UDDANNELSE STATUS 2012

Transkript

1 UDDANNELSE STATUS 2012

2 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på Maj

3 INDHOLD 1. OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING DEN INTERNATIONALE RAMME FLERE KONVENTIONER SIKRER BESKYTTELSE DEN NATIONALE RAMME FOLKESKOLELOVEN SÆTTER REGLERNE HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK INKLUSION... 8 Den menneskeretlige beskyttelse... 8 Danske forhold... 9 Anbefalinger MANGLENDE TILGÆNGELIGHED Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger INDARBEJDELSE AF MENNESKERETTIGHEDSUDDANNELSE I GRUNDSKOLER Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger NOTER 19 3

4 1. OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Siden 1814 har der været undervisningspligt i Danmark. I dag betyder det, at der er 10 års undervisningspligt for alle børn. Langt størsteparten af alle undervisningspligtige børn går i folkeskole, mens den resterende del er forpligtede til at modtage undervisning, der svarer hertil, f.eks. i frie grund- og efterskoler eller den kommunale ungdomsskole. Undervisningspligten anses også som en uomtvistelig ret. Ifølge dansk lovgivning har alle børn ret til fri undervisning i folkeskolen. 1 Folkeskoleloven beskriver nærmere, hvordan denne ret skal virkeliggøres. 2 Dette kapitel behandler nogle af de udfordringer, som Danmark i dag står over for i forhold til at sikre adgangen til uddannelse. Det drejer sig om udfordringer i forbindelse med inklusion og tilgængelighed for børn med funktionsnedsættelser. Kapitlet fokuserer på grundskoleområdet, hvor retten til undervisning de jure er til stede. De udfordringer, der knytter sig til grundskoleområdet, gør sig dog i vid udstrækning også gældende i forhold til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, voksenundervisning mv. Derudover kan peges på udfordringer i forbindelse med inklusion på privatskoleområdet. Eksempelvis i forbindelse med inklusion af børn med funktionsnedsættelser på privatskoler, idet privatskoler ikke er forpligtet til at optage alle elever. Kapitlet behandler endvidere udfordringer i Danmark med hensyn til at indarbejde menneskerettighedsuddannelse på grundskoleområdet. Der kan dog også peges på en række udfordringer angående svag eller manglende gennemførelse af menneskerettighedsuddannelse i andre dele af den formelle uddannelsessektor og den uformelle uddannelsessektor. Eksempelvis i forbindelse med gennemførelse af efteruddannelse af kommunalt ansatte med tilsynspligt over for private bosteder eller implementering af menneskerettighedsuddannelse på social- og sundhedsskolerne. Der henvises også til kapitlet om etnicitet og race, kapitlet om køn samt kapitlet om handicap, som alle behandler spørgsmål i tilknytning til uddannelse. 4

5 2. DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1. FLERE KONVENTIONER SIKRER BESKYTTELSE I artikel 26 i FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) fastsættes det, at enhver har ret til undervisning/uddannelse. Det fastsættes også, at undervisningen skal være gratis og obligatorisk, i det mindste på de grundlæggende niveauer, og at forældre har ret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have. Indholdet i undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Undervisningen skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper. På denne måde er uddannelse en menneskeret i sig selv, samtidig med at uddannelse er et uundværligt middel til at realisere andre menneskerettigheder. 3 En række konventioner regulerer også området, heriblandt FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR) 4 og FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) 5, som begge fastsætter barnets ret til uddannelse. Derudover opstiller Børnekonventionen en række hensigtsmål for barnets uddannelse, 6 herunder at uddannelse skal have til hensigt at udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen og at udvikle respekt for blandt andet menneskerettigheder. Det indebærer f.eks. at Danmark er forpligtet til at minoritetsbørn skal have mulighed for at tale deres eget sprog og til at udøve deres egen sprog og kultur. Det kan indebære, at lærere har viden om f.eks. sproglig og kulturel forskellighed og kan anvende denne viden i deres praksis. Børnekonventionen forpligter endvidere Danmark til at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen almindelig kendt for børn og voksne. 7 I forbindelse med ikke-diskrimination og ligebehandling er der en række internationale og regionale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig; UNESCO s konvention mod forskelsbehandling inden for undervisning, FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. I FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination står følgende: Deltagerstaterne forpligter sig til at gennemføre øjeblikkelige og effektive foranstaltninger, i særdeleshed inden for undervisning, uddannelse, kultur og oplysning, med henblik på bekæmpelse af fordomme, der fører til racediskrimination, og til at fremme forståelse, fordragelighed og venskabelige forhold mellem nationer og race- 5

