AFSKRIFT. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1
|
|
- Magdalene Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: Januar 2004 J.nr. APV AFSKRIFT Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EFT L 216, s. 12, samt visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L 307, s. 18.
2 Side 2
3 Indholdsfortegnelse Side 3 KAPITEL 1. FORMÅL OG OMRÅDE KAPITEL 2. VIRKSOMHEDERNES SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSARBEJDE PERSONLIG KONTAKT SIKKERHEDSORGANISATION **NYT** BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTE KAPITEL 3. BRANCHEARBEJDSMILJØRÅD A
4 Side 4 KAPITEL 4. ALMINDELIGE PLIGTER ARBEJDSGIVEREN A A B C VIRKSOMHEDSLEDERE M.FL ARBEJDSLEDEREN ANSATTE
5 Side 5 LEVERANDØRER, INSTALLATØRER, REPARATØRER OG PLANLÆGGERE M.FL A BYGHERRER M.V KAPITEL 5. ARBEJDETS UDFØRELSE KAPITEL 6. ARBEJDSSTEDETS INDRETNING KAPITEL 7. TEKNISKE HJÆLPEMIDLER M.V
6 Side 6 KAPITEL 8. STOFFER OG MATERIALER A B C KAPITEL 9. HVILEPERIODE OG FRIDØGN KAPITEL 10. UNGE UNDER 18 ÅR A KAPITEL 11. LÆGEUNDERSØGELSE M.V
7 Side KAPITEL 12. ARBEJDSMILJØRÅDET A KAPITEL 12 A. FINANSIERINGEN M.V. AF PARTERNES ARBEJDSMILJØINDSATS A B KAPITEL 13. ARBEJDSTILSYNET KAPITEL 13 A. ARBEJDSMILJØINSTITUTTET A
8 Side 8 KAPITEL 14. KLAGEADGANG A KAPITEL 15. STRAF A A. OPHÆVET KAPITEL 16. IKRAFTTRÆDEN M.V
9 Side 9 LBK nr. 784 af 11/10/1999 Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 187 af 30. marts 1999 og lov nr. 331 af 16. maj 2001, og lov nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved 1 i lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved 1 i lov nr. 437 af 10. juni 2002 KAPITEL 1. FORMÅL OG OMRÅDE 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Undtaget er 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog 59, 2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog 59, 3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2: 1) 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, om leverandører m.fl. og 37 om bygherrer m.v.,
10 Side 10 2) 38 og 39, for så vidt angår de i 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt 41, 3) om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer og materialer, 5) 58 om vejtransport. 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår 1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, 2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem. KAPITEL 2. VIRKSOMHEDERNES SIKKERHEDS- OG SUND- HEDSARBEJDE PERSONLIG KONTAKT **NYT** 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. 24, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. 8. SIKKERHEDSORGANISATION **NYT** 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
11 Side 11 Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed. 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog 8, stk. 6, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet. 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
12 Side 12 Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan 6 og 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der 1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og 2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår 6 og 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås. Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. Stk. 6. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i 6, 7, stk. 1, og 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold. 9. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.
13 Side 13 Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Stk. 5. I virksomheder, hvor der i medfør af 6 er oprettet en eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter 7, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne. 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. 22 i lov om Arbejdsretten. 11.
14 Side 14 Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt. 12. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det. BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTE 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste. En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere reg-
15 Side 15 ler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål og sundhedsfremme. Stk. 5. Staten yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet. Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud. Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v. KAPITEL 3. BRANCHEARBEJDSMILJØRÅD 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. 66, stk. 2, 2. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.
