Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
|
|
- Kurt Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: januar 2011 Side 1 af 7
2 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af de to case-relaterede spørgsmål vil sædvanligvis fylde omkring halvdelen af den samlede opgave. 1) Redegør for krise-begrebet og forskellige krisereaktioner. Overvej ligeledes, hvorledes lægen mest hensigtsmæssigt kan og bør forholde sig til Josefine, i sammenligning med Maja, da hun blev syg. Krise-begrebet er defineret ved en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation (Johan Cullberg) eller som En hændelse eller situation, hvor den selv- og verdensopfattelse man indtil da har haft, bryder sammen, fordi den er utilstrækkelig til at forstå det skete (Berliner). Der skelnes mellem to former for kriser: Den traumatiske og udviklingskrisen. Den traumatiske krise: Johan Cullberg har udformet teori omkring den traumatiske krise: Definition af traumatisk krise: Individets psykiske situation i forbindelse med en ydre hændelse, der har en sådan karakter, at den pågældende oplever en alvorlig trussel imod sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller andre livsmål (fra kompendiet s. 34 under Det psykiske traume og den akutte krise). Ifølge Johan Cullberg er der tre ydre hændelser, der kan føre til en traumatisk krise: 1. Tab: Det kan f.eks. være et nærtstående menneske, en pårørende eller en ven, men også dyr eller en personlig ejendel kan gøre sig gældende her, og ikke mindst en legemsdel. Derudover kan det være en abort eller truslen om tab. 2. Krænkelse: Kan være et resultat af skandalisering eller offentlige fiaskoer og andre situationer, der vækker skamfølelse. 3. Katastrofer: f.eks. ofre eller vidner til store katastrofer som tog- og bilulykker. Dog er der i ikke så udbredt en grad en traumatisk krise ved naturkatastrofer, da det at man ikke er den eneste det går udover, betyder at oplevelsen delvis mister sin ekstreme karakter. Generelt kan man sige, at traumatiske kriser udfordrer vores grundantagelser: Livet er: Forudsigelig forståeligt retfærdigt. Hvilket kan medføre ændret: Selvopfattelse Social adfærd kropsligereaktioner. Johan Cullberg lavede en teori om faserne i et naturligt (simpelt) traumatiske kriseforløb: Fase Karakteristik Varighed 1: Chokfasen Kaos, desorientering, Minutter til flere dages forløb. følelsesløshed, kognitive forstyrrelser. 2: Reaktionsfasen Angst (søvnforstyrrelser, Uger til måneder. appetitforstyrrelser, kropslige reaktioner, alkohol) og forsvarsmekanismer 3: Bearbejdningsfasen Mere realistisk billede af Halvt til et helt år. situationen og sig selv, bliver mere konstruktiv 4: Nyorienteringsfasen Traumet er under kontrol, nye interesser i et nyt liv, ikke en afslutning: Krisen bliver en del af personens opfattelse. 21. januar 2011 Side 2 af 7
3 Derudover kan krisen have form af en kompliceret traumatisk krise, der er kendetegnet ved at følge det naturlige kriseforløb med nogle væsentlige forskelle. Chokket kan blive så voldsomt, at der opstår en forvirringstilstand, der kan kræve psykisk omsorg og pleje. Chokfasen kan i værste tilfælde medføre en psykose af reaktiv karakter (med vrangforestillinger eller hallucinationer), der først ses efter flere dages eller ugers forløb. Overgangen til bearbejdningsfasen kan også kompliceres af de tiltagende psykiatriske symptomer, som f.eks. angst og depression. Udviklingskrisen: Udviklingskriser kan udløses af ydre begivenheder, som må siges at være en del af det normale liv, men i visse tilfælde alligevel bliver for overvælde (Johan Cullberg). Det er en overgang til en ny livsfase f.eks. at flytte hjemmefra eller blive pensioneret. Udviklingskriser er mere bløde og kan være større eller mindre. Dog er der variation i, hvordan mennesker mærker dem, for nogen kan det f.eks. være meget svært at skulle acceptere pensionisttilværelsen. I casen er det truslen om tab, der medfører en krisesituation. Det hører derfor under den traumatiske krise. Der må også siges at være en form for overdeterminering, da reaktionens styrke ikke alene kan forklares ud fra den udløsende årsag. I Josefines tilfælde har hun en syg datter, selvom det synes at gå fint nu, kan informationen om at Peter er såret bringe de gamle problemer, den angst ind i hendes liv igen. Derudover er Peter soldat og har tit været udstationeret, relevant i casen står beskrevet Josefines veninder har givet udtryk for, at de synes, det må være utrolig svært at være i Josefines situation, specielt med hensyn til Peter Her