6 grupper eller etniske grupper samt til at udbrede de formål og principper, der er indeholdt i De forenede Nationers pagt, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, De forenede Nationers erklæring om afskaffelse af enhver form for racediskrimination og denne konvention. 8 FN s Handicapkonvention understreger retten til inkluderende uddannelse for børn med handicap samt retten til ikke-diskrimination. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) tillægsprotokol 1, artikel 2 fastsætter, at ingen må nægtes retten til uddannelse. Retten til uddannelse er dog ikke en absolut rettighed og kan således underkastes begrænsninger. Samtidig kan andre bestemmelser, som f.eks. retten til respekt for privatlivet, have betydning for uddannelsesområdet. Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder (EU-chartret), 9 der skal respekteres for så vidt angår gennemførelse af EU-retsakter, fastsætter ligeledes, at enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse. Herudover tilføjer EU-chartret, at forældre har ret til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning, samt at dette skal respekteres i nationale love. Ud over at menneskeretten sikrer barnet en ret til uddannelse, anbefaler en nyere international strømning af erklæringer og programmer 10 indarbejdelse af menneskerettighedsuddannelse i blandt andet lovgivning og læseplaner på grundskoleniveau. FN s Erklæring om Menneskerettighedsuddannelse og Træning (2011) fremhæver blandt andet, at menneskerettighedsuddannelse skal styrke konkrete færdigheder, viden og refleksioner over holdninger og værdier, således at personer bemyndiges til at bidrage til opbygning og fremme af en universel menneskerettighedskultur. 11 Erklæringen definerer menneskerettighedsuddannelse både som uddannelse om menneskerettigheder, uddannelse til fremme af menneskerettigheder og endelig som undervisning gennem menneskerettigheder. Det første indebærer viden og forståelse for menneskerettighedsnormer og principper og for de mekanismer, der skal beskytte menneskerettighederne. Det andet indebærer udvikling af færdigheder og kompetencer til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og opretholde andres rettigheder. Det tredje indebærer læringsforløb, der i deres tilrettelæggelse og gennemførelse respekterer både elever og læreres rettigheder, hvilket er en forudsætning for et inkluderende læringsmiljø. Der henvises også til kapitlet om introduktion til menneskeretten. 6

7 3. DEN NATIONALE RAMME 3.1. FOLKESKOLELOVEN SÆTTER REGLERNE Folkeskoleloven udgør den retlige ramme om den uddannelse, det enkelte barn har ret til at modtage i Danmark. Hvad enten der er tale om undervisning i friskoler, private eller offentlige grundskoler eller i eget hjem, er undervisningen underlagt folkeskolelovens bestemmelser, idet undervisningen skal stå mål med den undervisning, der almindeligvis tilbydes i landets kommunale skoler. 12 Kommunalbestyrelserne har en tilsynsforpligtelse over for børn og unge i kommunen. 13 Hvis et barn mistrives eller har særlige behov, er det ligeledes kommunens pligt at sørge for på et så tidligt tidspunkt som muligt at undersøge, om barnet har særlige behov for støtte. 14 Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte særlige foranstaltninger i forhold til et barn, der har ulovligt skolefravær eller i øvrigt ikke opfylder undervisningspligten. 15 Menneskerettighedsuddannelse er vigtig for barnets udvikling og trivsel. Nationale rettigheder og pligter er en del af folkeskolelovens formålsparagraf. 16 Det fremgår heraf, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 17 Imidlertid refereres der i folkeskolelovens tekster på nuværende tidspunkt kun til menneskerettigheder i forbindelse med faget historie, hvor Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er ét punkt ud af mange i den nye historiekanon. Menneskerettigheder og menneskerettighedsuddannelse er ikke indarbejdet som selvstændigt tema eller i folkeskolens trin- og slutmål og ej heller som en del af det dannelsesideal og de kompetencer, folkeskolelovens formålsparagraf foreskriver for det enkelte barns uddannelse. Det er således op til den enkelte lærer, om undervisning i børns rettigheder og menneskerettigheder integreres i undervisningen, samt hvorvidt lærernes undervisning sker i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for menneskerettighedsuddannelse. 7