16 Side 16 Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat. Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet. 14 A. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder 1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, 2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation, 3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte forskningsprojekter og 4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan 1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler, 2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og 3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
17 Side 17 Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion. Stk. 5. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål. KAPITEL 4. ALMINDELIGE PLIGTER ARBEJDSGIVEREN 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer og materialer. 15 A. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
18 Side 18 1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og A. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
19 Side 19 Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en godtgørelse. 17 B. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse. 17 C. Bestemmelserne i 17 a og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og
20 Side 20 tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet, jf Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom. 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af arbejdsministeren. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om 1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold, 2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler, 3) stoffer og materialer,
21 4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning Side 21 Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes. VIRKSOMHEDSLEDERE M.FL. 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. ARBEJDSLEDEREN 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, 20 og Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerhedsog sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
22 Side 22 ANSATTE 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages. 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
23 Side 23 LEVERANDØRER, INSTALLATØRER, REPARATØRER OG PLAN- LÆGGERE M.FL. 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikker-
24 Side 24 hedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem. 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktions anlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. 33 A. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt. 34. Reglerne i 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
25 Side 25 Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i omhandlede forhold. Reglerne i fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven. 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet. BYGHERRER M.V. 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om 1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, 2) udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres, 3) koordinering af foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens arbejdet er i gang, og 4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.
26 Side 26 Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. KAPITEL 5. ARBEJDETS UDFØRELSE 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og metoder, 3) opslag eller egnet markering. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
27 Side 27 Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, 1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og 2) at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse. 41. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, 1) at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder, 2) beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder, 3) begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene. KAPITEL 6. ARBEJDSSTEDETS INDRETNING 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
28 Side 28 Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v. 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at 1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
29 Side 29 KAPITEL 7. TEKNISKE HJÆLPEMIDLER M.V. 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om 1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning, 2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling, 3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning. 47. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler. KAPITEL 8. STOFFER OG MATERIALER 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
30 Side 30 Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer. 49 A. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde: 1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. 2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning. 3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.
31 Side 31 Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre finder ikke anvendelse på dette register. 49 B. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. 49 C. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger. KAPITEL 9. HVILEPERIODE OG FRIDØGN 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
32 Side 32 Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved 1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og 2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde. 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
33 Side 33 virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om 1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og 2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren. 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår 50 og 51 kan fraviges ved aftale. 56. I tilfælde af fravigelse efter skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger. 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
34 Side Regler, der fastsættes efter 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. KAPITEL 10. UNGE UNDER 18 ÅR 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i 2, stk. 2, nr. 1 og Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i stk. 2 og 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed og sundhed.
35 Side 35 Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Stk. 6. Arbejdsministeren kan tillige fastsætte regler om, 1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, 2) at forbudet i stk. 2 og 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som arbejder som led i en uddannelse, og 3) at forbudet i stk. 2 og 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed. Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og uddannelsesvejledningen.
36 Side Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 41/2 time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende. Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om 1) arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere, 2) i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, 3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien, og 4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af under-
37 Side 37 visningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet. Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag. For fag og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan arbejdsministeren fastsætte særlige regler om 1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode, 2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn, 3) afbrydelse af hvileperiode og 4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn. 62 A. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
38 Side 38 KAPITEL 11. LÆGEUNDERSØGELSE M.V. 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, 1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og 2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler. 64. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde.
39 Side 39 Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med hans helbredstilstand. 65. Arbejdsministeren kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes helbredstilstand. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt om finansiering af nævnets virksomhed. KAPITEL 12. ARBEJDSMILJØRÅDET 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om: 1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af indsatsområder. 2) Udmeldning af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for deres del af indsatsen. 3) Tværgående aktiviteter. 4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
40 Side 40 Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter 14, stk. 1. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. 66 A. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler, der er tilvejebragt efter 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes indsats, jf. 14 a, stk. 1. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer, som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. 68 a.
41 Side Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer: 1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark. 2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation. 4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab. 7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. 9) Et medlem indstillet af Finansministeriet. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Arbejdsministeriet. 2) Arbejdstilsynet. 3) Arbejdsmiljøinstituttet. 4) Sundhedsministeriet. 5) Socialministeriet. 6) Miljø- og Energiministeriet.