har Josefine altid henvist til, at hun var klar over, hvad Peters arbejde kunne indebære. Men denne form for manglende lyst til at bevæge sig ind på emnet, fortæller også noget om, at Josefine altid har haft denne frygt inde i sig, af samme grund hun ikke ser nyhederne længere. Man må derfor også kunne forvente en vis form for overdeterminering i forhold til dette, da denne frygt og angst har været hos hende igennem længere tid og at hun ved at tidligere fortrænge disse følelser kan få en langt stærkere reaktion på den reelle krisesituation. Hun har også mistet sin far i en tidlig alder og der må derfor også forventes at være en sammenhæng mellem hendes reaktion og dette. Når Josefine kommer op til lægen, vil lægen hjælpe så godt han nu kan. Men lægen står overfor et en vis ambivalens i mødet med den kriseramte Josefine. Dels vil han gerne hjælpe og støtte hende, dels vil han også selv opleve smerte, der skyldes en konstant påmindelse om lidens og katastrofens mulighed i vort eget liv. Lægens opgave består primært i 2 ting: Sikre, at den kriseramte kan leve videre, imens såret læges. Sikre at genopbygningsprocessen ikke bremses o Dette kan bl.a. gøres ved at vise et vikarierende håb (overtage den optimisme som den kriseramte ikke selv er i stand til at vise). Det er i denne situation især vigtigt at tale om følelser; omvendt kan det at individet folder krisen ud for sig selv gøre krisen for overvældende og skadelig for helingsprocessen. Eventuelt kan der i nogen grad være tale om medicinering i den akutte krise. I Josefines situation må lægen tage højde for, at Peter muligvis godt kan dø, han må derfor ikke give falske håb eller forventninger til Josefine. I tilfældet med Majas sygdom, har der været tale om en mindre krise, der til gengæld har været ret akut og uforventet. Krisens forløb i dette tilfælde har haft form af et naturligt kriseforløb. Her har lægen, i modsætning til tilfældet nu, kunne fortælle om behandlingsmuligheder og at det nok skal gå. Som tilfældet jo er med diabetes, så er det ikke dødeligt, hvis man bare sørger for at følge lægens råd. 21. januar 2011 Side 3 af 7
4 2) Nævn nogle faktorer, der har betydning for individuelle forskelle i reaktioner på stressfulde eller belastende begivenheder. Her er det relevant først at kigge på Lazarus The role of appraisal: Stress udløses hvis individet vurdere en ekstern stressor som faktisk værende stressende. Primær vurdering: Måden individet vurderer selve situationen på. 4 måde: (1) irrelevant (2) ufarlig og positiv (3) en trussel og skadelig (4) skadelige og en udfordring. Den primære vurdering er altså en vurdering af verden omkring" en. o Lazarus beskriver herunder 4 typer af begivenheder, der kan betragtes som særligt stressende: 1. Signifikante: begivenheder, der har større betydning end perifere begivenheder. Peter er en vigtig del i Josefines liv. 2. Overload: bægeret flyder over. Svarer til Josefine får besked om, at Peter er såret. 3. Uklare (ambigous) begivenheder: Josefine ved ikke om Peter overlever. 4. Ukontrollerbare begivenheder: Josefine kan ikke styre om Peter overlever eller ej. Sekundær vurdering: individet vurderer fordele og ulemper ved sine coping-strategier. Den sekundære vurdering er altså individets vurdering af sig selv. kan jeg klare det her og hvordan gør jeg det bedst. Resultatet af det primære vurdering er afgørende for om individet viser et stress respons eller ej. Responset kan tage form som (1) gøre ingenting (2) søge information (3) direkte handling (4) udvikle/justere forskellige coping strategier. Lazarus s model indikerer, at individet ikke passivt reagerer til den eksterne verden, men i stedet interagerer med den. Lazarus: Selvkontrol og stress faktorer, der kan reducere risikoen for stress. Der er bestemte karaktertræk, der har betydning for stressresponset (secondary appraisal) eller relateret til selvkontrol: Selv-efficacy: Har betydning for om individet tror på, at han kan klare en given opgave. Hardiness: Defineres som kontrolfølelse, tilbøjelighed til at acceptere udfordringer og engagement. Mastery: Kontrol over selve stress-responset (ikke over stressoren). Altså afhænger stress-responsen af, om vi overhovedet vurderer en situation/ting som potentiel stressende og om vi føler os i stand til at cope med den. Psykiske faktorer er således en central komponent i et stress-respons, men foreløber samtidig med fysiologiske ændringer (kommer vi ikke ind på). Ud fra Lazarus model er det klart at Josefine oplever en stresset situation, som hun har svært ved at cope