8 4. HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 4.1. INKLUSION Danmark har en målsætning om at skabe en mere inkluderende folkeskole. Dette betyder blandt andet, at Danmark i højere grad ønsker at inkludere børn med handicap i den almindelige undervisning frem for at henvise børn med handicap til specialklasser eller specialskoler. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE FN s Handicapkonvention fastslår, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem. 18 Konventionen definerer ikke, hvad et inkluderende uddannelsessystem er, men forklarer, at det inkluderende uddannelsessystem tager sigte på: (a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed, (b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud, (c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund. 19 Det følger af blandt andet Handicapkonventionen, at en inkluderende uddannelse har to særtræk, som begge skal være til stede, før man kan tale om en inkluderende uddannelse. For det første skal uddannelsen sikre det enkelte barns fulde faglige og personlige udvikling, og for det andet forudsættes det, at børn skal lære sammen for bedst muligt at styrke respekten for menneskerettigheder og mangfoldighed. Man kan således ikke tale om et inkluderende skolesystem, blot fordi børn med handicap går på almindelige skoler, hvis de ikke får en uddannelse, som møder deres behov. På samme måde kan man heller ikke tale om et inkluderende uddannelsessystem, hvis børn med handicap er segregeret i skoler for børn med handicap imod deres vilje, selvom deres individuelle faglige behov måtte blive mødt i disse skoler. Målet om at skabe inkluderende skoler og om at gå væk fra segregering af børn med handicap i særlige skoler udledes af en økonomisk, social og kulturel rettighed. Det betyder i henhold til Handicapkonventionen, at deltagerstaterne skal træffe foranstaltninger i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er til rådighed [...] med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af disse rettigheder. 20 Med andre ord afhænger arbejdet med inklusion af Danmarks ressourcer. 8

9 Andre af FN s menneskerettighedskonventioner og instrumenter, som f.eks. FN s Børnekonvention fra 1989 og FN s standardregler om handicappedes rettigheder fra 1993 nævner udelukkende integreret uddannelse, som forudsætter færre ændringer i de generelle strukturer end inkluderende uddannelse. Handicapkonventionen indebærer desuden, at der skal indføres et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. 21 Der skal således være en retlig beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap på alle områder, herunder også i forhold til uddannelse. Forpligtelsen understøttes af, at ikkediskrimination er ophøjet til et generelt princip for konventionen, samt at deltagerstaterne er forpligtede til at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap. 22 Et diskriminationsforbud vil gøre det tydeligere for alle, at børn og andre med handicap har ret til ikke at blive udsat for usaglig forskelsbehandling. Et forbud mod diskrimination vil også kunne fremhæve pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang. Sammenfattende kræver FN s Handicapkonvention således som noget nyt meget klart, at staterne gradvist gør skolerne mere inkluderende over før børn med handicap. Disse skoler skal så vidt muligt sikre, at børn med handicap får en uddannelse, som fagligt er på niveau med den uddannelse, som andre børn får. Endvidere skal skolerne og undervisningen indrettes sådan, at børn med og uden handicap kan lære sammen for at fremme skabelsen af et samfund, som bygger på respekt for den menneskelige mangfoldighed. DANSKE FORHOLD Danmark har en målsætning om at skabe en mere inkluderende folkeskole. Det fremgår både af Danmarks første beretning til FN s Handicapkomite, af den tidligere regerings folkeskoleudspil Faglighed og frihed fra december og senest af et lovforslag om ændring af folkeskoleloven. 24 Regeringens og KL s aftaler for kommunernes økonomi for både 2011 og 2012 indeholder målsætninger om, at inklusion i den almindelige skole skal fremmes. 25 Målsætningen er, at færre elever skal henvises til specialklasser og specialskoler, således at 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning i I Danmark er udgangspunktet, at et barn går i den lokale folkeskole. Det fremgår således af folkeskoleloven, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor 9

