Kan forklare alle placeboeffekter Con: Ikke klart om teorien gælder udenfor laboratoriet. Kan forventning og investering skilles ad: investering altid betinget af forventning om bestemt udfald? Placebo key for sundhedspsykologien Simpelt eksempel på psykiske faktorer virker på fysiologiske lidelser Relation til andre felter: B Kognitiv dissonans teori (Festinger, Totman ) (B675-) Justifications, not pt. expectations Health beliefs, illness cognitions, health professionals beliefs, health related behaviours, stress og smerte Stærk kritik af dualistisk krop/sjæl opdeling Placebo er ikke: læge-pt forhold, betingning, angst & stress reduktion, ændringer i sundhedsadfærd, smertereduktion + role of placebo in health psychology: B
31 Placebo: Interactive model vs. Cognitive dissonance model B Interactive model of placebo effects* Cognitive dissonance model of placebo effects Totman, here: (Zimbardo 1969) Expectancy theory I expect to get better Premise: Need to see self as rational Need to justify behaviou Patient expectations I expect to get better Behaviour: Invest in treatment Reporting error: I attribute changes to my treatment Experimenter bias: Docs expect me to get better Anxiety theory: I expect to improve so i m less anxious Conditioning: Doctors are associated with improvement Low dissonance: Good justification I was paid See self as rational High dissonance: Poor justification I chose to do it I am not rational Physiological theory: Change in endorphin release Treatment works: Resolve dissonance Placebo effect Note: *Beliefs og expectations are key 31
32 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 32
33 Cognitive develpment and illness (Perrin Gerrity 1981), (Twycross 1998) K: 43-, 52- Pre-operational (2-7) Concrete operational (7-11) Formal operational (11-) Cognitive development stage Empirical thoughts, associated with static characteristics of direct experiences Begin to use symbols such as language and mental representation Understand more than one dimension of a situation Can see transformations and multiple angles Can transcend here and now, think abstractly or imagine alternatives possible in a phenomenon Body understanding Mainly aware of present experiences, and differentiate poorly btw. themselves and external world Unable to understand processes and mechanisms Can link concrete symptoms to other bodily events, undertstanding association between rash, stomachache and fever (some) organized description of mechanisms underlying illness/ recovery Illness understanding Ideas about illness frequently involve punishment, guilt and self-blame Illness due to concrete influences, e.g. Germs Illness and cure due to external influences (some) have full understanding of underlying processes Pain perception + Needs Primarily a physical experience Thildren see pain as magical appearance/disapperance Not able to distinguish btw. cause and effect of pain Need: Reassurance that not punishment, may hate HC staff for inflicting pain Relate to pain pysically. Able to specify and location in body part. Increased fear of bodily harm Need: Reassurance about fears of bodily annihilation. Appropriate explanation about pain and treatment Do not always have required coping mechanism to facilitate consistent mature responces Imagine sinister implications of pain Need: discuss fear and information about treatment & condition 33
34 Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 34
35 Tillid og adskillelse: Tilknytning B:.. Adskillelse Ainsworth: Tilknytning Adskillelsesreaktioner over tid Mary Ainshworth: Forudsætninger for sikker tilknytning Ainsworth: Strange Situation Test Følger af sikker tilknytning Omsorgspers. Reaktionsmønster Husk forholdet er et samspil Aintsworth: Tilknytningsmønstre Husk også Bowlby (1944): 44 tyve (B 426) 35
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Matias Brødsgaard Grynderup Psykolog, ph.d. Affilieret med Psykiatrisk Center Sct. Hans Stress Lazarus & Folkman Stress defineres som et særligt
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereMotivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereEksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereIndholdsfortegnelse: Amygdala og hippocampus Kontekst-afhængig hukommelse Forglemmelse det at glemme Amnesia anterograd og retrograd Demens
Indholdsfortegnelse: Page 1: Introduktion til sundhedspsykologien Læring og adaptation Læringsformer Tilvænning/adaptation Conditionering Klassisk conditionering Uncoditioned stimulus Conditioneret stimulus
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePræsentation Stress Stress og stresshåndtering Stresshåndtering 7. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Mail: zychologist@hotmail.com Rod Moore, dr. odont. Mail: rod.moore@odontologi.au.dk Mobil: 22357895
Læs mereSelvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014
Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke
Læs mereLIVS OVERGANGE OG DIABETES
LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: 367 21. januar 2011 Side 1 af 7 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 25. juni 2010 Eksamensnummer: 212 25. juni 2010 Side 1 af 5 1) Redegør for relevant stress-teori ud fra casen.
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereMeasuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013
Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture
Læs mereIndhold 1. INDLEDNING...4
Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereStress og stresshåndtering
B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed
Læs mereAngst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mereHvad skal vi leve af i fremtiden?
Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs merePSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS
PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereGUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 30. juni 2008 Eksamensnummer: 362 30. juni 2008 Side 1 af 5 Spørgsmål til casen Nb. Alt hvad der er skrevet
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereStress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?
Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en
Læs mereCMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support
Læs mereNOTIFICATION. - An expression of care
NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs merePlenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic
Læs mereStudieordning del 3,
Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del
Læs mereLovkrav vs. udvikling af sundhedsapps
Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereKoncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011
Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca 7. marts 2017 DFH Integration hvem er vi Program Traumer
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mere