med. Når det er sagt, kan man se nogle forskelle i de forskellige karakteristiske træk i forhold til stress, og her er det især Type D personligheden, der udvikler stress. De karakteristiske træk for denne personlighedstype er: Irritation, uro, tristhed, pessimisme, oplever at have ringe social støtte (introvert), sortsyn, bekymrer sig meget, neuroticisme, indelukket, stille. Typisk adfærd er: taler nødigt om følelser, holder andre på afstand, spinkelt netværk. Typisk psykomotorisk fremtræden: Kronisk anspændthed. Hvis man sammenholder disse karaktertræk med Josefine, er der mange ting, der, ud fra casen, gør hende til en type D person. Hun er meget bekymret for Peter, hun taler nødigt om følelser (jf. 21. januar 2011 Side 4 af 7
5 tidligere eksempel med veninder), hendes sociale støtte må siges at være begrænset, da hun i lange perioder (har) været alene om at passe Maja. Josefine er derfor i høj risiko for at skulle udvikle stress i forbindelse med en ekstern stressor, som den hun står overfor med Maja nu. Øvrige spørgsmål: 3) Redegør for forhold vedrørende børn og smerte med inddragelse af relevant udviklingspsykologi. Børns smertetilstande kan inddeles i 4 kategorier: 1. Smerte associeret med sygdomstilstand, f.eks. børne-leddegigt (kronisk smerte) 2. Smerte associeret med en fysisk skade (akut smerte) 3. Smerte, der ikke er associeret med en veldefineret sygdom eller identificerbar skade, f.eks. tilbagevendende mavepine eller spændingshovedpine (intermitterende smerte) 4. Smerte associeret med medicinske eller dentale procedure (tandlæge, vaccinationer mv.) Tidligere har man ikke forsket så meget i smerter hos børn, hvilket gjorde at langt færre børn blev smertebehandlet, da man mente, at de ikke følte den samme form for ubehag, men fra sidst i 1980 erne har der været en del forskning i præmature og spædbørns reaktioner på smerte. Resultatet af dette og mange senere undersøgelser har vist, at børn er blevet undermedicineret og f.eks. spædbørn er mere sensitive overfor smerte end voksne er. Ved at bruge Piagets kognitive udviklingsstages ser man følgende sammenhæng mellem de aldersafhængige stadier vedr. Børns opfattelse og forståelse af smerte: (Hurley and whelan, 1988) Børn udtrykker deres smerte i sammenhæng med deres alder, fx grimasser, gråd, røre ved maven. Mindre børn er ikke altid i stand til at lokalisere smerten. Præ-operationelle stadie (2-7 år): Skal have forsikring om, at smerte ikke er en straf. Kan evt. hade sygeplejersker, fordi de ikke kender sammenhæng mellem årsag og effekt. Konkret operationelle stadie (7-11 år): har brug for forsikring om frygt for body annihilation. Har brug for ordentlig forklaring mellem smerte og behandling. Formel og operationelle stadie (12 år og op efter): Har behov for mulighed for at diskutere frygt. Har behov for information vedr. deres sygdom og behandling. Sammenlignet med den generelle kognitive udvikling udvikles børns forståelse af helbreds- og sygdomsbedgreber lidt langsommere. Dette kan sandsynligvis skyldes erfaringens vigtige behov for mental udvikling, der blandt andet ses af, at børn sjældent har mange erfaringer med sygdom, og viser heraf følgende langsommere udvikling af sygdomsbegreber. Der er vigtigt at man ved kommunikation med syge børn er opmærksom på deres forskellige forståelse af smerter og sygdom på forskellige udviklingsstadier. Små børn udtrykker oftest smerte vha. ansigtsudtryk og lyde, imens pre-operationelle børn kan udtrykke smerten verbalt. Man bør være opmærksom på, at børn der har haft tæt kontakt med hospitalsvæsnet har en afvigende opfattelse af smerte. Dette skyldes, at hospitalsvæsnet ikke tilnærmer sig børnene i forhold til deres udviklingsstadie, men altid tiltaler dem, som var de i Piagets konkret operationelle stadie. Hvis forklaringerne givet til børn ikke er alderstilpassede kan det udløse stress og angst hos barnet under indlæggelsen. 4) Beskriv nogle væsentlige psykologiske forhold, som hyppigt ses ved kronisk sygdom. En kroniske sygdom kan defineres som en tilstand, der kræver vedvarende professionel behandling eller indebærer en diagnosticeret irreversibel svækkelse af psykisk eller somatisk karakter, som ikke 21. januar 2011 Side 5 af 7