10 eller opholder sig. 26 Hvis en elev har behov for specialpædagogisk bistand, skal dette også som udgangspunkt gives på elevens lokale skole. Skolen er forpligtet til først at anvende undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den ordinære undervisning. 27 Hvis det herefter vurderes, at dette ikke er tilstrækkeligt for en elev med særlige behov, skal der tilbydes specialpædagogisk bistand. Der findes imidlertid ikke nationale standarder for, hvornår børn henvises til specialklasser eller specialskoler, idet det antages at være et kommunalt anliggende at bestemme, hvor inkluderende de almindelige skoler skal være. Dette resulterer blandt andet i, at der er en stor variation i henvisningsfrekvensen i de enkelte kommuner, formentlig blandt andet fordi der er forskel på, hvor gode skolerne er til at arbejde med inklusion. Selvom regeringen har en intention om at fremme inklusion i folkeskolen, overlader lovgivningen det fortsat i vidt omfang til kommunerne at bestemme, i hvor høj grad de vil anvende specialklasser og specialskoler frem for at skabe en inkluderende skole. Det er vanskeligt at give et præcist billede af, hvor langt vi i Danmark er nået med inklusion af børn med handicap, samt hvordan der arbejdes med inklusion. Men det kan fastslås, at målet om at skabe en inkluderende folkeskole endnu ikke nået. Dette anerkendes i Danmarks første beretning til FN s Handicapkomite. 28 Børn med handicap bliver således i et vist omfang segregeret i specialklasser og specialskoler og får en ringere uddannelse end børn uden handicap. En nyere undersøgelse peger på, at omkring 6 procent af alle børn i folkeskolen undervises i segregerede former, såsom specialskoler. 29 En undersøgelse lavet af Capacent i 2009 peger på, at børn med handicap har ringere sandsynlighed for at tage folkeskolens afgangsprøve end børn uden handicap. 30 Hertil kommer, at en undersøgelse fra AKF viser, at børn fra specialklasser og specialskoler har svært ved at gennemføre en videregående uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet efter i folkeskolen, blandt andet på grund af manglende læsefærdigheder. 31 For at sikre at børn med handicap modtager den støtte, de har ret til og som kan være en forudsætning for, at barnet kan gå i en inkluderende skole, er det vigtigt, at der er mulighed for at kunne klage. I denne sammenhæng vil det være over kommunale afgørelser. Der er mulighed for at klage over specialundervisning i de tilfælde, hvor eleven modtager specialundervisning i en specialklasse, i en specialskole eller i den almindelige folkeskole i mere end 12 timer om ugen. Her kan man klage til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Modtager en elev mindre end 12 timers støtte om ugen, findes der ingen klagemuligheder, hvilket svækker sikkerheden for, at børn får den rette tilpasning og støtte. 10

11 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med menneskeretten at Danmark: Indfører et forbud mod diskrimination på grund af handicap på uddannelsesområdet, som styrker den enkeltes beskyttelse imod unødvendig segregering af børn med handicap mod deres vilje. Et forbud mod diskrimination er også med til at sikre, at alle børn får ret til tilpasning i rimeligt omfang (se også kapitlet om handicap, hvori det anbefales, at der indføres et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap). Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Fremmer inklusion i folkeskolen. Ændrer folkeskoleloven, så målsætningen om inklusion fremgår klart af loven. Hermed forpligtes kommuner og skoler til at fremme skabelsen af inkluderende skoler, som sikrer den enkeltes faglige og sociale behov, og som muliggør undervisning af børn med og uden handicap i den samme skole. Indfører en effektiv klageadgang til et uafhængigt organ, hvor det kan prøves, om et barn modtager den tilpasning og støtte, som barnet har behov for, og i omgivelser, som fremmer inklusion. Adgangen til at klage bør ikke være begrænset til børn, som har et vidtgående behov for støtte. Vedtager nationale og bindende standarder for, hvad en inkluderende skole er, samt vedtager en langsigtet og ambitiøs national handlingsplan for, hvordan alle kommuner over tid lever op til disse standarder. Overvejer, hvordan den enkeltes ret til at gå i en inkluderende skole bedst sikres. Styrker den individuelle ret for børn med handicap til at udvikle deres faglige kompetencer fuldt ud, og at denne ret skal fortolkes i overensstemmelse med principperne om lighed, inklusion og barnets tarv. 11