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1)
LBK nr 1072 af 07/09/2010 Gældende (Arbejdsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 18-09-2010 Beskæftigelsesministeriet S enere ændringer til forskriften LOV nr 1538 af 21/12/2010 LOV nr 597 af 14/06/2011 LOV
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1)
LBK nr 1072 af 07/09/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20090009655 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSide 1 af 24 Easy-Climb
Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1) 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 300 af 19. april
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø*)
Side 1 af 31 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø*) Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø *)
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø *) Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter Lovbekendtgørelse
Læs mereIndkaldelse til fællesmøde i administrationens Samarbejdsudvalg
Indkaldelse til fællesmøde i administrationens Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. +45 9940 9940 Fax +45 9815 2201 www.aau.dk
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)
BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereSikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe
GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø i Grønland
Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland, med de ændringer, der følger
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.
Læs mereLov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort
Læs mereAt-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.1 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om, hvordan virksomhederne skal organisere deres sikkerheds- og sundhedsarbejde. Vejledningen
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereSikkerhedsarbejde om bord i skibe
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,
Læs mere27. december 2016 FM2017/XX. Kapitel 1 Anvendelse
27. december 2016 FM2017/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om arbejdsmiljø Kapitel 1 Anvendelse 1. Ved inatsisartutloven tilstræbes at skabe 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til
Læs mereBekendtgørelse om arbejdets udførelse
Side 1 af 8 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse
Læs merePåbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver
KEN nr 9395 af 01/04/2011 Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900368-10 og 5900369-10 Senere ændringer
Læs merePligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar
Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter Fokus på den enkeltes ansvar Lever bygherrer og projekterende op til deres ansvar? Kim Borch Konsulent i Dansk Byggeri Arbejdsgiverens ansvar
Læs mereAFSKRIFT. Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 1
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Januar 2005 J.nr. APV1110-165923 AFSKRIFT Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 1 1 Bekendtgørelsen indeholder
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland
Bekendtgørelse nr. 0 af 15. december 2005 Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland I medfør af 3 a, 4, 7, 15, 56 og 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1
Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bek. Nr. 1509 af 15. december 2010 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning. Sammenskrivningen
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe) 1)
BEK nr 845 af 25/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018009288 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1201 af 23/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSide 1 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM HVILEPERIODE OG FRIDØGN M.V. 1
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Januar 2004 J.nr. APV2112-128236 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM HVILEPERIODE OG FRIDØGN M.V. 1 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser,
Læs mereBekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereAnsvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter
Opdateret april 2018 Ansvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter De vigtigste regler om ansvar og pligter virksomhederne imellem og indenfor den enkelte virksomhed, samt samarbejde
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1
Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed
Læs mereBekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter
Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mereKøbenhavns Kommune Borups Alle København NV
Københavns Kommune Borups Alle177 2400 København NV Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. februar 2017 behandlet København Kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. juni 2016 med påbud
Læs mereKoncernservice Borups Allé København NV
Koncernservice Borups Allé 177 2400 København NV Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 20. december 2016 behandlet København Kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 7. juni 2016 med påbud om
Læs mereUDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
19. august 2010 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Omprioritering af partsindsatsen) I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, foretages følgende ændringer: 1 1.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser
BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM Hjemmearbejdspladser INDHOLD 3 EGNEDE OPGAVER 3 ARBEJDSMILJØ NÅR MAN ARBEJDER HJEMME 5 KRAV TIL INDRETNING ARBEJDSBORD STOL BELYSNING BÆRBAR PC PRINTER SKÆRMBRILLER
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereVedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. for Velfærd og Offentlig Administration
Vedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration Disse vedtægter indeholder en udmøntning af aftale af den xx januar 2017 mellem FOA, OAO, FTF, Akademikerne, Moderniseringsstyrelsen,
Læs mereLov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4
Læs mereEt udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen.