6 kan tilskrives en normal ældning For smertefulde tilstande defineres smerter som værende kroniske, hvis de har varet mere end seks måneder (Erik Friis-Hasché). Nogle af de psykologiske konsekvenser af kroniske sygdom ses ved en ændret livskvalitet. Livskvalitet kan indeholde følgende parametre (Harper & The World Health Organization Quality of Life Group, 1999) Fysiske (rørlighed, almentilstand, aktivitetsniveau, velbefindende) Følelsesmæssige (stemningsleje, spænding, stress, angst, depression og velbefindende) Kognitive (opmærksomhed, bedømmelsesevne, kommunikation og koncentration) Sociale (kontakt med andre, seksualliv og fritidsaktiviteter) Sundhedstilstand (generel livstilfredshed og forekomst af gener, smerte, handicap og sygdomssymptomer) Den kroniske sygdom kan således udløse en eksistentiel krise: Kronisk sygdom er et livsvilkår, som rammer vor eksistens og ryster selvet. Krisen er mere fundamental, omfattende og langvarig end det, den traumatiske kriseteori lægger op til. Processen forløber mere cirkulært. Ved kronisk sygdom har vi behov for at udvide med eksistentiel kriseteori. Den eksistentielle krise vækkes til live af sygdommen, og sygdommen tvinger personen til at forholde sig til de centrale eksistentielle dilemmaer og finde nye løsninger til at håndtere de eksistentielle grundvilkår. (Marianne Bache og Bente Østerberg) De 4 eksistentielle grundvilkår iflg. Yalom: - Døden - Ensomheden - Meningsløsheden - Friheden Den emotionelle respons på kronisk sygdom ses oftest som: Fornægtelse o Patienter lader som om sygdommen ikke er alvorlig. Det kan have både positive og negative følger. De positive er, at det kan have en beskyttende funktion, da den kan hjælpe patienter til at kontrollere deres emotionelle reaktioner på sygdom. De negative er, at det kan forstyrre patienternes evne til at monitorere deres tilstand, til at have iniativ til at søge behandling eller til at gennemføre den nedsat adherence. Angst o Er meget almindelig efter en diagnose om kronisk sygdom. o Det er et problem, da det ikke kun er emotionelt og psykisk stressende, men det kan også forstyrre good functioning. o Dårlige coping og flere symptomer opleves hos den angste patient. o Selvom angst direkte henført til sygdommen kan falde over tid, kan angst for mulige komplikationer, sygdommens implikationer for fremtiden, og dens indvirkning på arbejde og fritidsaktiviteter faktisk stige med tiden. Således kan både vurdering og behandling af angst blive relevant, da det ikke overraskende forringer livskvaliteten. Depression: o Der er bevis for at depression kan forekomme noget senere i adjusment process en end fornægtelse eller svær angst. Depressioner er helt almindelige (25-30 %) og ofte invaliderende. (L. Moody, McCormick & Williams, 1990; G. Rodin og Voshart, 1986) o Depression komplicerer behandlingstilslutningen (treatment adherence) og medicinsk beslutningstagen. Den forstyrrer patientens adoptering af comanagerial role, og giver forhøjet risiko for dødelighed fra en bred vifte af kroniske sygdomme. Depression kan forværre symptomerne og komplicere behandlingen af større 21. januar 2011 Side 6 af 7
7 kroniske sygdomme inkl. Diabetes, cancer, koronar hjertesygdomme og hypertension. o Det er vanskeligt at diagnosticere hos kronisk syge, fordi mange af de fysiske symptomer (træthed, søvnløshed, vægttab) også kan være symptomer eller sideeffekter ved sygdommen. o Depression er en potent risikofaktor for død hos kroniske syge (Hermann et al., 1998; Wulsin, Vaillant & Wells, 1999). o Depression stiger med sværhedsgraden af sygdommen. Disse emotionelle respons på kronisk sygdom fører til nedsat livskvalitet, der i sidste kan medføre tidlig død. Men spørgsmålet er, hvad forskel det gør, når man ikke har levet med en ordentlig livskvalitet. Det er derfor vigtigt at folk med kroniske sygdomme får den rette psykologiske hjælp. 21. januar 2011 Side 7 af 7
KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereEksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereMænd og kvinder som pårørende
Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereBørn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen
Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mere1. PATIENTER. 2. Hvordan gives der udtryk for den fase de befinder sig i?
1. PATIENTER 1. I hvilke stadie af krise, vil du betegne størstedelen af de patienter som bliver indlagt på Traumacentret befinder sig i? Med udgangspunkt i Johan Cullbergs 4 stadier. 1. Chokfasen: 2.
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereStress og kriser i livet
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereÆndringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015
Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereFra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress
Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter
Læs mere