12 4.2. MANGLENDE TILGÆNGELIGHED En afgørende forudsætning for at muliggøre retten til uddannelse er, at uddannelsesinstitutionerne er tilgængelige for alle børn og voksne. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det for nogle elever være umuligt at modtage den uddannelse, de har ret til. Tilgængelighed indebærer blandt andet fysisk tilgængelighed i form af ramper for kørestolsbrugere, god akustik og teleslynge for hørehæmmede og markering af glasdøre, så personer med synshandicap kan orientere sig. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE FN s Handicapkonvention fastslår, at Danmark har pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til skoler, fysiske omgivelser, transportmuligheder, information, kommunikation og øvrige faciliteter, som er tilgængelige for offentligheden. 32 Herunder selvsagt også uddannelsesinstitutioner generelt. Der er tale om en nøglerettighed, som udtrykker det grundlæggende princip, at samfundet skal indrettes, så personer med handicap kan deltage på lige vilkår med alle andre. Det er væsentligt at være opmærksom på, at tilgængelighed ikke alene omfatter fysisk tilgængelighed, men også tilgængelighed til f.eks. information og teknologi. Tilgængelighed til samfundet hænger tæt sammen med Handicapkonventionens beskrivelse af begrebet handicap som resultatet af mødet mellem funktionsnedsættelse og barrierer i samfundet. Handicapkonventionen forpligter staterne til at sørge for, at samfundets infrastruktur inkluderer personer med handicap. 33 Begrebet tilgængelighed kan ses i sammenhæng med begrebet universelt design. Universelt design er design, som kan anvendes af alle og ikke blot af personer med handicap. Derimod er tilgængelighed hovedsagelig rettet mod personer med handicap. Universelt design nævnes i Handicapkonventionen, hvor begrebet beskrives, og staterne forpligtes til at fremme udviklingen af universelt design. 34 Denne forpligtelse bør medføre, at samfundet generelt bliver mere tilgængeligt. Hertil kommer, jf. afsnit 4.1. ovenfor om inklusion, at Handicapkonventionen indebærer, at der skal indføres et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. Et diskriminationsforbud vil sikre tilgængelighed til offentlige steder, herunder uddannelsesinstitutioner. En måde at imødegå diskrimination er ved at yde tilpasning i rimeligt omfang. 35 Adgang til tilpasning i rimeligt omfang vil ofte være en forudsætning for, at personer med handicap kan nyde menneskerettigheder på lige vilkår med andre. Et eksempel på tilpasning på 12

13 uddannelsesområdet kunne være, at en elev får mere strukturerede og bundne opgaver, hvis barnet har ADHD. DANSKE FORHOLD I byggelovgivningen i Danmark er der fastsat krav til tilgængeligheden til byggeri. 36 Byggelovgivningen stiller hovedsagelig krav til nybyggeri og ombygninger og ikke til eksisterende bygninger. Men mange folkeskoler har til huse i ældre bygninger, som således ikke er underlagt de nødvendige krav med hensyn til tilgængelighed. En undersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede af tilgængeligheden til folkeskoler har f.eks. vist, at langt fra alle folkeskoler er tilgængelige. 37 Det er problematisk for de skolebørn, som burde kunne gå i skolen, men det er også problematisk i forhold til forældre med handicap, som dermed ikke kan komme til eksempelvis forældremøder. I relation til retten til uddannelse er tilgængelighed til information, herunder adgangen til undervisningsmateriale, helt afgørende. Det indebærer blandt andet, at elever, som er blinde, skal kunne få undervisningsmaterialet i formater, som kan oplæses af en skærmlæser, og at elever, som er ordblinde, skal have adgang og færdigheder til at anvende hjælpemidler såsom it-rygsække. Der findes i dag ikke en samlet identifikation af niveauet for tilgængelighed til de danske uddannelsesinstitutioner, ligesom der heller ikke findes en handlingsplan for, hvordan tilgængeligheden forbedres. Dette på trods af at det er dokumenteret, at elever med handicap af ikke-kognitiv karakter klarer sig dårligere end andre elever i folkeskolen. 38 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med menneskeretten at Danmark: Indfører et forbud mod diskrimination på grund af handicap på uddannelsesområdet, som fastslår, at manglende tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner kan udgøre diskrimination på grund af handicap (se også afsnit 4.1. ovenfor samt kapitlet om handicap, hvori det anbefales, at der indføres et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap). Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Fremmer tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner. 13