Arbejdsmiljøklagenævnet Årsberetning 2005 Indhold Indhold...1 Forord...2 Præsentation af Arbejdsmiljøklagenævnet...3 Udvalgt emne fra klagenævnets sager...4 Arbejdsmiljøreformens betydning for Arbejdsmiljøklagenævnets
Læs mereUndersøgelse af den daglige løftemængde
KEN nr 10115 af 06/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900005-09 Senere ændringer til
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merePåbud om begrænset arbejdstid i fryserum
KEN nr 9800 af 29/04/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j.nr. 5900250-06 Senere ændringer
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereRammeaftale vedrørende distancearbejde
Rammeaftale vedrørende distancearbejde Rammeaftalen giver mulighed for at indgå frivillige og individuelle aftaler om at arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. For
Læs mere10.5 Sikkerhed og sundhed
HR Jura Forlaget Andersen 10.5 Sikkerhed og sundhed Af advokat Kåre Wanscher, MAQS Law Firm kaw@dk.maqs.com Indhold Denne artikel omhandler bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereBEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015
BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som senest sat i kraft ved kundgørelse nr. 11 af 13. februar 1997.
Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som senest sat i kraft ved kundgørelse nr. 11 af 13. februar 1997.*) 1) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Almindelige bestemmelser
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)
LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (Arbejdsmiljø i skibe) 1)2)
BEK nr 846 af 25/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018009288 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKoncernservice Borups Allé København NV
Koncernservice Borups Allé 177 2400 København NV Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 20. december 2016 behandlet København Kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juli 2016 om, at kommunen
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler nr. 1109 af 15. december 1992, som trådte i kraft den 1. januar 1993, nr. 670 af 7. august 1995, som trådte i kraft den 1. september 1995, nr. 832
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereaf Statens Luftfartsvæsen.
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-44 Bestemmelser om sikkerhed og sundhed for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj Udgave 3, 8. juni 1998 I medfør af 40, litra g,
Læs mereKoncernservice og Koncern IT Borups Allé København NV
Koncernservice og Koncern IT Borups Allé 177 2400 København NV Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2017 behandlet København Kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 26. august 2016
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)
Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,
Læs mereCIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereHVILETIDS- OG FRIDØGNSREGLER
MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET Design: www.specialproduction.dk Tryk: Hafnia Tryk A/S Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf 33 63 20 00 Fax 33 63 21 00 www.danskmetal.dk metal@danskmetal.dk HVILETIDS-
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereVELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereBEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereMidlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud
Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.
Læs mereAt-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde
At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereArbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik
Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik Hvornår gælder arbejdsmiljøloven for elver i praktik? AT-vejledninger - At-meddelelse 4.01.6-1 - 1. februar 1998 Opdateret november 2018
Læs mereUndervisningspligtige unges arbejde
Erstattet At-vejledning E.0.1 af marts 2007 Undervisningspligtige unges arbejde Indhold 1. Kort om vejledningen 2. Hvilke unge gælder reglerne for? 3. Hvad må børn og unge arbejde med? 3.1. Det gælder
Læs mereAftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereSamarbejde om sikkerhed og sundhed. ved offshore olie- og gasaktiviteter mv.
Samarbejde om sikkerhed og sundhed ved offshore olie- og gasaktiviteter Denne vejledning beskriver reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed for alle arbejdsgivere og ansatte ved offshore olie- og
Læs mereNye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009
Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).
Læs mereEU-direktiv om arbejdstid. Overenskomstparterne forstår ved: Artikel nr. og titel
not defined. EU-direktiv om arbejdstid Grundlaget for dette protokollat er EU-direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet. Årsberetning 2006
Arbejdsmiljøklagenævnet Årsberetning 2006 Arbejdsmiljøklagenævnet - Årsberetning 2006 Arbejdsmiljøklagenævnet - Årsberetning 2006... 1 1. Forord... 2 2. Præsentation af Arbejdsmiljøklagenævnet... 3 3.
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde GRØNLAND
At-VEJLEDNING GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de særlige regler,
Læs mereSikkerhedsorganisationens opbygning
Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
Læs mere