14 Vedtager en handlingsplan med målsætninger for, hvordan det danske samfund, herunder uddannelsesinstitutioner, gøres tilgængelige. Handlingsplanen bør som minimum indebære to led: Identifikation af barrierer for tilgængelighed samt plan for afskaffelse af barrierer for tilgængelighed. I forlængelse af ovenstående overvejer, hvorvidt sanktionsmuligheder kunne være en farbar vej, hvis kravet om tilgængelighed ikke efterleves INDARBEJDELSE AF MENNESKERETTIGHEDSUDDANNELSE I GRUNDSKOLER Indarbejdelse af menneskerettighedsuddannelse i grundskoler er en forudsætning for, at alle børn og unge i Danmark forstår, værdsætter og har forudsætninger for at nyde deres menneskerettigheder. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE FN s Generalforsamling vedtog den 19. december 2011 FN s erklæring om menneskerettighedsuddannelse og træning. Erklæringen bekræfter behovet for adgang til menneskerettighedsuddannelse og staters forpligtelse under international lov til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne samt til at sikre, at uddannelse styrker respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Erklæringen fremhæver grundskoleuddannelse som central for implementering af menneskerettighedsuddannelse. Siden Verdenskonferencen i Wien i 1993 har FN og Europarådet introduceret en række programmer og anbefalinger, der specifikt sætter fokus på at indarbejde menneskerettighedsuddannelse på nationalt niveau. 39 Verdensprogrammet for Menneskerettighedsuddannelses Fase I anbefaler således, at alle medlemslande analyserer status for menneskerettighedsuddannelse i grundskolen og udvikler og implementerer en national strategi for menneskerettighedsuddannelse, som skal evalueres løbende. Udviklingen repræsenterer et skift fra udelukkende fokus på retten til uddannelse, til at undervisning blandt andet skal ske ud fra respekt for den enkeltes rettigheder, deltagelse, lighed og bekæmpelse af diskrimination. 40 Europarådets charter vedrørende uddannelse om demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse fra 2010 opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indarbejde menneskerettighedsuddannelse og medborgerskabsuddannelse i grundskolens curriculum. Desuden anbefales det, at skolens ledelsesform skal afspejle og fremme menneskerettighedsværdier og aktiv deltagelse af elever, lærere og forældre

15 Verdensprogrammet for Menneskerettighedsuddannelses Fase I anbefaler, at alle medlemslande først og fremmest udreder den nuværende situation for undervisning i menneskerettigheder i grundskolen. Herunder udarbejder prioriteringer og udvikler og implementerer en national strategi for undervisning i menneskerettigheder, der skal danne grundlag for en løbende monitorering og evaluering af området. Det skal endvidere bemærkes, at Højkommissariatet for Menneskerettigheder i 2011/2012 forbereder en rapport, der skal foreligges Menneskerettighedsrådet september Rapporten vil danne grundlag for en status på medlemslandenes arbejde med at formulere en national strategi for implementering af menneskerettighedsuddannelse på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. I forlængelse heraf anbefaler FN s erklæring om menneskerettighedsuddannelse og træning fra 2011, at medlemslandene skal tage skridt til at implementere menneskerettighedsuddannelse, inklusive vedtagelse af lovgivning og administrative foranstaltninger og praksisser. Det fremgår, at stater skal indarbejde menneskerettighedsuddannelse i grundskolernes curriculum, samt at implementering og evaluering heraf skal ske i tæt samråd med relevante aktører, herunder aktører fra den private sektor, civilsamfundet og nationale menneskerettighedsinstitutioner. Erklæringen anbefaler endvidere, at stater fremmer og anerkender, at nationale menneskerettighedsinstitutioner kan spille en vigtig rolle som f.eks. koordinerende i forhold til at fremme menneskerettighedsuddannelse nationalt. Endvidere skal stater sikre fyldestgørende uddannelse af lærere og andre undervisere, også i privatskoler, der agerer på vegne af staten. FN s Børnekomité bemærker, at danske børns kendskab til deres rettigheder er for lavt. Børnekomitéen anbefaler Danmark at styrke børns kendskab til Børnekonventionen i skolerne, og at Danmark udvikler systematiske og løbende uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, for alle personer der arbejder for og med børn, herunder lærere i grundskolen. Børnekomitéen anbefaler også, at Danmark indfører undervisning i Børnekonventionen som et selvstændigt fag i skolen. Sidst men ikke mindst anbefaler Børnekomitéen Danmark at fremme værdier og adfærd, der er fri for nogen form for diskrimination af en hvilken som helst årsag, herunder køn, etnisk oprindelse, immigrationsstatus, handicap, seksuel orientering og andet. 42 DANSKE FORHOLD Undersøgelser af danske elevers viden om menneskerettigheder viser, at deres kendskab til og forståelse af menneskerettigheder generelt er begrænset. 43 Eleverne i klasse scorer højt på demokratiforståelse, men får ikke nødvendigvis i folkeskolen reflekteret over egne attituder og de værdier, der 15

16 ligger til grund for menneskerettighederne. Det er således op til den enkelte lærer, om vedkommende vil inddrage menneskerettighederne i deres undervisning, og om eleverne gennem undervisningen får styrket deres færdigheder i forhold til at kunne handle på baggrund af menneskerettighederne. Det betyder blandt andet, at kun halvdelen af eleverne i klasse kender til FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, 44 og at mindre end hvert tiende barn i Danmark har et godt kendskab til indholdet i FN s Børnekonvention. 45 Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at respekten for, beskyttelsen og opfyldelsen af menneskerettighederne på den ene side skal sikres gennem lovgivning, politikker og praksis i den offentlige administration. På den anden side skal menneskerettigheder og ikke-forskelsbehandling bæres frem af befolkningen. Det kræver, at befolkningen kender til deres rettigheder og til deres pligter, og at lærere og skoleledere i grundskolen har de nødvendige redskaber til at gennemføre menneskerettighedsuddannelse. Det vil sige uddannelse om, for og gennem menneskerettighederne. 46 Inden for rammerne af folkeskolelovens formålsparagraf samt trin- og slutmål for blandt andet fagene historie og samfundsfag er der flere muligheder for at inddrage menneskerettigheder i undervisningen. 47 Det er dog ingen garanti for, at dannelsen af børn og unge sker ud fra menneskeretlige normer og principper, eller at barnet gennem skolens undervisning får styrket sit kendskab til menneskerettighederne og de mekanismer, der skal beskytte menneskerettighederne. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at en sådan garanti kun sikres ved at indarbejde menneskerettighederne eksplicit i folkeskolens formålsparagraf, samt at menneskerettighedsuddannelse bliver integreret i skolens praksis blandt andet ved at undervisning i menneskerettigheder fremgår af trin- og slutmål for relevante fag på samtlige klassetrin. Børne- og Undervisningsministeriet lancerede i første kvartal af 2012 reformprojektet Ny Nordisk Skole, som skal forankres i blandt andet grundskoler fra efteråret Dialogen om Ny Nordisk Skole nævner ikke undervisning i menneskerettigheder eller indarbejdelse af menneskerettighedsuddannelse i grundskolen. På læreruddannelsen er der specifikke krav om undervisning i menneskerettigheder i bekendtgørelsen for faget Kristendom/Livskundskab/Medborgerskab. 48 Det omfatter idéhistoriske perspektiver på menneskerettighederne, religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv og belysningen af forskellige former for retsligt, 16